Henvendelse af 15/11-24 fra Kromann Reumert

ADVOKATFIRMA
WWW.KROMANNREUMERT.COM
CVR-NR. DK 62 60 67 11
SENIOR ASSOCIATE, ADVOKAT
JON MITRE SINIUS-CLAUSEN
KØBENHAVN
DIR. +4538774280
JMSC@KROMANNREUMERT.COM
ANSVARLIG PARTNER
MICHAEL NØRREMARK
15. NOVEMBER 2024
SAGSNR. LW JMSC/JMSC
DOK. NR. 00LW-1048444014-76009
KØBENHAVN
SUNDKROGSGADE 5
DK-2100 KØBENHAVN Ø
AARHUS
RÅDHUSPLADSEN 3
DK-8000 AARHUS C
LONDON
65 ST. PAUL'S CHURCHYARD
LONDON EC4M 8AB SIDE 1
Til Folketingets Skatteudvalg
SPØRGSMÅL TIL LOVFORSLAG L28 (FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SEL-
SKABSSKATTELOVEN, AKTIESPAREKONTOLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGS-
LOVEN, PERSONSKATTELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE).
Kromann Reumert har i henvendelse af den 31. oktober 2024 (bilag 12 til L 28) stillet fire
konkrete spørgsmål til ovenstående lovforsalg ("Høringsbrevet"). Skatteministeriet har sva-
ret på de nævnte spørgsmål den 11. november 2024 ("Ministersvaret").
Som opfølgning på dette, ønskes følgende yderligere og supplerende spørgsmål besvaret,
således at det i praksis bliver muligt for danske skatteydere at forholde sig til, hvordan det
internt danske retmæssig ejer begreb skal fortolkes.
1. SPØRGSMÅL 1
På side 52 i høringsskemaet til L 28 har Skatteministeren kommenteret på
spørgsmål 6, der fremgår af henvendelse fra KPMG af den 22 august 2024.
Spørgsmålet er opbygget om følgende selskabsstruktur:
• Det danske selskab, A ApS, er 100 % ejet af EUCo, som er hjemmehø-
rende i et EU-land.
• C Ltd ejer under 10 % af EUCo, og er hjemmehørende i et land uden for
EU, som ikke har en DBO med Danmark, men som udveksler skatteop-
lysninger med Danmark efter en informationsudvekslingsaftale.
Skatteministeren har svaret, at:
"Det vurderes, at C Ltd har fælles bestemmende indflydelse i det danske
selskab via ejerskabet af EU-Co. EUCo ejer således 100 pct. af A og skal
anses for at være en selskabskonstruktion, hvorigennem aktionærerne udø-
ver deres fælles bestemmende indflydelse på samme måde, som hvis aktio-
nærerne investerede via en transparent enhed som fx et K/S. C kan derfor
ikke opnå skattefrihed efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8."
Offentligt
L 28 - Bilag 20
Skatteudvalget 2024-25
SIDE 2
Skatteministeren kommenterer tilsvarende på spørgsmål 1 i henvendelse fra FSR af den 22. oktober 2024
(bilag 6 til L28), der angår samme selskabsstruktur, men med den ændring, at EUCo i stedet er et dansk kapi-
talselskab (selskab B).
Skatteministeren har svaret, at selskab B skal beskattes af den del af udbytte fra selskab A, som videreudlod-
des til selskab C.
Skatteministeren bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at Skatteministeren mener, at EUCo henholdsvis
selskab B i de to eksempler ikke er retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra selskab A, fordi der er tale om
misbrug?
I bekræftende fald bedes Skatteministeren oplyse og begrunde, hvorfor der i de to eksempler er tale om mis-
brug?
I benægtende fald bedes Skatteministeren oplyse, hvordan svarende så skal forstås?
2. SPØRGSMÅL 2
Af Ministersvaret fremgår det, at Skatteministeren ikke kan tage stilling til visse af de fire konkrete spørgsmål,
der er stillet i Høringsbrevet, idet Skatteministeren finder (vores understregning):
"Det er derfor ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på oprettelsen af holdingselskabet eller på etablerin-
gen af ejerstrukturen. Der vil fx også kunne være tale om misbrug, selv om holdingselskabet er oprettet
og drevet af forretningsmæssige årsager, hvis transaktionen er et kunstigt arrangement, dvs. at det er
kunstigt, at udbytterne strømmer igennem holdingselskabet, og der opnås en skattefordel ved gennem-
strømningen. Det er derfor heller ikke muligt konkret at tage stilling til de fire eksempler, som Kromann
Reumert opstiller, da oplysningerne i beskrivelsen af eksemplerne udelukkende fokuserer på etablerin-
gen af ejerstrukturen."
