Henvendelse af 8/10-24 fra Kenneth Nielsen Coach & Consulting ApS

Tilhører sager:

Aktører:


    Løsning af familieretsligeproblemer

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l66/bilag/12/2938083.pdf

    Side 1 af 12
    Kære Politikere,
    Der har igen været møde om den nye forældreansvarslov og de høringssvar, der har
    påpeget en lang række af indbyggede juridiske fejl og fald grupper der er åbnet op for.
    Ambitionen var at få skrevet lovgivningen om, så vi undgår de komplicerede og lange,
    familieretslige sager, hvor forældre bruger børnene som våben mod hinanden. De sager
    hvor der optræder begreber som ”samværschikane” og ”forældrefremmedgørelse”, hvor
    børn manipuleres til, på et falsk grundlag, at afvise deres kontakt med en normalt
    fungerende forælder. Det kan kun bifaldes, men er et sundt, rigtigt og ambitiøst mål. Der
    har været forsøgt længe, og er årsagen til problemerne der i årevis optræder på det
    familieretslige område. Problemer der ødelægger mange børn og forældres liv.
    Jeg har selv i snart 10 år, været inde og ude af familieretten, for at få adgang til vores
    børn og bevare den relation, den vigtige del af mit og deres liv. Den psykologiske smerte
    og traumatiserende sorg vi fastholdes i, er næsten ubærlig. Den mindede mig om den
    smerte, sorg, den totale magtesløshed som jeg oplevede da jeg i 2001, da jeg var indlagt
    i 3 mdr. på Hvidovre hospital til behandling efter en næsten dødelig kitesurfing ulykke.
    Jeg var 32 år og lægerne talte om at jeg måske skulle udskrives til ”plejehjem”, heldigvis
    lykkedes det med ihærdig genoptræning at komme tilbage til et normalt liv, med
    arbejde, sport, dating og senere familie og børn. Jeg fastholdes i sorgen, der er identisk
    med dødsfald, bortset fra at den er tilbagevendende og baseret på et falsum.
    Jeg vil i det efterfølgende præsentere en ny løsning, på de mange problemer. En løsning
    der vil skabe bedre liv, både for børn og forældre, selvom der forventes modstand mod
    at skabe løsninger. En løsning funderet i sandhed, sundhed, videnskab og ligestilling,
    som vil overholde alle de internationale konventioner, som vi naturligvis skal overholde.
    I meget korte træk vil et bopælsskifte og en kort periode med beskyttelses af børnene,
    ved ”fremmedgørelse” løse problemerne, fjerne motivationen for ”samværschikane”.
    Kombineres det med en konflikt dæmpende samværsaftale vil det muliggøre at børn
    kan bevare kontakten med begge sider af deres familie og bevare sine normalt livslange
    familierelationer og modtage støtte og kærlighed fra dem.
    Grundlæggende set er det adfærdsproblemer, skrøbelige forældre skaber hos børn, et
    psykologisk problem, som I politiker skal regulere / styre ved hjælp af lovgivning. For at
    dommer i retten, kan træffe de rigtige afgørelser, der er bedst for børnene og for deres
    forældre. Jeg er ikke jurist, advokat, psykolog, eller børnesagkyndig, blot en far,
    uddannet civilingeniør (Cand. Polyt. – kandidat i mange videnskaber) specialiseret i at
    skabe løsninger på komplekse problemer, altid solidt funderet i videnskab og dermed
    uddannet og trænet til at tilegne mig viden. Jeg har i mere end 10 år arbejdet med at
    udvikle løsninger til sundhedsfaglige problemer, inkl. udstyr til behandling af prostata
    kræft og depression/OCD. Jeg har også uddannet mig til traumeinformeret familie coach
    Offentligt
    L 66 - Bilag 12
    Socialudvalget 2024-25
    Side 2 af 12
    og til at lede en konfliktnedtrappende samværsaftale. Jeg er den eneste i Europa og får
    henvist forældre fra verdens førende kliniske psykolog, der har udviklet en ny
    psykologiske forklaring på det der i lægmands termer kaldes ”fremmedgørelse”, baseret
    på eksisterende anerkendt og allerede brugt psykologisk videnskab.
