Opdatering af høringssvar og høringsnotat

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 187300
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
15. november 2024
Til Kulturudvalget
Til orientering fremsendes hermed et opdateret kommenteret høringsnotat og hørings-
svar vedrørende L96 forslag til lov om ændring af museumsloven (Gennemførelse af en
museumsreform).
Lovforslaget var i høring fra den 28. juni 2024 til den 23. august 2024. Kulturministe-
riet har beklageligvis erfaret, at der i forbindelse med høringen er tre høringssvar, som
ved en fejl ikke er med, og derfor ikke fremgår af det offentliggjorte høringsnotat. Det
drejer sig om høringssvar fra Bornholms Museum, Immigrantmuseets ambassadører og
bidragsydere samt Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Jeg beklager fejlen og eftersender hermed et opdateret kommenteret høringsnotat. Hø-
ringsnotatet er tilpasset, så alle høringsparters bemærkninger fremgår, ligesom alle hø-
ringssvar vil fremgå af Folketingets hjemmeside.
Det opdaterede høringssvar og høringssvar vil også blive offentliggjort på høringsporta-
len senere i dag.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Offentligt
L 96 - Bilag 2
Kulturudvalget 2024-25


Jour. nr. 181349
Kommenteret høringsnotat
Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven
Kulturministeriet sendte den 28. juni 2024 udkast til lovforslag om ændring af mu-
seumsloven (implementering af en museumsreform) i offentlig høring.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en gennemgribende reform af museums-
området, som både omfatter en modernisering af museernes faglige opgaver og en
grundlæggende ny måde at fordele statens tilskud til statsanerkendte museer på,
som understøtter museernes samfundsmæssige rolle, og så vi har museer i hele
landet. Der gøres op med et fastlåst og forældet tilskudssystem, og nye museer får
mulighed for at blive statsanerkendt. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og på den arbejdsgruppe om
en reform af museumsområdet, der afleverede en rapport herom i efteråret 2023.
Lovforslaget implementerer stemmeaftalen om en museumsreform mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Ra-
dikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet af 16. maj 2024.
Høringsfristen var den 23. august 2024. Der er indkommet 51 høringssvar vedrø-
rende lovforslaget.
I det følgende redegøres for de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer, tekst-
nære ændringer og præciseringer eller ændringer af mere lovteknisk karakter er
efter behov justeret i lovforslaget uden selvstændige bemærkninger knyttet hertil.
I det omfang, der er tale om ændringer af indholdsmæssig karakter, er disse adres-
seret under Kulturministeriets bemærkninger.
I det omfang høringssvarene har adresseret forhold, der ligger ud over stemmeafta-
len og dermed ud over formålet med lovforslaget, er dette ikke selvstændigt be-
handlet i høringsnotatet.
Der henvises herudover til vedlagte høringssvar, jf. bilag 1.
*****
Offentligt
L 96 - Bilag 2
Kulturudvalget 2024-25
Side 2
Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:
Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven..............................1
1. Generelle bemærkninger.....................................................................................3
2. Museernes opgaver ...............................................................................................3
3. Minimumskrav .......................................................................................................5
4. Tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelser......................................6
5. Museumsnævnet ....................................................................................................8
6. Tilskudsmodel ........................................................................................................9
6.1 Grundtilskud ......................................................................................................9
6.2 Variabelt tilskud ..............................................................................................11
6.3 Prioritetstilskud...............................................................................................14
6.4 Indfasning.........................................................................................................15
7. Et risikobaseret tilsyn........................................................................................16
8. Indberetning og krav til revision ....................................................................17
9. Kommunernes medfinansiering ......................................................................17
10. Udviklingspulje..................................................................................................18
11. Arkæologi ............................................................................................................19
12. Øvrige bemærkninger ......................................................................................19
13. Øvrige justeringer i lovforslaget ...................................................................20
Liste over indkomne høringssvar........................................................................21
Side 3
1. Generelle bemærkninger
KL, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Organisationen Danske Museer, ARoS Aar-
hus Kunstmuseum, Moesgaard Museum, Nationalmuseet, Den Gamle By, Naturhi-
storisk Museum, DM, Naturhistorisk Museum, Aalborg Universitet, Arbejdermu-
seet, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Ringkøbing Fjord Museer,
Vardemuseerne, Vikingeskibsmuseet, Bevaringscenter Nord, Bevaringscenter Fyn,
Bevaring Sjælland, Kunstkonserveringen, Konserveringscenter Vejle, Indvandrer-
historisk Selskab, Københavns Kommune, Museum Ovartaci, ENIGMA – museum
for post, tele og kommunikation, Sorø Kunstmuseum, Danmarks Tekniske Mu-
seum, Nordisk Konservator Forbund, Viborg Museum, Ringkøbing-Skjern Kom-
mune, Museum Nordsjælland, Museum Salling, Vesthimmerlands Museum, Fu-
resø Kommune og Furesø Museum, Museum Vestsjælland, ROMU, Faaborg Mu-
seum og Museet for Samtidskunst imødekommer lovforslaget om en længe ventet
reform af museumsområdet og bifalder, at den økonomiske ramme til de statsaner-
kendte museer hæves. Høringsparterne lægger især vægt på, at den økonomiske
prioritering af museumsområdet bidrager til museernes fortsatte udvikling, som
fremover vil styrke det samlede museumslandskab. Derudover fremhæves, at re-
formen samtidig bidrager til borgernes mulighed for at møde museumsoplevelser af
høj kvalitet og relevans.
2. Museernes opgaver
KL, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Nationalmuseet, DM, ARoS Aarhus Kunst-
museum, Museum Sønderjylland, Danmarks Tekniske Museum, Den Gamle By,
Faaborg Museum, Konserveringscenter Vejle, Vikingeskibsmuseet, Danmarks Frie
Forskningsfond, ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation og Vesthim-
merlands Museum støtter op om, at museernes opgaver forenkles, sidestilles og
moderniseres med et stærkere udviklingsperspektiv. Vikingeskibsmuseet bifalder
for eksempel, at immateriel kulturarv anerkendes som en del af museernes arbejde
med samlingsudvikling.
Organisationen Danske Museer, Dansk Industri¸ Danmarks Frie Forskningsfond,
Dansk Center for Museumsforskning, Vikingeskibsmuseet, Aalborg Universitet,
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Museum Nordsjælland, Nordisk
Konservatorforbund, Konserveringscenter Vejle og Energimuseet har konkrete be-
mærkninger og forslag til justeringer i museernes opgaver. For eksempel fremhæ-
ver Dansk Industri, at forslaget også bør inddrage hensyn til museernes fokus på
at tiltrække turister. Organisationen Danske Museer foreslår, at formidling også
skal indeholde ordet udvikling, mens Dansk Center for Museumsforskning og Vi-
kingeskibsmuseet foreslår, at museernes opgaver i højere grad skal baseres på
forskning. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum foreslår i den forbin-
delse, at forskningsforpligtelsen skrives tydeligere frem, så museerne fortsat for-
sker og ikke kun er til gavn for universiteter og andre forskningsinstitutioner. Aal-
borg Universitet, Museum Nordsjælland og Nordisk Konservator Forbund efter-
spørger en tydeligere definition af forskningsbegrebet.
Side 4
Bevaringscenter Nord, Bevaringscenter Fyn, Bevaring Sjælland, Kunstkonserve-
ringen og Konserveringscenter Vejle påpeger en bekymring for, hvordan kvaliteten
i bevaringsarbejdet fremover vil blive prioriteret og foreslår, at der i højere grad
lægges vægt på museernes samarbejde med konservatorer og bevaringscentre. De
foreslår derfor, at museer for eksempel skal have en konservator ansat eller være
tilknyttet et bevaringscenter, og at museumsnævnet skal have bevaringsfaglige
kompetencer. Bevaringscenter Nord er bekymret for, at bevaring og konservering
vil blive forbigået af museerne til fordel for de områder af museumsdriften, som vil
generere et incitamentsbaseret tilskud. Dansk Industri og Vendsyssel Historiske
Museum påpeger endvidere, at der ikke er taget hensyn til museernes udgifter til
bevaring i den fremlagte model.
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af stemmeaftalen om en museumsreform af 16. maj 2024, at aftalepar-
tierne er enige om at modernisere og forenkle museernes opgaver, og at museernes
arbejde skal bygges op omkring tre indbyrdes afhængige opgaver: samlingsudvik-
ling, formidling og vidensudvikling.
Det fremgår endvidere af stemmeaftalen, at der i samlingsudvikling også ligger et
fokus på samlingsvaretagelsen, hvor museerne skal sikre, at samlingerne er i den
bedst mulige bevaringstilstand og forsvarligt opbevaret. Det fremgår også, at muse-
erne som hidtil skal samarbejde om samlingsarbejde, opbevaringsforhold m.v. og
derigennem bidrage til en positiv udvikling af det danske museumslandskab. Dette
gengives i lovforslagets bemærkninger – dog justeres bemærkningerne, så der henvi-
ses til ”bevaring” i stedet for ”opbevaring”.
Samlingsudvikling vil således fortsat rumme indsamling, registrering og bevaring,
men betegnelsen ’samlingsudvikling’ skal samtidig betone, at arbejdet med samlin-
gerne også vil have et udviklingsperspektiv. Som det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, kan udviklingsperspektivet også bestå i at optimere bevaringsforhold
og konservering af samlingen efter de nyeste standarder og metoder. Lovforslaget
implementerer således stemmeaftalen, og Kulturministeriet finder derfor ikke anled-
ning til at justere lovforslaget.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger om det foreslåede § 2, stk. 1,
at betegnelsen ’vidensudvikling’ omfatter forskningsopgaven – men også skal om-
fatte museernes øvrige vidensproduktion. Med den foreslåede bestemmelse fasthol-
des derfor, at museerne er vidensinstitutioner, og at en væsentlig del af den viden,
museerne genererer, bygger på forskning. Kulturministeriet finder derfor ikke anled-
ning til at ændre formuleringen af ’vidensudvikling’ i § 2, stk. 1.
I bemærkningerne til lovforslaget anvendes formuleringen ”det almene forskningsbe-
greb”. Kulturministeriet bemærker hertil, at dette henviser til Kulturministeriets
forskningsstrategi fra 2009, som anvender formuleringen ”det almene forskningsbe-
greb”, der defineres nærmere gennem krav om originalitet, transparens og gyldig-
hed. For at lovteksten lægger sig mest muligt op af nationale og internationale stan-
Side 5
darder, finder Kulturministeriet imidlertid grund til at præcisere lovbemærknin-
gerne, således at der henvises til OECD’s aktuelle definition af forskning og udvik-
ling (FoU). Det bemærkes, at der anvendes samme definition på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område.
3. Minimumskrav
Dansk Erhverv, Museum Sønderjylland, Nordisk Konservator Forbund, Bevarings-
center Nord, Bevaringscenter Fyn, Bevaring Sjælland, Kunstkonserveringen og
Konserveringscenter Vejle er positive over for, at der indføres minimumskrav. Vi-
kingeskibsmuseet er positive over for et krav om, at museerne skal bidrage til en
fagfællebedømt publikation i en treårig periode.
DM støtter lempede krav til museer beliggende på mindre øer. I forlængelse heraf
foreslår Organisationen Danske Museer, at de lempede minimumskrav også over-
føres til kommuner med få borgere.
Dansk Erhverv, Dansk Center for Museumsforskning, ROMU, Moesgaard Mu-
seum, Aalborg Universitet, Museum Sønderjylland, Center for Museologi, Aarhus
Universitet, Aalborg Universitet og Museum Nordsjælland bemærker, at mini-
mumskravene med fordel kunne hæves. For eksempel forslår Dansk Erhverv, at
minimumskravet til besøgende hæves til 12.000 – 15.000 besøgende. Derudover fo-
reslår Dansk Center for Museumsforskning, ROMU, Moesgaard Museum, Aalborg
Universitet, Museum Sønderjylland, Center for Museologi, Aarhus Universitet,
Aalborg Universitet og Museum Nordsjælland, at minimumskravet til forskning
hæves.
Museet for Samtidskunst udtrykker bekymring for, at besøgstal fremover tillægges
så stor betydning i forhold til nye og alternative måder at drive museer på.
Dansk Erhverv, Center for Museologi, Aarhus Universitet og Vikingeskibsmuseet
efterspørger tydeligere definitioner af minimumskravet til høj faglig kvalitet samt
kravet til fagfællebedømt forskning, og hvordan dette skal opgøres. Nordisk Kon-
servator Forbund foreslår, at der skal opstilles tydeligere krav ift. at sikre høj kva-
litet i bevaringsarbejdet. Center for Museologi, Aarhus Universitet foreslår endvi-
dere, at museernes forskning skal relatere sig museets ansvarsområde.
Derudover foreslår Vejen Kunstmuseum og Center for Museologi, Aarhus Universi-
tet, at minimumskravet til besøgende relativeres ift. demografiske og geografiske
forhold med henblik på at imødekomme mindre museer.
Museum Sønderjylland foreslår, at naturhistoriske museer skal indberette gen-
stande til centrale registre ligesom kultur- og kunsthistoriske museer.
Dansk Industri bemærker, at museumsnævnet bør have mulighed for at undtage
ekstraordinære perioder i vurderingen af, om et museum opfylder samtlige vilkår.
Side 6
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske stemmeaftale, at nye
museer i højere grad skal kunne blive statsanerkendt, hvis de lever op til en række
minimumskrav til indtjening, antal besøgende og forskning. Samtidig skal muse-
erne have høj faglig kvalitet i deres arbejde og arbejde inden for et ansvarsområde,
som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumslandskab. Statsaner-
kendte museer, som ikke lever op til kravene, skal samtidig kunne få tilbagekaldt
deres statsanerkendelse. Dette understøttes af arbejdsgruppens rapport, hvoraf det
fremgik, at det er vigtigt, at der er parallelitet mellem krav til at opnå statsanerken-
delse og krav til at modtage et grundtilskud i en tilskudsmodel. Arbejdsgruppen an-
befalede minimumskrav om indtægter på mindst 4,0 mio. kr. årligt, minimum
10.000 besøgende årligt, og 1 fagfællebedømt forskningspublikation over 3 år, som
er videreført i stemmeaftalen.
Kulturministeriet bemærker, at opgørelsen af minimumskravene i § 14, stk. 1, nr. 4-
6, om besøgstal, indtægter og forskning, vil skulle opgøres på samme måde som de
variable tilskudsparametre i den foreslåede § 13 c, stk. 1. Den nærmere opgørelse af
disse samt vilkår om høj kvalitet vil blive reguleret i bekendtgørelse.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at justere lovforslaget
ift. minimumskrav.
For så vidt angår naturhistoriske museers indberetning af genstande, bemærkes, at
den gældende museumslovs § 14, stk. 9, regulerer, hvilken type genstande de stats-
anerkendte museer skal indberette til hhv. det centrale register over kulturhistorie
og kunst samt over arkæologiske lokaliteter og fundsteder, som føres af kulturmini-
steren, der stiller registrene til rådighed for offentligheden og relevante myndighe-
der, jf. § 39. Statsanerkendte museer skal således indberette genstande, kunstværker
og anden dokumentation til det centrale register over kulturhistorie og kunst –
SARA – samt oplysninger til registeret over arkæologiske lokaliteter og fundsteder –
Fund og Fortidsminder. Kulturministeren stiller ikke et centralt register til indbe-
retning af naturhistoriske genstande til rådighed. Kulturministeriet lægger ikke op
til at ændre i de eksisterende bestemmelser om indberetning.
4. Tildeling og tilbagekaldelse af statsanerkendelser
KL, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Den Gamle By, Arbejdermuseet, ENIGMA –
museum for post, tele og kommunikation, Museum Ovartaci, Nordisk Konservator
Forbund og Museum Lolland-Falster bifalder, at der med forslaget åbnes op for, at
nye museer på sigt kan blive statsanerkendt.
Organisationen Danske Museer, Dansk Industri, DM, Vendsyssel Historiske Mu-
seum, Vejen Kunstmuseum, Arbejdermuseet, Moesgaard Museum, Museum Lol-
land-Falster, Museum Vestsjælland, Museum Odense og Faaborg Museum er lige-
ledes positive over for forslaget om, at museer kan tildeles og fratages statsaner-
Side 7
kendelse, men efterspørger klare retningslinjer for dynamikken. Der udtrykkes be-
kymring for, at nye statsanerkendelser og omplaceringer til højere grundtilskuds-
kategorier evt. vil reducere museernes tilskud.
Arbejdermuseet og Moesgaard Museum bemærker endvidere, at stigningerne mel-
lem de forskellige grundtilskud risikerer at blive udvandet i takt med, at nye mu-
seer tildeles statsanerkendelse, og museer omplaceres til en højere grundtilskuds-
kategori – bl.a. med henvisning til, at museernes samlinger er kumulative, hvilket
kan betyde en nettostigning mod højere kategorier. Arbejdermuseet foreslår, at
princippet om stigning skrives tydeligere frem i lovteksten.
Konserveringscenter Vejle efterspørger stillingtagen til, hvad der skal ske med et
museums samling, hvis museets statsanerkendelse tilbagekaldes.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske stemmeaftale, at formå-
let med en museumsreform er at skabe et mere dynamisk museumslandskab, både i
forhold til museernes mulighed for at påvirke deres eget tilskud og i forhold til
statsanerkendelse af nye museer. Det er ifølge stemmeaftalen problematisk, at det
nuværende fastlåste tilskudssystem gør det svært for nye museer at blive statsaner-
kendt, og at museer, der har vanskeligt ved at leve op til museumslovens krav, i
praksis ikke får frataget deres statsanerkendelse.
Kulturministeriet har på baggrund af høringssvarene justeret ordlyden i lovbe-
mærkningerne til den foreslåede § 13 a, stk. 3, så det i overensstemmelse med stem-
meaftalen fremgår, at grundtilskuddene vil være gradvist stigende for hver kategori.
I stemmeaftalen fremgår blandt andet, at museerne er vitale for de lokalsamfund,
de ligger i. De skaber møder mellem os og danner rammen for fællesskaber og akti-
viteter – både inden for og uden for museernes mure. Det fremgår derudover, at vi
samtidig har museer i international særklasse, som løfter museumslandskabet og
tiltrækker turister til landet. Det er således intentionen, at grundtilskuddene over
tid forbliver differentierede med gradvist stigende trin i grundtilskudskategori 1-5
med henblik på at understøtte mangfoldigheden i museumslandskabet. Det økono-
miske løft af museumsområdet – hvor grundtilskuddets størrelse hæves til mini-
mum 1,5 mio. kr. – skal bidrage til at understøtte et fortsat mangfoldigt museums-
landskab, hvor alle statsanerkendte museer får grundlaget for at arbejde med sam-
lingsudvikling, vidensudvikling og formidling.
For så vidt angår håndtering af samlingen i tilfælde af tilbagekaldelse af statsaner-
kendelse eller ophør bemærker Kulturministeriet, at der allerede er regulering heraf
i den gældende museumslovs § 13, stk. 4, og § 17. Kulturministeriet lægger ikke op
til at ændre ved de nuværende regler herfor.
Side 8
5. Museumsnævnet
Dansk Industri, Dansk Erhverv, KL, Organisationen Danske Museer, Dansk Cen-
ter for Museumsforskning, Aalborg Universitet, Center for Museologi, Aarhus Uni-
versitet, DM, Museum Odense, Bevaringscenter Nord, Bevaringscenter Fyn, Beva-
ring Sjælland, Nordisk Konservator Forbund, Kunstkonserveringen, Museum Søn-
derjylland, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Museum Nordsjæl-
land bifalder oprettelsen af et politisk uafhængigt museumsnævn, og lister en
række forslag til, hvilke fagrelevante kompetencer og kvalifikationskrav, de gerne
ser prioriteret i museumsnævnet.
Center for Museologi, Aarhus Universitet bemærker, at Kulturministerens udpeg-
ning af fem ud af syv medlemmer vil betyde et politisk frem for et fagligt og uaf-
hængigt museumsnævn.
Organisationen Danske Museer foreslår, at det i lovforslaget skrives tydeligt frem,
at det er museumsnævnet alene, som har kompetence til at forestå statsanerken-
delser og ændringer i grundtilskudskategori, og at museernes afgørelser skal sen-
des i offentlig høring hos en fagrelevant museumskreds. DM foreslår, at nævnets
fremtidige vurderinger offentliggøres, samt at nævnets afgørelser kan appelleres til
voldgift, forestået af Kulturministeriet.
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum foreslår, at museumsnævnets be-
slutningsgrundlag skal baseres på sagsfremstillinger fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at nævnets medlemmer tilsammen skal
besidde høj faglig ekspertise inden for museernes tre indbyrdes afhængige opgaver;
samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og dække både kunsthistorie,
kulturhistorie, herunder arkæologi, og naturhistorie. Medlemmerne skal således
have bred viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab til muse-
umsdrift, faglig opgavevaretagelse og viden om de statsanerkendte museer. Dette er
gengivet i lovforslagets bemærkninger til § 19, stk. 2, hvor det blandt andet fremgår,
at museumsnævnets medlemmer ”tilsammen vil skulle besidde høj museumsfaglig
ekspertise inden for samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og inden for
naturhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie, herunder arkæologi”.
Kulturministeriet bemærker, at der med museumsnævnet placeres en række fagrele-
vante kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk nævn, herunder kompetence til
at tildele og tilbagekalde statsanerkendelser og til at træffe afgørelser om indplace-
ring i grundtilskudskategori. Efter den foreslåede § 19, stk. 10, kan museumsnæv-
nets afgørelser ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kulturministeriet bemærker endvidere, at museumsnævnet sekretariatsbetjenes af
Kulturministeriet. Det er efter høringsperioden tilføjet, at Kulturministeriet kan for-
berede og forelægge sager for nævnet på baggrund af tilsynet med museerne, jf. § 14,
stk. 5.
Side 9
Kulturministeriet finder på baggrund heraf ikke anledning til at ændre museums-
nævnets sammensætning eller opgavevaretagelse.
6. Tilskudsmodel
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Moesgaard Museum, Den Gamle By, ARoS Aar-
hus Kunstmuseum, Arbejdermuseet, Museum Sønderjylland, Faaborg Museum,
Ringkøbing Fjord Museer, Ringkøbing Skjern Kommune, Museum Salling, Dan-
marks Tekniske Museum, Vardemuseerne, Sorø Kunstmuseum, Københavns Kom-
mune, ENIGMA – museet for post, tele og kommunikation, Furesø Kommune og
Furesø Museum støtter den foreslåede tilskudsstruktur og fordelingen mellem det
differentierede grundtilskud, dynamiske variable tilskud og prioritetstilskud.
Museum Nordsjælland, Museum Vestsjælland, ROMU, HEART – Herning Mu-
seum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum ud-
trykker bekymring for, at tilskudssystemet prioriterer bestemte museer og opgaver
på bekostning af andre. For eksempel indvender ROMU og Museum Vestsjælland,
at tilskudssystemet overser museer i Region Sjælland, mens Center for Museologi,
Aarhus Universitet og Vesthimmerlands Museum udtrykker bekymring for, at mo-
dellen i for høj grad prioriterer museernes kommercielle aktiviteter. Dansk Er-
hverv havde modsat gerne set, at det variable tilskud vægtede højere i forhold til
grundtilskuddet.
Derudover bemærker Museum Silkeborg, Museum Lolland-Falster, Museum Hor-
sens, Museum Vestsjælland, Ringkøbing Fjord Museer, Ringkøbing-Skjern Kom-
mune, Viborg Museum og Museum Odense, at den nye tilskudsstruktur ikke tager
højde for fusionerede museer og museer med flere besøgssteder, som fremover vil
modtage ét samlet tilskud.
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske stemmeaftale om en museumsreform, at der skal gøres
op med et fastlåst og forældet tilskudssystem, og at en reform blandt andet omfatter
en grundlæggende ny måde at fordele statens tilskud til statsanerkendte museer på.
Kulturministeriet bemærker i forbindelse hermed, at der ikke er tiltænkt justeringer
i forhold til de overordnede dele af tilskudssystemet.
6.1 Grundtilskud
ROMU foreslår, at forskellen mellem grundtilskuddene i kategori 3 og 4 mindskes.
KL, Dansk Industri, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Museum Silkeborg, DM, Mu-
seum Odense, Den Gamle By, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum,
Danmarks Tekniske Museum, Museum Vestsjælland, Organisationen Danske Mu-
seer, Museum Lolland-Falster, Faaborg Museum, Vejen Kunstmuseum, Ringkø-
bing Fjord Museer, Vardemuseerne, Vikingeskibsmuseet, Konserveringscenter
Vejle, Museum Salling, Museum Sønderjylland og Dansk Center for Museums-
forskning efterspørger transparens omkring vurderingerne samt objektive kriterier
Side 10
til brug for vurdering af samlingernes betydning og indplacering i grundtilskuds-
kategori.
Dansk Industri, Moesgaard Museum, Nordisk Konservator Forbund, Ringkøbing
Fjord Museer, Vardemuseerne, Ringkøbing-Skjern Kommune, Sorø Kunstmuseum,
Museum Silkeborg, Danmarks Tekniske Museum, Vikingeskibsmuseet, Konserve-
ringscenter Vejle, HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro
Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum bemærker, at tildelingen af grundtilskud-
det bør baseres på et bredere grundlag end blot samlingens betydning. Moesgaard
Museum foreslår for eksempel, at vurderingerne også inddrager høj faglig kvalitet,
mens Museum Odense og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum bemær-
ker, at museernes ansvarsområde bør tillægges større betydning i vurderingerne.
Nordisk Konservator Forbund foreslår, at samlingens bevaringstilstand og volu-
men pr. inventarnummer indgår, mens Vardemuseerne foreslår, at vurderingen ta-
ger udgangspunkt i museernes opgaver, samling og evne til at gøre samlingen rele-
vant. Viborg Museum foreslår endvidere, at de kulturhistoriske museer vurderes
ud fra samme parametre som kunstmuseerne.
Museum Horsens foreslår, at fusionerede museer som minimum indplaceres i
grundtilskudskategori 2, så indplaceringerne følger museer med arkæologisk an-
svar i to kommuner, der pr. definition indplaceres i kategori 2. Vesthimmerlands
Museum foreslår, at museer med UNESCO-ansvar som minimum placeres i kate-
gori to.
Naturhistorisk Museum Aarhus, Museum Silkeborg, Immigrantmuseets ambassa-
dører og bidragsydere, Furesø Kommune, Museum Odense, Gammel Estrup Dan-
marks Herregårdsmuseum, Bornholms Museum, Bornholms Kunstmuseum, Rin-
købing Fjord Museer, Danmarks Tekniske Museum, Sorø Kunstmuseum, Museum
Horsens, Vikingeskibsmuseet, Ringkøbing-Skjern Kommune, Museum Salling, Ind-
vandrerhistorisk Selskab og Københavns Kommune på vegne Københavns Mu-
seum og Thorvaldsens Museum mener, at de er indplaceret i forkerte grundtil-
skudskategorier som følge af vurderinger, der ikke i tilstrækkelig grad tager højde
for museernes ansvarsområde, kompleksitet og samlet betydning. Museerne fore-
slår med støtte fra Dansk Erhverv, at indplaceringerne genovervejes og evt. revide-
res inden lovens behandling og ikrafttræden.
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at museernes samlinger udgør funda-
mentet for museernes opgaver, og at museerne skal arbejde med samlingsudvikling,
som sikrer relevante samlinger, der danner udgangspunkt for formidling og videns-
udvikling. Det er ifølge stemmeaftalen en statslig opgave at sikre, at statsanerkendte
museer passer på og udvikler deres samlinger, hvorfor alle museer tildeles et fast
grundtilskud. Grundtilskuddets størrelse er differentieret i fem kategorier baseret
på en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger, som
afspejler museernes kerneopgaver i relation hertil.
Side 11
Det fremgår endvidere af den politiske stemmeaftale, at der inden for kultur- og na-
turhistorie er foretaget en vurdering af museernes samlinger med udgangspunkt i
den geografiske udbredelse, altså om samlingen er indsamlet lokalt, regionalt, nati-
onalt eller internationalt. Der er museer i hele landet, der har arkæologisk ansvar,
og som løfter en vigtig opgave med arkæologiske undersøgelser. I anerkendelse af, at
et arkæologisk ansvar er en vigtig opgave har museets geografiske indsamlingsom-
råde derfor ligeledes betydning for museets indplacering. Der er også taget stilling
til, om samlingen overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller
betydning, som kan placere samlingens betydning i en højere kategori end det geo-
grafisk afgrænsede indsamlingsområde. Kunstmuseernes samlinger er vurderet ud
fra, hvor repræsentativ den enkelte samling er inden for museets ansvarsområde,
samt samlingens betydning for den samlede kunsthistorie og samlingens betydning
i relation til de øvrige kunstsamlinger. Museerne inddeles på den baggrund i fem
grundtilskudskategorier.
Kulturministeriet bemærker, at museernes indplacering i grundtilskudsniveau i den
politiske stemmeaftale er foretaget på baggrund af en faglig, skønsmæssig vurdering
foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen.
Af den politiske stemmeaftale fremgår desuden, at der med reformen vil blive opret-
tet et uafhængigt museumsnævn, som fremover vil have kompetence til at træffe af-
gørelse om museernes indplacering – og eventuelt ændre eksisterende statsaner-
kendte museers indplacering til både en lavere eller højere grundtilskudskategori.
Museer, der står til at få et mindre tilskud end i dag, kan vælge at lade deres ind-
placering i grundtilskudskategori indbringe for museumsnævnet et år efter, refor-
men er trådt i kræft. Museer, der står til at få et højere tilskud end i dag, kan ind-
bringe deres indplacering for museumsnævnet, når reformen er fuldt indfaset – det
vil sige efter fire år.
Kulturministeriet har uddybet bemærkningerne til lovforslaget, så det fremgår, at
vurderingen af betydningen af museernes samlinger tager udgangspunkt i museets
ansvarsområde, ligesom intentionen bag stemmeaftalen i forhold til museernes
grundtilskud og museumslandskabets mangfoldighed er uddybet. Det er derudover
uddybet, at museumsnævnet i sin praksis skal tage udgangspunkt i kulturministe-
rens indplacering i grundtilskudskategori. Det betyder, at museumsnævnet kan æn-
dre museernes indplacering, såfremt der konstateres væsentlige faglige argumenter,
som taler for en anden indplacering end den eksisterende indplacering.
6.2 Variabelt tilskud
Organisationen Danske Museer, Arbejdermuseet, Den Gamle By, ARoS Aarhus
Kunstmuseum, Vardemuseerne, Ringkøbing Fjord Museer, Viborg Museum, Mu-
seum Salling, ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation, Museum Lol-
land-Falster, Museum Ovartaci, Museum Sønderjylland og Vejen Kunstmuseum
bifalder i særdeleshed, at børn og unge prioriteres som et selvstændigt og tungtve-
jende parameter i det nye tilskudssystem.
Side 12
Organisationen Danske Museer, Dansk Industri, Museum Sønderjylland, Museum
Odense, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Tekniske Museum, Museum
Nordsjælland og Konserveringscenter Vejle støtter ligeledes op om, at fagfællebe-
dømt forskning indgår som et selvstændigt incitamentstilskud. Moesgaard Mu-
seum, Museum Odense og Danmarks Frie Forskningsfond indvender dog, at forsk-
ning bør vægtes lige i forhold til de øvrige tre parametre.
Dansk Erhverv, Organisationen Danske Museer, ENIGMA – museum for post, tele
og kommunikation, Den Gamle By, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks
Tekniske Museum, Museum Nordsjælland og Museum Ovartaci foreslår flere para-
metre inkluderet i det variable tilskud. Museum Ovartaci og Organisationen Dan-
ske Museer foreslår for eksempel, at der tildeles incitamentsbaserede tilskud til
museernes initiativer målrettet social inklusion, mental trivsel og bæredygtighed.
Den Gamle By foreslår at kvalitetsvurderingerne indgår som selvstændigt parame-
ter, hvor kun museer med tilfredsstillende kvalitetsvurderinger, modtager tilskud.
I forlængelse heraf foreslår Dansk Industri, Organisationen Danske Museer, ARoS
Aarhus Kunstmuseum, Museum Sønderjylland, Museum Silkeborg, Ringkøbing
Fjord Museer, HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunst-
museum og Esbjerg Kunstmuseum, Museum Nordsjælland, Vikingeskibsmuseet,
Museet for Samtidskunst, Museum Sønderjylland, Museum Lolland-Falser, Ener-
gimuseet og Vejen Kunstmuseum, at parametrene defineres tydeligere og kommer
med en række forslag til, hvilke konkrete elementer, der bør tælle med under de
forskellige parametre. Dansk Industri, Organisationen Danske Museer, ARoS Aar-
hus Kunstmuseum, Museum Nordsjælland, Viborg Museum, og Vikingeskibsmu-
seet bemærker for eksempel, at der i høj grad er behov for ensartede, gennemskue-
lige og ikke-bureaukratiske optællinger som også tager højde for museernes for-
skelligheder. Derudover foreslår Museet for Samtidskunst og Ringkøbing Fjord
Museer, at der også tages højde for alternative udstillingsformater og museumsak-
tiviteter uden for museets huse.
Enkelte efterspørger tydeligere definitioner af forskningsbegrebet, som for eksem-
pel Danmarks Frie Forskningsfond og Museum Sønderjylland, der foreslår at følge
det almene forskningsbegreb med udgangspunkt i OECD’s definitioner. Organisati-
onen Danske Museer bemærker, at der med parameteret ikke skabes tilstrækkeligt
incitament til også at publicere monografier og efterspørger nærmere krav til op-
tællingen. Dansk Industri bemærker vedr. inddelingen af de variable tilskud i in-
tervaller af hver fem pct. af museerne, hvor de højeste intervaller får de højeste til-
skud, at det bør være et opmærksomhedspunkt, om spredningen på forskningspub-
likationer mellem museerne muliggør en tilstrækkelig opdeling, idet mindstekra-
vet er fastlagt til et relativt lavt antal publikationer.
Dansk Industri, Energimuseet, Museum Silkeborg, Gammel Estrup Danmarks
Herregårdsmuseum, Danmarks Tekniske Museum, Vendsyssel Historiske Mu-
seum, HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum
og Esbjerg Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum, Museum Vestsjælland, Viborg Mu-
seum, Vejen Kunstmuseum, Børne- og Kulturchefforeningen og Museum Lolland-
Side 13
Falster anfører, at de incitamentsbaserede tilskud er i de store museers favør og
angiver, at det på sigt kan forstærke uligheden mellem de statsanerkendte museer.
Det foreslås, at der ved beregning af de variable tilskud tages højde for forskelle på
baggrund af blandt andet geografisk placering, demografisk sammensætning og
ressourcer, så der skabes et stærkere økonomisk incitament til at arbejde med alle
parametrene.
Vejen Kunstmuseum, Museum Silkeborg, Sorø Kunstmuseum samt HEART – Her-
ning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmu-
seum foreslår alternative måder at tildele de variable tilskud proportionelt for at
give mindre museer bedre muligheder for at opnå tilskuddene. Det foreslås for ek-
sempel at oprette en pulje målrettet museer med svære vilkår for at opnå tilskud-
dene, at tilskuddet tildeles de 50 pct. bedst performende museer inden for hver
grundtilskudskategori, eller at der etableres en differentieret fordeling, så museer i
kategori 1 får en større fordeling end museer i kategori 5.
Dansk Industri foreslår, at det i forbindelse med undersøgelsen om mål for videns-
udvikling, som ikke er forskning, også undersøges, hvordan den bredere forsk-
ningsformidling, der ikke fokuserer på samlingerne, kan indgå i kriteriet.
KL foreslår, at museer ved spaltninger bibeholder et skønnet variabelt tilskud, ind-
til der kan beregnes et variabelt tilskud.
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at museer bør anspores til at gøre sig
umage. Museer skal sikre, at de har en bæredygtig økonomi, at de er relevante for
alle og særligt for børn og unge, så flere – især børn og unge – får glæde af museerne.
Museerne skal fortsat være vidensinstitutioner, der vedvarende udvikler ny viden
om deres ansvarsområde(r) igennem forskning. På den baggrund indføres der et in-
citamentsbaseret og variabelt tilskudselement med udgangspunkt i arbejdsgruppens
byggeklodsmodel, hvor et museum kan få et ekstra tilskud, hvis de er gode til for ek-
sempel at tiltrække børn og unge.
Det fremgår endvidere af den politiske stemmeaftale, at hensigten med den foreslå-
ede tilskudsmodel er at skabe en højere grad af dynamik, både i forhold til museer-
nes mulighed for at påvirke deres eget tilskud og i forhold til statsanerkendelse af
nye museer.
Kulturministeriet anerkender, at der kan være museer, som har mindre potentiale
til at opnå høje besøgstal, hvorfor der med lovforslaget i overensstemmelse med
stemmeaftalen differentieres i minimumskrav til besøgende og indtjening for museer
på mindre øer. Der henvises til, at der ikke er tiltænkt justeringer i forhold til de
overordnede dele af tilskudssystemet.
Kulturministeriet noterer, at der i høringssvarene er mange forskelligrettede forslag
til parametre i det variable tilskud og vægtning af disse. Kulturministeriet bemær-
Side 14
ker, at dette understøtter behovet for regulering, der kan udvikle sig over tid. Kul-
turministeriet bemærker for eksempel, at digitale tilbud for nogle museer er blevet
en central del af formidlingen, men at der i dag ikke er tilstrækkeligt pålidelige og
meningsfulde opgørelser, der kan måle museernes digitale formidling på tværs af
museer. Lovforslaget er udarbejdet teknologineutralt for at understøtte, at måling af
f.eks. digitale brugere kan inkluderes over tid, ligesom andre digitale elementer
eventuelt ville kunne indgå i opgørelserne.
Det følger af stemmeaftalen, at Kulturministeriet igangsætter en undersøgelse, der
skal afdække om det på sigt vil være muligt at måle på vidensudvikling, som ikke er
forskning, digitale brugere og ikke-brugere, herunder socialt udsatte, samt om børn
og unge kan udvides til unge op til 21 år med henblik på, at det eventuelt på sigt
kan indgå som parameter i det variable tilskud.
Kulturministeriet har justeret lovforslaget, således at der i opgørelsen af det vari-
able tilskud fsva. forskningsparameteret gives mulighed for at differentiere mellem
forskellige typer af fagfællebedømte forskningspublikationer. Herved skabes der
stærkere incitamenter til også at producere længere forskningspublikationer. Lov-
forslaget justeres på baggrund heraf, så ph.d.- og doktorafhandlinger fremadrettet
kan medregnes som flere forskningspublikationer. Der lægges ikke op til at justere i
beregningerne på baggrund af de allerede indberettede historiske data, dvs. at æn-
dringen vil finde anvendelse, fra reformen træder i kraft og fremadrettet. I forhold
til forskningsbegrebet, henvises til afsnittet om museernes opgaver ovenfor.
Kulturministeriet lægger ikke op til yderligere at justere i lovudkastet i forhold til
det variable tilskud i tilskudsmodellen. Opgørelsen af de foreslåede parametre vil
desuden blive udmøntet i bekendtgørelse.
6.3 Prioritetstilskud
Organisationen Danske Museer, DM, Den Gamle By, Museum Lolland-Falster,
Dansk Industri og Museum Vestsjælland efterspørger konkrete overvejelser om,
hvad der skal ske med prioritetstilskuddet på længere sigt samt en nærmere be-
skrivelse af formålet med evalueringen.
Den Gamle By, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Ringkøbing
Fjord Museer bemærker, at prioritetstilskuddet står i kontrast til museumsrefor-
men formål om objektivitet og transparens. Den Gamle By foreslår derfor, at en
mindre del af det samlede tilskud uddeles som prioritetstilskud, mens Vejen
Kunstmuseum foreslår, at det i stedet anvendes til belønning af innovative og kre-
ative projekter. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum foreslår, at priori-
tetstilskuddet udfases efter fire til fem år.
Dansk Industri foreslår, at der fastsættes klare kriterier for tildeling af det politi-
ske prioritetstilskud for eksempel gennem en samlet dansk museumspolitik. Der-
udover foreslås det, at der i forbindelse med evalueringen af det politiske priori-
tetstilskud også foretages en generel evaluering af reformen.
Side 15
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at det af den politiske stemmeaftale fremgår, at aftale-
partierne anerkender, at en objektiv model ikke tager højde for alt. Derfor er aftale-
partierne enige om, at der fordeles et politisk fastsat prioritetstilskud.
Kulturministeriet bemærker endvidere, at det af den politiske stemmeaftale følger,
at prioritetstilskuddet skal evalueres efter en periode på fem år. Af stemmeaftalen
fremgår derudover, at aftalepartierne er enige om, at mødes, inden der er gået fire
år, med henblik på at drøfte reformen.
6.4 Indfasning
ARoS Aarhus Kunstmuseum efterspørger konkrete regler for indfasning.
Organisationen Danske Museer, KL, DM, Museum Odense, Vikingeskibsmuseet,
Ringkøbing-Skjern Kommune og Faaborg Museum foreslår, at muligheden for at
søge om ændret indplacering i grundtilskudskategori hos museumsnævnet frem-
rykkes og at nævnet forelægges klare retningslinjer herfor.
Dansk Industri finder det positivt, at der i beregningerne af det variable tilskud er
mulighed for at undtage ekstraordinære perioder, som ellers ville kunne få store
konsekvenser for museerne. Det foreslås, at muligheden også bør gælde allerede
ved lovens ikrafttrædelse. Viborg Museum støtter op om dette og foreslår, at mu-
seer som har haft lukket i det anvendte beregningsgrundlag for det variable til-
skud bør gives dispensation til at anvende tal for det seneste åbningsår som erstat-
ning for år uden adgang for gæster. Museum Odense bemærker endvidere, at flere
af de år som ligger til grund for første fordeling af nyt tilskud var påvirket af covid-
19 lukninger. Endelig foreslår Ringkøbing Fjord Museum, at besøgende uden for
museets mure også indgår i beregningerne for tilskuddet i indfasningsperioden.
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at det er afgørende at sikre museerne en
passende indfasningsperiode, så de får mulighed for at omstille sig – særligt de mu-
seer, som står til en nedgang i det statslige tilskud. Tilskudsmodellen indfases der-
for over en periode på 4 år, således at modellen er fuldt ud indfaset i 2028.
Af stemmeaftalen fremgår endvidere, at museer, der får et lavere tilskud, får en blød
indfasning, så museernes tilskud falder langsomt og med samme beløb hvert år i de
fire indfasningsår. Det giver museerne tid til løbende at omstille sig. Museer, der får
et højere tilskud, oplever med det samme virkningen heraf, så museerne hurtigt får
gavn af deres nye tilskudssituation. Dette kan kun lade sig gøre, fordi den samlede
ramme løftes og bruges fuldt ud hvert år i hele indfasningsperioden.
Desuden fremgår det af stemmeaftalen, at museer, der står til at få et mindre til-
skud end i dag, kan vælge at lade deres indplacering i grundtilskudskategori ind-
bringe for museumsnævnet et år efter, loven er trådt i kraft, hvorefter museumsnæv-
net vil have kompetence til at træffe afgørelse om deres indplacering i grundtil-
skudskategori med virkning tidligst fra 1. januar 2026. Museer, der står til at få et
Side 16
højere tilskud end i dag, kan ansøge museumsnævnet om en anden indplacering
med virkning tidligst, når reformen er fuldt indfaset, dvs. tidligst fra 1. januar
2029.
Kulturministeriet bemærker, at det variable tilskud tager udgangspunkt i et treårigt
gennemsnit for museernes besøgstal (herunder børn og unge), indtægter og forsk-
ningspublikationer, og de genberegnes årligt. På den måde sikres det, at der både er
forudsigelighed og dynamik i det variable tilskud. Der gives med lovforslaget mulig-
hed for, at museer, der pga. ekstraordinære forhold holder lukket i en længere peri-
ode, ikke tæller perioden med i det variable tilskud, jf. pkt. 13.
Beregninger, som fremgår af den politiske aftale, er foretaget på baggrund af data
fra 2018-2022. Frem mod udregningen af tilskuddet for 2025 vil datagrundlaget
blive opdateret med 2023-tal, så datagrundlaget for tilskud i 2025 bliver årene
2019-2023. Fra og med 2026 beregnes tilskud på baggrund af tre års data, som gen-
beregnes årligt.
Kulturministeriet bemærker desuden, at nærmere regler for indfasning og udreg-
ningsmetoder udmøntes ved bekendtgørelse.
7. Et risikobaseret tilsyn
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Konserveringscenter Vejle og ARoS Aarhus
Kunstmuseum støtter grundlæggende et nyt tilsynskoncept, der letter museernes
administrative krav, men efterspørger tydeligere definitioner og retningslinjer for
tilsynet. Organisationen Danske Museer foreslår, at museumsnævnet inddrages i
udarbejdelsen af det risikobaserede tilsynskoncept.
Museum Sønderjylland, Museum Lolland-Falster, ROMU, Museum Sønderjylland
og Center for Museologi, Aarhus Universitet foreslår, at de nuværende kvalitets-
vurderinger fastholdes. Organisationen Danske Museer bemærker i forlængelse
heraf, at der ikke er placeret et ansvar for museernes kvalitetsudvikling.
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at der skal gøres op med unødvendigt bu-
reaukrati og kontrol med museerne, hvorfor Kulturministeriets tilsyn, som indebæ-
rer omfattende vurderinger af det kvalitative niveau i museernes varetagelse af de
lovbestemte opgaver, skal revideres og slankes.
Kulturministeriet anerkender, at kvalitetsvurderingerne har været medvirkende til
at sikre høj faglig kvalitet på museerne, men har tillid til, at museernes ledelse og
bestyrelser varetager denne opgave. Der udvikles derfor et nyt fagligt tilsyn, som er
risikobaseret og markant reduceret i forhold til det nuværende tilsyn. Et formål her-
med er også at sikre administrative lettelser.
Kulturministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at justere i
lovudkastet i forhold til et risikobaseret tilsyn.
Side 17
8. Indberetning og krav til revision
Danske Revisorer bemærker, at det kan overvejes, om det i loven skal fremgå, at
indberetninger skal ledsages af revisorerklæring ud fra størrelsen af data, samt om
der skal sættes grænser for, hvornår revisor skal udarbejde sikkerhedserklæringer.
Derudover bør det overvejes, om den mest relevante revisorerklæring er aftalte ar-
bejdshandlinger.
Dansk Industri bemærker, at der fsva. indberetning af data skal være balance mel-
lem enkelthed og sammenlignelighed og mulighed for dataudvikling. Digitale ind-
beretninger bør underlægges revisorpåtegnelse.
Organisationen Danske Museer foreslår et enkelt revisionsregime, der skal udar-
bejdes i samarbejde med museerne og som alene omfatter at aflægge regnskab på
tro- og loveerklæring uden at tillægge ekstra administrative udgifter. Organisatio-
nen Danske Museer bemærker derudover, at det ikke er givet, at museerne opgør
tal på samme måde, hvilket kan vise sig udfordrende i forbindelse med ansøgnin-
ger om statsanerkendelse.
ARoS Aarhus Kunstmuseum foreslår, at der stilles krav om statsautoriseret revi-
sor og efterspørger konkrete krav til opgørelse og revisor inden 31. december 2024.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at museernes indberet-
ninger skal være ledsaget af en erklæring fra en godkendt revisor. Dette skyldes hen-
synet til, at der er en kontrolfunktion i forhold til de oplysninger, som har betydning
for opfyldelse af minimumskav og beregning af variable tilskud. Nærmere rammer
for museernes indberetninger af besøgstal, indtægter og fagfællebedømte forsknings-
publikationer vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
9. Kommunernes medfinansiering
KL bemærker, at det nye tilskudssystem lægger pres på økonomien i de kommu-
ner, som har museer, der står til et mindre statsligt tilskud. Det gælder især det
skærpede krav til museernes fysiske rammer, da mange museer har til huse i kom-
munale bygninger. KL bemærker derudover, at staten ikke bør forpligte kommu-
nerne til at opretholde et bestemt tilskudsniveau til museerne.
Dansk Industri og ARoS Aarhus Kunstmuseum støtter op om, at lovforslaget for-
holder sig til kommunernes tilskud som for eksempel, at tilskuddene indgår i det
variable indtægtsparameter. Organisationen Danske Museer foreslår endvidere, at
lovforslaget i højere grad forpligter kommunal medfinansiering af museerne. Der-
udover foreslår DM og Organisationen Danske Museer, at udviklingen i kommu-
nernes tilskud evalueres løbende.
Dansk Industri foreslår, at museerne ligestilles i forhold til betaling af grundskyld,
så fritagelse herfra ikke vil være en selvstændig kommunal beslutning.
Side 18
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at niveauerne for de kommunale tilskud
vil indgå i evalueringen af det politisk fastsatte prioritetstilskud for at sikre fortsat
økonomisk opbakning til museerne i de enkelte kommuner.
Kulturministeriet bemærker, at den foreslåede tilskudsmodel i et vist omfang under-
støtter, at kommunerne giver et højere tilskud, idet tilskuddet vil indgå som en del
af indtægtsparameteret i det incitamentsbaserede variable tilskud. Dermed vil et
øget kommunalt tilskud kunne bidrage til at øge museets variable tilskud, og et la-
vere kommunalt tilskud vil kunne bidrage til det modsatte.
10. Udviklingspulje
Dansk Industri og Museum Sønderjylland foreslår, udviklingspuljen skal kunne sø-
ges af museer i alle grundtilskudskategorier med henblik på at fremme samarbej-
der på tværs af museumsstørrelse.
Bevaringscenter Nord, Bevaringscenter Fyn, Bevaring Sjælland og Kunstkonserve-
ringen ønsker med henvisning til lovens § 17 b, stk. 1, 2. pkt., at organisationer, for
eksempel konserveringscentre, kan søge støtte hertil.
Organisationen Danske Museer foreslår, at », herunder tilskud til museernes er-
hvervelser af værker og genstande« fastholdes i § 17 b, stk. 1, 1 pkt., da tilskud-
dene har stor faglig væsentlighed for især kunstmuseerne.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at der med lovændringen af § 17 b, stk. 1, lægges op til,
at museerne fremadrettet selv administrerer midler til erhvervelser af værker og
genstande. Der er med den nye tilskudsmodel således lagt op til, at museernes er-
hvervelser af værker og genstande som udgangspunkt betragtes som værende inde-
holdt i det samlede driftstilskud. Den økonomiske ramme er for alle museer løftet
med 75 mio. kr. årligt.
Kulturministeriet bemærker derudover, at der med den foreslåede ændring af § 17 b,
stk. 2, indføres en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om ansøgningsberettigede museer. Det bemærkes hertil, at udviklingspuljen
ifølge den politiske stemmeaftale skal kunne søges af statsanerkendte museer i
grundtilskudskategori et til tre, og videre, at museerne kan samarbejde med alle
statsanerkendte og statslige museer og andre relevante samarbejdspartnere som for
eksempel folkeskoler, erhvervsliv og biblioteker om projekter.
Kulturministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at justere i
lovforslagets § 17 b.
Side 19
11. Arkæologi
Organisationen Danske Museer, Vesthimmerlands Museum, Museum Silkeborg,
Vendsyssel Historiske Museum, Museum Odense, Museum Lolland-Falster, Mu-
seum Nordsjælland, Museum Vestsjælland, ROMU, Vikingeskibsmuseet og Viborg
Museum bemærker, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for museer
med arkæologiske ansvarsområder. ROMU foreslår derfor nedsættelsen af en kom-
mission, der skal komme med forslag til forbedring og organisering af det arkæolo-
giske ansvarsområde.
Kulturministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at der i hele landet er museer, der har ar-
kæologisk ansvar, og som løfter en vigtig opgave med arkæologiske undersøgelser. I
anerkendelse af, at et arkæologisk ansvar er en vigtig opgave har museets geografi-
ske indsamlingsområde derfor ligeledes betydning for museets indplacering. Der er
også taget stilling til, om samlingen overordnet set har flere genstande af særlig
værdi, kvalitet eller betydning, som kan placere samlingens betydning i en højere
kategori end det geografisk afgrænsede indsamlingsområde.
Kulturministeriet bemærker, at det ikke indgår i den politiske stemmeaftale at se på
organiseringen af det arkæologiske ansvarsområde, hvorfor det ligger uden for lov-
forslagets formål.
12. Øvrige bemærkninger
Organisationen Danske Museer, DM, Museum Nordsjælland, HEART – Herning
Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum
foreslår, at kravet om ansættelse af faguddannet personale fastholdes.
Dansk Center for Museumsforskning, Vikingeskibsmuseet og Viborg Museum fore-
slår, at museumsloven i højere grad forholder sig til kulturel, grøn og social bære-
dygtighed som et krav til fremtidens museumsudvikling.
Dansk Industri foreslår, at grundtilskud og variabelt tilskud reguleres efter Fi-
nansministeriets skøn for pris- og lønudviklingen.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at museerne bør have selvbestemmelse i organiseringen
af deres faglige opgavevaretagelse og til at sammensætte de relevante kompetencer.
Derudover skal frisættelsen bidrage til at understøtte den politiske stemmeaftales
formål om at gøre op med unødvendigt bureaukrati og kontrol med museerne.
