Ændringsforslag uden for betænkningen, fra Theresa Scavenius (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    Ændringsforslag uden for betænkningen

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l40/bilag/5/2938770.pdf

    Ændringsforslag stillet den [22. november 2024] uden for betænkningen
    Ændringsforslag
    til 2. behandling af
    Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov
    om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ
    og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
    (Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.)
    [af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus)]
    Af Theresa Scavenius (UFG):
    Til § 1
    X) I § 70, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Afgørelser efter § 73 a, stk. 1, kan dog påklages til
    anden administrativ myndighed.«
    [Afgørelser vedrørende skovrydningsforordningen kan på-
    klages til anden administrativ myndighed]
    Y) I § 76 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Myndighedernes adgang til private ejendomme
    efter stk. 1 kræver indhentelse af retskendelse, hvor adgan-
    gen sker med henblik på at føre tilsyn med overholdelse af
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115
    af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet
    og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der
    er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om
    ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 med senere æn-
    dringer.«
    [Tilsyn med overholdelse af skovrydningsforordningen vil
    kræve forudgående retskendelse]
    Z) I § 78, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
    »Afgørelser truffet af en myndighed, som efter ministe-
    ren for grøn treparts bestemmelse efter § 73, stk. 3, fører
    tilsyn med overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængelig-
    gørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse
    råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og
    skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr.
    995/2010 med senere ændringer kan dog påklages til anden
    administrativ myndighed.«
    [Afgørelser vedrørende skovrydningsforordningen kan på-
    klages til anden administrativ myndighed]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. X
    Med ændringsforslaget foreslås, at tilsynsmyndighedens
    afgørelser vedrørende overholdelse af skovrydningsforord-
    ningen vil kunne påklages til anden administrativ myndig-
    hed. Ændringsforslaget er således udtryk for en fravigelse
    af den gældende § 70, stk. 2, i naturbeskyttelsesloven, hvor-
    efter ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
    adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold
    til bemyndigelse efter § 70, stk. 1, herunder at afgørelserne
    ikke skal kunne påklages.
    Ændringsforslaget er i overenstemmelse med Aarhuskon-
    ventionen.
    Til nr. Y
    Med ændringsforslaget foreslås at indsætte et nyt § 76,
    stk. 4. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at myndig-
    hedernes adgang til private ejendomme efter § 76, stk. 1, vil
    kræve retskendelse i de tilfælde, hvor adgangen sker med
    henblik på at føre tilsyn med overholdelse af skovrydnings-
    forordningen.
    Ved vurderingen af, om der er grundlag for at imøde-
    komme tilsynsmyndighedens anmodning om retskendelse,
    vil retten navnlig kunne påse, at den erhvervsdrivende er
    en operatør eller forhandler omfattet af skovrydningsforord-
    ningen, og at den adgang til privat ejendom, som anmod-
    ningen om retskendelse vedrører, kan anses for nødvendig
    af hensyn til myndighedernes gennemførelse af tilsyn med
    overholdelse af skovrydningsforordningen.
    Til lovforslag nr. L 40 Folketinget 2024-25
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    L 40 - Bilag 5
    Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
    Begrundelsen for ændringsforslaget er, at det ikke er pro-
    portionelt at hjemle en særegen undtagelse fra kravet om
    retskendelse i forhold til tilsyn med overholdelse af skov-
    rydningsforordningen. Der refereres til grundlovens § 72,
    hvoraf følger, at boligen er ukrænkelig, og at husundersøgel-
    se, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papi-
    rer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
    må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske
    efter en retskendelse.
    Til nr. Z
    Med ændringsforslaget foreslås, at tilsynsmyndighedens
    afgørelser vedrørende overholdelse af skovrydningsforord-
    ningen vil kunne påklages til anden administrativ myndig-
    hed. Ændringsforslaget er således udtryk for en fravigelse
    af den gældende § 78, stk. 7, 2. pkt., i naturbeskyttelseslo-
    ven, hvorefter ministeren for grøn trepart kan bestemme, at
    sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
    myndighed
    Ændringsforslaget er i overenstemmelse med Aarhuskon-
    ventionen.
    2