REU alm. del - svar på spm. 84 om ministeren vil oplyse, hvad de aktuelle interne meddelelser fra Rigsadvokaten er vedrørende rabat for tilståelse, og hvilke domme der indenfor det seneste år har taget konkret stilling hertil?

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 84 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 84 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Stefanie Lydert Terkildsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 18. november 2024
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Clara Worsaae Møller
Sagsnr.: 2024-13623
Dok.: 3482137
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 84
Retsudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 84 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvad de aktuelle interne meddelelser fra
Rigsadvokaten er vedrørende rabat for tilståelse, og hvilke
domme der indenfor det seneste år har taget konkret stilling
hertil?”
Svar:
Justitsministeriet kan henvise til Justitsministeriets besvarelse af 8.
november 2024 af spørgsmål nr. 74 (Alm del) fra Folketingets Retsudvalg.


Side 1/10
Besvarelse af spørgsmål nr. 74 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 74 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Stefanie Lydert Terkildsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. november 2024
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Clara Worsaae Møller
Sagsnr.: 2024-13038
Dok.: 3469409
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 74
Retsudvalget 2024-25
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 84
Retsudvalget 2024-25
Side 2/10
Spørgsmål nr. 74 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad kan ministeren oplyse om de interne regler fra
anklagemyndigheden vedrørende strafnedsættelse ved
tilståelsessager, herunder hvilke domme der indenfor det sidste
år konkret har taget stilling hertil?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
” 1. Ved lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af
retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af
flerårsaftale for domstolene for 2024-27 m.v.), der trådte i kraft
den 15. juni 2024, blev bl.a. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9,
ændret.
Lovændringen gav anledning til, at Rigsadvokaten den 30.
august 2024 opdaterede punkt 5.9.9. i Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om straffens fastsættelse. Af det opdaterede afsnit fremgår
herefter:
”5.9.9. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9
Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, blev ændret ved lov nr.
661 af 11. juni 2024. Forud for lovændringen skulle det
efter bestemmelsen i almindelighed indgå som en
formildende omstændighed, at gerningspersonen frivilligt
havde angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.
Efter praksis forekom det dog også jævnligt, at retten ved
strafudmålingen i formildende retning lagde vægt på, at
tiltalte havde tilstået, også selvom den pågældende ikke
havde angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke var
fuldstændig.
Med lovændringen lovfæstes det, at det i almindelighed
skal indgå som en formildende omstændighed, at
gerningspersonen har aflagt tilståelse. Lovændringen blev
foretaget som led i gennemførelsen af flerårsaftalen for
domstolene 2024-27, der i vidt omfang var baseret på
arbejdet i udvalget for forberedelse af en ny flerårsaftale
for domstolene (det såkaldte Rørdam-udvalg).
Baggrunden for udvalgets arbejdet var de stigende
sagsbehandlingstider ved domstolene, og det overordnede
formål var således effektivisering af sagsbehandlingen
ved domstolene. Ændringen af straffelovens § 82, stk. 1,
Side 3/10
nr. 9, må derfor antages at skulle fortolkes i lyset af
proces-økonomiske hensyn.
Det fremgår således også af lovbemærkningerne, jf. L 115
af 28. februar 2024, de specielle bemærkninger til § 2, nr.
1, at en tilståelse stadig i højere grad vil kunne medføre en
lavere straf, når gerningspersonen tillige har angivet sig
selv og aflagt en fuldstændig tilståelse. Har
gerningspersonen ikke angivet sig selv, vil der også stadig
i højere grad være grund til, at en tilståelse medfører en
lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen,
således at politiet spares for en længere efterforskning, og
sagen kan nå at blive fremmet som en tilståelsessag. I dette
tilfælde kan tilståelse ifølge bemærkningerne til
bestemmelsen tillægges betydelig vægt ved
strafudmålingen.