I forhold til de stillede spørgsmål, kan Skatteministeren lægge nedenstående til grund, samt antage, at dette
(sammen med faktum fra Høringsbrevet) udgør det fulde faktum:
• Spørgsmål 2. Det kan i spørgsmålet lægges til grund, at selskab D er et almindeligt driftsselskab i
Danmark og at udbytter, der udloddes til selskab H (og videre til selskab A og selskab B), er udtryk
for ordinære udbytteudlodninger som følge af overskud på driften i selskab D. Udbytterne strømmer
igennem selskab H, da dette ikke har nogen aktivitet, hvortil midlerne skal bruges. Det kan endvidere
lægges til grund, at selskab H er etableret i 2015 for at selskab A og selskab B kunne investere i Sel-
skab D sammen. Baggrunden for etableringen af selskab H var, at investeringen i selskab D delvist
blev finansieret ved et banklån. Selskab H blev etableret for at optage dette banklån, således at sel-
skab A og selskab B ikke hæftede for banklånet. Banklånet er optaget i selskab H (i stedet for f.eks.
selskab D), så der kan gives sikkerhed i aktierne i selskab D til långivende bank (ligeledes bruges
lånet til at erhverve selskab D, hvorfor det ville være i strid med selvfinansieringsreglerne, hvis bank-
lånet blev optaget i selskab D).
SIDE 3
• Spørgsmål 3. Det kan ligesom for spørgsmål 2 lægges til grund, at selskab D er et almindeligt drifts-
selskab i Danmark og at ethvert udbytte, der udloddes til selskab H (og videre til aktionærerne i sel-
skab H) er udtryk for ordinære udbytteudlodninger som følge af overskud på driften i selskab D. Ud-
bytterne strømmer igennem selskab H, da dette ikke har nogen aktivitet (udover banklånet), hvortil
midlerne skal bruges. Det kan endvidere lægges til grund, at årsagen til, at køberne erhverver aktier i
selskab H i stedet for selskab D, er, at køberne derved skal betale en lavere købesum, end hvis kø-
berne købte aktier i selskab D (som følge af gælden, der ligger i selskab H).
• Spørgsmål 4. Det kan ligesom for spørgsmål 2 lægges til grund, at selskab D er et almindeligt drifts-
selskab i Danmark og at ethvert udbytte, der udloddes til selskab H (og videre til aktionærerne i sel-
skab H) er udtryk for ordinære udbytteudlodninger som følge af overskud på driften i selskab D. Ud-
bytterne strømmer igennem selskab H, da dette ikke har nogen aktivitet (udover banklånet), hvortil
midlerne skal bruges. Selskab H er indsat for at opnå, at selskab A og selskab B ikke hæfter for
banklånet. Banklånet er optaget i selskab H (i stedet for f.eks. selskab D), så der kan gives sikkerhed
i aktierne i selskab D til långivende bank (ligeledes bruges lånet til at erhverve selskab D, hvorfor det
ville være i strid med selvfinansieringsreglerne, hvis banklånet blev optaget i selskab D).
Med dette yderligere faktum bedes Skatteministeren svare på spørgsmålene.
Er ovenstående stadig ikke tilstrækkeligt til at foretage misbrugsvurderingen, bedes Skatteministeren indsætte
de faktuelle antagelser, som måtte være nødvendige for, at Skatteministeren kan give et svar.
3. SPØRGSMÅL 3
I Høringssvaret bekræfter Skatteministeren:
1) at det ikke er ethvert ejerskab med en ejerandel på mindre end 10 pct. af kapitalen i et dansk hol-
dingselskab, der udgør misbrug, hvis ejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land uden for
EU, Norge og Island, samt
2) at misbrugstilfælde konkret må vurderes ud fra, om udbyttegennemstrømningen er (i) et kunstigt ar-
rangement, (ii) hvis formål er at omgå den danske beskatning.
Et dansk driftselselskab (D), ejes 100 % af et dansk holdingselskab (H), der ejes 91% af et dansk selskab (A),
og 9 % af et amerikansk selskab (B). Når der udloddes udbytte fra D til H videreudlodder H dette udbytte til A
og B. Der er ikke indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse mellem A og B.
Vi går ud fra, at Skatteministeren ikke mener, at ovenstående eksempel indeholder tilstrækkelige oplysninger
til, at Skatteministeren kan tage stilling til, om der er tale om misbrug.
Skatteministeren bedes derfor med udgangspunkt i ovenstående ejerstruktur opstille et eksempel på en situa-
tion, hvor der efter Skatteministerens opfattelse er tale om misbrug, og tilsvarende et eksempel på en situa-
tion, hvor der efter Skatteministerens opfattelse ikke er tale om misbrug.
