BEU alm. del - svar på spm. 446 om effekten på den strukturelle saldo af at yderligere én person overgår fra beskæftigelse til hhv. tidlig pension, seniorpension og efterløn

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
18. november 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 446 (Alm. del) af
13. oktober 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på den strukturelle saldo af at yderligere én person
overgår fra beskæftigelse til hhv. tidlig pension, seniorpension og efterløn fordelt
på personens højst fuldførte uddannelse?
Svar
Der er til svaret taget udgangspunkt i, at personen, der overgår fra beskæftigelse til
en af de tre nævnte førtidige tilbagetrækningsordninger, er fuldtidsbeskæftiget i et
omfang svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 32 timer.
Når en person overgår fra fuldtidsbeskæftigelse til tidlig pension, seniorpension
eller efterløn, indebærer det en svækkelse af den offentlige saldo. Svækkelsen af-
spejler bl.a. øgede offentlige udgifter til indkomstoverførsler, lavere provenu fra
indkomstskatter, lavere provenu fra moms og afgifter som følge af lavere disponi-
bel indkomst og dermed lavere forbrug samt lavere pensionsindbetaling og der-
med en saldosvækkelse på længere sigt som følge af mindre modregning i social
pension, lavere skatteprovenu, lavere PAL-skat og lavere tilbageløb fra moms og
afgifter.
Saldosvækkelsen er størst, hvis det er en person, der overgår til seniorpension,
hvor svækkelsen kan opgøres til knap 400.000 kr., jf. tabel 1 nedenfor. Svækkelsen af-
spejler særligt øgede udgifter til seniorpension på ca. 212.600 kr., svarende til gen-
nemsnitsydelsen for fuldtidsbeskæftigede, der året efter modtager seniorpension
opregnet til årsniveau, samt et fald i provenuet fra indkomstskat på ca. 146.500 kr.
som følge af, at lønindtægten er højere end ydelsesniveauet.
Overgang fra fuldtidsbeskæftigelse til seniorpension indebærer et fald i den dispo-
nible indkomst og dermed et fald i forbruget, hvilket afspejler sig i et lavere pro-
venu fra moms og afgifter på omkring 34.500 kr.
Endelig vil der til beskæftigelsen typisk være indbetalinger til en arbejdsmarkeds-
pension, mens der til seniorpensionen bliver indbetalt et bidrag til den
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 446
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Side 2 af 3
obligatoriske pensionsopsparing for overførselsmodtagere. I opgørelsen er der ta-
get udgangspunkt i en arbejdsmarkedspension med en bidragsprocent på 12. Da
personerne har mindre end 7 år til folkepensionsalderen, har de mulighed for at
indbetale op til 61.200 kr. (2025-niveau) på en aldersopsparing. Med de opgjorte
lønniveauer kan gennemsnitspersonen indsætte hele pensionsbidraget på en al-
dersopsparing, hvilket det i opgørelsen er antaget, at personen benytter sig af. Det
indebærer, at skatten af pensionen optræder på indbetalingstidspunktet og indgår
under indkomstskat. Det opgjorte bidrag fra pension på -5.500 kr. omfatter skat
og modregning af indbetalinger til ATP og obligatorisk pension, virkning på PAL-
skatteprovenu af lavere pensionsopsparing, samt tilbageløb fra moms og afgifter,
når pensionsindbetalingerne kommer til udbetaling.
Er det en fuldtidsbeskæftiget, der overgår til tidlig pension, udgør saldosvækkelsen
godt 380.000 kr. At saldosvækkelsen er lidt mindre end ved overgang til senior-
pension skyldes hovedsagelig, at ydelsen i ordningen for tidlig pension er mindre
end seniorpensionsydelsen. Således er den gennemsnitlige lønindkomst for fuld-
tidsbeskæftigede, der overgår til tidlig pension, omtrent på samme niveau som for
fuldtidsbeskæftigede, der overgår til seniorpension.