I større sager om f.eks. narkotikakriminalitet eller
økonomisk kriminalitet, hvor en tidlig tilståelse vil kunne
medføre en væsentlig ressourcebesparelse i hele
straffesagskæden frem til dom, er det på det foreliggende
grundlag Rigsadvokatens opfattelse, at straffen vil kunne
nedsættes med op til ca. 25 procent afhængig af de
konkrete omstændigheder. Hvis tilståelsen omhandler
strafbare handlinger, som politiet ellers ikke have fået
kendskab til, vil strafnedsættelsen efter
omstændighederne kunne være større.
Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at der vil være
mindre grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf,
når tilståelsen først afgives under hovedforhandlingen i en
domsmandssag eller nævningesag. Hvis tiltalte forud for
hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at
ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den
virkning, at bevisførelsen under hovedforhandlingen og
dermed antallet af retsdage kan begrænses i væsentlig
grad, kan en sådan tilståelse dog også medføre en lavere
straf, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.
Det er på det foreliggende grundlag Rigsadvokatens
opfattelse, at i de tilfælde, hvor tilståelsen først falder på
et senere tidspunkt, og hvor ressourcebesparelsen således
er mindre, vil en eventuel strafnedsættelse i almindelighed
ikke kunne overstige 10-15 procent.
Det vil altid bero på en samlet vurdering af sagens
karakter og omstændigheder, hvilken konkret betydning
en tilståelse bør have for anklagemyndighedens
strafpåstand. Det gælder også i mindre sager, hvor
ressourcebesparende hensyn også kan gøre sig gældende,
Side 4/10
om end alt andet lige i mindre omfang. Det bør i givet fald
også i sådanne tilfælde indgå, hvornår i forløbet tilståelsen
er afgivet.
Det bemærkes, at det er selve straffen, der vil kunne
nedsættes som følge af gerningspersonens tilståelse. En
tilståelse vil derimod ikke kunne få betydning for
eksempelvis et spørgsmål om udvisning eller fastsættelse
af lovbestemte følger såsom eksempelvis frakendelse af
førerretten eller frakendelsesperiodens længde. Det
samme gælder spørgsmålet om udmåling af en betinget
dom mv.
Vedrørende omfanget af tilståelsen henvises der i
lovbemærkningerne til, at det i praksis forekommer, at
tiltalte under en tilståelsessag ikke tilstår den fulde
sigtelse. I nogle tilfælde frafalder anklagemyndigheden de
ikke tilståede forhold eller elementer, og sagen fremmes i
det tilståede omfang. Eftersom tiltalte i denne situation er
at anse som ikke skyldig i de frafaldne forhold eller
elementer, skal tiltaltes tilståelse ifølge
lovbemærkningerne i denne situation anses som en
fuldstændig tilståelse.
I andre tilfælde fastholder anklagemyndigheden sigtelsen
i de ikke tilståede forhold eller elementer med den
konsekvens, at sagen ikke kan afsluttes som en tilståelses-
sag, men må gennemføres som en domsmandssag eller
nævningesag. I denne situation har tiltalte alene aflagt
delvis tilståelse, og tilståelsen bør kun medføre en lavere
straf, hvis den omfatter en betydelig del af sagen både i
relation til den sparede bevisførelse og retsdage under
hovedforhandlingen og i relation til den samlede straf,
hvis tiltalte også findes skyldig i de ikke tilståede forhold.
Hvis tiltalte under domsmandssagen eller nævningesagen
alene findes skyldig i det tilståede omfang, skal tilståelsen
derimod anses som en fuldstændig tilståelse, der efter
omstændighederne kan tillægges betydelig vægt ved
strafudmålingen.
Der foreligger på nuværende tidspunkt sparsom
landsretspraksis vedrørende § 82, stk. 1, nr. 9, efter
lovændringen. Der kan dog henvises til TfK 2024.223 Ø,
idet det dog bemærkes, at forholdene ligeledes var
omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens §
81 e.