Krav om bæredygtighed indgår ikke som en del af den politiske stemmeaftale om en
museumsreform, hvorfor lovforslaget ikke forholder sig hertil.
I forhold til ønsket om regulering efter Finansministeriets pris- og lønudvikling be-
mærkes, at der lægges op til at pl-regulere (2024), herunder i forhold til minimums-
kravene til indtjening. Reguleringen vil fremgå af den årlige bevillingslov.
Side 20
13. Øvrige justeringer i lovforslaget
Kulturministeriet har ud over de nævnte ændringer foretaget en række præciserin-
ger i lovforslaget.
I lovforslaget fremgår, at det er Kulturministeriet, der efter anmodning fra et stats-
anerkendt museum kan undlade at medtage en periode ved beregning af det vari-
able tilskud, såfremt der er tale om ekstraordinære forhold på museet. I det lov-
forslag, der blev sendt i høring, var denne kompetence henlagt til museumsnævnet.
Det er Kulturministeriets vurdering, at det mest hensigtsmæssigt ligger hos Kultur-
ministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen), idet der er tale om mere tekniske beregninger.
Kulturministeriet bemærker endvidere, at det i lovforslaget er uddybet, at kulturmi-
nisteren vil kunne fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truf-
fet af en myndighed under Kulturministeriet, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for ministeren. Det er således hensigten, at der vil kunne fastsæt-
tes nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser om blandt andet bereg-
ning og udbetaling af driftstilskud til statsanerkendte museer.
Kulturministeriet har derudover foretaget mindre øvrige justeringer, sproglige juste-
ringer og uddybninger af bemærkninger m.v., herunder foretaget justeringer af hen-
syn til lovteknik.
Side 21
Liste over indkomne høringssvar
(Høringsparter i kursiv har tilkendegivet ikke at have bemærkninger)
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet, Center for Museologi
Arbejdermuseet
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Bevaringscenter Nord
Bornholms Museum
Bornholms Kunstmuseum
Børne- og Kulturchefforeningen
Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Tekniske Museum
Dansk Center for Museumsforskning
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Den Gamle By
DM
Energimuseet
ENIGMA - museum for post, tele og kommunikation
Faaborg Museum
FSR – Danske Revisorer
Furesø Museer
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Es-
bjerg Kunstmuseum
Immigrantmuseets ambassadører og bidragsydere
Museum Horsens
Indvandrerhistorisk Selskab
KL
Konserveringscenter Vejle
Københavns Kommune
Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet
Moesgaard Museum
Museum Lolland-Falster
Museum Nordsjælland
Museum Odense
Museum Ovartaci
Museum Salling
Museum Silkeborg
Museet for Samtidskunst
Museum Sønderjylland
Museum Vestsjælland
Nationalmuseet
Naturhistorisk Museum Aarhus
Nordisk Konservatorforbund Danmark
Side 22
Organisationen Danske Museer
Rigsrevisionen
Ringkøbing Fjord Museer
Ringkøbing-Skjern Kommune
ROMU
Sorø Kunstmuseum
Vardemuseerne
Vejen Kunstmuseum
Vendsyssel Historiske Museum
Vesthimmerlands Museum
Viborg Museum
Vikingeskibsmuseet


Arbejdermuseet
Rømersgade 22-24
1362 København K
Tlf. +45 33 93 25 75
info@arbejdermuseet.dk
www.arbejdermuseet.dk
SE / CVR: DK72867211
EAN/GLN: 5790002424878
23. august 2024
Til Kulturministeriet
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af Museumsloven
Arbejdermuseet takker for muligheden for at fremsende et høringssvar til
den foreslåede lovændring.
Arbejdermuseet ser grundlæggende positivt på det fremlagte lovforslag.
Den foreslåede ændring af Museumsloven bidrager til at skabe fokus om-
kring det statslige engagement i museumssektoren og stimulere til udvik-
ling af borgernes mulighed for at møde museumsoplevelser af høj kvalitet
og relevans både nu og i fremtiden. Det særlige fokus på børn og unge er
et vigtigt bidrag til at sikre større lighed i møder med kunst, kultur og na-
turhistorie for alle borgere. Og med både incitamenter og reel mulighed
for nye statsanerkendelser skaber lovforslaget øget dynamik i museums-
landskabet.
Arbejdermuseet vil dog pege på et enkelt forhold i lovforslaget, som kan
give anledning til bekymring. Lovforslaget forholder sig ikke til det, der
virker til at være en grundlæggende præmis i den politiske aftale om en
museumsreform, nemlig at både grundtilskud og variable tilskud stiger i
trin, der bliver stadig stejlere. Udviklingen i grundtilskud fra 1,5, 2,5, 3,5,
11 og 23 mio kr. årligt er et tydeligt udtryk for dette.
De forholdsvis stejle stigninger virker hensigtsmæssige i lyset af væsentlige
forskelle mellem betydningen af museernes samlinger og også i museer-
nes økonomiske størrelse. Men de kan i løbet af få år blive udfordret af
enkelte museers skift i grundtilskudskategori og ved nye statsanerkendel-
ser af museer. Finansieringen af grundtilskuddet skal foregå inden for en
ramme på maksimalt 70% af den samlede statslige bevilling til museerne.
Derfor kan kategoriskift og nye statsanerkendelser betyde, at museer i ka-
tegori 2-5 oplever reduktioner i grundtilskuddet uagtet at betydningen af
deres samlinger ikke har ændret sig. Det kan medføre økonomiske
Offentligt
L 96 - Bilag 2
Kulturudvalget 2024-25
Arbejdermuseet
Rømersgade 22-24
1362 København K
Tlf. +45 33 93 25 75
info@arbejdermuseet.dk
www.arbejdermuseet.dk
SE / CVR: DK72867211
EAN/GLN: 5790002424878
udfordringer for enkelte museer, ikke mindst hvis det grundlæggende
princip omkring stadig stejlere spring i tilskudstrin ikke bliver fastholdt.
Arbejdermuseet vil derfor opfordre til, at den stadig stejlere stigning i til-
skudstrin bliver en del af lovteksten, for så vidt at det er intentionen at
dette princip også skal fastholdes over tid.
Med venlig hilsen
Søren Bak-Jensen
Direktør, Arbejdermuseet
15-08-2024
Til Kulturministeren
Høringssvar om forslag l Lov om ændring af museumsloven
Det er glædeligt, der nu endelig er kommet et forslag til en ændring af museumsloven. Det har været længe
ventet, og vi finder at forslaget indeholder mange gode intentioner og tiltag. Dog giver høringsmaterialet
også anledning til en række bekymringspunkter angående udviklingen af, og præmisserne for, det fysiske
samlings- og bevaringsarbejde. Som repræsentanter for fagligheden indenfor bevaring, bevaringscentrene1
,
vil vi hermed gøre opmærksom på følgende:
Det undrer os, at ‘bevaring’ er reduceret så meget, at ‘bevaringsspecialisterne’ så som Nordisk
Konservatorforbund Danmark, bevaringscentrene og Institut for Konservering på Det Kongelige Akademi
ikke er inkluderet i høringslisten til lovmaterialet. Det rejser en bekymring for, hvordan kvaliteten af
bevaringsarbejdet med samlingerne fremover skal varetages.
Konservatorer og bevaringscentre udgør indiskutabelt en vigtig grundpille i museernes samlingsarbejde.
Men siden 2016, hvor de statslige midler øremærket til konservering blev overført fra bevaringscentrene til
museernes statstilskud, har museerne, jævnfør en opgørelse over bevaringscentrenes arbejde for
museerne, reduceret udgiften til konserveringsarbejde med 40 %. Samtidig er bevaringsopgaven vokset og
har ændret karakter bl.a. som følge af øget udstillingsaktivitet og klimaændringer. Ydermere anslås 10 % af
de knap seks millioner inventarnumre i de statsanerkendte museers samlinger at være
behandlingskrævende, mens yderligere 3 % er svært skadede.2
Trods et indlysende behov frygter vi, at ’bevaring og konservering’ i museernes prioriteringer fremover
forbigås til fordel for de områder af museumsdriften, som med det nye lovforslag vil genere et
incitamentsbaseret tilskud, hvor besøgstal og formidling er de vigtigste parametre (§13, stk. 6). Særligt hos
museer med reducerede tilskud frygter vi en reduktion i bevaringsindsatsen til fordel for aktiviteter, der
skal tiltrække flere besøgende.
Skal de gode intentioner for samlingsvaretagelse og minimumskrav for statsanerkendelse lykkes, mener vi,
at nedenstående er helt centralt og tydeligt bør rammesættes i loven:
For at museerne skal have de nødvendige kompetencer til at opfylde vilkårene til at varetage
museumsopgaverne indenfor bevaring og samlingsvaretagelse, opfordrer vi til, at det fremadrettet bliver et
krav, at et statsanerkendt museum enten har egen konservator ansat eller er tilknyttet et bevaringscenter.
Museernes samlings- og bevaringsindsats bør vurderes på baggrund af statistiske (kvantitative)
undersøgelser udført af konserveringsfagligt personale/samarbejdspartnerne, så som bevaringscentrene
(der hidtil har været udpeget af Slots og Kulturstyrelsen til denne opgave). Redskaberne hertil eksisterer
1
Bevaringscentrene blev i sin d opre et af amterne ud fra en erkendelse af, at der ud fra et fagligt og økonomisk synspunkt var
behov for at centralisere den meget specialiserede viden, som konservering og bevaring kræver. Man erkendte også, at museerne
ikke selv kunne have blik for det bevaringsmæssige aspekt i museumsdri en, på grund af kravet om specifikke faglige kundskaber. På
centrene kunne man ansæ e konservatorer med flere forskellige fagspecialer og dermed få et langt bedre og bredere fagligt
grundlag, end hvis hvert enkelt museum ansa e deres egen konservator.
2
Lise Ræder Knudsen og David Holt Olsen (2023) Det er en skrøne, at der ikke er råd l at bevare museernes samlinger. Magasinet
Museum, Årgang 36, Vinter 2023.
allerede, det senest udviklede er, f.eks. metoden brugt i det landsdækkende magasinprojekt Bev*Arv.
Internt på museerne bør undersøgelsesresultaterne bruges strategisk i udviklingen af bevaringsplaner, både
i forhold til magasinering og udstilling. Resultaterne bør ligeledes indgå som et tungt argument i de
kommende tilskudsberegninger (§§13-14).
I forhold til udvikling har bevaringscentrene blandt andet været vigtige aktører i etablering af nye
magasiner, udvikling og udarbejdelse af værdi- og beredskabsplaner ligesom centrene også har bidraget til
museernes forskning med specialiseret udstyr, viden og resultater. Det vil vi gerne vedblive med, men for at
sikre en fortsat høj kvalitet i opgaveløsningen og udviklingen er det vigtigt, som loven åbner mulighed for
(§17b stk. 1, 2. pkt.), at organisationer, f.eks. konserveringscentre, der understøtter museernes arbejde,
kan søge støtte hertil.
Vi bifalder dannelsen af et ’museumsnævn’, §§ 19-20. I en museumsorganisation kan genstandene fanges
mellem divergerende interesser, eksempelvis kan formidling kollidere bevaring. I en museumsfaglig
sammenhæng er bevaringspersonalets, konservatorernes, stemme ikke særlig tydelig, det gør dog ikke
bevaringsområdet mindre vigtig. Vi henstiller derfor til, at der blandt nævnsmedlemmerne altid er en
konservator som repræsentant for bevaring, ligesom bevaringsområdet også, som nævnt, bør være
stærkere og bredere repræsenteret i Kulturstyrelsen.
Da samlingerne og deres bevaring er fundamentet for, at museerne kan opfylde og udvikle de udadvendte
aspekter af deres virke, såsom forskning og formidling, må samlingernes bevaring derfor også være et
centralt parameter ift. en kommende tilskudsstruktur. Bevaring har været sat i baggrunden og været
underprioritere på det musealeområde i mange år, hvis situationen skal ændres, kræver det et
paradigmeskifte i prioriteringen af de tildelte midler og nogle rammer som fremover sikrer museumslovens
intention om at bevare samlinger for eftertiden.
Med venlig hilsen
Hanne Billeschou Juhl
Direktør, Bevaringscenter Nord
Ida Hovmand
Leder, Bevaringscenter Fyn
Dorte V. Sommer
Direktør, Bevaring Sjælland
Tine Louise Slotsgaard
Chefkonservator, Kunstkonserveringen
Kulturministeriet Rønne d. 22/8 -2024
”Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven”
Vi mener, at indplaceringen af Bornholms Kunstmuseum i kategorien: ‘Lokale museer’ er
forkert.
- Museet bør enten kategoriseres som ”nationalt” eller som minimum ”regionalt”.
Bornholm er en regionskommune, og Bornholms Kunstmuseum er det eneste statsanerkendte
kunstmuseum i denne.
Samlingen og museets ansvarsområde
Fagligt har Bornholms Kunstmuseum ansvar for at indsamle, udforske og formidle kunstnere
og kunstretninger, der er væsentlige i den nationale kunsthistorie. Dette afspejler sig tydeligt i
samlingen med en række stærke hovedområder:
Kunstnerkolonien på Bornholm er en af de tre store kunstnerkolonier i Danmark sammen
med kolonierne på Fyn og Skagen.
Kunstnerkoloni-idéen blev importeret fra Frankring, hvor der fandtes flere vigtige
kunstnerkolonier i 1800-tallet. Det faglige fællesskab i de danske kunstnerkolonier var
udviklende for de enkelte malere, men vigtigst - i et nationalt perspektiv - så var fællesskabet
udviklende for nye forståelser af kunst.
Kunstnerne i kolonien på Bornholm udviklede det tidlige modernistiske maleri i årene fra
1911-1922. Det var malere som Edvard Weie, Karl Isakson, Jais Nielsen og Olaf Rude, der alle
er rigt repræsenteret i museets samling.
Kristian Zahrtmann, som var bornholmer, bandt gennem sin lærergerning på De Frie
Studieskoler i København de tre store kunstnerkolonier sammen. Han underviste sammen
med skagensmalerne P.S. Krøyer og Laurits Tuxen og han uddannede på 23 år 194 malere,
herunder Fynbomalerne og Bornholmermalerne.
Fordi Zahrtmann blev født og opvoksede på Bornholm, findes en betydelig samling af hans
værker på Bornholms Kunstmuseum.
Senere, i 1933-35 fandt endnu et kunstnerisk fællesskab med national betydning sted på
Bornholm. Det var de abstrakte surrealister - Richard Mortensen, Sonja Ferlov, Gustaf Munch-
Petersen, Ejler Bille, Hans Øllgaard med flere - der boede og arbejdede sammen i Gudhjem
med det fælles mål at revolutionere verden og give hvert eneste menneske verdensbetydning
gennem sindets ubevidste ressourcer.
Internationalt anerkendt kunsthåndværk
I international sammenhæng spiller Bornholms kunsthåndværk en vigtig rolle. Øen blev af
World Craft Council under UNESCO i 2017 udnævnt som World Craft Region. Titlen er en
international anerkendelse af det levende og unikke kunsthåndværkermiljø, man finder på
øen, som går århundreder bagud i tid. Kunsthåndværket og kunsthåndværkerne er i høj grad
internationale med japanske, koreanske, tyske, hollandske, nordiske og naturligvis danske
keramikere, glaspustere, sølv-, tekstil-, møbel-og smykkekunstnere.
Øvrige regionalt betingede forhold
Museet kan pga. sin geografiske placering ikke meningsfuldt indgå i samarbejder om fx fælles
magasiner, og dette lægger en betydelig byrde på museet økonomisk.
Museet har en meget stor attraktionskraft og tiltrækker ikke mindst mange lejrskoler fra hele
landet. Dermed får den ”regionale” formidling national rækkevidde og betydning.
Stigende omkostninger – som særligt ift. byggeri mv. senest har lagt forhindringer i vejen for
udvidelsen af museet, betyder at vi har meget svært ved at vedligeholde og udvikle det fine
museum bygget i 1993.
Opsummering
Vi mener på dette grundlag, at kategoriseringen/indplaceringen af museet bør genovervejes
og som minimum ændres til et ”regionalt” museum.
Med venlig hilsen og på vegne af Bornholms Museum og bestyrelsen
Jacob Bjerring-Hansen
Direktør Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 1 af 1
23. august 2024
Til Kulturministeriet
Høringssvar
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag til lov om
ændring af museumsloven.
Børne- og Kulturchefforeningen ser generelt positivt på forslagets fokus på at skabe gode
museumsoplevelser for børn og unge. Dog ser vi med bekymring på, at børn og unge tæller dobbelt i
museernes besøgstal. De statsanerkendte museer ligger spredt ud i alle landets kommuner, der hver
især har en meget varieret demografi. Nogle steder – ofte i og omkring de større byer – bor mange
børn og unge. Andre steder – ofte uden for de større byer – bor flere ældre. For det første vil museerne
derfor have meget forskellige muligheder for at udløse dette dobbelte tilskud. For det andet vil
museerne ikke have et ekstra incitament til at adressere andre målgrupper, der i lige så høj grad kan
have glæde og gavn af museumstilbuddet. Det kan fx være ældre, der med et rigt og mangfoldigt
kulturtilbud kan bevare tilknytning til fællesskaber i livets sidste årtier. Eller mennesker med fysiske
eller psykiske udfordringer, der kan opleve mening og livskvalitet i mødet med historie, kunst og kultur.
At det er muligt at stå på tæer og yde en ekstra indsats over for specifikke målgrupper kan være en
prisværdig model, men det bør være muligt for museerne at blive belønnet for at række ud til mere end
én målgruppe.
Desuden mener vi, at der bør indgå et prioriteringskriterie, der vedrører formidling. Alene at fokusere
på besøgstal fortæller ikke noget om kvaliteten eller omfanget af formidling. Derfor bør dette aspekt
indtænkes i tildelings- og prioriteringskriterierne.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Sofie Plenge
Direktør for Kultur & Sundhed, Vejle Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Kultur- og Fritidsnetværk
Center for Museologi
Aarhus Universitet
Langelandsgade139
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: arts@au.dk
Web: arts.au.dk/museologi
Center for Museologi
Vinnie Nørskov
Lektor
Dato: 21. august 2024
Direkte tlf.: +45 6020 2708
E-mail: klavn@cas.au.dk
Web: au.dk/klavn@cas
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/2
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
Kulturministeriet
kum@kum.dk
Høringsvar til forslag til lov om ændring af Museumsloven
Vi takker for invitation til indsendelse af høringssvar til forslag til lov om ændring af
museumsloven. De følgende kommentarer og ændringsforslag indsendes af Center for
Museologi på Aarhus Universitet. Centret har undervist og forsket i museologi i de sid-
ste 35 år.
Vi synes, at der er en række problemer i forhold til betydningen af museernes samlin-
ger og i de krav til statsanerkendelse, der ligger i forslaget. Vi foreslår derfor ændrin-
ger til følgende:
- Udpegning af medlemmer til museumsnævnet
- Regler for museumskategorierne og samlingerne
- Generelle krav til statsanerkendelse
Udpegning af medlemmer til museumsnævnet
Det nye museumsnævn får en meget central betydning i vurderingen af museernes
samlinger og opgavevaretagelse og ikke mindst i placeringen af museerne i de 5 grund-
tilskudskategorier.
I den nuværende model, hvor kulturministeren udpeger fem ud af syv medlemmer, er
der i høj grad tale om en politisk udpegning og ikke et faglig og uafhængigt udvalg. Der
bør være fokus på at styrke armslængdeprincippet i udpegningen, men også at sikre at
der er faglig kompetence både inden for museologisk forskning og vurdering af de me-
get forskellige samlingstyper (kunst, kultur og natur).
Konkret foreslår vi, at der i §19 tilføjes, at minimum et medlem med en aktiv museolo-
gisk forskningsprofil udpeges af Danske Universiteter.
Regler for museumskategorierne og samlingerne
Etableringen af de fem grundkategorier er på nuværende tidspunkt baseret på en
skønsmæssig vurdering. Det er problematisk, at der i loven ikke opstilles klare rammer
for indplacering i kategorierne, mens kravene til statsanerkendelse er meget præcist
angivet ift. besøgstal, indtægter og forskningspublikationer.
Det nuværende forslag bemyndiger i §13, st. 4 Kulturministeren til at udstede reglerne
for indplaceringen, men museumsnævnet til at ændre indplaceringer i fremtiden i §13,
stk. 5. Det bør være museumsnævnet som med den faglige indsigt og armslængde op-
stiller reglerne for indplacering i de fem kategorier.
Generelle krav til statsanerkendelse
De nye krav til statsanerkendelse vil gøre det meget svært for mindre museer rundt
omkring i Danmark at eksistere:
Side 2/2
ARTS
AARHUS UNIVERSITET
• Krav om mindst 10.000 besøgende om året.
Det nye krav om mindst 10.000 besøgende om året for alle museer bortset fra
museer på mindre øer skaber en uretfærdig konkurrencesituation for museer i
dele af landet, som ikke har større byer eller mange turister. Hvis ministeren
ønsker et aktivt museumsliv i hele landet, så bør demografiske forhold medta-
ges i vurderingen af besøgstallene. Vi anbefaler, at der indarbejdes en vurde-
ring af forholdet mellem demografi og besøgstal i kravet. Man kunne også
overveje at medtænke ikke bare kvantitet men kvalitet i museumsbesøg i form
af brugernes oplevelser, som de fremgår af de nationale brugerundersøgelser.
• Krav om minimum 1 fagfællebedømt forskningsartikel for hvert 3.
år
Med de økonomiske rammer, som er kravet for museer, bør museet have
mindst en ansat på ph.d.-niveau, og vi mener, at et krav om én fagfællebedømt
artikel over 3 år er for lavt et krav og dermed en undervurdering af forsknin-
gens betydning i museumsopgavevaretagelsen. Desuden bør det tydeligt
fremgå, at forskningen skal relateres til museets ansvarsområde.
Kvalitetssikring
Overordnet er den nye museumslov ikke en forbedring men en forringelse af museer-
nes arbejde med kulturarven. Den er et skridt imod en administrativ fokusering på
museernes kommercielle virksomhed og ikke en administrativ understøttelse af muse-
ernes faglige arbejde med Danmarks kultur- og naturarv. Den understøtter større mu-
seer som har økonomiske muskler til at blive endnu større og gør det meget svært for
landområder og mindre byer at drive museumsvirksomhed. Dermed bidrager den nye
museumslov til en ubalance i det danske museumslandskab.
Desuden er det et tab, at kvalitetsvurderingerne bliver afskaffet. De ændrede krav vil
ikke i sig selv bidrage til at øge kvaliteten i museernes virksomhed, da de udelukkende
er baseret på besøgstal og forskningsoutput. De hidtil udarbejdede kvalitetsvurderin-
ger har været et dybdegående værktøj til at vurdere den indholdsmæssige kvalitet i
museernes opgaver, og det bortfalder nu til fordel for rene tal. Det er svært for os at se,
hvordan man i fremtiden vil vurdere et løft i kvaliteten af museernes arbejde, som er et
af målene i den nye lov.
Center for Museologi
Vinnie Nørskov
Ane Hejlskov Larsen
Lise Skytte Jakobsen
Side 1/2
Modtager(e) > Kulturministeriet
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven
Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation (FKK) takker for mulig-
heden for at afgive høringssvar vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af muse-
umsloven.”
FKK har bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører det variable tilskud
som en del af den nye tilskudsmodel.
Der lægges i lovforslaget op til, at statsanerkendte museer med den nye tilskuds-
model kan tildeles et eller flere variable tilskud på baggrund af følgende fire para-
metre; besøgstal, besøgstal for børn og unge, indtægter og fagfællebedømte
forskningspublikationer.
Der lægges op til, at Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregnings-
metoden, og at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om de nævnte para-
metre og præcise krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre besøgstal, indtæg-
ter og fagfællebedømte tidsskrifter (under bemærkninger til lovforslagets enkelte
dele).
FKK finder det positivt, at vidensudvikling, herunder forskning og fagfællebedømte
forskningspublikationer med lovforslaget beskrives som en væsentlig del af muse-
ernes opgave.
FKK bemærker, at det er væsentligt for den museale forskning og museernes
forskningsrelaterede samarbejdspartnere, at incitamentet til at prioritere forskning
opretholdes. FKK finder det således væsentligt, at fagfællebedømte forsknings-
publikationer tillægges samme vægt som de øvrige tre parametre til beregning af
variable tilskud, således at forskningen ikke implicit underprioriteres.
Statsanerkendte museer modtager bevillinger fra FKK. Det skyldes i høj grad den
styrkelse af forskning på museerne, som er sket de seneste 10-15 år, herunder
museernes forskningsforpligtelse, der er konkretiseret i kvalitetskrav og vejlednin-
ger i forbindelse med det museale tilsyn under gældende museumslov. FKK opfor-
drer til at sikre, at ændringerne i museernes tilskudsmodel, herunder beregningen
af eventuelt variable tilskud, ikke får utilsigtede konsekvenser for museal forsk-
ning.
Danmarks Frie Forskningsfond |
Kultur og Kommunikation
23. august 2024
Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen
Sekretariatet for Danmarks Frie
Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C
Tel. 7231 8200
www.ufm.dk
CVR-nr. 3404 2012
Sagsbehandler
Anne Margrethe Eskesen
Tel. 72 31 89 24
ames@ufm.dk
Ref.-nr.
2024 - 46752
Side 2/2
En relativ nedprioritering af forskningen i de variable parametre vil risikere at på-
virke såvel den museale forskning som de forskningssamarbejder mellem museer
og universiteter, der bl.a. opstår via de forskningsfinansierende fonde. De samar-
bejder er netop mulige, fordi museernes forskningskompetencer og -kapacitet på-
virkes af et grundlæggende incitament. Det er derfor vigtigt, at den nye museums-
lov ikke får som konsekvens, at incitamentet til at satse på forskning reduceres.
Slutteligt bemærkes det, at begrebet “det almene forskningsbegreb” savner præci-
sering i lovforslaget, idet det ikke eksisterer uden for rammerne af Kulturministe-
riet.
Med venlig hilsen
danmarks
tekniske
museum
Danish Museum of
Science Technology
Helsingør,d.22. august2024
Høringssvar påforslag til lov om ændring
af museumsloven
Danmarks Tekniske Museum takker for muligheden for at kommentere på forslaget til ny
museumslov.
Overordnet ser vi positivt på lovforslaget. Vi synes forenklingen af museernes opgaver og det
fokus, der ligger på udvikling i ændringen
i § 2. stk. l, delsstemmer overens med praksis på
museerneogdelsunderstregermuseernesrolle som udviklingsinstitutioner.Desudenmenervi
grundlæggende,
atfordelingen i grundtilskud,variabletilskudog prioritetstilskud giveren god
oversigt over sammensætningenafde enkelte museers tilskud.
DanmarksTekniskeMuseumharbidragetaktivttil dehøringssvar,dererindsendtafhhv. Dansk
IndustriogOrganisationenDanskeMuseer,ogvi bakkeropom beggesudmærkede
svar.
l dette høringssvarvilvi derforfokusere påsvar, deri højeregradtagerudgangspunkti vores
egenspecifikkesituationog mindrei generelleovervejelser. Voreskommentarerfokusererpå
inddelingeni kategoriertil grundtilskudogpåelementeri devariabletilskud.
l. Fordeling afgrundtilskud
o. Museets indplacering inden lovens bekendtgørelse
l forslaget til fordeling af grundtilskud indplaceres de statsanerkendte museer i en
kategori fra 1-5 ud fra "en faglig, skønsmæssigvurdering af betydningen af museets
samlinger,somafspejlermuseetskerneopgaveri forholdtil samlingsudvikling."
l denne indplacering er Danmarks Tekniske Museum placeret i kategori 3. Vi noterer os,
at andrestørrelsesmæssigt
sammenligneligemuseersom Arbejdermuseet, M/S Museet
for Søfartog Designmuseum Danmark er placeret i kategori 4 med begrundelse i deres
tematiske områdes betydning for udviklingen i Danmark. Dette synes vi er fortjent, men
vi mener, deterhelt uforståeligt, atet museum somvores, dervaretager denteknologiske
ogindustrielleudviklingi Danmark,ikkevurderessomligesåvæsentligt.
Derervelnæppe
nogenfaktor,derharhaftsåstorbetydningforhverdagslivet,ændring
i kulturmønstreog
det kommercielle liv i Danmark i de seneste 150 år som den teknologiske udvikling.
Samtidigliggerteknologiheltcentralti alledestoresamfundsudfordringer,viståroverfor
i dag- klimakrisen,børnogungestrivsel, sundhed,digitaliseringafarbejdeoghverdag.
l DTMssamlinger harvibådedækket
denne udvikling i hverdagslivet ogi unikke eksempler
på,hvordanDanmarkharværet
enaktivdelafdenglobaleteknologiskeudviklingi form
af det kompas, HC Ørsted brugte, da han opdagede elektromagnetismen; Soyuz-
rumkapslen derbragteAndreasMogensentil ISS;Danmarksældste
bil, Hammelvognen;
PROTEKTOR:
Hans Kongelige Højhed Pnn Joa him
Stiftet i 1911 af l dustrifo eningen
og Haiandværkerforeningen i
Kjøbenhavn
Fabriksvej 25
DK-3000Helsingør
www. tekniskmuseum dk
T +4549222611
infoigtekniskmuseum dk
det tidligste produktionsudstyr fra store danskevirksomheder som Carlsberg, Nordisk
Insulin, LEGO mm.
Derfor mener vi, at DTM bør væreindplaceret i kategori 4, da vores samling og
genstandsfelt må anses som værendeaf særlignational betydning og har haft
gennemgribende indflydelse påsamfundsudviklingen i Danmarkopgennemdet19.,20.
og21.århundrede.
danmarks
tekniske
museum
8.Techn
b. Uigennemskuelige vurderinger i kategorifordetingen
Encentralmålsætning
i forslagettil nymuseumsloveratskabeetmeregennemskueligt
system. Denne gennemskuelighed bliver i højgrad udfordret i kategorifordelingen til
grundtilskuddet, som udgøroptil70%afdetsamledetilskud til museerne. PåSlots-og
KuIturstyreisens hjemmeside kan man finde en oversigt over argumenter over
kategorifordelingen fordeenkeltemuseer. Denneoversigtomfatterenmegetkortfattet
vurdering afdeenkelte museerssamlinger, mendeterikkemuligtatse,hverken hvem
somharforetagetvurderingenellerudfrahvilketmateriale,vurderingenerforetaget.
Dette er en stor udfordring, da vurderingerne først kan indklages overfor det nye
Museumsnævn
efterfireår,ogfordimani øvrigtmåforvente,atdetvilvære
vanskeligt
atflytte kategori.
Derfor opfordrer vi til, at der skabes større tydelighed omkring, hvilke kriterier og
vurderinger,derliggertilgrundforindplaceringeni grundtilskuddetsfemkategorier.
c. Relationtil samtingsbehov
Som nævntser vi meget positivt på den nye museumslovs fokus på museernes
udviklingsarbejde. Imidlertid bliver størstedelen af midlerne til museerne fordelt i
grundtilskuddet. Dette giver god mening, da det giver museerne en grundlæggende
vished om de kommende årsøkonomi. Men samtidig risikerer denne fordeling ogsåat
bremseendynamiskmulighedi,atdeleaftilskuddenevilkunnefordelesefterbehov.De
samlinger,dedanskemuseerforvalter,erafmegetforskelligartetkarakterogforholdene,
de enkelte museer har at drive deres samlingsudvikling igennem - i form afmagasin- og
konserveringsfaciliteter - er meget forskellige. Derfor står mange museer også med
udfordringer i samlingsarbejdet, der vil kunne løsesgennem en kortvarig, målrettet
støtte. Ved udelukkende at fundere grundtilskuddet i en vurdering af samlingens
betydningogikkesamlingensbehov,fralægger
statensigmulighedenforatbidragetilat
understøttemuseernesoftemegetomkostningstungearbejdemedsamlingernegennem
periodevisestøtteordninger.Nårsamlingernesbehovikkeerendelaftilskudsrammen for
den nye museumslov, vil vi opfordre, at der etableres støttepuljer ved Slots- og
Kulturstyrelsen,såSLKSaktivtkanbidragetilatudviklemuseernessamlingshåndtering,
sådanat denne opgaveikkeudelukkende erafhængig
afvelvillighed frafonde.
danmarks
tekniske
museum
DanishMuseum of
Science&Technology
2. Variabletilskud
o. Parametreforvariabletilskud
l motivationenforforslagettil den nyelov liggeret ønskeom at understøttemuseernes
samfundsmæssigerolle. Parametrene for devariable tilskud fokuserer imidlertid kun på
meget overordnede kriterier som samlede antal gæster,samlede antal børn og unge
blandt de besøgende, egenindtjening og antal forskningspublikationer. Forslaget
efterlader således meget lidt plads til, at man fra statens side aktivt kan skabe
incitamenter for ønskede udviklingsområder (eks. bæredygtighed,demokratiudvikling
mm.). Dette betyder, at staten får sværtved at føre en aktiv kulturpolitik gennem
museerne, og det dermed læggesover til fondene at definere, hvad museerne skal
fokusere påvia deres ansøgningsprogrammer.
b. Variabletilskud byggerpåabsoluttetal
Forslagettil nymuseumslov harsom etafsineformålatsikre museumsliv afhøjkvalitet i
hele landet. Devariabletilskud byggerpåen opgørelseafabsolutte tal for antalgæster
ogegenindtjening.Dererimidlertidmegetstorforskelpå,hvorgodtilgangmuseernehar
til publikum. Geografisk placering, infrastruktur og adgang til kollektiv trafik har stor
betydning for, hvor mange gæsterdet enkelte museum kan tiltrække.Ved at bygge på
absolutte tal honorerer de variable tilskud de museer, der i forvejen har enkel adgang til
publikum. Derfor vil vi foreslå, at man afdækker
andre måder at vurdere museernes
publikumsudviklingpå- evt. udfraet2024-indeks.
c. Vurdering af"relevant forskning"
Vi håberat lovforslagets målsætningom forenkling af museernes opgaver og fokus på
udviklingsrollen betyder, at man i administrationen afden nye lovvil semed nyeøjnepå,
hvilken forskning manfinder relevant påmuseerne. Underdeneksisterende museumslov
efterspørger SLKS forskning, der er direkte knyttet til museernes samlinger og deres
tematiske områder. Der udføresimidlertid en omfattende forskning på museerne i dagaf
mere museologiskog formidlingsmæssig
karakter (inddragelse af borgere i skabelseaf
viden om samlinger, nye metodertil udviklingogbevaringafsamlinger, museets rolle i
offentlig debat, kobling mellem forskning ogformidlingsvirksomhed mv. ). Dette håbervi
vil blive anerkendt som relevant forskning for museerne, da det er afgørende for, at
museerne løbende kan udvikle deres samfundsrolle.
Danmarks Tekniske Museum takker for det omfattende arbejde med at udarbejde en ny
museumslov.
enlighilsen
(
P ter j gaard
Museumsdirektør
PROTEKTOR
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Stiftet i 1911 a( Industriforeni ngen
og Haandvserkerforeningen i
Kjøbenhavn
Fabriksvej 25
DK-3000Helsingøi
www.tekniskmuseum dk
T +4549222611
info@tekniskmuseum. dk
1
Til
Kulturministeriet
Nybrogade 2 1203 København K
kum@kum.dk
Høringssvar, afsendt 19. august 2024
Dansk Center for Museumsforskning takker for at blive inviteret til at respondere på forslag til
Lov om ændring af museumsloven i form af et høringssvar. Dansk Center for Museumsforskning
(DCM) er et center uden mure for danske universiteter og højere læreanstalter. Det består af
repræsentanter fra institutter, som bedriver forskning om museer, og har eksisteret siden 2011.
Vi har fire punkter i forhold til udkastet, hvor vi foreslår tilføjelser og præciseringer:
Forskning
§ 2, stk. 1: Vi foreslår, at formuleringen ændres til “forskningsbaseret udvikling af samling,
viden og formidling.”
§ 14, stk. 1, nr. 4, pkt. c): Vi foreslår, at forskningskravet ændres til “at museet selv producerer
mindst én monografi eller mindst fem mindre fagfællebedømte publikationer, heraf mindst
tre forskningsartikler, over de tre forudgående år. Hvis der er tale om samarbejde med
eksterne parter om produktion af fagfællebedømte publikationer, er kravet mindst tre
mindre fagfællebedømte publikationer, heraf to forskningsartikler”.
Begrundelse: Ændringerne foreslås for at sikre høj kvalitet i museernes opgaveløsning, hvor
forskning anerkendes som en drivende faktor for såvel udvikling som statsanerkendelse, og hvor
kravet til fagfællebedømte publikationer både skærpes og udvides, men samtidig belønner
samarbejde på tværs af museer og med eksterne parter.
Baggrunden er, at DCM er bekymret for forskningens fremtidige status på danske museer. Det er
forskning, der ligger til grund for alle andre faglige aktiviteter. Derfor bør den ikke som i
lovforslaget og dets bemærkninger devalueres eller sløres ved et mere favnende begreb om
vidensudvikling.
2
I den nuværende museumslovs § 2 nævnes forskning som en af de fem bærende søjler
(indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling). Lovforslaget lægger op til en
ændring, hvor søjlerne slås sammen til “samlingsudvikling”, “vidensudvikling” og “formidling” i
en ny § 2, stk. 1. Dette beskrives som en ”modernisering” med fremtidig øget fokus på
”udviklingsdimensionen” og samspillet mellem de tre felter. I den nuværende lov beskrives de
fem søjler ellers som ”forbundne”, og det kræver en vis stædighed at nægte, at det danske
museumsfelt ikke har udviklet sig de sidste mange år, så ”udviklingsdimensionen” er heller ikke
ny.
I Lovforslaget nævnes forskning nu kun specifikt som ”fagfællebedømte
forskningspublikationer” i § 13, stk. 6, nr. 4, og præciseres i § 14, stk. 1, nr. 4, pkt. c) hvor
museerne som minimum skal ”indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere mindst
én fagfællebedømt forskningspublikation over tre foregående afsluttede år… ”.
DCM noterer sig, at i Bemærkninger til lovforslaget påpeges, at dette krav ”vil sikre en vis
volumen og stabilitet i forskningsproduktionen, som knytter an til det almene forskningsbegreb.”
(s. 22) Mere generelt nævnes på den efterfølgende side 23, at for at sikre høj kvalitet i
opgaveløsningen er det vigtigt, at museerne indgår i relevante faglige miljøer og samarbejder om
samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs af museumssektoren og med
relevante eksterne parter, f.eks. universiteter: ”Dette med henblik på at udvikle og fastsætte
fælles standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og metodeudvikling i museernes
opgaveløsning.”
Specifikt er formålet med ”vidensudvikling” at signalere, at museernes vidensproduktion består
af mere end fagfællebedømte publikationer og anlægge et bredere perspektiv på museernes
arbejde med at udvikle og bringe viden i spil med det omgivende samfund. Dette bredere felt
dækker ”grundforskning, undersøgelser og analyser, som kan have mange formater, og som
museerne tilgængeliggør på mange forskellige måder, herunder i udstillinger og publikationer.”
Udviklingsdimensionen skal sikre, at der hele tiden genereres viden, som kan blive til gavn for
forskningen.
Denne uddybning gør ikke DCM mere tryg på forskningens vegne.
På et generelt plan skurrer den underliggende opfattelse af forskning i Bemærkningerne; flere
formuleringer omkring forskning og vidensudvikling kan desværre følges tilbage til rapporten
Anbefalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud (2023), f.eks. omkring
“grundforskning”, som er anderledes end f.eks. OECD’s forståelse. Ifølge Udviklings- og
Forskningsministeriets retningslinjer om forskningsbegrebet anvendes ellers OECD's definitioner
af forskning, udvikling og innovation. Her er ”grundforskning” defineret som
”eksperimenterende eller teoretisk arbejde foretaget med det primære formål at opnå ny viden
om fænomeners underliggende fundament og observerbare kendsgerninger uden nogen bestemt
anvendelse i sigte”. Begrebet er generisk, og grundforskning er altså en del af ”det almene
forskningsbegreb” og skal som al forskning opfylde følgende kernekriterier: være ny,
original/kreativ, usikker, systematisk samt overførbar og/eller reproducerbar. Grundforskning
skal derfor kunne fagfællebedømmes som al anden forskning, uanset hvilket format, den har, og
hvordan den tilgængeliggøres. Der findes derfor ikke et eget forsknings- eller
grundforskningsbegreb for hverken museumsfeltet eller andre andre vidensfelter.
3
Ligeledes må man forvente at diverse undersøgelser og analyser løbende skal kvalitetsvurderes
ved fagfællebedømmelse for at sikre høj kvalitet i museernes opgavevaretagelse. Det bør netop
være en fordel for både museer og tilhørende relevante fagfelter, at sådanne undersøgelser og
analyser publiceres inden for fagfællebedømte rammer, så kvalitet i og udbredelse af
vidensproduktionen sikres.
I den politiske stemmeaftale nævnes, at det skal undersøges om ”det på sigt vil være muligt at
måle data på vidensudvikling … ”. Der findes national og international forskning, som
argumenterer for, at et format som f.eks. udstillinger kan tælle som forskning. Der findes
imidlertid ikke et nogenlunde nagelfast begrebssæt og en selvstændig teoretisk ramme, der
entydigt indrammer udstillingen som et særligt vidensproducerende felt. Tværtimod stikker ideen
om udstillingsarbejde som forskning i mange retninger, og desuden er denne form for
vidensproduktion ikke videre udbredt på førende internationale museer, hvor videnskabelige
forskningspublikationer sagtens kan forenes med kataloger og andre publiceringskanaler, som
rækker ud over de traditionelle akademiske tidsskrifter.
DCM mener derfor, at man i stedet for at søge nye veje på baggrund af uklare begreber om
vidensudvikling og forskning, bør anvende velbetrådte stier for fagfællebedømmelse, som kan
kvalitetssikre museernes forskning på et højt niveau, udvikle partnerskaber med universiteterne,
fordi man deler det almene forskningsbegreb og i øvrigt have et internationalt udsyn.
Bemærkningerne fokuserer desuden på, at det først og fremmest er viden om samlingerne, der på
forskellig måde skal sættes i spil, f.eks. som ”viden om kultur- og naturarven”. Viden om,
hvordan der sikres høj kvalitet i opgaveløsningen, beskrives mere uklart gennem samarbejde
med eksterne parter som f.eks. universiteter og andre med henblik på at udvikle fælles standarder
og forankre nye indsigter m.m. i opgaveløsningen. DCM savner en tydeligere forståelse for, at
forskning om museers praksisser (og altså ikke kun i museernes egne samlinger) ikke kun
udføres af universiteterne, men også af museerne selv. Gennem de seneste 20-30 år er der
nationalt og internationalt udviklet en museologisk forskning, som i mange tilfælde foregår som
et samarbejde mellem museer og universiteter. Det har medført vigtige indsigter i områder som
”visitor studies” og ”audience development”, herunder om ikke-brugere, men også digitalisering
af kulturarven, museumsledelse, kuratering, kommunikation, organisering, samlingsvurdering,
samtidsindsamling, museernes samspil med omverden og samfundsudvikling. Denne forskning
bør i højere grad anerkendes som grundlag for museernes faglige kvalitet, og når den publiceres i
fagfællebedømte og anerkendte kanaler, bør den selvfølgelig medtælle i forbindelse med de
variable tilskud.
Endelig er der det specifikke mindstekrav til fagfællebedømt forskning. DCM mener, at selv om
en museumsansat har opnået en ph.d.-grad og således har demonstreret forskningskompetencer
på et højt niveau, bør disse kompetencer løbende vedligeholdes, også for at museerne kan være
attraktive samarbejdspartnere for universiteterne. Det sikres ikke med et så beskedent
mindstekrav til fagfællebedømt forskning. Med den sidste større ændring af Museumsloven i
2012 kom der et skærpet fokus på forskningskompetencer på museer, som flere private fonde har
bidraget til at styrke. Derfor bør museerne kunne præstere mere samt løbende være foranledigede
til at udvikle forskningskompetencer. Mange gør det heldigvis i forvejen.
4
Et statsanerkendt museum skal ikke som mindstekrav kunne nøjes med at producere en
fagfællebedømt publikation som medforfatter hvert tredje år. Det nuværende mindstekrav
signalerer desværre en opfattelse af, at forskningens betydning for museernes opgavevaretagelse
ikke er væsentlig. Denne opfattelse styrkes desuden af måden, kravet defineres på. Der skelnes
ikke mellem en artikel, en antologi og en monografi, og det gør ingen forskel, om der er tale om
soloforfatterskab eller medforfatterskab. Det siger sig selv, at der er forskel på at skrive en
artikel, skrive en monografi eller redigere en antologi, og der er forskel på, om man gør det alene
eller sammen med andre. Det skal derfor bemærkes, at fra omkring 2010 til 2022 var
universiteterne underlagt den ”Bibliometriske Forskningsindikator” (BFI) med hensyn til
fordeling af økonomiske midler mellem universiteterne. BFI havde klare regler for
fagfællebedømmelse, autoritetslister med niveaudeling mellem tidsskrifter såvel som forlag
samt, væsentligst i denne sammenhæng, en skelnen mellem soloforfatterskab og
medforfatterskab og opmærksomhed på forskellige publikationsformer, der gav forskellige point.
Der blev skelnet mellem videnskabelige monografier, videnskabelige artikler i tidsskrifter,
videnskabelige artikler i antologier, patenter og doktorafhandlinger. Systemet blev justeret en
smule i løbet af perioden, men f.eks. en monografi på niveau 1 gav, ligesom en doktorafhandling,
5 point, mens en tidsskriftsartikel gav 1 point. Patenter gav 1 point. Redigering af en antologi
gav ikke point. For at belønne samforfatterskabte publikationer blev disse multipliceret med
1.25, før pointtallet blev divideret i forhold til antal forfattere (max. 10) uden for samme
institution. DCM argumenterer ikke for, at det danske museumsfelt skal underlægges samme
omfattende, til dels ressourcekrævende system. Derimod argumenterer vi for, at der – uden at det
skal være for kompliceret – skelnes mellem publikationsformer og former for forfatterskab samt
at mindstekravet til forskning øges. DCM foreslår derfor, at fagfællebedømte artikler og
monografier såvel som soloforfatterskaber og samforfatterskaber vægtes forskelligt, at redaktion
af antologier ikke inkluderes, og at der åbnes for, at analyser og undersøgelser kan inddrages
som fagfællebedømte publikationsformer.
Et bæredygtigt museumsvæsen
Vi foreslår en tilføjelse til § 13, stk.1, hvor der pt. i høringsforslaget står: ”med et
ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen.”
Vi foreslår, at ordet bæredygtigt tilføjes: “med et ansvarsområde, som bidrager til et
sammenhængende, bæredygtigt og mangfoldigt museumsvæsen”.
Begrundelse: DCM er opmærksom på, at ordet "bæredygtig" anvendes i § 1, stk. 1, men her
anvendes det om faglighed og økonomi. I den nye internationale ICOM-definition og for
fremtidens museumsdrift anvendes "bæredygtighed", jvf. verdensmål m.m., i en anden, mere
tidssvarende betydning, som de fleste danske museer i forvejen orienterer sig mod:
“Et museum er en permanent non-profit institution, der tjener samfundet gennem forskning,
indsamling, bevaring, formidling og udstilling af materiel og immateriel kulturarv. Museer
fremmer diversitet og bæredygtighed og er åbne, inkluderende og tilgængelige for
offentligheden. Museer arbejder og kommunikerer etisk og professionelt med inddragelse af det
øvrige samfund. Museer tilbyder en bred vifte af muligheder for undervisning, fornøjelse,
refleksion og vidensdeling.” Museernes bidrag til en kulturel, grøn og social bæredygtig
samfundsmæssig udvikling er således internationalt blevet en vigtig dagsorden, og det er oplagt,
at den nye museumslov forholder sig hertil.
5
Betydningen af museets ansvarsområde i grundtilskudsordningen og for fremtidige
indplaceringskriterier
Vi har endnu en tilføjelse til § 13, stk.1, hvor der i høringsforslaget står: ”2. I § 13, stk. 1, ændres
»Kulturministeren« til: »Museumsnævnet«, og »med henblik på, at museet kan indgå med et
ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2« ændres til: »med et
ansvarsområde, som bidrager til et sammenhængende og mangfoldigt museumsvæsen.”
Her foreslår vi, at der ekspliciteres: ”med et ansvarsområde af geografisk, emne- og
tidsmæssig karakter…”.
Begrundelse: Det er ikke kun samlingen, men museets ansvarsområde, der fremgår af de enkelte
museers eksisterende vedtægter, som bør danne grundlag for det nye tilskudssystem. Grundlaget
for det nye tilskudssystem vil få klarere “kriterier og transparens” for det kommende
museumsnævns fremtidige vurderinger, hvis både samling og ansvarsområde tages i betragtning,
og når betydningen af ansvarsområde ekspliciteres i loven.
Ved at inkludere museernes ansvarsområde gives der mulighed for også at tage den immaterielle
og digitale kulturarv i betragtning, når grundtilskud indplaceres. Hvad angår den immaterielle
kulturarv har Danmark tilsluttet sig “Bekendtgørelse af konvention af 17. oktober 2003” om
beskyttelse af den immaterielle kulturarv, hvilket burde påvirke lovforslaget i højere grad. Den
immaterielle kulturarv, som knytter sig til museernes samlinger, udgør en væsentlig del af det
daglige museumsarbejde, men nævnes kun i en enkelt bisætning i lovforslaget. Arbejdet med den
immaterielle arv er sværere at pege på og at gøre kvantificerbart, idet der pt ikke er etablerede
strategier for indsamling, registrering og bevaring af immateriel arv. Men det er ikke desto
mindre væsentligt at understrege vigtigheden af den immaterielle arv i loven. Viden om
indsamling, bevaring og formidling af immateriel arv er vigtige og nødvendige fokusområder for
at kunne leve op til konventionen, samt lovforslagets mål om at modernisere og
udviklingsorientere det danske museumsfelt.
Museumsnævn
§ 19, stk. 1, pkt. 3: Vi foreslår, at punktet formuleres som: ”3) Fem medlemmer udpeget af
kulturministeren, herunder to medlemmer med forskningskompetencer på mindst
lektorniveau og heraf mindst en med omfattende indsigt i museologisk forskning”.
Alternativt: Stk 1: ”Kulturministeren nedsætter et museumsnævn bestående af ni medlemmer…
” og så “3) Syv medlemmer udpeget af kulturministeren, herunder to medlemmer med
forskningskompetencer på mindst lektorniveau, heraf mindst en med omfattende indsigt i
museologisk forskning, samt et medlem fra et andet nordisk land”.
§ 19, stk. 2: Vi foreslår, at det tydeliggøres, hvad ”høj museumsfaglig ekspertise” består af. Det
kunne f.eks. være på denne måde: ”Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen besidde høj ekspertise
inden for museernes opgaver, som dækker samlingsudvikling, formidling og
6
vidensudvikling, herunder forskning og specifikt museologisk forskning, og inden for
naturhistorie, kunsthistorie og kulturhistorie, herunder arkæologi.”
Begrundelse: Ændringerne foreslås for at sikre, at forskning på museerne ikke forsvinder bag et
tåget begreb om vidensudvikling, at den ikke taber højde på grund af et beskedent og ligeledes
uklart krav om fagfællebedømt publicering, at forskningen har et relevant højt niveau for
universiteterne med henblik på sampublicering og partnerskaber, og at forskningen også rummer
museologisk forskning på højeste niveau i lyset af internationale tendenser.
I Lovforslaget fremgår det, at der skal dannes et nyt, uafhængigt museumsnævn. Dette nævn vil
på flere måder få en vigtig rolle efter lovens implementering. Det skal, jvf. forslag til § 19, stk. 1,
bestå af syv medlemmer, hvor kulturministeren udpeger fem medlemmer og KL og ODM hver et
medlem. Blandt de fem første skal et medlem komme fra et andet nordisk land. Medlemmerne
skal samlet set besidde høj museumsfaglig ekspertise, jvf. stk. 2. Under de specifikke
bemærkninger kan man læse, at denne ekspertise består af kompetencer inden for
”samlingsudvikling, formidling og vidensudvikling og inden for naturhistorie, kunsthistorie og
kulturhistorie, herunder arkæologi.” Det medfører, at medlemmerne ”således skulle have bred
viden om det danske museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift, museumsfaglig
opgavevaretagelse og viden om statsanerkendte museer”.
I delvis forlængelse af vores bekymringer om forskningens status, men også uafhængig af disse,
har DCM følgende uddybende kommentarer:
Det er vigtigt med tilstedeværelsen af relevante forskningskompetencer i Museumsnævnet. Flere
steder nævnes universiteterne som en relevant partner for museerne i forbindelse med sikring af
høj museumsfaglig kvalitet, som samarbejdspartner i forbindelse med publicering og som
relevant ekstern partner i relevante faglige miljøer. Som en væsentlig samfundsaktør skal
museerne også være efterspurgte af universiteterne.
