BEU alm. del - svar på spm. 473 om hvordan tilstrømningen til øvrige tidlige pensionsordninger forventes at ændre sig, hvis henholdsvis efterløn, seniorpension eller tidlig pension afskaffes

Tilhører sager:

Aktører:


Endeligt svar på BEU spm 473.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/beu/spm/473/svar/2089692/2938579.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
18. november 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 473 (Alm. del) af
19. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan tilstrømningen til øvrige tidlige pensionsordninger
forventes at ændre sig, hvis henholdsvis efterløn, seniorpension eller tidlig pension
afskaffes?
Svar
Afskaffelse af efterlønsordningen
En afskaffelse af efterlønsordningen forventes kun i begrænset omfang at påvirke
tilgangen til de øvrige tilbagetrækningsordninger. Det skyldes, at efterlønsordnin-
gen i mange tilfælde er mindre attraktiv end de øvrige tilbagetrækningsordninger,
hvilket blandt andet skyldes muligheden for at få sine efterlønsbidrag tilbagebetalt,
hvis man melder sig ud af efterlønsordningen for i stedet at benytte en af de øv-
rige ordninger.
Dertil er ydelsen i efterlønsordningen lavere og udbetalingsperioden kortere sam-
menlignet med førtids- og seniorpensionen. Personer, som efter de nuværende
regler benytter efterlønsordningen, antages derfor ikke at opfylde visitationskrite-
rierne for førtids- eller seniorpension, og dermed vil en afskaffelse af efterlønsord-
ningen ikke påvirke tilgangen til senior- og førtidspensionsordningerne, jf. tabel 1.
Tabel 1
Ændring i antal modtagere af førtidige tilbagetrækningsordninger (1.000 helårspersoner) ved en
afskaffelse af efterlønsordningen, 2030-2040
2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040
Efterløn -10,4 -12,1 -9,6 -7,1 -5,5 -6,0 -6,8 -5,3 -4,1 -3,6 -4,2
Tidlig pension 1,1 1,6 1,3 1,0 0,5 0,5 0,7 0,6 0,5 0,3 0,3
Seniorpension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Førtidspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i en afskaffelse af efterlønsordningen for personer født i og efter år 1963,
hvor afskaffelsen vil være fuldt indfaset fra år 2030 og frem.
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 473
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Ligeledes antages der ikke at være personer med ret til tre års tidlig pension blandt
efterlønsmodtagerne, da det for disse personer er mere fordelagtigt at melde sig
ud af efterlønsordningen for i stedet at gøre brug af deres ret til tidlig pension.
Dog vil det for nogle personer med ret til ét eller to års tidlig pension fortsat være
mest attraktivt at benytte den treårige efterlønsordning ved gældende regler. Der-
for ventes en afskaffelse af efterlønsordningen at medføre en mindre tilgang til
ordningen for tidlig pension.
Graden, hvormed en afskaffelse af efterlønnen forventes at påvirke antal modta-
gere af tidlig pension vil mindskes over tid, i takt med at færre er med i efterløns-
ordningen. Konkret skønnes en afskaffelse af efterlønsordningen at medføre en
stigning i antal modtagere af tidlig pension på 1.100 helårspersoner i 2030 og 300
helårspersoner i 2040, jf. tabel 1.
Den skønnede alternative status for efterlønsmodtagere er i høj grad ordinær be-
skæftigelse (godt 60 pct.) og selvpension (godt 20 pct.). Det skal ses i lyset af, at
efterlønsmedlemsskabet er betinget af en langvarig arbejdsmarkedstilknytning.
Afskaffelse af ordningen for tidlig pension
Som det også er tilfældet for efterlønsordningen, jf. ovenfor, antages modtagere af
tidlig pension ikke at opfylder visitationskriterierne for førtids- eller seniorpen-
sion. Således skønnes det, at en afskaffelse af ordningen for tidlig pension ikke på-
virker tilgangen til senior- og førtidspensionsordningerne, jf. tabel 2.
En afskaffelse af ordningen for tidlig pension ventes at medføre en stigning i an-
tallet af efterlønsmodtagere, da nogle af dem, der ved gældende regler benytter de-