Fra retspraksis inden lovændringen kan desuden f.eks.
henvises til U 1991.833 H, hvor den tiltalte i december
1989 meldte sig selv og tilstod at have begået to røverier i
marts 1989 samt et røveri i maj 1989.
Side 5/10
I tilfælde, hvor nedsættelse af straffen som følge af en
tilståelse kan være aktuel, skal anklagemyndigheden over
for retten redegøre for de momenter i sagen, som er
relevante for spørgsmålet. Anklagemyndigheden bør om
muligt tillige angive niveauet for strafpåstanden, hvis der
ikke forelå en tilståelse (normalniveauet) samt niveauet
for den strafnedsættelse, tilståelsen efter
anklagemyndighedens vurdering kan begrunde.
Anklagemyndigheden kan endvidere informere tiltalte
eller en eventuel forsvarer om, at anklagemyndigheden i
tilfælde af en tilståelse over for retten vil redegøre for de
momenter, som kan have betydning for en eventuel
strafnedsættelse, ligesom anklagemyndigheden kan
oplyse om niveauet for den strafnedsættelse, som der efter
anklagemyndighedens opfattelse er grundlag for.
Anklagemyndigheden skal i sådanne tilfælde altid gøre
det klart, at retten ikke er bundet af anklagemyndighedens
strafpåstand.
Det bemærkes, at afsnittet løbende vil blive revideret i takt
med, at der kommer ny relevant retspraksis på området.”
Rigsadvokatmeddelelsen er offentligt tilgængelig i
Anklagemyndighedens Vidensbase.
2. For så vidt angår spørgsmålets andet led forstår
Rigsadvokaten dette således, at der anmodes om en redegørelse
for afsagte domme vedrørende straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9,
som affattet ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) for at
identificere alle domme, hvor der er taget stilling til spørgsmål
om strafnedsættelse som følge af, at tiltalte har aflagt tilståelse.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
En redegørelse for alle domme, hvor der er taget stilling til
spørgsmål om strafnedsættelse som følge af, at tiltalte har aflagt
tilståelse, ville således forudsætte en særdeles omfattende
Side 6/10
manuel gennemgang af samtlige afgjorte straffesager siden
lovændringens ikrafttræden.
Rigsadvokaten er dog ved afgivelse af udtalelsen den 23.
oktober 2024 bekendt med følgende 10 landsretsdomme, afsagt
efter ikrafttrædelsen af lov nr. 661 af 11. juni 2024, hvor der er
taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet om strafnedsættelse
som følge af, at tiltalte har aflagt tilståelse.
Vestre Landsrets dom af 8. oktober 2024(*): Hovedforholdet i
sagen var en overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk.
1, for besiddelse af 336 g amfetamin. Stoffet blev fundet i
tiltaltes besiddelse ved visitation af tiltalte. Desuden omfattede
sagen en række andre mindre forhold, herunder overtrædelser af
lov om euforiserende stoffer, databedrageri, hæleri og
brugstyveri. Tiltalte var væsentligt forstraffet, herunder for
narkotikakriminalitet. Forholdene var begået i prøvetiden efter
prøveløsladelse med en reststraf på 367 dage. Straffen, der blev
udmålt som en fællesstraf omfattende reststraffen på 367 dage,
blev udmålt til 2 års fængsel. Det fremgår af byrettens dom, at
tiltalte havde aflagt en fuldstændig indenretlig tilståelse kort tid
efter hans varetægtsfængsling. Med henvisning til
bemærkningerne til lov nr. 661 af 11. juni 2024 fandt både
byretten og landsretten, at der var tale om et tilfælde, hvor
tilståelsen skulle tillægges betydelig vægt i formildende retning.
