L 50 - svar på spm. 1 om ministeren vil redegøre for, hvilken vurdering der ligger til grund for at konkludere at projektet vedr. Nyborg Slot er reversibelt, samt hvordan denne vurdering er dokumenteret og fagligt understøttet?

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 194368
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
15.november 2024
Folketingets Kulturudvalg har 12. november 2024, efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF),
stillet mig følgende spørgsmål 1 ad (L 50), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilken vurdering der ligger til grund for at konkludere at
projektet vedr. Nyborg Slot er reversibelt, samt hvordan denne vurdering er dokumen-
teret og fagligt understøttet?
Svar:
Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse. Slots- og Kulturstyrelsen oply-
ser følgende:
”Som led i forberedelsen af projektet er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport foreta-
get af COWI, der bl.a. kortlægger og vurderer projektets mulige virkninger på fortidsmin-
der i anlægs- og driftsfasen. Miljøkonsekvensrapporten kortlægger og vurderer projektets
mulige virkninger på arkæologiske interesser, fredede bygninger, kulturmiljøer og kul-
turhistoriske bevaringsværdier. Derudover har Miljøstyrelsen udarbejdet udkast til § 25-
tilladelse for projektet.
Både COWI og Miljøstyrelsen vurderer, at projektet er reversibelt. Det fremgår bl.a. af
miljøkonsekvensrapporten, at ”Alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder udfø-
res derfor, så de i princippet er fuldt reversible – og dermed kan fjernes uden at volde
skade på fortidsminder og de fredede bygninger. Nybyggeriet funderes derfor imellem
(ikke oveni) eksisterende bygningslevn og fortidsminder, og der vil være en tydelige ad-
skillelse mellem ny-tilføjet bygværker og de historiske bygninger og ruiner.””
Jeg kan henholde mig til Slots- og Kulturstyrelsens udtalelse. Derudover vil jeg gerne
tilføje, at hensigten er, at projektets nybyggeri bliver en værdifuld tilføjelse, og at ambi-
tionen er, at de nye bygninger bliver stående i mange hundrede år.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Offentligt
L 50 - endeligt svar på spørgsmål 1
Kulturudvalget 2024-25


1
Kommenteret høringsnotat 3. oktober 2024
Høring af berørte myndigheder og interessenter i forbindelse med miljøvurderingen
af nybyggeri på Nyborg Slot
Slots- og Kulturstyrelsen sendte den 28. juni 2024 miljøkonsekvensrapport for nybyggeri på
Nyborg Slot i høring. Høringsmaterialet omfatter udkast til §25 tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Nyborg Slot er Danmarks ældste kongeborg, og står over for et projekt, der skal sikre
kulturarven og gøre formidlingen af slottets historie tilgængelig for offentligheden. Slots- og
Kulturstyrelsen har derfor igangsat et projekt, der bl.a. omfatter anlæggelse af nye bygninger,
restaurering og forhøjelse af et vagttårn samt bearbejdning af landskabet omkring slottet.
Kulturministeren varetager myndighedsopgaven i forbindelse med miljøvurderingen, idet
Miljøministeren har delegeret myndighedskompetencen til Kulturministeriet. Denne høring af
miljøkonsekvensrapporten er derfor selvstændig, men afledt af forslaget til ’Lov om anlæg af
en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot’, som har været i høring i samme
periode.
Høringsfristen var den 23. august 2024. Ved udløb af høringsfristen var det modtaget seks
høringssvar. Slots- og Kulturstyrelsen har i det følgende lavet et resume af høringssvarene.
Styrelsens kommentarer fremgår afslutningsvis i det enkelte afsnit.
Høringskommentarer, der vedrører proces m.v. vedrørende ’Lov om anlæg af en
formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot’, er ikke gengivet i dette notat. Disse
høringsperspektiver bliver behandlet separate i opsamlingen i Kulturministeriets
høringsnotat.
Det bemærkes herudover, at der fra nogle høringsparter er modtaget forslag til alternative
anlægsprojekter. Disse er ikke omtalt i dette notat. Der henvises i øvrigt til høringssvarene. Af
bilag 1 fremgår det, hvilke parter, der har indsendt høringssvar.
Notatet er inddelt i følgende afsnit:
Overblik
Trafikale forhold............................................................................................................................ 2
CO₂................................................................................................................................................. 3
Overfladevand ............................................................................................................................... 3
Jord og Grundvandsspejl............................................................................................................... 3
Miljø og kulturarv.......................................................................................................................... 4
Høringsperioden ............................................................................................................................ 4
Bilag 1............................................................................................................................................ 5
Offentligt
L 50 - endeligt svar på spørgsmål 1
Kulturudvalget 2024-25
2
Trafikale forhold
Nyborg Kommune spørger til præcisering af antallet af parkeringspladser og
parkeringslokationerne. Endvidere henviser Nyborg Kommune til, at det angivne fremtidige
trafiktal ikke er fremskrevet til 2028-2023, hvor Nyborg Slot skal åbne. Nyborg Kommune
spørger også til, om det angivne antal ledige parkeringspladser i spidsbelastningsperiode
henviser til en medtælling af private parkeringspladser.
Nyborg Grundejerforening af 1801 oplyser, at høringssvaret ligmed foreningens tidligere
skrivelse til Miljøstyrelsen (12. oktober 2023). Grundejerforeningen henviser til, at der er
ejendomme, der oplever rystelser på grund af tung trafik. Grundejerforeningen opfordrer også
til, at den øgede trafik skal analyseres og hastighedsbegrænses samt til at der bør etableres en
aflæsningslomme for vareleveringer til Netto med henblik på at tage noget af
spidsbelastningen af Korsgade og Dronningensvej.
Kultur og Arv fremlægger en stor bekymring for byggeriets konsekvenser for Nyborgs gamle,
bevaringsværdige og i nogen tilfælde fredede bygninger med henvisning til, at mange af
Nyborgs indre gader er anlagt på opfyld, der kan betegnes som ’blød bund’. Kultur og Arv
anfægter, at geotekniske undersøgelser er fravalgt.
Slots- og Kulturstyrelsens kommentarer
Vedrørende parkering og fremtidigt trafiktal
Slots- og Kulturstyrelsen præciserer, at det rigtige tal er 170, og ikke 270, hvad angår antallet
af parkeringspladser i Nørrevoldgade.
Af miljøkonsekvensrapportens kapitel om trafik (side 107) fremgår det hertil, at: ”De
kommunale vurderinger, som i forbindelse med lokalplanen blev fremskrevet til 2024, hvor
projektet den gang var tiltænkt at være udført, skal i dag vurderes i forhold til en
fremskrivning til et tidspunkt, hvor projektet nu er fuldført (forventeligt 2028-2030). Ved
fremskrivning af de beregnede belastninger til 2030, skal disse forøges med ca. 5 pct., ved
anvendelse af en vækst per år på 0,7 pct., som angivet ud fra Vejdirektoratets trafikmodel
"GMM" (Vejdirektoratet, 2023). Dette vil dog ikke medføre væsentlige ændringer af disse
vurderinger, der således fortsat kan regnes for gældende”.
Med henvisning til de 900 ledige pladser i spidsbelastningen er det citeret tekst fra
miljøvurderingen af lokalplanen fra 2017 (Afsnit 8.1.5 side 41). Med en fremskrivning til 2030
vil dette antal være mindre.
Vedrørende vibrationer
Nyborg Kommune har ikke fastlagt egne grænseværdier for vibrationer. Det er en mulighed,
men ikke et krav, at kommuner kan fastlægge egne grænseværdier i kommuneplanen. I tilfælde
hvor der ikke er fastlagt specifikke grænseværdier i en kommuneplan, kan der henvises til øvrig
gældende lovgivning og vejledninger, herunder Miljøstyrelsens retningslinjer, Orientering nr.
9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”.
Det er ikke normal praksis at udføre geotekniske undersøgelser af vejnettet og den
omkringliggende bebyggelse, ved anlægsarbejder i den skala som Nyborg Slot projektet udgør,
og der er ikke fremkommet oplysninger eller erfaringer fra sammenlignelige anlægsprojekter i
Nyborg, som har godtgjort et særligt behov i dette tilfælde.
3
CO₂
Foreningen for Nyborgs Forskønnelse henviser til det politiske fokus på at nedbringe CO₂-
udledning, og påpeger, at der ifølge miljøkonsekvensrapporten vil være en CO₂-belastning på
24 tons ved byggeriet.
Slots- og Kulturstyrelsens kommentarer
Slots- og Kulturstyrelsen bemærker, at vurdering af CO2-udledning ikke er omfattet af
miljøkonsekvensrapporten. Dette med baggrund i afgrænsningsnotatet, hvor det blev vurderet,
at: "Idet der ikke er tale om et større anlæg, men alene udvidet bebyggelse på slotsmatriklen,
vurderes projektet ikke at kunne medføre en væsentlig eller målbar klimamæssig betydning."
Overfladevand
Nyborg Kommune henviser til, at der stilles krav om rensning ved anvendelse af BAT, og
skriver til dette, at det afhænger af vandkvalitet og recipient(er), hvorvidt BAT er
tilstrækkeligt, eller mindre kan gøre det.
Nyborg kommune spørger desuden til, om det er er tale om både et åbent vådt
regnvandsbassin jf. BAT-krav og om et underjordisk sedimentationsbassin f.eks. af typen
SediPipe.
Slots- og Kulturstyrelsens kommentarer
Der er i rapporten beskrevet en afværgeforanstaltning med anvendelse af både et vådt
sedimentationsbassin og efterfølgende et infiltrationsbassin, som giver en bedre rensning end
ved anvendelse af et vådt regnvandsbassin alene. Den beskrevne løsning er således mere
omfattende, end hvad der i øjeblikket betragtes som BAT for rensning af overfladevand.
Der er i rapporten hertil beskrevet udledning af overfladevand til kloak, som en alternativ
afværgeforanstaltning, der ligeledes kan efterleve miljøkravene til projektet. Slots- og
Kulturstyrelsen indgår gerne i en uddybende dialog med Nyborg Kommune og Nyborg
Forsyningsselskab, om udledning til kloak vil være en bedre løsning i et helhedsperspektiv.
Jord og Grundvandsspejl
Nyborg Grundejerforening af 1801 har noteret sig, at jord og grundvandsspejl ikke er
behandlet i miljøkonsekvensrapporten, og foreningen ser med største alvorlighed og
bekymring på, at det i et separat projekt planlægges at hæve vandstanden i voldgraven.
Foreningen mener, at det bør sikres, at det ikke forårsager sætningsskader, vand i kældre
eller anden uhensigtsmæssig vandbelastning af fredede og bevaringsværdige ejendomme i
området.
Kultur og Arv peger på, at det ikke ud af miljøkonsekvensrapporten ses godtgjort, at
reguleringen af vandstanden i voldgraven mv. ikke kan have utilsigtede konsekvenser for
grundvandsspejlet og derved de omkringliggende ejendomme.
4
Slots- og Kulturstyrelsens kommentarer
Slots- og Kulturstyrelsen bemærker, at grundvand er behandlet i rapportens kapitel 12. Hertil
bemærkes, at miljøkonsekvensvurderingen ikke omhandler det samlede separate projekt om
regulering af vandstanden i voldgraven, men alene forholder sig til kumulative effekter med
slotsprojektet. Ydermere bemærkes det, at det omtalte projekt om regulering af vandstanden,
hverken er afhængigt af, eller en forudsætning for slotsprojektet.
Miljø og kulturarv
Foreningen for Nyborgs Forskønnelse skriver, at oprindeligt handlede projekt Nyborg Slot om
kulturarv og restriktive fredningsbestemmelser for sikring af slottet, mens Nyborg Slot i dag
handler om miljø. Foreningen finder det beskæmmende, at ordet ”kulturarv” indgår langt
mindre end miljø, diverse insekter, planer og dyr i miljøkonsekvensrapporten.
Slots- og Kulturstyrelsens kommentarer
Miljøkonsekvensvurderingen omhandler både natur, kultur og miljøforhold. Hver af disse
emner vurderes og behandles i egen ret i rapporten, efter sædvanlig praksis i miljøvurderinger
af anlægsprojekter, og der er ikke nogen emner, der har forrang for andre.
Høringsperioden
Foreningen for Nyborgs Forskønnelse og Kultur og Arv skriver, at høringsperioden på 2
månederne er for kort hen over en periode, hvor folk kan være svære at hente faglige input
fra.
Slots- og Kulturstyrelsens kommentarer
Det har været mulighed for at give høringssvar fra den 28. juni til den 23. august. Dette har
været i overensstemmelse med de minimum 8 uger, som miljøkonsekvensrapporter skal være i
høring jf. § 35, stk. 6 i Miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter). Høringen lever desuden op til Folketingets Præsidiums indstilling af
september 2018 omhandlende, at høringsperioder for lovforslag og administrative forskrifter,
der er i høring i eller over skolernes sommerferie, tidligst udløber 10 dage efter skoleferiens
afslutning.