    Når et barn til at afvise sin kontakt med en forælder, så er det psykologisk problem-
    område tilknytning. Hos alle mennesker er tilknytningssystemet, det motiverende
    hjernesystem, der er ansvarlig for håndtering af kærlighed og sorg, og derfor også
    aktiveret i forbindelse med skilsmisser. Et motiverende hjernesystem har altid et mål, et
    mål det skal nå, for at nå det mål ændre vi vores adfærd, for at komme rundt om de
    forhindringer der bliver lagt i vejen. De adfærdsændringer som børnene udviser, er så
    alvorlige at de rejser bekymringer om flere psykiatriske diagnostiske kriterier. Vi
    definerer sygdomme i FN/WHO’s ICD1
    -systemer, i Danmark er vi forpligtig til at bruge
    version 112
    . Der er særligt 3 psykiatriske diagnoser, der bør overvejes og dokumenteres
    hvordan det er vurderet.
    ICD-11 6D51 Factitious Disorder Imposed on Another3
    (FDIA)
    ”En kunstigt skabt lidelse påført en anden er kendetegnet ved at forfalske, fremkalde eller inducere
    medicinske, psykologiske eller adfærdsmæssige tegn og symptomer eller skade hos en anden person,
    oftest et afhængigt barn, forbundet med bevidst bedrag.” (s.596 i ICD-11, fodnote jf. 1 & 3.)
    ICD-11 6A24 Delusion (Vrangforestilling)
    "Vrangforestilling refererer til en overbevisning, der er åbenlyst usand … baseret på en forkert slutning om
    … virkelighed. … holdes fast med stor overbevisning og er ikke … modtagelig for ændring på baggrund af
    erfaring eller beviser…" (s.693)
    ”Tilstedeværelsen af en vrangforestilling … typisk har varet i mindst 3 måneder og ofte meget længere…”
    (s.186)
    6A24.Z Delusion, unspecified (Vrangforestilling, uspecificeret)
    ”Sjældent kan en vrangforestillingslidelse forekomme samtidig (eller tæt forbundet i tid) hos to personer,
    der har et stærkt følelsesmæssigt eller situationelt bånd. Denne tilstand omtales ofte som "delt eller
    induceret vrangforestillingslidelse" eller "folie-à-deux." (s.186)
    MB26.07 Persecutory delusion (Forfølgende vrangforestilling)
    “En vrangforestilling, hvor det centrale tema er, at man selv (eller en person, som man er tæt på) bliver
    angrebet, hånet, chikaneret, bedraget, udsat for sammensværgelser eller forfulgt.” (s.187)
    1
    FN/WHO’s ICD-10: “International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems
    10th Revision” og ICD-11 “International Classification of Diseases 11th Revision” (https://icd.who.int/en)
    2
    Sundhedsdata styrelsen skriver: “... ICD-11 – er udkommet og skal i de kommende år udrulles… ...vi er
    forpligtet til at anvende den nyeste revision…” https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-
    retningslinjer/om-klassifikationer/sks-klassifikationer/icd_11
    3
    Oversættelsen har jeg lavet, og side referencerne henviser til denne version af ICD-11 der kan hentes
    her: https://icd.who.int/browse/2024-01/mms/en#775605963
    Side 3 af 12
    ICD-11 QE52.0 Caregiver–child relationship problem
    “... defineres som væsentlig og vedvarende utilfredshed i omsorgsperson-barn relationen, herunder en
    forældre-barn relation, forbundet med betydelig forstyrrelse i funktionen.” (s.709)
    “...barnet allierer sig stærkt med den ene forælder og afviser en relation til den anden forælder uden tegn
    på mishandling fra den afviste forælders side...” (s.721)
    QE82.2 Personal history of psychological abuse as a child
    “Handlingerne forårsager (eller forværrer) mindst en af følgende:
    • betydelig frygt;
    • betydelig psykisk belastning;
    • somatiske symptomer, der forstyrrer normal funktion;
    • betydelig undgåelse eller tilbageholdenhed fra at deltage i en eller flere
    vigtige livsaktiviteter (f.eks. ... kontakt med familiemedlemmer) ...
    Bemærk: Disse kategorier tilskrives offeret, ikke gerningsmanden.” (s.727)
    Ruleout: (dvs. udelukke at der optræder…)
    ICD-11 QE51.0 Forholdsproblemer med partner
    ” Forholdsproblemer med ægtefælle eller partner defineres som betydelig og vedvarende utilfredshed
    med en ægtefælle eller intim partner, som er forbundet med væsentlig forstyrrelse i funktionsniveau.”