Landsrettens flertal udtalte desuden:
”Vi finder, at der i tilfælde, hvor straffen uden
hensyntagen til tiltaltes tilståelse ville skulle udmåles til
fængsel mellem 1 år og 6 måneder og 2 år – alt efter
tidspunktet for tiltaltes tilståelse – passende vil kunne ske
en reduktion af straffen med op til en tredjedel i tilfælde,
hvor straffelovens § 82, nr. 9, finder anvendelse.”
Østre Landsrets dom af 3. oktober 2024: Tiltalte blev i
overensstemmelse med sin tilståelse dømt bl.a. for en række
bedrageriforhold af særligt grov beskaffenhed. Tiltalte, der blev
anholdt den 26. oktober 2023, nægtede sig skyldig under
grundlovsforhøret den 27. oktober 2023 og ønskede ikke at
udtale sig. Tiltaltes forsvarer rettede primo april 2024
henvendelse til anklagemyndigheden med tilkendegivelse om,
at sagen kunne søges fremmet som en tilståelsessag. Straffen,
der blev udmålt som en fællesstraf med en betinget dom på
fængsel i 30 dage, blev i både byret og landsret udmålt til 2 år
og 6 måneders fængsel. Af landsrettens præmisser fremgår bl.a.:
”Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på de
samme forhold som byretten. Det tiltrædes herunder, at
det er indgået som en formildende omstændighed, at sagen
er fremmet som en tilståelsessag, i hvilken forbindelse
Side 7/10
landsretten har lagt vægt på, at tiltalte fremsatte sin
anmodning herom ca. seks måneder efter anholdelsen, på
hvilket tidspunkt politiets efterforskning var afsluttet, men
sagen endnu ikke var berammet til foretagelse over et
større antal retsdage i byretten, jf. herved straffelovens §
82, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lov nr. 661 af 11. juni
2024.”
Østre Landsrets dom af 2. oktober 2024: Tiltalte blev i
overensstemmelse med sin tilståelse bl.a. dømt for 210 tilfælde
af databedrageri for i alt 4.678.305 kr. i forbindelse med sin
ansættelse som bogholder i en privat virksomhed. I landsretten
blev der afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til 2 års
fængsel og 3 stemmer for at fastsætte straffen til 2 år og 6
måneders fængsel. Samtlige voterende lagde ved straffens
fastsættelse vægt på, at forholdet var begået over en længere
årrække, at der var tale om et stort antal overførsler med et
meget betydeligt udbytte, og at tiltalte tidligere var straffet for
ligeartet kriminalitet. Endvidere blev der lagt vægt på, at tiltalte
havde begået forholdet, mens hun indtog en betroet stilling, som
hun var frakendt retten til at udøve. I formildende retning blev
der navnlig lagt vægt på, at tiltalte havde afgivet en fuldstændig
tilståelse i sagens indledende forløb. Den omstændighed, at
tiltalte var 70 år og fortsat havde fuldtidsbeskæftigelse, samt
oplysningerne om hendes ægtefælles helbredsmæssige forhold,
fandtes herefter ikke at kunne føre til en lavere straf end de 2 års
fængsel.
Østre Landsrets dom af 23. september 2024: Tiltalte blev i
overensstemmelse med sin tilståelse bl.a. dømt for bedrageri for
ikke under 6,4 mio. kr. og mandatsvig for ikke under 1,6 mio.
kr. Byretten udmålte straffen til 2 år og 6 måneders fængsel.
Byretten lagde i formildende retning vægt på tiltaltes tilståelse
samt sagsbehandlingstiden. Vedrørende strafudmålingen
fremgår således bl.a. følgende af byrettens præmisser:
”Efter de omstændigheder, forholdene er begået under, da
tiltalte anmeldte sig selv, efter den hengåede tid og at der
foretages rettighedsfrakendelse, finder retten, at straffen
skal udmåles til fængsel i 2 år og 6 måneder. Efter alvoren
af kriminaliteten kan ingen del af straffen gøres betinget.”
Landsretten var enig i byrettens afgørelse af strafspørgsmålet og
stadfæstede strafudmålingen.
