BEU alm. del - svar på spm. 444 om, hvad effekten vil være af at afskaffe efterlønnen, seniorpension, tidlig pension samt seniorjobordningen

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
18. november 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 444 (Alm. del) af
13. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad effekten vil være af at afskaffe efterlønnen, seniorpen-
sion, tidlig pension samt seniorjobordningen? Effekten bedes oplyst hver for sig
og mindst indeholde følgende størrelser: effekten på arbejdsudbuddet samlet og
fordelt på uddannelse (både i fuldtidspersoner og hoveder) og effekten på den
strukturelle saldo for hvert år i perioden 2030-2060 samt effekten på HBI.
Svar
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger af arbejdsstyrken er opdelt på
alder, køn og herkomst, men er ikke opdelt på højest fuldførte uddannelse. I
fremskrivningerne indregnes en effekt af stigende uddannelsesniveau på den gen-
nemsnitlige erhvervsfrekvens (uddannelsesgennemslaget), men der er ikke gjort
eksplicitte antagelser om, hvordan arbejdsmarkedssammensætningen ændrer sig
inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Det har derfor ikke været muligt at op-
gøre den forventede uddannelsesopdelte arbejdsmarkedstilknytning blandt befolk-
ningen i fremtiden. I stedet vises de samlede effekter, hvor der ikke er opdelt på
uddannelse.
I besvarelsen angives først de skønnede isolerede effekter af en afskaffelse af hhv.
efterlønsordningen (herunder seniorjobordningen), ordningen for tidlig pension
og seniorpensionsordningen. Dernæst angives den skønnede effekt af en samlet
afskaffelse af de nævnte ordninger. Samtlige beregninger tager udgangspunkt i en
afskaffelse for personer født efter 1963, hvormed afskaffelsen vil være fuldt indfa-
set fra år 2030 og frem. Årlige arbejdsudbudseffekter og saldovirkninger i hvert af
årene 2030-2060 er angivet i bilagstabel 1 og 2.
Afskaffelse af efterlønsordningen, herunder seniorjobordningen
En afskaffelse af efterlønsordningen vil indebære en offentlig engangsudgift til til-
bagebetaling af efterlønsbidrag for efterlønsmedlemmer født efter 1963, svarende
til at ca. 190.000 medlemmer. De offentlige engangsudgifter vurderes at udgøre
ca. 13 mia. kr. (2025-niveau) efter afgift og tilbageløb, idet udmeldelserne antages
at ske på almindelige vilkår (dvs. hvor de tilbagebetalte efterlønsbidrag fratrækkes
en afgift på 30 pct.). Såfremt der gives mulighed for en skattefri udmeldelse, skøn-
nes engangsudgifterne at løbe op i ca. 18 mia. kr. (2025-niveau).
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 444
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Side 2 af 7
Da seniorjobordningen er forbeholdt medlemmer af efterlønsordningen, vil en af-
skaffelse af efterlønsordningen desuden indebære en afskaffelse af seniorjobord-
ningen. En afskaffelse af seniorjobordningen skønnes isoleret set at forbedre den
offentlige saldo med ca. 0,1 mia. kr. (2025-niveau) årligt og medføre en positiv og
beskæftigelseseffekt på i størrelsesorden 200 fuldtidsbeskæftigede.
Den strukturelle beskæftigelse skønnes med betydelig usikkerhed at stige svarende
til ca. 6.000 fuldtidspersoner i 2030 som følge af en afskaffelse af efterlønsordnin-
gen. Beskæftigelseseffekten skønnes at aftage til i størrelsesordenen 2.600 fuldtids-
personer i 2040, hvilket afspejler, at tilslutningen til efterlønsordningen efter gæl-
dende regler er aftagende I 2060 er beskæftigelseseffekten skønnet til 1.500 fuld-
tidspersoner, jf. tabel 1.
Ved en afskaffelse af efterlønnen vil de personer, der alternativt havde været på
efterløn, i stedet overgå til fx ordinær beskæftigelse, selvpensionering, tidlig pen-
sion1
og fleksjob. Afskaffelsen vil indebære sparede udgifter til overførsler, øgede
skatteindtægter som følge af den øgede beskæftigelse, færre indtægter fra efter-
lønsbidrag og sparede udgifter til skattefri efterlønspræmie for efterlønsberetti-
gede, der arbejder i efterlønsalderen.
Den skønnede saldovirkning er ligeledes aftagende over tid, fra 2,4 mia. kr. (2025-
niveau) i 2030 til 1,0 mia. kr. (2025-niveau) i 2060. Afskaffelsen af efterlønsord-
ningen skønnes at forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 1,1 mia. kr.
(2025-niveau).
Den skønnede beskæftigelseseffekt forbundet med en afskaffelse af efterlønsord-
ningen er relativt stor set i forhold til den skønnede reduktion i antal efterløns-
modtagere på godt 10.400 helårspersoner i 2030 og 4.200 helårspersoner i 2040.
Den relativt store beskæftigelseseffekt skal ses i lyset af, at efterlønsordningen er
1 Der antages ikke at være personer med ret til tre års tidlig pension blandt efterlønsmodtagerne, da det for
disse personer er mere fordelagtigt at melde sig ud af efterlønsordningen for i stedet at gøre brug af deres ret
til tidlig pension. Dog vil det for nogle personer med ret til ét eller to års tidlig pension fortsat være mest at-
traktivt at benytte den treårige efterlønsordning ved gældende regler. Derfor ventes en afskaffelse af efterløns-
ordningen at medføre en mindre tilgang til ordningen for tidlig pension.
Tabel 1
Virkning på strukturel beskæftigelse og primær offentlig saldo ved en afskaffelse af
efterlønsordningen (inkl. fleksydelse og seniorjobordningen), 2030-2060
2030 2035 2040 2045 2050 2060
Beskæftigelseseffekt (1.000 fuldtidspersoner) 6,0 3,6 2,6 1,9 2,2 1,5
Saldovirkning (mia. kr. 2025-niveeau) 2,4 1,8 1,7 1,4 1,6 1,0
Anm.: Afskaffelsen af efterlønsordningen omfatter desuden en afskaffelse af fleksydelsesordningen (efterløn til
fleksjobbere) og seniorjobordningen. De skønnede effekter er eksklusiv ekstraordinære engangsudbetalinger
af efterlønsbidrag, jf. ovenfor.
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.
Side 3 af 7
målrettet personer med en langvarig arbejdsmarkedstilknytning, som antages at
have et relativt stort beskæftigelsespotentiale.
Afskaffelse af ordningen for tidlig pension
En afskaffelse af ordningen for tidlig pension skønnes med betydelig usikkerhed
at medføre en stigning i den strukturelle beskæftigelse svarende til ca. 5.600 fuld-
tidspersoner i 2030. Beskæftigelseseffekten skønnes at stige til i størrelsesordenen
6.800 fuldtidspersoner i 2040, i takt med at tilslutningen til efterlønsordningen af-
tager, og at færre derfor har mulighed for at benytte efterlønsordningen som alter-
nativ til ordningen for tidlig pension. I 2060 er beskæftigelseseffekten skønnet til
8.100 fuldtidspersoner, jf. tabel 2.
En afskaffelse af ordningen for tidlig pension vil indebære sparede udgifter til
overførsler og øgede skatteindtægter som følge af den øgede beskæftigelse. Den
skønnede saldovirkning forbundet med afskaffelsen vokser over tid, fra 3,1 mia.
kr. (2025-niveau) i 2030 til 4,0 mia. kr. (2025-niveau) i 2060. Den stigende saldo-
virkning over tid skal ses i lyset af den faldende tilslutning til efterlønsordningen,
hvormed færre fremover vil have mulighed for at trække sig på efterløn som alter-
nativ til tidlig pension. Afskaffelsen skønnes at forbedre den finanspolitiske hold-
barhed med 3,6 mia. kr. (2025-niveau).
Den skønnede beskæftigelseseffekt forbundet med en afskaffelse af ordningen for
tidlig pension er relativt stor set i forhold til den skønnede reduktion i antal mod-
tagere af tidlig pension på i størrelsesordenen 10.000-15.000 helårspersoner i årene
fra 2030 til 2060. Det skal ses i lyset af, at ordningen for tidlig pension er målrettet
personer med en langvarig arbejdsmarkedstilknytning, som antages at have et rela-
tivt stort beskæftigelsespotentiale.
Afskaffelse af seniorpensionsordningen
En afskaffelse af seniorpensionsordningen skønnes med betydelig usikkerhed at
medføre en stigning i den strukturelle beskæftigelse svarende til godt 3.000 fuld-
tidspersoner i årene fra 2030 til 2060, jf. tabel 3.
Tabel 2
Skønnet virkning på strukturel beskæftigelse og primær offentlig saldo ved en afskaffelse af
ordningen for tidlig pension, 2030-2060
2030 2035 2040 2045 2050 2060
Beskæftigelseseffekt (1.000 fuldtidspersoner) 5,6 6,8 6,8 6,7 7,3 8,1
Saldovirkning (mia. kr. 2025-niveeau) 3,1 4,1 3,8 3,8 4,0 4,0
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.