Hertil er der tale om en miljøkonsekvensvurdering af et projekt af mindre omfang, hvorfor en
længere frist ikke er fundet nødvendig.
Miljøkonsekvensvurderingens rammesætning
Kultur og Arv fremhæver, at Kongefløjen i det store hele er færdigrestaureret, og at sagen
alene drejer sig om nybyggeri, hvorved tale om renovering og restaurering på nuværende
tidspunkt må betegnes som vildledende.
Slots- og Kulturstyrelsens kommentarer
Slots- og Kulturstyrelsen bemærker, at miljøkonsekvensvurderingen omhandler det samlede
projekt, herunder de tidligere udførte restaureringsarbejder på Kongefløjen. Hertil udestår der
stadig restaureringsarbejder på vagttårnet og øvrige dele af fortidsmindet.
5
Bilag 1
Oversigt over de indkomne høringssvar og tilkendegivelser
(Markeret med kursiv: Ingen bemærkninger)
Nyborg Kommune
Nyborg Grundejerforening af 1801
Foreningen for Nyborgs Forskønnelse
Kultur & Arv
Miljøstyrelsen
Banedanmark


§25 tilladelse
Nybyggeri på
Slotsholmen i
Nyborg
2023-17389
Maj 2024
Offentligt
L 50 - endeligt svar på spørgsmål 1
Kulturudvalget 2024-25
2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapportNybyggeri på Slotsholmen i Nyborg
Indhold
1. Afgørelse, § 25-tilladelse til Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 3
1.1 Baggrund 3
1.2 Espoo 3
2. Beskrivelse af projektet 4
2.1 Anlægsarbejdet 6
2.2 Drift af projektet 7
3. Vilkår for tilladelsen 7
4. Begrundelse for afgørelsen 8
4.1 Visuelle forhold 9
4.2 Kulturarv og arkæologi 9
4.3 Støj og vibrationer 11
4.4 Trafik 12
4.5 Lys 13
4.6 Overfladevand 14
4.7 Grundvand og drikkevand 15
4.8 Beskyttet natur 15
4.9 Beskyttede arter 16
4.10 Natura 2000 18
4.11 Miljøuheld 19
5. Alternativer og kumulative forhold 20
5.1 Alternativer 20
5.2 Kumulative forhold 20
5.3 Samlet vurdering 20
6. Overvågning 21
BILAGSOVERSIGT
Bilag 1 Miljøkonsekvensrapport
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 3
Afgørelsen er truffet i henhold til § 25 stk. 1 i Miljøvurderingsloven og meddeles på
baggrund af bygherres ansøgning, den offentliggjorte miljøkonsekvensrapport, Ny-
borg Kommunes lokalplan, samt resultaterne af de gennemførte offentligheds-,
parts- og myndighedshøringer.
Det er en forudsætning for nærværende tilladelse at bygherre etablerer og driver pro-
jektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, der fremgår
af miljøkonsekvensrapporten. Herunder skal de projektindbyggede forudsætninger,
der er anført i rapporten etableres, ligesom vilkårene i nærværende tilladelses afsnit 3
skal overholdes.
Miljøstyrelsen træffer afgørelse i sagen, jf. § 3 stk. 1 nr.1 i miljøvurderingsbekendtgø-
relsen2, da staten er bygherre.
1.1 Baggrund
Nyborg Slot og Nyborg by er et velbevaret og unikt kulturarvsmonument fra Dan-
marks middelalder. I dag kan det være vanskeligt at opleve og forstå kulturarven om-
kring Nyborg Slot. Derfor blev der i marts 2015 gennemført en projektkonkurrence,
om forslag til tydeliggørelse af dette stykke Danmarkshistorie. Vinderforslaget fra
2016 med forskellige ændringer indgår i det planlagte projekt, Det er ambitionen, at
genopføre bygninger svarende til omridset af slottet fra middelalderen og derved gen-
skabe oplevelsen og forståelsen af slottet og byen som en sammenhængende historisk
helhed.
1.2 Espoo
Miljøstyrelsen har grundet projektets karakter, uden væsentlige emissioner eller ud-
ledninger samt afstanden til øvrige lande vurderet, at anlæg og drift af projektets ak-
tiviteter ikke kan have en grænseoverskridende påvirkning. Der er derfor ikke gen-
nemført en Espoo-proces for projektet.
1
LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
2 BEK nr. 806 af 14/06/2023 Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter.
1. Afgørelse, § 25-tilladelse til
Nybyggeri på Slotsholmen i
Nyborg
Hermed meddeles tilladelse efter Miljøvurderingslovens1 § 25 stk.1 til etablering og drift af
Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg. Tilladelsen meddeles til Slots- og Kulturstyrelsen, der
er bygherre for projektet.
2. Beskrivelse af projektet
I det planlagte projekt skal historien om borgen, som et fire-fløjet borganlæg frem-
hæves og gøres umiddelbart forståelig for alle. Derfor (gen)opføres der nye fløje, og
vagttårnet forhøjes og restaureres, så det oprindelige middelalderanlæg bliver gen-
kendeligt i sin ydre form, uden at der er tale om en rekonstruktion, og borgen vil igen
komme til at fremstå som et markant element i bymidten.
Projektet omfatter:
 Opførelse af en nordfløj, der indrettes til en ny udstillingsfløj
 Restaurering og forhøjelse af vagttårnet midt på den østlige fløj
 En ny partiel ringmur mod øst og mod syd
 Ny bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen til erstatning for den nuvæ-
rende, der fjernes.
 Bearbejdning af landskabet på Slotsholmen, herunder etablering af en Slotsgård,
en bearbejdning af brinkerne omkring slottet, samt sparsom regulering af be-
plantningen.
 Etablering af en afsætningsplads for busser sydvest for Nyborg Slot.
 Nedrivning af militære bygninger langs nordsiden og langs sydsiden af den op-
rindelige borg (er fjernet for at åbne for arkæologiske undersøgelser)
 Indre restaurering af Kongefløjen, inkl. nyt tag på bygningen (er påbegyndt)
Figur 1: Skitse af det planlagte projekt, set fra nordøst. Man ser den nye adgangsbro, det forhøjede vagt-
tårn, nordfløjen der anvendes til udstillinger og den genopbyggede ringmur til venstre for vagttårnet. Ba-
gerst ses den oprindelige Kongefløj, der er adskilt fra de nye bygninger. Kilde: Projektforslaget (Jaja
Arkitekter, m. fl. , 2020).
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 5
Nordfløjen
Den ny nordfløj opføres adskilt fra den eksisterende, oprindelige fløj mod vest, Kon-
gefløjen. Den opføres i et udtryk, der er søgt tilpasset stedet og indrettes som udstil-
lings- og museumsbygning. Ud mod voldgraven opføres den i teglsten, mens den
mod gårdspladsen vil fremstå med bræddebeklædning stående på en base af granit
og glaspartier i stueetagen. Bygningens øvrige sider vil være af tegl med enkelte dør-
og vinduesåbninger. Bygningen forbindes med Vagttårnet og Kongefløjen via stål-
broer.
Vagttårnet
Det eksisterende vagttårn mod øst forhøjes. Forhøjelsen skal gøre det muligt at visua-
lisere borganlægget og forstå borgens funktion - både set fra jorden og oplevet fra
platformen på toppen, hvor man som gæst kan se ud over byen, fjorden og bæltet.
Vagttårnet hører til blandt Danmarks største borgtårne med en murtykkelse på 3,8-
3,9 meter. I dag fremstår det nedskåret og med en pyramideformet tagdækning. Det
er planen at forhøje tårnet med ca. 9 meter, så det samlet set får en højde på 17,1 me-
ter set fra Slotsgården og 18,5 meter set fra Biblioteksholmen. Forhøjelse og nye faca-
der videreføres som teglmure, opbygget i teglsten og i et nyudviklet forbandt. Det er
hensigten at forhøjelsen vil virke naturligt sammenhængende med det eksisterende
murværk, men det vil samtidigt være nemt at skelne nyt fra gammelt.
Ringmur
Den nye ringmur mod øst og syd, syd for Vagttårnet og mellem ringmurens sydøst-
lige hjørne og kongefløjens sydlige ende planlægges genopført i teglsten som den øv-
rige nye bygningsmasse.
Slotsbroen og Biblioteksholmen
Den nye fodgængerbro skal erstatte den nuværende, og etableres foran vagttårnet, fra
Biblioteksholmen til Slotsholmen. Den bliver 3 meter bred og følger stort set forløbet
af den oprindelige bro fra middelalder og renæssance, der dengang var adgangen til
slottet. Broen ”knækker” foran Vagttårnet, ligesom den oprindelige bro gjorde det.
Dette design kaldtes en ”Tvinger”, dvs. en konstruktion, der gjorde det vanskeligt for
fjender at angribe og trænge ind i borgen, fordi de blev sårbare fra siden.
Det omgivende landskab og Slotspladsen
Slotspladsen vil blive dækket af grus, og langs bygningerne vil der blive etableret pig-
stensbelægning, der dels opsamler tagvandet i en vandrende og dels markerer over-
gang mellem gårdsplads og bygninger. På indersiden af Nordfløjen etableres der ter-
rasse med serveringsområde.
Der skal udføres landskabelig bearbejdning af Slotsholmen. Uden for slottet justeres
og bearbejdes brinkerne til voldgraven. Træerne på Slotsholmen bevares, mens krat-
tet mellem slottet og voldgraven ryddes, hvilket vil fremhæve den middelalderlige ka-
rakter af slottet på borgholmen. Brinken reguleres i en bredde på en meter, og kan-
tens forløb oprettes og kantes med ikke-synlige egestolper og med tværgående bræd-
der.
Afsætningsplads for busser
Parkeringsplads for handicappede samt afsætningsareal for busser med gangbesvæ-
rede og handicappede gæster til slottet etableres på et areal i Slotsgade ved volden
vest for slottet.
Kongefløjen og nedtagning af de militære bygninger
Kongefløjen er allerede renoveret, der har været en omfattende renovering af det in-
dre og taget er blevet udskiftet. Desuden er de to militære bygninger fjernet for at
åbne for arkæologiske undersøgelser og skabe plads til projektet.
2.1 Anlægsarbejdet
Adgangsvej
Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil, for at undgå en eventuel påvirkning af
de mange fredede bygninger ved Slotsgade og den indre Nyborg by, skulle ske via
Dronningensvej og alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningensvej.
Der er fra 2017 allerede udført dele af det planlagte projekt, i form af nedrivningen af
de to garnisionsbygninger fra 1850´erne. Ligeledes har der været udført en omfat-
tende restaurering af Kongefløjen og den nederste del af Vagttårnet. Arbejderne er
udført med overdækning og beskyttelse af fortidsminderne, samt med anvendelse af
køreplader på hele arbejdspladsen, ud til adgangsvejen (Slotsgade via Dronnin-
gensvej). Dette vil også være tilfældet for de resterende anlægsarbejder.
Fundering og gravearbejder
Der er i forbindelse med de allerede udførte nedrivnings- og renoveringsarbejder ud-
ført omfattende undersøgelser af forekomsten af ruinrester i projektområdet. Der er
til den nordlige udstillingsfløj valgt en pælefundering, der gør det muligt, at funderin-
gen ”svæver” over fortidsminderne, der på den måde kan forblive urørte i undergrun-
den. Pælene nedbores, og der vil ikke blive anvendt særligt støjende eller vibrations-
givende anlægsmetoder, som f.eks. nedramning af spuns eller funderingspæle. Fun-
deringsmetoden vurderes at være den bedst mulige til at eliminere risikoen for sæt-
ningspåvirkede revner.
De arkæologiske udgravninger under Ringmur Syd har gjort det muligt at udføre fun-
dering direkte i jord uden pæle. Dog med den undtagelse, at ringmurens østlige fa-
cade mod Torvet funderes direkte på velbevarede dele af den oprindelige ringmur.
Arbejdstider og varighed
Projektet er omfattet af en anlægslov, denne ventes forelagt Folketinget i andet halvår
2024. Selve anlægsarbejdet forventes at foregå i 2025-2028.
Anlægsarbejderne vil som udgangspunkt ske inden for almindelige arbejdstider.
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 7
2.2 Drift af projektet
Langtidsparkering af busser skal foregå ved Transportcentret på Storebæltsvej. Der
er afsætningsplads for busser ved havnen. Ved større events anvendes Eksercerplad-
sen (nordøst for slottet) som parkeringsareal for busser og biler. Parkeringsplads for
handicappede samt afsætningsareal for busser med gangbesværede og handicappede
gæster til slottet etableres på et areal i Slotsgade ved volden vest for Slottet.
Ud over parkering og afsætningsforhold, vil der i den efterfølgende drift foregå vare-
levering, der vil skulle benytte den samme adgangsvej til Nyborg Slot som i anlægsfa-
sen, Slotsgade via Dronningensvej.
Det er en forudsætning for tilladelsen, at Slots- og Kulturstyrelsen gennemfører pro-
jektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, herunder af-
værgeforanstaltninger, der fremgår af miljøkonsekvensrapporten. Herudover skal
bygherre gennemføre projektet i overensstemmelse med nedenstående vilkår.