    Er altid til stede når et forhold brydes, men optræder der vold?
    QE51.1 ... spouse or partner violence
    “… igangværende eller tidligere episoder med mishandling af en ægtefælle eller partner” (s.709)
    Optræder der, eller er der historik om intim partnervold? – og hvordan?
    At påføre børn et adfærdsproblem, af psykiatriske dimensioner er psykisk misbrug af
    børn. De børnesagkyndige undersøgelser, kan ikke, vil ikke, må ikke identificere hvilken
    forælder der forårsager børnenes adfærds problemer. Børn har krav på beskyttelse mod
    misbrug og det er altid til børns bedste ikke at blive misbrugt. At bruge begreber som
    ”forældrefremmedgørelse” eller ”samværschikane” er at kalde psykologisk misbrug af
    børn noget andet, det er at skjule det.
    Formålet med diagnoser, er at kunne identificere problemer og kunne iværksætte
    behandling af dem. Det er altid til børns bedste at få løst deres problemer. Heldigvis er
    behandling relativt let, den består i store træk blot af et bopælsskifte, med en
    beskyttende periode hvor børn beskyttes mod negativ påvirkning. I den ”gamle” version
    (10) af ICD, var de danske beskrivelsen på behandling.
    Side 4 af 12
    ICD-10 F24 Induceret Psykose
    Som det skrevet, er behandlingen, en adskillelse, fra det primære tilfælde.
    Men da barnet tilknytning til den forælder, så vil blive undertrykt og skadet, så skal
    kontakten selvfølgelig genoprettes så hurtigt som muligt, med nødvendige
    sikkerhedsforanstaltninger. Som f.eks. den konflikt dæmpende samværsaftale.
    ICD-10 F68.1“Sygdomsefterligning” (el.“Münchhausen by proxy”)
    I familieretten drejer det sig om at skade en anden. Motiverne bag den adfærd i
    familieretten, er flere:
    a) At manipulere børnesagkyndige og dommere i familieretten.
    b) At straffe sin ekspartner for det fejlede parforhold.
    c) At tilfredsstille forælderens egne psykologiske og økonomiske behov.
    I Familieretshuset anbefaler de børnesagkyndige at afbryde kontakten med en forælder,
    fordi de siger at det er til barnets bedste. Det specielle ved den delte vrangforestilling, er
    Side 5 af 12
    at når man handler som om den er rigtig, så er man en del af den, så er man en del af
    problemet. Når effekten er misbrug af børn, så bliver man en del af misbruget af børn.
    Når man vejleder en dommer til at agere som om vrangforestillingen er sand, så bliver
    han også en del af det psykologiske misbrug af børn.
    Det er løsning der er ca. 180 grader modsat rettet de børnesagkyndiges anbefalinger, og
    ikke vil løses med børnesagkyndige undersøgelser. Der f.eks. er de i 2022 blevet forbudt
    i familieretssager i New York State, fordi der ved en kommissions undersøgelse, viste sig
    at de ikke bidrager med noget af videnskabelig eller juridisk værdi til løsning af sagen, og
    at de var farlige for børn, specielt i situationer med partner og børne vold. I New York
    State bor der ca. 19 millioner mennesker. Kommissionsundersøgelsen er her4
    .
    Når en sygdom ikke behandles, så bliver den værre. John Bowlby, der udviklede
    tilknytningsteorien, der beskriver det af vores primære motiverende hjernesystemer, der
    er ansvarligt for at håndtere kærlighed og sorg. Han skrev 3 bøger fra 1969-80.
