FOU alm. del - svar på spm. 266 om der er en sammenhæng mellem praksis med merplanlægning og overbudgettering og de mange ubetalte regninger i Forsvaret i samme periode
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 266)
Aktører:
FOU alm. del - svar på spm. 266.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fou/spm/266/svar/2089821/2938844.pdf
Side 1 af 2 Dato: 18. november 2024 Enhed: Økonomistyring – Operative Myndigheder Sagsnr.: 2024/009375 Dok.nr.: 900839 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 266 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA). Spørgsmål nr. 266: Vil ministeren forlængelse af samrådet i Forsvarsudvalget den 24. sep- tember 2024 oplyse, om der er en sammenhæng mellem praksis med merplanlægning og overbudgettering og de mange ubetalte regninger i Forsvaret i samme periode? Når man f.eks. på værkstedet på Høvelte Kaserne pludselig ikke længere kan bruge det digitale testværktøj til Mercedes GD, fordi licensen er udløbet (altså regningen ikke er betalt), er det så en konsekvens af merplanlægning, der lægger beslag på mid- ler, der ellers kunne have betalt regningen for den licens? Konsekvensen i det konkrete tilfælde på værkstedet er, at fejlretning, der før tog 5 minutter, nu tager 30 dage. I den periode er køretøjet så ikke til rådighed for soldaternes træning. Svar: Det er vurderingen, at der ikke er en sammenhæng mellem problemstil- lingerne om for sent betalte regninger og uhensigtsmæssig merplanlæg- ning i Forsvarsministeriet. Dette skyldes, at for sent betalte regninger ikke vurderes at medføre uhensigtsmæssig merplanlægning eller om- vendt. Det er dog korrekt, at der er problemstillinger vedr. både for sent betalte regninger og uhensigtsmæssig merplanlægning. Begge problemstillinger har det til fælles, at de understreger behov for at styrke økonomistyrin- gen i Forsvarsministeriet generelt, hvilket der arbejdes målrettet på. Med hensyn til det konkrete eksempel fra Høvelte Kaserne er der ind- hentet bidrag fra Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Mate- riel- og Indkøbsstyrelse, som oplyser følgende: ”Den konkrete værkstedssituation på Høvelte Kaserne omhandlende test- og diagnosticeringsværktøj til brug for diagnosticering af fejl og reparation af Mercedes-køretøjer er blevet undersøgt. Offentligt FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266 Forsvarsudvalget 2023-24 Sagsnr.: 2024/009375 Dok.nr.: 900839 Side 2 af 2 Der er tale om en licens, der er udløbet på test- og diagnosticerings- værkstøjet, og som gælder for alle Forsvarets værksteder. Den mang- lende licensfornyelse skyldtes uafklarede forhold mellem to leverandø- rer, ikke manglende betaling fra Forsvarets side. Den manglende opda- tering af licensen har resulteret i, at nogle køretøjer i stedet sendes på civile værksteder, hvor der kan gå op til 18 arbejdsdage, før køretøjerne returneres. Det kan oplyses, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ar- bejder på at få løst udfordringerne imellem de to leverandører således, at Forsvarets værksteder snarest muligt igen vil have adgang til test- og diagnosticeringsværktøjet og derfor selv kan foretage diagnosticering og reparation af Mercedes-køretøjer.” Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen