Svar på spm. nr. S 271: Hvad er ministerens holdning til religiøse bederum, hvor man kan udøve religion på landets offentlige uddannelsesinstitutioner?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Karina Adsbøl
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på spm. S 271.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s271/svar/2089496/2938192.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 18. november 2024 Sagsnr.: 24/35877 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har den 12. november 2024 stillet spørgsmål nr. S 271, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 10 Hvad er ministerens holdning til religiøse bederum, hvor man kan udøve religion på landets offentlige uddannelsesinstitutioner? Begrundelse Der henvises til artiklen: »Fra bederum og badmintonketsjere til flere valgfag: Elever laver ønskeliste til deres nye skoleleder« på jv.dk den 11. november 2024. Svar: Jeg kan oplyse, at det efter gældende regler er op til den enkelte skole eller ungdomsuddannelsesinstitution ud fra lokale forhold at beslutte, hvordan skolens og institutionens lokaler skal anvendes, fx om der skal stilles bede- rum eller lignende til rådighed for eleverne. Skolens og institutionens be- slutninger og ageren skal naturligvis til enhver tid holde sig inden for lov- givningens rammer og uddannelsernes formål. I artiklen, som spørgeren henviser til i begrundelse for spørgsmålet, frem- går et eksempel på en skoleleder, som inddrager elevene i den lokale ud- vikling af skolen. Det synes jeg er fornuftigt, da det giver eleverne medbe- stemmelse. I sidste ende er det lederen og bestyrelsen, som har de bed- ste forudsætninger for at beslutte, hvordan skolen skal indrettes. Jeg har fuld tillid til, at de kan løfte den opgave. Dog vil jeg gerne pointere, at skoler og uddannelsesinstitutioners opgave er at danne og uddanne, og det skal afspejles i den måde, som de har indrettet skoledagen. Her lægger jeg stor vægt på, at danske uddannelser hviler på grundlæggende værdier og principper om frihed, ligeværd og demokrati. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt S 271 endeligt svar 2024-25