L 28 - svar på spm. 25 om at opgøre de provenumæssige og administrative konsekvenser af en overgangsordning, der alene gælder for virksomheder, der er blevet børsnoteret på First North fra 2019 og frem (dvs. inden for de seneste syv år regnet fra 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 28 - svar på spm. 25.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l28/spm/25/svar/2089785/2938766.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo- ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt- ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 14. november 2024. Rasmus Stoklund / Søren Schou 18. november 2024 J.nr. 2024 - 2586 Offentligt L 28 - endeligt svar på spørgsmål 25 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 2 Spørgsmål Jakob Neua Nørgaard fra Estaldo har henvendt sig vedrørende den del af L 28, som om- handler forslaget om muligheden for i en midlertidig periode på 7 år at vælge realisations- beskatning af noterede porteføljeaktier frem for lagerbeskatning af noterede porteføljeak- tier. Han har i den forbindelse påpeget det hensigtsmæssige i at lade forslaget gælde med tilbagevirkende kraft. Jakob Neua Nørgaard fremhæver i sin henvendelse, at der har været uklarheder i forhold til Skatteministeriets kommunikation vedrørende virksomheder, der er blevet noteret på First North, jf. L 28 - bilag 13. Vil ministeren på den baggrund op- gøre de provenumæssige og administrative konsekvenser af en overgangsordning, der alene gælder for virksomheder, der er blevet børsnoteret på First North fra 2019 og frem (dvs. inden for de seneste syv år regnet fra 2025)? Svar Forslaget om en midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeak- tier er udformet i overensstemmelse med EU-reglerne om kapitalens fri bevægelighed, idet porteføljeinvesteringer som udgangspunkt er omfattet af disse regler. Det betyder, at muligheden for i en midlertidig periode at vælge realisationsbeskatning frem for lagerbe- skatning af porteføljeaktier skal omfatte porteføljeinvesteringer i både danske og uden- landske selskaber, og være uafhængig af om aktierne er børsnoterede i Danmark eller ud- landet. Muligheden for at lade forslaget gælde med tilbagevirkende kraft vil – ligesom lovforsla- get – skulle udformes i overensstemmelse med reglerne om kapitalens fri bevægelighed. Forslaget vil derfor ikke kunne afgrænses til virksomheder, der noterer sig på den danske multilaterale handelsfacilitet First North. Der er på den baggrund ikke foretaget en vurdering af de provenumæssige og administra- tive konsekvenser af en overgangsordning, der alene gælder for virksomheder, der er ble- vet børsnoteret på First North fra 2019 og frem.