Saldosvækkelsen er mindst i det tilfælde, hvor det er en fuldtidsbeskæftiget, der
overgår til efterløn. Det skal særligt ses i sammenhæng med, at det offentlige spa-
rer udgiften til den skattefrie efterlønspræmie, hvis personen vælger efterlønsydel-
sen frem for at være i beskæftigelse. Derudover er den opgjorte årlige lønind-
komst for fuldtidsbeskæftigede, der året efter er på efterløn, ca. 30.000 kr. lavere
end for fuldtidsbeskæftigede, der overgår til tidlig pension eller seniorpension,
hvilket også trækker i retning af en lidt lavere saldosvækkelse ved overgang til ef-
terløn i forhold til de to andre ordninger.
Tabel 1
Virkning på den offentlige saldo af at én person overgår fra fuldtidsbeskæftigelse til en af de tre
førtidige tilbagetrækningsordninger, 2030-regler i 2025-niveau
Indkomstoverførsler Indkomstskat Moms og afgifter Pension Samlet
Fra fuldtidsbeskæftigelse til Kroner, 2025-niveau
Tidlig pension -165.300 -167.400 -41.200 -6.700 -380.600
Seniorpension -212.600 -146.500 -34.500 -5.500 -399.100
Efterløn -114.500 -146.400 -50.300 -5.800 -317.100
Anm.: Fuldtidsbeskæftigede er afgrænset ved personer med et registreret arbejdsomfang i 2023 på mindst 1.664
timer, svarende til 32 timer pr. uge og som i 2024 har mindst 3 måneder med hhv. tidlig pension,
seniorpension eller efterløn. Overførselsindkomsten er baseret på den gennemsnitlige månedlige ydelse for
de betragtede personer opregnet til et helårsniveau. Der er antaget en indbetalingsprocent til en
arbejdsmarkedspension på 12 samt at disse indbetalinger i videst muligt omfang bliver indbetalt på en
aldersopsparing. Indbetalinger til den obligatoriske pensionsopsparing for overførselsmodtagere er opgjort
med udgangspunkt i en indbetalingsprocent på 3,3, som gælder fra 2030. Det offentliges udgift til
indbetalingen er i tabellen indregnet under indkomstoverførsler.
Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik.
Side 3 af 3
Af tabel 2 fremgår den samlede saldovirkning opdelt på personens uddannelsesni-
veau. Det skal til uddannelsesfordelingen bemærkes, at den opgjorte saldosvæk-
kelse ved overgang til tidlig pension og seniorpension for personer med en videre-
gående uddannelse er baseret på et relativt begrænset datagrundlag. Det fremgår af
opgørelsen, at saldosvækkelsen overordnet set er stigende med personens uddan-
nelsesniveau, hvilket skal ses i sammenhæng med et højere lønniveau for højere
uddannelsesniveau.
Der er i opgørelsen ikke taget højde for, at en øget beskæftigelse i de makroøko-
nomiske fremskrivninger antages at give anledning til en tilsvarende stigning i ka-
pitalapparatet (baseret på en antagelse om såkaldt fast K/L-forhold) og dermed et
bidrag fra øget selskabsskat.
Derudover skal det bemærkes, at de opgjorte saldovirkninger i betydelig grad af-
hænger af, hvilke personer, der konkret skifter status, og hvilke initiativer, der fø-
rer til disse skift. Ved konkrete initiativer vil der ofte blive anvendt mere detalje-
rede opgørelser, hvor målgruppen er mere præcist afgrænset og hvor virkninger af
det konkrete initiativ også inkluderes. De anførte saldovirkninger kan således ikke
anvendes til at eftergøre tidligere reformskøn eller som en egentlig regneregel for
gevinsten for det offentlige af en positiv arbejdsudbudsvirkning af et konkret poli-
tisk initiativ.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 2
Virkning på den offentlige saldo af at én person overgår fra fuldtidsbeskæftigelse til en af de tre
førtidige tilbagetrækningsordninger fordelt på uddannelse, 2030-regler i 2025-niveau
Ufaglært Faglært KVU MVU LVU
Fra fuldtidsbeskæftigelse til Kroner, 2025-niveau
Tidlig pension -364.100 -385.400 -405.800 -391.200 -491.500
Seniorpension -365.000 -399.500 -386.000 -432.200 -550.200
Efterløn -295.200 -306.900 -329.300 -341.000 -370.500
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik.