Orientering om uhjemlet skærpet praksis i sager om arbejds- og opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. i Grønland, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsorientering (GRU).pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/gru/bilag/19/2938004.pdf

Ministeren
Side 1/2
15. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Grønlandsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændingestyrelsens praksis i sager om opholds- og arbejdstilladelse for religi-
øse forkyndere m.v. i Grønland
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet orienterede den 5. marts 2024 Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalget og Færøudvalget om Udlændingestyrelsens uhjem-
lede skærpede praksis i sager om opholds- og arbejdstilladelse for religiøse forkyn-
dere m.v. på Færøerne, jf. UUI, alm. del – 2023-24 – Bilag 83 og FÆU, alm. del –
2023-24 – Bilag 19.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet opmærksomme på, at Udlændin-
gestyrelsen siden 2004 beklageligvis har fulgt en tilsvarende uhjemlet skærpet
praksis ved behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse for reli-
giøse forkyndere i Grønland.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen på tilsvarende vis ved en fejl uretmæs-
sigt har stillet krav om, at ansøgere om opholds- og arbejdstilladelse som religiøs
forkynder m.v. i Grønland skal kunne dokumentere at have en relevant baggrund
for at virke som religiøs forkynder m.v., og at hverken ansøgeren eller dennes even-
tuelle medfølgende familiemedlemmer må modtage offentlig hjælp til forsørgelse.
Krav om dokumentation for henholdsvis relevant baggrund og selvforsørgelse blev
indsat i udlændingeloven ved indførelsen af udlændingelovens § 9 f, ved lov nr. 427
af 9. juni 2004, hvorved kravene for at få opholdstilladelse som religiøs forkynder
m.v. blev skærpet.
Udlændingelovens § 9 f, er imidlertid ikke sat i kraft i Grønland, hvorfor ansøgninger
om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland som religiøs forkynder m.v. fortsat skal
behandles efter § 9, stk. 2, nr. 4, i anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikraft-
træden for Grønland af udlændingeloven (herefter anordningen). Efter denne be-
stemmelse kan der efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse i Grønland,
hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 19
Grønlandsudvalget 2024-25
Side 2/2
2. Udlændingestyrelsen har oplyst over for Udlændinge- og Integrationsministeriet,
at styrelsen har bragt sin praksis i overensstemmelse med gældende ret pr. den 14.
februar 2024.
Udlændingestyrelsen har samtidig oplyst, at der i perioden 1. januar 2004 til 14.
februar 2024 har været tale om i alt 23 sager (15 førstegangssager og 8 forlængel-
sessager)1
, og at der ikke er meddelt afslag på arbejds- og opholdstilladelse som
religiøs forkynder m.v. i Grønland.
Henset til, at Udlændingestyrelsen efter det oplyste ikke har meddelt afslag på ar-
bejds- og opholdstilladelse efter den uretmæssige praksis, samt at styrelsen har
bragt sin praksis i overensstemmelse med gældende ret pr den 14. februar 2024,
vurderes fejladministrationen ikke at give anledning til overvejelser om genopta-
gelse af sager, der er afgjort efter den uhjemlede praksis.
3. Jeg finder det beklageligt, at Udlændingestyrelsen ved en fejl i gennem så mange
år har fulgt en for skærpet praksis, og jeg vil over for Folketinget beklage forløbet.
Til orientering er der dags dato sendt en enslydende orientering til Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
1 Udlændingestyrelsen har oplyst, at der for så vidt angår førstegangstilladelserne i 2022, 2023 og
2024 i alle tilfælde er tale om kortere vikariater som religiøs forkynder på Grønland. Derudover inde-
holder Udlændingestyrelsens opgørelser samtlige afgørelser i perioden 1. januar 2004 til 14. februar
2024, og at den samme person kan fremgå flere gange.