SIDE 4
4. SPØRGSMÅL 4
Skatteministeren bedes endvidere tage stilling til om nedenstående er udtryk for misbrug efter denne forslå-
ede ændring af selskabsskattelovens § 13, således at det danske holdingselskab ikke anses for retmæssig
ejer af udbytte fra selskab D.
Et dansk koncernmoderselskab (A) ejer igennem sit holdingselskab (H) et driftsselskab (D). Strukturen har
været således i mange år, og H er oprettet for at A har kunne opsamle overskud fra D i H. A får efter et antal
år behov for yderligere likviditet, og sælger derfor 9 % af aktierne i H til en tredjemandskøber i form af et sel-
skab i USA (K). Der indgås ikke en aftale om fælles bestemmende indflydelse mellem A og K.
D drives videre i en årrække med K som passiv investor. Efter de foreslåede nye regler træder i kraft, frasæl-
ges D, og H udlodder hele provenuet fra salget af D til A og K, idet H ikke længere har nogle aktivitet eller
funktion som holdingselskab og derfor blot skal likvideres.
I eksemplet kan strukturen og de enkelte transaktioner efter vores opfattelse ikke anses for at være gennem-
ført med et hovedformål om at opnå en skattefordel, og er heller ikke udtryk for kunstige arrangementer.
Tværtimod er der tale om en almindelig og kommercielt ordinær måde at strukturere investeringer og frasalg.
Er ovenstående faktum ikke tilstrækkeligt til at gennemføre misbrugsvurderingen, bedes Skatteministeren ind-
sætte de faktuelle antagelser, som måtte være nødvendige for, at Skatteministeren kan give et svar.
5. SPØRGSMÅL 5
Det følger af lovforslaget, at:
"Når selskabsdeltagerne (de retmæssige ejere af udbyttet) har fælles bestemmende indflydelse som
følge af det fælles ejede danske holdingmoderselskab, vil det udbyttemodtagende holdingmoderselskab
være skattepligtig af udbytteudlodningen, i det omfang selskabsdeltagerne ikke ville kunne modtage ud-
bytteudlodningen skattefrit ved direkte investering med fælles bestemmende indflydelse."
Skatteministeren har endvidere udtalt følgende i et svar til FSRs høringsbrev (side 32f i høringsskemaet, vo-
res understregning):
"Dette kunne ske ved i stedet for at aftale fælles bestemmende indflydelse at oprette et fælles dansk
holdingselskab. De enkelte aktionærer ville ikke have aftalt fælles bestemmende indflydelse i holdingsel-
skabet og derfor ikke være skattepligtige af udbytter fra holdingselskabet. De ville imidlertid have fælles
bestemmende indflydelse i det underliggende driftsselskab via det fælles holdingselskab, hvorfor de bør
være skattepligtige af udbytter, som strømmer igennem fra dette selskab."
Der henvises endvidere til Skatteministerens svar til KPMGs høringssvar, hvoraf der fremgår (side 52f i hø-
ringsskemaet, vores understregning):
"Det vurderes, at C Ltd har fælles bestemmende indflydelse i det danske selskab via ejerskabet af
EUCo. EUCo ejer således 100 pct. af A og skal anses for at være en selskabskonstruktion, hvorigennem
aktionærerne udøver deres fælles bestemmende indflydelse på samme måde, som hvis aktionærerne
SIDE 5
investerede via en transparent enhed som fx et K/S. C kan derfor ikke opnå skattefrihed efter selskabs-
skattelovens § 2, stk. 8."
Skatteministeren bedes bekræfte, at ovenstående ikke skal forstås således, at den blotte besiddelse af en
ejerandel (på mindre end 50 %) i et holdingselskab (etableret som et kapitalselskab f.eks. et dansk ApS eller
A/S) i sig selv giver bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2, stk. 2 over datterselskaber til holding-
selskabet, dvs. således at en selskabsdeltager, der f.eks. ejer enkelte eller meget få aktier i et holdingselskab,
ikke alene af denne grund anses for omfattet af armlængdeprincippet i ligningslovens § 2 (og evt. dokumenta-
tionspligt) i forhold til transaktioner med ethvert datterselskab, som holdingselskabet måtte kontrollere, og at
dette gælder uafhængigt af, om holdingselskabet måtte blive anset for retmæssig ejer af udbytte fra dattersel-
skaberne.
--oo0oo--
Med venlig hilsen
Kromann Reumert
Michael Nørremark Jon Mitre Sinius-Clausen
Partner Advokat
Kopi til