    Fra Bowlby: Bog I, “Tilknytning og Tab” 1969
    “Det er paradoksalt at konstatere, at jo mere straf en ung får stærkere, bliver dens tilknytning til det
    straffende individ, er meget vanskelig at forklare på nogen anden teori, men fuldt forenelig med
    opfattelsen af, at denne tilknytnings adfærd har til funktion at beskytte mod rovdyr.” (s.227)
    ”Jo mere usikkert et barns tilknytning til sin primære omsorgsperson er, jo mere hæmmet er barnet
    sandsynligvis i at udvikle tilknytninger til andre.” (s. 308)
    Fra Bowlby: Bog II, ”Separation, vrede og angst” 1973
    Udvikling af personlighed: ”Der kendes ingen andre variabler, der har mere vidtrækkende effekter på
    personlighedens udvikling end et barns oplevelser i sin familie … strækker sig gennem barndoms- og
    ungdomsårene i sine forhold til begge forældre, … alle hans forventninger og derfor alle hans planer for
    resten af hans liv baseret. ” (s. 369)
    Fra Bowlby: Bog III, “ Tab, Sorg og Depression” 1980
    Undertrykkelse af tilknytning til børn = sorg: "Undertrykkelse af tilknytningsadfærd er et centralt træk i
    visse almindelige varianter af patologisk sorg." (s. 70) patologisk = sygeliggørende
    Tilknytning => Personlighedsforstyrrelse: "Personlighedsforstyrrelser, som inkluderer en bias til at
    reagere på tab med forstyrret sorg, … kan stamme fra eller blive værre i et hvilket som helst af årene fra
    spædbarn, barndom og ungdom." (s. 217)
    4
    Blue Ribbon Commission report on forensic custody evaluation
    https://ocfs.ny.gov/programs/cwcs/assets/docs/Blue-Ribbon-Commission-Report-2022.pdf
    og her er kommentarer fra to af kommisions medlemmer.
    https://empirejustice.org/training_post/a-discussion-of-the-governors-blue-ribbon-commission-report-
    on-forensic-custody-evaluations/
    Side 6 af 12
    Hvordan identificerer vi så de børn der er udsat for dette? – uden at de skal igennem
    en psykiatrisk udredning, og endnu bedre hvordan kan vi forhindre at det opstår.
    Da jeg mødte alt den modstand mod at have kontakt med mine børn, tog jeg min
    ingeniør hat på og fandt videoer og bøger med den amerikanske kliniske psykolog Dr.
    Craig Childress Psy.D5
    . (Psy.D. er Phd. niveau, men rettet mod behandling og udvikling af
    metoder og værktøjer til det. Hvor Phd. er mere rettet mod forskning.) Han bliver 70 år i
    år og har vurderet, diagnosticeret og behandlet de fleste psykiske sygdomme, inkl.
    ovennævnte. Både Delte Psykoser og Kunstig skabte adfærdsproblemer hos andre
    (FDIA), den sidste fra sin tid på Los Angeles børnehospital og vrangforestillinger fra sine
    12 år med skizofreni forskning. Han er gammel og rejser ikke mere, men kan nås online.
    Når børn manipuleres til at afvise en forælder, så er dets tanker påvirket/styret af en
    andens behov. Den normale måde at stille en psykologisk diagnose på sker i flere skridt,
    først vurderes adfærden, om den er problematiske, i dette tilfælde er der tale om en
    tankeforstyrrelse hos børnene, det er svært6
    . Det er en strengt logisk vurdering. Når det
    vurderes at være tilfældet, så stilles den differentielle diagnose der er omtalt tidligere.
    Således at behandlingen kan igangsættes. Dette kan gøres af uddannede mennesker,
    men for at den egentlige diagnose kan stille skal den verificeres af en psykiatrisk
    specialist. Verifikationen består i at man følger logikken i samtalen, og når
    vrangforestillingen optræder, popper den ud og man kan se at den ikke følger logiske
    rationaler. Vi kender den godt andre steder fra, f.eks. fra Corona, hvor skrøbelige
    mennesker protesterede mod at vi beskyttede hinanden og mod at man forskede i
    vacciner. Der blev argumenteret med forestillinger om Bill Gates, 5G mobiltelefoner,
    magneter i vaccinerne samt sporing. Heldigvis stoppede de ikke forskningen og
    vacciner løste problemet. Og i dag er de tanker næsten væk hos alle.
    Da psykiske sygdomme, er unormal adfærd, adfærds problemer, adfærdsmønster.
    Mønstere kan let identificeres med tjeklister, tjeklister der er baseret i videnskabelig
    viden og som kan bruges både på skriftligt materiale og på observeret adfærd. Dr.
    Childress har udviklet 2 tjeklister der kan og vil identificere børn der er ved at udvikle
    disse problemer og som med sikkerhed ikke vil fejlidentificere børne. Den første tjekliste
    er på 3 diagnostiske indikatorer, tegn på påvirkning af børn og så 12 tilknyttede
    adfærdstegn, der viser at disse adfærds problemer er ved at udvikle sig. Kombineres
    disse tjeklister, vil de med 100% sikkerhed identificere de børn der bliver manipuleret og
    ikke fejl vurdere børn der misbruges af den afviste forælder.