Vestre Landsrets dom af 18. september 2024: Tiltalte blev i
overensstemmelse med sin tilståelse fundet skyldig i at være
indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud, jf.
udlændingelovens § 59 b, stk. 2, jf. stk. 1. Strafferammen for
overtrædelsen fængsel fra 1 år indtil 3 år. Byretten fastsatte
Side 8/10
straffen til fængsel i 10 måneder med henvisning til
straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Landsretten forhøjede straffen
til 1 år og 3 måneder, der omfattede en reststraf på 94 dage fra
prøveløsladelse. Landsretten anførte i den forbindelse bl.a.
”Efter forarbejderne lægger landsretten til grund, at en
tilståelse i almindelighed skal indgå som en formildende
omstændighed ved fastsættelsen af straffen, selv om
gerningsmanden ikke har angivet sig selv, eller tilståelsen
ikke er fuldstændig, men at bestemmelsen angår straffens
udmåling inden for strafferammen. Der er ikke ved
lovændringen skabt en mulighed for at nedsætte straffen
under strafferammens minimum.”
Østre Landsrets dom af 4. september 2024(*): T2 blev kendt
skyldig for drab ved brug af skydevåben på offentligt sted jf.
straffelovens § 237, jf. § 81 b, og § 192 a. T2 erkendte forholdet,
dog således at det ikke var i forening med medgerningsmand T1.
Både T1 og T2 blev straffet med fængsel på livstid. Landsretten
fandt, at tilståelsen under de foreliggende omstændigheder og
henset til forholdenes karakter og grovhed ikke kunne føre til,
at der i stedet skulle udmåles en tidsbestemt straf for ham.
Østre Landsrets dom af 4. september 2024: Tiltalte blev i
overensstemmelse med sin tilståelse dømt for besiddelse af i alt
86,94 gram kokain og 15,2 gram ketamin. Byretten udmålte
straffen til 1 års fængsel, hvoraf 9 måneder blev gjort betinget
med henvisning til en række omstændigheder, herunder at sagen
var fremmet som en tilståelsessag. Landsretten ændrede straffen
til 9 måneders fængsel med henvisning til, at sagen var fremmet
som en tilståelsessag få måneder efter tiltaltes anholdelse, jf.
herved straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Landsrettens flertal fandt
herefter, at 6 måneder af straffen undtagelsesvist kunne gøres
betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten henviste
i den forbindelse til en række omstændigheder, men ikke til den
omstændighed at tiltalte havde tilstået.
Vestre Landsrets dom af 26. august 2024(*): Tiltalte blev i
overensstemmelse med sin tilståelse dømt for
videredistribuering af 39 kg kokain. Tiltalte blev anholdt med
15 kg af stoffet i sin besiddelse. Straffen blev i byretten fastsat
til 12 års fængsel. Navnlig under hensyn til mængden af kokain,
tiltaltes rolle som transportør og tiltaltes tilståelse tiltrådte
landsretten byrettens straffastsættelse.
Østre Landsrets dom af 21. august 2024(*): Tiltalte blev i
overensstemmelse med sin tilståelse fundet skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., ved
med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af
10 kg ketamin. Tiltalte var blevet anholdt med stoffet i sin
Side 9/10
besiddelse. Tiltalte var tidligere straffet for overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer og var endvidere idømt en straf på
fængsel i 2 år og 3 måneder for medvirken til overtrædelse af
straffelovens § 261, stk. 2, § 244, stk. 1, og § 181. Det nye
forhold var begået i prøvetiden for denne dom, og straffen blev
udmålt som en fællesstraf med en reststraf på 131 dage. Ved
strafudmålingen lagde byretten i formildende retning vægt på
tiltaltes rolle i forholdet samt på, at tiltalte havde aflagt tilståelse
tidligt i forløbet, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Et flertal i
landsretten fandt, at straffen på 8 år var passende udmålt.