Trafik
1. Trafik i anlægsfasen samt varelevering i driftsfasen skal afvikles via
Dronningensvej.
Overfladevand
2. For at sikre recipienter mod påvirkning fra anlægsarbejdet, skal der etableres fil-
terduge (siltgardiner) i hele anlægsfasen.
Flagermus
3. Erstatningsbiotoperne, i form af flagermuskasser, skal opsættes 6 måneder inden
vagttårnet gøres utilgængeligt for flagermus.
4. Krudtmagasinet, skal gøres tilgængelig for flagermus 6 måneder inden vagttårnet
gøres utilgængelig for flagermus, så det kan anvendes som erstatningsbiotop.
Beredskabsplaner
5. Bygherre skal udarbejde en beredskabsplan for anlægsarbejdet, der indeholder
beskrivelser og procedurer for tiltag, der skal iværksættes, for at stoppe og be-
grænse en eventuel forurenings udbredelse i de forskellige naturtyper, vandom-
råder og jordbundsforhold ved uheld. Beredskabsplanen skal fremsendes til Mil-
jøstyrelsen på forlangende.
Bygherre skal udarbejde en procedure, der sikrer, at tilsynsførende, entreprenører
og deres medarbejdere, er bekendt med beredskabsplanen for miljøuheld. Proce-
duren skal fremsendes til Miljøstyrelsen på forlangende.
3. Vilkår for tilladelsen
6. Ved miljøuheld i anlægsfasen, der potentielt enten direkte eller indirekte påvir-
ker beskyttet natur og arter, samt målsatte vandforekomster, skal Miljøstyrelsen
straks orienteres herom. Senest 5 hverdage efter uheldet (med mindre andet afta-
les), skal bygherre fremsende en redegørelse til Miljøstyrelsen om uheldet. Rede-
gørelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
 Uheldets art (hvad (produkt/indhold/omfang/mængder), hvordan og
hvorfor er uheldet sket).
 Tidslige udstrækning.
 Vurdering af påvirkning på miljøet.
 Hvad der er foretaget for at begrænse påvirkningen.
 Hvad der er gjort for at bringe det påvirkede område tilbage til det
oprindelige.
 Hvad der er aftalt med miljøvagten.
 Hvordan det sikres, at et tilsvarende uheld ikke sker igen.
 Hvordan arbejdet kan fortsættes uden yderligere påvirkning af mil-
jøet.
Ved miljøuheld i anlægsfasen, der ikke direkte eller indirekte påvirker beskyt-
tet natur og arter, samt målsatte vandforekomster skal bygherre sende rede-
gørelsen for uheldet til Miljøstyrelsen senest 5 hverdage efter uheldet.
Bygherre har med udgangspunkt i Miljøstyrelsens afgrænsningsudtalelse udarbejdet
en miljøkonsekvensrapport, som Miljøstyrelsen har modtaget i endelig udgave i maj
2024. Rapporten er udarbejdet på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen, der er bygherre
for projektet.
Miljøstyrelsen har gennemgået bygherres miljøkonsekvensrapport og fundet, at
denne opfylder kravene i § 20 i miljøvurderingsloven, og at de deri indeholdte oplys-
ninger, som er væsentlige for afgørelsen, er korrekte. Der udestår en endelig afklaring
vedr. direkte udledning af overfladevand.
Med undtagelse af ovennævnte udestående er det Miljøstyrelsens vurdering, at ny-
byggeriet på Slotsholmen i Nyborg og driften heraf kan ske uden uacceptable påvirk-
ninger af mennesker, miljøet, samfundet mv., når rammerne for projektet er, som be-
skrevet i miljøkonsekvensrapporten og vilkårene for tilladelsen, jf. afsnit 3, overhol-
des. Vurderingen er foretaget på baggrund af miljøkonsekvensrapporten, Miljøstyrel-
sens vurderinger, de indbyggede afværgeforanstaltninger samt de stillede vilkår.
Miljøstyrelsen har i vurderingen om afgørelse lagt vægt på nedenstående begrundel-
ser.
4. Begrundelse for afgørelsen
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 9
4.1 Visuelle forhold
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at området omkring Nyborg Slot i
anlægsfasen vil bære præg af at være byggeplads, med byggerier, maskiner, kraner og
anlægstrafik. Anlægsarbejdet vil dog være afgrænset til en kort periode, og på den
baggrund vurderer bygherre, at den visuelle påvirkning i anlægsfasen vil have en mo-
derat påvirkning.
For at vurdere den visuelle påvirkning i driftsfasen, er der som en del af miljøkonse-
kvensrapporten udarbejdet visualiseringer fra fire standpunkter. Det fremgår af visu-
aliseringerne, at når projektet er færdigt, vil der være en markant påvirkning i for-
hold til i dag. Borganlægget vil være genskabt med sine fire længer og vagttårnet gen-
opført i ca. 18 meters højde. Samlet vil projektet være et markant indslag i bykernen
og ændrer Nyborg Slots samlede fremtoning, som følge af bygningsmassen, forhøjel-
sen af tårnet og nye bygningsværker. Projektet vil dog ikke ændre i Nyborg Bys sky-
line set fra havnen og fra motorvejsafkørslen. Bygherre vurderer, at der vil være en
væsentlig visuel påvirkning af projektet i driftsfasen, hvilket er centralt for projektets
formål om formidling af slottets historie.
Projektområdet ligger indenfor åbeskyttelseslinjen, og fortidsbeskyttelseslinjerne
omkring Nyborg Slot. For begge beskyttelseslinjer stilles der, som en del af beskyttel-
sen, krav om at der tages visuelle hensyn. I relation til fortidsmindebeskyttelseslinjen
vurderer bygherre, at projektet vil have en væsentlig påvirkning, der vil kræve di-
spensation fra bestemmelsen. Det gælder både for anlægsfasen, selv om påvirkningen
er tidsbegrænset samt for driftsfasen. Anlægsarbejdet kræver desuden dispensation
for åbeskyttelseslinjen, og også her vurderer bygherre, at den visuelle påvirkning er
væsentlig.
Nærmeste udpegning af bevaringsværdige landskaber findes ca. 900 meter mod vest
i form af et større sammenhængende landskabsområde. Ændringen vil ikke være
synlig fra de nærliggende bevaringsværdige landskaber, og vil dermed ikke forringe
de visuelle og oplevelsesmæssige værdier. Det er bygherres vurdering, at der ingen
visuel påvirkning er af bevaringsværdige landskaber.
Miljøstyrelsen er enig i vurderingerne vedrørende de visuelle forhold, og stiller ikke
vilkår til forholdene.
4.2 Kulturarv og arkæologi
Anlægsfasen
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at fortidsmiderne både over og
under terræn potentielt kan blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejdet i projekt-
området. Der er i projektområdet udført omfattende arkæologiske undersøgelser, der
danner grundlag for udformningen af projektforslaget med hensyn til såvel placering
af bygninger og enkeltdele, samt etablering af beskyttelseslag og andre tiltag for at
beskytte fortidsminderne.
Alt anlægsarbejde skal udføres under størst mulig hensyntagen til de beskyttede for-
tidsminder, i dette indgår en række design og udførelsesprincipper som ses nedenfor:
 Der må ikke afgraves eller graves dybere, end hvad der er angivet som nødvendigt i
forhold til gennemførelse af de enkelte projektdele. Traceerne til nye kloak- og for-
syningsledninger skal derfor være så smalle som muligt.
 Maskiner må aldrig køre på ikke afdækket jordoverflade, men skal benytte bygge-
pladskøreveje udlagt til formålet.
 Slotspladsens enligt beliggende bevarede ruin af et højmiddelalderligt hus, de beva-
rede ruiner af et tårn og en underjordisk tunnel i det sydøstlige hjørne samt alle de
bevarede ruiner af konstruktionsdele tilhørende de oprindelige brofæster og ad-
gangssystemer beliggende øst og syd for vagttårnet må ikke indgå i byggeplads- og
arbejdspladsområde. Arealerne skal afspærres med byggepladshegn i mindst 2 me-
ters afstand fra ruiner. Huset på slotspladsen samt tårn og underjordisk tunnel af-
spærres desuden med kampesten.
 Ruiner og/eller andre faste konstruktioner må ikke gennembrydes eller fjernes i
forbindelse med anlægsarbejdet. Påtræffes udokumenterede ruiner eller andre fa-
ste konstruktioner, skal arbejdet standses og Slots- og Kulturstyrelsen, Center for
Kulturarv (Fortidsminder) kontaktes.
 Sand/grusblandingen skal være af rent tilført materiale (grusgravsmateriale).
 Alt anlægsarbejde skal foregå under arkæologisk overvågning af Østfyns Museer.
Eventuelt fremkomne udokumenterede arkæologiske spor skal undersøges og regi-
streres i det omfang, Østfyns Museum skønner det nødvendigt og efter nærmere af-
tale med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder). Udgiften
til den arkæologiske overvågning og eventuelle undersøgelser afholdes af bygher-
ren.
 Skader på fortidsmindet opstået i forbindelse med arbejderne skal retableres med
regning til ejer og efter konkret anvisning fra Østfyns Museer. Retableringen skal
desuden godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsmin-
der).
 Udlægning af de angivne beskyttelseslag på oprindeligt murværk samt opmuring på
beskyttelseslag skal foregå med den yderste nøjagtighed og præcist overholde de
angivne lagtykkelser.
 Tegltypen skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen., Center for Kulturarv (For-
tidsminder)
 Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste konstruktioner, kan absor-
bere og holde til opbygningen af nyt murværk.
Det er bygherres vurdering, at med disse tiltag vil der være lav risiko for skader på
fortidsminder og fredede bygningsdele. Miljøstyrelsen er enig i bygherres vurdering,
og stiller ikke vilkår til dette forhold.
Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at kulturmiljøet inden for projekt-
området vil være præget af det konkrete anlægsarbejde, herunder synlige stilladser,
køreplader, skurby, byggehegn med mere. Der vil ikke være offentlig adgang til områ-
det i anlægsperioden, der forventes at have en varighed på 2,5 år. Det er bygherres
vurdering, at påvirkningen vil være moderat, da projektområdet er en mindre del af
det samlede kulturmiljø, og at anlægsarbejderne foregår i en afgrænset periode. Mil-
jøstyrelsen er enig i bygherres vurdering.
Driftsfasen
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der i projektet er lagt stor vægt
på at balancere hensynet til både at genskabe Nyborg Slot som et firefløjet anlæg, og
samtidig bevare og tydeliggøre særligt de historiske dele af slottet. Alle tilføjelser og
nybyggeri udføres derfor, så de i princippet er fuldt reversible, og dermed kan fjernes
uden at volde skade på fortidsminder og de fredede bygninger. Hensigten er dog at
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 11
projektets nybyggeri bliver en værdifuld tilføjelse, og forventningen er, at de nye byg-
ninger bliver stående i mange hundrede år.
Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der i driftsfasen vil være flere besø-
gende til Nyborg Slot end tidligere og det vil betyde et større slid. Der er i designet ta-
get hensyn for at begrænse påvirkningen, bl.a. er der valgt robuste gulvmaterialer og
Slotsgården vil blive anlagt med en pigstensvandrende, så arealerne holdes afvan-
dede og robuste.
Kulturmiljøet er en udpegning i kommuneplanen af en samlet enhed, med udgangs-
punkt i kulturfortællingen omkring Nyborg Slot. Bygherre vurderer, at projektet bi-
drager til forståelsen og formidlingen af det bestående kulturmiljø, og at dette gøres
uden at stedet mister autentisitet, og uden at der gås på kompromis med de bærende
elementer i udpegningen af kulturmiljøet. Bygherre vurderer på den baggrund, at
projektet ikke vil være i strid med beskyttelsesinteresserne for kulturmiljøet, som
fastlagt i Nyborg Kommuneplan og at påvirkningen af kulturmiljøet vil være positiv.
Bygherre vurderer i en samlet afvejning, at de mange påvirkninger indebærer en po-
sitiv virkning, navnlig i kraft af formidlingen af fortidsmindet, men også med vægt på
at nybyggeriet arkitektonisk udskiller sig fra, og underordner sig de bevarede gamle
bygningsdele, ligesom der er taget højde for at arkæologiske værdier ikke beskadiges.
Miljøstyrelsen finder, at det er en vanskelig balance at skulle formidle noget historisk
via nybyggeri. I dag opleves den historiske del af slottet meget tydeligt ved indkørslen
fra Landporten. Efter gennemførelse af projektet vil det være nybyggeriet, der ople-
ves mest tydeligt. Ligeledes noterer styrelsen sig, at man har valgt at formidle en
epoke af slottet, hvorved andre epoker og historiske fortællinger træder i baggrun-
den. Således fortalte de nedrevne to gule militærbygninger også en historie, som nu
risikerer at blive glemt eller træde i baggrunden, og det samme kan man sige om
vagttårnet. Samlet set er der tale om en væsentlig påvirkning. Miljøstyrelsen finder
samtidig, at der er gjort grundige overvejelser om materialevalg mv., så nyt kan skil-
les fra oprindeligt og har forståelse for det samlede løsningsforslag. På den baggrund
stilles ikke vilkår til påvirkningen af kulturarv.
4.3 Støj og vibrationer
Anlægsfasen
Støj fra byggepladser/anlægsarbejder reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven
og miljøaktivitetsbekendtgørelsen. I henhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen skal
midlertidige bygge- og anlægsarbejder senest 14 dage inden påbegyndelse anmeldes
til kommunen, hvorefter kommunen kan fastsætte vilkår og rammer for aktiviteten.
Kommunerne kan jf. miljøaktivitetsbekendtgørelsen vedtage kommunale forskrifter
til regulering af bygge- og anlægsarbejder. Nyborg Kommune har ikke vedtaget en
forskrift, der indsættes dog sædvanligvis tekst i kommunens byggetilladelser, hvor
det fremgår, at støjende aktiviteter kun må foregå på hverdage kl. 7.00-18.00 og lør-
dage kl. 7.00-14.00. Derudover vil gener i form af støj og støv fra de enkelte anlægs-
arbejder, blive i mødegået ved krav til tidspunkter for anvendelse af særligt støjende
aktiviteter samt krav til indretning og placering af arbejdspladserne.
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at selve anlægsarbejdet fra bygge-
riet ikke vil give anledning til væsentlige støjgener, eftersom der ikke vil blive an-
vendt særligt støjende eller vibrationsgivende anlægsmetoder, som fx nedramning af
spuns eller funderingspæle. Det fremgår ligeledes af bygherres miljøkonsekvensrap-
port, at alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningensvej for at undgå
en eventuel vibrationspåvirkning af de mange fredede bygninger ved Slotsgade og
den indre Nyborg by. I forbindelse med transport til byggepladsen kan der fore-
komme gener i form af støj og vibrationer, generne vil forekomme i dagperioden og
med en kort varighed, og vurderes derfor ikke væsentlige. Bygherre vurderer på den
baggrund, at anlægsarbejdet vil have en lille miljøpåvirkning grundet støj og vibratio-
ner. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering og stiller ikke vilkår til forholdet.
Driftsfasen
Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at den forventede stigningen i tra-
fikken, som følge af projektet vil ændre støjniveauet med ca. 1 dB(A) på en række
veje, dog vil den øgede trafik på Nørrevoldgade ved Rådhuset og Dronningensvej give
en stigning på 2 dB(A), hvilket svarer til en netop hørbar ændring.
Støjen fra busholdepladsen betragtes som virksomhedsstøj, da det er en integreret
del af slottets aktiviteter, og derved en del af virksomhedsstøjen fra slottet. Af bygher-
res miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der på en travl dag i højsæsonen på bus-
holdepladsen vil være et støjniveau på 44 dB(A). Hermed er grænseværdien for virk-
somhedsstøj på 45 dB(A), som er den laveste grænseværdi i dag- og aftentimerne
overholdt.
På baggrund af ovenstående vurderer bygherre, at projektets støjpåvirkning i drifts-
fasen vil være lille. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering og stiller ikke vilkår til
forholdet.
4.4 Trafik
Anlægsfasen
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at adgangen til byggepladsen på
Slotsholmen skal ske via Dronningsvej, og at alt trafik til og fra byggepladsen skal af-
vikles via Dronningensvej. Herved undgås tung trafik gennem den centrale by, og en
eventuel vibrationspåvirkning af de mange fredede bygninger ved Slotsgade og den
indre Nyborg by.
Der vil i nærområdet til Slotsholmen forekomme gener fra den tunge trafik. Da denne
trafik kun vil forekomme i dagperioden på hverdage og er begrænset til anlægsperio-
den, er det bygherres vurdering, at påvirkningen fra trafikken i anlægsfasen vil være
lille. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering, og for at sikre, at trafikken i anlægsfa-
sen afvikles via Dronningensvej, stiller Miljøstyrelsen vilkår 1 herom.
Driftsfasen
Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at besøgstallet til Nyborg Slot for-
ventes at blive 100.000 besøgende pr. år. Inden lukningen i 2017 var besøgstallet
20.000-30.000 besøgende pr. år. Derudover forventes det, at der afholdes særlige ar-
rangementer et par gange om året, her forventes antallet af besøgende at være ca.
25.000 pr. arrangement.
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 13
Bygherre har i miljøkonsekvensrapporten gennemgået modelberegninger for trafik-
udviklingen for de to situationer, og vurderet på fremkommelighed, parkering og tra-
fiksikkerhed. Vurderingen i miljøkonsekvensrapporten for den almindelige driftssitu-
ation er, at der vil være en moderat påvirkning på dage med mange besøgende. For at
imødegå dette har Nyborg Kommune gennem forbedret skiltning forsøgt at flytte tra-
fikken til de veje, der bedst kan håndtere den og på samme måde forsøgt at reducere
søgetrafik for parkering. Nyborg Kommune har oplyst, at dette er gennemført, og
fungerer efter hensigten. Kommunen har ligeledes oplyst, at planlægning og tiltag
vedrørende parkeringsarealer indgår som en del af kommunens fortsatte arbejde
med trafikafvikling.
Endvidere fremgår det af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke bliver parkerings-
plads for turistbusser ved slottet, der etableres en afsætningsplads på Slots-
gade/Dronningensvej, der kan anvendes til dårligt gående. Øvrige turistbusser skal
afsætte passagerer andre steder, f.eks. på Nyborg Havneparkering, hvorfra turisterne
skal gå ca. 600 meter gennem byen til slottet. Det forventes derfor, at der maksimalt
kommer 2-3 turistbusser til Nyborg Slot på en travl dag i højsæsonen. Det meste af
året vil det være væsentlig lavere med ca. en turistbus om ugen. Hvad angår afsæt-
ningspladsen på havnen, kan der opstå problemer i forhold til trafiksikkerheden,
fordi det vil være nødvendigt for busserne at bakke. Forholdet indgår i kommunens
fortsatte arbejde med vejnet og trafikregulering i Nyborg.
Trafikken i forbindelse med særlige arrangementer kan få betydning for trafikafvik-
lingen i byen. De særlige arrangementer vil oftest falde på dage (oftest lørdage), hvor
den generelle trafik i byen er mindre end hverdagstrafikken. På disse dage vil der dog
være en væsentlig påvirkning af trafikafviklingen, for at afhjælpe dette vil der være en
særlig planlægning, med trafikregulering samt anvisning af midlertidige parkerings-
pladser på bl.a. Eksercerpladsen.
Samlet set vurderer bygherre, at med de udførte tiltag, Nyborg kommunes videre fo-
kus på trafikafviklingen samt særlig planlægning af trafikafvikling og parkering ved
events, vil trafikken i forbindelse med projektet ikke have en væsentlig påvirkning i
driftsfasen. Miljøstyrelsen er enig i vurderingen, og stiller ikke vilkår til dette.
4.5 Lys
Anlægsfasen
Af bygherres miljøkonsekvensrapporten fremgår, at der vil være almindelig bygge-
pladsbelysning i anlægsfasen. Belysningen afskærmes så den ikke virker generede for
beboere i området. På den baggrund vurderer bygherre, at påvirkningen i anlægsfa-
sen vil være ubetydelig. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering og stiller ikke vilkår
til forholdet.
Driftsfasen
Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at slotsgården vil blive oplyst ved
lysinstallationer i den nye ringmur og den nye udstillingsfløj. Borgens indre vil her-
med lyse op og ringmuren stå mørk og tung. Lyssætningen vil hermed understøtte
den visuelle formidling af Nyborg Slot som borganlæg.
Bygherre vurderer, at eftersom belysningen vil være opadrettet og ringmuren vil
fremstå mørk, vil belysningen i driftsfasen medføre en ubetydelig lyspåvirkning af
naboer og omgivelser i driftsfasen. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering og stiller
ikke vilkår til forholdet.
4.6 Overfladevand
Vandrammedirektivet har til formål at tilvejebringe en god økologisk og kemisk til-
stand for grundvand, vandløb, søer og de kystnære farvande i alle EU medlemslan-
dene. Den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet sker i Danmark gennem
de statslige vandområdeplaner. Disse er udarbejdet i henhold til Lov om vandplan-
lægning, som implementerer vandrammedirektivet i Danmark. Miljømålene i vand-
områdeplanerne omfatter økologisk og kemisk tilstand. I miljøkonsekvensrapporten
er der redegjort for projektets potentielle direkte eller indirekte påvirkninger af vand-
løb, søer og kystvande.
Ved Nyborg Slot findes et kraftigt modificeret vandløb uden navn (DK Vandområde
ID: o3025_x), der er tilknyttet Slotssøen og strækker sig over en vandløbslængde på
4,15 km fra Hjulby sø til Nyborg fjord. Grundet manglende data såsom vandføring og
koncentrationer af miljøfremmede stoffer, er der anvendt data fra Ladegård Å.
Anlægsfasen
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår, at potentielt spild af materialer og
brændstof i forbindelse med anlægsarbejder vil blive opsamlet øjeblikkeligt og med
orientering af myndigheden, efter de standardregler der er fastsat i beredskabsplanen
for bygge- og anlægsarbejderne.
Der vil ikke ske sænkning af, eller udledning af grundvand til nedstrøms beliggende
recipienter, herunder Slotssøen, vandområde o3025_x og Nyborg fjord. Alle anlægs-
arbejder vil i videst muligt omfang foregå med anvendelse af køreplader. Risikoen for
overfladeafstrømning til voldgravssøen af blotlagt jord på selve Slotsholmen vurderes
derfor at være ubetydelig.
Sø- og vandløbsbrinken på Slotsholmen skal reguleres til at fremstå med en kant af
egetræsbrædder/pæle. Dette medfører risiko for udvaskning af sediment til vandlø-
bet, hvilket potentielt kan påvirke nedstrøms. Der vil blive etableret filterduge (silt-
gardiner) i hele anlægsfasen for at sikre, at der ikke sker udvaskning af sediment.
Bygherre vurderer, at påvirkningen af overfladevand med denne afværgeforanstalt-
ning vil være lille. For at sikre dette stiller Miljøstyrelsen vilkår 2 om, at bygherre skal
sikre recipienter mod påvirkning fra anlægsarbejdet.
På baggrund af bygherres miljøkonsekvensrapport vurderer Miljøstyrelsen, at der
ikke vil være en væsentlig påvirkningen for nærliggende vandløb og søer samt ned-
strøms liggende vandløb og søer. Dette begrundes i, at der ikke vil være risiko for, at
målsatte vandløb ændrer tilstandsklasse eller hindres i målopfyldelse grundet an-
lægsarbejdets karakter.
Driftsfasen
Af miljøkonsekvensrapporten fremgår det, at der i driftsfasen vil være en direkte ud-
ledning af overfladevand. Der udestår en endelig afklaring af, hvordan det præcist
kommer til at foregå. Bygherre vil sammen med Nyborg Kommune, der er myndig-
hed, finde en løsning, der sikrer at vandløb, søer og kystvande ikke ændrer tilstands-
klasse eller hindres i målopfyldelse. Endelig vurdering udestår.
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 15
4.7 Grundvand og drikkevand
I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for grundvandsforekomster i projekt-
området, samt deres nuværende tilstand, målsætning og hvordan grundvandsfore-
komsterne forventes påvirket. Af vandområdeplanerne 2022-2027 fremgår det, at
der findes en terrænnær grundvandsforekomst og en regional grundvandsforekomst
inden for projektområdet. Den terrænnære grundvandsforekomst er i god kvantitativ
tilstand og i ringe kemisk tilstand, og den regionale grundvandsforekomst er både
kvantitativ og kemisk i ringe tilstand.
Derudover er der redegjort for at projektet er placeret uden for boringsnære beskyt-
telsesområder (BNBO) og nærmeste vandindvinding foregår ca. 500 meter fra pro-
jektområdet.
Anlægsfase
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der ikke er behov for grund-
vandssænkning under anlægsarbejdet, da der ikke vil være gravearbejde under
grundvandsspejlet. Bygherre oplyser derudover, at ved eventuelle spild af olie eller
brændstof vil der omgående ske en opsamling af forureningen, og som følge af lerla-
get under udgravningsniveau vil der ikke ske nedsivning af forurening til grund-
vandsforekomster.
På denne baggrund vurderer bygherre, at der ikke vil være en påvirkning af grund-
vandsforekomsternes kvantitative eller kemiske tilstand, herunder opfyldelse af fore-
komsternes mål. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering, og stiller ikke vilkår om
forholdet.
Driftsfasen
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der i driftsfasen ikke vil fore-
komme aktiviteter, der kan påvirke grundvands- og drikkevandsforekomster. Byg-
herre vurderer på den baggrund, at grundvands – og drikkevandsforekomster ikke vil
blive påvirket i driftsfasen. Miljøstyrelsen er enig i bygherres vurdering og stiller ikke
vilkår om forholdet.
4.8 Beskyttet natur
Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at der ikke er § 3-beskyttet natur
på Slotsholmen. Slotsholmen er omgivet af Slotssøen, der er kortlagt som både § 3-
beskyttet sø og § 3-beskyttet vandløb.
Anlægsfasen
Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at Slotssøens brink reguleres for
at give Slotsholmen et mere præcist forløb. Kantens forløb oprettes og kantes med
egestolper og tværgående egebrædder over en strækning på ca. 220 meter. Brinkve-
getationen omkring selve Slotsholmen vil blive fjernet, hvilket medfører en stigning i
vandstanden på 25 cm.
Endvidere nedlægges den eksisterende slotsbro og der etableres en ny bro, med to
bropiller i voldgravssøen.
Rydning af brinkvegetationen, den højere vandstand ved den fremtidige brink, samt
nedrivning og opbygning af den nye bro over voldgravssøen vil påvirke §3 natur og
medføre en tilstandsændring, men ikke en indskrænkelse af §3 området. Inden arbej-
det påbegyndes, skal der søges dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 hos Ny-
borg Kommune.
For at begrænse påvirkningen i anlægsfasen er der i miljøkonsekvensen beskrevet, at
der i forbindelse med ændringen af brinken skal anvendes siltgardin, for at undgå en
sediment påvirkning på voldgravssøen og vandløbet nedstrøms søen.
Bygherre vurderer ud fra ovenstående, at påvirkningen af beskyttet natur vil være
moderat, da der sker en tilstandsændring af en § 3-beskyttet sø. Miljøstyrelsen er
enig i denne vurdering, og stiller for at fastholde afværgetiltaget, vilkår 2 om anven-
delse af siltgardin.
Driftsfasen
Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at der ingen påvirkning af beskyt-
tet natur vil være i driftsfasen. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering.
4.9 Beskyttede arter
Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at der er gennemført detaljerede
vurderinger for følgende arter og artsgrupper: padder, markfirben, odder, nordlig
fugleedderkop og flagermus, der kan forekomme i og omkring projektet jf. afsnit 10.2
i bygherres miljøkonsekvensrapport. Lokaliteterne, hvor de nævnte arter er registre-
ret eller potentielt kan forekomme er ligeledes beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.
Anlægsfasen
Af bygherres miljøkonsekvensrapport er der redegjort for, at der ikke er aktiviteter i
anlægsfasen, der kan udgøre en risiko for markfirben og padder, da de ikke er tilstede
i projektområdet. Der vil heller ikke være en påvirkning af nordlig fugleedderkop, da
gårdspladsen ikke er egnet som levested. Påvirkningen af odder vurderes at være
ubetydelig, da projektområdet ikke udgør et relevant område for arten, hverken for
fødesøgning eller som yngleområde.
Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er udført flagermusundersøgelser i
2023. I forbindelse med kortlægningen er der registreret 8 arter af flagermus ved Ny-
borg Slot.
Sydflagermus
Det er ved undersøgelserne i 2023 registreret, at enkelte hanner af arten sydflager-
mus benytter vagttårnets kælder og/eller stueetage i forbindelse med deres dagsrast i
yngleperioden. Selvom der ikke skal foretages anlægsarbejde i denne del af vagttår-
net, kan det ikke udelukkes, at anlægsarbejdet vil have en væsentlig påvirkning af
dagrastende sydflagermus. Påvirkningen kan både være risiko for at skade enkeltin-
divider og risiko for at områdets økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes for
sydflagermus i anlægsfasen.
Bygherre vurderer, at der derfor er behov for implementering af afværgetiltag i form
af forudgående aflukning af vagttårnet og opsætning af flagermuskasser, der vil
kunne fungere som midlertidigt rastehabitat for enkelte individer af dagrastende syd-
flagermus. Erstatningsbiotoperne, i form af flagermuskasser, skal opsættes så tidligt i
anlægsfasen som muligt, så de er funktionelle før vagttårnet, gøres utilgængeligt for
flagermus. Miljøstyrelsen er enig i bygherres vurdering, og stiller vilkår 3 om, at fla-
germuskasserne skal opsættes 6 måneder inden vagttårnet gøres utilgængelig for fla-
germus.
Vandflagermus
Der er ligeledes registreret vinterrastende vandflagermus i vagttårnets kælder og/el-
ler stueetage, og det kan ligeledes ikke udelukkes at vandflagermus vil blive påvirket
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 17
væsentligt i forbindelse med projektets anlægsfase, både hvad angår risikoen for at
skade enkeltindivider og risikoen for at områdets økologiske funktionalitet ikke kan
opretholdes for vandflagermus gennem projektets anlægsfase.
Bygherre vurderer, at der også her er, behov for implementering af midlertidige af-
værgeforanstaltninger for at afbøde en potentiel påvirkning af vinterrastende vand-
flagermus. Tårnet skal være aflukket i hele anlægsperioden og der skal etableres en
erstatningslokalitet. Krudtmagasinet i voldanlægget ved Nyborg slot, er egnet til at
understøtte artens præferencer for overvintringshabitater. Brug af krudtmagasinet til
andre forhold samt affugtning af magasinet skal derfor afsluttes i god tid, inden vagt-
tårnet gøres utilgængelig for flagermus. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering, og
stiller vilkår 4, om at krudtmagasinet skal gøres tilgængeligt for flagermus 6 måneder
inden vagttårnet lukkes for flagermus.
Brun langøre
Flagermusarten brun langøre benytter i yngleperioden hovedbygningens loft som
ædeplads. Loftet på hovedbygningen berøres ikke af anlægsarbejdet og loftets funk-
tion som ædeplads for brun langøre vurderes at kunne opretholdes uændret gennem
hele anlægsfasen.
Bygherre vurderer i miljøkonsekvensrapporten, at ifølge flagermusundersøgelserne,
har de resterende registrerede arter hverken ynglehabitat, mellemkvarter eller over-
vintringshabitat i hovedbygningen, Vagttårnet eller i nogle af træerne på slotsøen.
Det vurderes ligeledes at slotsområdet kun i mindre grad benyttes som fouragerings-
habitat. Ved forudgående aflukning af vagttårnet, opsætning af flagermuskasser til
sydflagermus, samt egnet erstatningslokalitet i krudtmagasinet, så vandflagermus
har mulighed for at finde alternative overvintringshabitater, vurderes den økologiske
funktionalitet for områdets flagermus opretholdt i anlægsfasen, ligesom der ikke vil
være en øget risiko for enkeltindivider (ved forudgående aflukning). Miljøstyrelsen
er enig i denne vurdering.
Tidligere udførte arbejder
Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at der i forbindelse med de tidli-
gere udførte arbejder på projektet, restaurering af kongefløjen samt nedrivning af
bygninger er foretaget undersøgelser for flagermus. Bygherre vurderer ud fra under-
søgelserne, at de udførte dele af projektet ikke har forringet flagermusaktiviteten.
Bygningerne, der er nedrevet, vurderes på baggrund af de tætte samlinger mellem
murværk og tag, ikke at have været egnede som levested for flagermus. Miljøstyrelsen
er enig i denne vurdering.
Driftsfasen
Det er bygherres vurdering at projektet i driftsfasen ikke vil forringe den generelle
flagermusaktivitet. Der anvendes kun lyskilder, der vides ikke at påvirke de lysføl-
somme arter af flagermus. Efter anlægsfasen bliver vagttårnet (kælder og stueetage)
igen tilgængeligt for syd og vandflagermus. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering,
og stiller ikke vilkår om dette forhold.
Endvidere vurderer bygherre, at der ikke er øvrige bilag IV-arter eller fredede arter,
herunder fugle der vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet på baggrund af
projektets karakter. Miljøstyrelsen er enig i bygherres vurdering og stiller ikke vilkår
om forholdene.
4.10 Natura 2000
I bygherres miljøkonsekvensrapport er der udført væsentlighedsvurdering for nærlig-
gende Natura 2000-områder. Det fremgår, at det nærmeste Natura 2000-område er
nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen. Området er udpeget som habitatområde nr. 100
Centrale Storebælt og Vresen samt fuglebeskyttelsesområde nr. 73 Vresen og havet
mellem Fyn og Langeland og fuglebeskyttelsesområde nr.98 Sprogø og Halskov Rev.
Øvrige Natura 2000-områder vurderes på baggrund af projektets karakter og afstand
hertil, ikke at kunne blive påvirket af projektet.
Udpegningsgrundlaget for Natura-2000 område nr. 116 kan ses herunder:
De to fuglebeskyttelsesområder i N116 er udpeget for at beskytte i alt syv arter af
fugle.
Anlægsfasen
Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at den eneste potentielle påvirkning, der
kan forekomme af arter og/eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura
2000-område N116 i anlægsfasen, vil være som følge af overfladevandshåndteringen.
I anlægsfasen håndteres overfladevand som under eksisterende forhold, og eventu-
elle udvaskninger af sediment fra blotlagt jord vil blive bundfældet i selve Slotssøen,
og ikke udgøre en påvirkning af Natura 2000-området. I forbindelse med anlægsar-
bejdet med regulering af sø- og vandløbsbrinken på Slotsholmen, vil der blive etable-
ret filterduge (siltgardiner) i hele anlægsfasen for at sikre, at der ikke sker udvask-
ning af sediment.
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 19
Bygherre konkluderer på denne bagrund, at projektet ikke vil hindre opnåelsen af
gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget som følge af
projektets udførelse. På baggrund af bygherres miljøkonsekvensrapport og vilkår 2
om etablering af filterduge, vurderer Miljøstyrelsen at en væsentlig påvirkning på ud-
pegningsgrundlaget for Natura 2000-område N116 kan udelukkes.
Driftsfasen
Af miljøkonsekvensrapporten fremgår det, at eneste potentielle påvirkning i driftsfa-
sen, der kan forekomme af arter og/eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Na-
tura 2000-område N116 er som følge af overfladevandshåndteringen. I afsnit 4.6 om
overfladevand fremgår det, at den endelige afklaring omkring udledning af overflade-
vand udestår, det fremgår endvidere, at løsningen ikke må hindre den fremtidige
målopfyldelse af de konkrete miljømål i vandområdeplanerne.
4.11 Miljøuheld
I forbindelse med anlægsarbejdet kan der ved uheld forekomme spild af olie eller lig-
nende. Ved uheld skal det sikres, at påvirkningens omfang mindskes mest muligt.
Dette sikres dels ved at uheldet stoppes hurtigst muligt, og at der iværksættes tiltag
med det samme, som kan begrænse udbredelsen af uheldet. Dette forudsætter, at en-
treprenørerne er gjort bekendt med hvilke tiltag, de skal iværksætte ved uheld. Der
stilles derfor vilkår 5 om, at bygherre skal udarbejde beredskabsplaner. Beredskabs-
planerne skal som minimum indeholde beskrivelser og procedurer for håndtering af
miljøfremmede stoffer, spild mv., så forurening herfra begrænses. Beredskabsplanen
skal anvise metoder til begrænsning af spredning af forureningen i de forskellige na-
turtyper, vandområder og jordbundsforhold.
For at sikre beredskabsplanens anvendelse stiller Miljøstyrelsen i vilkår 5 ligeledes
krav til, at bygherrerne skal udarbejde en procedure, der sikrer, at alle tilsynsførende,
entreprenører og deres medarbejdere, er bekendt med, hvad der skal foretages ved et
uheld og hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Derudover skal proceduren bl.a. inde-
holde oplysninger om kontakt til den kommunale miljøvagt, og at afværgetiltag skal
aftales med miljøvagten.
Ved miljøuheld i anlægsfasen, der enten indirekte eller direkte påvirker beskyttet na-
tur og arter, samt målsatte vandforekomster, skal Miljøstyrelsen straks orienteres
herom. Senest 5 hverdage efter uheld (med mindre andet aftales), skal bygherrerne
fremsende en redegørelse til Miljøstyrelsen herom. Redegørelsen skal som minimum
indeholde oplysningerne listet i vilkår 6. Ved andre miljøuheld, skal bygherre sende
redegørelsen over uheldet til Miljøstyrelsen senest 5 hverdage efter uheldet.
Det gøres opmærksom på at spild af olieprodukter mv. skal indmeldes til den berørte
kommune.
5. Alternativer og kumulative
forhold
5.1 Alternativer
Visionen for projektet er at genetablere slottet som et firefløjet anlæg, for dermed at
styrke forståelsen af Nyborg Slot og Nyborg By som en sammenhængende historisk
helhed, og hertil forbedre tilgængeligheden og rammerne for formidling af slottet til
offentligheden. Dette vil medføre en ændring af slottets nuværende fremtoning, men
projektets formål har fra starten været, at ændringerne samlet set skulle styrke ople-
velsen af Nyborgs kulturhistoriske værdier, samt at de nye tiltag skal kunne gennem-
føres uden at fortidsmindet lider overlast.