DCM er opmærksom på, at Bemærkningerne placerer forskning under ”vidensudvikling”, men i
lyset af ovennævnte kommentar om forskningens betydning, herunder manglende fokus på
museologisk forskning, bemærker vi, at i eksempelvis Lov om Kulturens Analyseinstitut
præciseres i § 6, stk. 3, at ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer vægtlægges ”en særlig
indsigt i kulturlivet” og bestyrelsen skal repræsentere kompetencer indenfor ”ledelse, økonomi,
dansk og international kulturpolitik og kultur- og kunstfaglighed og viden om psykologi,
sociologi og lign., forskning og statistik.” Der er således præcedens for at være mere præcis med
hensyn til kompetenceprofilen. Den nævnte høje faglige ekspertise i § 19, stk. 1, bør således
ekspliciteres, ikke mindst bør forskning nævnes, herunder museologisk forskning, men også
andre aspekter kan nævnes.
DCM noterer samtidig, at mens der ikke er et specifikt krav om forskningskompetencer i
kompetenceprofilen for Museumsnævnet, er der krav om en nordisk repræsentant. Centeret har
intet imod nordiske kollegaer, men noterer, at det i Lovforslagets bemærkninger ikke begrundes,
hvorfor nævnet skal have en nordisk repræsentant. Formentlig skyldes det, ligesom i forbindelse
med f.eks. ”Lov om Kulturens Analyseinstitut”, en idé om, at en sådan repræsentant kan bidrage
med et internationalt perspektiv, måske også en forestilling om, at der er et stærkt samarbejde
7
mellem nordiske museer og/eller at ”samarbejdet mellem de nordiske lande har en utrolig vigtig
plads på det kulturelle område”, jvf. en kommentar under denne lovs førstebehandling i 2023.
DCM bemærker, at museumsvæsnerne i de nordiske lande er meget forskellige, så formentlig
findes kun få nordiske repræsentanter, der kan bidrage med indblik i ”statsanerkendte museer”
eller det danske museumslandskab som sådan. Der er heller ikke væsentlige formaliserede
samarbejder mellem nordiske museer, og f.eks. har Norge ingen egentlig museumslov, og
forskning er ikke et krav ifølge den korte svenske museumslov fra 2017 (som i øvrigt var den
første svenske museumslov nogensinde).
Som nævnt, DCM har intet mod nordiske kollegaer. Pointen med at problematisere denne
nordiske repræsentant er først og fremmest, at vi synes det er langt vigtigere at have relevante
forskningskompetencer repræsenteret i museumsnævnet, og at et nævnsmedlem med
eksempelvis dansk universitetstilknytning på mindst lektorniveau implicit sikrer et internationalt
perspektiv qua kvalifikationskrav til lektor- og professoransættelser ved universiteterne; tillige
vil vedkommende oftest have bred viden om ”statsanerkendte museer” og det danske
museumslandskab som sådan. Man kunne for den sags skyld også udvide antallet af
nævnsmedlemmer, hvis en nordisk repræsentant er vigtig, men det er ikke umiddelbart
gennemskueligt hvorfor.
På vegne af Dansk Center for Museumsforskning
Professor Hans Dam Christensen
Post.doc. Mia Falch Yates
Lektor Line Vestergaard Knudsen
Professor Ane Hejlskov Larsen
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
miwe Side 1/3
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Den 23. august 2024
Høringssvar til ændring af Museumsloven
Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af
museumsloven.
Med en betydelig række af landets museer i medlemskredsen har Dansk Erhverv fulgt forhandlin-
gerne om en museumsreform tæt, og har undervejs bl.a. bidraget med en repræsentant i den ned-
satte arbejdsgruppe.
Helt overordnet mener Dansk Erhverv, at der er landet en fornuftig aftale, der kan bidrage til at
modernisere museernes opgaver, skabe ro til området og tilføre stabilitet omkring grundfinansie-
ringen, samt bidrage med relevante, incitamentsbaserede tilskudsmuligheder,
Det er samtidig positivt, at reformaftalen forenkler kravene og har til hensigt at øge dynamikken
på området, og at støttemulighederne fremadrettet har fokus på at understøtte en videre udvik-
ling af museerne.
Med etableringen af den tredelte tilskudsmodel mener Dansk Erhverv også, at aftalen bidrager
med et fornuftigt og afbalanceret grundlag til museernes videre udvikling af forretningsmulighe-
derne.
Museerne er generelt en stor succes med mange årlige besøgende, og museerne er også et vigtigt
aktiv for turismen. Det skal fastholdes. Museerne er dog i stigende konkurrence med tilbud på
nærmarkederne, hvor der investeres meget i museumsområdet, bl.a. i Oslo. Derfor havde Dansk
Erhverv gerne set, at udenlandske gæster også var blevet et kriterie i de variable tilskudsmulighe-
der
Tilsvarende pågår der en betydelig udvikling på det digitale område og museerne skal i stigende
grad forholde sig til nye digitale formidlingsmuligheder. Dette kunne med fordel også være tænkt
ind i de variable tilskudsmuligheder.
Det er dog positivt, at man med aftalen vil slanke det administrative tilsyn og gøre tilsynet mere
risikobaseret, så museerne kan fokusere på kerneopgaverne og mindre på administrative krav.
DANSK ERHVERV
Side 2/3
Specifikke bemærkninger
Til det fremsendte lovforslag har Dansk Erhverv følgende specifikke bemærkninger.
Til nr. 1 (§2) Modernisering af opgaver
Dansk Erhverv finder det fornuftigt, at de nuværende kategorier justeres fra fem til tre for at mo-
dernisere loven og beskrivelsen af museernes opgaver. Det er desuden positivt, at der i de nye ka-
tegorier lægges vægt på en udviklingsdimension, for at understøtte den fortsatte udvikling af mu-
seumslandskabet.
Til nr. 2-6 (§13) Regler, tilskudsmodel og indplacering
Dansk Erhverv bakker op om, at der fremmes en ensartet praksis og størst mulig gennemsigtig-
hed for museerne i afgørelsesgrundlaget. Derfor finder Dansk Erhverv det positivt, at der fremad-
rettet fastsættes nærmere regler om ansøgning om statsanerkendelse og tilbagekaldelse af stats-
anerkendelse i bekendtgørelsesform.
Dansk Erhverv vurderer også, at man med den tredelte tilskudsmodel, med et grundtilskud og
mulighed for et eller flere variable tilskud samt evt. et prioritetstilskud, har landet en fornuftig
løsning. Dansk Erhverv havde dog gerne set, at incitamentsandelen havde haft en højere andel,
evt. på bekostning af en lavere ramme for grundtilskud.
Tilsvarende burde evnen til at tiltrække udenlandske gæster honoreres med et selvstændigt para-
meter, ligesom Dansk Erhverv også gerne havde set, at der var et incitamentsparameter der
kunne understøtte udviklingen i digital formidling.
Som anført i indfasningsbestemmelserne har Kulturministeriet indplaceret de nuværende stats-
anerkendte museer i kategorier 1-5. Dansk Erhverv har erfaret, at flere museer ikke finder bedøm-
melsen tilfredsstillende og henstiller til, at kulturministeriet i den videre behandling tager evt.
henvendelser om indplacering i betragtning, så vurderingen kan genbesøges og evt. revideres for
det berørte museum inden lovens endelige behandling og ikrafttræden.
Til nr. 8- 13 (§14) minimumskrav, høj kvalitet og kompetencer
Som noget nyt stilles der med reformaftalen fremadrettet minimumskrav til museernes gæstean-
tal, indtægter og produktion af fagfællebedømt forskningspublikationer.
Dansk Erhverv finder det centralt, at de midler der tildeles landets museer, kommer flest mulige
besøgende til gode. Derfor er Dansk Erhverv tilfreds med at der fremadrettet stilles minimums-
krav. Niveauet til besøgstallet kunne dog efter Danske Erhvervs mening godt sættes højere end de
aftalte 10.000. Det kunne fx være 12.000-15.000 besøgende.
Da udvikling samtidig er et centralt aspekt i museernes opgaver, bør minimumskravet til besø-
gende løbende justeres, enten årligt eller hvert tredje år, således at minimumskravet til stadighed
bidrager til den ønskede dynamik og ikke forbliver en fastlåst i mange år.
DANSK ERHVERV
Side 3/3
En tilsvarende vurdering bør ske for de justerede krav til mindre øer.
Det står også anført, at statsanerkendte museer skal løse opgaverne med høj kvalitet. Dansk Er-
hverv bakker op om, at høj kvalitet i opgaveløsningen skal bestræbes, men det er vigtigt for muse-
erne, at der er størst mulig klarhed i de krav og rammebetingelser, som der lægges op til fra mini-
steriets side i bedømmelsen af kvalitet.
Med den enkle formulering fremstår kravet om ’høj kvalitet’ uklart, og der bør derfor findes en
mere præcis og entydig måde at beskrive niveauet af de kvalitetskrav, som museerne skal leve op
til.
Til nr. 14-17 (§17) Udvalg og særlig tilskud
Ingen bemærkninger hertil.
Til nr. 18-20 (§§ 19-20) Nyt museumsnævn og kompetencer
Dansk Erhverv bakker generelt op om, at et nyt museumsnævn fremadrettet skal erstatte Kultur-
ministerens muligheder til at tildele og tilbagekalde statsanerkendelsen for et museum. Nævnet er
især vigtigt for at sikre, at der kommer øget dynamik i ordningen.
Forretnings- og kompetenceudvikling ift. ledelse, innovation, turismesamspil mv. vurderes i sti-
gende grad vigtige for museerne. I lighed med indstillingsmuligheden til arbejdsgruppen for mu-
seumsreform fra erhvervslivet foreslår Dansk Erhverv derfor, at det også bliver muligt for er-
hvervsorganisationerne at indstille et medlem til museumsnævnet.
Er der spørgsmål til ovenstående, står Dansk Erhverv naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Michael Folmer Wessman
Fagchef for kultur
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar fra DI til forslag til lov om ændring af museumsloven
(gennemførelse af en museumsreform)
Indledning
DI repræsenterer en lang række statsanerkendte museer inden for både kulturhistorie og kunst, på tværs af
landet og på tværs af størrelser, såvel som en række museer, der ikke i dag er statsanerkendte, men som
rummer stort potentiale hertil. DI takker derfor for muligheden for at bidrage til indeværende høring. DI
ønsker desuden at takke for at kunne indstille en fælles repræsentant med Dansk Erhverv i arbejdsgruppen
for museumsreform, som leverede fagligt indspil forud for de politiske forhandlinger om en aftale.
Grundlæggende ser DI positivt på udfaldet af den politiske aftale om en museumsreform, som
imødekommer det behov, der i mange år har været for at øge transparensen og fleksibiliteten i museernes
tilskud, samtidig med at museernes opgavebeskrivelser bliver forenklet og moderniseret. DI ser det samlet
set som en stærk model for tilskud, med både et fast grundtilskud, et udvidet grundtilskud og en række
variable tilskud. Disse understøtter museernes udvikling såvel som bidrager til grundlag for museernes
arbejde med samlinger, som er uafhængigt af besøgstal. Med hensyn til besøgstal er det opløftende at
lovforslaget italesætter, at museerne skal være relevante for både den danske befolkning og udenlandske
turister, hvormed museernes centrale rolle i turismeværdikæden i hele landet anerkendes.
Det er væsentligt, at reformen samtidig bidrager til et mere dynamisk museumslandskab med bedre
muligheder for henholdsvis at frakende eller tilkende nye statsanerkendelser. Det er i forbindelse hermed
DI’s holdning, at nedsættelse af et uafhængigt museumsnævn er et både positivt og nødvendigt tiltag.
Regeringen og aftalepartierne fortjener derfor ros for aftalen, og DI forventer at reformen samlet set vil
understøtte og udvikle det samlede museumslandskab i fremtiden. Som led i evalueringen der indgår i den
politiske aftale efter en femårig periode, bør der indgå en vurdering af reformens foreløbige succes med at
sikre et både balanceret, transparent og dynamisk museumslandskab med høj kvalitet.
Nedenfor er angivet DI’s bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget. DI står naturligvis til
rådighed for eventuel behov for uddybning.
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt til kum@kum.dk
23. august 2024
2
Indplacering i kategori for grundtilskud
Ved lovens ikrafttrædelse indplaceres museerne i grundtilskudskategorierne 1-5 i henhold til den politiske
stemmeaftale, hvor indplaceringer er sket på baggrund af ”rådgivning om betydning af museets samling
foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen som ministerbetjening”. Dermed er grundlaget for museernes
indplaceringer undtaget aktindsigt.
Jf. lovforslagets § 13 a, stk. 11, vil kulturministeren kunne fastsætte nærmere regler om kriterier for
indplaceringen, hvor det påtænkes at udfolde disse nærmere. Fastsættelse af nærmere kriterier må
forventes at tage afsæt i vurderingerne, der ligger til grund for de indplaceringer, der er foretaget i den
politiske aftale på baggrund af Slots- og Kulturstyrelsens rådgivning. Alternativt vil nye kriterier for
indplacering kunne medføre omrokeringer i museernes indplaceringer, som ellers er fastslået i lovforslaget
til at følge den politiske aftale. DI opfordrer til, at grundlaget for museernes indplaceringer i
grundtilskudskategorier fremover har større transparens, som det netop følger af den overordnede
intention med reformen. Der er eksempelvis brug for klare definitioner af, hvad nationalt ansvar og
international betydning omfatter.
Der fremhæves eksempler på situationer hvor et museum kan søge om ændret indplacering, hvis samlingen
har udviklet sig, eller samlingen har fået større betydning på grund af samfundsudviklingen. Debatten i
kølvandet på den politiske aftale har imidlertid vist, at en række museer er uenige i deres indplacering som
følger af aftalen. Der må derfor forventes at komme et antal ansøgninger om ændrede indplaceringer, på
grund af en, efter de pågældende museers opfattelse, fejlagtig vurdering af museets samling. I disse
tilfælde vil klare kriterier for objektive eller skønsmæssige vurderinger bidrage til øget fremadrettet
transparens.
Der er således også plads til at kvalificere, hvad der skal til, før et museum potentielt kan skifte niveau i
grundtilskudskategori. Skift må antages primært at ske ved en eventuelt ændret vurdering af den
eksisterende samling, eller ændret vurdering ved eksempelvis fusioner. Samlingens karakter er derfor som
udgangspunkt fastlåst på den korte bane.
Aftalepartierne er enige om, at der skal igangsættes en undersøgelse af, om det på sigt vil være muligt at
måle på vidensudvikling, som ikke er forskning. Det er således relevant i den forbindelse at undersøge,
hvordan bredere forskningsformidling inden for museernes formidlingsområder, der ikke nødvendigvis har
fokus på selve samlingerne, kan indgå i kriteriet.
Incitaments- og kvalitetsstyring
I den politiske aftale om en ny museumsreform beskrives hensigten med det incitamentsbaserede variable
tilskud således: ”Museer bør anspores til at gøre sig umage”. DI deler til fulde denne ambition, og ser det
derfor grundlæggende som en styrke for museernes fremtidige tilskudsmodel, at der med reformen
introduceres et variabelt tilskud der belønner museer der i særlig grad lykkes med at tiltrække flere gæster,
og særligt flere børn og unge, og som evner at styrke deres indtægtsgrundlag og løfter en væsentlig
3
forskningsindsats. Det er herunder positivt, at museerne vurderes særskilt og uafhængigt på de respektive
parametre.
I det fremlagte lovforslag (ny §13 a, stk. 7) specificeres det, at det variable tilskud på hvert parameter
fordeles til den øverste halvdel af museerne, der samlet set klarer sig bedst, i overensstemmelse med den
politiske aftale. I den forbindelse bør der i realisering af reformen, være opmærksomhed på, om denne
model bidrager med tilstrækkeligt incitament og mobilitet blandt museerne. Det er DI’s bekymring, om
museer i den nederste halvdel på hvert parameter har tilstrækkelig tilskyndelse til eksempelvis at arbejde
målrettet med at udvide deres besøgstal. Der må forventes at være museer der ligger relativt langt fra den
variable grænseværdi for at kunne opnå tilskud på de forskellige parametre, og de vil dermed have et
begrænset økonomisk incitament i de variable tilskud.
Det er endvidere et opmærksomhedspunkt, at der med reformen introduceres en ny model for
kvalitetsvurderinger, der fremover vil basere sig på et risikobaseret tilsyn. DI bakker op om modellen, og ser
det som positivt at museernes administrative byrde hermed bliver lettet. Dog er kvalitetsvurderingerne
samtidig i dag et vigtigt redskab i mange museers arbejde, og det er således ikke klart, hvor stor del af
grundlaget for det risikobaserede tilsyn, der bliver baseret rent på data relateret til minimumskravene for
statsanerkendelse, og i hvilken grad der sideløbende vil være kontrol med museernes varetagelse af
opgaverne samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. De sidstnævnte elementer vil være væsentlige
for at sikre kontrol med efterlevelse af museernes kvalitet, og for flere museer kan det fungere som
retningsgivende for museernes udviklingsarbejde.
Et væsentligt parameter for museernes kvalitet er arbejdet med forskning, som også understøtter
museumsformidling af høj faglig kvalitet. Det indkapsler ikke til fulde museernes kvalitet, som har mange
alsidige aspekter, men som målbart kriterie er det væsentligt. Kvalitet i bredere forstand er vanskeligt at
måle objektivt og ensartet, men det er derfor også vigtigt, at der også fremadrettet er fokus fra både Slots-
og Kulturstyrelsen såvel som hos Museumsnævnet på både at understøtte og sikre et højt kvalitetsniveau
hos museerne ud fra kvalitative vurderinger.
Samlet set er det derfor aktuelt at følge, hvordan reformen understøtter kvalitetsudvikling og performance
i praksis. Det kan med fordel inkluderes som led i en bredere kommende evaluering af reformen, som kan
integreres sammen med den aftalte evaluering af det politiske prioritetstilskud.
Evaluering af det politiske prioritetstilskud
I lovforslagets bemærkninger fremgår det, i henhold til den politiske stemmeaftale, at fordelingen af det
politiske prioritetstilskud vil blive evalueret efter en periode på fem år, så der er ”mulighed for at tilpasse
fordelingen af prioritetstilskuddene, hvis der sker store ændringer i museernes tilskud i tilskudsmodellen”.
Det forekommer derfor, at et væsentligt kriterie for at opnå prioritetstilskud er at sikre et relativt stabil
tilskud for museerne. Det er imidlertid uklart, ud fra hvilke hensyn prioritetstilskuddet i øvrigt fordeles, og
der er således en grundlæggende usikkerhed for de museer, der fra 2025 står til at modtage
prioritetstilskud som væsentlig forudsætning for deres drift.
4
Det bør overvejes, om eksempelvis en samlet dansk museumspolitik kunne være en relevant udløber af
reformen, og at denne på de brede linjer kunne være retningsgivende for et politisk prioritetstilskud i
fremtiden.
Det er blandt andet et vigtigt element for museumsreformens succes, at den også samtidig sikrer et
museumslandskab, hvor der er museer af høj kvalitet i hele landet. Det indgår som en klar ambition i den
politiske aftale, hvor det fremgår at ”Det er vigtigt for aftalepartierne, at der er statsanerkendte museer i
alle dele af landet og ambitionen er, at alle børn og unge skal vokse op i nærheden af et museum”.
Statsanerkendte museer spiller således i dag en vigtig rolle for dannelse, forankring, demokratiforståelse,
diversitet og mere i lokalområder. Det har dermed en demokratisk værdi, at der også i fremtiden er et
alsidigt museumstilbud i hele landet, så flest mulige danskere kan få glæde af museer i deres nærområder.
Denne refleksion antages at være afspejlet i det politiske prioritetstilskud. Eksempelvis i Region Sjælland,
hvor en stor andel af de statsanerkendte museer står til at modtage et prioritetstilskud. Det bør således
indgå i en fremtidig evaluering af prioritetstilskuddet, eller eventuelt en samlede museumspolitik, hvordan
der sikres stabilitet om et alsidig geografisk museumslandskab. I den forbindelse bør der samtidig være
fokus på, hvordan incitamenterne i reformen påvirker eventuelle fusionsdannelser, eller mangel på samme.
Idet museerne kun sammenlægger eventuelle prioritetstilskud ved en reform, og ikke grundtilskud, kan der
for museer i navnlig kategori 1 være begrænset tilskyndelse til at fusionere, med mindre det medfører en
forventet højere indplacering. Det bør derfor indgå i en kommende evaluering, om der har været
situationer hvor museer eksempelvis har set sig nødsaget til at lukke frem for at fusionere.
Ekstraordinære forhold ved beregning af variable tilskud
I lovforslagets §13a, stk. 8, gives Museumsnævnet mulighed for at undlade at medtage en periode i de tre-
årige beregningsgrundlag for det variable tilskud, såfremt der er tale om ”ekstraordinære forhold på
museet”. I lovens bemærkninger, fremgår det at det eksempelvis kan være længere perioder hvor museet
har været lukket for publikum grundet ombygning eller flytning. Dette er særdeles positivt, idet museer der
har gennemgået eksempelvis nødvendig renovering til at vedligeholde eller udvikle bygningsstandarden og
gæsteoplevelsen, ellers vil blive ramt uhensigtsmæssigt skævt i flere år, ud fra et niveau der ellers ikke vil
være retvisende for museets faktiske resultater. Det samme kan potentielt gælde nye museer der måtte
blive etableret, som søger statsanerkendelse.
Dog bør muligheden også gælde ved lovens ikrafttrædelse, da der er museer der har været lukket i perioder
inden for de senere år. Kulturministeren gives bemyndigelse til i §3, stk. 3 at anvende allerede foretagne
indberetninger for perioden 2019-2024 til bestemmelse af det variable tilskud fra den 1. januar 2025. Med
stk. 4 bemyndiges kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om beregning og indfasning af
driftstilskud fra lovens ikrafttrædelse til den 1. januar 2029.
5
Indberetning af data
Det er overordnet set glædeligt, at hensigten i loven samlet set er at mindske museernes administrative
byrder til indberetninger af data mv. Der bør samtidig tilstræbes en balance mellem enkelthed og
sammenlignelighed i indberetninger, men også mulighed for fremtidig udvikling af data der kan understøtte
relevante parametre.
Data der indberettes digitalt på de variable tilskudsparametre underlægges revisorpåtegnelse, og det er
således en nødvendighed, at der måles ensartet på tværs af museerne. Det er hensigten at besøgstal skal
omfatte besøg i udstillingen, såvel som deltagere til faglige arrangementer uden for og på museerne. Heri
ligger et klart behov for en klar definition i kommende bekendtgørelse. Der er således en række spørgsmål
der bør adresseres i den forbindelse.
Museerne er samfundsaktører der også i stadig højere grad har aktiviteter uden for museets mure, med
eksempelvis undervisningsarrangementer, pop-up udstillinger eller byvandringer og lignende. Det stiller
krav til at kunne opgøre besøgende retmæssigt og ensartet. Inde på museet kan der desuden være
forskellige måder at opgøre det relevante besøgstal. Mange museer er desuden værter for eksempelvis
møder eller private arrangementer der ikke tæller med i solgte billetter, men hvor gæsten stadig kan møde
fagligt indhold som led i deres besøg. Der er desuden museer der ifølge deres vedtægter opererer med
gratisdage, hvor museet kan tage imod gæster, som ikke har den store økonomiske formåen. Tilmed en
målgruppe, som der er politisk ønske om at udvide formidlingen til. Det er vigtigt, at sådanne målgrupper
også bliver omfattet af en opgørelse af besøgstal af alle der indløser billet til udstillingerne.
Med hjemmel i stk. 11, vil det være muligt via bekendtgørelse at justere krav til opgørelse og indberetning
af data, med henblik på eksempelvis at forenkle eller videreudvikle parametre i takt med
samfundsudviklingen. I den forbindelse, er det oplagt senere at vurdere muligheden for at lade digitale
besøgende indgå i besøgsparametre, eller måle på eksempelvis museernes evne til at nå socialt udsatte
grupper. Det er da positivt, at den politiske aftale specificerer, at der igangsættes en undersøgelse af
muligheden for at inddrage sådanne forhold på sigt.
DI opfordrer til, at eventuelle væsentlige justeringer af grundlaget for parametrene indgår i en politisk
drøftelse forud for en tilpasning i bekendtgørelse, da det kan have betydelig konsekvens for museernes
incitamenter og adfærd.
Opgørelse af indtægtsparametret i det variable tilskud
Museets indtægter fra deres kernevirksomhed indgår som et parameter i det variable tilskud jf. § 13, stk. 6,
nr. 3. Det er hensigten at museernes indtægt skal kunne sammenlignes ensartet på tværs, men indtægter
fra eksempelvis café og butik tælles ikke med. Tilskud fra kommuner indgår samtidig i parameteret. I
lovforslaget adresseres det ikke, hvorvidt fondsbevillinger bliver del af indtægtsparametret.
Fondsbevillinger er oftest, i sagens natur, relateret til særprojekter og udviklingsopgaver. Det kan være i
forbindelse med udstillinger, renoveringsprojekter eller nybyggeri. Der er dermed ikke tale om driftsrettede
indtægter, men fondsbevillingerne bidrager til at konsolidere museernes drift og kvalitet.
6
Kommunale tilskud
Inklusionen af det kommunale tilskud giver en dynamik hvor højere offentlige tilskud fra én hånd
(kommunen) udløser endnu højere offentlige tilskud fra anden hånd (staten). Det anerkendes, at det er en
vigtig målsætning af fastholde og potentielt udvide kommunernes engagement i de statsanerkendte
museer, så et højere statsligt tilskud netop samlet set styrker museumslandskabet, fremfor en potentiel
situation, hvor højere statslige tilskud til enkelte museer ville fordrive kommunale tilskud. Der er således
også i dag potentiale for at løfte visse kommuners engagement i de lokale museer, hvor eksempelvis
Københavns Kommune ikke støtter statsanerkendte museer i hovedstaden.
Kommerciel indtjening
Dog bør det samtidig være en målsætning at understøtte museernes indsats med kommerciel indtjening.
Her er gæsteindtjening den vigtigste indtægtskilde, men ved at ekskludere indtægter fra museernes
kommercielle indtjening fra café og butik, vil parameteret i mindre grad tilskynde større egenindtjening fra
forskellige kilder. Det kan eksempelvis også være private sponsorater og lignende. Denne udvikling har
været tilskyndet i årevis, som led i at gøre museerne mindre afhængige af offentlige tilskud. Det kan
desuden fremhæves, at muligheden for at spise på museet eller at besøge en butik med artikler relateret til
museets formidling, også kan betragtes som en uløselig del af den samlede museumsoplevelse.
Museerne har i forskellig omfang caféer og museumsbutikker, og har tilsvarende organiseret denne del af
deres virke på forskellig vis. Fra selv at stå for café og butik til ren bortforpagtning eller placering i
selvstændige selskaber. Her er aktuelle skattemæssige problematikker også en potentiel hæmsko for
udvikling. Det vanskeliggør sammenligning på tværs, men det bør ikke desto mindre tilstræbes.
Bygningsmæssige rammer
I lovforslaget stilles der krav om at museerne sikrer høj kvalitet i samlingsudvikling, vidensudvikling og
formidling. Herunder fremgår det, at det blandt andet stiller krav til at museerne har de fornødne
bygningsmæssige rammer til at kunne arbejde professionelt med samlinger og formidling. Det tidligere krav
om rimelig bygningsmæssig standard videreføres dermed indirekte. Dette er et både rimeligt og naturligt
krav til museerne.
Ekstraordinært høje udgifter til fredede bygninger mv.
Det bør i den forbindelse bemærkes, at en række statsanerkendte museer, såvel som potentielle
statsanerkendte museer, har betragtelige udgifter til vedligehold af fredede bygninger eller genstande.
Disse har dermed omfattende forpligtelser, som ikke direkte indgår i den aftalte tilskudsmodel. De fredede
bygninger eller genstande er både en udgiftsforpligtelse, hvor eksempelvis usynligt vedligehold kan være
vanskeligt at finde fondsfinansiering til, men kan også bidrage til et museums attraktionsværdi. Det er
således et væsentligt del af museernes driftsvilkår, hvor disse museer kan bruge op mod 50-60 pct. af
udgifter på vedligehold. Der er således museer, for hvem løbende restaurering og ekstraordinær
vedligehold pådrager så omfattende løbende driftsudgifter, at de vanskeligt kan omfattes af det mulige
driftstilskud. Museerne indberetter andel af budget på bygningsdrift, og der er dermed tilgængelige data til
rådighed. Det er introducerer derfor en skævhed, at der ikke tages højde for dette parameter i modellen.
7
Løft af samlingsforhold
En anden gruppe museer har samlingsforhold der nødvendiggør et løft, og hvor der mangler økonomi til at
arbejde med vedligehold og bevaring af samlingen. Det kan dog være vanskelige at finansiere denne type
arbejde sammenlignet med udstillingsarbejde. Der kan således være museer hvor der kan være behov for
eksempelvis et forhøjet grundtilskud eller anden finansiering i en afgrænset periode for at løfte
samlingskvaliteten, men dette er ikke adresseret i den fremlagte model. Det bør derfor parallelt overvejes,
hvordan denne type opgaver hos museerne kan understøttes.
Lige vilkår for grundskyld
DI mener derudover, at et greb til blandt andet at understøtte museernes udvikling på dette punkt, er at
ligestille museernes vilkår for betaling af grundskyld. Det er i dag op til kommunerne, om de ønsker at
fritage museer fra at betale grundskyld. Det giver ulige skattemæssige forhold mellem museerne, hvor
eksempelvis statsanerkendte museer i hovedstaden både er tynget med omfattende beskatning via
grundskyld, og samtidig ikke modtager kommunale tilskud.
Indplacering i intervaller på variabelt tilskud og afgrænsning af forskning
Jf. § 13a, stk. 7, skal museernes indberetninger inddeles i intervaller på de variable tilskud af hver fem pct.
af museerne, hvor de højeste intervaller får de højeste tilskud. Det bør i den forbindelse være et
opmærksomhedspunkt, om spredningen på forskningspublikationer mellem museerne muliggør en
tilstrækkelig opdeling i fem-procentintervaller, idet mindstekravet er fastlagt til et relativt lavt antal
publikationer. I modsat tilfælde bør nærmere bekendtgørelse der specificerer kriterier, søge at adressere
indplaceringer i tilfælde af mindre spredning.
Det kan i øvrigt bemærkes, at det fleksible kriterie med forskningspublikationer, der både kan omfatte
hoved- og medforfattere til publikationer, må forventes at stimulere øget anvendelse af
forskningssamarbejde både mellem museerne og med andre aktører. Det er en positiv tilskyndelse i
modellen.
Regulering af støtte
Det antages, at der også fortsat vil være en prisregulering af museernes driftstilskud med afsæt i
finansministeriets skøn for pris- og lønudviklingen. DI opfordrer til, at denne regulering sker for både de
faste og de variable tilskudselementer. Inflationen har således i øjeblikket store konsekvenser for
prissætning af varer og ydelser, som mærkes i museernes drift. Det bør så vidt muligt sikres, at denne
regulering følger den aktuelle pris- og lønudvikling. Erfaringen er således, at driftstilskuddet over en
årrække er sakket bagud sammenlignet med den faktiske udvikling. Det lægger over tid et pris på
museernes økonomi.
8
Udviklingspuljen
I lovforslagets § 17b, stk. 2, gives kulturministeren bemyndigelse til at ”fastsætte nærmere regler om
ansøgningsberettigede museer”, med henvisning til hvilke museer der kan søge tilskud til udvikling. Dette
kan således specificeres nærmere i bekendtgørelse.
I den politiske aftale indgår en hensigt om, at udviklingspuljen skal målrettes museer i kategori 1-3. Det står
dog ikke klart, hvorfor denne afgrænsning bedst muligt bidrager til udvikling blandt museerne. Typen af
projekter der nævnes i den politiske aftale, er eksempelvis indsatser til at nå underrepræsenterede
brugergrupper eller udvikling af partnerskaber udenfor museets egne besøgssteder. Denne type projekter
kan i lige så høj grad være relevante for museer i kategori 4 eller 5, og inkludering af alle museer som
potentielle ansøgere, kan således også motivere til samarbejde på tværs af kategorier og dermed størrelse.
Tilbagekaldelse af statsanerkendelse
Statsanerkendte museer der ikke lever op til kravene for statsanerkendelse, foreslås at få en periode på op
til to år til at opfylde vilkårene. Jf. § 20, stk. 1, nr. 2, vil nævnet kunne vurdere, hvorvidt museet vil skulle
have en periode til at opfylde vilkårene, eller om der vil skulle ske tilbagekaldelse af statsanerkendelse. I
lovens bemærkninger fremgår det således, at ”der vil i særlige tilfælde kunne tænkes behov for at fastsætte
en kortere eller ingen frist for at rette op på forhold, som vil medføre, at et museum ikke kan opfylde
vilkårene. Særligt vilkår om høj kvalitet og nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt, f.eks.
hvis der konstateres risiko for, at genstande i samlingen kan tage uoprettelig skade”.
Som det derefter fremgår, er det også naturligt at det forventes at museet hurtigst muligt træffer
nødvendige foranstaltninger, og at der ikke kan stilles en toårig frist. Et museum der står i en sådan kritisk
situation, bør dog også have et rimeligt perspektiv for at rette op på de nødvendige forhold, uden at der
dermed sker øjeblikkelig fratagelse af statsanerkendelse. Det bør være muligt for museumsnævnet, idet
der gives mulighed for, i ekstraordinære situationer, at undtage en periode ved vurdering af om vilkårene
er opfyldt.
kum@kum.dk
21. august 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af Museumsloven
(Gennemførelse af en museumsreform)
Den akademiske fagforening DM, der organiserer akademierne på museerne, vil gerne afgive
et høringssvar til udkastet til lov om ændring af museumsloven.
For det første, fordi museumsloven spiller en helt central rolle for tusinder af vores
medlemmers arbejdsliv.
For det andet, fordi vi fra vores medlemmer og tillidsfolk overalt i det danske
museumslandskab har fået talrige input til arbejdet med museumsreformen og ændringerne i
museumsloven, der har baggrund i den hverdagspraksis, de har på museerne.
Og for det tredje, fordi vi i DM har fulgt arbejdet med en museumsreform fra arbejdsgruppens
rapport ”Anbefalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud” til den
politiske stemmeaftale ”Museumsreform: En generationsinvestering i vores fælles fortælling”
fra 16. maj 2024.
Overordnede kommentarer:
DM finder det positivt, at samtlige af Folketingets partier står bag aftalen om en
museumsreform, og DM vil gerne rose partierne for, at reformen kommer med en markant
tilføjelse af økonomiske midler. Dermed kan museerne bygge videre på deres allerede store
succes med at tiltrække besøgende til museerne i hele landet.
DM vil gerne kvittere for, at partierne i aftalen tilkendegiver en klar forventning til, at de
statsanerkendte museers bestyrelser naturligvis skal sikre, at museumsdriften foregår i respekt
for den danske tradition om ordnede forhold for deres ansatte. Den forventning har DM også.
Det er gennem ordentlige løn -og arbejdsvilkår, at de ansatte vedvarende kan levere
kvalitetsopgaver og oplevelser af høj museumsfaglig karakter til museernes gæster.
DM vil endvidere også bakke op om, at de statsanerkendte museers hovedopgaver som
beskrevet i forslaget til ændring af §2, stk. 1, forenkles til at være "samlingsudvikling,
vidensudvikling og formidling". Denne forenkling forudsætter imidlertid, at loven samtidig
stiller krav om eksistensen af stærke og fagspecifikke kompetencer på museerne til at kunne
indholdsudfylde den bredere ramme for opgaveløsning, som forenklingen forudsætter. Dette
kommenteres der yderligere på nedenfor.
Samtidig er det i forbindelse med forenklingen helt afgørende, at den nye bestemmelse i
praksis også bliver forvaltet således, så opgaverne fortsat har en ligeværdig prioritering.
Ligesom det er afgørende for det fremtidige høje kvalitetsniveau, at det fortsat er faguddannet
personale, der står for opgaverne, uagtet at det nu formuleres som ”de nødvendige
kompetencer” i lovudkastet. DM deler partiernes ambitioner om, at der skal være gode
museumstilbud i hele Danmark, og støtter derfor, at der er en differentiering af kravene for at
opnå at få status som statsanerkendt museum på de mindre øer.
Tilsvarende deler DM partiernes ønske om, at det statslige tilskud suppleres af kommunale
tilskud, og at en aktiv kommunal opbakning til museerne er ”vitale for de lokalsamfund, de
ligger i”, samt at der fortsat er adgang til spændende museumstilbud i alle dele af landet. Det
er derfor vigtigt, at der i den evaluering om 5 år af det særlige prioritetstilskud, som er politisk
bestemt, også ser på udviklingen i kommunernes økonomiske opbakning til museer i deres
nærmiljø.
DM er tilhænger af armslængdeprincippet, da det betyder en sund arbejdsdeling mellem de
politiske beslutningstagere, der udstikker de overordnede rammer, og et bevillingsnævn, der
har kompetencerne til fagligt funderede vurderinger.
Konkrete forslag og kommentarer:
Museumsnævnet:
DM støtter lovforslagets afsnit om oprettelse af et museumsnævn, som har de nødvendige
museumsfaglige kompetencer, herunder både høj museumsfaglig ekspertise til de tre
kerneopgaver og deres indbyrdes forbundethed - samling, viden og formidling - et solidt
kendskab til museumsdrift og et kendskab til det samlede museumsvæsen.
Imidlertid savner DM, at det i forslaget til lovændring angående nedsættelse af et
museumsnævn sikres, at den bredde, der præger fagligheden i det danske museumslandskab,
også er repræsenteret i nævnet.
Derfor foreslår DM, at det i forslaget til §19., stk. 2, tilføjes, at ”Medlemmerne skal tilsammen
besidde høj museumsfaglig ekspertise inden for museernes opgaver, der inkluderer viden om
såvel samlingsvaretagelse, forskning og formidling inden for kulturhistorie, kunsthistorie og
naturhistorie.”
Samtidig vil DM også foreslå, at der i loven indføres mulighed for at appellere
museumsnævnets afgørelser til voldgift, forestået af Kulturministeriet.
I lovudkastet får museumsnævnet beslutningskompetence til fremover at indplacere de enkelte
statsanerkendte museer på grundtilskudskategori 1 -5 afhængig af betydningen af museets
samling.
I forbindelse med stemmeaftalen og det lovforberedende arbejde er alle de statsanerkendte
museer blevet placeret i kategori 1 - 5 efter kriterier og vurderinger, der ikke er offentlig kendt
og dermed ikke gennemsigtige. Disse indplaceringer bliver det først muligt at ansøge
museumsnævnet om at ændre fire år efter lovens ikrafttræden. Det er en meget lang
indfasningstid, og den kunne med fordel halveres.
Der er endvidere behov for en konkretisering af, hvordan ”samlingens betydning for det
samlede museumsvæsen” i forhold til museernes placering i grundtilskudskategorier kan
vurderes. Det er afgørende, at museumsnævnets kriterier og vurderinger offentliggøres, så der
fremover vil være fuld gennemsigtighed i begrundelsen for de enkelte museers indplacering i
grundtilskudskategorierne.
Gennemsigtighed er i den forbindelse vigtigt, når det kommer til museumsnævnets afgørelser,
så museerne ved, om og hvor der kan være potentiale for at flytte sig mellem kategorierne.
Dermed kommer grundtilskuddet på linje med de variable tilskud med fire parametre, som
både er kendt af museerne og offentligheden.
Kompetencer på museerne
Netop det forhold, at der lægges op til at forenkle beskrivelsen af museernes lovpligtige
opgaver og dermed fortolke museumsarbejde mere bredt, gør det samtidig desto mere
afgørende, at museerne fremtidigt er forpligtet til at have kompetent, faguddannet personale
ansat for at sikre løsningen heraf. Med den tekst, der p.t. fremgår af lovforslaget, vil dette
imidlertid ikke blive sikret, idet forslaget specifikt fjerner lovens hidtidige bestemmelse om, at
Danmarks kultur- og naturarv skal varetages af faguddannet personale.
Dette kan føre til meget væsentlige skader på kultur- og naturarven og til, at historie, der kan
og bør binde det danske samfund sammen med internationale udsyn, går tabt for eftertiden.
Dermed vil det danske samfund miste en stor del af den faglige gevinst, der bl.a. er produktet
af det danske statstilskud til museerne.
DM vil derfor foreslå, at den hidtidige formulering i lovforslagets §14, stk. 1, 6) ændres til: ”
Statsanerkendte museer skal have de nødvendige kompetencer og faguddannet personale til
at opfylde vilkårene i nr. 1-12, til at varetage de museumsfaglige opgaver i § 2, stk. 1, og skal
have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt”.
21. august 2024
Museumsdirektøren
Side 1 af 4
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt til kum@kum.dk
Høringssvar fra Den Gamle By til forslag til lov om ændring af
Museumsloven (gennemførelse af en museumsreform)
Gennem en længere årrække har den danske museumsverden efterlyst en
mere gennemskuelig og retfærdig model for fordeling af statens tilskud til
museerne, som bedømmer museerne på det, de leverer - fremfor på hvor i
landet de ligger og hvilke politiske kontakter, de gennem tiden har haft.
I dag er tilskudssystemet således præget af mange uigennemskuelige
forskelle mellem ret sammenlignelige museer, baseret på det enkelte
museums tilskudshistorik. Endvidere er tilskudssystemet i dag udynamisk,
fordi der hverken er reelle muligheder for statsanerkendelse af nye museer
eller for at fratage museer, der ikke løser deres opgave tilfredsstillende, deres
statsanerkendelse. Endelig har det længe været tiltrængt med en forenkling
og modernisering af museernes opgavebeskrivelser.
Det forslag til ændring af Museumsloven, som nu er i høring, opfylder på
lange stræk netop de ønsker. Overordnet set mener Den Gamle By derfor, at
forslaget peger fremad og giver de danske museer de rigtige incitamenter til
at udføre den meget vigtige rolle de har i samfundet: At bidrage til en
forankring og et stærkt fællesskab og give danskerne en bevidsthed om hvem
de er, hvor de kommer fra, og hvor de er på vej hen.
Det nye tilskudssystem, som der er lagt op til, lægger således op til at
anerkende de museer, der løser den opgave godt. Som er i stand til at
tiltrække mange mennesker, som påkalder sig interesse nok i det øvrige
samfund til at de vil støtte dem økonomisk, og som er gode til at skabe
interesse hos børn og unge, fremtidens museumspublikum.
De tre tilskudsparametre giver museerne en klar retning for, hvor de navnlig
skal forbedre og udvikle sig, hvis de ønsker at stige i statstilskud. Og det er
helheden og den samlede evne til at løse opgaven, det gælder, ikke
enkeltstående parametre. Det er klogt. Et godt museum uden besøgende er
ikke noget værd, og et dårligt museum med mange besøgende er heller ikke
noget værd.
Samtidig sikrer reformen et mere stabilt økonomisk grundlag for mange
museer, hvilket også er til gavn for det samlede danske museumslandskab.
Den Gamle By kan derfor overordnet tilslutte sig indholdet i forslaget til
ændring af Museumsloven og vil gerne anerkende den vilje til at prioritere
kulturen, som kulturministeren og partierne bag aftalen om
museumsreformen her har bevist.
Samtidig håber Den Gamle By, at museumsreformen kan ses som
startskuddet til en periode med mere aktiv politisk opmærksomhed omkring
museernes vilkår, hvor der hen af vejen på grundlag af den nye model kan
arbejdes videre med en række elementer, og den dynamik, som har været en
vigtig målsætning med reformen, også vil afspejle sig i, hvordan man
vurderer museernes samlinger i den kategorisering, der er taget
udgangspunkt i.
På denne overordnede baggrund vil Den Gamle By gerne kommentere enkelte
elementer i forslaget til lovændring:
Større transparens og dynamik i indplacering i
grundtilskudskategorier
I den nye tilskudsmodel er museerne blevet indplaceret i
grundtilskudskategorierne 1-5 baseret på en vurdering af betydningen af
deres samling opdelt i henholdsvis lokal betydning, regional betydning,
national betydning, særlig national betydning eller international betydning.
Der er således grundlæggende tale om model, der anerkender, at vi har
museer på forskellige niveauer i Danmark, som udfylder forskellige roller. Vi
har internationale fyrtårne, vi har museer af national betydning og vi har
museer, som først og fremmest har lokal eller regional relevans. Og de skal
alle have klare incitamenter til at udfylde deres rolle i museumslandskabet så
godt som muligt.
Det er imidlertid Den Gamle Bys opfattelse, at grundlaget for denne
indplacering burde være mere transparent, ikke mindst fordi den
repræsenterer en meget afgørende del af baggrunden for det samlede
tilskudsbeløb, som det enkelte museum ender med: Indplacering i niveau 1
udløser et grundtilskud på 1,5 mio. kr., niveau 2: 2,5 mio. kr., niveau 3: 3,5
mio. kr., niveau 4: 10,5 mio. kr. og niveau 5: 23 mio. kr.
Det fremgår, at indplaceringen er sket på baggrund af ”rådgivning om
betydning af museets samling foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen som
ministerbetjening”, hvilket indebærer, at grundlaget for museernes
indplaceringer er undtaget aktindsigt. Baggrunden for indplaceringerne
kendes derfor ikke.
Den Gamle By deler opfattelsen af, at et museums samling er dets
væsentligste eksistensberettigelse og kernen i dets interesse for og tilbud til
det omgivende samfund. Imidlertid fremstår vægtningen og vurderingen af
samlingernes betydning både uklar og uigennemtænkt.
Man må, altså uden at kende det præcise grundlag for indplaceringen af
museerne i de fem kategorier, forstå det sådan, at den vurderer samlingernes
geografiske betydning fra lokal til international baseret på, hvor museets
genstande kommer fra. Altså ikke samlingens betydning i et geografisk
perspektiv, men baseret på, hvor genstandene kommer fra. Men samlingens
geografiske oprindelse siger jo reelt ikke noget om dens betydning, hverken
nationalt eller internationalt. Derimod kan en samling, som alene er opstået i
Danmark, godt have stor international betydning og kan tjene som inspiration
i andre kulturer ved udlån af genstande og samarbejder om udstillinger,
forskning og projekter. Og denne udveksling og betydning handler om andet
end ejerskab.
Den Gamle By er således et af Danmarks absolut mest internationalt kendte
og anerkendte museer, og er en del af den tidligste skandinaviske
frilandsmuseumstradition, der siden har præget det internationale
museumslandskab, og som repræsenterer en banebrydende og involverende
interesse for almindelige menneskers liv, som ikke var set tidligere.
Udover større transparens om grundtilskudskriterierne er det væsentligt, at
der er mulighed for at få ændret sin kategorisering. Den Gamle By har noteret
sig, at det kommende museumsråd vil kunne tage stilling til en ændret
kategorisering af museerne, og håber meget, at museumsrådet vil tage denne
opgave meget seriøst.
Den Gamle By har ligeledes noteret sig, at det af lovforslagets § 13 a, stk. 11
fremgår, at kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om kriterier
for indplaceringen, og finder også, at dette ville kunne være en fordel. Det vil
kunne etablere et mere objektivt og mindre skønsmæssigt grundlag for
tildelingen af grundtilskud, herunder etablere en nærmere afklaring af, hvad
nationalt ansvar og international betydning indebærer.
Større klarhed om baggrunden for de politiske prioritetstilskud
Som nævnt ovenfor har en væsentlig del af problemet med det nuværende
tilskudssystem været, at det baserer sig på historik, som i dag er ret
irrelevant, samt enkeltmuseers evne til at skaffe sig politisk velvilje i
bestemte forhandlingsforløb tidligere. Samtidig har de museer, som indtil nu
har baseret deres økonomi meget på midlertidige bevillinger, haft en
grundlæggende usikkerhed om deres fremtidige økonomi.
Disse problemer er i mindre grad blevet videreført i det nye system i kraft af
de politiske prioriteringstilskud, som er fordelt efter grundlæggende uklare
kriterier, og som for visse museers vedkommende udgør en ganske betydelig
del af det samlede tilskud. Dette undergraver systemets transparens og
objektivitet, og det skaber desuden en grundlæggende usikkerhed om disse
museers fremtidige økonomi, såfremt fordelingen af de politiske
prioritetstilskud ændres i fremtiden.
Den Gamle By har i den forbindelse noteret sig, at fordelingen af det politiske
prioritetstilskud vil blive evalueret efter en periode på fem år, og håber, at det
ved denne lejlighed vil blive overvejet at fordele en mindre del af samlede
tilskudsbeløb som politiske prioritetstilskud.
Brug af museernes kvalitetsvurderinger
Som nævnt mener Den Gamle By, at de tre variable tilskudsparametre
besøgstal, økonomi og evne til at tiltrække børn og unge, giver god mening
og rummer et væsentligt incitament for museerne til at bidrage aktivt til det
omgivende samfund. Hvis Den Gamle By skal pege på en enkelt, supplerende
ting, som i fremtiden kunne indtænkes i tilskudssystemet, så ville det være
også aktivt at anvende de kvalitetsvurderinger, som alle statsanerkendte
museer gennemgår med jævne mellemrum, som et supplerende parameter.
I kvalitetsvurderingerne får museerne en samlet vurdering af hele deres
virksomhed, som placerer dem på fire niveauer: Meget tilfredsstillende,
tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende.
Det vil i den forbindelse være oplagt, at de museer, som der skal have det
højeste tilskud, også bør vurderes på topniveau i kvalitetsvurderingerne,
mens de museer, der får en decideret utilfredsstillende vurdering,
grundlæggende ikke bør modtage tilskud fra staten. Den Gamle By finder, at
dette bør være et af de temaer, som der kan arbejdes videre med i de
kommende år.
Den Gamle By står naturligvis til rådighed for en nærmere uddybning af
ovenstående synspunkter, og ser frem til at følge debatten i forbindelse med
lovbehandlingen, og herefter at se museumsreformen fungere i praksis.
Med venlig hilsen
Julie Rokkjær Birch
Museumsdirektør
1
MUSEUMSLOV
HØRINGSSVAR FRA 3 KUNSTMUSEER
d. 22. august 2024
På vegne af HEART - Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum
og Esbjerg Kunstmuseum fremsendes hermed et høringssvar til forslaget til lov om
ændring af museumsloven.
Overordnet set vil vi fremhæve, at der er en iøjnefaldende diskrepans mellem
intention og udmøntning. I bemærkningerne til loven anføres det bl.a. som “et centralt
mål for staten at understøtte alle statsanerkendte museers høje kvalitet i opgavevare-
tagelsen” (p. 50). Men grundtilskuddet fordeles udelukkende ud fra en skønsmæssig
vurdering af samlingernes betydning og ikke af den samlede opgavevaretagelse,
ligesom incitamentstilskuddene ikke fordeles på baggrund af kvaliteten af museernes
performance, men alene ud fra forskellige kvantitative parametre.
Dette vil blive uddybet i det følgende, hvor især den nye tilskudsmodel vil blive
behandlet.
Ny tilskudsmodel
1. Differentieret grundtilskud
Kategorisering: samlingernes betydning
Forenklingen af opgavevaretagelserne i tre områder, samlingsudvikling, vidensudvik-
ling og formidling synes – ligesom vægtningen af sammenhængen mellem dem – at
være en relevant forbedring i et moderne museumslandskab. Som der står i udkastet,
understøtter forenklingen udviklingen i museernes rolle og vil i højere grad ”afspejle
den måde, museerne arbejder på i dag” (p. 13). Så meget desto mere forkert virker det,
at man udelukkende baserer placeringen af museerne i kategorierne 1-5 på en tilsyne-
ladende ugennemsigtig vurdering af en samlings betydning, og ikke forholder sig til
hele museets betydning for borgerne og for samfundet. Museer ER jo netop ikke deres
samlinger. De er betydelig meget mere end netop deres samlinger, hvilket også klart
understreges flere gange i udkastet til bemærkninger til museumsloven, hvor den
grundlæggende nye måde at fordele statens tilskud på skal “understøtte museernes
samfundsmæssige rolle” (p. 9). Der er altså en klar modsætning mellem det, man
intenderer, og det, man gør.
Løsningsforslag
Alle museer er siden 00’erne blevet grundigt kvalitetsvurderet et par gange for vores
opgavevaretagelser af Slots- og Kulturstyrelsen. Så grundigt, at det hver gang varede to
år, inden den endelige kvalitetsvurdering forelå. Disse konklusioner ville være enkle at
anvende. Når man i stedet vil fordele 70% af statstilskuddet udelukkende ud fra en
2
skønsmæssig vurdering af samlingernes betydning, har man derfor valgt et meget
snævert og usikkert grundlag at basere fordelingen af grundtilskuddet på.
Arbejdsgruppen fremlagde ellers to modeller, der begge tog afsæt i opgavevaretagel-
serne. Med udgangspunkt i kvalitetsvurderingerne og den fra museernes og ODM’s
side foretrukne byggeklodsmodel ville man ret enkelt kunne foretage kvalitative vurde-
ringer, der seeder museerne på en mere tidssvarende og relevant måde i forhold til
deres opgavevaretagelse og betydning.
2. Variabelt incitamentstilskud
Kvantitet / kvalitet
Incitamentstilskud kan – som noget ekstra – gives inden for fire områder, besøgende,
børn og unge, indtægter, fagfællebedømte forskningspublikationer. Ingen af dem
bedømmes kvalitativt. Tværtimod er de alle kvantitative, hvilket for os at se vil øge
uligheden mellem museerne. For det er kun de museer, der performer kvantitativt godt
blandt den øverste halvdel af museerne inden for hvert parameter, der kan komme i
betragtning til disse tilskud. Museerne tvinges således til at konkurrere indbyrdes, både
for at ligge i den øverste halvdel og for at opnå så højt et variabelt tilskud som muligt.
Det forventes, at museerne som hidtil vil samarbejde om de faglige opgaver (p. 14),
men det er svært at forestille sig et frugtbart samarbejde med disse konkurrenceparame-
tre som vilkår for yderligere tilskud og fordeling af de resterende midler. Også her er
der således en stor diskrepans mellem intention og udmøntning. For det er et udtalt
ønske i udkastet at sikre en “høj kvalitet i opgaveløsningen” (p. 23) ved “at museerne
fortsat indgår i relevante faglige miljøer”, bl.a. “på tværs af museumssektoren”, og at
museeerne “samarbejder om samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling” (p. 50).
Men ved udelukkende at lade kvantitative parametre ligge til grund for tildelingen af
incitamentstilskuddene fremmer man populismen og får museerne til at gå efter de
lavest hængende frugter. Det kan få den utilsigtede og uheldige konsekvens, at muse-
ernes relevans udhules og museumslandskabet skævvrides på en uretfærdig måde – en
skævvridning, der kun forstærkes af, at man ikke tildeler de variable tilskud blandt de
bedst performende museer inden for hver kategori, men samlet set, på tværs af katego-
rierne. Mindre museer vil nemlig således have mere begrænsede muligheder for at få
del i tilskuddene. Som det er lige nu, viser en beregningsmodel foretaget af Sorø
Kunstmuseum, hvordan et museum i fx kategori 2 i gennemsnit får 1,1 mio kr. i
initaments-tilskud, mens et museum i kategori 1 får 280.000 kr. (se vedlagte regneark).
Besøgstal:
Når det gælder betydningen af museernes besøgstal, er det tydeligt, at dette parameter
opfattes som objektiveret, hvilket det jo slet ikke er. For museernes betingelser er vidt
forskellige. Der er stor forskel på den geografiske beliggenhed, på de demografiske
forhold, på konkurrencen fra oplevelsesindustrien og på museernes fysiske rammer. De
3
kan være bygget sammen med andre kulturinstitutioner, og de kan have parker eller
haver på deres matrikler, hvor besøgende regnes med i den årlige opgørelse. Således er
det et faktum, dels at museerne på baggrund af deres meget forskellige vilkår opgør
deres besøgstal vidt forskelligt, dels at de pga demografien ikke har lige mulighed for at
opnå store besøgstal.
Når museer sprænger de fysiske rammer og rækker direkte ud til borgerne, bør det
tælle med – når de laver udstillinger i byens rum og i parker, på torve og i bygninger,
der ikke ligger på museets matrikel – når de opsøger publikum der, hvor de er, og laver
formidlingstiltag i daginstitutioner og klasselokaler. På den måde inddrager museer
dem, der opholder sig dér eller færdes i byrummet på en engagerende måde og får
dem til at se deres omgivelser med et nyt blik. For i sådanne tilfælde spiller museerne
en stor og markant rolle uden for sine mure. Da det kræver lige så meget både kvalita-
tivt og ressourcemæssigt at agere uden for museets matrikel som inden for, bør besøgs-
tallet nuanceres som parameter og outreach-aktiviteter betragtes som ligeværdige med
andre museale tiltag i et demokratisk velfærdssamfund. I materialet er dette kun spora-
disk nævnt i en svært forståelig passus (p. 39). Det bør være et fokusområde.
Løsningsforslag
For at undgå at øge uligheden mellem museerne bør incitamentstilskuddene tildeles de
50% bedst performende museer inden for hver enkelt kategori. Man kunne oven i
købet udligne skævvridningen yderligere med en differentieret procentvis fordeling,
således at museerne i kategori 1 får en procentfordeling, der er betydelig større end i
kategori 5, spændende fra fx 70% i kategori 1 til 40% i kategori 5.
Kvantitative parametre som besøgstal (herunder andel af børn og unge), indtægter og
forskningspublikationer er væsentlige, men bør relativeres. Inden for andre områder
end museumsverdenen kompenseres der for ulige demografiske betingelser. Det gæl-
der bl.a. tilskud pr. elev i gymnasieskolen, såvel som kommunale udligningsordninger.
Brugbare modeller foreligger således allerede og bør også anvendes i opgørelser af
besøgstal. Men i nærværende udkast er det udelukkende ø-samfunds særlige vilkår, der
kompenseres for (bl.a. p. 52).
Mht andelen af børn og unge i besøgsstatistikken giver dette kvantitative parameter kun
mening, hvis man samtidig vægter kvaliteten af det, museerne laver for og med børn og
unge. Et lignende kvalitativt parameter bør lægges til grund for forskningen. Ud over
fagfællebedømmelsen skal der som minimum skelnes mellem en forskningsartikel, en
hovedartikel og en monografi.
Øvrige bemærkninger
1. Faglighed
Med det intenderede høje ambitionsniveau i museumsreformen er det risikabelt at
ændre ”faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde”, til
4
”nødvendige kompetencer”, som er en meget bredere betegnelse, der ikke behøver at
inkludere et fagligt grundlag.
Museerne bygger hele deres identitet og opgavevaretagelse op på et substantielt, fagligt
grundlag. Uden en solid, faglig viden om det, man erhverver, kan man ikke lægge en
klar linje for samlingen, og uden en solid, faglig viden om det, man vil formidle, bliver
formidlingen overfladisk. Dette fremgår også klart af den nye opgavefordeling. Så hvis
man vil styrke museet som institution, skal der være overensstemmelse mellem det, der
vides, og det, der vises – mellem det, der samles og det, der vides om det. For os at se
er dette en nødvendig forudsætning for at kunne generere den udvikling og dynamik
inden for såvel det enkelte museum som hele museumslandskabet, der netop er en af
de erklærede intentioner bag reformen (bl.a. p. 13 og 15).
2. Transparens og retfærdighed
Formålet med reformen var at lave en “transparent” og “retfærdig” fordeling af statstil-
skuddene (p. 9, 17). Det er desværre svært at se nogen af de to begreber reflekteret i
selve udmøntningen, der stik imod alle de gode hensigter synes at etablere en ny form
for tilfældighed i fordelingen af statslige midler til museerne i stedet for den, reformen
skulle gøre op med. Samtidig har modellen for fordelingen af midlerne en ganske vist
uintenderet, men indbygget ulighed, der vil skabe et A-hold og et B-hold blandt
museerne og puste til modsætningen mellem land og by.
Vi anbefaler derfor, at man gennemarbejder selve fordelingsgrundlaget og får intention
og udmøntning til at stemme overens. Kun på den måde kan den tilsigtede udvikling af
museumslandskabet og en nogenlunde retfærdig fordeling af midlerne opnås.
Pva HEART: dir. Holger Reenberg, Holstebro Kunstmuseum: dir. Anders Gaardboe
Jensen og Esbjerg Kunstmuseum
Venlig hilsen,
Inge Merete Kjeldgaard
Direktør
Esbjerg Kunstmuseum
imk@eskum.dk,
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: Chefkonsulent Anna Sofie Gissel
Pr. e-mail: kum@kum.dk
23. august 2024
Høring – forslag til lov om ændring af museumsloven
Tak for muligheden for at kommentere ovennævnte høring. Vi har følgende bemærknin-
ger:
Af § 13 b fremgår det, at indberetningerne skal være ledsaget af en revisorerklæring, og
det fremgår, at der vil blive udformet et revisorparadigme af Slots- og Kulturstyrelsen,
efter behov med revisorfaglig bistand.
Det kunne overvejes, om det skulle fremgå direkte af museumsloven:
• Om indberetninger i alle tilfælde skal ledsages af en revisorerklæring ud fra
størrelse af data
• Om der skal indsættes grænser for, hvornår revisor skal udarbejde en erklæ-
ring med ingen grad af sikkerhed, begrænset sikkerhed eller høj grad af sikker-
hed.
Det kunne overvejes, om den mest relevante revisorerklæring er aftalte arbejdshandlin-
ger.
Det fremgår, at: kravet om revisorerklæring kan give en øget udgift til revision, ligesom
det nuværende krav om samlingsrevision antages at gøre, men denne vurderes at blive
begrænset.
Hvis revisor ikke skal udføre revision, bør revision udgå og erstattes med det arbejde,
som revisor skal udføre.
Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgs-
mål eller uddybning.
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Fagchef for revision og regnskab, statsaut. revisor
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt
Heringssvar til forslag til lov om zendring af
Museumsloven
Tak til Kulturminister Jakob Engel-Schmidt for at lande en bred aftale om
en museumsreform.
En museumsreform, som vii Furesg@ har set frem til og som rummer gode
takter. Herunder indgar ikke mindst et tilskudssystem, der introducerer en
ny made at fordele det statslige driftstilskud til de statsanerkendte museer
pa, fremmer incitament, seetter retning og bidrager til at sikre en hajere
grad af gennemsigtighed i forhold til fordeling af de statslige midler.
| Fures@ Kommune er det selvejende museum Fures@ Museer, en hoved-
aktor pa kulturomradet. Museet star steerkt forankret pa sine to ben — lo-
kalmuseet med sit lokale sigte og sit faglige udgangspunkt i vores lokale
historie, og Immigrantmuseet med sit naturlige nationale sigte og sit fag-
lige udgangspunkt i den danske migrationshistorie. Tilsammen supplerer
de to museer hinanden og veever deres respektive emner og sigte natur-
ligt sammen. Begge museer oplever stigende besgegstal og understatter,
med sin involvering af civilsamfundet, steerke feellesskaber pa tveers. Fu-
res@ Kommune og Fures@ Museer har et steerkt og teet samarbejde om
drift og udvikling, en styrke der ogsa er blevet fremheevet i Kulturstyrel-
sens kvalitetsvurderinger af Fures@ Museer.
Immigrantmuseet har de senere ar taget initiativ til og gennemfert veesent-
lige og omfattende samtidsindsamlinger, der har sikret vigtig dokumenta-
tion af skelszettende begivenheder for eftertiden. Herunder har museet
blandt andet foretaget indsamling og dokumentation af de evakuerede af-
ghanere og de fordrevne ukrainere — begge indsamlinger med et nationalt
sigte. Senest har museet taget initiativ til at indsamle og dokumentere
1960’ernes og 1970’ernes gzestearbejderes historie. Museet har dermed
sikret og bevaret et vaesentligt bidrag til Danmarks historie, for det blev for
sent. | museets samlinger findes nu gzestearbejdernes personlige forteel-
linger, genstande, private brevsamlinger og familiealbums. Dette er en
kaempe indsats og et fokusomrade, som ingen andre museer har pataget
sig. En indsats, der, ligesom sa mange af museets andre initiativer, seetter
menneskene i fokus og giver dem en stemme og en plads i vores feelles
nationale historie.
~€&
s
Re
FURES®
KOMMUNE
21. august 2024
Fures@ Kommune
Stiager 2
3500 Vzerlase
TIf.: 7235 4000
Kontakt:
mail@fureseo.dk
Abningstider:
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17
furesoe.dk
ry FURES®
SS KOMMUNE
Vi oplever, at museets szerlige fokus pa dansk indvandring — et aktuel og
relevant samfundsemne — og dets insisteren pa vidensdeling, inddragelse
og samskabelse i formidlingen betyder, at museet ogsa tiltraeekker mal-
grupper, som sjzeldent bes@ger museer. | kglvandet pa museets anmel-
derroste udstilling om de danske gzestearbejdere oplever museet en
steerk stigning af besagende med indvandrerbaggrund. Mange har bidra-
get til museet, og flere har involveret sig som frivillige. Skoletjenesten ud-
meerker sig ved, at bern og unge, fra bernehaver til universitetshold, del-
tager i forlab og undervisning. Dialoger med museets udstillingsveerter —
mange med migrationsbaggrund — er efterspurgte af de besggende. Vi
oplever, at museet tilbyder de besagende hgj kvalificeret viden og ople-
velser, baseret pa museets indsamlings- og dokumentationsarbejde, nati-
onale og internationale samarbejder, pulje- og fondsstettede projekter
samt fagfeellebedgmte forskning. Immigrantmuseet fungerer dermed som
et vigtigt madested og rum for demokratisk samtale.
Vi undrer os over, at Immigrantmuseets veesentlige og relevante arbejde
med sit tydelige nationale sigte tilsyneladende ikke indgar i det skon, som
er foretaget af Fureso Museers betydning og samling. Ifalge skonnet an-
ses Fures@ Museers indsatsfor at veere af lokal betydning, hvilket placerer
museet i kategori 1, sammen med Danmarks @vrige lokale museer. Der-
med anerkendes en markant del af Fures@ Museers arbejde ikke, som det
burde.
Konsekvensen af at veere placeret i kategori 1 er, at Fures@ Museer tilde-
les det laveste statslige grundtilskud. Det er vi uforstaende overfor. Fu-
res@ Kommune har som hovedtilskudsyder stor indsigt i museets vigtige
arbejde og yder et betydeligt akonomisk bidrag til museets drift. Vi havde
set frem til en reform, i forventning om at kommunens bidrag ville blive
fulgt op af et passende bidrag fra staten.
Fures@ Museer star pa to ben. Vores lokale museum binder sammen og
understatter den vigtige lokale forankring og sammenheengskraft. Immi-
grantmuseet ger og er pa vej til at kunne spille den samme rolle — bare pa
landsplan.
Vi kan ikke vente fire ar pa et revideret skon, saledes som forslag til lov
om zendring af Museumsloven leegger op til.
Med onsket
ally
Ole
chop fen Lt A we
Boransesteri Fureso Kommune Bestyrelsesformand
for Fures@ Museer
t
Faaborg Museum | Grønnegade 75, 5600 Faaborg | +45 62 61 06 45 | info@faaborgmuseum.dk | faaborgmuseum.dk
Kulturministeriet
kum@kum.dk
Høringssvar forslag til lov om ændring af museumsloven
Faaborg Museum har med stor interesse fulgt arbejdet med revision af
museumsloven gennem alle årene og synes, at arbejdet er nået meget langt og er
lykkedes på en række parametre. Det glæder os, at udgangspunktet er, at
arbejdsopgaverne, om end samlet anderledes, er fastholdt, så museerne kan
beholde den indholdsmæssige kontinuitet, og at fagligheden qua forskningen
foreslås bibeholdt for alle statsanerkendte museer, hvilket muliggør et fortsat
fintmasket, landsdækkende og professionelt samarbejdende museumsvæsen.
Vi glæder vi os desuden over, at hovedparten af den statslige museumsøkonomi
ligger i grundtilskuddene; det sikrer kontinuitet og bedre planlægnings-muligheder
i museumsarbejdet - også ift. supplerende fundraising til aktiviteter - samtidig med,
at de to andre puljer sikrer den ønskede dynamik.
Derimod ser vi med bekymring på, at indplaceringerne i de 5 grundtilskuds-
kategorier er sket rent administrativt og forud for lovforslagets offentliggørelse. Vi
oplever, at de tilgængelige begrundelser er fejlbehæftede, meget summariske og
desuden synes at lægge vægt på forskellige forhold, selv hvor der er tale om
sammenlignelige museer/museumstyper. Den tilgængelige viden om
indplaceringen af såvel vores som sammenlignelige museer er sparsom, og
processen, der har ført til den nuværende indplacering, forekommer os derfor at
savne transparens i sit beslutningsgrundlag.
På Faaborg Museum bekymrer vi os desuden for, at det måske kan blive svært at
skifte grundtilskudskategori, når man først er blevet indplaceret. Dertil kommer for
os at se det problematiske i, at en henvendelse om skifte af kategori skal rettes til
et nyt museumsnævn, der ikke har været involveret i den oprindelige indplacering.
Desuden lægger lovforslaget op til, at museerne først kan påklage den
administrative indplacering efter 2-4 år, afhængig af den udmøntede statslige mer-
eller mindreøkonomi for det enkelte museum; det forekommer at være en lang
ventetid for alle ift. evt. revurdering af den oprindelige, rent administrativt foretagne
indplacering.
22.8. 2024
Det er derfor Faaborg Museums håb, at indplaceringen i grundtilskudskategorier
enten kan ændres i tilknytning til det pågående lovarbejde, eller at ventetiden på
indsigelse efter lovens indtræden kan forkortes, og at museerne forud herfor kan
opnå fuld tilgængelighed til de bagvedliggende og givetvis mere fyldige
begrundelser.
Skulle ovennævnte give anledning til spørgsmål, bedes undertegnede kontaktet
på ahp@faaborgmuseum.dk
Med venlig hilsen
Jens Thodberg Bertelsen Anne Højer Petersen
Forperson, Faaborg Museums bestyrelse Museumsdirektør
Indvandrerhistorisk Selskab
c/o Immigrantmuseet, Kulturtorvet, 3520 Farum 16. august 2024
1/1
Til Kulturministeriet – kum@kum.dk
Høring - forslag til lov om ændring af Museumsloven
I forbindelse med høring om forslag til lov om ændring af museumsloven ønsker Indvandrerhistorisk
Selskab at gøre opmærksom på følgende omkring Immigrantmuseet, en del af Furesø Museerne:
Vi sætter stor pris på lovforslaget med dets gennemgribende reform af Museumsloven og den
grundige beskrivelse af kriterierne for tildeling af støtte. Men vi undrer os overordentligt meget over
placeringen af Immigrantmuseet (Furesø Museerne) i kategori 1, idet denne placering tilsyneladende
hviler på en fejlagtig og mangelfuld viden om Immigrantmuseet, som den bærende enhed i Furesø
Museerne.
”Samlingen er indsamlet i Furesø Kommune med fokus på kommunens udbygning som forstad
samt indvandringens kulturhistorie. Samlingen består af kulturhistoriske genstande og vurderes
at være kategori 1.” (Ref.: Bedømmelsesgrundlag, Argumenter for indplacering i grundtilskud).
Immigrantmuseet er, så vidt Indvandrerhistorisk Selskab ved, det eneste museum i Danmark, der
udelukkende beskæftiger sig med indvandringen til Danmark i alle dens perspektiver, både historisk
gennem 500 år og aktuelt, samt følger den fortsatte indvandring i kulturhistorisk lys og som en del af
den danske kulturarv (arbejdskraftindvandrere, asylsøgere og flygtninge, pårørende og studerende
samt efterkommere mv.). Samlingen er helt tydeligt indsamlet nationalt, den berører alle væsentlige
aspekter af tilværelsen som indvandrer (og efterkommer) og mødet med det danske samfund. Den
bygger på en omfattende viden og et bredt kildenetværk, og det ses tydeligt, at den opdateres
jævnligt med dokumentation og forskning om nyere indvandring til Danmark.
Indvandrehistorisk Selskab har igennem et tæt og dynamisk samarbejde lært Immigrantmuseet at
kende som en solid samarbejdspartner, der er inde i en rivende udvikling, både hvad angår
samtidsindsamling, vidensudvikling og formidling samt inddragelse af nye målgrupper, hvor
samlingerne bringes i spil sammen med de besøgende.
Gennem målrettede projekter, dialog- og debatmøder, arrangementer, bogudgivelser, brug af sociale
medier og inddragelse af de etniske minoriteter (personer med indvandrer- eller flygtningebaggrund)
og andre, udvikler Immigrantmuseet metoder, der i samspil med udstilling af en mangfoldighed af
genstande og andre effekter udgør rygraden i en moderne museal formidling.
Det personbårne kulturmøde indgår således som en aktiv del af udstillingerne, bl.a. med frivillige
museumsværter med etnisk minoritetsbaggrund, der kan supplere udstillingerne med personlige
beretninger og skabe dialog og aktiviteter, både med de besøgende og med forskning og foreningsliv.
Herved er Immigrantmuseet også i stand til at tiltrække frivillige samt målgrupper, som normalt er
museumsfjerne, f.eks. personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Immigrantmuseet sætter dermed efter Indvandrerhistorisk Selskabs opfattelse et aktuelt nationalt
emne i historisk perspektiv og har mennesker og deres personlige beretninger i centrum.
Vi skal derfor opfordre til en indplacering på linje med andre museer, der beskæftiger sig med
identitetshistorie og den danske kulturarv (f.eks. Arbejdermuseet, Dansk Jødisk Museum, KØN
Museum for kønnenes kulturhistorie, Varde Museum m.fl.).
Indvandrerhistorisk Selskab
c/o Immigrantmuseet, Kulturtorvet, 3520 Farum 16. august 2024
2/1
På Indvandrerhistorisk Selskabs vegne
Ole Hammer, Kjeld Rothenberg, Fakhra Shaheen, Jakob Erle og Leif Lønsmann.
August 2024
Indvandrerhistorisk Selskab blev dannet i 2019 med det formål er at øge kendskabet til og skabe interesse for
dansk indvandringshistorie gennem frivillig indsats. Selskabet består af personer med et bredt netværk og
særlig indsigt i kulturmøde og indvandringens historie samt i formidling.
Se også https://immigrantmuseet.dk/om-museet/
Dato: 7. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02952
Dok. ID: 3480320
E-mail: TIKR@kl.dk
Direkte: 3370 3634
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
NOTAT
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af muse-
umsloven (Gennemførelse af en museumsreform)
KL takker for muligheden af at afgive høringssvar i forbindelse med Forslag
til Lov om ændring af museumsloven.
KL noterer sig, at lovforslaget og processen frem mod forslaget generelt af-
spejler de ønsker, vi har haft til en museumsreform. Vi noterer os samtidig,
samt at en væsentlig del af lovforslaget bygger på anbefalinger fra arbejds-
gruppen, som blev nedsat af Kulturministeriet, hvor KL også var repræsente-
ret.
Museernes opgaver
KL bakker op om at beskrivelsen af museernes opgaver ændres, så de
fremover består af samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling (§ 2), da
vi også mener, at det er vigtigt, at museerne udvikler sig i takt med samfun-
det og har aktualitet og relevans.
Tilskudsmodellens transparens
KL har ønsket transparens ift. støttestrukturen og finder, at den nye tilskuds-
model i overvejende grad er baseret på klare kriterier mht. hvad der udløser
tilskud (jf. §13a).
På samme vis kvitterer vi for, at det bliver tydeligere, hvilke minimumskrav,
der ligger til grund for statsanerkendelsen (§ 14).
Vi afventer dog fortsat at se, hvordan Kulturministeriet vil skabe transparens
ift. den endelige beregning af de enkelte museers tilskud, eftersom beregnin-
gen i den nye støttestruktur forekommer kompliceret – særligt hvad angår
det variable tilskud på baggrund af de tilskudsudløsende parametre.
KL afventer ligeledes at se hvilke nærmere regler, kulturministeren fastsæt-
ter vedr. kriterier for de variable tilskud, kriterier for indplacering i grundtil-
skudskategorierne 1-5, samt ansøgning om ændret indplacering i kategori-
erne (jf. Udkast til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser s.
38)
Fysiske rammer for samlinger og udstillinger
KL noterer sig, at lovforslaget skærper beskrivelsen af det nuværende krav
om at museerne skal have en rimelig bygningsmæssig standard, så det fre-
mostedet fremfår at museerne skal have ”de nødvendige rammer til at opbe-
vare samlingen forsvarligt” (§ 14a stk 6)
Det fremgår, at dette omfatter såvel magasiner som museernes udstillingslo-
kaler, samt udstillinger af genstande i det offentlige rum mv. (jf. bl.a. Udkast
til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser s. 51)
Dato: 7. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02952
Dok. ID: 3480320
E-mail: TIKR@kl.dk
Direkte: 3370 3634
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
NOTAT
Eftersom en række museer har til huse i kommunale lokaler, vil dette kunne
medføre et økonomisk pres på kommunerne for at optimere rammerne, da
museet i værste fald vil miste statsanerkendelsen, såfremt rammerne ikke
godkendes. KL ønsker derfor en nærmere dialog med Kulturministeriet om,
hvordan dette krav i praksis skal fortolkes og implementeres.
Museumsnævn
KL bakker op om nedsættelsen af et nyt uvildigt nævn (museumsnævnet),
som tildeles kompetence til at træffe afgørelser om statsanerkendelser og til-
bagekaldelser af statsanerkendelser, indplacering i grundtilskudskategori
samt håndtering ved fusion/spaltning. Vi kvitterer desuden for, at vi kan ind-
stille et medlem til nævnet, da det er oplagt, at kommunerne som væsentlig
bidragsyder til de statsanerkendte museer har en repræsentant i dette nævn
(§§ 19-20).
Museumsspaltninger og variable tilskud
KL noterer sig, at procedurer vedr. museumsfusioner og -spaltninger er
overvejet i lovforslaget. Vi ønsker dog en ændring vedr. fortolkningen af be-
stemmelsen vedr. de variable tilskud og museet. Det fremgår pt. at ”et mu-
seum, der spalter sig ikke vil kunne få variabelt tilskud i tre år efter spaltnin-
gen, fordi der ikke vil kunne beregnes et gennemsnit over de tre seneste af-
sluttede kalenderår som statsanerkendt museum” (jf. Udkast til Bemærknin-
ger til lovforslagets enkelte bestemmelser, s. 42 ). Dette kan medføre en væ-
sentlig tilskudsnedgang og vi mener derfor, at der i sådanne tilfælde bør
kunne skønnes et variabelt tilskud, som udspaltede museumsenheder kan
bibeholde, indtil der kan beregnes et variabelt tilskud.
Indfasningsperiode
KL kvitterer for at der indføres en indfasningsperiode på fire år, så museer,
der berøres væsentligt af den nye museumsreform, får mulighed for at om-
stille sig. Det fremgår af lovforslaget, at ”Museer, der modtager et lavere
driftstilskud end hidtil, vil kunne ansøge museumsnævnet om en ny indpla-
cering efter et år”. Hvorimod ”Museer, der står til at modtage et højere stats-
ligt driftstilskud vil kunne ansøge museumsnævnet om en ny indplacering ef-
ter den fireårige indfasningsperiode”. (Jf. Udkast til Bemærkninger til lov-
forslagets enkelte bestemmelser, s. 26)
KL ønsker, at det skal være muligt for alle museer at ansøge om en anden
indplacering efter et år, da museer, der har modtaget et højere driftstilskud
bør kunne ansøge om at blive indplaceret i en anden grundtilskudskategori.
Økonomiske konsekvenser for kommunerne
KL ønsker at nuancere vurderingen af, at lovforslaget ikke har nogle økono-
miske konsekvenser for kommunerne (jf. ”Udkast til Bemærkninger til lov-
forslaget. Almindelige bemærkninger” s. 28).
Det kan forudses, at nogle museer modtager et mindre statsligt tilskud end
tidligere, og at dette derfor påvirker den samlede økonomiske situation for
museet. Dette kan medføre, at de kommunale bidragsydere til disse museer
Dato: 7. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02952
Dok. ID: 3480320
E-mail: TIKR@kl.dk
Direkte: 3370 3634
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
NOTAT
skal tage beslutning om at øge det kommunale bidrag til museet, såfremt
museumsdriften skal fortsætte på samme niveau som tidligere.
Sammenhængen mellem kommunale og statslige tilskud
KL er opmærksom på, at kulturministeren har udsendt et hyrdebrev til kom-
muner, der bidrager til museer, som fremover vil modtage et højere statstil-
skud end i dag. Her understreges det, at kommuner, der overvejer at redu-
cere deres tilskud til museerne, kan opleve at museerne vil få en tilsvarende
reduktion i det statslige tilskud.
Vi noterer os, at der med museumsreformen er etableret en sammenhæng
mellem museets indtægter og det statslige tilskud i beregningen af det vari-
able tilskud og prioriteringsbidraget.
KL finder det dog vigtigt at understrege, at en tæt kobling mellem kommu-
nale og statslige tilskud, som beskrevet i hyrdebrevet, kan være uhensigts-
mæssig. Vi ønsker at påpege betydningen af at opretholde kommunernes
frihed og fleksibilitet til at træffe lokalpolitiske beslutninger, herunder priorite-
ring af deres budgetter. Det er afgørende, at kommunerne fortsat har mulig-
hed for at prioritere, og at staten ikke indirekte forpligter kommunerne til at
opretholde et bestemt tilskudsniveau.
Dette høringssvar er afgivet med forbehold for politisk godkendelse.
Med venlig hilsen
Stine Johansen
Direktør
Den 23. august 2024
2
3
4
5
6
7
8
Tak for muligheden for at sende høringssvar.
Med venlig hilsen
Lise Ræder Knudsen
Direktør, konservator ph.d.
Konserveringscenter Vejle
Maribovej 10
DK-7100 Vejle
www.konsvejle.dk
+45 2346 4240
Kulturministeriet
E-mail: kum@kum.dk
Højbjerg den 22. august 2024
Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven
Moesgaard Museum ser grundlæggende positivt på den foreslåede ændring af museumsloven.
Det er vores vurdering, at den udgør en forbedring af rammerne for det danske museumsland-
skab og skaber større klarhed omkring tilskudsstrukturen.
Den grundlæggende tilskudsstruktur med et tilskud sammensat af differentieret grundtilskud,
variable performance-betingede tilskud og prioritetstilskud, forbedrer gennemsigtbarheden i
tilskudstildeling, og tager som noget nyt højde for det meget differentierede museumslandskab.
Det er også vores vurdering, at den foreslåede procentfordeling mellem tilskudsdelene rammer
en god balance mellem incitament og forudsigelighed/basisforpligtigelser.
Vi ser to væsentlige opmærksomhedspunkter, der begge vedrører den langsigtede stabilitet:
1) Sikringen af museernes høje faglige niveau
2) Tilskudsstrukturens holdbarhed over tid
Opmærksomhedspunkt omkring Sikring af museernes høje faglige niveau
Vi vurderer, at loven i sin nuværende form har for svage redskaber til at sikre, at museerne fast-
holder et højt fagligt niveau.
Ophævelsen af kvalitetsvurderingerne fjerner den hidtidige primære mekanisme til sikring af
museernes faglige kvalitet. Af de tre nye hovedområder er vidensudviklingen (forskningen) ge-
nerelt vægtet meget lavt. Det er vores opfattelse at minimumskravene til forskning ligger
væsentligt under, hvad der skal til for at man kan tale om et aktivt forskningsniveau, der kan
danne en forskningsbaseret basis for museumsaktiviteten.
Tilsvarende er forskningen i de variable tilskud vægtet meget lavt med kun 10% i forhold til de
øvrige primære økonomisk/kommercielle parametre på 30%. Der fremgår ikke andre klare me-
kanismer til sikring eller honorering af det faglige niveau.
Samlet set ser vi en fare for, at loven over tid ikke vil kunne fastholde et konsekvent højt fagligt
niveau på alle museer, og at det lave incitament udgør en fare for en nedprioritering af videns-
udviklingen på enkeltmuseer og potentielt generelt.
Det er vores opfordring at der tilføjes en reference til faglig kvalitet i forhold til indplacering i det
differentierede grundtilskud, så det inden for lovens rammer vil være muligt at fastsætte krite-
rier for dette i forhold til niveauindplacering. Derudover er det vores opfattelse, at det vil være
hensigtsmæssigt at hæve minimumskravene til forskningen og øge vægten af forskningsproduk-
tionen i de variable tilskud.
Opmærksomhedspunkt omkring stabilitet i strukturen over tid
I forhold til tilskudsstrukturens langtidsholdbarhed er det vores vurdering, at der er en ubalance
mellem mulighed for oprykning og nedrykning i tilskudsniveauer.
Loven anviser en forholdsvis klar vej til oprykning i tilskudsniveau, men i væsentlig mindre om-
fang til nedrykning. Indplacering på basistilskudsniveau bygger pt. i lovformuleringen udeluk-
kende på samlingsvurdering, og samlingerne er grundlæggende kumulative, så det er vanskeligt
at se hvilke kriterier, der skulle kunne lægges til grund for en nedrykning. Det medfører en til-
skudsstruktur, hvor der vil være en nettobevægelse mod de øvre niveauer, og da den samlede
økonomiske ramme som udgangspunkt ligger fast, vil det medføre en nivellering af tilskuddene.
Hastigheden af denne bevægelse vil afhænge af den praksis for ændret indplacering som Muse-
umsnævnet lægger sig fast på.
Med venlig hilsen
Mads Kähler Holst
Direktør, Moesgaard Museum
Museet for Samtidskunst info@samtidskunst.dk
Museum of Contemporary Art +45 4631 6570
Bagtæppet 10 samtidskunst.dk
4000 Roskilde CVR 16419907
1
Høringssvar om ændring af Museumsloven
Roskilde, 23. august 2024
Til Kulturministeriet,
Museumsreformen rummer flere relevante og interessante moderniseringer af lovgivningen, som vi på
Museet for Samtidskunst i Roskilde på mange måder imødekommer og ser frem imod at arbejde med.
Vores høringssvar omhandler definitionen af besøgstal, som i den nye reform har fået en mere
omfattende betydning for museernes økonomi i form af det variable incitamentsbaserede tilskud,
samt gennem minimumskravet på 10.000 besøgende om året, i kravet om at opnå statsanerkendelse.
Museet for Samtidskunst flyttede i 2021 ud af Det Gule Palæ og er i dag Danmarks eneste
kunstmuseum uden en fast udstillingsbygning. Kulturministeriet/SLKS og Roskilde kommune var
begge dybt involverede i processen op til beslutningen og støttede op om denne nye museumspraksis
som et velkomment nyt tiltag i museumslandskabet med argumenterne, at vi fremover bl.a. kunne
bruge flere penge på kunst og nå ud til både flere og nye publikummer, i kraft af at museets aktiviteter
bevæger sig ud blandt grupper af borgere der ikke nødvendigvis har fast gang på museerne.
Selve modellen omkring et variabelt incitamentsbaseret tilskud vil vi ikke kommentere som sådan i
dette høringssvar, men derimod spørge ind til, hvordan besøgstallene, der bestemmer udfaldet af
tilskuddet, defineres. Bygger de på de eksisterende kategorier og definitioner fra Museer i tal? Og i
forlængelse, om dette er tilfældet, kan man så garantere, at alle museer har nogenlunde samme
forudsætninger, når det gælder at skabe retvisende besøgstal?
I forlængelse af dette vil vi gøre opmærksom på at måden hvormed besøgende tælles med den nye
museumsreform potentielt kan stille museet i en vanskelig situation, både mht. statsanerkendelse og
størrelsen af det tilskud museet fremover kan opnå.
Da museets bestyrelse inden udflytningen tog nøje stilling til mulighederne og riciscene ved en
eventuel udflytning fra institutionens faste bygning, skete det i en forudgående dialog med kommunen
(om sikringen af et fortsat højt kommunalt driftstilskud) og med SLKS (om sikringen af en fortsat
statsanerkendelse og -tilskud) – begge dele for at sikre museets fortsatte eksistens i det danske
museumslandskab. I den forbindelse fik bestyrelsen forsikringer om, at både statsanerkendelse og
tilskud ikke var i fare. Disse dialoger og forsikringer var centrale for bestyrelsens beslutning om at give
grønt lys til en nytænkning af måden museets aktiviteter realiseres på.
De seneste to år (som nomadisk museum) har vi været i forhandlinger med SLKS (og Danmarks
Statistik) om, hvad der kan falde ind under brugere/besøgende på vores besøgsadresse, og hvad som i
stedet skal under arrangementer eller andre steder i indberetningen. Det har på mange måder været
en positiv dialog, fordi SLKS har vist forståelse for, at vi i vores nye form ikke passer ind i alle de
kategorier, som den eksisterende indberetning bygger på, og på den baggrund har imødekommet
nogle af de forslag og nye fortolkninger, som vi har lagt frem. Og samtidig også skabt forventning om
mere fleksible og nye kategorier i fremtiden. Vi har været transparente med vores metoder og lagt op
Museet for Samtidskunst info@samtidskunst.dk
Museum of Contemporary Art +45 4631 6570
Bagtæppet 10 samtidskunst.dk
4000 Roskilde CVR 16419907
2
til yderligere dialog om udfordringerne (det sidste dog uden held). Men det har også været
frustrerende, fordi store dele af vores brugere er havnet under fx arrangementer eller
hjemmesidebesøg, selvom det har været udstillingsprojekter med museet som tydelige afsendere.
Tallene har i vores øjne altså ikke været helt retvisende.
I den nye museumsreform indtager besøgstallene en helt anden betydning end tidligere, og derfor
vælger vi at gøre opmærksom på udfordringerne og kompleksiteten i netop de nøgletal. De kan i
værste fald betyde at vi, tvært imod reformens intentioner, kan ende med at blive straffet for at
gentænke og modernisere måden at drive museum på, herunder at inddrage nye brugergrupper.
Vi tilbyder gerne vores hjælp og indgår gerne i dialog for at sikre, at museernes fortsatte udvikling også
afspejles i de parametre, vi måles på. Der er to områder, hvor vi oplever at det nuværende
indberetningssystem ikke følger udviklingen – og det er aktiviteter udenfor museet (faste
besøgsadresse) og digitale formater (særligt kunstneriske). For os er det ikke retvisende], at en virtuel
skulptur eller et digitalt lydværk kan blive optalt som et besøg på vores hjemmeside. Vi har både
midlertidige og permanente digitale kunstværker, hvoraf flere også er en del af vores samling, og det er
derfor vigtigt for os, at et besøg af disse udstillinger tæller som besøgende på museet, på lige fod med
andre besøgende. Særligt når der ikke findes andre måder at opleve dem på.
Vi tror på, at der netop gennem dialog, og ved at trække på de seneste års erfaringer, findes en god
løsning på ovennævnte udfordringer. Og vi håber på jeres lydhørhed og opmærksomhed omkring de
kritiske spørgsmål, vi har løftet omkring besøgstallenes centrale rolle i den nye museumsreform, da
de er helt centrale for vores særlige museums fortsatte muligheder for at udvikle og nytænke museet i
en tidssvarende form.
På vegne af Museet for Samtidskunst,
Christian Skovbjerg Jensen,
Museumsdirektør
Find os Kontakt os Følg os på
Børn, Unge og Kultur Telefon: Facebook
Museum Horsens 76 29 29 29 LinkedIn
Fussingsvej 8 Hjemmeside:
8700 Horsens www.museumshorsens.dk
Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven
Museum Horsens ønsker at indgive høringssvar til den nye museumsreform.
I udkast til Forslag til Lov om ændring af museumsloven og i aftaledokumentet af 16. maj
2024 fremgår det, at man fra forligspartiernes side ønsker at skabe en mere retfærdig og
gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene, og at man vil styrke kulturlivet i hele
landet. Et meget væsentligt parameter i reformen er det differentierede grundtilskud. Som
det fremgår af førnævnte dokumenter, er grundtilskuddet differentieret i fem kategorier
baseret på betydningen af museernes samlinger. Det fremgår videre, at der tilstræbes
klare kriterier og transparens. Det er imidlertid Museum Horsens’ påstand, at dette absolut
ikke er udkommet af det foreliggende udkast til lov.
”Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren ved lovens ikrafttræden vil
indplacere de museer, der inden lovens ikrafttræden var statsanerkendt i en
grundtilskudskategori fra 1 til 5. Der vil være tale om indplacering i overensstemmelse
med den politiske stemmeaftale. Indplaceringen vil være baseret på rådgivning om
betydningen af museets samling foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen om
ministerbetjening, jf. den politiske aftale om en museumsreform af 16. maj 2024.” (Citeret
efter udkast til Forsalg til Lov om ændring af museumsloven, s. 37).
Denne rådgivning er ifølge aftaleteksten baseret på et fagligt skøn. I Museum Horsens’
tilfælde lyder argumentationen for indplacering i laveste grundtilskudskategori: ”Den
kulturhistoriske samling er indsamlet lokalt. Kunstsamlingen er indsamlet nationalt.
Kunstsamlingen er udviklet omkring mange værker af få kunstnere, herunder med særligt
fokus på værker fra 1980′ernes nye malergeneration. Samlingen vurderes at være
kategori 1.” (Citeret efter Kulturministeriets argumenter for indplacering i grundtilskud)
Museum Horsens er et museum, der består af Horsens Kunstmuseum, Fængselsmuseet
og Horsens Museum. Hertil kommer, at museet driver et byarkiv og har arkæologisk
ansvar for udgravninger i Horsens Kommune.
Afs. Horsens Kommune, Museum Horsens,
Fussingsvej 8,8700 Horsens
Til Kulturministeriet
22. august 2024
Side 2
Til den specifikke indplacering med tilhørende begrundelse vil Museum Horsens rejse to
centrale problemer i forbindelse med aftalen.
1. Lav tilskyndelse til sammenlægning af museer
Horsens Museum og Horsens Kunstmuseum har i en årrække været statsligt
underfinansieret sammenlignet med andre sammenlignelige statsanerkendte museer.
Derfor valgte Horsens Byråd i 2012 at sammenlægge de to museer med henblik på at
spare på den administrative drift. Før dette var de to museer to særskilte statsanerkendte
museer med to særskilte tilskud. En forudsætning for sammenlægningen var, at det nye
samlede museum fastholdt, hvad der svarede til to separate tilskud. Det fik Horsens
Kommune en lovning på fra Slots- og Kulturstyrelsen (se bilag 1): ”Med hensyn til økonomi
har vi drøftet sagen med vort økonomisekretariat, og herfra er meldingen entydigt, at
sammenlægningen af jeres to museer ikke vil få negativ økonomisk effekt på beregningen
af statstilskud. Vi ønsker jo ikke at ”straffe” museer, der lægger sig sammen – fusioner
skal derimod gerne opmuntres.”
Museum Horsens finder det urimeligt, at vi skal straffes for at have foretaget en
sammenlægning og for at drive vores statsanerkendte museer effektivt. For at vise,
hvordan Horsens bliver ramt, kan man sammenligne de fem større provinsbyer i
Midtjylland uden for Aarhus. Hvis man ser på fællesnævneren, så har alle fem byer som
minimum et kunst- og et kulturhistorisk museum. Forskellen er som følger:
• Herning – et kulturhistorisk museum (kategori 2) og et kunstmuseum (kategori
1)
• Viborg – et kulturhistorisk museum (kategori 1) og et kunstmuseum (kategori 1)
• Randers – et kulturhistorisk museum (kategori 2) og et kunstmuseum (kategori
2)
• Silkeborg – et kulturhistorisk museum (kategori 1) og et kunstmuseum (kategori
2)
• Horsens – et fusioneret kulturhistorisk museum og et kunstmuseum, der til forskel
fra de øvrige nævnte byer tilsammen kun får et kategori 1 grundtilskud.
Vi mener således, at sammenlagte museer, hvor de enkelte museumsgrene selvstændigt
lever op til minimumskravene for statsanerkendelse, skal indplaceres i kategori 2. Helt på
linje med at museer, der har arkæologisk ansvar for to kommuner, pr. automatik ifølge
den nye aftale bliver indplaceret i kategori 2 i grundtilskuddet. I modsat fald vil man ikke
tilskynde til, at to kategori 1 museer fusionerer – tværtimod. Og de der allerede er
fusioneret, bliver straffet på bagkant. Det er ikke rimeligt.
2. Fejlagtig placering i grundtilskud af Museum Horsens
For så vidt angår den kunsthistoriske samling, så er den indsamlet nationalt. Horsens
Kunstmuseum har den mest fyldestgørende samling af centrale strømninger i
Side 3
samtidskunsten i Danmark, og samlingen må derfor anses for at have væsentlig betydning
for den samlede kunsthistorie.
For så vidt angår den kulturhistoriske samling, arkæologi, så er det aktuelle
ansvarsområde Horsens Kommune. Samlingen er imidlertid ikke blot indsamlet lokalt. Der
er derimod tale om en regionalt indsamlet samling, idet Horsens Museum indtil 2016 også
havde det arkæologiske ansvar for Hedensted Kommune og før Kommunalreformen i 2007
også for Nørre Snede Kommune (i dag Ikast-Brande Kommune) og Juelsminde Kommune
(i dag Hedensted Kommune). Alle fund fra disse kommuner, fra perioden med
gravningsansvar, er stadig en del af Museum Horsens’ samling.
For så vidt angår den kulturhistoriske samling, Fængselsmuseet, så er samlingen
indsamlet nationalt. Størstedelen af samlingen hidrører fra den samling fra Statsfængslet
i Horsens, som blev overdraget fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til Horsens Museum
i 2010. Derudover har museet overtaget samlingerne fra Nr. Snede Fængsel (Hedensted
Kommune) og Kærshovedgaard Fængsel (Ikast Kommune) foruden genstande fra
arresterne i blandt andre Viborg og Aabenraa Kommuner. Samlingen er desuden løbende
blevet suppleret med genstande fra private, der hidrører fra fængsler i hele Danmark.
Dette er sket efter støtte og tilskyndelse fra Slots- og Kulturstyrelsen i forhold til at
forberede Fængselsmuseet på at opfylde kriterier for at få ”Straf” som nationalt
ansvarsområde.
Som eksempler på to helt centrale fortællinger, der har væsentlig national betydning for
Danmarkshistorien, og som med genstande fortælles i Fængselsmuseet, kan for det første
nævnes retsopgøret efter 2. Verdenskrig. De livstids- og dødsdømte landssvigere sad
sammen med repræsentanter for den tyske værnemagt i Horsens Statsfængsel. Og for
det andet den sidste henrettelse i Danmark med økse. Hvis dette ikke har betydning, så
har vi som fagfolk svært ved at se, hvilke fortællinger med tilhørende genstande der har.
Og så er dette endda blot to ud af mange centrale fortællinger, der har betydning for
Danmarkshistorien, og endda har internationalt sigte. Betydningen af Fængselsmuseets
samling rækker langt ud over den nationale grænse. Der er således tale om en af verdens
største samlinger – hvis ikke den største – og genstande fra Fængselsmuseet bliver
således tilbagevendende udlånt til udenlandske museer.
Vi mener ikke, at der er sket en faglig vurdering af samlingen med sigte på at vurdere
betydningen af samlingen. Der er alene tale om et skøn baseret snævert på en mangelfuld
læsning af vedtægterne. Vi anser det for dybt problematisk, at vi og andre museer i årevis
bliver fastholdt på en indplacering, der er foretaget på et i bedste fald mangelfuldt
grundlag, uden mulighed for at klage vores sag før i 2029. Med en variabel – og mellem
museerne relationel – incitamentspulje, har Museum Horsens de facto ikke mulighed for
fra 2026 at budgettere med et større årligt tilskud fra staten end grundtilskuddet på 1,5
mio. Dette vil betyde en halvering i forhold til det nuværende tilskud. Dermed bliver et af
landets største og mest velbesøgte provinsmuseer svækket markant frem for at blive
styrket, som reformen ellers har lagt op til.
Side 4
Disse uhensigtsmæssigheder i lovforslaget er på ingen måde medvirkende til at styrke
kulturlivet. Tværtimod vil Museum Horsens være nødsaget til at skrue betragteligt ned for
aktivitetsniveauet i et museum, der ellers har en stor, velregistreret og velkonserveret
samling. Og som med fængselssamlingen fortæller en stor og central del af Danmarks
historie. Skal der gøres op med tilsandede strukturer, skal der ikke skabes nye. Museum
Horsens vil således på det kraftigste opfordre til, at forligspartierne revurderer grundlaget
for indplacering i grundtilskud og sikrer, at der foretages en gennemgang af museernes
samling – ikke blot ud fra vedtægter, men ud fra en vurdering af deres reelle værdi og
betydning.
Museum Horsens
Merete Bøge Pedersen
Museumschef
Fra: Hanne Damgård
Sendt: 3. januar 2012 09:27
Til: Kate Skovborg Hansen
Emne: VS: Sammenlægning af museer i Horsens
Vedhæftede filer: Museum Salling.pdf
- Til captisering på museumssagen.
- Hannea
Fra: Eske Wohlfahrt [mailto:eskewo@kulturarv.dk]
Sendt: 4. november 2011 10:02
Til: Hanne Damgård
Emne: Sammenlægning af museer i Horsens
Horsens Kommune
Att. Kulturdirektør Hanne Damgaard
Kære Hanne Damgaard
I forlængelse af vor gode telefonsamtale sender jeg her til inspiration vedtægter (vedhæftet) for Museum
Samling.
Samtidig er her et link til Museum Sønderjyllands vedtægter: http://www.museum-
sonderjylland.dk/siderne/information/09-vedtaegter.html
Begge museer er eksempler på fusionsmuseer, der har indoptaget både kulturhistoriske og kunsthistoriske
museer.
Med hensyn til økonomi har jeg drøftet sagen med vort økonomisekretariat, og herfra er meldingen entydigt,
at sammenlægningen af jeres to museer ikke vil få negativ økonomisk effekt på beregningen af statstilskud.
Vi ønsker jo ikke at ”straffe” museer der lægger sig sammen – fusioner skal derimod gerne opmuntres.
Håber dette i første omgang besvarer dine spørgsmål. Send som sagt gerne udkast til vedtægter til uformel
kommentering når I kommer så langt.
Med venlig hilsen
Eske Wohlfahrt
________________
Eske Wohlfahrt
Specialkonsulent, mag.art.
Kulturarvsstyrelsen
"Museer"
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V.
www.kulturarv.dk
Tlf. direkte 33 74 51 72
eskewo@kulturarv.dk
”Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven”
Til Kulturministeriet
Mange tak for muligheden for at bidrage med høringssvar til museumsreformen. Den vil Museum
Lolland-Falster gerne benytte sig af.
Kort om Museum Lolland-Falster og reform:
Museum Lolland-Falster er blevet indplaceret i gruppe 2 med 2,5 mio. kroner i basistilskud. Dertil
kommer en andel af incitamentspuljerne på 0,8 mio. kroner. Endelig er det blevet politisk besluttet,
at Museum Lolland-Falster skal tildeles et beløb på 4,2 mio. kroner fra prioritetspuljen. Museet ender
derfor på et kommende statstilskud på 7,4 mio. kroner, hvilket svarer til det beløb, museet får nu.
Det er vi meget glade for.
Det nuværende beløb består af statstilskud fra tre fusionerede museer, tidligere amtstilskud for de
samme museer, et mindre kompensationsbeløb for gratis adgang for børn under 18 år samt et
anseligt tilskud, som det tidligere Storstrøms Amt tildelte det amtslige konserveringscenter. Tilskuddet
blev senere uddelt til museet, som loyalt har sendt det tilbage til konserveringscentret gennem en
årrække.
Museum Lolland-Falster har sammen med lokalt bagland skabt den økonomi og herunder det
statstilskud, vi har haft indtil nu. Gennem to fusioner har vi samlet de tre statsanerkendte
kulturhistoriske museer på Lolland-Falster for blandt andet at kunne gennemføre en af
danmarkshistoriens største arkæologiske udgravninger. Nu står vi overfor at skulle bygge magasin
for egne, lokale og statslige midler samt lån; vi skal åbne ny afdeling i Nakskov for lokale midler og
forhåbentlig via nationale fondsmidler bygge et nyt og samlende kulturhistorisk museum i Nykøbing
Falster. Reformen rejser dog en række spørgsmål om museets fremtidige økonomi.
Vi har valgt at koncentrere vores kommentarer om 7 hovedpunkter:
1. Vi undrer os over, at de tilskud, museet selv har skabt ved at gennemføre netop de
fusioner, som tidligere kulturministre har foreslået, nu er nulstillet. Det ser ikke ud til, at
der tages højde for, at Museum Lolland-Falster tidligere havde tre statstilskud og
tidligere amtstilskud. Vi antager, at det politisk tildelte prioriteringstilskud er givet ud fra
dette. Men vi ved ikke, hvor det tilskud er om 5 år. I Østdanmark har museerne i høj
grad fusioneret, og dette arbejde kan museerne ikke se, at der sker en anerkendelse
af.
2. Det er uklart, hvad der sker på længere sigt med prioriteringstilskuddet. Hvordan
evalueres det? Kan de museer, der modtager det, regne med det på længere sigt.
Helt konkret stiller Museum Lolland-Falsters pengeinstitut nu spørgsmålet, om vi kan
afdrage et 30-årigt lån til museets nye magasin om fire år, når vi ikke ved, hvordan det
i fremtiden forholder sig med mere end halvdelen af museets statstilskud.
3. Indplacering i grupper er en ny metode at opdele landets statsanerkendte museer
på. Vi finder at indplaceringerne er svære at gennemskue, og det har store
konsekvenser for museerne.
4. De arkæologiske museer i Danmark gik tidligere på året sammen om en fælles
henvendelse til Folketingets Kulturudvalg og til kulturministeren. I skrivelsen redegjorde
museerne for, hvorfor de arkæologiske museer bør havde et særligt tilskud for at
kunne opretholde det arkæologiske beredskab i hele Danmark. Den nye reform tager
overhovedet ikke højde for det arkæologiske myndighedsarbejde og de seneste
15.000 år af landets historie. Et godt arkæologisk beredskab i hele landet bør udløse
et ekstra tilskud til de arkæologiske museer. Vi er af den opfattelse, at forskning er en
helt essentiel opgave for de arkæologiske museer og har prioriteret dette bl.a.
gennem ansættelsen af en særlig arkæologisk forskningskoordinator. I det nye
lovforslag er de nuværende krav til arkæologisk forskning fuldstændig faldet ud.