Flertallet lagde vægt på de samme omstændigheder som
byretten og fandt, at der i behørigt omfang i formildende retning
var lagt vægt på, at tiltalte på et tidligt stadie havde aflagt fuld
tilståelse, således at sagen havde kunnet fremmes som en
tilståelsessag, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, som affattet ved
lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Østre Landsrets dom af 13. august 2024: Tiltalte blev i
overensstemmelse med sin tilståelse fundet skyldig i besiddelse
af 1,6 tons hash og 4,5 kg kokain med henblik på
videreoverdragelse. Straffen blev fastsat til 7 års fængsel.
Byretten lagde ved strafudmålingen bl.a. vægt på, at forholdene
var begået over en længere periode og af flere i forening, samt
at tiltalte havde haft den ledende rolle i forbindelse med
indsmugling af hash og en mindre betydelig rolle som
mellemmand i forholdene vedrørende kokain. I formildende
retning lagde byretten vægt på, at tiltalte havde aflagt en
fuldstændig tilståelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom
med henvisning til de samme forhold, som var anført af
byretten, samt til bestemmelsen i straffelovens § 82, stk. 1, nr.
9, som ændret ved lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Det bemærkes, at der for så vidt angår dommene markeret med
(*) er anmodet om tredjeinstansbevilling.
Endvidere er Rigsadvokaten bekendt med en sag afgjort i Østre
Landsret den 4. juni 2024, hvor byretten ved dom af 21. februar
2024 havde nedsat straffen med henvisning til udkastet
(hørings-version), som efterfølgende blev fremsat som
lovforslag nr. L 115 af 28. februar 2024, der den 4. juni 2024
blev vedtaget og siden blev til lov nr. 661 af 11. juni 2024.
Tiltalte blev straffet for i tre tilfælde i februar 2024 at have været
i besiddelse af i alt 159 gram hash og 79 gram skunk med
henblik på videreoverdragelse. Forholdene var begået i en
målrettet skærpet strafzone, jf. straffelovens § 81 e, udpeget af
politiet den 10. januar 2024. Den tiltalte aflagde tilståelse i
grundlovsforhøret. Vedrørende strafudmålingen anførte
byretten bl.a.:
Side 10/10
”Retten finder, at forud for den 10. januar 2024 ville 3
tilfælde af deltagelse i den organiserede hashhandel på
Christiania sædvanligvis være straffet med fængsel i 4
måneder.
Da forholdene i nærværende sag er begået inden for en
målrettet skærpet strafzone, finder retten, at straffen – i
overensstemmelse med lovforarbejderne – i
almindelighed skal fordobles, således at straffen som
udgangspunkt ville skulle udmåles til fængsel i 8 måneder.
Retten finder imidlertid, at det ved strafudmålingen i
formildende retning bør tillægges vægt, at tiltalte allerede
i grundlovsforhøret har aflagt en fuldstændig og
uforbeholden tilståelse.”
Med henvisning til det ovenfor nævnte lovudkast anførte
byretten videre:
”Henset til at tiltalte allerede i grundlovsforhøret har
aflagt en fuldstændig og uforbeholden tilståelse, og at det
således må antages, at politiet er sparet for efterforskning,
og at anklagemyndigheden og retten har sparet ressourcer
ved, at sagen i grundlovsforhøret er fremmet som en
tilståelsessag, finder retten, at tilståelsen bør tillægges
betydelig vægt ved strafudmålingen.”
Byretten fastsatte efter en samlet vurdering straffen til fængsel i
6 måneder.
Landsretten forhøjede efter en samlet vurdering straffen til 7
måneder, idet landsretten henviste til karakteren af de strafbare
forhold, der var begået i en målrettet skærpet strafzone, og til
tiltaltes tilståelse. Landsretten henviste ikke til lovforslag nr. L
115 af 28. februar 2024.
Rigsadvokaten følger udviklingen i retspraksis og opdaterer
retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelsen i takt hermed.”