Projektets nuværende form er resultatet af en lang og grundig proces, herunder om-
fangsrige arkæologiske forundersøgelser og dialog med både fortidsminde- og byg-
ningsfredningsmyndigheden, hvor projektet er blevet tilpasset og justeret i forhold til
at sikre fortidsmindet mod negative påvirkninger.
Alternativer, der minimerer nybyggeri, herunder 0-alternativet, vil have mindre på-
virkning på miljøet men ses vanskeligt at kunne forenes med den ønskede formidling
af slottet. Miljøstyrelsen finder, at der er redegjort for muligheder samt at der med
materialevalg og udformning af det valgte projekt i rimeligt omfang er lavet de nød-
vendige afvejninger. Miljøstyrelsen vil på den baggrund ikke stille vilkår om valg af
alternativer.
5.2 Kumulative forhold
Hvis flere anlægsprojekter er sammenfaldende tidsmæssigt og geografisk kan der op-
stå kumulative effekter. Der er kendskab til, at kommunen i et separat projekt plan-
lægger at hæve vandstanden i voldgraven med op til 25 cm, idet vandstanden i denne,
særligt imellem Biblioteksholmen og Torvet, er lav, og i nogle år helt udtørrer. Ny-
byggeriet på Slotsholmen er designet med dette i tankerne, og dette fremgår blandt
andet af de planlagte terrænændringer og ændringer af brinkhold.
Der er ikke kendskab til yderligere planer eller projekter, som kumulativt med dette
projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Miljøstyrelsen er enig i byg-
herres vurdering og har ikke kendskab til øvrige projekter, der kan have kumulative
effekter.
5.3 Samlet vurdering
Miljøkonsekvensrapporten viser, at projektet ikke vil skade de arter og naturtyper,
der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 166, som omfatter habi-
tatområde nr. 100 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 73 og nr. 98.
Miljøkonsekvensrapporten viser ligeledes, at projektet ikke vil beskadige eller øde-
lægge yngle eller rastområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der
Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg 21
er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Projektet vil heller ikke påvirke hverken mål-
satte vandløb eller søers målsætninger eller hindre deres målopfyldelse, dog udestår
en endelig afklaring vedr. håndtering af overfladevand.
Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering, at der ikke er uacceptable miljømæssige
forhold som følge af projektet, når de stillede vilkår overholdes. Endvidere vurderes
projektets miljøpåvirkninger ikke at have en sådan karakter eller omfang, der gør at,
projektet ikke kan realiseres.
6. Overvågning
Når projektet gennemføres med de stillede vilkår, vurderer Miljøstyrelsen, at det ikke
vil have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Der stilles derfor ikke vilkår
om overvågning.
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
www.mst.dk
§ 25-tilladelse
Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg


JUNI 2024
SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN
NYBORG SLOT, NYBYGGERI
MILJØKONSEKVENSRAPPORT
Offentligt
L 50 - endeligt svar på spørgsmål 1
Kulturudvalget 2024-25
JUNI 2024
SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN
NYBORG SLOT, NYBYGGERI
MILJØKONSEKVENSRAPPORT
ADRESSE COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
PROJEKTNR. DOKUMENTNR.
A256895 A256895-004
VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
X TRK 2024-06-27 Miljøkonsekvensrapport
Nyborg Slot, Nybyggeri
JSLR, HKJO,
NGLI, JEAL og
PRBS
FDAN, KMRO,
TRHG, BOLN,
KIMH, og JSLR
BOLN
2024-06-27
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 5
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
INDHOLD
1 Indledning 8
1.1 Læsevejledning 9
2 Ikke-teknisk resumé 11
2.1 Visuel påvirkning og kulturarv 11
2.2 Befolkningen og menneskers sundhed 12
2.3 Natur og Biodiversitet 13
2.4 Overfladevand 15
2.5 Grundvand 15
3 Uddrag af Nyborg Slots historie 17
4 Projektbeskrivelse 24
4.1 Afgrænsning af projektområdet 24
4.2 Projektet 25
4.3 Anlægsfasen 33
4.4 Driftsfasen 35
4.5 Demonteringsfase 36
4.6 Fravalgte alternativer 36
5 Miljøvurderingsproces 39
5.1 Lovgivning 39
5.2 Myndighedsforhold og miljøvurderingsproces 39
5.3 Grænseoverskridende virkninger 41
5.4 Første offentlighedsfase og afgrænsning 41
6 Principper for vurderingen 43
6.1 Overordnet tilgang 43
6.2 Referencescenarie 44
6.3 Andre planer og projekter 45
6.4 Manglende viden 47
6 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
7 Planforhold 48
7.1 Zonestatus og kystnærhedszonen 48
7.2 Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Nyborg Slot 48
7.3 Vandrammedirektiv 50
8 Visuel påvirkning og kulturarv 51
8.1 Visuel påvirkning 51
8.2 Kulturarv 65
9 Befolkningen og menneskers sundhed 90
9.1 Støj og vibrationer 90
9.2 Lys 98
9.3 Trafik 101
10 Biodiversitet 110
10.1 § 3-beskyttet natur 110
10.2 Beskyttede arter 120
10.3 Natura 2000 148
11 Overfladevand 161
11.1 Dokumentationsgrundlag 161
11.2 Metodebeskrivelse 168
11.3 Eksisterende forhold 169
11.4 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen 177
11.5 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen 178
11.6 Kumulative påvirkninger 187
11.7 Afværgeforanstaltninger 187
11.8 Konklusion 200
12 Grundvand 202
12.1 Lovgrundlag 202
12.2 Metode 203
12.3 Dokumentationsgrundlag 203
12.4 Afgrænsning 203
12.5 Eksisterende forhold 204
12.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen 205
12.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen 206
12.8 Kumulative påvirkninger 206
12.9 Afværgeforanstaltninger 206
12.10 Konklusion 206
13 Afværgeforanstaltninger 207
13.1 Visuel påvirkning 207
13.2 Kulturarv 207
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 7
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
13.3 Støj og vibrationer 208
13.4 Lys 208
13.5 Trafik 208
13.6 § 3-beskyttet natur 208
13.7 Beskyttede arter 208
13.8 Natura 2000 209
13.9 Overfladevand 209
13.10 Grundvand 209
13.11 Overvågningsprogram 209
14 Referencer 211
15 Bilag 215
8 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Indledning
Dette er en miljøkonsekvensvurdering af projektforslaget Nyborg Slot, Nybyg-
geri.
Nyborg Slot er Skandinaviens ældste bevarede kongeborg og et fortidsminde af
meget stor betydning i Danmarks historie og Nyborg bys historie. Slottet var i
middelalderen kongebolig, og hjemsted for rigets besluttende forsamling, Dane-
hoffet. Byen og slottet blev planlagt som en samlet helhed og grundlagt i 1200-
tallet. Slottet og byen har siden da udviklet sig sammen. I dag indgår væsent-
lige elementer fra 1200-tallet i midtbyens struktur.
Oprindeligt var slottet et borganlæg med fire fløje. I dag står kun en fløj, Konge-
fløjen, og en del af vagttårnet tilbage.
Projektforslaget går ud på at genetablere de øvrige dele af borgen, sådan at bor-
gen igen fremstår i samme fremtoning som tidligere, dvs. som et markant og
dominerende punkt i bymidten. De genopførte fløje anvendes desuden til for-
midling af borgens, byens og landets historie.
Projektforslaget er beskrevet i (Jaja Arkitekter, 2020).
Til grund for forslaget ligger der en række omfattende arkæologiske og andre
undersøgelser med henblik på at sikre, at strukturer fra fortiden fuldt ud beva-
res, samtidigt med at Kongefløjen og vagttårnet og andre oprindelige elementer
fremhæves i en fremtidig oplevelse af borganlægget.
I denne miljøkonsekvensrapport beskrives dette nybyggeri på Slotsholmen i Ny-
borg kommune, og de vurderede miljømæssige konsekvenser af anlægsarbej-
derne, og den efterfølgende drift af slottet.
Vurderingen er udført i medfør at miljøvurderingsloven0F
1
. Der beskrives og vur-
deres en række emner inden for miljø, natur og landskab, herunder de kulturhi-
storiske forhold. Der gives desuden forskellige historiske perspektiveringer. I un-
dersøgelsen indgår alle påvirkninger, der ikke på forhånd kan udelukkes som
ubetydelige.
Formålet med vurderingen er at præsentere emner og vurderinger der kan indgå
i tilpasninger og i det videre arbejde med færdiggørelsen af projektet.
Miljøkonsekvensvurderingen er udarbejdet af COWI for Slots- og Kulturstyrelsen,
der er bygherre efter pålæg fra kulturministeren. En række fonde bidrager til
projektets finansiering.
1
LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-
jekter (VVM) og BEK nr. 806 af 14/06/2023 om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 9
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
1.1 Læsevejledning
Miljøkonsekvensrapporten indledes i kapitel 2 med et ikke-teknisk resumé.
Her gives der et overblik over projektforslaget og rapportens vurderinger. Kapit-
let søger at præsentere dette, også for læsere uden forhåndskendskab til faglige
emner, som behandles mere indgående senere i rapporten.
I kapitel 3 gives der uddrag af historien for Nyborg Slot, Nyborg by og Dan-
markshistorien. Formålet er at give en introduktion til de dele af historien, som
projektforslaget skal tydeliggøre og formidle.
I kapitel 4 gives der en beskrivelse af projektforslaget med de detaljer, som er
nødvendige for vurderingen i de enkelte fagkapitler samt afgrænsning af pro-
jektområdet og de alternativer, der er vurderet.
I kapitel 5 beskrives de metoder og principper, der anvendes i vurderingen,
herunder afgrænsning af de miljøemner, der behandles. Denne afgrænsning
sætter rammerne for den efterfølgende miljøvurdering af projektets konsekven-
ser.
I kapitel 6 gennemgås de eksisterende og fremtidige planforhold, i den stats-
lige og kommunale planlægning.
Derpå følger, i kapitel 8-12 de miljøfaglige kapitler med vurderinger af:
› Visuel påvirkning og kulturarv
› Befolkningen og menneskers sundhed
› Biodiversitet
› Overfladevand
› Grundvand
De enkelte fagkapitler er bygget ens op. Således indeholder hvert kapitel:
› Lovgrundlag
› Metode
› Afgrænsning af miljøemner
› Dokumentationsgrundlag
› Eksisterende forhold
› Konsekvenser i anlægsfasen
› Konsekvenser i driftsfasen
› Kumulative påvirkninger (mulige virkninger sammen med andre projekter)
› Afværgeforanstaltninger
› Samlet konklusion
Der er grænseflader mellem en del kapitler. Eftersom en del forhold kan være
relevante for flere miljøemner. Dette er søgt håndteret med henvisninger mel-
lem kapitlerne, men nogle steder er det vurderet hensigtsmæssigt for læsningen
at gentage forskellige oplysninger.
10 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Efter de faglige kapitler gives der en oversigt over anbefalede tilpasninger og
afværgeforanstaltninger, i kapitel 13.
Rapporten afsluttes med en referenceliste over de anvendte kilder, i kapitel
14.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 11
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
2 Ikke-teknisk resumé
Dette ikke-tekniske resumé skitserer de væsentligste af de forventelige miljø-
virkninger ved en gennemførelse af det påtænkte nybyggeri ved Nyborg Slot.
Nyborg Slot er Skandinaviens ældste bevarede kongeborg og et fortidsminde af
meget stor betydning i Danmarks historie og Nyborg bys historie. Slottet var i
middelalderen kongebolig og hjemsted for rigets besluttende forsamling, Dane-
hoffet. Byen og slottet blev planlagt som en samlet helhed og grundlagt i 1200-
tallet. Slottet og byen har siden da udviklet sig sammen. I dag indgår væsent-
lige elementer fra 1200-tallet i midtbyens struktur.
Oprindeligt var slottet et borganlæg med fire fløje. I dag står kun en fløj, Konge-
fløjen, og en del af vagttårnet tilbage.
Projektforslaget går ud på at genetablere de øvrige dele af borgen, så borgen
igen fremstår i samme fremtoning som tidligere, dvs. som et markant og domi-
nerende punkt i bymidten. De genopførte fløje skal desuden anvendes til formid-
ling af borgens, byens og landets historie.
Projektforslaget er fremsat af Kulturministeren i samarbejde / samråd med Ny-
borg Kommune og med støtte fra en række fonde.
I forberedelsen af projektforslaget er der udført en lang række arkæologiske og
andre undersøgelser, så man sikrer de strukturer fra fortiden, der ligger over el-
ler under jordoverfladen. I projektet skal alle fortidslevn bevares, og samtidig
skal Kongefløjen, vagttårnet og andre oprindelige elementer fremhæves som en
del af borgen med de fire længer.
Samlet vil man fremover få en oplevelse af borganlægget, der svarer til forti-
dens, som et centralt og markant element i Nyborgs bykerne. Selve anlægsar-
bejdet forventes at stå på i ca. 2 år.
I Danmark skal der forud for større anlægsprojekter foretages en vurdering af
deres virkninger på miljøet. Det fremgår af miljøvurderingsloven og der er derfor
udført undersøgelser og vurderinger, som beskrevet i denne rapport. Herunder
gives der en kort, ikke-teknisk beskrivelse af de vigtigste resultater.
Der skelnes mellem virkninger under anlægsarbejdet og de varige virkninger,
når byggeriet står færdigt og er taget i brug.
2.1 Visuel påvirkning og kulturarv
Visuel påvirkning I anlægsfasen vil området omkring Nyborg Slot bære præg af at være en bygge-
plads med byggerier, maskiner, kraner og anlægstrafik. Anlægsarbejdet vil dog
være afgrænset til en kort periode, og denne påvirkning vurderes derfor at være
moderat.
12 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Når anlægget er etableret og taget i brug, vil der være en markant virkning i
forhold til i dag. Borganlægget vil være genskabt med sine fire længer og vagt-
tårnet genopført i ca. 18 meters højde. Samlet vil borgen være et markant ind-
slag i bykernen. Dette vil i sig selv være en væsentlig påvirkning for både slot-
tet, lokalområdet og oplevelsen af byen, hvilket er centralt for projektets formål
om formidling af slottets historie. Ændringen vil dog ikke være synlig fra de
nærliggende bevaringsværdige landskaber og vil gå i et med Nyborgs bys sky-
line set fra havnen og fra motorvejsafkørslen.
Kulturarv I anlægsfasen vil projektforslaget indebære en væsentlig påvirkning af oplevel-
sen af områdets kulturarv, idet anlægsarbejderne er i gang og byggepladserne
må afspærres i perioder osv. Det vil dog sikres, at områdets arkæologiske vær-
dier og interesser bevares, hvilket er sikret gennem de omfattende undersøgel-
ser, projektets design og de anlægsmetoder, der er planlagt.
I driftsfasen vil det genskabte borganlæg give en helt anden oplevelse af fortids-
mindet, kulturmiljøet, de fredede bygninger og kulturarvsarealet. Dette er for-
målet med projektet og vurderes at være en væsentlig positiv virkning.
Hertil kommer en række væsentlige virkninger i form af restaurering af de fre-
dede bygninger.
Projektets medvirken i formidlingen og forståelsen af kulturmiljøet omkring slot-
tet, som udpeget i kommuneplanen, vurderes ligeledes at have en væsentlig po-
sitiv virkning.
2.2 Befolkningen og menneskers sundhed
Støj og vibrationer I anlægsfasen har støjvirkninger fra de allerede udførte arbejder været be-
skedne. Der vil ikke – heller ikke i de kommende arbejder - ske ramning eller
andre særligt støjende aktiviteter, og det vurderes, at støjpåvirkningen under
anlægsarbejderne vil være lille.
I driftsfasen ventes der ikke væsentlig støj fra borganlægget, og det er vurderet,
at støj fra den andel af byens trafik, der vil kunne henføres til borgens besø-
gende, vil overholde de gældende grænseværdier, og at påvirkningen fortsat vil
være lille.
Lys I anlægsfasen forudsættes al belysning at afskærmes til arbejdsområderne og i
øvrigt leve op til gældende krav. Generelt vil alle arbejder foregå om dagen, ikke
uden for normal arbejdstid. Derfor vurderes påvirkningen fra lys at være ubety-
delig,
I driftsfasen vil belysningen af slottet være indefra og opadrettet. Der planlæg-
ges ikke lys på borgens ydersider, hvorfor ringmuren set udefra vil fremstå
mørk. Derfor vurderes det, at lyspåvirkningen til omgivelserne fra den genop-
førte borg vil være ubetydelig.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 13
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Trafik Ud fra erfaringerne fra de allerede gennemførte arbejder vurderes den trafikale
virkning af anlægstrafik mv. at være lille. Dette understøttes af, at mængden af
materialer og maskiner, der skal køres til og fra området, er beskeden og i øv-
rigt skal ske ad anviste, egnede ruter.
Det vurderes, at der i driftsfasen vil være tale om en moderat påvirkning af Ny-
borgs trafikale afvikling, som følge af projektet. Kommunen arbejder dog imod,
og vil fortsat arbejde mod, at kapaciteten ikke giver anledning til problemer med
fremkommeligheden.
Der vil være tale om en lille påvirkning af trafiksikkerheden, hvor Kommunen
har arbejdet og fortsat vil arbejde med en forbedring af forholdene. Særligt for
påvirkningen fra turistbusser vil denne være ubetydelig på almindelige besøgs-
dage, for så vidt angår afsætninger ved slottet, men væsentlig på dage med
særlige events, hvor der dog vil være særlige planer for trafikregulering, også af
busser.
Der vil være tilstrækkelig parkeringskapacitet under spidsbelastningssituationer i
hverdagene, hvorfor påvirkningen her vil være lille, men der vil i forbindelse
med særlige events være behov for særlig trafikregulering og anvendelse af
midlertidige parkeringsarealer, hvorefter påvirkningen der vil være moderat.
For så vidt angår afsætninger af buspassagerer ved havnen vil der kunne være
problemer i forhold til trafiksikkerheden, fordi det vil være nødvendigt for bus-
serne at bakke. Påvirkningen vurderes derfor her at være moderat, men at det
indgår som en del af kommunens fortsatte arbejde med at øge den generelle
trafiksikkerhed i Nyborg.
2.3 Natur og Biodiversitet
Naturen, der omgiver slottet og projektområdet, omfatter Slotssøen og beplant-
ningen langs med bredderne. Søen er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.
Desuden er der foretaget en vurdering af mulige virkninger på særligt beskyt-
tede arter af dyr. Der er bl.a. markfirben, frøer og andre padder, odder og fla-
germus. Disse arter er oplistet på bilag nr. IV i EU's Habitatdirektiv og skal der-
for beskyttes strengt. Tæt på projektområdet er der desuden fundet eksempla-
rer af den sårbare nordlig fugleedderkop, en art der står på den danske rødliste
over truede arter.
Beskyttet natur Søen omgiver slottet og er beskyttet igennem naturbeskyttelsesloven, både som
sø og vandløb. Ved anlægget vil der opføres en ny bro hen over søen. Der vil
fjernes beplantning og der vil ske en opretning af søbredden rundt om borgan-
lægget. Under disse arbejder afskærmes bredderne med stofgardiner for at be-
skytte søen mod opslæmning af bundmateriale.
14 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Sådanne arbejder ville under normale omstændigheder kræve dispensationer fra
naturbeskyttelsesloven. Der er dog ikke sjældne planter langs bredden eller fo-
rekomster af padder. Arbejderne vurderes derfor at kunne få en moderat ind-
virkning på biodiversiteten.
I driftsfasen vil der ingen påvirkning være af beskyttet natur.
Beskyttede arter Der er ikke bestande af markfirben, frøer eller andre padder inden for eller i
nærheden af projektområdet, hvorfor der ingen eller kun ubetydelig påvirkning
vil kunne forventes på disse arter.
Projektområdet vurderes heller ikke at være relevant for odderen, der evt. fore-
kommer, hverken som yngleområde eller til at søge føde i.
Den nordlige fugleedderkop er fundet på sydvendte skråninger på voldanlægget
uden for projektområdet. Selve projektområdet vurderes at være uegnet for ar-
ten.
Af flagermus er der gjort fund af arterne ’sydflagermus’ og ’vandflagermus’, der
anvender det indre af vagttårnet. Under anlægsfasen vil der ske en udslusning
af individerne fra bygningen. Der vil siden genetableres hulheder og adgang til
bygningen, der egner sig for disse flagermus, ligesom der erstattes levesteder i
nærområdet, som afværgeforanstaltning i forbindelse med udslusningen af fla-
germusene i anlægsfasen. Derudover er arten ’brun langøre’ registreret på ho-
vedbygningens loft, men det vurderes, at arten fortsat vil kunne benytte loftet
uændret under anlægsfasen.
For de øvrige arter af flagermus er der ikke registreret opholdssted ved Nyborg
Slot. Den samlede vurdering for flagermus er, at projektets påvirkning vil være
ubetydelig for de omtalte flagermusarter, efter anvendelsen af tiltag som ud-
slusning og erstatnings levesteder.
I driftsfasen er vurderingen, at der ingen påvirkning vil være af hverken mark-
firben, frøer, odder eller nordlig fugleedderkop.
Virkningen på flagermus i driftsfasen vurderes at være ingen eller ubetydelig,
idet der etableres adgang og hulrum i bygningerne, der kan anvendes af flager-
musene, ligesom der fortsat vil være adgang i hovedbygningen.
Projektet vurderes på denne baggrund ikke at indebære skade eller forstyrrelse
af bilag IV-arter eller beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder
for bilag IV-arter.
Natura 2000 Natura 2000 områder er naturområder, som Danmark har udpeget i henhold til
EU's direktiv om habitater eller fuglebeskyttelse. De er omfattet af en særlig be-
skyttelse og i en miljøvurdering ses der særligt på mulige virkninger af projektet
på disse.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 15
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
De nærmeste af disse områder, N115 og N116 rummer såkaldte habitatområ-
der: H99 Østerø Sø på Knudshoved og H100 Centrale Storebælt og Vresen, samt
enkelte fuglebeskyttelsesområder længere ude i Storebælt.
På grund af afstanden til begge typer af områder er der ingen forventelige di-
rekte påvirkninger af de typer af natur eller de arter, der er grundlaget for ud-
pegningen af disse områder.
Det forventes heller ikke, at naturtyperne eller arterne bliver påvirket via afled-
ning af overfladevand fra projektområdet, hverken i anlægsfasen eller i driftsfa-
sen, på baggrund af afstanden og da afvandingen af slottet håndteres via et
regnvandsbassin.
Det er på denne baggrund vurderingen, at det kan udelukkes, at projektet vil
skade Natura 2000-områder.
2.4 Overfladevand
Afvandingen fra projektområdet vil både i anlægsfasen og i driftsfasen ledes ud i
voldgravssystemet og videre gennem Ladegård Å, Nyborg Fjord og Storebælt.
Det er vurderet, hvorvidt der med denne afledning fra projektområdet kan ske
en tilførsel af miljøproblematiske stoffer til disse vandområder.
I anlægsfasen kan der forekomme en moderat påvirkning af søen og vandløbet
i forbindelse med regulering af brinkerne, hvilket under normale omstændighe-
der ville kræve dispensation fra bl.a. naturbeskyttelsesloven. Der vurderes at fo-
rekomme en påvirkning fra forstyrrelse af sedimentet ved reguleringen af brin-
kerne, men med afværgetiltag såsom filterduge vil denne påvirkning være lille.
For driftsfasen er vurderingen, at der skal etableres afværgeforanstaltninger for
at hindre en for stor (væsentlig) udledning af miljøproblematiske stoffer.
Dette vil omfatte etableringen af et vådt regnvandsbassin (BAT) og et efterføl-
gende filter, som kan rense og forsinke vandet inden udledningen. Ved denne
renseforanstaltning vil størstedelen af de miljøproblematiske forbindelser tilba-
geholdes, før vandet fortsætter til voldgraven. Herefter vil koncentrationerne for
alle stoffer overholde gældende miljøkvalitetskrav. Med iværksættelse af disse
afværgeforanstaltninger, vil der derfor være tale om en ubetydelig påvirk-
ning.
2.5 Grundvand
Der vil ikke eller kun i yderst begrænset omfang skulle graves under grund-
vandsspejlet, og der er ikke kendte jordforureninger, der kan forstyrres eller fri-
gives ved anlægsarbejderne. I driftsfasen vil der ikke ske dræning, brug af pe-
sticider eller andre aktiviteter, som kan påvirke grundvandet. Det er derfor vur-
deret at påvirkningen af grundvandet vil være ubetydelig, både i anlægs- og i
driftsfasen.
16 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 17
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
3 Uddrag af Nyborg Slots historie
Udviklingen af Nyborg Slot og Nyborg by hænger uløseligt sammen. Nyborg er
anlagt på baggrund af den centrale og strategiske beliggenhed, ved Storebælt
midt i Danmark. Som naturlig konsekvens heraf udviklede Nyborg sig som et
militærstrategisk knudepunkt, og slottet var gennem en godt 700 år lang peri-
ode regnet som en af rigets vigtigste fæstninger.
Dette sammenfald af borg-, by, og fæstningshistorie igennem mere end 800 år
er unikt i Danmark. En række danske byer er opkaldt efter den borg, der sikrede
borgherrens dominans over by og handel, og bidrog til borgernes velbeskyttede
liv. Men i Nyborg var det borgen, der fik sin by, og ikke en allerede opstået han-
delslokalitet, der blev sikret med en borg. I Danmark er det yderst sjældent, at
borg og by udgør et samlet planlagt hele, som det er tilfælde i Nyborg.
Nyborg Slot blev bygget som kongeslot af Valdemar Sejr og var sæde for lan-
dets første egentlige parlament: Danehoffet. Danmarks første grundlov blev
vedtaget i Danehofsalen på Nyborg Slot i 1282, og Nyborg blev udpeget som
Danmarks første hovedstad i 1525 af Rigsrådet.