    5
    https://drcachildress-consulting.com/ cv: https://drcachildress-consulting.com/wp-
    content/uploads/2023/05/Vitae-5-1-23-Serbia-1.pdf
    6
    Mental Health Status Exam: Question 11 thoughts and perception.
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK546682/
    Side 7 af 12
    De 3 diagnostiske kriterier der tjekkes for er:
    1) Afviser barnet et en normal forælder?
    1a.) Er denne forældres adfærd normal? – tjekliste 2.
    2a) Udviser barnet 5 narcissistiske fingeraftryk efter påvirkning?
    eller
    2b) Har barnet en fobisk angst for den forælder?
    (en mor / far angst – eksistere ikke noget sted i psykologisk/psykiatrisk videnskab)
    3) Lider barnet af en indkapslet forfølgende vrangforestilling om den afviste
    forælder? – og deles denne vrangforestilling af den allierede forælder?
    Dertil kommer 12 associerede kliniske tegn, som barnet kan udvise. Som kan ses
    aflæses i barnets adfærd inden afvisningen optræder. Forskning7
    viser at der var mindst
    5 tegn til stede i alle familier hvor der var et barn der havde mistet kontakten og i 80% af
    familierne blev fundet 9 tegn. Scoren varierede mellem 30 og 100%. Det første
    associerede kliniske tegn, er brug af ordet ”tvinge”. (et falsk tvang)
    Denne tjekliste vil være oplagt at bruge ved overvågede samvær, eller til at opbygge
    retssagers argumentation, samt til at vurdere om en egentlig diagnose kan stilles.
    Den anden tjekliste er om den afviste forælder har en adfærd der retfærdiggør at barnet
    afviser vedkommende. Den inddeler forælderens adfærd i 4 grupper, hvoraf den ene er
    misbrugende, problematisk, eller normal. Tilknytning undertrykkes kun når børn
    misbruges.
    Spørgsmål der mangler at i børnesagkyndige undersøgelser
    For at dommeren kan dømme til barnets bedste bør der foretages en risikovurdering af
    om forældrene misbruger barnet. I alle sager er der risiko for at børn misbruges, specielt
    når der søges begrænsninger af adgang. Dette belyses ikke ved børnesagkyndige
    undersøgelser. Og skal derfor stadigvæk gøres bagefter. En klinisk psykologisk vurdering
    kan foretages hurtigere og med færre omkostninger.
    De centrale spørgsmål er:
    a) Misbruger den afviste/udsatte forælder barnet? (fysisk, seksuelt, psykisk, vanrøgt)
    b) Misbruger den allierede forælder barnet og anden forælder? 6D51, 6A24, EQ51.1)
    c) Optræder der i familien 5 familieterapeutisk (adfærds tegn?)
    Dr. Childress påpeger at en klinisk diagnostisk vurdering kan gennemføre på 4-6 uger, for
    ca. $2500, med en ”second opinion”, parallelt $5000. Hvilket er markant billigere end
    børnesagkyndige undersøgelser, der ofte tager måneder, og som ikke indeholder en
    risikovurdering for børnene og flere af de psykiatriske diagnoser. De børnesagkyndige
    7
    https://www.researchgate.net/publication/368330924_Dark_Personalities_and_Induced_Delusional_Di
    sorder_Part_III_Identifying_the_Pathogenic_Parenting_in_the_Family_and_Domestic_Violence_Courts
    Side 8 af 12
    arbejder ikke med at diagnosticere, dermed sikres de fejldiagnosticere de ikke. Han
    påpeger at de udføres på et niveau, der ligger under fejldiagnoser. Da behandling og
    løsningen af børnenes problemer, vil blive modsat af en af forældrene, vil en ”second
    opinion”, være klogt at gøre samtidigt. Dermed vil også være to der kender familien til at
    vejlede løsningen. Er de to psykologer uenig, kan en tredje ’second opinion’ bruges, da
    det er den måde læger appellere en afgørelse, en diagnose. (Tjekliste 3)
    Manipulerende forældre
    Forskning har forbundet mørke personligheder med manipulation ved at præsentere sig
    selv om et “dydigt offer” og få andre til at hjælpe med at straffe den påståede gernings-
    mand hårdere. (Baughman et al.,2014; Jonason et al., 2014; Jordan & Kouchaki, 2021;
    Ok et al., 2020).