5. Incitamentstilskuddene skal sikre, at alle museer prioriterer børn- og ungegruppen i
deres arbejde. Det er godt. Denne gruppe er fremtiden, og landets museer kan
virkelig bidrage med gode tilbud og på den måde være med til at danne de
kommende generationer. Men ikke alle museer har mange børn og unge i deres
ansvarsområde. Vi mener derfor, at antallet af børn og unge på museet skal ses i
forhold til antallet af børn og unge i det pågældende museums ansvarsområde eller
på det procentvise antal af børn og unge, der besøger museet. På den måde har
alle landets museer en reel chance for at få del i det eftertragtede incitamentstilskud
på dette område uanset størrelse og lokal demografi. Målet må være, at alle børn og
unge i Danmark har adgang til et godt museumstilbud, og museerne skal belønnes
derefter, hvis de lægger sig i selen for at få børn og unge til at søge museernes tilbud.
Derfor bør aktiviteter uden for museet også tælle med. I mange områder af Danmark
kan skolerne ikke betale for busture til museerne, men museerne kan godt tage ud.
Ligesom medborgere på plejehjem eller f.eks. i fængsler også har ret til besøg af
deres lokale museum. Uden en sådan vægtning bliver resultatet den sædvanlige
skævvridning mellem store, ressourcestærke befolkningscentre og det øvrige land på
sidstnævntes bekostning.
6. Vi læser til vores store bekymring, at de rutinemæssige kvalitetsvurderinger nu udgår.
Museum Lolland-Falster har to gange været kvalitetsvurderet, og var i gang med at
forberede sig til den tredje. Kvalitetsvurderingerne har ført til gode dialoger om
museets retning, visioner og mangler. Det har vi hver gang handlet på. Vi mener, at
det fortsat bør være en del af statsanerkendelsen, fordi det er et godt redskab til at få
en dybere indsigt i, hvordan museerne lever op til deres forpligtelse.
7. Endelig bifalder Museum Lolland-Falster, at der nu er åbnet for nye statsanerkendelser
igen. Vi vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at beskrivelsen af, hvad der skal
til for at blive statsanerkendt, er meget vag. De kommende statsanerkendte museer
vil formodentlig være at finde i kategorien specialmuseer og ikke lokalmuseer. Vi kan
se af inddelingen i de 5 grupper, at specialmuseerne ender i den høje ende. Vi kan
derfor frygte, at der inden for de næste år vil komme mange nye statsanerkendelser i
de højere kategorier. Tilskuddet til de nye statsanerkendte museer vil gå fra den
samme økonomiske ramme, som de nuværende statsanerkendte museer skal dele,
og betyde, at de eksisterende museers økonomi bliver endog meget svær at
beregne.
Museum Lolland-Falster er for nuværende i en udvikling mod ny museumsbygning i Nykøbing
Falster, nyt oplevelsescenter i Nakskov og nyt magasin i Maribo. Dialogen med fonde og
pengeinstitutter viser, at de er meget optaget af museets fremtidige økonomiske tilskud fra staten.
De ønsker stabilitet. Det finder vi meget svært at give et klart svar på, om vi har. Vi håber ikke, at
museumsreformen betyder, at udviklingen for Museum Lolland-Falster går i stå.
Med venlig hilsen
Michael Fagerlund, bestyrelsesformand og Ulla Schaltz, direktør
Museum Nordsjælland – Hillerød telefon 7217 0240
Frederiksgade 9 post@museumns.dk
3400 Hillerød museumns.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K 23. august 2024
Side 1 af 3
Høringssvar vedrørende forslag l lov om ændring af Museumsloven
Museum Nordsjælland vil gerne starte med at anerkende det store arbejde, der er lagt i udformningen af
den nye museumsreform. Vi anerkender, at der er gjort en betydelig indsats for at styrke
museumssektoren, og vi værdsæ er, at der er afsat flere midler l museerne. De e er et vig gt skridt i
retning af at sikre, at museerne kan fortsæ e deres arbejde med at bevare og formidle vores fælles
kulturarv.
Dog vil vi gerne påpege, at hvis ambi onen om en gennemskuelig og rimelig museumsreform skal indfris,
vil det være nødvendigt at overveje en anderledes fordeling af midlerne. Museerne bør anerkendes som
komplekse ins tu oner, der omfa er både samling, registrering, bevaring, forskning og formidling, som
nu redefineres som vidensudvikling, samlingsudvikling og forskning. Hvis man sam dig reducerer
museernes rolle l primært at være formidlingsaktører, vil det forringe vores samlede bidrag l
samfundet, da formidlingen al d bør hvile på forskning. En bæredyg g museumssektor kræver, at alle
disse opgaver integreres og understø es økonomisk og organisatorisk. Stø e bør især gives l de
områder, vi ikke selv kan finde finansiering l – det er opgaver, vi løser for staten. Fonde og kommuner vil
som o est bidrage l formidling, uds llinger mm, mens samlinger, magasiner og forskning, er vanskelige
at hente ekstern finansiering l.
Vi er desuden bekymrede for, at man ophæver Museumslovens Kap 8, §14 stk. 6: ”Museet skal have
faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde”, og ændrer teksten l:
”Statsanerkendte museer skal have de nødvendige kompetencer l at opfylde vilkårene i nr. 1-12, l at
varetage de museumsfaglige opgaver i § 2, stk. 1”. Hermed bliver faguddannet personale ikke længere et
lovmæssigt krav l museerne, men en mulighed. Netop det faguddannede personale er grundlaget for,
at museerne i dag står som stærke videnscentre, der kan gå imod strømme af fake news, der præger
vores hverdag. Det vil derfor være en forringelse af museernes virke, hvis man ophæver kravet om
faguddannet personale.
Det er afgørende, at alle museernes opgaver, ikke kun formidlingen, bliver økonomisk og organisatorisk
bæredyg ge i en lfredss llende kvalitet og standard – eller det i modsat fald bliver tydeligt, hvis der er
opgaver, vi ikke skal varetage fremadre et.
Derudover anbefaler vi, at det kommende museumsnævn suppleres med fagudvalg bestående af
repræsentanter fra museerne, der kan understø e nævnets arbejde med fagspecifik indsigt og erfaring.
Vi afventer den endelige sammensætning af udvalget med spænding og håber på en solid, bred museal
repræsenta on.
Vi har desuden en række kommentarer l specifikke nedslag:
Side 2 af 3
1. Samlingsansvar
 Bevarelse af kulturarv: Det er essen elt, at museernes rolle i bevaring og vedligeholdelse af
samlinger fastholdes. Samlingsansvaret er grundlæggende for vores ins tu on og kulturarv.
Sam dig er det vanskeligt at finde ekstern finansiering l at udvikle magasiner, der både lever op
l bevaringskravene og imødekommer den grønne oms lling. Dog anerkendes behovet for at
være mere strategisk i, hvad der indsamles og bevares.
 Langsigtet perspek v: Fokus på besøgsantal og formidling må ikke overskygge behovet for
langsigtede investeringer i samlingspleje og konservering.
2. Arkæologisk ansvar
 Arkæologiske forpligtelser: De danske museer med arkæologisk ansvarsområde har en vig g
forplig gelse l at bl.a. at gennemføre arkæologiske udgravninger, varetage forskning og
Danefæbehandling. Det er afgørende, at de e ansvar fortsat understø es økonomisk og
organisatorisk, således at de arkæologiske resultater fortsat kan være en vig g og implementeret
del af museernes virke.
 Professionalisering: På det arkæologiske område er der sket en ltrængt professionalisering
gennem de sidste 10 år på landsplan, som bl.a. bunder i fornu ige kvalitetskrav fra Slots- og
Kulturstyrelsen. Museet anbefaler, at kvalitetskravene videreføres og honoreres med den nye
reform, så den store indsats ikke har været forgæves.
 Danefæ: At modtage og registrere Danefæ er en stor opgave for mange museer, som udføres på
vegne af staten, og som er vokset eksplosivt de seneste 10 år. De e bør honoreres af reformen,
f.eks. gennem kvan ta ve lskud, målt på genstande.
3. Forskning
 Viden: Forskning er en hjørnesten i museumsarbejde og bidrager l at skabe dybere forståelse
og viden, som igen beriger samfundet gennem formidling. Det er dog vig gt at forskning er
fagfællebedømt, med mindre, vi taler monografier. Hermed bevares museernes troværdighed i
forhold l at levere forskning af høj kvalitet.
 Uklart hvad forskellen er mellem forskning og vidensudvikling: De e kan føre l devaluering af
forskningen på danske statsanerkendte museer, og dermed kan museerne blive sekundære i
sammenligning med de statslige museer og universiteterne, i forhold l forskning. De lave krav
virker ligeledes devaluerende. Én publicering hver 3. år er meget lavt., hvis man sam dig
opfa er museerne som forskningsins tu oner.
 Balanceret lskud: Tilskudssystemet bør sikre, at museer kan fortsæ e med at investere i
forskning, uden at de e bliver sekundært l formidlingsopgaver. Fx kunne forskningsbaseret
formidling honoreres?
4. Ensretning af besøgstal
 Standardisering: Der bør indføres klare og ensartede retningslinjer for, hvordan besøgstal
opgøres, for at sikre re ærdige og sammenlignelige data på tværs af museerne. Sam dig bør det
Side 3 af 3
være muligt at finde metoder, så det ikke kun er solgte bille er fra museets egne kanaler, der
tæller. Fx samarbejde med andre aktører, som biblioteker, lokale foreninger og lign. Der l
kommer, at besøgende på udendørs kulturhistoriske uds llinger, åbne udgravninger og andre
arrangementer uden for murene, som museerne har ha stor fokus på i de senere år, naturligvis
bør medregnes som en del af museernes besøgstal.
 Hvem tæller med: At børn tæller dobbelt i besøgstallene, er et eksempel på et poli sk ønske om
at lgodese denne gruppe i vores samfund, men hvad med de ældre, syge eller psykisk sårbare?
Nyere forskning viser, at kultur kan have en posi v betydning for sundhed og velvære. Kunne
man ikke i højere grad lgodese flere grupper i samfundet?
5. Administra ve opgaver
 Kapitel 8: Der er stor forskel på hvor mange byggesager, henvendelser, plansager og lign., som
museerne skal besvare, men opgaven vokser, jo flere kommuner man har ansvaret for. Der bør
ops lles en transparant fordelingsnøgle, der kunne hvile på antal byggesager, som museerne
modtager. Med den nuværende fordelingsnøgle synes der ikke at være forskel på, om man har
det museale ansvar i 2 eller 15 kommuner, selvom sidstnævnte kræver langt flere administra ve
ressourcer. Det ville desuden være konstruk vt, hvis reformen kunne gøre op med det faktum, at
en del kommuner ikke betaler l lokalmuseernes kapitel 8 arbejde.
Vi håber, at vores input vil blive taget i betragtning og står l rådighed for yderligere dialog om
museumsreformen.
Venlig hilsen
Julie Bouchet
Direktør, Museum Nordsjælland
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Dato: 19. august 2024
Side 1 af 4
Overgade
48
5000
Odense
C
museumodense.dk
museum@odense.dk
(+45)
65
51
46
01
Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven
Museum Odense afgiver herunder høringssvar jf. brev fra Kulturministeriet af 28. juni 2024
om mulighed for afgivelse af høringssvar ifbm. forslag til lov om ændring af Museumsloven.
Det bemærkes indledningsvis, at Museum Odense i brev af 29. maj 2024 har gjort
indsigelse med indplaceringen af Museum Odense i kategori 3, som forekommer
uforståelig og svagt funderet i lyset af de kriterier, der lægges til grund, nemlig
samlingernes betydning.
Høringssvaret vil kort forholde sig til dele af det fyldige materiale, hvor Museum Odense
ønsker at udtrykke positiv tilkendegivelse til nye elementer og tilsvarende, hvor museet
mener, der er grund til at genvurdere principper og formuleringer.
Side 6, stk. 3
Det bemærkes, at de år, der vil blive lagt til grund for første tildeling af nyt tilskud, kan
baseres på årene 2019-2024. Årene 2020, 2021 og til dels 2022 var alle påvirket af
Corona-epidemien, og mange museer var lukket i lange perioder. Derudover kan enkelte
museer have været lukkede grundet ombygning eller lignende. Disse forhold bør tages i
betragtning ved overvejelse om tilskud.
Side 9, 1. Indledning
Der nævnes en ”mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene”. Dette
forudsætter naturligvis, at indplaceringen af museerne er fagligt valid, hvilket flere steder
synes ikke at være tilfældet. Endelig kan det såkaldte prioritetstilskud næppe vurderes
”retfærdigt”, og en senere passus om, at tilskuddet ”fordeles til udvalgte museer” viser, at
der ingen faglige begrundelser behøver at være. En væsentlig del af det samlede tilskud er
derfor fortsat baseret på ugennemsigtige principper, hvilket er kritisabelt.
Side 9, fjerde tekstblok
Her nævnes, at grundtilskuddets størrelse vil være baseret på betydningen af museernes
samlinger. Om det skyldes en mangelfuld faglig indsigt eller forhold, der har andre årsager,
er ikke muligt at vurdere, men flere indplaceringer baserer sig ikke på en lødig vurdering af
samlingernes betydning. Det gælder i særlig grad for Museum Odense og et mindre antal
museer.
Dato: 19. august 2024
Side 2 af 4
Overgade
48
5000
Odense
C
museumodense.dk
museum@odense.dk
(+45)
65
51
46
01
Det er dybt overraskende, at Museum Odense er placeret i kategori 3 som nationalt
museum, når ansvarsområder og samlinger er nogle af de allermest internationale blandt
alle landets museer og med meget store og ressourcekrævende opgaver at løfte for
museet. Det er en fejl, som må være sket på grund af ukendskab eller en forkert forståelse
af museets opgaver og rækkevidden af samlingerne. Den Fynske Landsby er en særligt
krævende national opgave, museets arkæologiske samlinger er af international
rækkevidde, Carl Nielsen er som den mest kendte danske komponist så international som
nogen. Den omfattende samling af Anne Marie Carl-Nielsen værker, som Museum Odense
råder over og varetager, har international rækkevidde, en rækkevidde i de seneste år har
været som er stærkt stigende. Samlingens internationale karakter påkalder sig interesse fra
flere lande, bl.a. Frankrig. Slots- og Kulturstyrelsen har tidligere tildelt midler til
konservering ud fra en vurdering af Enestående National Betydning.
H.C. Andersen er uomtvisteligt både materiel og immateriel dansk kulturarv og verdensarv:
▪ H.C. Andersen-området formidles bl.a. via et nybygget museum til over 400 mio.
kr., som søges af 200.000 gæster årligt med en markant international gæsteprofil
▪ H.C. Andersen læses over alt i verden, og museets internationale bibliotek med
Andersen-oversættelser suppleres løbende via donationer fra ministre,
ambassadører og forfattere fra hele verden, der gæster museet.
▪ Danske ministre og erhvervsfolk anvender Andersen som indgang til dialoger
verden over i mødet med kolleger og samarbejdspartnere. Museet er formentlig det
danske museum med den bredeste internationale kontaktflade, der tæller
ambassadører fra utallige lande, politikere og endog kongelige, seneste den
thailandske prinsesse, som ønskede at se originalgenstande, som hun opfatter
som verdensarv og dermed også hendes arv.
▪ H.C. Andersen-genstande beskyttes mod salg til udlandet, fordi de er vigtige for
dansk identitet og omverdenens billede af Danmark. Museets H.C. Andersen-
genstande er naturligvis anerkendt som værende af enestående national
betydning. Museet har netop erhvervet et originalmanuskript til et Andersen-
eventyr i USA og et ungdomsportræt, som Kulturværdiudvalget nedlagde forbud
mod eksport af. Det er en stor og vigtig opgave at holde kulturarven levende og at
sikre, at genstande knyttet til H.C. Andersen erhverves, bevares og formidles for
eftertiden.
▪ Museets H.C. Andersen-forskning er udpræget international og sker i et tæt
samarbejde med SDU og forskere over hele verden.
▪ H.C. Andersen er en faktor i dansk identitet, økonomi og turisme, og museet
medvirker til at fastholde Andersens status som den mest kendte dansker
nogensinde, med en vidtrækkende international betydning.
Alene H.C. Andersen-området og -samlingerne må indlysende være tilstrækkelig til at løfte
museet op i kategori. Det er skadeligt for museets omdømme og for Danmark, at H.C.
Andersen ender placeret i en kategori 3 i et stort, veldrevet dansk museum, der løfter
denne opgave på højt internationalt niveau.
Dato: 19. august 2024
Side 3 af 4
Overgade
48
5000
Odense
C
museumodense.dk
museum@odense.dk
(+45)
65
51
46
01
I det hele taget ser det ud som om, at det i den påtænkte lovændring er mere fordelagtigt
eller ”finere” at være et museum med én lokalitet og ét fokusområde, mens fusionsmuseer
(på nær enkelte der ”prioriteres”), som i sagens natur vil have en større variation, straffes.
Hvis H.C. Andersens Hus havde haft status som selvstændigt museum ville vurderingen
næppe have kunnet være andet en kategori 5. Det er en åbenlys svaghed ved den måde
reformen agtes udmøntet på og stærkt kritisabelt.
Side 12, 4. og 5. afsnit vedr. museernes forskning
Det er ubetinget positivt, at forskning fortsat indgår som parameter, og at forskningen skal
leve op til det almene forskningsbegreb. Det er uheldigt, at både styrelsens og en række
aktørers, bl.a. ODM og flere museers, årelangt arbejde for at styrke og øge forskningen på
museerne ikke fører til en stærkere vægtning af forskningen, end tilfældet er.
Side 14, øverste afsnit
Bredere vidensudvikling er vigtig for museerne, men meget vanskelig at vurdere. Derfor er
det vigtigt, at forskningen fastholder en eksplicit betydning og indgår i fastlæggelsen af
tilskuddet. I modsat fald vil de stærke forskningsmiljøer, der er etableret på flere museer,
lide skade og motivationen for at prioritere ressourcer til netop dette område vil blive
svækket.
Side 15, 23.2.2
Det er positivt, at der etableres et uafhængigt museumsnævn, og at nævnet tildeles den
beskrevne rolle og mandat.
Side 18-19 vedr. fordeling af tilskud
Ordningen beskrives som dynamisk. Det er usikkert, hvor dynamisk fordelingen af tilskud i
praksis vil blive. Museum Odense anbefaler Kulturministeriet nøje at overveje, hvor labilt og
svingende tilskudstildelingen til museerne bliver. En lang række museer arbejder med en
anstrengt økonomi, hvor budgetsikkerhed er en forudsætning for udvikling og investeringer
i forbedring af museets aktiviteter og tilbud.
Side 38 vedr. omtalen af museernes samlinger
Uanset måden, man vurderer Museum Odense samlinger på, har de høj international
betydning. Begrebet er dog i den nye reform anvendt noget svingende og er heller ikke den
bedst egnede måde at vurdere museerne på. Museernes samlinger indgår naturligvis som
et vigtigt element, men det er nærmere ansvarsområdets betydning, der burde lægges til
grund, fordi det i højere grad siger noget om hvor vidtrækkende museets arbejde er, og
hvor ressourcetungt og personalekrævende ansvarsområdet er. Ved indplaceringen i
kategorier er det tydeligt, at der flere steder sker en glidning fra samlinger til betydning,
men denne glidning kommer ikke alle til gode, og forskelsbehandlingen i måden at
indplacere på er kritisabel. Der arbejdes med andre fagligt kritisable aspekter af geografi,
som bør genovervejes i udmøntningen af reformen. Ethvert arkæologisk fund er i sagens
natur lokalt, men rækkevidden af fundet er stærkt varierende. Derfor giver brugen af
geografi på den her beskrevne måde ikke mening og bør genovervejes.
Dato: 19. august 2024
Side 4 af 4
Overgade
48
5000
Odense
C
museumodense.dk
museum@odense.dk
(+45)
65
51
46
01
Afslutningsvis vil Museum Odense pege på
- at det arkæologiske ansvarsområde forekommer mærkeligt overset og meget
diskret behandlet i reformen på trods af områdets betydning for en række af
landets museer. Arkæologien burde have været mere tydeligt indtænkt i reformen.
- At muligheden for at påklage fejlagtige vurderinger og indplaceringer skydes så
langt ud i fremtiden, selv hvor der er begået helt åbenlyse fejlvurderinger og
decideret fagligt kritisable valg. Museum Odense vil kraftigt opfordre til at
genoverveje dette område og i det mindste at få rettet op på de mest åbenlyse
ubalancer.
Med venlig hilsen
Simon Møberg Torp Henrik Harnow
Bestyrelsesformand Direktør
(+45) 51 30 32 98
hharn@odense.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Høringssvar vedr. Et variabelt incitamentsbaseret tilskudselement ifm. forslag til lov om
ændring af Museumsloven
Museum Ovartaci Aarhus imødeser en museumsreform, der, som udkastet viser, blandt andet
søger en mere ligelig fordeling af det statslige tilskud og ikke mindst skaber en åbning, så nye
museer kan ansøge om statsanerkendelse.
Hensigten at tage initiativ til reformering og styrkelse af museumsområdet ser vi derfor
positivt på.
Dog har vi bemærkninger i forhold til det nye tiltag om Et variabelt incitamentsbaseret
tilskudselement:
”Et variabelt incitamentsbaseret tilskudselement, der tildeles på baggrund af, hvor mange
besøgende, museet tiltrækker: hvor mange børn og unge, museet tiltrækker; hvor mange
indtægter, museet genererer; og hvor meget forskning, museet producerer.”
Der har de seneste årtier været gentagende ansatser til fornyelse af den eksisterende
museumslov, årtier hvor behov, fokus og værdier i samfundet og i verden har forandret sig.
Hvorfor ikke tænke disse forandringer ind i reformen i en fornyelse af de parametre hvorpå
museerne bliver målt og efterfølgende honoreret?
Nuværende parametre:
- Indtægt
- Antal besøgende – herunder vægtes børn og unge særligt
- Mængden af forskning
Bortset fra det særlige fokus på børn og unge er der ikke tænkt nyt, dvs. måden hvorpå man
måler museernes indsatser og resultater/ succes er det samme som tidligere. Hvorfor ikke
følge med tiden her?
Social og grøn bæredygtighed som parameter
Museerne har virkelig gode forudsætninger for at arbejde med inklusion, kultur som
sundhedsfremme, fællesskaber, netværk, aktuelle og vedkommende emner – kort sagt, at
løfte et stort socialt ansvar hvor alle grupper af mennesker føler sig set og velkomne. For
mange museer er det allerede en del af deres tilbud til borgerne, fordi der er et kæmpe behov
for det i samfundet. Mistrivsel blandt unge, stressramte mennesker, mennesker med psykisk
sygdom, minoritetsgrupper – museer har muligheder og forudsætninger for at imødekomme
og gøre en forskel her, og det gør vi gerne.
Tilsvarende tager museerne i høj grad budskabet til sig om klima, miljø og bæredygtighed. Den
ene del er de klimamæssige tiltag i form af miljøbevidste valg – den anden er fortællingen om
disse tiltag til de over 15 millioner gæster der besøger museerne om året.
Det foreslås derfor herfra, at en vurdering af museernes indsatser på det sociale område såvel
som det klimamæssige burde indgå i baggrunden for tildelingen af incitamentsbaseret tilskud.
Museum Ovartaci i tal:
Museum Ovartaci er en selvejende institution med 24 fastansatte medarbejdere, herunder
flere ansatte i fleksjob og skånejobs, samt 30 faste frivillige. Som en del af et europæisk
partnernetværk udlånes årligt værker fra samlingen til solo- og gruppeudstillinger i ind- og
udland. Mere end 30.000 gæster årligt museet, +5.000 følger med på sociale medier og
+35.000 besøger ovartaci.dk.
På Museum Ovartaci kan man opleve:
... en permanent udstilling om kunstneren Ovartaci og psykiatrihistorie i Danmark siden
1852 (377 m2)
... 2 - 3 særudstillinger årligt med anerkendte samtidskunstnere fra ind- og udland (147
m2)
... en museumshave; en lille grøn oase med plads til refleksion, som vi inddrager i udstillinger
og særlige aktiviteter (197 m2)
... en hyggelig museumsshop
Museum Ovartacis DNA er social ansvarlighed. Derfor har vi:
.... det kreative værksted Frirummet, der er åbent hver dag kl. 10 - 14 for en psykisk sårbar
målgruppe
... børne- og ungeatelier for skoleklasser og ferieaktiviteter for børn og unge
... en rummelig organisation med socialt ansvarlige ansættelsesformater
... et højt niveau af brugerinddragelse, bl.a. i projekterne ”Ung i dag” og ”Open Forum”
... flere partnerskaber med lokale aktører i Aarhus N for at bidrage til en positiv byudvikling af
området
#Samtidskunst
#ArtBrut
#Psykisksårbarhed
#Medborgerskab
#Medskabelse
#Frivillighed
#Brugerinddragelse
#Kultur
#Socialansvarlighed
#Autenticitet
#ByudviklingAarhusN
#EuropæiskNetværk
#MuseumsForPeople
#Vi taler om det - der kan være svært
Portræt af Museum Ovartaci
Museum Ovartaci er bygget op omkring det psykiatriske hospital i Risskov, hvor museet har
formidlet psykiatrihistorie og kunst siden 1970erne. Siden flytningen til den tidligere medie-og
journalisthøjskole i Aarhus N i 2023 har Museum Ovartaci præsenteret en ny permanent
udstilling med fokus på psykisk sårbarhed, køn, identitet og de store spørgsmål i livet.
Museets kunst er i genren Art Brut, med kunstneren Ovartaci som kerne. Ovartaci var indlagt
på hospitalet i Risskov fra 1929 til sin død i 1985. Der levede og arbejdede han med sin kunst i
56 år. Netop i forlængelse af Ovartacis arbejde og som hoveddelen af museets sociale ansvar
og bæredygtighed har museet udviklet det kreative værksted Frirummet for psykiatribrugere
og udsatte personer - et tilbud, som på sigt vil være åbent for alle borgere.
Museet har gennem en årrække understreget sin position som et af de væsentligste museer i
Europa for kunst skabt af kunstnere med en baggrund i psykiatrien. Gennem de seneste 15 år
har museet haft en række forskellige internationale samarbejder og fik sit helt store
internationale gennembrud i 2022, hvor 26 værker af Ovartaci var inviteret med på verdens
mest prestigefulde kunstbegivenhed Venedig Biennalen.
Museet samarbejder lokalt og regionalt med både Aarhus Kommune og Region Midtjylland
samt en lang række private virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Derudover er museet
løbende i dialog med de største danske kulturfonde, Statens Kunstfond samt med udvalgte
museer og kulturinstitutioner på nationalt og internationalt plan.
Museum Salling · Kisumvej 32, Rønbjerg, 7800 Skive
T: 9915 6845 · E: info@museumsalling.dk · museumsalling.dk
Side 1/1
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven
Museum Salling anerkender det store arbejde regeringen, aftalepartierne og embedsvær-
ket har gjort for at lande et forslag til en ændring af museumsloven med bred politisk op-
bakning. Vi finder det glædeligt, at der er foreslået en enkel og gennemskuelig model, at
der er tilført nye midler til museumsområdet, og at der er særligt fokus på børn og unge.
Vi takker samtidig for muligheden for at deltage i denne høring. Uagtet de nævnte og andre
positive elementer i lovforslaget, ønsker Museum Salling således at rette opmærksomhed
på følgende:
1. Vurderingen, og den deraf følgende placering i kategorierne 1 til 5 for henholdsvis kunst-,
natur-, og kulturhistoriske museer, sker ikke på samme præmis. En vurdering der ligger til
grund for en fælles kategorisering bør ske på samme grundlag.
2. Vi finder det meget problematisk, at vi som et museum med tre museale ansvarsområder
- kunst-, natur-, og kulturhistorie inkl. arkæologisk ansvarsområde, får et grundtilskud ud fra
en kategorisering på 1. Derved står vi til at modtage det samme tilskud til fire forskellige
samlinger – og dermed også fire gange så mange samlingsgenstande – som et museum i
kategori 1 med ét musealt ansvarsområde.
3. Vurderingen af Museum Sallings samlinger som værende kategoriseret som kategori 1
samlinger er også uforståelig. Museets naturhistoriske samling og ansvarsområde er i skri-
vende stund central i nomineringen af Fur/Mors til Unesco Verdensarv – med støtte fra
Slots- og Kulturstyrelsen. Museets kunsthistoriske samling består af værker fra hele Dan-
mark og fra kunstnere fra hele Danmark – og har som det eneste kunstmuseum nyrealisme
og det ekspressive landskabsmaleri som ansvarsområde. Museets tre retrospektive kunst-
samlinger relaterer sig til kunstnere, som har haft deres barndom/ungdom på Skive-egnen
– men ikke deres voksenliv og kunstneriske oeuvre.
Vi håber vores betragtninger kan indgå i den forstående beslutningsproces.
Venlig hilsen
Per Lunde Lauridsen
Museumschef
T: 9915 6870
M: 2254 5188
E: pela@museumsalling.dk
23. august 2024
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Kum@kum.dk
Silkeborg d. 20.08.2024
Høringssvar vedr. Museumsreformen 2024.
Hermed Museum Silkeborgs høringssvar vedr. forslaget om ny museumslov. Over-
ordnet kan Museum Silkeborgs kommentarer deles op i 3 generelle hovedpunkter
samt en opsummering, der viser hvorledes Museum Silkeborg rammes uheldigt af
flere af reformens effekter.
1.
Man har ryddet op i gamle vilkårlige tildelinger af tilskud, blot for at etablere en ny for
form for vilkårlighed. Størstedelen af statstilskuddet tildeles nu på baggrund af et skøn, og
Museum Silkeborg mener, at der er begået fejl i museets indplaceringen som lokalmuseum.
På gådefuld vis er museumsreformen endt med at cementere en ny form for vilkårlighed
i stedet for den gamle, man ville til livs. Objektive og gennemskuelige kriterier skulle
afgøre, hvordan statstilskuddet skulle fordeles. Desværre er det ikke blevet resultatet.
Hele 2/3 af statstilskuddet gives på baggrund af et skøn, der placerer museerne i 5 kate-
gorier, angiveligt efter samlingens betydning, med stor vægt på hvor samlingen geo-
grafisk kommer fra. Vi har dog ikke kunnet få nogen forklaring på, hvorfor det enkelte
museum lige er havnet i den kategori det er, og det har heller ikke været muligt at få
aktindsigt i grunden til indplaceringen. Følgende 20 ord er argumentet for Museum
Silkeborgs indplacering i kategori 1: Samlingen er indsamlet i Silkeborg Kommune.
Samlingen består af kulturhistoriske genstande med Tollundmanden, som har høj
betydning for dansk kulturarv.
For det første er det rystende, at disse 20 ord bliver bestemmende for tilskudsindplace-
ringen, rangordningen og dermed udviklingspotentialet for Museum Silkeborg. Det er
oplagt, at den, der har skrevet ordene hverken beskriver museet, dets samling eller dets
arbejdsfelter i det hele taget. Dernæst er det uforståeligt, at man i sætningen efter at
have karakteriseret Tollundmanden, som havende høj betydning for dansk kulturarv, kan
komme frem til at museet skal placeres i kategori 1 og dermed kun menes at være af
lokal betyd Der er også taget stilling til, om samlingen
overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller betydning, som kan place-
re samlingens betydning i en højere kategori end det geografisk afgrænsede indsamlings-
om . Men Tollundmanden, der er verdens mest berømte og ikoniske moselig, og
Ellingkvinden, som vi også udstiller og formidler, vurderes tilsyneladende ikke til at
rumme denne særlige værdi, kvalitet eller betydning.
Det er oplagt, at der må være tale om en fejl og det er vigtigt hurtigst at få rettet den, hvis
ikke det skal være ødelæggende for det arbejde, vi har lavet med at formidle moseligene,
deres kulturhistoriske betydning og deres historie på museet i årevis.
Sidst men ikke mindst er hele princippet om, at det er museets samling og dens her-
komst, der er afgørende for indplaceringen i kategorier, problematisk. Museer HAR sam-
linger, men de ER ikke deres samling. Samlingens værdi er heller ikke betinget af hvor
den stammer fra, men hvilken betydning hvilken impact - den har på samfundet. Pyra-
miderne er f.eks. også lokale, men hvem vil sige, at de kun har lokal betydning? Endelig
er det ikke selve samlingen, men hvordan museet arbejder med samlingen og ikke-
materielle dele af kulturarven, der gør museet relevant for sin omverden.
2.
Den fjerdedel af statstilskuddet der gives som en variabelt incitamentsbaseret tilskud er en
direkte omvendt Robin Hood, der giver ekstra til de i forvejen bedst stillede, bedste besøgte
og i forhold til demografi og turiststrømme - bedst beliggende museer. Desuden er måden
man vælger at tælle brugere på forældet.
I museumsreformen træder man sandelig nye veje. Museerne skal ikke alene konkurrere
med Netflix, sommerlande, z , biografer, festivaler, teatre og hvad der ellers kæmper
om vores opmærksomhed og tid. Museerne skal nu også konkurrere indbyrdes. I den
forbindelse synes man, at det er en fair kamp at lade de fattigste og mindst privilegerede
museer kæmpe mod de allerstørste, statsstøttede museer om ca. ¼ af statens samlede
tilskud til museer.
Faktum er, at når der tælles i absolutte besøgstal mv., så der er nogle museer, der har
langt større muligheder for at vinde disse incitamentsmidler end andre. Der er ikke tale
om en reel eller fair konkurrence. Et museum i Aarhus, København, Odense eller Aalborg
har eksempelvis langt flere skolebørn at trække på fra skolerne i deres kommuner, end
vi har i den tyndere befolkede Silkeborg Kommune, hvor ikke alene antallet af børn er
mindre, men hvor også den trafikale infrastruktur, er mindre udviklet. Nogle museer har
bare bedre vilkår end andre, idet de ligger i eller ved de større byer, er heldigt placeret i
forhold til turiststrømmene eller har en trafikal infrastruktur, der gør det lettere at kom-
me frem. Det giver dem mulighed for høje besøgstal og store entréindtægter. Vi synes
godt, man kan spørge sig om det i virkeligheden ikke burde være fortjeneste nok, at de
har disse indtjeningsmuligheder? Er det rimeligt, at staten oven i købet giver dem en
bonus for at være heldige og privilegerede?
Det er også svært at forstå, at man i en reform, der burde pege fremad, vælger et for-
ældet brugerbegreb, der stammer fra 1800- og 1900tallet. Digitale brugere tælles ikke
med i besøgstallet. Vi har hørt argumenter, der siger, at det kan man ikke måle, men det
er forkert. Streamingplatforme og podcastapps har tællere, der kan vise hvor mange der
lytter eller ser med. Besøgssteder i landskabet kan ligeledes forsynes med tællere det
har Museum Silkeborgs besøgsstationer. Vi mener derfor, at det er tid at gøre op med
det gammeldags brugerbegreb og også i tilskudsstrukturen anerkende, at der i 2024 og
fremover er flere måder at have publikum/brugere på.
Endelig har man besluttet, at den dårligst performende halvdel af museerne slet ikke
kan være med i konkurrencen. Ingen arme, ingen kager, som man siger. På den måde
sikrer man, at den bedste halvdel af museerne kan distancere sig endnu mere til deres
mindre heldige kolleger. I forvejen er de mindre museer bagud på point i forhold til at
tiltrække publikum og eksterne midler, og nu sætter reformen turbo på den effekt, og
det peger ikke i retning af gode museer med udviklingsmuligheder i hele landet. Hvis
man overførte den model til den kommunale udligningsordning ville det betyde at kom-
muner som Gentofte og Frederiksberg vil være dem, der høstede den største del af blok-
tilskuddet, mens eksempelvis Guldborgsund og Hjørring måtte afgive.
Vores forslag skal være, at man, når det drejer sig om besøgende og børn og unge, i ste-
det for absolutte tal, bliver bedømt på hvor stor en andel af de turister, indbyggere og
børn, der er i området, man får fat i. Det vil stille museerne i provinsen lidt bedre og
være en mere retfærdig model. Endelig synes vi, at man bør skrotte princippet om, at
den dårligste performende halvdel af museerne ikke kan få incitamentsmidler for den
indsats, de yder. Det vil være de museer, der har mest brug for støtte. Hvorfor ikke lade
disse midler være en pulje, der kan hjælpe de museer der har de dårligste vilkår, så de
også trods mere ugunstige forhold kan udvikle sig? En gæst er dog en gæst og bør
tælle lige meget om man har 30.000 eller 300.000 af dem.
3.
Arkæologien er som klinisk fjernet fra museumsloven. Ikke alene gives der ikke et tilskud til
det arkæologiske beredskab. Omsætningen må heller ikke tælle med under indtægterne.
Det er uforståeligt og uforklaret hvorfor.
Det man i reformen kalder en generationsinvestering i vores fælles fortælling gælder til-
syneladende ikke de første 15.000 år af vores historie. På trods af, at alle arkæologiske
museer i landet, i en fælles skrivelse, klart har gjort ministeren opmærksom på, at det er
nødvendigt med et statsligt tilskud til det arkæologiske beredskab, som museerne selv
skal betale, så er det ikke sket. Tværtimod er arkæologien som klinisk fjernet i reform-
udspillet. Selv omsætningen fra den bygherrefinansierede arkæologi er fjernet som en
del af museernes indtægt og kan dermed ikke tælle med i de variable incitamentspara-
metre, på trods af at arkæologiens omsætning altid har været en del af museernes sam-
lede økonomi og på trods af, at omsætningen er skabt ved løsningen af en museal kerne-
opgave. Hvorfor man har valgt det, er uforståeligt og uforklaret. Til sammenligning må
fondsmidler gerne tælle med, hvilket er skævvridende og underligt.
Opsummering af hvorledes Museum Silkeborg rammes af reformen:
Museum Silkeborg er i udpræget grad blevet Sorteper i reformen idet flere faktorer
rammer uhensigtsmæssigt.
Museum Silkeborg bliver ramt uheldigt af reformen på flere måder. Det mest graverende
er, at vi fejlagtigt indplaceres som lokalt museum på trods af, at vi forsker i og formidler
verdens mest fantastiske moselig Tollundmanden et fund som fascinerer og interes-
serer hele verden. Både forskning og formidling foregår på højt niveau og i samarbejde
med internationale samarbejdspartnere. Også på andre områder f.eks. arbejdet med
Dansk papirhistorie og Steen Steensen Blicher rækker vi ud over den lokale sfære.
Vi belønnes ikke for de 35.000 - 37.000 gæster der finder vej til vore afdelinger i Silke-
borg, da vi her ikke hører til blandt de 50% bedst besøgte museer. Vi belønnes heller
ikke for igennem en årrække at have arbejdet med kulturhistorisk formidling igennem
formidlingsstationer ude i landskabet og igennem podcasts. Både digitale besøg og
besøg på formidlingsstationerne kan vi tælle, og de udgør over 60.000 årligt, og så har vi
endda ikke talt seerne til de mange dokumentarer med, der i vidt omfang laves i sam-
arbejde med udenlandske tv-selskaber og også sendes internationalt. De digitale bru-
gere og motionisterne, der får en kulturhistorisk oplevelse ude i landskabet, honoreres
vi ikke for i den nye museumslov. Ydermere må vi se os frataget arkæologiens omsæt-
ning i beregningen af vore indtægter. Arkæologien udgør mellem 1/3 og 1/4 af vores
omsætning, og uden den reduceres vi, også på indtægtssiden, til en lilleput, så vi heller
ikke her kommer i bedste halvdel.
Vi rammes også af behovet for at gøre op med den gamle tilskudsstruktur, der ofte var
tilfældig. Der var dog nogle tilskud, der var begrundet i konkrete aftaler. Det gælder de
statstilskud, der blev lagt sammen i forbindelse med den fusionsbølge, der ramte muse-
erne ved kommunalreformen i 2007. Her indgik det i forhandlingerne, at to sammen-
lagte museer kunne beholde begge museers tilskud, hvis de fusionerede til et. Nu sidder
vi i en situation, hvor vi stadig har begge de museer, der indgik i fusionen, men kun får ét
tilskud på laveste niveau. Vi skal imidlertid stadig skal drive og vedligeholde samme
mængde museum.
Endelig rammes vi af, at den ikke ubetydelige udgift der er, ved at opretholde et arkæ-
ologisk beredskab, behandle danefæ mv., ikke kompenseres fra statslig side.
Vi mener således at Museum Silkeborg ender i et ufortjent limbo, som Sorteper i reform-
udspillet. Som minimum mener vi, at museets indplaceringen bør genovervejes, da det
må være resultat af en regulær fejl. Den politisk betingede støtte, (som kun udgør
300.000) bør også kraftig forhøjes med baggrund i, at vi, af ovennævnte grunde, rammes
i særlig grad.
Med venlig hilsen
Martin Jakobsen, formand Ole Nielsen, direktør
20.08.2024 AJ
MUSEUM SØNDERJYLLAND
SEKRETARIATET
AASTRUPVEJ 48 A | DK-6100 HADERSLEV
T +45 65 370 700
Kulturministeriet
kum@kumdk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven
Museum Sønderjylland MSJ har modtaget udkastet til en ændring af
museumsloven og ønsker i den anledning at afgive følgende høringssvar:
a) §2: Museernes opgaver moderniseres, så de fremover består af
samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling.
Hertil bemærkes:
Museum Sønderjylland bifalder denne forenkling. Reduktionen af
samlingsområdets tre søjler til én er en logisk konsekvens af de senere
års udvikling og modsvares fint af den prioritering af samlingerne, der er
udtrykt i begrundelsen for grundtilskuddet.
b) §13 a: En ny tilskudsmodel, der består af et differentieret grundtilskud
i fem kategorier (1-5), et variabelt tilskud på baggrund af museernes ind-
placering på fire tilskudsudløsende parametre samt evt. et
prioritetstilskud.
Hertil bemærkes:
Museum Sønderjylland bifalder, at Staten med den foreslåede tilskuds-
model vedkender sig sit ansvar for Danmarks kulturarv. Inddelingen af
museerne i fem kategorier er et godt greb. MSJ foreslår, at der foretages
en præcisering af de fem tilskudsniveauer, således at de bliver mindre
åbne over for fortolkning i administrationen af ordningen.
Museum Sønderjylland bifalder også grundlæggende indførelsen af fire
parametre i det variable tilskud, herunder den stærke prioritering af
børn og unge.
Specifikt i forhold til børn og unge bemærkes:
I den politiske aftale hedder det, at museerne skal belønnes for at nå ud
til børn og unge og være en central del af deres skoleundervisning.
2
Museum Sønderjylland mener, at denne intention taler for en skarpere
afgrænsning end en simpel optælling af børn under 18 år.
Hvis museerne skal tilskyndes til opgaven med at tage et dybt ansvar for
de unges demokratiske dannelse, således som det stærkt fremhæves i
præamblen i den politiske aftale, og hvis museerne skal belønnes for at
trække skolerne ind på museerne og museerne ind på skolerne, bør de
også måles på denne evne.
Museum Sønderjyland foreslår derfor, at museernes performance i
parameteren børn og unge måles med en formel, der samvægter
følgende to tal:
1) Antallet af børn og unge, der besøger museet
og
2) Antallet af deltagere i forløb, der er rekvireret af skoler og
uddannelsesinstitutioner.
Forslaget indebærer, at 18 års-grænsen i kategori 2 bortfalder, således
at 19 og 20-årige på ungdomsuddannelserne og unge på de
videregående uddannelser tælles med. Museernes indsats for at være
relevante for uddannelserne bør være uafhængig af 18-års-grænsen.
I det foreslåede §13, stk. 6 nr. 1 omtales den type af besøgende, som
medtages i parameteren besøgstal, som ”besøg i udstillingen”. MSJ er
enig i hensigten om at undgå den uhensigtsmæssige adfærd, som kan
opstå, hvis alt for mange uformelle besøg tælles med, men vi foreslår
alligevel, at der findes en formulering, der også omfatter gæster på
frilandsmuseer og museer og besøgssteder, der primært formidler
landskaber.
I det foreslåede §13, stk. 6 nr. 3 er typen af indtægter, som medtages i
parameteren, ikke helt klart. MSJ foreslår, at det begrænses til:
entréindtægter, tilskud fra kommuner, EU-tilskud samt salg af
museumsfaglige af konsulent- og tjenesteydelser. Sidstnævnte kategori
er vigtig, fordi den styrker museernes incitament for at deltage i
kommunale kulturarvsprojekter, forskning udført for virksomheder og
organisationer og konserveringsopgaver bestilt af eksterne.
Forskning er defineret som fagfællebedømte forskningspublikationer.
MSJ bifalder denne afgrænsning, men foreslår, at det tydeliggøres, at
forskning som hidtil defineres med udgangspunkt i det almene
forskningsbegreb med afsæt i OECD’s begreber om forskning og
udvikling.
3
Nogle museer, herunder Museum Sønderjylland, har staten som
hovedtilskudsyder. Det er uklart, om dette medfører en tættere opfølg-
ning ud over det risikobaserede tilsyn, f.eks. på virksomhedsmøder. MSJ
anbefaler, at de årlige virksomhedsmøder mellem SLKS og museer med
højt statstilskud fastholdes.
c) §14: Nye minimumskrav for statsanerkendelse. Herunder lempede
krav for museer beliggende på mindre øer.
Hertil bemærkes:
Museum Sønderjylland bifalder de nævnte minimumskrav, men
bemærker, at minimumskravet for forskning (én publikation hvert tredje
år) er for lavt til at optretholde en rimelig rutine og en sund kultur
omkring forskningen på museerne.
I øvrigt foreslår Museum Sønderjylland, at der i §14 vedr. kravene til
statsanerkeldelse pointeres, at også naturhistoriske museer skal
indberette genstande til centrale registre, også selvom disse ikke føres
af Kulturministeren.
d) §17 b: Ny udviklingspulje. Ansøgningsberettigede museer, vilkår m.v.
fastsættes ved bekendtgørelse.
Hertil bemærkes:
I den politiske aftale foreslås det, at puljen skal være forbeholdt museer
på trin 1-3. Hvis dette bliver til virkelighed, vil det afskære museerne på
trin 4 og 5 ikke bare fra at søge puljerne, men også fra at deltage i
samarbejdsprojekter med støtte den statslige udviklingspulje. Forslaget
modarbejder altså lovens § 14, stk. 1, nr. 7 vedrørende museernes
forpligtelse til at indgå i samarbejde med andre statsanerkendte museer.
MSJ mener i øvrigt, at forslaget er uhensigtsmæssigt, fordi de store
museer ofte har specialiserede kompetetencer og volumen, der kan
styrke samarbejdsprojektrerne og dermed det samlede museumsvæsen.
e) §§19-20: Et nyt uvildigt nævn (museumsnævnet), der tildeles
kompetence til at træffe afgørelser om statsanerkendelser og
tilbagekaldelser af statsanerkendelser, indplacering i grund-
tilskudskategori samt håndtering ved fusion/spaltning.
Hertil bemærkes:
Eftersom museerne indplaceres på fem trin ud fra samlingens betydning,
er det afgørende, at museumsnævntet har de kompetencer, der kan
fastholde dette fokus. Museumsnævnet bør i overvejende grad være
4
besat med personer med kompetencer inden for samlingsudvikling og
forvaltning af kultur- og naturarv. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at
medlemmerne kommer fra universiteter eller turismeverdenen, hvor
samlinger spiller en underordnet rolle.
Museum Sønderjylland anbefaler, at museumsnævnet, før det træder i
kraft, udstyres med en mere deltaljeret beskrivelse af kriterierne for de
fem trin.
Museum Sønderjylland mener desuden, at museumsnævnet skal have
adgang til kvalitative data vedr. museernes samlinger. Derfor foreslår
Museum Sønderjylland, at Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger
bibeholdes. De statistiske indberetninger alene vil ikke være
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere samlingernes betydning.
AXEL JOHNSEN
DIREKTØR, PH. D.
D +45 65 37 08 10| M +45 30 80 26 95
ADJO@MSJ.DK
MUSEUM SØNDERJYLLAND
AASTRUPVEJ 48 A| DK-6200 - HADERSLEV
T +45 65 37 07 00
23. august 2024
1/3
Til Kulturministeriet
Høringssvar ”Forslag til lov om ændring af museumsloven”
Administration
Museum Vestsjælland
Odsherreds Museum
Malergården
Odsherreds Kunstmuseum
Bakkekammen 45
Holbæk Museum
Kalundborg Museum
Sorø Museum
Slagelse Museum
Ringsted Museum & Arkiv
Flakkebjerg Skolemuseum
Skælskør Bymuseum
Fællesmagasinet Ugerløse
SEKRETARIAT
Forten 10
4300 Holbæk, Danmark
T +45 5943 2353
kontor@vestmuseum.dk
CVR: 32 68 97 60
vestmuseum.dk
Hermed Museum Vestsjællands høringssvar til museumsreformen.
Indledningsvist skal det pointeres, at vi finder det godt, at der er landet en
museumsreform og meget positivt, at der tilføres flere midler til området. Der
har været talt om museumsreform gennem snart flere år, så det er også godt, at
der nu er kommet en afklaring og dermed ro om en væsentlig del af museernes
basisdriftsmidler. Vi ser dog nogle udfordringer i de modeller, der er valgt til
beregning af statstilskud fremover.
Museum Vestsjælland i forhold til museumsreformen:
I forhold til museets statstilskud i den nye reform, er Museum Vestsjælland
indplaceret på grundtrin 2 svarende til 2,5 mio. kr. i basistilskud. Dertil kommer
incitamentstilskuddet, der af Slots og kulturstyrelsen er beregnet til 1 mio. kr.
(for 2025). Oven i dette tildeles museet et politisk prioritetstilskud på 6.5 mio. kr.
Derved ender museets samlede statstilskud på 10 mio. kr., hvilket svarer til
niveauet for det nuværende statstilskud.
Beregningsgrundlaget for museets nuværende statstilskud stammer tilbage fra
31.12.2012, hvor 5 statsanerkendte museer fusionerede. De enkelte museers
eksisterende statstilskud blev alle, efter aftale med Slots- og Kulturstyrelsen
(den daværende Kulturarvsstyrelse), overført til Museum Vestsjælland. Dertil
kom et tilskud fra det tidligere Vestsjællands Amt til Odsherreds Kunstmuseum,
som i en årrække blev udbetalt til museet via Odsherreds Kommune. I de
seneste år, er også dette driftstilskud udbetalt direkte fra staten som en del af
det samlede statstilskud.
Høringssvar i forhold til lovforslaget:
1. Modellerne for beregning af statstilskud tager ikke højde for de
tværkommunale museer.
Museum Vestsjælland er et resultat af en af landets største museumsfusioner.
Museet dækker 6 kommuner og knap 40% af Sjælland. Bag fusionen lå bl.a. et
2/3
politisk ønske fra skiftende kulturministre om større og mere robuste og fagligt
bedre funderede museer. Udmeldingen både fra politikere og embedsværk var,
at statstilskuddene fra de fusionerede museer skulle overtages af det ”nye”
museum. Modellerne for grundtilskud i lovforslaget tager ikke højde for dette.
Hvis museerne ikke var fusioneret, ville de 5 ”gamle” museer således samlet set
få 7,5 millioner i grundtilskud forudsat at de alle blev indplaceret på trin 1.
Vi er derfor taknemmelige for det politisk prioriterede tilskud, som vi antager er
tildelt som kompensation for ovennævnte ”mangler” i modellen. Men vi er usikre
på fremtiden for prioritetstilskuddet.
2. Usikkerhed om prioritetstilskuddet
Prioritetstilskuddet udgør i modellerne 65% af Museum Vestsjællands
statstilskud. Ifølge lovforslaget skal prioritetstilskuddet evalueres efter 5 år, men
det fremgår ikke hvordan eller efter hvilke kriterier. Således er der for museet en
usikkerhed om fremtiden for en meget stor del af museets statstilskudsmidler.
3. Indplaceringen i forhold til grundtilskud
Rangordningen af museerne på forskellige grundtrin efter samlingernes
betydning er en ny måde at opdele de statsanerkendte museer. Museerne har
fået adgang til oversigten over indplaceringerne og de medfølgende noget
kortfattede argumenter herfor. Vi finder både kriterierne og argumenterne for
indplaceringerne svære at gennemskue – herunder indplaceringen af Museum
Vestsjælland på trin 2.
4. Arkæologien mangler
Samtlige arkæologiske museer i Danmark gik tidligere på året sammen om en
fælles henvendelse til Folketingets Kulturudvalg og til kulturministeren.