res ret til tidlig pension, også har ret til efterløn. Konkret skønnes en afskaffelse af
ordningen for tidlig pension at medføre en stigning i antallet af efterlønsmodta-
gere på 3.700 helårspersoner i 2030 og 1.200 helårspersoner i 2040, jf. tabel 2. Om-
fanget mindskes over tid, i takt med at færre er med i efterlønsordningen. Det skal
bemærkes, at andelen, der vælger af være med i efterlønsordningen, kan være på-
virket af en afskaffelse af muligheden for tidlig pension, hvilket der ikke er taget
højde for i opgørelsen.
Tabel 2
Ændring i antal modtagere af førtidige tilbagetrækningsordninger (1.000 helårspersoner) ved en
afskaffelse af ordningen for tidlig pension, 2030-2040
2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040
Efterløn 3,7 4,2 3,2 2,2 1,5 1,7 2,0 1,7 1,2 1,0 1,2
Tidlig pension -13,1 -17,5 -16,3 -13,5 -9,8 -12,4 -16,1 -14,7 -12,0 -8,9 -11,7
Seniorpension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Førtidspension 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i en afskaffelse af ordningen for tidlig pension for personer født i og efter
år 1963, hvor afskaffelsen vil være fuldt indfaset fra år 2030 og frem.
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.
Side 3 af 3
Den skønnede alternative status for modtagere af tidlig pension er i høj grad ordi-
nær beskæftigelse (voksende fra ca. 60 pct. i 2030 til ca. 75 pct. i 2040) og selvpen-
sion (ca. 15 pct.). Det skal ses i lyset af, at ordningen for tidlig pension er målrettet
personer med en langvarig arbejdsmarkedstilknytning.
Afskaffelse af seniorpensionsordningen
En afskaffelse af seniorpensionen forventes i betydeligt omfang at øge tilgangen
til de øvrige tilbagetrækningsydelser. Det skal ses i lyset af, at seniorpensionsord-
ningen økonomisk set er mere attraktiv sammenlignet med tidlig pension og efter-
løn, med et højere ydelsesniveau og en længere ydelsesperiode. Ydelsesniveauet
for seniorpensionen svarer til det for førtidspensionen, men arbejdsevnekriteriet
er lempeligere i seniorpensionen end førtidspensionen.
Derfor antages det, at en betydelig andel af seniorpensionisterne også har mulig-
hed for at benytte de øvrige tilbagetrækningsordninger, og at de ved en afskaffelse
af seniorpensionsordningen vil gøre brug af denne mulighed. Konkret skønnes
det, at ca. 30 pct. af seniorpensionisterne i stedet overgår til førtidspension, sva-
rende til 10.000 helårspersoner i 2030 og 9.200 helårspersoner i 2040, jf. tabel 3.
Ca. 10 pct., svarende til ca. 3.200 helårspersoner i 2030 og 2.900 helårspersoner i
2040, antages at overgå til tidlig pension. Antallet, som overgår til efterløn, skøn-
nes at falde fra 2.000 helårspersoner i 2030 til 800 helårspersoner i 2040 som følge
af den faldende tilslutning til efterlønsordningen, jf. tabel 3.
Den skønnede alternative status for seniorpensionisterne er derudover fleksjob
(knap 20 pct.), ordinær beskæftigelse (knap 10 pct.), øvrige uden offentlig forsør-
gelse, herunder selvpensionister (knap 10 pct.), og øvrige overførsler (sammenlagt
ca. 15-20 pct.). Det relativt lave beskæftigelsesomfang blandt modtagere af senior-
pensionister skal ses i lyset af den varigt nedsatte arbejdsevne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 3
Ændring i antal modtagere af førtidige tilbagetrækningsordninger (1.000 helårspersoner) ved en
afskaffelse af seniorpensionsordningen, 2030-2040
2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040
Efterløn 2,0 2,3 1,9 1,4 1,1 1,2 1,3 1,0 0,8 0,7 0,8
Tidlig pension 3,2 4,4 4,1 3,4 2,5 3,1 4,0 3,7 3,0 2,2 2,9
Seniorpension -32,2 -35,4 -33,7 -31,8 -28,8 -30,1 -32,4 -30,5 -29,5 -27,9 -29,7
Førtidspension 10,0 11,2 10,4 9,6 8,7 9,4 10,2 9,4 8,8 8,3 9,2
Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i en afskaffelse af seniorpensionsordningen for personer født i og efter år
1963, hvor afskaffelsen vil være fuldt indfaset fra år 2030 og frem.
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.