    “Når denne taktik kombineres med en mørk personligheds hang til machiavellisk manipulation,
    psykopatisk tilsidesættelse af regler, narcissistisk mangel på empati og hævnlyst, er
    grænseoverskridende dikotomisk tænkning, sadistisk fornøjelse af andres smerte og forfølgende
    vrangforestillinger er udfaldene i retssager om familie- og vold i hjemmet ødelæggende for den anden
    forælder og barnet” (s.14) “Dark Personalities & Delsional Disorders... in Family Court..” 8
    Denne løsning af den gordiske knude i familieretten og på i psykisk vold i nære
    relationer, anbefaler overvågede samvær, ved bekymringer om seksuel, fysisk vold, eller
    vanrøgt og en reguleret samværsaftale for der hvor misbruget af psykisk.
    Behandlende workshop ved bopælsskifte
    Amerikansk forskning viser at disse værktøjer vil identificere børnene og deres
    adfærdsproblemer, så behandlingen kan iværksættes. Behandlingen er i store træk blot
    et bopælsskifte, det har den familiecoach, der har uddannet mig (Ms. Dorcy Pruter)
    gennemført mere end 300 gange, altid med en 100% succesrate, og oftest har børnene,
    genetableret kontakten med den ”nu tidligere psykisk misbrugende” forælder. Hun har
    bla. præsenteret et behandlingsforløb på den amerikanske psykolog forenings kongres i
    Chicago i 20199
    . Hvor dette paper blev peer reviewed, pga. en stor protest fra allierede
    forælder og deres støtter.
    Det er en 2 dages workshop, hvor en 15-årig dreng, efter en familie retssag, skulle skifte
    bopæl. Drengen ville ikke, men dommeren fik en klinisk diagnostisk vurdering af de
    tilknytningsproblemer som han havde udviklet. På de 2 dage fik hun genskabe en god
    relation mellem mor og barn. Det er dokumenteret med de måleværdier, som PC-RRS
    8
    Greenham et. al. “Løsning af den Gordiske knude i familieretten og psykisk vold i nære relationer”
    https://www.researchgate.net/publication/369741224_Dark_Personalities_and_Induced_Delusional_Dis
    order_Part_I_Solving_the_Gordian_Knot_of_Conflict_in_the_Family_and_Domestic_Violence_Courts
    9
    https://drcachildress-consulting.com/wp-content/uploads/2019/11/APA-Article-Childress-Pruter-
    2019.pdf
    Side 9 af 12
    værktøjet viser. Efter workshoppen, foretog Dr. Childress den efterfølgende behandling
    af barnet, som efter en beskyttende periode genoptog samvær med sin far.
    Dette er et single case - ABA studie. Der viser effekten af behandlingen, følsomheden af
    målingerne og hvordan forælder-barn relationen udvikler sig. Det skal ’blot’ gentages
    mange andre gange, med mange familier. Men det har der ikke være finansiering til, jeg
    ved der ligger data på mere end 300 andre gange hvor workshoppen er gennemført.
    ABA – fordi det i det første A, var før interventionen, B er selve interventionen, og den
    efterfølgende A er så efter interventionen og med genskabelse af kontakt til den
    patogene forælder. De 3 grafer er en Likert skala, fra 1-7, hvor 1 & 2 er dårligt, 3 – 5
    normalt og 6 & 7 er godt. Målingerne er på:
    a) Kærlighed fra barn til forælder.
    b) Samarbejdsvillighed fra barn til forælder.
    c) Social interaktion af barn med forælder.
    I den første fase A, ville barnet ingenting, i løbet af de 2 dage, steg de til godt. Normalt er
    workshoppen 4 dage, men den blev afkortet fordi Dorcy Pruter og Dr. Childress skulle
    rejse til Holland. Derfor også den lange flade fase i den sekundære A fase, inden Dr.
    Childress begyndte med sine psykologisk behandling. Indikeret med tallene, jeg mener
    at faren blev genintroduceret ved nr. 9 eller 10.
    Dette værktøj vil meget nemt kunne bruges i forbindelse med overvåget samvær eller
    kende samvær til vurdering af hvordan børnene og forældrenes relation udviklede sig.