I skrivelsen redegjorde museerne for, hvorfor de arkæologiske museer bør
havde et særligt tilskud for at kunne opretholde det arkæologiske beredskab i
hele Danmark. Den nye reform tager ikke højde for det arkæologiske
myndighedsarbejde og arbejdet med de første godt 15.000 år af landets
historie. Varetagelsen af det arkæologiske ansvar - herunder opretholdelsen af
et arkæologisk basisberedskab og danefæbehandling- udgør en ikke ubetydelig
del af museets driftsomkostninger. Det er omkostninger, der ikke dækkes af
overheadet på de bygherrebetalte udgravninger, men denne opgavevaretagelse
afspejles ikke i modellerne for beregningen af statstilskud i museumsreformen.
Samtidig kan vi konstatere at indtægterne for arkæologien ikke må tælle med i
beregningen af den incitamentsbaserede del af statstilskuddet.
5. Incitamentstilskuddet – ulige rammevilkår
Museerne har ikke ens rammevilkår eller muligheder som følge af geografi,
demografi og turismemønstre. Museum Vestsjælland driver museer i 6
kommuner. Det er med til at sikre borgernære kulturtilbud i vores del af
Danmark, men det er dyrt at drive mange små museer i en spredt geografi.
Samtidig har vi ikke de samme muligheder for store entreindtægter og meget
3/3
høje besøgstal, som museerne i de store byer og turistområder.
Vi mener derfor, at både museets samlede besøgstal og antallet af børn og
unge på museet skal ses i forhold til demografien og eventuelt også antallet af
turister i det pågældende museums ansvarsområde. På den måde har alle
landets museer en reel mulighed for at få del i incitamentstilskuddet uanset den
geografiske placering og den lokale demografi. Målet må være, at alle borgere
herunder børn og unge i Danmark har adgang til et godt museumstilbud.
Museerne bør belønnes, hvis de i forhold til de demografiske rammer og
muligheder formår at tiltrække en stor procentdel børn og unge og andre
borgere. Hvis man ikke tager ovennævnte hensyn, vil det resultere i en
yderligere skævvridning mellem de større byer og provinsen, hvor sidstnævnte
endnu en gang bliver forfordelt.
6. Samlet betragtning af tilskudsstrukturen
Som vi indledningsvist bemærker, er det meget positivt, at der tilføres flere
midler til området. Vi kan dog også konstatere at modellerne for tildeling af
tilskud betyder, at Region Sjælland tilsyneladende bliver forfordelt i forhold til de
nye midler. Region Sjælland er i forvejen den region, der modtager mindst i den
samlede statslige kulturstøtte per borger (330 kr. i 2019). Modellerne for
statstilskud betyder, at Region Sjælland samlet set får 4% af de nye midler til
statstilskud, hvilket er langt mindre end de øvrige regioner. Modellen forstærker
således skævvridningen af den statslige kulturstøtte på landsplan.
7. Udhuling af statstilskuddet fremover?
Museum Vestsjælland finder det positivt, at det fremover bliver muligt for flere
museer at opnå statsanerkendelse, ligesom vi også finder det rimeligt, at
museer kan fratages statsanerkendelsen, hvis de ikke lever op til kravene.
Museumsreformens beskrivelse af hvad der skal til for at opnå
statsanerkendelse, er dog noget uklar. Vi er bekendt med at flere gode
kollegaer står på spring for at ansøge om statsanerkendelse. Hovedparten af
kommende statsanerkendte museer vil formodentlig være at finde i kategorien
specialmuseer og ikke lokalmuseer. Af grundtrinsmodellen kan vi se, at
specialmuseerne ender på de højere trin (3 eller højere). Eftersom der i
lovforslaget ikke er lagt op til en dynamisk ramme for statstilskud, vil tilskuddet
til nye statsanerkendte museer skulle finansieres inden for den samme
økonomiske ramme, som de nuværende statsanerkendte museer skal dele. Da
grundtilskuddet som minimum skal ligge på 1,5 millioner, vil det betyde en
gradvis udhuling af statstilskuddet og stor usikkerhed omkring det samlede
statstilskud for museer, der ligger på grundtilskud 2 eller højere.
Med venlig hilsen
Steen Kyed, Bestyrelsesformand og Eskil Vagn Olsen, Museumsdirektør
1
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Høringssvar vedr. indplacering af Naturhistorisk Museum Aarhus
grundtilskud ifm. forslag til lov om ændring af Museumsloven
Naturhistorisk Museum Aarhus hilser en museumsreform velkommen.
Hensigten at tage initiativ til reformering og styrkelse af museumsområdet ser vi positivt på.
Vi har dog indvendinger til placeringen af Naturhistorisk Museum Aarhus i grundtilskudskategori 3.
Indplaceringen harmonerer ikke med museets museumsfaglige speciale, samfundsbetydning, og
samlingernes internationale betydning og anvendelse.
I Slots-og Kulturstyrelsens faglige indplacering af museet argumenteres således: ”Samlingen er
indsamlet nationalt. Samlingen vurderes at være kategori 3 bl.a. pga. naturhistoriske præparater,
som stammer fra danske dyrearter, som ikke længere lever i Danmark.”
Det er korrekt, at Naturhistorisk Museum Aarhus registrerer, bevarer, forsker og formidler
naturhistoriske præparater, som stammer fra danske dyrearter, som ikke længere lever i Danmark,
men beskrivelsen er langtfra dækkende for landets største naturhistoriske museum under
Kulturministeriet, næst efter Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.
Som det eneste statsanerkendte museum i Danmark varetager Naturhistorisk Museum Aarhus det
museumsfaglige speciale ’Danmarks natur’.
Landets øvrige statsanerkendte naturhistoriske museer arbejder enten med samlinger af specifik
faglighed, som f.eks. palæontologi, eller med fokus på regionale eller lokale indsamlinger.
Naturhistorisk Museum Aarhus indsamler og forsker i biologisk materiale fra alle landsdele af
Danmark. Museets museumsfaglige speciale er centralt for forståelsen af Danmarks udvikling og
fælles fortællinger som folk, mennesker og naturen som grundlag for vores eksistens.
Samlingerne dokumenterer ændringer i vores naturhistorie, og naturen er selve fundamentet for
vores identitet og kultur – navnlig via det fiskeri og landbrug, vi som folk og nation er opstået og
præget så dybt af. Kultur- og naturforståelse er derfor uadskillelige begreber af afgørende national
betydning – navnlig i en fremtid, der stiller øgede krav til sameksistens mellem mennesker og natur.
Naturhistorisk Museum Aarhus er derfor en central kulturinstitution i det danske
museumslandskab og bærer et afgørende nationalt ansvar for samlingsudvikling, vidensudvikling
og formidling af dansk natur.
+45 86 12 97 77
nm@nathist.dk
naturhistoriskmuseum.dk
Wilhelm Meyers Allé 10
8000 Aarhus C
20. august 2024
2
Museumsfagligt speciale og samlingernes samfundsbetydning
Samlingerne og forskningen på Naturhistorisk Museum Aarhus dokumenterer og analyserer, hvordan
dansk natur er forandret de sidste 150 år. En afgørende periode, hvor vi er gået fra at være et relativt
ekstensivt landbrugsland over et industrisamfund til et højteknologisk videnssamfund. Museets
samlinger sætter den danske naturs udvikling i europæisk og globalt perspektiv. Dette er essentielt
for at forudse, hvordan biodiversiteten vil udvikle sig i fremtiden i takt med de stigende
menneskelige påvirkninger. Museets samlinger er således af afgørende betydning for viden om dansk
naturarv og af stor forskningsmæssig værdi som både historisk og nutidig reference.
Museets ansvarsområde og museumsfaglige speciale er ’Danmarks natur’. Naturen har været under
forandring siden sidste istid, men specielt siden starten af den industrielle revolution har
forandringerne været eskalerende. Samlingerne, forskningen og formidlingen på Naturhistorisk
Museum Aarhus belyser disse ændringer, deres samfundsmæssigt konsekvenser, og betydning for
mennesker og samfund. Ved at bruge samlingerne sammen med de nyeste analytiske og tekniske
metoder bidrager museet afgørende til ikke blot at belyse fortidens og nutidens ændringer, men også
at forudse mulige fremtidige scenarier. Behovet for denne viden er stærkt stigende, bl.a. hos
rådgivere til beslutningstagere for nationale, bæredygtige samfundsforandringer.
Geografisk ansvarsområde for indsamling
Samlingerne er indsamlet med hovedvægten (ca. 75%) fra Danmark. Den øvrige del er indsamlet i
resten af Europa og den øvrige verden. Specielt for Danmarks terrestriske og ferskvandsbiologiske
fauna har museet en unik geografisk og tidsmæssig dækning af høj international værdi og unik
forskningsmæssig betydning.
Nøgletal for samlingerne
Naturhistorisk Museum Aarhus har i samlingerne estimeret minimum 2 mio. museums-genstande,
omtrent samme antal som i samlingerne hos Nationalmuseet. Heraf er ca. 450.000 digitalt registreret
i det internationale samlings- og registreringssystem Specify. Disse data er offentligt tilgængeligt via
Global Biodiversity Information Facility (GBIF). Herfra blev museets data downloadet 14.000 gange
alene i 2023. Naturhistorisk Museum Aarhus har som strategisk fokusområde prioriteret registrering
og tilgængeliggørelse af samlingerne og deltager i det danske samarbejde Danish System of Scientific
Collections (DaSSCo), der er en gren af det paneuropæiske Distributed System of Scientific
Collections (DiSSCo). Sidstnævnte er finansieret af EU og har til formål at digitalisere samlingerne på
europæiske naturhistoriske museer som Verdensarv. Derudover har museet pt aktive projekter
finansieret af eksterne fonde, der involverer frivillige borgere i registrering af samlingerne. Museet
har årligt indrapporteret antallet af digitalt registrerede præparater til Kulturstyrelsens ”Danske
museer i tal”, da vi primært oplever efterspørgsel efter data i digitalt format. Fra samlingerne bliver
der udlånt over 900 museumsgenstande i gennemsnit om året, hovedsageligt til forskning, men
også til formidling.
Forskningsmæssig anvendelse af samlingerne
Samlingerne anvendes både af museets egne og eksterne forskere i nationale og internationale
forskningsprojekter, og møder således kontinuerlig interesse fra internationale forskningsteams.
Samlingerne benyttes løbende af gæsteforskere, ph.d.-, speciale, og bachelorstuderende fra andre
danske og internationale museer og universiteter. På denne baggrund dannede museets
samlingsdata alene i 2023 grundlag for 44 publikationer i internationale peer-reviewed tidsskrifter,
herunder det højt ansete Science. Derudover dannede data i 2023 grundlag for 21 naturhistoriske
forskningspublikationer med samlingsanvendelse i ikke-peer-reviewed tidsskrifter og bogudgivelser.
3
Sammenfatning og anbefaling
Kategori 4 defineres af Kulturministeriet som: ”For museer i kategori 4 gælder, at deres samling
opfylder kriterierne i kategori 3, og derudover vurderes at have et særligt museumsfagligt speciale
med væsentlig betydning for forståelsen af centrale områder i samfundsudviklingen og vores fælles
danmarkshistorie.”
Med ovenstående beskrivelse af det særlige museumsfaglige speciale for Naturhistorisk Museum
Aarhus (Danmarks natur i et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv) er dette kriterium uden tvivl
imødekommet.
Endvidere opfylder museet flere af kriterierne beskrevet for Kategori 5 ”… og derudover har
samlingen international betydning, herunder kontinuerlig international interesse. Det vil sige, at
samlingen er genstand for international forskning og/eller udlån til udenlandske udstillinger og er
delvist indsamlet internationalt.”
Da museets samlinger er delvist internationale og gentagne danner baggrund for internationale
forskningsprojekter, der i flere tilfælde foregår i direkte samarbejde med museets forskere og som
hvert år resulterer i et højt antal publicerede peer-reviewed artikler, imødekommes også disse
kriterier.
Vi mener derfor, at Slots- og Kulturstyrelsens faglige, skønsmæssige vurdering af Naturhistorisk
Museum Aarhus ikke i tilstrækkelig grad belyser og anerkender museets samlingers nationale- og
internationale betydning samt museets museumsfaglige speciale.
Vi har, som Kulturministeren nævner; “- mere end nogensinde før brug for viden og information, vi
kan stole på, i en tid med fake news og filtre og en generationsinvestering i vores fælles fortælling og
fremtid”.
Naturhistorisk Museum Aarhus bør på baggrund af ovenstående faglige redegørelse indplaceres i
grundtilskuds-kategori 4, så den danske naturs betydning også anerkendes og prioriteres i
museumsreformens generationsinvestering i vores fælles fortælling og fremtid.
Med venlig hilsen
Bo Skaarup
Museumsdirektør for Naturhistorisk Museum
* Naturhistorisk Museum Aarhus er et selvejende statsanerkendt naturhistorisk museum og referer
til museumsloven under Kulturministeren. Museet er landets næststørste naturhistoriske museum
efter Statens Naturhistoriske Museum, der hører under Københavns Universitet og således refererer
til Universitetsloven under Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Side 1 af 4
A .:
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
23. august 2024
Høringssvar om forslag l Lov om ændring af museumsloven
(Gennemførelse af en museumsreform)
Nordisk Konservatorforbund Danmark (NKF-dk) repræsenterer konservatorer, der på tværs af landet
arbejder med bevaring af kunst-, kultur- og naturarv. Vi glædes over at forslaget l ’Lov om ændring af
museumsloven’ er formuleret og udsendt l høring. Det er et afgørende skridt i forhold l at facilitere
udvikling af de danske museer og deres forvaltning. Forslaget indeholder flere gode ltag, men som
repræsentant for specialister i bevaring undrer det os, at vi, sammen med Ins tut for Konservering på
Det Kongelige Akademi og landets bevaringscentre, ikke er inkluderet i høringslisten. Lovforslaget vil få
betydelige konsekvenser for vores medlemmer og kollegaers arbejde på og i samarbejde med de
danske museer og derved bevaringen af kultur- og naturarven i Danmark.
Som rapporten fra arbejdsgruppen om museumsreformen formulerede i 2023, er et museum
grundlæggende defineret af at varetage en samling1
. Denne defini on pointerer regeringen og
a aleparterne i a aleteksten fra maj 2024. I den poli ske a ale understreger parterne der l, at det
statslige engagement i museerne er for at sikre, at vi passer på de unikke samlinger, som fortæller vores
historie2
og for at opnå de e, er viden om samlingernes nedbrydning og udviklingen af bevarings ltag
et bærende element. De e må betyde, at parterne er bevidste om Danmarks ra ficering af UNESCOs
verdensarvskonven on af 1972, og dermed den statslige forpligtelse l at bevare vores kulturarv - i høj
grad prak sk udført via museerne. Disse præmisser har imidler d ikke fået konkrete rammer i hverken
a aleteksten eller det udsendte lovforslag – og det bekymrer os.
Vi anerkender lovforslagets mål om at gøre ldelingen af stats lskuddet gennemsig gt for de
statsanerkendte museer og stø er, at der sæ es klare rammer for ldeling og fratagelse af
statsanerkendelse. Ud fra et bevaringsfagligt synspunkt har vi imidler d en række bekymringspunkter,
som bør adresseres for at sikre vores fælles kunst-, kultur- og naturarv for frem den:
 Museumslovens fem søjler reduceres l tre museale kerneopgaver, hvor de tre søjler
’indsamling, registrering og bevaring’ sammenlægges l kerneopgaven ’samlingsudvikling’
(§2 stk. 1).
1
Anbefalinger l en reform af statsanerkendte museers opgaver og lskud │ Arbejdsgruppe om
museumsreform 2023, s. 16 linje 1
2
Museumsreform: En genera onsinvestering i vores fælles fortælling │ Poli sk a ale om museumsreform 2024,
s. 2 afsnit 5
Side 2 af 4
Ved at erne ordet ’bevaring’ fra lovteksten, risikeres det at
bevaringsindsatsen på nogle museer svækkes, idet
samlebetegnelsen ’samlingsudvikling’ ikke tydeligt defineres i
lovteksten og derved lægger op l fortolkning. Den danske
oversæ else af Interna onal Council of Museums (ICOM)
museumsdefini on definerer et museum som ”… en
permanent non-profit ins tu on, der tjener samfundet gennem
forskning, indsamling, bevaring, formidling og uds lling af
materiel og immateriel kulturarv.” Denne interna onalt
anerkendte museumsdefini on tydeliggør at bevaring og
konservering er en essen el opgave for et museum, hvilket
også afspejles i den for nuværende gældende museumslov
Løsningsforslag: Der lføjes, i ændring af museumsloven, en paragraf eller et stykke med
defini onsbestemmelser l kerneopgaverne ’samlingsudvikling’, ’vidensudvikling’ og
’formidling’. Defini onen af ’samlingsudvikling’ indeholder, som minimum, elementerne
’indsamling’ og ’bevaring’ fra ICOMs museumsdefini on.
 Statens dri s lskud l de statsanerkendte museer kommer med den nye museumslov l at
bestå af et grund lskud, hvor der i llæg kan udløses et variabelt lskud og et poli sk
prioriteret lskud. Grund lskuddet l de statsanerkendte museer ldeles på trinskalaen 1-5
e er en vurdering af betydning af det enkelte museums samling i henhold l regler bestemt
af Kulturministeren (§13a).
Parterne i den poli ske a ale angiver, at museerne skal sikre, at samlingerne er i den bedst
mulige bevarings lstand og forsvarligt opbevaret3
, samt at grund lskuddet afspejler museets
kerneopgaver i forhold l samlingsudvikling4
. Der l står der i den poli ske a ale, at det er en
statslig opgave at sikre, at statsanerkendte museer passer på deres samlinger5
.
Et museums samling er kompleks og omkostningerne forbundet med samlingens bevaring
lsvarende kompleks. Faktorer som samlingens størrelse, antal inventarnumre og samlingens
volumen samt materialerne som genstandene, værkerne eller præparaterne består af, har
indflydelse på omfanget af bevaringsudfordringen museet står overfor.
Når de e tages i betragtning, vurderer vi, at en ren geografisk baseret betydningsvurdering af
et museums samling er et snævert grundlag for ldeling af et grund lskud, som har l hensigt
at bidrage l at sikre museernes samlinger for e er den. Der l vil en ren betydningsvurdering,
3
Museumsreform: En genera onsinvestering i vores fælles fortælling │ Poli sk a ale om museumsreform 2024,
s. 2 linje 31-32
4
Museumsreform: En genera onsinvestering i vores fælles fortælling │ Poli sk a ale om museumsreform 2024,
s. 3 linje 5-3 nedefra
5
Museumsreform: En genera onsinvestering i vores fælles fortælling │ Poli sk a ale om museumsreform 2024,
s. 4 linje 8-9
Side 3 af 4
som ikke er foretaget på baggrund af en lstrækkelig faglig
funderet metode, give anledning l en polarisering af de
statsanerkendte museers vig ghed og rolle i samfundet.
Et museum, hvis samling er vurderet l at have lokal eller
regional betydning, kan desuden både have de samme, færre
eller flere bevaringsmæssige udfordringer, som et museum
med en samling vurderet l at have na onal eller interna onal
betydning. Derudover vil et museums udgi er l bevaring af
samlingen uundgåeligt øges i takt med at samlingen udvikles og
vokser. Et dri s lskud, givet med det formål at sikre de danske
museers samlinger for e er den, må derfor ldeles på et
stærkt fagligt funderet grundlag og på baggrund af flere
parametre end de overfladiske skøn, som den aktuelle inddeling bærer præg af.
Løsningsforslag: En faglig kvalificeret inddeling af de statsanerkendte museers samlinger i
kategorier kan, sammen med en kulturhistorisk, kunsthistorisk og naturhistorisk faglig
betydningsvurdering, ske på baggrund af følgende parametre:
o Volumen pr. inventarnummer
Større samlinger kræver mere magasinplads, men derudover er der betydelig forskel
på udgi erne forbundet med at bevare 50 hestevogne frem for 50 flintepilespidser. En
beregning af samlingens gennemsnitlige volumen pr. inventarnummer kan give et tal
på omfanget af den bevaringsopgave museet kan stå overfor.
Ulempe: Ikke alle museer har registreret hele deres samling.
o Samlingens bevarings lstand
De statsanerkendte museer har hid l årligt indbere et andelen af deres samling, som
henholdsvis er i formidlingsegnet, stabiliseret, behandlingskrævende og svært skadet
lstand. Disse tal kan sammen med ovenstående parameter anvendes l at vurdere en
museumssamlings bevaringsmæssige udfordringer.
Ulempe: Indberetningen er historisk set for mange museer baseret på et skøn, som
ikke nødvendigvis er underbygget af bevaringsfaglige vurderinger. Skal disse tal
kvalitetssikres må indberetningen for frem den verificeres af en konservator.
 Minimumskrav for statsanerkendelse og ldeling af grund lskud (§14).
De nye minimumskrav for statsanerkendelse beror sig på parametre, som der l kan udløse det
variable lskud. Som dligere nævnt indeholder den poli ske a ale præmissen, at
grund lskuddet afspejler museets kerneopgaver i forhold l samlingsudvikling og herunder, at
museerne sikrer, at samlingerne er i den bedst mulige bevarings lstand og forsvarligt
opbevaret. Kravet i stk. 1 punkt 6 om at statsanerkendte museer skal have de nødvendige
kompetencer for at opfylde vilkårene l at varetage de museumsfaglige opgaver, er i vores op k
ikke lstrækkelig specifik. For at sikre at museerne e erstræber bedst mulig bevaring mener
Side 4 af 4
vi, at der udover krav om antal besøgende, indtægter og
fagfællebedømte forskningspublika oner, s lles mere direkte
bevaringsfaglige krav.
Løsningsforslag I: Ved at s lle krav om, at et museum som
minimum skal have en konservator ansat eller, at museet har
en fast a ale med et bevaringscenter, kan den nye museumslov
sikre landets kunst-, kultur- og naturarv på de statsanerkendte
museer. Der kan med fordel skeles l §3 stk. 1 punkt 5 i ’Lov om
stats lskud for zoologiske anlæg’, hvor der s lles
minimumskrav på en fuld dsansat zoolog for at sikre, at
anlægget har den nødvendige faglige viden l at kunne have
dyr i fangenskab (anlæggets samling).
Løsningsforslag II: For at sikre museernes samlinger for e er den kan der s lles krav l
kvaliteten af bevaringsindsatsen i museets uds llinger og magasiner. En metode l at måle
de e for magasiner er udviklet af BEV*ARV-projektet6
og metoden kan videreudvikles l
ligeledes at favne uds llingsarealer.
 Der nedsæ es et museumsnævn, som fremover skal agere armslængdeorgan og varetage
ldeling og fratagelsen af statsanerkendelse samt indplacering af museer i de af
Kulturministeren fastsa e lskudskategorier (§§19-20).
Vi hens ller l, at museumsnævnet l alle der vil indeholde mindst én person med
bevaringsfaglige kompetencer l at sikre museernes frem dige bevaringsindsats.
I lyset af ovenstående bekymringer, argumenter og forslag opfordrer vi l, at lovforslaget revideres med
henblik på at fastlægge bestemmelser, som sikrer at den poli ske a ales præmisser om bevaring af
museernes samlinger opfyldes.
På vegne af bestyrelsen og vores medlemmer
Pernille Holm Mogensen
Forperson, NKF-dk
6
BEV*ARV – Status på opbevaringsforholdene i de statslige og statsanerkendte museers magasiner, og en vej
mod en na onal bevarings- og handlingsplan for kultur- og naturarven i Danmark,
h ps://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturins tu oner/Museer/Tilskud_ l_museer/BEV.AR
V-rapport_Webudgave.pdf
23.08. 2024
1/16
Association of Danish Museums
Vartov, Farvergade 27D
1463 København K, Denmark
T + 45 4914 3966
F + 45 4914 3967
info@dkmuseer.dk
www.dkmuseer.dk
Nils M. Jensen
Direktør/Director
M +45 25489328
nmj@dkmuseer.dk
Til
kum@kum.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af Museumsloven
Organisationen Danske Museer (ODM) takker for muligheden for
høringssvar vedr. ovennævnte lovforslag.
A
ODM konstaterer, at lovændringen i overvejende grad handler om en
gennemgribende ændring af den økonomiske tilskudstildeling i
Museumsloven for nuværende og for kommende statsanerkendte museer.
En lovændring der, over tid, vil have store konsekvenser for den faglige
udvikling af museumslandskab. Høringssvaret er præget her af, i det vi
bemærker, at mange museumstekniske / faglige problemstillinger i
lovarbejdet stadig udestår.
B
Lovforslaget udstikker rammerne for en ny tilskudsordning, som siden skal
udfyldes. Dels gennem uddybende retningslinjer i form af bekendtgørelser,
som ministeren får bemyndigelse til at udstede, dels, i en senere fase, af det
nye Museumsnævn. Derfor er der en række vigtige spørgsmål, som man
ikke umiddelbart finder svar på i lovforslaget.
Der er således behov for en bred faglig og inddragende dialog omkring de
bekendtgørelser, som endnu ikke er udarbejdet.
C
ODM konstaterer, at forslaget udviser en vis fleksibilitet, som gør det muligt
løbende at justere tilskudssystemet ud fra de erfaringer som indhøstes – og
derfor finder vi, at den politiske aftale har god balance mellem at søge at
skabe en række objektive kriterier og kvalitative vurderinger, baseret på et
kommende museumsnævns faglige skøn og med mulighed for et vist
politisk indslag gennem prioriteringstilskuddene.
D
Generelt er det mest påtrængende i lovforslaget uklarheden vedr.
inddelingen af museerne i fem grundtilskuds-kategorier. Det noteres, at
grundtilskuddene kan udgøre 70% af de samlede tilskud til de
2/16
statsanerkendte museer, og at den 1. fordeling/vurdering alene foretages af
ministeren/embedsværket. Samtidig kan det konstateres, at det ikke
fremgår klart, hvilke kriterier der er anvendt – og hvilke kriterier der i
fremtiden skal anvendes. Der er i lovforslaget kort beskrevet, hvilke
kriterier Museumsnævnet skal anvende, når Museumsnævnet skal
behandle ansøgninger fra museerne om forhøjet grundtilskud, nemlig at det
skal ske på baggrund af betydningen af museets samling, hvilket i meget
kortfattet form er uddybet i bemærkningerne. Om
ministeren/embedsværket har anvendt/skal anvende samme vurdering,
fremgår ikke eksplicit. Vi anfører derfor, at lovforslagets politiske baggrund:
et klart formuleret ønske om klarhed og transparens i støttetildelingen, på
ingen måde kan genfindes i de meget kortfattede kriteriekrav, som
museerne allerede er vurderet ud fra.
E
Usikkerheden i ovenstående forstærkes af det faktum, at klager over
indplacering, efter lovforslagets præmisser, foreslås først at kunne finde
sted efter en 4-årig periode, hvilket ikke fremmer hverken transparens og
gennemskuelighed.
F
ODM værdsættes, at børn i fremtiden kvantitativt tæller dobbelt i
incitament-strukturen. Det er dog alene en mindre del af de samlede
tilskud, der fordeles efter disse parametre, og der kan være en risiko for, at
de variable tilskud bliver uforholdsmæssigt bureaukratiske at administrere.
Der udestår en række spørgsmål om de variable tilskudsparametre, som
først afklares med endnu ikke kendte bekendtgørelser. Det er endvidere
usikkert om de baggrunde, der ligger til grund for om de valgte kvantitative
parametre, er de rigtige som incitamenter til at sikre en hensigtsmæssig
museumsudvikling i hele landet. Museumsmiljøet har således undervejs i
lovprocessen peget på, at rent kvantitative parametre kan spænde ben for
det udtalte politiske ønske, at museerne skal arbejde for at nå flere (og
talmæssigt mindre) målgrupper i samfundet. De kvantitative
tilskudsparametre værdsætter ikke en sådan indsats. Vi anbefaler, at det
indføjes i den politiske aftale, at det skal undersøges hvordan også andre
kriterier, der understøtter museernes samfundsengagement, kan indgå i
incitament strukturen.
G
Der tilføres med reformen ekstra midler til de statsanerkendte museer,
hvilket værdsættes af et museumsmiljø, der i en årrække har fået udhulet de
statslige tilskud. Der hviler dog en bekymring om denne fremskrivning kan
blive efterfulgt af tilsvarende kommunale nedskæringer. Det vides således,
at flere kommuner allerede har genåbnet statsanerkendte museers
budgetter, i forbindelse med overvejelser om tilsvarende at sætte det
kommunale tilskud ned. Vi anbefaler, at der politisk arbejdes for at sikre, at
det ikke sker. Det vil ikke være i lovændringens ånd, hvor der tales om en
”generationsinvestering” i de statsanerkendte museer.
3/16
H
Sluttelig, forud for gennemgangen af lovforslaget, kan det konstateres, at
vedr. Museumslovens Kap. 8 – hvor det arkæologiske arbejdsfelt er
uddelegeret til 27 statsanerkendte museer og hvor arbejdet med Kap. 8 -
nyere tid, varetages af ca. det dobbelte antal kulturhistoriske museer, på
vegne af Slots- og Kulturstyrelsen, ikke nævnes som en økonomisk tilskuds-
indikator i det fremlagte lovforslag. Kap. 8 arbejdet har længe været stærkt
underfinansieret. Vi opfordrer til, at dette forhold inddrages i de afsluttende
forhandlinger om museumsreformen. Ikke mindst fordi der i
bemærkningerne til lovudkastet, i Kulturministeriets bemærkninger
formuleres (afsnit 9): ’ For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen skal
museer med arkæologisk ansvar efter lovens kapitel 8 have de nødvendige
kulturhistoriske og arkæologiske kompetencer samt adgang til tidssvarende
udgravnings-, opmålings-, it-udstyr og faciliteter egnet til håndtering af
arkæologiske fund og prøvemateriale (værksteder m.v.).”
På ODM’s vegne
Claus Kjeld Jensen
Forperson
ODM’s kommentarer til: Forslag til Lov om ændring af
museumsloven (Gennemførelse af en museumsreform)
Forslag til lovtekst:
§1
1.
I § 2, stk. 1, ændres »indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.”
Kommentar: *Vedr. §2, stk 1, kunne teksten affattes således:
»samlingsudvikling, vidensudvikling og formidlingsudvikling« således at de
tre hovedopgaver er ligestillede og kræver indsats og fokus på udvikling.
6.
Lovtekst:
”§ 13 a, stk. 3-7 ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 4. Kulturministeren bemyndiges i forbindelse med lovens ikrafttræden
til at udstede regler, der indplacerer statsanerkendte museer, der er
statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskudskategori 1-5, der
bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.
4/16
Kommentar. *§13a stk. 4. I det det anerkendes, at der er behov for en
indkøringsperiode, hvor der ikke kan ændres på indplaceringen i
grundtilskudskategorierne – ikke mindst for at sikre budgetsikkerhed, må
det samtidig betones, at der er stort behov for meget hurtigt at udfærdige en
tydelig beskrivelse af grundlaget for indplacering på grundtrinene. Det
sidste både af hensyn til det kommende museumsnævns arbejde med at
vurdere nye ansøgere og til sin tid revurdere indplaceringen for dem, der
måtte finde sig fejlplaceret, og af hensyn til de enkelte museer, for at de kan
forstå deres indplacering eller vurdere behovet for at indklage placeringen.
Stk. 6. Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere variable tilskud på
baggrund af følgende parametre:
1)Besøgstal
2) Besøgstal for børn og unge
3) Indtægter
4) Fagfællebedømte forskningspublikationer.
Kommentar. *§13a stk 6. Det bør i bemærkningerne til loven
understreges, at der indenfor en kort periode skal findes målemetoder,
således at digitale brugere er del af besøgstals-opgørelsen
7.
Lovtekst:
”Efter § 13 a indsættes:
»§ 13 b. Statsanerkendte museer skal årligt indberette de nødvendige
oplysninger digitalt til Kulturministeriet til brug for fastsættelse af variabelt
tilskud i henhold til § 13 a, stk. 6 og 7, og til kontrol af opfyldelse af
vilkårene i § 14, stk. 1 og 2. Indberetningerne skal være ledsaget af en
revisorerklæring.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om:
1) indberetning, herunder frister, og opgørelse af oplysninger efter stk. 1,
2) dokumentation og kontrol af oplysninger, som er indberettet efter stk. 1,
og
3) indberetning af øvrige oplysninger til brug for Kulturministeriets tilsyn
med de statsanerkendte museer og til statistiske formål.«”
Kommentar:
*§13b. Ansøgere til statsanerkendelse må forventes at skulle opgive
lignende tal som de statsanerkendte. Det er ikke givet, at disse tal findes i
samme omfang som hos de statsanerkendte museer. Hvordan vil man sikre,
at disse tal er aktuelt sammenlignelige med de statsanerkendte museer (der
opgives på tro og love til Danmarks Statistik)?
*§13b stk. 2. I forbindelse med dokumentation og kontrol af oplysninger
bør der foreligge et enkelt revisionsregime, så museerne ikke pålægges
yderligere bureaukrati - og stigende administrative omkostninger. Det
foreslås derfor, at der i lighed med det indgåede forlig om mediestøtte,
alene aflægges regnskab på en tro- og loveerklæring.
9.
Lovtekst:
5/16
” § 14, stk. 1, nr. 4-6, ophæves og i stedet indsættes:
»4) Statsanerkendte museer skal som minimum have
a) 10.000 besøgende årligt,
b) 4,0 mio. kr. i årlige indtægter, idet beløbet reguleres årligt og afrundes til
millioner kroner med én decimal, og
c) indgå i samarbejde om produktion af eller selv producere mindst én
fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående afsluttede år, jf.
dog stk. 2.
5) Statsanerkendte museer skal løse opgaverne, som er nævnt i § 2, stk. 1,
med høj kvalitet.
6) Statsanerkendte museer skal have de nødvendige kompetencer til at
opfylde vilkårene i nr. 1-12, til at varetage de museumsfaglige opgaver i § 2,
stk. 1, og skal have de nødvendige rammer til at opbevare samlingen
forsvarligt.
I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. For museer, som alene har udstillingssteder på øer med færre end
10.000 indbyggere, er vilkåret i stk. 1, nr. 4:
a) 8.000 besøgende
b) 3,0 mio. kr. i årlige indtægter idet beløbet reguleres årligt og afrundes til
millioner kroner med én decimal, og
c) at museet indgår i samarbejde om produktion af eller selv producerer
mindst én fagfællebedømt forskningspublikation over tre forudgående
afsluttede år.
Kommentar *§14 stk.2. I relation til fokus på ø-samfund, med andre
demografiske forudsætninger, kunne det overvejes, at modellen overføres
til kommuner i Danmark med få borgere
15.
Lovtekst:
”I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder tilskud til museernes erhvervelser
af værker og genstande«.”
Kommentar. *§17b, stk 1, 1. pkt.: Denne passus bør bibeholdeset. Netop
tilskud til erhvervelser og genstande er af stor faglig væsentlighed – ikke
mindst for kunstmuseerne.
19.
Lovtekst:
»§ 19. Kulturministeren nedsætter et museumsnævn bestående af syv
medlemmer, som beskikkes således:
1) Et medlem efter indstilling fra KL.
2) Et medlem efter indstilling fra Organisationen Danske Museer.
3) Fem medlemmer udpeget af kulturministeren, heraf et medlem fra et
andet nordisk land.
Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen besidde høj museumsfaglig ekspertise
inden for museernes opgaver, jf. § 2, stk. 1.
Kommentar:
6/16
*§19 stk. 2. Det er væsentligt at tilføje, at medlemmerne ikke blot skal
besidde høj museumsfaglig ekspertise indenfor museernes opgaver,
samlingsudvikling, vidensudvikling og formidlingsudvikling, men også at
de repræsenterer de tre museumsfaglige museumskategorier, kultur-,
kunst- og naturhistorie og museer af forskellig størrelse.
20.
Lovtekst:
»§ 20. Museumsnævnet varetager følgende opgaver:
1) Træffer afgørelse om statsanerkendelse af museer, jf. § 13, stk. 1.
2) Træffer afgørelse om tilbagekaldelse af statsanerkendelse, jf. § 13, stk. 3.
3) Træffer efter ansøgning afgørelse om indplacering af museerne i
grundtilskudskategori, jf. § 13 a, stk. 5.
4) Godkender statsanerkendte museers ansvarsområder og ændringer heri,
jf. § 14, stk. 1, nr. 2, dog ikke opgaver i henhold til lovens kapitel 8.
Stk. 2. Museumsnævnet sekretariatsbetjenes af Kulturministeriet.
Stk. 3. Museumsnævnets afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.«”
Kommentar. *§20: Det bør tydeligt i lovens bemærkninger fremgå, om
paragraffen skal forstås således, at det alene er Museumsnævnet der
forestår statsanerkendelser/ kategoriflytninger (og dermed reelt disponerer
over ca. 70% af den samlede ramme til de statsanerkendte museer?)
§ 2
Lovtekst:
Stk. 6. Museer, der ikke er statsanerkendt ved lovens ikrafttræden, kan
tidligst statsanerkendes to år efter lovens ikrafttræden. Statsanerkendte
museer, der ved lovens ikrafttræden ikke lever op til vilkårene i § 14, stk. 1
og 2, får en periode på op til to år til at rette op, jf. § 14, stk. 4.”
Kommentar. Kap. 2. stk 6. Det kan undre, at der er lavet så lang en
indfasning af loven for ansøgere om statstilskud. Samtidig hermed vil man,
jfr. Kap.2. stk 9 først kunne modtage variabelt tilskud fra 2030 – hvilket
forekommer uhensigtsmæssigt.
Vedr.: Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige
bemærkninger
3.1.2. ulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
ODM. Generel kommentar
*3.1.2. Lovudkastet fokuserer på samlingernes værdi i et lokalt – regionalt –
internationalt perspektiv i forhold til støttetildeling. Det betyder, at en
7/16
række opgaver som museerne varetager, bl.a. de kulturhistoriske museers
Kap. 8 arbejde, ikke indgår som et selvstændigt parameter i vurderingen i
forhold til tildeling af statslige midler. Særligt på det arkæologiske område
findes der er en række specifikke regler og krav stillet af Kulturministeriet
til de arkæologisk udgravende museer: der skal være fagspecialister ansat,
leveres forskning til et nøje angivet niveau, der er udgifter til særlig revision
m.m. Museernes arkæologiske beredskab (også på det marinarkæologiske
område) er således en væsentlig omkostning for museerne, som man
påtager sig – og med bemyndigelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det må
stærkt beklages, at lovrevisionen på ingen måde adresserer – eller forholder
sig til ovenstående.
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 8: Af den politiske stemmeaftale fremgår, at museerne som hidtil
skal samarbejde om de faglige opgaver, herunder samlingsvaretagelse,
opbevaringsforhold, forskning og formidlingsformater for derigennem at
bidrage til en positiv udvikling af det danske museumslandskab. Målet om
et sammenhængende museumslandskab understøttes af forpligtelsen i den
gældende lovs § 2, stk. 2, om at museerne skal samarbejde om opgaverne i §
2, stk. 1.
Kommentar. * §3.1.2 afsnit 7 – 3. linje: det hedder ikke
opbevaringsforhold, men bevaringsforhold. Der er stor forskel på disse to
faglige termer.
3.3.3 Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 3. Det differentierede grundtilskud vil i overensstemmelse med den
politiske stemmeaftale være baseret på en indplacering i en kategori fra 1-5.
Kulturministeren vil i overensstemmelse med den politiske stemmeaftale
foretage en indplacering af museer, der er statsanerkendt inden lovens
ikrafttræden, ved bekendtgørelse.
Kommentar *3.3.3 afsnit 3. Indplacering i grundtilskud skal ske ved
bekendtgørelse. Det er væsentligt, før vedtagelse, at bekendtgørelsen sendes
i en faglig høring. Ikke mindst da begrebet i 3.3.3 afsnit 6 er vanskeligt at
definere: ’Museumsnævnets indplacering vil skulle ske på baggrund af en
faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samlinger, som
afspejler museernes kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling’.
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 6. Museumsnævnets indplacering vil skulle ske på baggrund af en
faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samlinger, som
afspejler museernes kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling.
Kommentar. *3.3.2 Afsnit 6. Der mangler viden om, hvad den ’faglige,
skønsmæssige vurdering’ skal tage udgangspunkt i. Den faglige vurdering
bør udgå fra et kendt paradigme, der hviler på faglig grund. Det bemærkes,
at den faglige vurdering, der lå til grund for den 1 . vurdering – udarbejdet i
Kulturministeriel regi, ikke kendes.
8/16
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 8. Systemet vil være dynamisk, således at der kan komme nye
statsanerkendte museer ind i modellen, ligesom museer kan fratages deres
statsanerkendelse. Ved nye statsanerkendelser eller omplacering af
eksisterende museer til en højere grundtilskudskategori, f.eks. hvis et
museum, der tidligere var indplaceret i kategori 1 indplaceres i kategori 2 og
dermed vil være berettiget til et højere grundtilskud, opnår museet det nye
eller højere grundtilskud fra den samlede økonomiske ramme på
bevillingen, indtil der fordeles 70 pct. af rammen til grundtilskud. Ved dette
punkt vil nye eller højere grundtilskud til et givent museum medføre, at
grundtilskudsniveauerne vil kunne blive reduceret for alle kategorier – med
undtagelse af grundtilskuddets laveste niveau på 1,5 mio. kr. Tilsvarende vil
færre statsanerkendte museer kunne have en effekt på grundtilskuddets
størrelse. Et loft på 70 pct. skal sikre, at tilskudsmodellen altid vil give
museerne et incitament via et variabelt tilskud til at tiltrække besøgende,
børn og unge, generere indtægter og bedrive forskning, jf. nedenfor.
Kommentar. *3.3.3 afsnit 8. Nye eller højere grundtilskud til enkelte
museer, og nye statsanerkendelser, kan medføre reduktioner i tilskud for
andre museer. Derfor bør der være klare retningslinjer for hvordan
grundtilskud reduceres - og hvorvidt hensynet til det samlede
museumslandskabs grundtilskud skal have indflydelse på beslutning om
kategoriskift eller nye statsanerkendelser.
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 9. Aftalepartierne er enige om, at det variable tilskud vil blive tildelt
særskilt på baggrund af hver af de fire parametre enkeltvis: 1) besøgende, 2)
børn og unge, 3) indtægter, og 4) fagfællebedømte forskningspublikationer.
Den foreslåede tilskudsmodel vil således indeholde et variabelt tilskud, som
vil blive fastsat på baggrund af parametre om antal besøgende, antal
besøgende børn og unge, indtægter og antal fagfællebedømte
forskningspublikationer. Det fremgår af den politiske stemmeaftale, at
museerne vil kunne opnå et eller flere tilskud afhængigt af deres præstation
i hvert parameter. Med den foreslåede tilskudsmodel vil der for hvert
parameter gives variabelt tilskud til halvdelen af museerne, henholdsvis den
halvdel der har flest besøgende, flest indtægter m.v., og museerne får et
højere tilskud, jo højere de er placeret i forhold til de enkelte parametre.
Kommentar. *3.3.3 afsnit 9. Det er væsentligt at sikre, at opgørelse af
besøgene er ensartet og gennemskuelig. Der bør fastsættes ikke
bureaukratiske regler herfor i samarbejde med museerne
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 13. Fordelingen af prioritetstilskud vil ifølge den politiske
stemmeaftale blive evalueret efter en periode på 5 år. På den måde er der
mulighed for at tilpasse fordelingen af prioritetstilskuddene, hvis der sker
store ændringer i museernes tilskud i tilskudsmodellen. Det følger videre, at
niveauerne for de kommunale tilskud vil indgå i evalueringen for at sikre
fortsat stor økonomisk opbakning til museerne i de enkelte kommuner. Den
9/16
foreslåede tilskudsmodel vil således også indeholde et prioritetstilskud til
udvalgte museer.
Kommentar. *3.3.3 afsnit 13. Fordelingen af prioritetstilskud vil blive
evalueret efter en periode på 5 år. Det fremgår dog ikke hvilke kriterier -
eller hvordan denne evaluering skal finde sted. Hvem skal evaluere – og ud
fra hvilke (politiske?) ønsker evalueringen skal ske. Videre i teksten hedder
det: ’Det følger videre, at niveauerne for de kommunale tilskud vil indgå i
evalueringen for at sikre fortsat stor økonomisk opbakning til museerne i de
enkelte kommuner. Den foreslåede tilskudsmodel vil således også
indeholde et prioritetstilskud til udvalgte museer’ Det bør indskærpes i
lovens bemærkninger, for at sikre kommunernes fortsatte økonomiske
engagement i museumsdrift , at evalueringen til sin tid kan fremvise styrket
kommunalt økonomisk engagement.
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 15. Den foreslåede ordning vil indebære, at statsanerkendte museer
vil blive forpligtet til at indberette forskellige oplysninger til
Kulturministeriet til brug for beregning af variabelt tilskud og til brug for
Kulturministeriets tilsyn med museerne, herunder til forberedelse af
museumsnævnets afgørelser om, hvorvidt museerne opfylder
minimumskrav for statsanerkendelse….
Kommentar. *3.3.2 afsnit 15. Det anføres, at ’statsanerkendte museer vil
blive forpligtet til at indberette forskellige oplysninger til Kulturministeriet
til brug for beregning af variabelt tilskud og til brug for Kulturministeriets
tilsyn med museerne…’ Det er vigtigt at sikre at reglerne ikke bliver unødigt
bureaukratiske. Der bør således udarbejdes et simpelt paradigme, der før
ikrafttræden sendes i høring blandt museerne.
3.4.2 Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 3. Kulturministeriet vurderer, at der fortsat vil være behov for at
muliggøre løbende udvikling i museernes ansvarsområder, således at de er
aktuelle og afspejler samfundsudviklingen. Med henblik på at give
museumsnævnet det samlede overordnede ansvar for fordelingen og
sammenhængen mellem statsanerkendte museers ansvarsområder vil
kompetencen til at godkende ændringer af ansvarsområder derfor blive
tillagt museumsnævnet. Det gælder f.eks. ændringer, som indebærer
udvidelser af et ansvarsområde, enten geografisk, emnemæssigt eller
periodemæssigt. Sådanne ændringer vil kunne få betydning for det samlede
museumsvæsen….
Kommentar. *3.4.2 afsnit 3 – hvor i anføres, at:’ Med henblik på at give
museumsnævnet det samlede overordnede ansvar for fordelingen og
sammenhængen mellem statsanerkendte museers ansvarsområder vil
kompetencen til at godkende ændringer af ansvarsområder derfor blive
tillagt museumsnævnet’ Her bør indføjes, at museumsnævnet, som
hovedregel, bør sende en afgørelse om sådanne ændringer, der kan have
betydning for andre museers arbejdsfelt, i høring i den fagrelevante
museumskreds.
10/16
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 11. Gennem de nye minimumskrav og den nye tilskudsmodel har
lovforslaget også til formål at understøtte et højt kvalitetsniveau inden for
alle de tre opgaver; samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. For
at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil det være vigtigt, at museerne
fortsat indgår i relevante faglige miljøer og samarbejder om
samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs af
museumssektoren og med relevante eksterne parter f.eks. universiteter og
uddannelsesinstitutioner. Dette med henblik på at udvikle og fastsætte
fælles standarder og metoder samt forankre nye indsigter, viden og
metodeudvikling i museernes opgaveløsning.
Kommentar. *3.4.2 afsnit 11. Det anføres, at …’de nye minimumskrav og
den nye tilskudsmodel har lovforslaget også til formål at understøtte et højt
kvalitetsniveau inden for alle de tre opgaver; samlingsudvikling,
vidensudvikling og formidling. For at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen vil
det være vigtigt, at museerne fortsat indgår i relevante faglige miljøer og
samarbejder om samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling på tværs
af museumssektoren og med relevante eksterne parter f.eks. universiteter
og uddannelsesinstitutioner….’. Det kan konstateres, at der ikke er placeret
noget ansvar for at ovenstående kvalitetsudvikling reelt finder sted.
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 12. ’Det nuværende vilkår om faguddannet personale, der modsvarer
museets hovedansvarsområde, foreslås med lovforslaget ændret til et vilkår
om, at museet vil skulle have de nødvendige kompetencer til at løfte de
museumsfaglige opgaver. Ændringen vil understrege museernes
selvbestemmelse i organiseringen af deres faglige opgavevaretagelse’
Kommentar. *3.4.3 afsnit 14. Det er klart en svækkelse af fokus på
musernes faglighed. Det taler ikke for faglig kompetent udvikling af
museumsområdet, at man ikke kræver at der er ansatte der, pr. definition,
har faglig indsigt i de museumsfaglige områder. Passus bør fastholdes.
3.5.2 Et uafhængigt museumsnævn
3.5.2 Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 1. Det følger af den politiske stemmeaftale, at der skal placeres en
række kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk nævn,
museumsnævnet.
Afsnit 2. Formålet med museumsnævnet vil være at sikre uafhængige
afgørelser om tildeling og tilbagekaldelse af museers statsanerkendelser og
om museers indplacering i grundtilskudskategorier”
11/16
Kommentar. *3.5.2 afsnit 1 og 2. For at dette kan ske, bør der være en
fagligt valideret bekendtgørelse, der opridser, hvordan museernes
samlingers betydning kan vurderes objektiv. Uden en sådan faglig ramme
er det svært at se, hvordan transparens og gennemskuelighed opnås
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 7. Museumsnævnet vil bestå af syv medlemmer, herunder en
nævnsleder, som alle vil blive beskikket af kulturministeren for en fireårig
periode. KL og Organisationen Danske Museer vil skulle indstille et medlem
hver. Kulturministeren vil skulle udpege fem medlemmer, hvoraf et
medlem vil skulle komme fra et andet nordisk land. Umiddelbar
genbeskikkelse vil kunne finde sted én gang. For at sikre en indbygget
kontinuitet i nævnets sammensætning, foreslås det, at nævnets medlemmer
vil blive beskikket forskudt, således at halvdelen, dvs. henholdsvis tre og
fire af medlemmerne vil blive beskikket hvert andet år.
Afsnit 8. Det foreslås, at medlemmerne samlet set vil skulle have bred viden
om det danske museumslandskab, herunder kendskab til museumsdrift,
museumsfaglig opgavevaretagelse og viden om de statsanerkendte museer.
Kommentar. *3.5.2 afsnit 7-8. Som anført i lovforslagets §19 stk. 2 er det
væsentligt at tilføje, at medlemmerne ikke blot besidder høj museumsfaglig
ekspertise indenfor museernes opgaver, samlingsudvikling, vidensudvikling
og formidlingsudvikling, men også at de repræsenterer de tre
museumsfaglige kategorier, kultur-, kunst- og naturhistorie og store og
små museer.
3.6. Indfasning og overgang
Kulturministeriets overvejelser
Afsnit 4. Museer, der var statsanerkendt inden lovens ikrafttræden, vil blive
indplaceret af kulturministeren i overensstemmelse med den politiske
stemmeaftale i en grundtilskudskategori ved lovens ikrafttræden. Museer,
der står til at modtage et lavere driftstilskud end hidtil, vil kunne ansøge
museumsnævnet om en ny indplacering efter et år. Museer, der står til at
modtage et højere statsligt driftstilskud, vil kunne ansøge museumsnævnet
om en ny indplacering efter den fireårige indfasningsperiode.
Kommentar. 3.6 – afsnit 4. Der er akut behov for udarbejdelse af
retningslinjer til museumsnævnet for vurdering af museernes indplacering
på grundtilskudsniveau.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Kulturministeriets bemærkninger til § 1
Kulturministeriets bemærkninger til nr. 3
12/16
Den foreslåede ændring vil betyde, at det fremadrettet vil være
museumsnævnet, som vil have kompetence til at kunne tilbagekalde et
museums statsanerkendelse. Det vil også betyde, at det fremadrettet vil
være et uafhængigt nævn, der træffer afgørelse om tilbagekaldelse af
statsanerkendelser….
Kommentar *Nr. 3. 3. afsnit. Ordet ”fremadrettet” bør erstattes af
”fremover”
Kulturministeriets bemærkninger til nr. 6
Afsnit 1. ”Museumslovens § 13 a, stk. 3-7, fastsætter nærmere regler for,
hvad der indgår i de statslige driftstilskud, jf. stk. 1, og hvordan det
beregnes. Efter § 13 a, stk. 3, forudsætter tilskud efter stk. 1, at ikke-statslige
tilskud til museet udgør mindst det samme som det minimumsbeløb, der
årligt fastsættes på finansloven. Af § 13 a, stk. 4, fremgår det, at
huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag fradrages i de ikke statslige
tilskud, som indgår i grundlaget for fastsættelse af det statslige tilskud efter
stk. 1. I § 13 a, stk. 5, fremgår det, at Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastlæggelsen og udbetaling af tilskud til
statsanerkendte museer. …
Kommentar. *Til nr. 6. Afsnit 1. Det bemærkes, at ” huslejeudgifter,
prioritetsrenter og afdrag” skal fradrages indtægterne. Det forekommer
besynderligt, at man således ”straffes” for at have husleje til f.eks. en
magasinfacilitet, som finansieres ud af generelle driftsmidler.
Afsnit 14. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterier for
indplaceringen, jf. lovforslagets § 13 a, stk. 11. Det påtænkes bl.a. at udfolde
kriterier for indplacering på baggrund af ovenstående, herunder regler for
ansøgning om ændret indplacering.