Side 4 af 7
En afskaffelse af seniorpensionsordningen vil indebære sparede udgifter til over-
førsler og øgede skatteindtægter som følge af den øgede beskæftigelse. Saldovirk-
ningen forbundet med en afskaffelse af seniorpensionsordningen skønnes med
betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 2-2,5 mia. kr. (2025-niveau) i
årene fra 2030 til 2060, jf. tabel 1.2
Afskaffelsen skønnes at forbedre den finanspoli-
tiske holdbarhed med ca. 2,2 mia. kr. (2025-niveau).
Den samlede saldovirkning forbundet med en afskaffelse af seniorpensionsord-
ningen er relativt beskeden set i forhold til, at antallet af seniorpensionister ventes
at falde med i størrelsesordenen 30.000 helårspersoner i hvert af årene. Det skyl-
des, at beskæftigelsesomfanget blandt modtagere af seniorpensionister skønnes at
være relativt lavt, da seniorpensionsordningen visiteres til personer med varigt
nedsat arbejdsevne på maksimalt 15 timer pr. uge i seneste job. Derfor antages
det, at størstedelen af seniorpensionisterne ved en afskaffelse af ordningen vil
overgå til de øvrige tilbagetrækningsordninger, herunder førtidspensionsordnin-
gen, samt de øvrige overførselsydelser.
Afskaffelse af seniorpensionsordningen, efterlønsordningen (herunder fleksydelsen og
seniorjobordningen) og ordningen for tidlig pension
Afskaffelsen skønnes at indebære en offentlig engangsudgift til tilbagebetaling af
efterlønsbidrag svarende ca. 13 mia. kr. (2025-niveau), hvis udmeldelserne sker på
almindelige vilkår og ca. 18 mia. kr. (2025-niveau) såfremt der gives mulighed for
skattefri udmeldelse af efterlønsordningen, jf. også ovenfor. Afskaffelsen af ordnin-
gerne skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en stigning i den strukturelle
beskæftigelse svarende til ca. 19.800 fuldtidspersoner i 2030 og 14.400 fuldtidsper-
soner i 2060, jf. tabel 4. Den aftagende effekt over tid skal ses i lyset af den fal-
dende tilslutning til efterlønsordningen blandt yngre generationer
2 Med udgangspunkt i et mikrobaseret beregnings-setup skønnes en samlet saldovirkning af seniorpensions-
ordningen på 1,9 mia. kr. (2025-niveau). Det mikrobaserede beregningssetup tillader en større detaljegrad
med hensyn til antagelser om bl.a. ydelsesniveau, timeløn og administrationsomkostninger. De i besvarelsen
viste skøn er baseret på en grovere beregning foretaget i Finansministeriets mellemfristede beregnings-setup,
som tillader langsigtede beregninger, som tager højde for afledte effekter på eksempelvis pensionsopsparing.
Tabel 3
Skønnet virkning på strukturel beskæftigelse og primær offentlig saldo ved en afskaffelse af
seniorpensionsordningen, 2030-2060
2030 2035 2040 2045 2050 2060
Beskæftigelseseffekt (1.000 fuldtidspersoner) 3,3 3,2 3,2 3,1 3,0 3,5
Saldovirkning (mia. kr. 2025-niveeau) 2,1 2,3 2,6 2,5 2,4 2,6
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.
Side 5 af 7
Saldovirkningen forbundet med en afskaffelse af de tre førtidige tilbagetræknings-
ordninger skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen ca.
10,3 mia. kr. (2025-niveau) i 2030 og 7,9 mia. kr. i 2060, jf. tabel 4. Effekten for
den finanspolitiske holdbarhed skønnes at være i størrelsesordenen 7,3 mia. kr.
(2025-niveau).
Det bemærkes, at effekten af en samlet afskaffelse af de tre førtidige tilbagetræk-
ningsordninger er større end summen af de isolerede virkninger af at afskaffe ord-
ningerne. Det skyldes, at der er et overlap imellem ordningerne, som følger af at
nogle personer har mulighed for at benytte flere af tilbagetrækningsordningerne.
Fx vil en isoleret afskaffelse af ordningen for tidlig pension forventeligt medføre,
at modtagere af tidlig pension som også har ret til efterløn, vil benytte efterløns-
ordningen i stedet, hvilket alt andet lige vil reducere afskaffelsens beskæftigelses-
og provenueffekt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 4
Skønnet virkning på strukturel beskæftigelse og primær offentlig saldo ved en afskaffelse af
seniorpensionsordningen, efterlønsordningen (inkl. fleksydelse og seniorjobordningen) og
ordningen for tidlig pension, 2030-2060
2030 2035 2040 2045 2050 2060
Beskæftigelseseffekt (1.000 fuldtidspersoner) 19,8 16,4 14,7 13,4 14,2 14,4
Saldovirkning (mia. kr. 2025-niveeau) 10,3 10,9 8,9 8,2 8,6 7,9
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.