    Hvis man introducerede en 4 måleværdi, der målte forælderens adfærd overfor barnet.
    Det vil også ret let kunne anonymiseret og sammenlignes over tid, samt mellem familier
    og steder. Samt informere dommere om hvordan familiens relationer forværres.
    Man kunne hente Dorcy Pruter til Danmark og uddanne danskere i hendes værktøjer. Så
    kunne der bygges kapacitet og vi kunne skabe bedre og sunder børneliv.
    Side 10 af 12
    Normalt anbefales en beskyttende periode, hvor i forbindelse med behandling af
    børnenes tilknytningsproblemer på ca. 3 måneder. Men hvis / når man bruger en styret
    samværsplan, vil konflikterne dæmpes og man behøver ikke så lang en pause. Hvilket vil
    motivere den tidligere psykologisk kontrollerende (nok bopæls) forælder til at vælge
    denne plan.
    En konfliktdæmpende samværsaftale
    I store træk er det ’blot’ at måle på børn om de er påvirket og så nedjuster tiden med den
    forælder der påvirker børnene negativt. Og så snart det aftager/stopper så justere tiden
    op igen hurtigt. Det vil virke, fordi det ikke vil opfylde de sekundære gevinster, den
    adfærd giver i dag.
    Man bruger de samme daglige målinger på børnene, 3 tal mellem 1 & 7. En succesfuld
    dag, er blot 3 points. En succesfuld uge er 5 af 7 dage med succes. Hvis man ikke kan
    opnås, så forlænges indtil der er 3 dage i træk med succes. Derefter vendes tilbage til
    den normale samværsaftale, og de ekstra dage er tabte. Derved tages presset væk fra
    barnet, og det skal ’bare’ opføre sig som den allierede forælder forlanger.
    Det forventes at denne løsning vil kunne løse mellem 80-100% af sagerne på 3-6
    måneder. For at kunne lykkes vil en familieterapeut/coach/socialrådgiver modtage de
    daglige målinger, og samle dem op i excel til at vise udviklingen over tiden. Samt mødes
    med børn og forældre ugentligt og snakke om de situationer der fremkaldte de lave
    points og vejlede om andre måder at håndtere problemerne på.
    Det skal bemærkes at denne samværsaftale ikke vil hjælpe, i de situationer, hvor den
    afviste forælder misbruger barnet på en eller anden måde. Det vil selvfølgelig kræve lidt
    lovændringer, eller aftaler i retten, hvis dommeren skulle tillade denne justering af
    samværsaftalen. Vi ved fra styreteknikken, at småjusteringer skal ske hurtigt. Tænk
    f.eks. på at cykle uden hænder og så lukke øjerne så deres input, ikke kunne bruges til at
    justere balancen og cykelturen. Det vil ret hurtigt gå galt. (Ligesom de laange perioder
    uden samvær gør det i dag.)
    Psykolog, har ligesom læger etiske regler og ansvar, og må ikke skade klienter, børn eller
    forældre. Både børn og forældre og deres tilknytning skades hvis ikke de har andet en
    50/50 fordeling af tiden med hinanden.
    Når børn ikke udsættes for misbrug, så børn de have så meget tid som muligt med hver
    forælder. Da det eller vil påvirke barnet tilknytning til den forælder, og den forælder
    tilknytning til barnet.
    Når børn ikke udsættes for misbrug, har forældre ret til at opdrage deres børn efter
    deres religiøse, kulturelle overbevisninger og interesser.
    Side 11 af 12
    Jeg tænker umiddelbart, at hvis ikke der er fare for at børn misbruges, så kunne en
    kommune pr. default starte med en konfliktdæmpende samværsaftale. Hvilket vil give
    bedre chancer for at familieretten og ventetiden ikke har ødelæggende effekter på børn
    og unges mentale trivsel.
    Når psykologer og læger kommer i kontakt med farlig adfærd, har de pligt til at beskytte,
    for de behandler. Der er tre typer af farlig adfærd (mord, selvmord og misbrug), misbrug
    er der tre typer (børn, ældre og partner). Der mangler tydeligvis en beskyttelse af børn og
    forældre mod at blive psykisk misbrugt i forbindelse med familieretten.