Kommentar. *Til afsnit 6. afsnit 14. *Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om kriterier for indplaceringen, jf. lovforslagets § 13 a, stk.
11. Det påtænkes bl.a. at udfolde kriterier for indplacering på baggrund af
ovenstående, herunder regler for ansøgning om ændret indplacering’ – vi
må fordre, at ’Kulturministeren skal fastsætte nærmere regler…’, da der
netop er stor usikkerhed om kriterieinddelingen.
Afsnit 18. Hensigten med § 13 a, stk. 6, nr. 1, er, at »besøgende« både vil
inkludere betalende og ikke-betalende brugere og besøg i
undervisningssammenhæng eller lign. Det er samtidig hensigten, at det vil
være besøg i udstillingen, der vil kunne tælles med, herunder faglige
arrangementer uden for og på museerne.
Kommentar. *Til nr. 6. afsnit 18. ’Hensigten med § 13 a, stk. 6, nr. 1, er, at
»besøgende« både vil inkludere betalende og ikke-betalende brugere og
besøg i undervisningssammenhæng eller lign. Det er samtidig hensigten, at
det vil være besøg i udstillingen, der vil kunne tælles med, herunder faglige
arrangementer uden for og på museerne’ Her bør også opsøgende
museumsarbejde på skoler (hvor f.eks. afstand eller børnenes fysik betyder,
13/16
at museet er udgående og til stede i lokalsamfundet på skoler/institutioner
tælle med)
Afsnit 20. Ifølge det foreslåede § 13, stk. 6, nr. 3, indgår »Indtægter« som et
parameter. Indtægter vil som udgangspunkt omfatte de samlede indtægter
fra museernes kernevirksomhed. Det er således hensigten, at det alene vil
være dele af museets indtægt, som vil kunne sammenlignes på tværs af
museumskategorier, der vil skulle tælle med, herunder f.eks.
entréindtægter, tilskud fra kommuner, støtte fra EU m.v., og ikke f.eks.
indtægter fra café og butik.
Kommentar. *Til nr. 6. Afsnit 20. Argumentet om at der kun medregnes
indtægter fra såkaldt kernevirksomhed er uklart og forekommer ude af trit
med et moderne museumsbegreb, publikumsoplevelse og politisk
tilskyndelse til kommercialisering gennem mange år. Hvorfor kan
indtægter fra café og butik ikke sammenlignes på tværs af
museumskategorier? Derudover kan det konstateres, at der intet står om
bevillinger fra fonde, som er en væsentlig post for mange museer.
Afsnit 21 Med »Fagfællebedømte forskningspublikationer« i § 13, stk. 6, nr.
4, vil det være intentionen at understøtte museernes forskningsproduktion
af fagfællebedømte forskningspublikationer så som monografier,
antologier, internationale fagfællebedømte artikler m.v. Der vil som
udgangspunkt ikke blive skelnet mellem typerne eller størrelsen af
forskningspublikationen. Flere museer vil kunne samarbejde om
forskningspublikationer. Det er hensigten, at det vil være
forskningspublikationer, som museer er hoved- eller medforfattere til, der
vil kunne tælles med. Med hoved- og medforfattere menes forfattere, som
lønnes af det pågældende museums midler.
Kommentar. *Til nr. 6. afsnit 21. Vedr. forskningskrav. Det skal
bemærkes, at hvis der ved opgørelse af forskningsartikler ikke skelnes
mellem publikationstyper, vil man aldrig tælle antologier men altid artikler,
og der vil ikke være incitament til at skrive monografier – fordi tre korte
artikler af en eller flere forfattere tæller tre gange så meget som en tyk bog
af en forfatter. Er det intentionen at artikelformatet foretrækkes?
”Flere museer vil kunne samarbejde om forskningspublikationer” Betyder
denne sætning, at med et udstillingskatalog med fx 3 fagfællebedømte
artikler, der laves i et samarbejde mellem 3 museer, i incitament regnskabet
vil tælle som 9 artikler – altså 3 artikler til hvert museum, så længe
finansieringen af kataloget sker i et samarbejde mellem de 3 museer?
”Med hoved- og medforfattere menes forfattere, som lønnes af det
pågældende museums midler” bør skrives klarere. Hvad er museets midler i
denne sammenhæng: statslige tilskud eller er det hvilke som helst midler?
Kulturministeriets bemærkninger til nr. 7
Afsnit 8. Efter den foreslåede § 13 b, stk. 1, 2. pkt., skal indberetningerne
være ledsaget af en revisorerklæring. Kravene til opgørelse af de variable
tilskudsparametre i § 13 a, stk. 6, forventes at kunne beskrives tilstrækkeligt
præcist til, at oplysningerne kan kontrolleres af museets revisor og dermed
14/16
ledsages af en revisorerklæring. Denne form for kvalitetssikring af data
anvendes også på andre områder, hvor oplysninger direkte anvendes til
tilskudsberegning, f.eks. på højskoleområdet. Der vil blive udformet et
erklæringsparadigme af Slots- og Kulturstyrelsen, efter behov med
revisorfaglig bistand. Kravet om revisorerklæring kan give museerne en
øget udgift til revision, ligesom det nuværende krav om samlingsrevision
antages at gøre, men denne vurderes at blive begrænset.
Kommentar. *Til nr. 7, Afsnit 8. Det beskrives, at: ’Efter den foreslåede §
13 b, stk. 1, 2. pkt., skal indberetningerne være ledsaget af en
revisorerklæring. Kravene til opgørelse af de variable tilskudsparametre i §
13 a, stk. 6, forventes at kunne beskrives tilstrækkeligt præcist til, at
oplysningerne kan kontrolleres af museets revisor og dermed ledsages af en
revisorerklæring’ Det bemærkes efterfølgende, at ’Kravet om
revisorerklæring kan give museerne en øget udgift til revision, ligesom det
nuværende krav om samlingsrevision antages at gøre, men denne vurderes
at blive begrænset’ Denne antagelse om at ekstern revisionsudgift er
begrænset bør følges af et skarpt fokus på ikke at sætte museerne i ekstra
administrative udgifter. Det skal derfor foreslås, at paradigmet for
revisionen sker i tæt samarbejde med museerne – og foregår på tro og love.
Kulturministeriets bemærkninger til nr. 8
Afsnit 1 ”Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at museets ansvarsområder
og ændringer heri skal godkendes af kulturministeren. Kompetencen er ved
bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 delegeret til Slots- og
Kulturstyrelsen. Ved ansøgninger fra museer om statsanerkendelse bygger
Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af ansvarsområdets væsentlighed på en
museumsfaglig vurdering, der udarbejdes af et eksternt fagkyndigt
bedømmelsesudvalg, som nedsættes til opgaven og foretages i forhold til
eksisterende statslige og statsanerkendte museers ansvarsområder.
Kommentar. *Til nr. 8 afsnit 1. Der skal ved vurdering af ansøgninger om
fremtidige statsanerkendelser nedsættes et ’eksternt fagkyndigt
bedømmelsesudvalg’, En sådan vurdering af de allerede statsanerkendte
museers samlinger og deres betydning er alene sket ud fra en ’faglig,
skønsmæssig vurdering’ af embedsværket. Det er vigtigt at holde sig for øje,
at der er en vis risiko for, at nye statsanerkendelser vil blive givet på
baggrund af en mere grundig og uvildig vurdering, hvilket understreger
behovet for, at der formuleres transparente og gennemskuelige kriterier.
Kulturministeriets bemærkninger til nr. 9
Afsnit 4 Med lovforslaget foreslås det, at vilkårene i lovens § 14, stk. 1, nr. 4-
6, ophæves, og at der indsættes nye nr. 4-6. Kravene i § 14, stk. 1, nr. 1, 3, 7-
9 og 11-13 vil være uændret.
Afsnit 19. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det nuværende krav
om faguddannet personale, der modsvarer museets hovedansvarsområde,
vil blive ophævet.
15/16
Kommentar. ODM er, som tidligere bemærket, at bekymret for, at
ophævelsen af fokus på kernefaglighed ikke vil føre til stærkere og bedre
museer. Hvorfor den nuværende lovtekst foreslås fastholdt.
Kulturministeriets bemærkninger til nr. 11
Afsnit 16. Den konkrete udformning af ministeriets tilsynskoncept vil kunne
variere over tid. Hensigten er, at Kulturministeriet vil skulle føre et
risikobaseret og reduceret tilsyn med de statsanerkendte museer i forhold
til i dag. …
Kommentar. For at sikre at museernes behandles ens er det oplagt at
tilføje, at ’Det fagligt udpegede Museumsnævn medvirker ved udarbejdelse
af retningslinjerne for tilsynskonceptet’
*Kulturministeriets bemærkninger til nr. 15
Afsnit 2. Det foreslås, at i § 17 b, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder tilskud til
museernes erhvervelser af værker og genstande«.
Kommentar. *Afsnit 2. Som tidligere anført er det en dårlig ide at skrive
denne § ud af loven. Ikke mindst kunstmuseerne har glæde af, at netop
værker og genstande er nævnt specifikt. Så § bør bibeholdes.
Kulturministeriets bemærkninger til nr. 18 og 19
Afsnit 4. Det foreslås i § 19, stk. 1, at Kulturministeren nedsætter et
museumsnævn bestående af syv medlemmer, som beskikkes således, at et
medlem udpeges efter indstilling fra KL, et medlem efter indstilling fra
Organisationen Danske Museer og fem medlemmer udpeges af
kulturministeren, heraf et medlem fra et andet nordisk land.
Kommentar. *Afsnit 4. Det bemærkes, at ODM tidligere i høringssvaret
har uddybet, at det er væsentligt, at der er fagpersoner fra forskellige
størrelser museer med både kunst- kultur og naturfaglig indsigt i
museumsnævnet
Kulturministeriets bemærkninger til nr. 20
Afsnit 6 Med den foreslåede bestemmelse får museumsnævnet kompetence
til at træffe afgørelse om de enkelte statsanerkendte museers indplacering i
grundtilskudskategorier efter vurdering af betydningen af museets samling,
jf. § 13 a, stk. 4. Museumsnævnet vil i særlige tilfælde kunne tage sager om
ændret indplacering op af egen drift. Med særlige tilfælde menes f.eks., hvis
museumsnævnet vurderer, at et museum er placeret i en for høj
grundtilskudskategori, f.eks. hvis der er sket ændringer i museets samling
eller vurderingen af betydningen af museets samling, men hvor museet ikke
selv har incitament til at ansøge om en ændring og dermed et lavere
grundtilskud.
Kommentar. *Afsnit 6. ODM foreslår, at der udarbejdes en klar
procesbeskrivelse, der anfører, at et museum, der er i fare for at blive
omplaceret, bliver hørt inden der træffes afgørelse om omplacering.
16/16
Ringkøbing Fjord Museer
Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11
info@ringkobingfjordmuseer.dk I ringkobingfjordmuseer.dk
21.08.2024
Til Kulturministeriet
Høringssvar fra Ringkøbing Fjord Museer angående Forslag til lov om ændring
af museumsloven
Ringkøbing Fjord Museer anerkender det store arbejde med udvikling af ny
struktur for den statslige støtte til museerne. Vi betragter den nye model med
grundtilskud og incitamentstilskud efter fire klart definerede parametre som
dynamisk og med tydelige budskaber om de statsanerkendte museers relevans
for samfundet. Vi vil gerne takke aftalepartierne for, at museerne fremover
belønnes for at tiltrække gæster, herunder især børn og unge, for at generere
indtægter og for at forske.
Vi har imidlertid en række opmærksomhedspunkter, som vi gerne vil fremføre i
dette høringssvar.
Samlingen som eneste parameter for grundtilskud
Vi anerkender, at samlingen er essentiel for statsanerkendelsen. I reformteksten
står der om tildelingen af tilskud at “Der er også taget stilling til, om samlingen
overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller betydning, som
kan placere samlingens betydning i en højere kategori end det geografisk
afgrænsede indsamlingsområde.” Men hvordan vurderer man samlingens
betydning? Som det er begrundet nu, er sønderjysk historie langt mere
væsentlig end vestjysk historie, da Museum Sønderjyllands samling bringer
museet i kategori 5, mens museerne på hele vestkysten ligger i kategori 1-3. Det
er uigennemskueligt, hvorfor Arbejdermuseets bevaring af arbejderboliger og
arbejdernes historie i de københavnske brokvarterer er vurderet til kategori 4,
mens boliger, genstande og personhistorier, der viser livet på Holsmland Klit
eller i Skjern Enge, hvor Ringkøbing Fjord Museer arbejder, er vurderet til
kategori 1.
I reformteksten anføres det at “I anerkendelse af, at et arkæologisk ansvar er en
vigtig opgave, har museets geografiske indsamlingsområde derfor ligeledes
betydning for museets indplacering.” Det virker imidlertid som om det eneste
parameter for at vurdere det geografiske indsamlingsområdes omfang er
hvorvidt det dækker over én eller flere kommuner. Der er derimod ikke taget
højde for, at det geografiske område for Ringkøbing Fjord Museers
vedkommende udgøres af Danmarks geografisk største kommune. Ringkøbing
Fjord Museer er på trods af det store ansvarsområde, placeret i kategori 1.
Ringkøbing Fjord Museer
Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11
info@ringkobingfjordmuseer.dk I ringkobingfjordmuseer.dk
Kommunen, der i øvrigt er genstand for stor anlægsvirskomhed i form af
industrianlæg, landbrugsanlæg og energianlæg, herunder ledningsnet til
energisektoren, straffes derved indirekte for at have taget kommunalreformen
alvorligt og skabt en stor kommune frem for flere små. Vi appellerer til, at man
ved en revurdering af tilskudsmodellerne tager højde for, at et arkæologisk
ansvarsområde kan omfatte en stor geografi, også selvom den kun omfatter én
kommune.
Ringkøbing Fjord Museer varetager i øvrigt det arkæologiske ansvar sammen
med Vardemuseerne for både Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner i
samarbejdet Arkæologi Vestjylland. Vardemuseerne er vurderet til kategori 2 -
mon det kan være en fejl, at det arkæologiske ansvar for to kommuner ikke også
tæller med hos Ringkøbing Fjord Museer?
Reformteksten lægger vægt på, at museerne skal tilskyndes til at udvikle deres
samlinger, og netop ordet “udvikling” er som noget ny koblet på ordet samling.
Det bifalder vi, og ser også at netop denne forandring kan skabe bedre
sammenhæng mellem museumslovens formål og museernes virke, hvis blot
intentionen var ført med ind i tilskudsmodellen. Vi ser dog, at det netop ikke er
sket.
Hvorvidt man er god til at udvikle sin samling, hænger ofte sammen med, om
man er god til at gøre sin samling relevant og dermed tiltrække gæster til
udstillingerne. Vi ser dog med de nuværende faglige begrundelser for
samlingens betydning ingen argumenter, der tager højde for samlingens
udvikling, relevans eller hvordan den anvendes til at formidle og forske.
Tværtimod er tildelingen af grundtilskud blevet baseret på et statisk, skønnet
øjebliksbillede af samlingens betydning, hvilket jo netop ikke giver mulighed for
at udvikle sin samling eller dens relevans nationalt, for lokalsamfundet og
gæsterne. ingen museer er statiske enheder, og deres samling af samme årsag
heller ikke, hvorfor vi mener, den måde at betragte samlingen på er i modstrid
med reformens og museumslovens intention. Museumsloven understreger jo
netop i § 2 at museerne skal aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre
denne tilgængelig og vedkommende, samt udvikle anvendelse og betydning af
kultur- og naturarv for borgere og samfund. Dette er ikke muligt, hvis
grundtilskuddet er baseret på en antagelse af, at samlingen sjældent udvikler
sig. Vi mener derfor, at intentionen i reformen kun delvist er efterkommet, og at
begrundelserne for at basere grundtilskuddet samlingen er i modstrid med
lovens intention - eller imod reformens intention, hvis Museumsnævnet for at
efterleve loven skal tage stilling til grundtilskuddet jævnligt i takt med at
museerne udvikler sig.
Ringkøbing Fjord Museer
Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11
info@ringkobingfjordmuseer.dk I ringkobingfjordmuseer.dk
Ser man på listen over museernes besøgstal i Danmarks Statistik, er der blandt
de 30 museer med flest besøgende i udstillingen (2023) kun tre museer, der
placerer sig i kategori 1. Ringkøbing Fjord Museer, der placerer sig som nummer
15 på listen, er det største af disse tre. Dette selvom museet sammen med
Vardemuseerne (der er kategori 2), udgør rygraden i kulturturismen i Danmarks
næststørste turistdestination efter København, Destination Vesterhavet. Flere
gæster besøger Ringkøbing Fjord Museer end Prinsens Palæ, og tilsammen
udgør museernes gæster i Destination Vesterhavet 550.000 gæster, eller lige så
mange som i Den Gamle By - men tilskudsmæssigt får de to museer tilsammen
10 mio. mindre i statstilskud end Den Gamle By.
I museumsreformen understreges det, at museer er vigtige i hele landet. Men
udmøntningen i de statslige tilskud efterlader nærmere et indtryk af, at de i
særdeleshed ikke er vigtige i Vestjylland. Museumsreformen understreger
ønsket om at skabe transparens i tilskudstrukturen. Vi takker for, at dette delvist
er tilfældet i fordeling af incitamentstilskud og dermed for knap 24 % af det
samlede statstilskud, men vi kan ikke se, at modellen for grundtilskuddet skaber
transparens. Det samme gælder i endnu højere grad for prioritetstilskuddene. Vi
gør derfor opmærksom på, at intentionerne i museumsreformen omkring
transparens ikke er efterkommet for 76 % af udmøntningen.
I det allerførste afsnit af Museumsreformteksten understreges, at vi har “museer
i international særklasse, som løfter museumslandskabet og tiltrækker turister
til landet [som] skaber opmærksomhed – nationalt og internationalt – til gavn
for både danskere og dansk erhvervsliv. Museerne er med til at tiltrække turister
fra hele verden til landet, de skaber jobs i vores lokalsamfund over hele landet,
de får dansk kultur på verdenskortet, og de udbreder kendskabet til dansk
kultur – til gavn for vores kunstnere, vores samfundsøkonomi og vores fælles
samtaler.” Som et af de 15 museer i Danmark, der er allerbedst til at gøre netop
dette - skabe internationale museer til gavn for turismeerhvervet i Danmarks
næstsstørste turistdestination - ser vi disse intentioner underkendt i
udmøntningen af reformen, når Ringkøbing Fjord Museer kan placeres i
kategori 1 med et grundtilskud på kun 1,5 mio, og uden prioritetstilskud. Det
mener vi ikke, fremmer intentionen i reformen. Vi henstiller derfor til, at flere
parametre end en skønsmæssig vurdering af “samlingens betydning” vil indgå i
tildeling af grundtilskud fremover.
Ringkøbing Fjord Museer lå i 2023 som nummer 15 på besøgstal af alle museer
(besøgende i udstillingen). Museet har ligget stabilt i den øverste top målt på
besøgstal gennem en lang årrække, og vi har dermed vist, at lokalmuseer kan
gøre sig relevante som kultur- og turismetilbud i stor skala. Museet er imidlertid
sammen med Frederiksbergmuseerne de eneste museer i kategori 1, når man
ser på de 25 bedst besøgte statsanerkendte museer i Danmark, og er sammen
Ringkøbing Fjord Museer
Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11
info@ringkobingfjordmuseer.dk I ringkobingfjordmuseer.dk
med Museum Østjylland det eneste museum i top 15 der får mindre end 5,5 mio.
kr. i samlet statstilskud fra 2025. At museernes grundtilskud alene fastsættes
efter en vurdering af samlingerne helt uden skelen til andre parametre, opfatter
vi som udtryk for et meget gammeldags museumsbegreb, der ikke alene er ude
af trit med museernes virkelighed og gæsternes anbefalinger, men også med
reformarbejdets ånd og intention.
Vi håber, at det kan blive taget op til revision, hvordan samlingen kan indgå som
et parameter, der giver plads til samlingsudvikling, samt at grundtilskuddet kan
tildeles på flere parametre end et statisk blik på samlingen, blandt andet en i
stedet en vurdering af, i hvor høj grad museerne forstår at gøre deres samlinger
relevante, som museumsloven bør sikre.
Står den isolerede vurdering af samlingen som fundament for museets
grundtilskud fast, ønsker Ringkøbing Fjord Museer snarest en genvurdering af
betydningen af vores samling.
Vi har modtaget følgende kortfattede og nærmest “generiske” vurdering, der
kunne laves for ethvert museum, man ikke har et særligt kendskab til:
“Samlingen er indsamlet i Ringkøbing Skjern Kommune med fokus på
forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Samlingen består af
kulturhistoriske genstande og vurderes at være kategori 1.” Vi formoder ikke at
denne beskrivelse baserer sig på en reel vurdering af vores samling, der blandt
andet udmærker sig inden for arkæologiske emner, både i den ældste og nyeste
del af samlingen. Arkæologi Vestjylland har det seneste årti været førende i
Danmark inden for metodeudvikling til at styrke de arkæologiske museers
indsamlingsvirksomhed, hvilket ikke er nævnt. Vi mener, at vores samling både i
volumen, kvalitet og relevans samt indenfor formidlingsudvikling og
vidensudvikling har en betydning, der placerer den i den øverste halvdel blandt
de danske museer - altså mindst i kategori 2.
Vi kan ikke genkende, at vi tilskudsmæssigt er placeret i den mindste halvdel af
landets museer.
Optælling af besøgende
Det er uklart, hvordan tilskud tildeles på baggrund af antal besøgende.
Danmarks Statistik skelner melllem besøgende i “udstillingen” og besøgende på
“besøgsstedet”. Da Ringkøbing Fjord Museer som økomuseum ikke er et
klassisk montremuseum, hvor museumsbesøg kun finder sted i “udstillinger”,
men også gennem de sidste 40-50 år har fundet sted i mødet med museets
formidlere udenfor museets vægge og på besøgssteder, der er bevarede huse
eller rekontruerede miljøer, er det vigtigt, at også disse besøgssteder tæller med
Ringkøbing Fjord Museer
Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11
info@ringkobingfjordmuseer.dk I ringkobingfjordmuseer.dk
i det besøgstal, der ligger til grund for museets samlede besøgstal. Dette såvel
fremadrettet (hvor de ville kunne opgøres som en del af museets
arrangementer), men også i perioden fra 2019-2023, der ligger til grund for
incitamentstilskuddet i de første tre år.
Ringkøbing Fjord Museer driver flere besøgssteder som en del af museets
samlede virksomhed, der enten har eget CVR-nummer, egen bestyrelse eller et
andet ejerskab end museet. For samtlige aftaler gælder det, at museets
bestyrelse har medtaget stederne i udviklingsplaner og driftsopfølgninger, og at
driften af dem kan aflæses af museets budget og regnskab. Dette gælder Kaj
Munks Præstegård, der ejes af Kulturministeriet, men har været drevet af
museet siden stedets åbning for offentligheden i 2012. Det gælder også
Naturkraft, som siden 1. februar 2022 har været drevet på en entydig aftale af
Ringkøbing Fjord Museer, og hvor museets direktør er indsat som direktør også
for Naturkraft. Det gælder også Fiskeriets Hus, der siden 1. januar 2022 er drevet
på en samarbejdsaftale med det sigte at nedlægge Fonden Fiskeriets Hus,
hvilket pt. er under behandling i Civilstyrelsen. Samarbejds- og driftsaftalerne,
der alle reelt er driftsaftaler, fremgår af museets vedtægter.
Vi mener, at museets bestyrelse har handlet i overensstemmelse med museets
vedtægter, der er godkendt af hovedtilskudsyder og nikket til i Slots- og
Kulturstyrelsen, og at museet har drevet besøgsstederne efter museumsloven.
Vi vil derfor anmode om, at disse tre besøgssteder og vores udstillinger her
tæller med i det samlede besøgssted fra driftstidspunktet, også i de
bagudrettede opgørelser af besøgstal fra 2019-2023, selvfølgelig kun i den
periode, hvor de har været drevet på aftale med museet.
I museumsloven fremgår det at ”Der ydes ikke støtte til samlinger i privateje
eller til foreninger, selskaber mv., der har et kommercielt sigte. Bestemmelsen
fastslår endvidere, at kulturministeren kan kræve, at museet administrativt og
økonomisk er adskilt fra andre institutioner mv., så det kan sikres, at
statstilskuddet ikke anvendes til formål, der er museumsvirksomheden
uvedkommende.”
Vi håber, at det i udmøntningen af loven og med tildeling af opgaver til
Museumsrådet vil blive understreget, at det er museernes bestyrelser, der afgør,
hvorvidt besøgssteder skal tilføjes til eller udtages af driften, og at det er
museernes bestyrelser, der er ansvarlige for at besøgssteder drevet på aftaler
kan drives eller museumsloven og museets vedtægter, så længe aftalen ikke har
et kommercielt sigte.
Ringkøbing Fjord Museer
Administration: Bundsbækvej 25 I 6900 Skjern I +45 97362343 I CVR: 51 22 76 11
info@ringkobingfjordmuseer.dk I ringkobingfjordmuseer.dk
Hvis et museum ikke kan åbne eller lukke nye besøgssteder uden statens
godkendelse, herunder at påtage sig driften gennem driftsaftaler, vil man
bremse museernes mulighed for at udvikle sig efter museumslovens krav om at
museerne skal være økonomisk bæredygtige og have relevans for samfundet.
Hvis det er nødvendigt at stille krav til udformningen af driftsaftalerne, for at der
ikke skal herske tvivl om hvordan besøgstal, tilskud og entreindtægter kan
medtælles, bør disse retningslinjer udformes, så de kan implementeres i
gældende aftaler inden januar 2025.
Skjern, 21.08.2024
Mette Bjerrum Jensen, direktør
Lisbeth Valther, forperson
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
Til Kulturministeriet
Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven
Jeg hilser den nye struktur for tildeling af statsstøtte til museerne velkommen. Jeg glæder mig over, at
en forældet og uigennemskuelig tilskudsstruktur nu erstattes af mere klare principper og en god balance
mellem grundtilskud og incitamentsordning.
I kulturminister Jacob Engel-Schmidts brev til borgmestrene læser jeg, at reformen skal sikre “gode og
veldrevne museer i hele landet. Ikke mindst i de små lokalsamfund, hvor relevante lokale museer spiller en
stor rolle som fælles mødested for demokratisk dannelse, for familiesamvær og som arbejdsplads.” Denne
formulering flugter med Ringkøbing-Skjern Kommunes ambition for vores lokale, statsanerkendte
museum, der ved siden af at udfylde rollen som et samlingspunkt for kommunens befolkning også er et
omdrejningspunkt i turismen i Destination Vesterhavet.
Ringkøbing Fjord Museer driver en række museer, der hver for sig og tilsammen kvalificerer den
oplevelse, Vestkystens mange gæster får med sig hjem. Veldrevne, ambitiøse museer understøtter
turismens kommercielle aktører og skaber arbejdspladser og økonomi.
Når jeg ser den rolle Ringkøbing Fjord Museer spiller i vores lokalsamfund og i vores turisme, undrer
det mig, at vores museum placeres på laveste trin af fem, når det fra ministeriets side indplaceres i en
rangliste med alle landets museer.
Jeg forstår, at denne placering baseres udelukkende på en vurdering af museernes samlinger. Jeg undrer
mig over dette fokus. Alle kan enes om, at museernes samlinger er et vigtigt fundament for formidling,
kulturaktiviteter og turisme, men for mig at se, var det mere relevant at fokusere på den betydning,
museerne har, og den værdi, de skaber - og dermed, at man i højere grad fulgte intentionen, der kan
læses i reformteksten om, at museerne skal anerkendes for at understøtte turismen og være relevante
for vores borgere og turister.
Sagsbehandler
Henrik Dahl
Direkte telefon
29 83 85 80
E-post
henrik.dahl@rksk.dk
Dato
22. august 2024
Sagsnummer
24-009036
2
Med det ensidige fokus på samlingen kommer Ringkøbing Fjord Museer til at optræde i den laveste
kategori “Lokal betydning”. Denne klassifikation er urimelig. Ringkøbing Fjord Museer er en drivende
kraft i et turismeerhverv, der tiltrækker tusindvis af mennesker fra nær og fjern. Vores museum har
formået at udvikle oplevelsesindhold og udstillinger, så det føjer kvalitet og indsigt til mange familiers
sommerferie i Danmark. Vestkystturismen er en international succes.
Når museernes grundtilskud tildeles alene efter samlingernes betydning, skaber man urimelige vilkår
for museer, der engang var små. Ringkøbing Fjord Museers samlinger har rod i mindre initiativer i to
små provinsbyer i tyndtbefolkede områder. Men Ringkøbing Fjord Museers potentiale i nutid og fremtid
er stort, og museet forløser dette potentiale. Andre steder i landet kan det forholde sig omvendt. Museer
med rod i større gamle museer med større samlinger vil blive belønnet, selvom nogle af dem måske
leverer langt mindre værdi og langt smallere kulturtilbud.
Med et årligt besøgstal på mere end 200.000 er Ringkøbing Fjord Museer i top 15 blandt de danske
museer. Dette tal omfatter imidlertid ikke de 100.000 gæster, som museet også driver museum for i
kraft af aftaler med to af kommunens store kultursatsninger, Naturkraft og Fiskeriets Hus, som museet
har haft ansvaret for driften af siden starten af 2022. Med en forventet samlet statsstøtte på ca. 5,3
millioner (inklusiv incitamentsudløste elementer) modtager Ringkøbing Fjord Museer imidlertid det
næstlaveste beløb blandt samtlige museer i top 20. Dette er ikke rimelige konkurrencevilkår for kultur
og turisme i Udkantsdanmark. Jeg kan ligeledes ikke se af beregningerne, at de øvrige 100.000 gæster,
der er omfattet af museets drift siden 2022, indgår i beregningerne. Det er min forventning, at det
endelige beregningsgrundlag vil omfatte hele museets drift - også den nye del, der pga. administrative
processer i Erhvervs- og Civilstyrelsen er midt i en langvarig overgangsfase til at blive en fuldgyldig del
af museets regnskaber.
Jeg forstår, at det først om tre år vil blive muligt at gøre indsigelser mod den samlingsbaserede
rangorden og mod museernes placering i kategorierne. Derfor håber jeg, man til gengæld vil have
forståelse for en anden kanal, ad hvilken Ringkøbing Fjord Museers statstilskud lader sig normalisere i
forhold til sammenlignelige institutioner.
De to museumslignende attraktioner Fiskeriets Hus og Naturkraft er begge i gang med fusion med
Ringkøbing Fjord Museer. Den nye samlede museumsorganisation træder i kraft i 2025. Begge
attraktioner har siden 2022 været drevet i tæt samarbejde med museet - på Fiskeriets Hus har museet
varetaget markedsføring og hjulpet med formidling og udstillinger, mens Naturkraft har været drevet
af museet således, at museets ledelse har været direktion på begge institutioner de seneste to et halvt
år, mens medarbejdere på begge institutioner har varetaget opgaver på tværs. Fiskeriets Hus og
Naturkraft har til sammen ca. 100.000 gæster hvert år.
3
Det er efter min mening vigtigt, at museumsreformen ikke forhindrer museer i at udvikle deres soliditet
gennem at udvide med nye besøgssteder, men at man derimod kan finde smidige løsninger i
overgangsperioder, hvor disse steder er under opførelse eller i en overdragelsesproces.
Hvis disse gæster, som allerede i de forgangne år har været tæt knyttet til Ringkøbing Fjord Museer, og
som i de kommende år kommer til at indgå i museets besøgstal, tælles med i de udregninger, der ligger
til grund for det incitamentsbaserede tilskud til Ringkøbing Fjord Museer, vil museets statsstøtte efter
hurtig hovedregning stige med op mod to millioner. En sådan forøgelse vil bringe støtten til vores
museum nogenlunde på linje med andre museer af tilsvarende betydning for kultur og turisme.
Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at den nye samlede museumsinstitution fra 2025 mister en
årlig statsstøtte på fire millioner kroner fra Undervisningsministeriet til Naturkraft. Et tilskud, der netop
er givet for at støtte kulturinstitutioners mulighed for at formidle stærkt til børn og unge. Jeg er
overbevist om, at museet kan fortsætte denne vigtige opgave, hvis der findes midler til det i den
kommende museumsreform.
I håb om forståelse - Vestjylland har ikke brug for særbehandling, men vi kan ikke klare os på vilkår, der
er ringere end dem, der bydes i de store byer.
Med venlig hilsen
Hans Østergaard
Borgmester
ROMU er: Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, Tadre Mølle, Gl. Kongsgård
RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Skt. Laurentius,
Domkirkemuseet
www.romu.dk Cvr. nr.: 15570210
22. AUGUST 2024
Kulturministeriet
kum@kum.dk
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MUSEUMSLOVEN (MUSEUMREFORM)
Museumsreformen, der er udsendt til høring, har virkelig mange kvaliteter, men også nogle uhensigtsmæssige
facetter. Den gode reform kan blive endnu bedre. Derfor dette høringssvar på vegne af chefgruppen i
museumsorganisationen ROMU.
Først kort om kvaliteterne:
 Det er særdeles positivt, at museumsreformen grundlæggende tager afsæt i museernes samlinger.
Samlingerne er og bliver det unikke ved museerne, som adskiller os fra andre væsentlige kultur- og
samfundsinstitutioner.
 Det er derudover særdeles positivt, at reformen gennem ord og bevillinger styrker hele området,
museernes relevans, betydning og opgaver samt mulighed for at udvikle sig.
 Det er endvidere en stor kvalitet, at reformen nyder bred politisk opbakning, retter op på flere
skævheder og på mange måder giver mere solide og stabile rammer for museernes vigtige virke i
årene fremover.
Dernæst også kortfattet om uhensigtsmæssighederne:
 Det er et problem for hele museumsvæsenets troværdighed på sigt, at det systematiske, skriftlige og
omfattende tilsyn, der eksisterer i dag, udskiftes med et risikobaseret tilsyn. Netop når der tilføres
flere midler, og samfundsbetydningen vokser, er det vigtigt for den folkelige opbakning, at der finder
et grundigt og ensartet tilsyn sted. Vi foreslår, at det nuværende tilsyn med de statsanerkendte
museer opretholdes, med passende ressourcer til myndigheden, SLKS, som gør det godt.
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
Tlf. 46 31 65 00
romu@romu.dk
Side 2
 Museer skal – og forventes af kunne – vide noget ud over det gængse og sædvanlige om det, vi
samler på og udstiller. Derfor er det er problem for hele museumsområdets troværdighed, at kravene
til forskning nedsættes til en udgivelse hvert tredje år, som endda kan håndteres ved, at en ansat er
medforfatter på noget, der udgives fra et andet museum. Befolkningens tillid vil med tiden dale, og
vidensniveauet vil falde. Det er ødelæggende, også for andre, der forsker meget mere. Vi foreslår, at
minimumskravet til forskning for alle statsanerkendte museer hæves mærkbart. Dette vil også som
følge af museerne geografiske fordeling og lokale forankring bidrage til, at vidensniveauet om
kulturarv øges i og om hele landet.
 Det arkæologiske ansvar, herunder løsningen af de lovafledte kapitel 8-opgaver, er uforløst i
reformen, og flere spørgsmål, der er væsentlige i praksis, er ubesvarede: Hvordan løses og honoreres
den stigende mængde af danefæ-indleveringer reelt? Hvordan struktureres området, der pt. er
fordelt på virkelig mange, meget forskellige institutioner, hvad angår størrelse og faglig tyngde?
Hvordan forhindrer vi de utrolig mange projektorienterede ansættelser netop inden for dette
fagområde, som følger af uforudsigelige, bygherrefinansierede opgavemængder? Hvordan sikres de
arkæologiske standarder fremover, hvis både tilsyn og forskningskrav mindskes betragteligt? Vi
foreslår, at der nedsættes en arkæologi-struktur-kommission, som skal følge op på reformen og
komme med forslag til forbedring og ny organisering af arkæologien i Danmark, herunder se på
forbedringer af rammerne for arkæologernes arbejdsmiljø.
 Museumsreformen retter op på flere skævheder, og det er prisværdigt, som anført til indledning. Men
det er uheldigt for sammenhængskraften i hele landet, at netop den sjællandske region stort set
ingen effekt vil mærke af reformen. Region Sjælland ligger i forvejen lavt, hvad angår kulturtilskud pr.
borger. Ifølge de fremlagte beregninger vil statsanerkendte museer, der tilfældigvis er placeret i denne
region, som gennemsnit blot få øgede bevillinger efter fuld indfasning på 4 procent, mens andre
regioners museer kan notere over 30 procent i stigning. Dermed cementerer reformen, givetvis
utilsigtet, en skævvridning i stedet for at rette op på den. Det er et uheldigt signal til Sjællands
kulturliv og betydningen heraf. Vi foreslår, at der rettes op på dette, for eksempel via ekstra politisk
justering af reformen med regionalt fokus eller gennem andre kulturpolitiske tiltag, der sigter mod at
styrke museumslivet og kulturfyrtårne i den sjællandske region.
 Museumsreformens afsæt i samlinger er grundlæggende fint og fornuftigt; dog forekommer
springene i grundbevillingerne, særligt mellem kategori 3 og kategori 4, at kunne finjusteres
yderligere for at opnå mere oplevet retfærdighed. I både kategori 3 og 4 befinder sig museer med
samlinger af national relevans, men forskellen på, om disse vurderes at have særlig samfundsmæssig
betydning udgør hen ved 7 millioner årlige støttekroner. Samlinger fra kategori 3 af national relevans
med f.eks. Kim Larsen eller H.C. Andersen, der i øvrigt fysisk befinder sig ude i landet, får dermed 7
millioner mindre som udgangspunkt hvert år i støtte end samlinger bl.a. på flere museer i København
i kategori 4. Det er for stor en forskel, der i årene fremover vil påvirke det basale samlings- og videns-
arbejde i kategori 3 negativt. Vi foreslår, at grundbevillingerne her finjusteres i aftalekredsen, så de to
nationale kategorier 3 og 4 kommer tættere på hinanden.
Side 3
Samlet set står vi med en reform, der forbedrer og styrker museumsområdet. Det takker vi for, herunder også
for muligheden for i et stærkt demokratisk samfund at komme med høringssvar, som vi har tillid til vil blive
læst og have mulighed for at påvirke reformen til at blive yderligere gennemsigtig, retfærdig og
langtidsholdbar.
Med mange venlige hilsner,
Morten Thomsen Højsgaard
direktør, ph.d.
//
Kopi til ODM.
1
23. august 2024
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt til kum@kum.dk
Høringssvar fra Sorø Kunstmuseum til forslag om ændring af Museumsloven
Sorø Kunstmuseum ser grundlæggende med positive øjne på den fremlagte ændring af
Museumsloven, som nu er i høring. Først og fremmest er det positivt, at museernes vægt, betydning
og performance danner grundlag for tilskuds størrelse, således at der bliver ryddet op i det hidtidige
uigennemskuelige og skæve tilskudssystem præget af historik og særlige aftaler. Desuden er det
særdeles positivt, at området tilføres ekstra midler, så en reform kan gennemføres på en måde, hvor
der både bliver plads til incitamentsreguleret tilskud og til at løfte en række museer via et hævet
minimumstilskud og via et øget tilskud til flere hidtil forfordelte museer, så de kommer på niveau med
de museer, de er sammenlignelige med. Det er alt sammen til gavn for det samlede museumsvæsen.
Sorø Kunstmuseum er således enige i meget af det grundlæggende i reformen og ser reformen som et
godt udgangspunkt. Men vi ser det netop som et udgangspunkt og finder det afgørende, at der bliver
arbejdet videre med nogle væsentlige aspekter med henblik på (1) at øge transparens hvad angår
grundtilskudskategorier, (2) styrke betydningen af museerne opgave og rolle i samfundet – i hele
landet samt (3) sikre en stærkere incitamentsstyring for flere af landets museer, end de fremlagte
lovmæssige rammer giver mulighed for.
Øge transparens vedrørende placering i grundtilskudskategorier og udvide vurdering med kvalitative
vurderinger af samlingsformidling
Den fremlagte tilskudsmodel indplacerer landets 93 museer i grundtilskudskategorierne 1-5.
Indplaceringen er foretaget af Slots- og Kulturstyrelsen og grundlaget for deres kategorisering er
undtaget for aktindsigt og er ikke blevet fremlagt som en del af høringsgrundlaget. Det betyder, at vi
som museum står med en række ubesvarede spørgsmål og grundlæggende stiller os undrende overfor
flere museers indplacering, herunder Sorø Kunstmuseum, som er placeret i kategori 1.
Kategoriseringerne virker i flere tilfælde skæve – nogen virker til at ligge for højt, andre for lavt –
hvilket giver indtryk af, at vurderingerne af samlingernes betydning mangler klarhed og tydeligere
sammenlignelighed museumssamlingerne imellem.
I det fremlagte forslag til ændring af museumsloven berører en del af teksten nok samlingerne og
deres betydning, men en lige så stor del omhandler museernes betydning og rolle. Og man må spørge,
hvad betydning for samfundet det har, hvis ikke et museum formår at arbejde aktivt med sin samling
og bruge den til at fremdrage ny viden og perspektiver. Det er ikke nok at eje og bevare genstande, de
skal også gøres tilgængelige og formidles for at have værdi for samfundet. Det må være kvaliteten af
det arbejde, som har indflydelse på ens grundtilskud og ikke kun samlingen i sig selv.
Sorø Kunstmuseum har en god og repræsentativ samling, der spænder over 300 års primært dansk
kunsthistorie. Desuden har museet to særsamlinger – dels af middelalderlige træskærerarbejder, dels
2
ejer vi landets eneste offentligt tilgængelige samling af russiske ikoner. Samlingen er af væsentlig
betydning for den samlede kunsthistorie og øvrige kunstsamlinger. Det mærkes gennem andre både
danske og udenlandske museers interesse for lån af væsentlige værker fra samlingen, hvilket i stigende
grad giver anledning til udstillingssamarbejder med andre af landets mellemstore museer. På den
baggrund mener vi, at museet burde vurderes som et museum af regional eller eventuelt national
betydning. Således er det af stor betydning for os, at det bliver muligt at få vurderet og ændret sin
kategorisering efter behandling af det kommende museumsråd.
Der efterlyses således større transparens for hvilke kriterier, der gør sig gældende for de enkelte
kategorier. Disse kriterier bør ønskeligt foreligge i god tid før, der bliver åbnet for muligheden for at
ansøge om at få ændret sin kategorisering, så såvel museer som museumsråd kan lade dem indgå i
deres arbejde med ansøgningen.
Samling som primært grundlag afspejler ikke museernes opgave og rolle i samfundet. Det skal
suppleres af flere forhold, hvilket vil øge transparensen og sikre stærke museer i hele landet
Museer er meget mere end deres samlinger, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at det
udelukkende er museernes samlinger, som begrunder indplaceringen i en given kategori. Dels viser
størstedelen af museerne kun en meget lille del af deres samling for offentligheden. Dels siger det
intet om, hvilken betydning museet har på en række andre parametre, ikke mindst lokalt. Hvis alle dele
af Danmark skal have adgang til museer af en vis kvalitet, så bør man også skele til, at alle dele af
Danmark er tilstrækkeligt prioriteret på museumsområdet, herunder hvilken betydning et museum
vurderes at have for dannelse, forankring, demokratiforståelse, diversitet, osv. i et lokalområde.
Sorø Kunstmuseum dækker eksempelvis som det eneste statsanerkendte kunstmuseum i Vestsjælland
et meget stort opland, som på en række parametre ligger i bunden af landets statistikker for
uddannelse og sundhed. Det er væsentligt at museet har ressourcerne til at sikre stærke kunst- og
kulturtilbud til regionens borgere, ikke mindst børn og unge.
Forslag til løsning: I tillæg til samlingernes betydning og til det variable tilskud, kunne man have et
tilskud, der netop forholder sig til vigtigheden af at have et museum af den pågældende art og kvalitet
netop dér. Midlerne hertil kunne dels tages fra de politisk prioriterede midler, dels fra
grundtilskudsmidlerne, hvor man i det fremlagte reformudspil kunne få den tanke, at nogle museer er
højere placeret, end deres samling kvalificerer dem til, for at undgå at deres tilskud falder for meget
med reformen. Det er helt fair at ville sikre museers økonomi, men det ville være mere
hensigtsmæssigt for det kollegiale samarbejde museerne imellem, hvis der var større transparens om,
hvilke begrundelser der ligger bag.
Pt. optræder spørgsmålet om demografi og museets vigtighed fra et samfundsmæssigt perspektiv i en
langt fra transparent blanding mellem skæv indplacering i kategori og politisk prioriteret tilskud.
Tilføjelsen af en ekstra kategori vedr. demografi i fordelingen af tilskud vil øge transparensen ift. hvad
der udløser tilskud og samtidig styrke indplacering af grundtilskud ift. samlingernes kvalitet og
karakter, idet der kan ryddes op i de skæve placeringer i kategorier, der synes at være gjort for at sikre
konkrete museers fortsatte eksistens på det nuværende niveau. Samtidig vil det gøre det mindre
usikkert for museer, der netop modtager politisk prioriterede midler pga. deres placering el.lign. og
mindske afhængigheden af konkrete politikeres præferencer, samtidig med at en del af de politisk
prioriterede midler fortsat vil være til fordeling.
Forslaget er blot én måde at indføre spørgsmålet om demografi i tilskudsmodellen. Målet er
grundlæggende at sikre gode museer i hele landet. Det mål er mindre godt sikret i den nuværende
model.
3
Det differentierede incitamentsbaserede tilskud skal tildeles pr. kategori 1-5 og ikke samlet set:
I det fremlagte lovforslag vil fordelingen af det differentierede incitamentsbaserede tilskud blive tildelt
den halvdel af museer samlet set, som gør det bedst inden for hvert område: (1) Besøgstal, (2)
besøgende børn og unge, (3) økonomi/omsætning og (4) forskning.
Set fra de mindre museers perspektiv er det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt. I et forsøg på at få
et skarpere billede af, hvordan fordelingen er kategorierne imellem, har vi indført data fra det
udsendte ”Tilskud fordelt på museer” i en tabel. Se bilag.
Oversigten taler sit eget klare sprog og viser, at de mindre museer kun i begrænset omfang vil få
mulighed for at få del i de variable tilskud som del af de bedste 50%. I stedet kunne man beslutte, at
de 50% skal tages inden for hver kategori, i stedet for samlet set, for ellers vil det være meget svært at
nå en vigtig del af hensigten med ordningen, nemlig at det skal være en gulerod og en
incitamentsstyring for museerne. Som det er sat sammen nu, så bliver det snarere en måde at
begrænse, hvad man kunne kalde de mindre museers sociale mobilitet. Man kunne også gå skridtet
videre og tale for, at det ud over at være opdelt i kategori 1-5, også skulle operere med en anden
procentfordeling i de grupper, hvor der er mange museer placeret, så fx museerne i kategori 1 har en
procentdeling på de 70% bedst performende, kategori to har de 55% bedst performende, kategori 3
har de 50% bedst performende, kat. 4 har 45% og kat. 5 har 40% bedst performende.
Der er mange ubekendte i, hvilke data, der ligger til grund for fordelingen af de variable tilskud, men
selvom der derfor er en del usikkerhed forbundet med overblikket, så er det på baggrund af
vedhæftede tabel nemt at se, at museerne i kategori 1 er i stor risiko for at blive forfordelt og reelt
ikke vil have nogen gulerod. Det er ærgerligt.
Sorø Kunstmuseum står naturligvis til rådighed, hvis der skulle være ønske om eller behov for
præcisering af synspunkter og ser ellers frem til at følge den videre proces.
Med venlig hilsen
Marie Louise Helveg Bøgh
Direktør
4
Høringssvar fra Vardemuseerne angående
Forslag til lov om ændring af museumloven
Tak til Kulturministeren og Folketingets partier for det store arbejde
med udvikling af en ny tilskudsstruktur for de statsanerkendte museer.
Vi er glade for den nye model med differentierede grundtilskud og
incitamentstilskud efter fire parametre som en klar forbedring af det
hidtidige system. Både anerkendelsen af betydningen af at tiltrække
gæster og ikke mindst anerkendelsen af arbejdet med børn og unge er
vigtige skridt i den rigtige retning. Men vi er nødt til at påpege tre
punkter i forhold til de differentierede grundtilskud, som kræver
opmærksomhed i forbindelse med implementeringen eller senest i
forbindelse med evalueringen af systemet:
1: For det første er der brug for en meget hurtig og meget tydelig
definition af betingelserne for placering i fem grundtilskudstrin. Det er
70% af de samlede tilskudsmidler, der uddeles i disse grundtilskud, og
som det beskrevet foreløbigt, er det kun meget generelle beskrivelser,
der forklarer placeringen. I nogle tilfælde endda beskrivelser, der er i
modstrid med museets vedtægter. For Vardemuseerne er beskrevet,
at museet har et regionalt ansvar, men af museets vedtægter fremgår,
at museet har et nationalt ansvar for flygtningehistorier.
2: For det andet er det uhensigtsmæssigt, at grundtilskuddet alene
baseres på en vurdering af ”samlingens betydning”. Både fordi det er
en størrelse, der er praktisk taget umulig at måle, men primært fordi
”samlingens betydning” jo ikke er et udtryk for museets betydning for
samfundet. Det ville være langt mere relevant at lave det
differentierede grundtilskud på baggrund af en vurdering museets
opgaver, museets samling og museets evne til at gøre samlingen
relevant for publikum.
20. august 2024
Vardemuseerne
Lundvej 4
6800 Varde
Tlf.: 75 22 08 77
vam@vardemuseum.dk
vardemuseerne.dk
3: For det tredje er det under alle omstændigheder vigtigt, at der senest
i forbindelse med en evaluering af det nye system også laves en
evaluering af de enkelte museers placering i grundtilskudssystemet.
Både for at rette de eventuelle fejl, den meget hurtige indplacering
under lovarbejdet kan have medført, og for at vurdere, om der er sket
en udvikling i museets samlings betydning.
Venlig hilsen
Claus Kjeld Jensen
Direktør for Vardemuseerne
HØRINGSSVAR til
forslaget til lov om ændring af museumsloven
”Museerne giver os fælles referencer og binder os sammen på tværs af landet. De er vitale for de
lokalsamfund, de ligger i. De skaber møder mellem os og danner rammen for fællesskaber og aktiviteter
– både inden for og uden for museernes mure. … Museer er centrale i alle dele af landet, og i kraft af
deres betydning for samfundets udvikling er det vigtigt, at befolkningen har adgang til relevante museer,
så befolkningen kan deltage aktivt i den fortsatte udvikling af demokrati og samfundsliv. På samme
måde er museer afgørende for, at vores børn og unge lærer, hvem vi er, og hvad vi kommer fra, så de får
et holdepunkt i en ellers hektisk tilværelse. Det er afgørende, at museerne er relevante og inddragende
for vores børn og unge, og at mulighederne for demokratisk dannelse ikke begrænses af postnummer.
Derfor skal der fortsat være adgang til museumstilbud af høj kvalitet i alle dele af landet, ligesom alle
dele af landet også rummer vigtig kultur- og naturarv.”
Virkelighedens danske museumsvæsen, som beskrevet i ordene fra Kulturministeriet, er en flot helhed.
Gennem deres brede berøring og alsidige opgavevaretagelse spiller danske museer på tværs af landet en
stor rolle på mange niveauer i deres lokalområder, nationalt og internationalt. Det er dette netværk af
stærke resultater, som en ny lov om fordeling af statstilskud på bedste vis skal understøtte.
Nedenfor følger refleksioner om, at museumsverdenens mangfoldighed kan blive trængt af det nye
forslag, der dog ved tilretninger i stedet vil kunne understøtte endnu bedre.
DYNAMIK & MINIMUMSKRAV
”Det er vigtigt for aftalepartierne, at der er statsanerkendte museer i alle dele af landet og ambitionen er, at alle børn
og unge skal vokse op i nærheden af et museum. På mindre øer er der langt fra det samme potentiale til at opnå
højere besøgstal, og derfor imødekommes det i aftalen ved blandt andet at differentiere i kravene.”
Danmark er kendt for at have et finmasket net af museer af høj kvalitet fordelt landet over. Det skal
fordelingen af statstilskuddet være med til at understøtte. Ø-museerne nævnes specifikt, og dertil er det
nødvendigt at forholde sig til alle tyndtbefolkede egne, da museernes opland er meget forskellige. 20.000
gæster midt i Jylland eller på Lolland i opland på 200-300.000 indbyggere er jo noget helt andet end
20.000 gæster i Københavns opland på 2,5 mio. potentielle museumsgæster. Om et museum ligger midt
i en stærk turiststrøm eller ej, kan også have stor betydning for antallet af gæster. Det er afgørende, at
museernes besøgstal relativeres med omregningsfaktorer - ellers forfordeles museerne i de tyndere
befolkede egne uforholdsmæssigt i relation til hovedstadsområdet.
ET DIFFERENTIERET GRUNDTILSKUD
”Grundtilskuddets størrelse er differentieret i fem kategorier baseret på en faglig, skønsmæssig vurdering af
betydningen af museernes samlinger, som afspejler museernes kerneopgaver i relation hertil. …. Kunstmuseernes
samlinger er vurderet ud fra, hvor repræsentativ den enkelte samling er inden for museets ansvarsområde, samt
samlingens betydning for den samlede kunsthistorie og øvrige kunstsamlinger.”