Side 6 af 7
Bilag – Beskæftigelses- og provenuskøn for hvert af årene, 2030-
2060
Bilagstabel 1
Skønnet virkning på strukturel beskæftigelse ved en afskaffelse af de tidlige
tilbagetrækningsordninger, 2030-2060
Afskaffelse af
efterløn
Afskaffelse af
tidlig pension
Afskaffelse af
seniorpension
Afskaffelse af
seniorpension, efterløn
og tidlig pension
---- 1.000 fuldtidspersoner ---
2030 6,0 5,6 3,3 19,8
2031 6,8 7,9 3,5 24,1
2032 5,5 8,0 3,4 21,8
2033 4,2 6,9 3,4 18,1
2034 3,4 5,1 3,2 14,2
2035 3,6 6,8 3,2 16,4
2036 4,0 8,9 3,3 19,5
2037 3,3 8,2 3,2 17,6
2038 2,6 6,7 3,2 14,8
2039 2,3 5,0 3,2 12,2
2040 2,6 6,8 3,2 14,7
2041 2,9 9,3 3,3 18,2
2042 2,3 8,8 3,2 16,6
2043 1,9 7,1 3,1 13,9
2044 1,7 5,2 3,0 11,2
2045 1,9 6,7 3,1 13,4
2046 2,2 8,7 3,3 16,3
2047 2,0 8,0 3,2 15,0
2048 1,9 7,0 3,2 13,7
2049 1,9 6,0 3,0 12,4
2050 2,2 7,3 3,0 14,2
2051 2,3 7,5 2,8 14,5
2052 2,0 6,8 2,7 13,2
2053 1,5 5,6 2,7 11,0
2054 1,0 4,3 2,7 8,7
2055 1,1 5,7 2,9 10,6
2056 1,3 7,8 3,1 13,5
2057 1,3 7,6 3,2 13,3
2058 1,3 7,0 3,3 12,7
2059 1,3 6,4 3,3 12,0
2060 1,5 8,1 3,5 14,4
Anm.: En afskaffelse af efterlønsordningen omfatter desuden en afskaffelse af fleksydelses- og seniorjobordningen.
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.
Side 7 af 7
Bilagstabel 1
Skønnet virkning på primær offentlig saldo ved en afskaffelse af de tidlige
tilbagetrækningsordninger, 2030-2060
Afskaffelse af
efterløn
Afskaffelse af
tidlig pension
Afskaffelse af
seniorpension
Afskaffelse af
seniorpension, efterløn
og tidlig pension
---- Mia. kr. 2025-niveau ---
2030 2,4 3,1 2,1 10,3
2031 3,9 4,6 2,1 14,2
2032 3,3 4,7 2,1 13,5
2033 2,7 4,2 2,1 12,2
2034 2,4 3,4 2,1 10,7
2035 1,8 4,1 2,3 10,9
2036 3,0 4,9 2,5 11,9
2037 2,3 4,2 2,4 10,1
2038 1,9 3,4 2,5 8,6
2039 1,9 2,5 2,4 7,4
2040 1,7 3,8 2,6 8,9
2041 2,2 5,2 2,6 11,2
2042 1,8 4,5 2,5 9,6
2043 1,5 3,6 2,5 8,1
2044 1,5 2,6 2,4 6,8
2045 1,4 3,8 2,5 8,2
2046 1,7 4,8 2,6 9,9
2047 1,5 4,0 2,5 8,6
2048 1,5 3,5 2,5 8,0
2049 1,5 3,1 2,4 7,4
2050 1,6 4,0 2,4 8,6
2051 1,7 3,9 2,2 8,5
2052 1,5 3,5 2,2 7,7
2053 1,3 2,8 2,1 6,5
2054 0,9 2,1 2,1 5,1
2055 0,9 3,0 2,3 6,4
2056 1,1 4,0 2,4 7,8
2057 1,0 3,6 2,4 7,2
2058 1,0 3,3 2,5 6,9
2059 1,0 3,0 2,5 6,5
2060 1,0 4,0 2,6 7,9
Anm.: En afskaffelse af efterlønsordningen omfatter desuden en afskaffelse af fleksydelses- og seniorjobordningen.
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.