    Familiepsykologien
    Den kliniske psykologiske videnskab har 4 hovedområder, de tre af dem handler om
    individer, det eneste der handler om flere mennesker hedder familiepsykologien. Det
    blev primært udviklet af Salvador Minuchin, han udgav i 1993 bogen Family Healing,
    hvor han på side 41 har figuren her.
    Det viser en familie, med det familieretslige problem. Det viser en triangulering af barnet
    ind i konflikten af en allierede forælder. Der skaber en koalition på tværs af generationer
    og barnet følelsesmæssigt afskærer sig fra den anden forælder. Sønnen er løftet op over
    moren og gives kræfter til at bestemme over moderen. Løfte foretages af F, der er
    grænseoverskridende overinvolveret i sønnens liv.
    Bowens forskning i skizofreni og udviklingen af det, beskrives i bogen
    ”Følelsesmæssig afskæring” fra 2003, hvordan skizofreni udvikles
    over generationer og det første tegn er når de afskærer sig fra en
    normalt fungerende forælder. Når en forælder er overinvolveret og
    den anden er underinvolveret i barnets liv. Hans forskning viste også
    at angst udvikler sig hos børn, der bliver manipuleret til at være
    bange for en forælder med normal adfærd.
    Når et barn afviser kontakt til en forælder, skabes der en familiestruktur som om den
    forælder er død. Det samme savn, smerte og sorg, føler barnet. Det fordrejes til at
    skyldes den udsatte forælders, på en eller anden måde. Og dermed påføres det et
    Side 12 af 12
    komplekst traume, der ligner det ægte PTSD, som soldater får i krig, eller ofre for
    seksuelle overgreb.
    Udviklingen af børnenes hjerne påvirkes negativt, fordi de ikke kan agere frit, men hele
    tiden skal varetage deres ene forældres behov. Dermed tør man ikke bevæge sig ud og
    gøre noget usikkert, der hvor læring sker. Komplekse traumer hæmmer indlæringen. Da
    indlæring og udvikling netop sker bedst når vi bevæger os ud på usikker grund og
    kommer tilbage med løsninger.
    I dag oplever omkring 50% af vores børn skilsmisser og kommer til at have en barndom,
    hvor de har skæv fordeling af tiden med forældre. Når vi samler op på de forskellige
    adfærdsproblemer og psykiske sygdomme, som jeg har nævnt på de foregående sider,
    kan vi formodentlig forklare en del af de adfærdsproblemer og den mistrivsel vi ser i dag
    blandt vores børn og unge.
    ”Personlighedsforstyrrelser, sorg, depression, traumer, skizofreni, vrangforestilling,
    induceret psykose, selvskade og FDIA”, - fordi det lærer man jo er normalt i ens
    barndom, hvis man vokser op i en familie med en syg skilsmisse. Når vi så får børn, har
    de fleste jo ingen anden uddannelse i at løse den opgave, end vores egen barndom. Og
    problemerne gentages. Social arv, transgenerationelle komplekse traumer.
    Løsningen er ligetil, vi skal beskytte vores børn og ikke lade skrøbelige forældre
    manipuleres børn, børnesagkyndige og dommere til at ødelægge børns liv og skabe
    adfærdsproblemer, på psykiatriske niveauer for at tilfredsstille en forælders behov.
    Hvis man ikke tør gøre det i et hug, så kunne man åbne for at forældre fik mulighed for at
    få foretaget en klinisk psykologisk vurdering. Vi kunne samle data op fra overvågede
    samvær, for at verificere det. Systemet i dag, ønsker ikke at ændre sig, det fungeret
    ”stabilt” med problemet tilstedet, de ønsker ikke tage ansvar for at børn misbruges.
    Ud over forældreansvarsloven, så bør servicelove og straffeloven overvejes. Løsninger er
    ikke svære, de skal ’blot’ være strengt rationelle logiske styret og ikke associativt tænkt.
    Venlig hilsen
    Kenneth.Nielsen.Coach
    Jeg forklarer naturligvis gerne yderligere, på
    tlf. zoom, mail, eller hvis vi mødes i virkeligheden.
    tlf: 21643454 Book Zoom Samtale her !!! kenneth.nielsen.coach@gmail.com
    Dr. Childress forklarer problemerne ved de børnesagkyndige faglighed her.
    (De ting der kun eksistere i familieretten, er kunstigt skabte ting, ikke rigtig videnskab.)