Ud fra et seriøst arbejde med museernes samlinger er det svært at forstå, at grundtilskuddene, der udgør
den største del af statsstøtten, fremover skal fordeles ”på en skønsmæssig vurdering af
museumssamlingernes betydning”. Når målet med den nye lov er at skabe transparens, må der arbejdes
for at skabe en model, hvor det udefra er synligt og forståeligt, hvorfor museer ender i hvilke kategorier.
Det er vigtigt at få præsenteret kriterierne for vurderingerne af samlingerne. Hvem foretager dem og på
hvilket grundlag? Hvad skal der til for at et museum kan bevæge sig fra den ene kategori til en anden,
eller er de for evig tid låst til de præsenterede kategorier?
ET VARIABELT INCITAMENTSBASERET TILSKUDSELEMENT
…et museum kan få et ekstra tilskud, hvis de er gode til fx at tiltrække børn og unge. Tilskuddet tildeles særskilt på
baggrund af hver af de fire parametre enkeltvis:
• besøgende (30 pct. af tilskudselementet)
• børn og unge (30 pct. af tilskudselementet)
• indtægter (bestående af tilskud, herunder fx kommunalt tilskud og tilskud fra fonde samt entréindtægter) (30. pct.
af tilskudselementet)
• fagfællebedømte forskningspublikationer (10 pct. af tilskudselementet)
Set i forhold til Ministeriets beskrivelse af det stærke, vedkommende og udadrettede danske
museumsvæsen med ”tilbud af høj kvalitet”, er det påfaldende, at incitamentstilskuddene alle fordeles
ud fra rent kvantitative parametre frem for kvaliteten af museernes virke. Tallene må nødvendigvis
relativeres i forhold til fx de enkelte museers økonomiske og bemandingsmæssige ressourcer.
Om man gennem et rent fagligt museumsnævn kunne se på, fremhæve og belønne kvalitet, ville man
gennem incitamentsbaserede tilskud kunne fremme og udvikle museernes arbejde. Frem for at skabe en
ufrugtbar konkurrence, hvor jagten går på at nå de højeste tal, bør der udvikles modeller, der forholder
sig til kvalitet. Det er jo ikke nødvendigvis det museum, der genererer flest gæster med mange
børnebesøg og mange fondsmidler, der leverer de mest vedkommende, nytænkende og fagligt dybt
kvalificerede resultater. Omvendt kan det jo være et lille museum, der tænker nyt og udvikler dele af
museets virke i retninger, som også de største kan have glæde af.
For at mindske uligheden kunne man – som i det gamle Museumsnævns tid – fordele
incitamentstilskuddene proportionalt til alle i hel gruppen. For år tilbage var det en fantastisk gulerod, at
staten gik ind og matchede museets regnskab procentuelt. Var det lykkedes at skaffe god støtte lokalt
eller hos fonde, gav det bonus til det enkelte museum. Lidt af tanken lever i det nye forslag, men hvorfor
kun den øverste halvdel af gruppen?
Tankevækkende for både Folketingets og kommunernes politikere samt KL og den øvrige befolkning er
det at se nærmere på de tal, der fremgår af Kulturministeriet oversigt ”Tilskud fordelt på museer”, der
viser museernes nuværende driftstilskud og beregnet tilskud efter den nye tilskudsmodel. Sorø
Kunstmuseum har opstillet vedhæftet oversigt, der ved helt enkle sammentællinger viser, hvordan den
nye models tilskud fordeler sig blandt de museer, der efter de foreslåede kriterier vil modtage de variable
tilskud. I snit vil fx de 22 kategori 2 museer hver modtage 1,35 mio. kr., mens et museum i kategori 1 vil
få 617.000 kr. Der er unægtelig langt større muligheder for at udvikle et museum, der modtager et
incitamentsbaseret tilskud på 1,35 mio. kr. end det, der får 617.000 kr.
Disse tal kan læses som et udsagn om, at man har mindst interesse i at udvikle de mindre museer, der er
sat i kategori 1. Det ville være synd, for mange af disse museer ligger i de tyndere befolkede egne, hvor de
spiller en stor rolle, men hvor der måske er mindre økonomiske ressourcer at spille ind med. Netop her
ville et øget statstilskud gøre en markant forskel. Mindre institutioner er ofte mere omstillingsparate og
kan levere uventet nytænkning. Dertil er store museer ikke nødvendigvis proportionalt set synonyme
med fx mere og bedre forskning. Ved en omregning af resultater målt pr. medarbejder, er de mindre
museer ofte mindst lige så leveringsdygtige – hvis ikke ligefrem mere produktive på flere fronter.
Tankevækkende i forhold til den fremtidige udvikling af den danske museumsverden er det, om den
nederste 50% af kategorierne fremover helt skal være afskåret fra at komme i betragtning til de
incitamentsbaserede tilskud.
Det vigtigt at hvert museum kan være med i hver kategori for sig, da nogle kan være stærke på antal
gæster, andre på at skaffe midler, mens andre igen har særlig stærkt fokus på børn og unge.
Kriterierne for tildeling af incitamentsbaserede tilskud får her uddybende refleksioner med på vej:
BESØGENDE. Om museerne i hver kategori skal konkurrere om at få del i belønningerne for fx at
have flest gæster, er der flere faktorer, der skal afklares:
Konkurrerer museerne med deres egne tidligere besøgstal? Hvad stiller man i givet fald op, hvis man er
ved at have nået grænsen for, hvad en egn kan trække af gæster og der ikke er ressourcer til en storstilet
turisme offensiv?
Eller har tanken været, at besøgstal skal ses kvantitativt på tværs af hele kategorien?
I givet fald vil de mindste museer aldrig komme i betragtning. Selv om de fordobler deres besøg, vil de
aldrig nå op i nærheden af de 50% af gruppen, der har flest gæster.
I Statens Museumsnævns tid var det alle, der blev tilgodeset proportionalt i forhold til beløbet i den
samlede pulje frem for på forhånd at udelukke halvdelen.
Museernes betingelser er vidt forskellige. Der er stor forskel på geografiske beliggenhed, demografiske
forhold og på museernes fysiske rammer. Det er afgørende at få skabt omregningsfaktorer, der tager
højde for, at en gæst proportionalt set er væsentlig lettere at skaffe i det tætbefolkede
hovedstadsområde end ude i tyndt befolkede egne udenfor turiststrømmene.
Antallet af gæster bør også relativeres til museets økonomiske og bemandingsmæssige ressourcer. En
glidebane kunne være at øge annonceringsbudgetterne på bekostning af midlerne til faglige opgaver –
er det marketing eller de faglige opgaver, der har mest at skulle have sagt, og hvor mødes de to
interesser på en konstruktiv måde? Hvad med at belønne de gode eksempler, hvor høj, letforståelig
faglighed når ud til brede skarer?
BØRN & UNGE. Da børn er fremtidens museumsgæster, er det selvfølgelig vigtigt, at børn bliver
fortrolige med museerne så tidligt som muligt. Langt de fleste museer bruger mange ressourcer på børn
og unge. Her er det også afgørende, at antallet af børn og unge ses i forhold til museets geografiske
placering og ressourcer. Skal flere gæster ses procentuelt i forhold til museets score året før, eller i
forhold til kollegainstitutioner? Om børn og unge allerede udgør 1/3 af museet gæster, skal den andel så
øges for, at museet kan komme i betragtning til incitamentsbaseret tilskud?
INDTÆGTER. Museernes økonomi omfatter bl.a. ENTRÉINDTÆGTER. Om vi vil fremme, at folk,
der ikke normalt er kulturbrugere, bliver museumsgæster, er det økonomiske råderum en faktor. Om en
familie vil på museum, har det betydning, om billetter til et forældrepar koster 2 x 125 kr. eller en
foreslået entré på 50 kr. Nogle museer har valgt en relativt lav entré for at være tilgængeligt for flest
mulig gæster.
Og hvordan med fondstilskud, der fx falder blokvis, men dækker en længere periode ved fx
museumsbyggeri. Kommunale anlægsmidler figurerer ikke nødvendigvis i årsregnskaberne, men skal fx
30 mio. kr. til museumsbyggeri fordeles ud til et gennemsnit over fx 5 år?
I forhold til museernes økonomi har de kommunalt ejede museer helt særlige forhold omkring
fondsmidler og fondsmoms. Selv om museerne tildeles fondsmidler til ikke momsbelagte køb såsom
kunstindkøb, skal der afløftes 17,5% i fondsmoms. Om muligt modtager disse museer hellere
kunstværker som gaver end at modtage fondsmidler til selv at købe dem.
En del af landets kunstmuseer modtager til tider kostbare kunstværker som gaver. Ville det være muligt
vha. auktionshusvurderinger at kapitalisere dem som en del af museets indtægter?
De kommunalt ejede museer har en anden fondsmoms udfordring, når fondsmidler fx går til forskning,
hvor pengene bekoster en specialists arbejdstid, der er en ikke momsbelagt ydelse. I bemærkningerne til
loven står ordret, at hospitalsforskning er fritaget. Skulle det være muligt på tilsvarende vis at få fritaget
de kommunale museers forskning?
DAGENS MUSEUMSVIRKELIGHED –
FORMIDLING PÅ TRYK OG VIA SOCIALE MEDIER
”Digitale tilbud er for nogle museer blevet en central del af deres formidling, og det kommer kun til at fylde mere
fremover. Der er i dag ikke tilstrækkeligt pålidelige og meningsfulde opgørelser, der kan måle museernes digitale
formidling, hvilket arbejdsgruppen også konkluderede, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke indgår.
…Vidensudvikling er mere og andet end fagfællesbedømt forskning. Generel vidensudvikling, fx undersøgelser,
analyser, foldere, populærvidenskabelige artikler, årbøger eller kataloger til udstillinger, er en vigtig del af museernes
arbejde. Aftalepartierne anerkender dog arbejdsgruppens vurdering om, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt
at understøtte med kvalitetsdata.
Da landets ”relevante museer” netop er vedkommende for befolkningen ved så meget andet end peer-
reviewed publikationer og artikler, er det helt afgørende at få etableret modeller for evaluering af
museernes mange tryksager, skiltning, hæfter, tidsskrifter, bøger og anden information inklusiv de
daglige opslag på de sociale medier. Her bruges tid og kræfter, der dagligt kommer mange hundrede
følgere til gode – folk der bruger tid på at se og høre om musernes gode historier. Her er det helt
afgørende at have fokus på kvalitet frem for kvantitet. Der er brug for et fagligt panel til analyse og
vurdering af museernes resultater, der næppe kan kvantificeres og sættes på formel - en oplagt opgave
for et fagfagligt museumsnævn.
ET PRIORITETSTILSKUD, SOM ER FASTSAT POLITISK
• Et prioritetstilskud, som er fastsat politisk.
Aflæst af ministeriets oversigt ser det ud til, at tilskuddene primært er givet for at sikre, at museer i
denne overgangsfase kommer til at stå med nogenlunde den samme samlede ressource, som de har
haft. Er det midler, der forhandles år for år, eller er de på sin vis en forlængelse af det tidligere
”kludetæppe”? Hvad om disse midler på sigt kunne fordeles til belønning af projekter på tværs af landet,
der tænker ud af boksen og skaber spændende resultater? Der skal være plads til at belønne det, der gør
noget andet end det forventede.
Refleksionerne sendes fra Vejen Kunstmuseum i håbet om, at der kan være tid og mulighed til at
uddybe og tilpasse lovforslaget, så de mange statslige støttekroner på tværs af landet kommer flest
mulig store og små museer til gode, så vi fremover fortsat har høj kvalitet over hele linjen – og en god
understøtning af den videre udvikling.
Venlig hilsen fra
Teresa Nielsen
Museumsdirektør
teni@vejen.dk
www.vejenkunstmuseum.dk
Hjørring, den 21. august 2024
Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af museumsloven
Det fremgar af indledningen lovudkastet, at man med reformen vil skabe en mere retfærdig og
gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene. Vendsyssel Historiske Museum mener ikke, at dette
fuldt ud er tilfældet med det foreliggende udkast. Museet vil herunder redegøre for dette synspunkt:
1. Arkæologisk ansvar: Formalet med reformen var at lade tilskud følge opgaver. Det er ikke
tilfældet med lovudkastet, hvor det arkæologiske ansvar ikke honoreres. Det arkæologiske
beredskab er en reel og stor udgiftspost for den tredjedel af museerne, som har et arkæologisk
ansvar. For Vendsyssel Historiske Museums vedkommende betyder det en udgift pa ca. 2
millioner kroner arligt, nar den bygherrebetalte arkæologi er trukket fra.
2. Grundtilskud: Det er i lovforslaget uklart, hvad der skal til, for at man som museum kan rykke
op i en højere kategori. Indplaceringen er sket pa baggrund af samlingens betydning herunder
geografiske betydning.
Det geografiske ansvarsomrade er defineret i museets vedtægter, hvorfor det er svært at rykke
sig pa dette parameter. I lovforslaget er det desuden formuleret saledes: ”Et statsanerkendt
museum vil f.eks. kunne søge om ændret indplacering i grundtilskudskategori, fordi museet
gennem aktiv indsamling inden for sit ansvarsomrade har udviklet sin samling væsentligt i
forhold til seneste vurdering af samlingens betydning, eller at samlingen inden for
ansvarsomradet kan vurderes til at have faet større betydning pa grund af
samfundsudviklingen”. Hvad betyder denne formulering i praksis?
I indplaceringen i grundtilskud i forhold til museets samling tages der ligeledes ikke højde for
museernes udgifter til bevaring. Udgifter til magasiner og konservering af tusindvis af
museumsgenstande honoreres saledes ikke, hvilket skaber en stor ulighed museerne imellem.
3. Incitamentsparametrene: Vi anerkender, at besøgstal kan give museerne et incitament til at
præstere bedre. Museerne er dog ikke underlagt de samme rammevilkar rundt omkring i
landet. Geografi og demografi er vidt forskellig, alt efter hvor i landet, museet er beliggende.
Det skaber en geografisk ulighed museerne imellem.
Med venlig hilsen
Laila Zielke, formand, Vendsyssel Historiske Museum
Anne Dorthe Holm
Museumsdirektør, Vendsyssel Historiske Museum
VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM
Museumsgade 3, 9800 Hjørring
Telefon: 96 24 10 50
CVR: 45 09 43 16
E-mail: vhm@vhm.dk
Høring – forslag til lov om ændring af museumsloven
Sendt til kum@kum.dk – senest den 23. august.
Aars den 14. august 2024
Høringssvar fra Vesthimmerlands Museum
Bestyrelsen for Vesthimmerlands Musem anerkender intentionerne i den nye museumslov. Specielt
er det glædeligt, at beløbet til de statsanerkendte museer er steget. Vi synes dog ikke at
beskrivelserne af skiftet fra 5 til 3 søjler i de statsanerkendte museums arbejde er præcist og belyst
tilstrækkeligt. Der er med loven i særdeleshed lagt op til en ændring af det forskningsmæssige
arbejde, som virker meget voldsomt og uden sammenhæng med det vi skabt i de seneste 10 år – og
det skaber stor utryghed om opgaven.
Der har også været en intention om at tilskudsfordelingen skal være gennemskuelig. Det synes vi
ikke er lykkedes. Bestyrelsen er helt med på opdelingen i lokal, regional, national og international
betydning. Men det ser ikke ud som om de 8 UNESCO-udpegninger i Danmark har haft nogen
betydning for kategoriseringen. Det synes vi, man skal tage i betragtning, da det er steder af
international betydning. De 8 UNESCO-udpegninger er jo egentlig 12, fordi de 5 ringborge jo er
udnævnt som en serienominering og hører under fem forskellige museer i 5 forskellige kommuner.
Så vi vil foreslå, at man tager det i betragtning, inden aftalen bliver ophøjet til lov. Man kunne jo
sige, at de museer, der administrerer og formidler UNESCO-udpegede områder, som
udgangspunkt ligger i kategori 2 i jeres nye system, så har man vist at det betyder noget. Netop
fordi der skal ydes en ekstraordinær indsats lokalt, nationalt og internationalt.
Som et kulturhistorisk museum (grundlagt i 1920) med de to faglige ansvarsområder arkæologi og
nyere tids kulturhistorie (og kun én kommune som geografisk ansvarsområde) har vi bemærket, at
arkæologien og kapitel 8 arbejde - som er museumslovens eneste fagområder, der i lovteksten
endda er udpenslet til mindste detalje - ikke bliver tilgodeset i tilskudsmodellen.
Vi synes faktisk at der mangler en prioritering af områder med mange fundssteder. Vi har jo fx. 6
DOIL steder – ud af Danmarks 83. (Danmarks oldtid i landskabet, som ministeriet selv har
prioriteret)
Det kan undre os de ikke er prioriteret, da museer af vores type jo netop på grund af sine faglige
ansvarsområder har målrettet arbejdet og engageret sig i regionale, nationale og internationale
kontekster, for at skabe grundlaget for en stærk formidling.
Til vores ansvarsområde hører jo også kendte lokaliteter som Ertebølle og kulturen omkring den
stenalderlokation, som er nr. 1 på listen i Regeringens egen Historiekanon og Vikingeborgen
Aggersborg fra UNECSOs verdensarvsliste. Fra Vesthimmerland stammer også betydningsfulde
arkæologiske fund som Gundestrupkarret, Skarp Salling Karret og vikingetidens pragtsværd fra
Søndersø.
For Vesthimmerlands Museum betyder museumsreformen, at den formentlig vil flytte fokus væk
fra det lokale kulturarvsarbejde, fra indsamling, dokumentation, folkeoplysning og dannelse og
hen til oplevelsesbaseret egenindtjening. Det kan godt være det er målet, men uden penge og klar
besked om hvad vi så ikke skal, så hænger det økonomisk ikke sammen.
Yderområdernes mindre museer for arkæologi og nyere tids kulturhistorie, der efter seneste
lovrevision i 2013 har investeret i at leve op til de mange, nye faglige krav, kan med den nu
vedtagne reform i bedste fald forvente et meget beskedent løft og i værste fald se frem til et stort
tab.
Vi savner i reformen et større fokus på opgavevaretagelsen fra de nationale fundsteder og en
anerkendelse af Aggersborgs UNESCO-indskrivning og det fremtidige arbejde med borgen som en
opgave af national og international betydning. Det er der behov for hvis den større fokus på
fomidling af stederne skal blive en realitet.
På bestyrelsens vegne
Mads Krarup
Formand
Vesthimmerlands Museum
Sct. Mogens Gade 5, 2. sal
8800 Viborg
vibmus@viborg.dk
Tlf: 8787 3838
viborgmuseum.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven
Viborg Museum anerkender det store arbejde, regeringen, aftalepartierne og
embedsværket har gjort for at lande et forslag til en ændring af museumsloven
med bred politisk opbakning. Vi finder det glædeligt, at der er foreslået en enkel
og gennemskuelig model, at der er tilført nye midler til museumsområdet, og at
der er særligt fokus på børn og unge.
Vi takker samtidig for muligheden at deltage i denne høring. Uagtet de nævnte
og andre positive elementer i lovforslaget, ønsker Viborg Museum således at
rette opmærksomhed på følgende syv punkter:
1. Flere museer, herunder Viborg Museum, har i en periode haft et lukket
hovedmuseum pga. en længerevarende ombygning eller flytning. Det får
den utilsigtede konsekvens, at det anvendte beregningsgrundlag for
lovforslagets incitament-baserede tilskudsdele vedr. besøgende samt
børn og unge ikke er retvisende.
Vi foreslår derfor, at disse museer gives en dispensation, således at tal fra
det seneste åbningsår erstatter år uden adgang for gæster i
beregningsgrundlaget for det besøgssted, det måtte vedrøre.
2. Vurderingen, og den deraf følgende placering i kategorierne 1 til 5 for
henholdsvis kulturhistoriske museer og kunstmuseer, sker ikke på samme
præmis. En vurdering, der ligger til grund for en fælles kategorisering, bør
ske på samme grundlag.
Vi foreslår derfor, at de kulturhistoriske museer placeres i de fem
kategorier efter samme princip som kunstmuseerne: At samlingens
geografiske ophav nedtones, men at man i stedet vurderer ud fra, hvor
repræsentativ den enkelte samling er, samt samlingens betydning for den
samlede historie og øvrige samlinger.
3. Vi finder det problematisk, at de fire incitament-tilskud kun gives til de
50% bedste museer inden for hver kategori. I aftaleteksten for
museumsreformen lyder det ellers, at ”museer bør anspores til at gøre sig
umage”, og ”museer kan få et ekstra tilskud, hvis de er gode til fx at
tiltrække børn og unge”.
Det er ligeledes problematisk, at der i lovforslaget ikke er taget højde for
de geografiske forskelle, der påvirker museernes performance muligheder.
Viborg Museum og andre museer ligger i tyndt befolkede områder, hvor
den kritiske masse af turister er lav, og hvor antallet af skolebørn ligeledes
er relativt lavt.
Disse forhold får den uheldige konsekvens, at konkurrencen mellem
museerne om at opnå højest mulige incitament-baserede tilskud er ulige.
Den nederste tredjedel af museerne i de forskellige incitament-baserede
tilskudskategorier vil aldrig kunne nå op blandt de 50% bedste, og museer
i tyndt befolkede områder med lav turisme er i udgangspunktet dårligere
stillet end museer i storbyområder og storbyer og kystområder med høj
turismeintensitet.
Vi foreslår derfor, at man for besøgstal og antallet af børn og unge ikke
sammenligner museerne efter reelle tal, men ud fra deres relative evne til
at tiltrække gæster og børn og unge. Besøgstallet kan fx sættes i forhold til
museets antal årsværk, mens antallet af børn og unge fx kan sættes i
forhold til antallet af skolebørn i museets ansvarsområde. Det vil give en
mere fair konkurrence mellem museerne.
4. I lovforslagets §3, stk. 3, anføres, at ”Kulturministeren kan anvende
allerede foretagne indberetninger fra de statsanerkendte museers
henholdsvis besøgstal, besøgstal for børn og unge (…)”.
Incitament-tilskuddet for besøgende baserer sig i ministeriets
konsekvensberegning på museernes selvangivne besøgstal. Der er i disse
opgørelser overhængende risiko for, at optællingen er sket ud fra
museernes egne definitioner af museumsgæster og ikke med ensartede
metoder for optælling.
Vi foreslår derfor, at beregningsgrundlaget for incitament-tilskuddet for
besøgende i 2025 udelukkende baserer sig på entréindtægter i museernes
årsregnskaber, og at man i løbet af de tre kommende år erstatter disse
med et besøgstal angivet af museerne på baggrund af revision og ud fra
en tydelig definition af, hvad en museumsgæst er.
5. Museumsloven risikerer at hindre meningsgivende fusioner, hvis den
vedtages, som forslaget er stillet. Det er en positiv intention, at den nye
museumslov skal skabe et mere dynamisk landskab. Men der er
øjensynligt lagt op til, at to museer ved en fusion ikke automatisk
medtager begges grundtilskud i det fusionerede museum. Det risikerer at
blive en afgørende negativ faktor for fremtidige fusioner, der ellers kunne
have været meningsgivende.
Vi foreslår derfor, at museer ved fusioner automatisk medtager sit
oprindelige grundtilskud som et minimumstilskud forud for en
genvurdering af indplacering i kategorierne.
6. Vi savner i lovforslaget balance mellem statens tilskud og de udgifter, der
er forbundet med at drive arkæologisk virksomhed. Det kræver
omfattende ressourcer at drive arkæologisk virksomhed: Sagsbehandling,
arkivalsk kontrol, dialog med myndigheder og bygherrer, forundersøgelser,
samlingsarbejde, formidling og håndtering af danefæ. Udgifterne hertil
skal dækkes af museets drift, og det er en opgave, der løses for staten.
Derfor bør staten kompensere de arkæologiske museer for de reelle
udgifter, der er forbundet hermed.
Vi foreslår, at indtægter fra arkæologisk virksomhed kan indgå i
beregningsgrundlaget for det indtægtsbaserede incitament-tilskud, hvilket
vil give en mere retfærdig og retvisende tilskudsstruktur ift. museernes
ansvarsområder.
7. Vi savner et element i lovforslaget, der vedrører den grønne omstilling. At
incitamenterne i tre af fire incitament-tilskud vedrører besøgstal og
indtjening er udmærket, men i lyset af museumsbranchens stærke vækst i
netop besøgstal og indtjening de seneste 20 år synes behovet for
incitament-styring i den forbindelse ikke stort.
Vi foreslår derfor, at der indføres et krav om ESG-regnskaber på
museerne, og at et af de incitament-baserede tilskud gives til de museer,
der kan fremvise de bedste ESG-regnskaber.
Venlig hilsen
Brian Wiborg
Museumschef
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K.
kum@kum.dk
Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven
Høringssvar fra Vikingeskibsmuseet
Indledning
Vikingeskibsmuseet er grundlæggende positiv overfor den politiske aftale om
ændring af Museumsloven. Museet anerkender fuldt ud, at der igennem en
længere årrække har været behov for at se på en række forhold i museums-
loven, som virker uhensigtsmæssige og er utidssvarende i forhold til den må-
de, man både politiske og på de enkelte museer ønsker at drive en moderne
kulturinstitution på.
Først og fremmest bemærker vi, at immateriel kulturarv nu nævnes som en
parameter for at sikre høj kvalitet i samlingsarbejdet. Det er vigtigt og væ-
sentligt for Vikingeskibsmuseet og for vores arbejde med at sikre og formidle
den nordisk klinkbyggede båd, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste
for immateriel kulturarv.
Vikingeskibsmuseet bakker som medlem af Dansk Industri op om DIs hørings-
svar, men vil nedenfor fremhæve en rækker forhold, som mere specifikt be-
rører museet virke.
Indplacering i grundtilskudskategori
Jf. §13, stk. 4.: Kulturministeren bemyndiges i forbindelse med lovens ikraft-
træden til at udstede regler, der indplacerer statsanerkendte museer, der er
statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskudskategori 1-5, der
bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.
Endvidere står der i bemærkningerne til ovenstående at ”Efter det foreslåede
stk. 2 kan museer indplaceret af kulturministeren efter lovens § 13 a, stk. 4,
ansøge museumsnævnet om en ændret indplacering fire år efter lovens ikraft-
træden, dvs. fra den 1. januar 2029”.
Vikingeskibsmuseets bemærkning
Vikingeskibsmuseet kan ikke genkende begrundelsen for en indplacering i
kategori 3 givet i dokumentet ”Argumenter_for_indplacering_i_grundtilskud”,
når det sammenholdes med beskrivelsen for indplacering i kategorier på SLKS
hjemmeside. (https://slks.dk/omraader/kulturinstitutioner/museer/politisk-
aftale-om-en-museumsreform/det-nye-tilskudssystem/indplacering-i-
grundtilskud)
Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Tel 46 30 02 00
museum@vikingeskibsmuseet.dk
www.vikingeskibsmuseet.dk
2
Vikingeskibsmuseet finder at museets samling og virke til fulde lever op til
beskrivelsen i kategori 4, idet vi mener, at museet har et: ”særligt museums-
fagligt speciale med væsentlig betydning for forståelsen af centrale områder i
samfundsudviklingen og vores fælles danmarkshistorie.”
Endvidere finder vi, at museet også lever op til kriterierne beskrevet i kategori
5 og mener at kunne dokumentere, at: ”samlingen [har] international betyd-
ning, herunder kontinuerlig international interesse. Det vil sige, at samlingen
er genstand for international forskning og/eller udlån til udenlandske udstil-
linger og er delvist indsamlet internationalt.”
Vikingeskibsmuseet finder det derfor uheldigt, at museet ikke er blevet hørt
eller inddraget i forbindelse med indplaceringen i tilskudskategorien, og at
der først kan ansøges om ændring af placeringen fra 1. januar 2029. Vi opfor-
drer derfor til, at museernes indplacering kommer i høring inden lovens
ikrafttræden, eller at museet modtager en uddybende begrundelse for ind-
placering i kategori 3.
Samlingsudvikling, Samlingens betydning og indplacering i grundtilskudska-
tegori
§ 2, stk. 1, ændres »indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser står at ”samlings-
udvikling” vil rumme de tidligere begreber indsamling, registrering og beva-
ring. Endvidere at udviklingsperspektivet blandt andet består i, at museerne
skal udvikle deres samlinger, så de følger med samfundsudviklingen, er rele-
vante og kontinuerligt kan bringes i anvendelse med henblik på at skabe ny
viden og interaktion med borgere og samfund.
Samtidig indebærer lovforslaget også, at samlingens betydning er afgørende
for grundtilskuddets størrelse funderet på en differentiering i fem kategorier
baseret på en samlet faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af de en-
kelte museers samling.
”Museumsnævnets indplacering vil skulle ske på baggrund af en faglig,
skønsmæssig vurdering af betydningen af museets samlinger, som afspejler
museernes kerneopgaver i forhold til samlingsudvikling.”
Endelig indføres samlingsudvikling som et incitament til at løfte museet op i
en højere kategori, der udløser et højere grundtilskud (s. 38 i udkastet): ”Mu-
seumsnævnets vurdering af om der skal ske en ændring, vil skulle tage ud-
gangspunkt i betydningen af museets samling. Museumsnævnets vurdering af
om der skal ske en ændret indplacering vil således skulle foretages på bag-
grund af en samlet faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museets
samling.”
3
Endelig står der i bemærkningerne side 38: ”Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om kriterier for indplaceringen, jf. lovforslagets § 13 a, stk.
11. Det påtænkes bl.a. at udfolde kriterier for indplacering på baggrund af
ovenstående, herunder regler for ansøgning om ændret indplacering.”
Vikingeskibsmuseets bemærkning
Vikingeskibsmuseet ser frem til at kulturministeren udfolder kriterierne for
vurdering af samlingernes betydning og dermed at kriterierne for indplace-
ring, bliver tydelige og transparente, så det i praksis er muligt at bruge sam-
lingsudviklingen som et incitament. Vikingskibsmuseet har forhåbning om, at
kulturministerens udfoldelse af kriterierne vil ske i dialog med museumsbran-
chen.
Vidensudvikling:
§ 2, stk. 1, ændres »indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling« til: »samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling«.
Når et veldefineret begreb som ”forskning” (jf. beskrivelsen i eksempelvis
Kulturministeriets Forskningsstrategi fra 2009) udgår og erstattes af det mere
upræcise begreb ”vidensudvikling,” vil det svække museernes incitament til
at fortsætte den forskningsbaserede udvikling, som allerede har modernise-
ret og styrket museernes position i samfundet som forskningsinstitutioner og
som attraktive samarbejdspartnere for private fonde og universiteter mv.
Den forskningsbaserede vidensproduktion er afgørende for at udvikle og mo-
dernisere museernes formidling på alle platforme og fastholde museer som
pålidelige og troværdige kulturinstitutioner og forskningsmæssige relevante
samarbejdspartnere.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det flere steder, eksempelvis s.
32, at: ”Med den foreslåede bestemmelse fastholdes derfor, at museerne er
vidensinstitutioner, og at en væsentlig del af den viden, museerne genererer,
bygger på forskning.”
Vikingeskibsmuseets bemærkning
Vikingeskibsmuseet anerkender og er meget positiv overfor, at der i lov-
forslaget og i bemærkningerne til ændring af museumsloven lægges op til et
krav om, at museerne skal bidrage til en fagfælle bedømt publikation i en
treårig periode.
For at fastholde og videreudvikle intentionen i lovforslaget om, at museerne
er troværdige og attraktive forskningsinstitutioner, opfordrer vi til at begre-
bet ”vidensudvikling” ændres til ”vidensudvikling, herunder forskning” eller
”forskning og anden vidensudvikling”.
4
Vikingeskibsmuseet ser endvidere frem til bekendtgørelsen, hvor der bliver
fastsat regler og præcise krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre fagfæl-
lebedømte forskningspublikationer og herunder hvordan de defineres.
Besøgstal, indtægter mv. og indberetning af data
Jf. ”Stk. 6. Statsanerkendte museer kan tildeles et eller flere variable tilskud på
baggrund af følgende parametre:
1) Besøgstal
2) Besøgstal for børn og unge
3) Indtægter
4) Fagfællebedømte forskningspublikationer”
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det side 39, at ”hensigten med §
13 a, stk. 6, nr. 1, er, at »besøgende« både vil inkludere betalende og ikke-
betalende brugere og besøg i undervisningssammenhæng eller lign. Det er
samtidig hensigten, at det vil være besøg i udstillingen, der vil kunne tælles
med, herunder faglige arrangementer uden for og på museerne.”
Endvidere: ”Ifølge det foreslåede § 13, stk. 6, nr. 3, indgår »Indtægter« som et
parameter. Indtægter vil som udgangspunkt omfatte de samlede indtægter
fra museernes kernevirksomhed. Det er således hensigten, at det alene vil
være dele af museets indtægt, som vil kunne sammenlignes på tværs af mu-
seumskategorier, der vil skulle tælle med, herunder f.eks. entréindtægter,
tilskud fra kommuner, støtte fra EU m.v., og ikke f.eks. indtægter fra café og
butik.”
Vikingeskibsmuseet har endvidere noteret sig, at der ”i bekendtgørelse [vil]
blive fastsat regler om de nævnte parametre, herunder hvad der vil indgå i
parameteret og præcise krav til, hvordan museerne vil skulle opgøre besøgs-
tal, indtægter…. Disse krav vil kunne justeres, såfremt der opstår behov for og
ønsker om at videreudvikle eller forenkle de variable tilskudsparametre i takt
med samfundsudviklingen.”
Vikingeskibsmuseets bemærkning
Vikingeskibsmuseet finder, at det er vigtigt at besøgstal og indtægter bliver
opgjort på en ensartet, transparent og sammenlignelig måde på tværs af mu-
seerne. Samtidig anerkender vi, at det traditionelt har været vanskeligt at
finde fælles og sammenlignelige opgørelsesmetoder. Vikingeskibsmuseet vil
se frem til bekendtgørelsen om parametre og opgørelsesmetoder og bidrager
gerne med erfaringer og viden fra vores egen virksomhed i justering og udvik-
ling/forenkling af opgørelsesmetoderne.
Endvidere opfordrer vi til, at man på kort sigt også tager hul på at drøfte op-
gørelse af de digitale bruger og digitale besøgende på museernes forskellige
platforme, hvor Vikingeskibsmuseet og andre museer jo virkelig rækker langt
ud og når nye brugergrupper.
5
Immateriel kulturarv
I bemærkningerne til lovforslaget s. 50 står der at ”høj kvalitet i samlingsud-
vikling vil indebære, at museerne arbejder med at sikre såvel materiel som
immateriel kultur- og naturarv og arbejder med vidensbaseret og koordineret
indsamling, dokumentation og udskillelse.”
Vikingeskibsmuseets bemærkning
Vikingeskibsmuseet konstaterer med stor glæde, at immateriel kulturarv an-
erkendes som en måde til at sikre høj kvalitet i arbejdet med samlingsudvik-
lingen. Vikingeskibsmuseet lykkedes i 2021, sammen med vores nordiske
samarbejdspartnere, at få de nordiske klinkbådstraditioner optaget på UNE-
SCOs liste over verdens immaterielle kulturarv. Det er derfor af overordentlig
stor vigtighed for museets fortsatte udvikling, at det hermed fastslås, at hen-
sigten med lovændringen også inkludere arbejdet med immateriel kulturarv.
Samtidig følger det den nylige modernisering af ICOMs nye museumsdefiniti-
on, hvor immateriel kulturarv går hånd i hånd med den materielle kulturarv.
Marinarkæologi og museumslovens kapitel 8
I bemærkningerne til lovforslaget, side 52 står der: ”For at sikre høj kvalitet i
opgaveløsningen skal museer med arkæologisk ansvar efter lovens kapitel 8
have de nødvendige kulturhistoriske og arkæologiske kompetencer samt ad-
gang til tidssvarende udgravnings-, opmålings-, it-udstyr og faciliteter egnet
til håndtering af arkæologiske fund og prøvemateriale (værksteder m.v.).”
Vikingeskibsmuseets bemærkning:
Hidtil har museet modtaget et særligt øremærket tilskud til at varetage det
marinarkæologiske ansvar til at kunne opretholde det lovbestemte marinar-
kæologiske beredskab jf. citatet ovenfor. Med den foreslåede ændring i til-
skudsstrukturen bliver det uklart og usikkert, hvordan museet fortsat kan
understøtte et i forvejen underfinansieret beredskab, når tilskuddet fremad-
rettet tildeles efter kriterier, hvor den arkæologiske virksomhed ikke indgår
som en parameter. Den foreslåede incitamentsstruktur i tilskudsfordelingen
tilgodeser på ingen måde den marinarkæologiske virksomhed.
Vikingeskibsmuseet opfordrer til, at der i forbindelse med lovændringerne
bliver iværksat et arbejde, der kan tilvejebringe en mere robust understøttel-
se af det marinarkæologiske beredskab.
Bæredygtighed
Udover økonomisk bæredygtighed nævnes bæredygtighed kun én gang i be-
mærkningerne til lovforslaget, nemlig i forbindelse med den opgaver som
museumsnævnets medlemmer skal påtage sig, hvor der står på side 59:
”Uanset medlemmernes aktuelle og tidligere jobfunktioner og evt. organisa-
toriske positioner eller tilhørsforhold vil de som medlemmer af museumsnæv-
6
net alene skulle handle ud fra hensynet til at fremme og sikre et museumsvæ-
sen kendetegnet ved mangfoldighed, relevans, bæredygtighed og høj kvali-
tet.”
Det nævnes altså, at bæredygtighed er et kendetegn for museumsvæsenet,
men jo nærmest i en bisætning.
Vikingeskibsmuseet bemærkning
Mange museer inklusive Vikingeskibsmuseet ønsker at inspirere gæsterne til
at handle i deres eget liv, med udgangspunkt i de kulturhistoriske fortællin-
ger. Samtidig efterspørger flere og flere gæster og samarbejdspartnere, at
museerne har en bæredygtig profil. Museerne kan ikke redde verden fra kli-
maforandringer, krig og kriser, men museerne kan give håb, redskaber og
perspektiver for fremtiden. Samtidig bevarer museerne deres samlinger for
fremtidige generationer, så museerne ønsker at arbejde for, at der er en
fremtid i et langsigtet perspektiv. Derfor ønsker museerne, ved at handle
socialt, økonomisk, kulturelt og miljømæssigt bæredygtigt, selv at bidrage til,
at der er en fremtid for os alle.
I lyset af den politiske ambition om at modernisere museumsvæsnet og gøre
museerne mere udviklingsorienterede, så ville det være rettidig omhu og
mere ambitiøst at inkludere bæredygtighed som en parameter i museumslo-
ven, der kan sikre høj kvalitet og fremtiden for museerne.
Med venlig hilsen
Tinna Damgård-Sørensen Jesper Stub Johnsen
Museumsdirektør Chef for Museumsfaglig Afdeling
23 aug 24
KST
1
Att: Anna Sofie Gissel
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Høringssvar fra Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
vedr. forslag til lov om ændring af museumsloven
Det er meget positivt, at kulturministeren, regeringen og en bred forligsgruppe
viser vilje til at gennemføre en reform af museumsloven, herunder en ny mo-
del for tildeling af statstilskud, og at området tilføres 75 mio. kr. Lovudkastet
er gennemarbejdet og afspejler gode refleksioner, men der er elementer, hvor
ændringer er nødvendige for at skabe en meningsfuld og bæredygtig reform.
Museernes opgaver
De danske museer har hidtil arbejdet ud fra de fem museumssøjler: indsam-
ling, registrering, bevaring, forskning og formidling. I udkastet til ændring af
museumsloven lægges der op til, at de fem museumssøjler fremadrettet samles
i tre: samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling. Indsamling, registre-
ring og bevaring er intimt sammenhængende opgaver. Derfor giver det mening
at disse fremadrettet samles under betegnelsen samlingsudvikling. Men når
det kommer til betegnelsen vidensudvikling, er det anderledes kritisk med lov-
udkastets definition af opgaven. Her lægges vægt på, at museerne skal arbejde
”til gavn for forskningen”, mens det kun vagt italesættes, at museerne skal for-
ske og har en reel forskningsforpligtelse. Forskningsforpligtelsen er et af de
elementer, som har rykket kvaliteten af de danske museer allermest de sidste
10-20 år. Det vil være ødelæggende, hvis museernes forskningsopgave degra-
deres til blot at være til gavn for øvrig forskning på eksempelvis universite-
terne. Derfor er det nødvendigt, at vidensudvikling slettes og forskning bibe-
holdes som betegnelse for en af museernes tre opgaver, eller at forskning og
forskningsforpligtelsen tydeligt skrives frem i definitionen af vidensudvikling.
Tilskudsmodellen
De danske museer har længe efterspurgt en mere gennemskuelig model for til-
deling af statstilskud. Den fremlagte tilskudsmodel er i flere henseender god,
men der er behov for centrale ændringer for at gøre den rimelig.
Det er meningsfuldt, at størstedelen af den økonomiske ramme fordeles gen-
nem grundtilskud, og at grundtilskuddet niveauinddeles gennem kategorier.
Det er imidlertid kritisk, at der ikke foreligger meningsfulde og gennemskue-
lige kriterier for museernes indplacering i de forskellige kategorier. Gammel
Estrup Danmarks Herregårdsmuseum er eksempelvis placeret i kategori 3,
mens de mere end 700 herregårde over hele landet, som er museets
Randersvej 2
8963 Auning
Danmark
T +45 8648 3001
F + 45 8648 3181
post@gammelestrup.dk
www.gammelestrup.dk
23 aug 24
KST
2
arbejdsområde, udgør en særlig national del af vores fælles kulturarv og derfor
naturligt fører museet i kategori 4. Det er nødvendigt, at kriterierne for indpla-
cering i de forskellige kategorier gøres mere tydelige og i højere grad skrives
sammen med museernes arbejdsområder i en skelnen mellem lokalt, tvær-
kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt, så de ikke kun beror på en
subjektiv vurdering af samlingernes værdi og betydning.
I forhold til tilskudsmodellens incitamentstilskud er det positivt, at der lægges
op til en dynamisk struktur, som ansporer til at skabe gode resultater inden
for: besøgstal, børn og unge, indtægter og forskningspublikationer. Men det er
kritisk, at både besøgstal, børn og unge samt indtægter tilgodeser bymuseer
med langt bedre adgang til gæster og børn og unge end museer på landet. Det
skaber ulige konkurrencevilkår og vil på sigt føre til en udhuling af museums-
tilbuddene i landområderne, hvor der i forvejen er langt mellem kulturtilbud-
dene og de måske har den allerstørste betydning. For at skabe et incitaments-
tilskud, som baserer sig på fair konkurrence og som sikrer gode museer i hele
landet til gavn for borgere såvel som børn, er det nødvendigt at måleparamet-
rene gøres relative i forhold til museernes geografiske placering. Hertil er det
kritisk, at indtægtsparameteret favoriserer lokalhistoriske museer med store
kommunale tilskud, mens der ikke tages hånd om museer med nationale ar-
bejdsområder, hvor staten har en særlig tilskudsforpligtelse.
Når det gælder prioritetsbidraget, er det forståeligt, at man fra politisk side har
set sig nødsaget til at holde hånden under de museer, som stod til at miste
midler gennem den nye tilskudsmodel – dette formentlig af hensyn til at gøre
lovændringen realiserbar. Men det politiske prioritetsbidrag har den effekt, at
tidligere tiders skævvridning af statstilskud videreføres og bidrager til ulige
konkurrencevilkår i den nye tilskudsmodel, som netop skulle gøre op med
dette. Derfor er det nødvendigt, at det politiske prioritetstilskud udfases efter
4-5 år, når det ifølge den politiske aftale skal op til genovervejelse.
Museumsnævnet
Det er et godt tiltag, at der med museumsnævnet udpeges et armslængdeor-
gan, som skal tage stilling til optag af nye statsanerkendte museer, fratagelse af
statsanerkendelse eller ændring af museernes placering i de forskellige grund-
tilskudskategorier. I forhold til sammensætningen af museumsnævnet er det
dog kritisk, at der ikke er indskrevet krav om forskningskompetencer eller re-
præsentation fra universiteterne, som hører til blandt museernes vigtigste
samarbejdspartnere. For at sikre en dækkende sammensætning er det nødven-
digt, at nævnet suppleres med en repræsentant fra de danske universiteter.
Museumsnævnets beslutninger kommer til at få stor betydning for de museer,
som tages under behandling. Udover armslængdeprincippet kræver en fair be-
handling af området/sagerne, at nævnets beslutninger træffes på baggrund af
velovervejede slutninger og indgående indsigt i det danske museumslandskab.
Derfor må det ekspliciteres tydeligt, at museumsnævnets beslutningsgrundlag
skal baseres på sagsfremstillinger fra Slots- og Kulturstyrelsen.
23 aug 24
KST
3
Opsummering af nødvendige ændringer
Det er nødvendigt:
• At vidensudvikling slettes, og forskning bibeholdes som betegnelse for
en af museernes tre opgaver, eller at forskning og forskningsforpligtel-
sen tydeligt skrives frem i definitionen af vidensudvikling.
• At kriterierne for indplacering i de forskellige grundtilskudskategorier
gøres mere tydelige og i højere grad skrives sammen med museernes
arbejdsområder i en skelnen mellem lokalt, tværkommunalt, regionalt,
nationalt og internationalt, så de ikke kun beror på en subjektiv vurde-
ring af samlingernes værdi og betydning.
• At måleparametrene i forbindelse med incitamentstilskuddet gøres re-
lative i forhold til museernes geografiske placering for derved at skabe
lige konkurrencevilkår og sikre gode museumstilbud i hele landet.
• At det politiske prioritetstilskud udfases efter 4-5 år for derigennem at
komme tidligere tiders skævvridning til livs.
• At museumsnævnet suppleres med et medlem udpeget af universite-
terne, og at nævnets beslutningsgrundlag skal baseres på sagsfremstil-
linger fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Kun på den måde kan kvaliteten af de danske museer bibeholdes, mens der
skabes gennemsigtighed og lige vilkår i forhold til statstilskud samt saglighed i
bedømmelsen af museerne.
Med ønsket om en god reform og en lys fremtid for de danske museer.
Kasper Steenfeldt Tipsmark
Museumsdirektør, ph.d.
Kulturministeriet Rønne d. 22/8 -2024
”Høring – forslag til lov om ændring af Museumsloven”
Vi mener at indplaceringen/kategoriseringen af Bornholms Museum er forkert. Samlingen har international
format og bredde – som kun ganske få danske museer kan matche. Vi vil med dette høringssvar på det
kraftigste understrege at museets kategorisering bør genovervejes:
Museets hovedbidragsyder og arbejdsfelt er Bornholms Regionskommune, - hvilket tydeligt indikerer at
Bornholm er mere end en afgrænset kommune i traditionel forstand. Altså at indplaceringen som minimum
bør være i kategorien ”Regional”.
Samlingerne
Dette afspejler sig tydeligt i samlingerne der for Bornholms Museums vedkommende afspejler en
fuldstændig anderledes danmarkshistorie påvirket af alle Østersøkulturerne igennem historien.
Uanset om fokus er på stenalder, jernalder, vikingetid eller nyere historie, så er samlingen meget rig - med
internationalt set anerkendte fundpladser, samlinger og tilknyttet forskning - og med en meget kompliceret
geografisk/kulturel ophavssituation.
Dette har betydet at museet har en bred samarbejdsflade internationalt fsva. tolkningen af og forskningen i
samlingen. Hvert år besøger 40-100 studerende samt mere end 20 forskere øen, og tager ophold for at lave
feltarbejde eller studere samlingen.
Fra 2016 er der oprettet et internationalt arkæologiske center til at varetage disse mange besøg. Fra
efteråret i år har centeret egne fysiske faciliteter, herunder projektarbejdspladser til de mange besøgende.
Dette er finansieret gennem ekstraordinær bevilling fra Bornholms Regionskommune samt bevilling til
etablering fra bl.a. A.P. Møller Fonden.
National/international opmærksomhed
Fsva. nyere tids historie så er samlingen præget af en markant anderledes geografi, og geopolitisk placering.
De sidste års fokus på fiskeriets sammenbrud i Østersøen og ikke mindst et markant skifte ift. de militære
styrkeforhold i Østersøen er markante eksempler herpå. Der har betydet en ekstrem stor interesse fra
nationale og internationale medier på øen historie og i høj grad også på museets virke.
De besøgende – både landets mange lejrskoler og turister i øvrigt har præcis samme opfattelse af Bornholm
og Bornholms Museum: dette er et anderledes stykke Danmark. Indplaceringen har væsentligt betydning
for vores evne til at nå disse store besøgsgrupper og formidle med høj kvalitet.
Øvrige geografisk betingede forhold
Vi står på Bornholm alene med museumsopgaven. Det giver eksempelvis ikke økonomisk og praktisk
mening af bygge magasiner sammen med nabokommunerne, selv om det ville være ressourcebesparende.
Vi står ligeledes alene med det arkæologiske ansvar og beredskab, som koster museet mange penge hvert
år at opretholde, fordi der er forholdsvis mange små udgravninger med rig arkæologi, som ikke kan
faktureres bygherre.
Vi indleverer 1500 Danefæ hvert år til Nationalmuseet. Dvs. at museet, der arealmæssigt fylder 1%,
administrerer 10% af landets danefæ.
Opsummering
Vi mener på dette grundlag, at indplaceringen er decideret fejlagtig: Museet har en unik position i det
danske museumslandskab, og vi har i høj grad brug for opbakning til at bibeholde denne position og sikre
den fagligt med velbevarede samlinger og god formidling til øens beboere og vores mange besøgende.
På vegne af Bornholms Museum og bestyrelsen herfor
Museumsdirektør
Jacob Bjerring-Hansen
Høringssvar til lovforslag om museumsreform
Migration er et aktuelt emne, men ikke en ny historie
I Farum ligger Immigrantmuseet – en vedkommende og aktuel tidskapsel,
hvor vi ser fortidens mennesker i øjnene og møder mosaikker af personlige
skæbner, der hjælper os til at forstå, at mennesket altid har vandret over store
afstande i sin søgen efter et bedre liv.
Som det eneste museum i Danmark formidles her en fælles historie om de
tusindvis af mennesker, der ved valg eller tilfælde med tiden er endt i Dan-
mark. De har været vigtig arbejdskraft, væsentlige for landets økonomi og
udtryk for danske idealer i internationale aftaler. Nogle blev inviteret, andre
fandt selv vej. Men fælles for dem er, at de alle har formet det danske sam-
fund, vi kender i dag – og den fortælling udfoldes på Immigrantmuseet.
Museet er et rum for mødet mellem mennesker – et møde, der er med til at
nedbryde vores forestillinger om hinanden og skabe respekt og anerkendelse
gennem en fælles forståelse for de valg, som fortidens mennesker har taget
i håbet om en bedre tilværelse for deres familie og efterkommere.
På trods af alt det gode, som disse valg har bragt med sig, kæmper mange
unge efterkommere i dag med en følelse af utilstrækkelighed. ”Hvor hører
jeg til?” ér et af de spørgsmål, der rumsterer i hovedet – og svaret er ikke
enkelt. I Danmark er man fremmed, i andre lande er man dansker. Så hvor
har man egentlig hjemme?
I søgen efter et svar kan man på Immigrantmuseet på tværs af generationer
starte med den svære samtale om fortid, rødder og identitet. For hvis man
ikke kender sin historie og de ofrer, som ens forfædre og -mødre har bragt
for deres børn og børnebørns skyld, så er det klart, at man kan komme til at
opleve en rodløshed. Unge efterkommere skal inddrages og opdage deres
egen historie, så de kan tage ansvar for deres plads i samfundet og forstå sig
selv som del af en større helhed. Og det får de mulighed for på Immigrant-
museet i mødet med fortidens mennesker.
Vi er derfor kede af at se, at Immigrantmuseets unikke samling af genstande
og menneskefortællinger i lovforslaget til en ny museumsreform ikke aner-
kendes som værende af national betydning. Museets arbejde med samlingen
gennem inddragende og samskabende initiativer berører borgere langt ud-
over den lokale kommunegrænse, og der er mange oversete, men værdifulde
erfaringer at hente i fortællingen om Danmark som indvandringsland.
Vi håber derfor, at Kulturministeriet vil støtte op om at give indvandrerne
og deres efterkommere den plads, de fortjener og bør anerkendes for i vores
fælles danmarkshistorie.
De bedste hilsner
Burcu Yilmaz, Museumsambassadør, Immigrantmuseet
På vegne af Immigrantmuseets ambassadører og bidragsydere
22 august 2024
Burcu Yilmaz
Hagbardsvej 26
3550 Ølstykke
+45 28 51 91 70
burcu.yilmaz@egekom.dk
Abidin Anik,
Dusan Jovanovic,
Emin Akyuz,
Hernan Gonzalez
Johs Lynge Kundakci,
Mahmood Javaid,
Marianne Tejls
Kabakci,
Myriam Navarrete,
Orhan Dogru,
Pushpinder Singh
Dhanjal,
Sevki Nart