Nyborg var residensby for kongen indtil 1560’erne, hvor kongemagten især ori-
enterede sig mod Nordsjælland og de østjyske slotte. Der knytter sig store begi-
venheder i Danmarkshistorien fra middelalderen og op til midten af 1700-tallet
til Nyborg Slot og fæstning. Nyborg Slot var for eksempel et fast mødested for
det, der kom til at hedde “Danehoffet” hvor der blev afgjort spørgsmål vedr.
domsforhandlinger, udenrigspolitik og stridigheder om kronens rettigheder. Det
var således også i 1377 på Nyborg Slot, at fundamentet for den senere Kalma-
runion blev skabt.
Østfyns Museer og Syddansk Universitetsforlag udgav i 2019 bogen Nyborg
Fæstning Middelalder & Renæssance (Sørensen, 2019). De følgende afsnit er fra
denne bog og giver en række uddrag af Nyborgs historie.
3.1.1 Nyborg anlægges
Storebælt havde en central geopolitisk betydning, som kongemagten sidst i
1100-tallet besluttede at befæste med tre store borganlæg: Vordingborg, Ka-
lundborg og Nyborg. Alle tre borganlæg udviklede købstadssamfund, men Ka-
lundborg og Nyborg skilte sig ud som planlagte helheder af borg og by.
Det nøjagtige tidspunkt for anlæggelsen af Nyborg Slot er ukendt, i historiske
kilder nævnes slottet første gang i 1193, men slottets præcise omfang i denne
periode kendes ikke. Nyeste forskning om Nyborg Slot viser dog entydigt, at den
teglstensbyggede ringmursborg, som er bevaret på Slotsholmen i Nyborg, er
bygget i begyndelsen af 1200-tallet. Der er ikke ældre forgængere på Slotshol-
men. Nyborg Slot kan dermed dateres til de tidlige regeringsår for kong Valde-
mar Sejr.
Fra opførelsestidspunktet var Nyborg Slot sikret med vandfyldte grave/søer.
Vandet blev ledt gennem et omfattende kanalsystem fra Vindinge Å via Kullerup
18 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Sluse cirka fem kilometer vest for Nyborg, gennem Hjulby Sø og ned mod byen,
hvor en række dæmninger opstemmede vandet, til cirka tre meter over havets
niveau. Disse anlæg omgiver stadig slottet den dag i dag.
3.1.2 Det tidlige fæstningsanlæg
Ringborgen blev opført allerførst i 1200-tallet – først med ringmuren, og kort ef-
ter med i hvert fald to ca. 30 meter lange grundmurede bygninger. Disse blev
bygget op mod den indvendige side af vestre og nordre ringmur.
Figur 3-1 Plan over Nyborg By omkring 1280. (Høirup, 2012)
I det nordøstre hjørne var der, i forbindelse med ringmuren, opført et firkantet
hjørnetårn, hvilket er konstateret ved de seneste udgravninger på Slotsholmen.
De arkæologiske undersøgelser i perioden 2009 – 2022 påviste, at en ringmurs-
borg med hovedtårn, hjørnetårne og flankeringstårne blev opført samtidigt med
et stort påfyldningsarbejde af tørv og ler på indersiden af ringmuren. Borgban-
ken og muren er derfor rejst samtidigt. Borggården kom på den måde til at ligge
i et væsentligt højere niveau end foden/ydersiden af ringmuren. Udover den
særlige visuelle effekt som dette skabte, blev borgens forsvar også bragt i høj-
den, i overensstemmelse med tidens krigsførelse og fæstningsteknologi. Ring-
murens top befandt sig cirka 10 meter over det omkringliggende terræn.
Ringmuren var opført i røde tegl (munkesten) og med et rombisk grundrids (om-
kring 65 x 65 meter). Muren var cirka to meter bred i hele højden, hvorfor der
var tale om en yderst kraftig ringmur med klare forsvarsmæssige kvaliteter, der
samtidig var et markant magt- og statussymbol. Ringmurens fundering var kraf-
tigst på den nordlige side ind mod land, og på den østlige side mod byen, som
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 19
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
også var adgangssiden. Den sydlige del af ringmuren som vendte ud mod Store-
bælt og Nyborg Fjord, hvor truslen fra kasteskyts i starten af 1200-tallet må for-
modes at være lille, havde en formentlig derfor en mindre kraftig fundering.
Det i dag delvist bevarede Vagttårn blev opført i starten af 1300-tallet som et
nyt centralt tårn mod øst. Tårnet er opført som en erstatning for borgens første
hovedtårn, der stod i det nordøstlige hjørne. Vagttårnet har en grundflade på
cirka 14 x 13 meter og en murtykkelse på knap 4 meter. Tårnet blev anlagt
cirka midt i den østlige ringmur.
Tårnet har oprindeligt beskyttet borgens adgangsforhold og har kunnet indgå i
forsvaret af den nordlige adgang til byen. Tårnet har også fungeret som obser-
vations- og vagttårn ud til Storebælt, hvor tårnet sammen med Korsør borgs
store fæstningstårn har udgjorde effektive observationsposter på tværs af bæl-
tet.
For at få adgang til kongeborgen skulle man igennem byens port og byen, derpå
over voldgraven og gennem vagttårnet. Også på den måde var der tale om et
samlet kongeligt forsvarsanlæg.
Den nordlige åbning regnes som den oprindelige adgang til tårnet. Arkæologiske
undersøgelser har konstateret, at der har eksisteret et muret ”tvingeanlæg”
rundt om Vagttårnet, sandsynligvis med to træramper. Se figuren nedenfor.
Tvingen besværliggjorde adgangen til borgen, og var en del af borgens forsvar
frem til 1400-årene. Den nuværende adgang til tårnet skal sandsynligvis dateres
til tiden omkring Christian den 3., midt i 1500-tallet.
Figur 3-2 Et bud på hvordan tvingeanlægget kunne have set ud. Kilde: (Sørensen,
2019). Tegnet af Jesper Olsen.
20 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Vagttårnets oprindelige højde er ukendt, men fremstår på en håndtegning fra
1585, som et anseeligt og højt tårn flankeret af to mindre hjørnetårne, der rager
op over den 10 meter høje ringmur.
En forudsætning for at kunne overvåge store dele af Storebælt og at have visuel
kontakt til Sprogø, er et tårn på mindst 25 meter i Nyborg, formentlig dog væ-
sentligt højere.
Dele af den nuværende Kongefløj kan dateres til første halvdel af 1200-tallet.
Bygningen var dengang lavere end ringmuren. Den var 30 meter lang og opført i
to stokværk. Siden blev Kongefløjen forhøjet med et ekstra stokværk og under
Margrete 1. også forlænget mod syd, hvor Kongefløjen blev bygget sammen
med hjørnetårnet og den sydlige ringmur.
Midt i 1400-tallet blev voldgravssystemet ændret, og Nyborg Slot og by blev
omkranset af Nyborg Fjord mod syd og vest, og Svanedammen mod øst og
nord.
3.1.3 Nyborg som hovedstad
I 1525 besluttede Danmarks Riges Råd at gøre Nyborg til hovedstad, og der blev
igangsat store ombygningsarbejder af Nyborg Slot og byens befæstning.
Både slot og by blev hårdt medtaget under Grevefejden (1534-36), og Christian
den III foretog i 1540’erne og 1550’erne en række større bygnings- og befæst-
ningsarbejder på slottet. Anlægget blev transformeret fra en stærkt befæstet
middelalderlig borg til et renæssanceslot.
Kongefløjen blev i denne omgang forlænget mod nord til hjørnetårnet, og den
nye store riddersal blev anlagt med de private kongelige gemakker ovenover.
Vagttårnet beholdt sin funktion som fæstningstårn, og den vestlige og nordlige
ringmur blev kraftigt forstærket. Nyborg by blev udvidet mod øst, fæstningsan-
lægget blev ændret væsentligt, og der blev opført fem runddele forbundet med
jordvolde, rundt om byen og Nyborg Slot. Herefter kunne kongen sejle helt ind
til Nyborg.
Under Christian den IV (1588-1648) blev Nyborg Slot færdigt som renæssance-
slot. Vagttårnet blev reduceret i højden og udstyret med et renæssancespir på
toppen.
3.1.4 Slottet i garnisonstiden
Under svenskekrigene i 1650’erne blev Nyborg Slot indtaget af svenskerne. Slot-
tet blev, som resten af byen og hele landet, hærget af besættelsesmagten. Slot-
tet forfaldt og blev kun indimellem nødtørftigt sat i stand.
Ved enevældens indførelse i 1660 mistede Nyborg Slot endeligt sin betydning
som kongeresidens, og slottet overgik til militæret.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 21
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Slottet blev nu benyttet til bl.a. tøjhus og kornmagasin. I de følgende århundre-
der blev store dele af slottet revet ned. I 1670’erne blev det nu medtagne syd-
vestlige hjørnetårn revet ned, og i 1700-tallet fulgte det meste af syd-, øst- og
nordfløjene efter. Vagttårnet blev reduceret til en lav og tom skal, og indrettet
som krudtmagasin. Den sidste rest af nordfløjen forsvandt i 1873. Stranges Tårn
blev nedrevet i 1789, og i 1868 blev vægtergangen på Kongefløjen fjernet, for
at tagkonstruktion kunne forenkles. Byggematerialerne blev genbrugt til arbej-
der på fæstningen og til restaureringen af Odense Slot. I midten af 1800-tallet
opførte man to nye bygninger på Slotsholmen, der fungerede som værksteder
for garnisonen.
Da garnisonen forlod Nyborg i 1913, stod man tilbage med et gammelt, forfal-
dent slot. (Østfyn Museer, 2023). I 1917 blev slottet overtaget af Nationalmu-
seet som mindesmærke. Slottet blev fredet i 1918.
3.1.5 Slottet som museum
I 1914 påbegyndte Nationalmuseet en omfattende undersøgelse af slottet under
ledelse af arkitekt Mogens Clemmensen. Restaureringsarbejdet påbegyndtes i
1917. I 1918 blev både slottet, voldanlægget og en række andre historiske byg-
ninger i byen fredet.
Figur 3-3 Udsnit af Kongefløjen på Nyborg Slot, 1914. Foto: Nationalmuseet og Ny-
borg Lokalhistoriske Arkiv
Arkitekt Mogens Clemmensen gennemførte i 1917-23, efter slottet var blevet
fredet, en restaurering af slottet med fokus på Kongefløjen. Restaureringen var
gennemgribende, og havde et meget detaljeret fokus på at analysere og efter-
vise de historiske forhold i det meget ombyggede murværk. Ønsket var at finde
ind til den Kongefløj, der eksisterede på Christian III’s tid og ældre tider, og at
22 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
restaurere uden at fjerne spor fra de tidligere epoker, som senere generationer
ville kunne analysere videre på. (Slots- og Kulturstyrelsen, 2016)
Kongefløjen blev ført tilbage til perioden omkring Christian III´s tid og ældre pe-
rioder. Herunder blev tagets form ændret fra valmtag til de nuværende kamtak-
kede gavle. Der blev udført omfattende skalmuring, og der blev etableret en ny
tagkonstruktion og lagt nyt tag. Desuden blev den sydlige gavl og tårn genop-
ført, ligesom vinduessætning og -udformning blev ændret, og samtlige vinduer
og døre blev udskiftet. Indvendigt blev kaminer, hemmeligheder (toiletter) og
vægdekorationer mm. genskabt.
Ambitionen bag Clemmensens restaurering må formodes at være et ønske om at
fremkalde et mere autentisk billede af Kongefløjen i dens storhedstid, hvilket det
vanskeligt kan bestrides at han er lykkedes med. Til gengæld anskueliggør re-
staureringen ikke, hvad der er oprindeligt, og hvad der er rekonstruktion, hvilket
gør det meget vanskeligt umiddelbart at aflæse, hvad der er gammelt og hvad
der er rekonstrueret.
Arbejdet ophørte dog i 1923 på grund af manglende finansiering. Efterfølgende
fik offentligheden adgang til slottet som museum. De to tidligere garnisionsbyg-
ninger på Slotsholmen, der blev opført i 1850’erne, fungerede som billetsalg,
butik og café for museet, indtil de blev nedrevet i 2017, i forbindelse med ar-
kæologiske undersøgelser af Slotsholmen.
3.1.6 Planer for genskabelse af slottet
I 2011 vedtog Nyborg Byråd et visionsoplæg fra Østfyns Museer under titlen
”Nyborg som verdenskulturarv – En vision”. Visionen gik ud på at genskabe for-
ståelsen af Nyborg Slot og by som Danmarks middelalder-hovedstad, og i for-
bindelse hermed, at gøre Nyborg Slot til kandidat for optagelse på UNESCO’s
verdensarvsliste.
Der blev i 2015 udskrevet en arkitektkonkurrence, for at få et bud på fornyelsen
af Nyborg Slot og Torvet, og at genskabe sammenhængen mellem slot og by.
Vinderen offentliggjort i 2016.
Vinderprojektet omfatter ikke blot en restaurering af Kongefløjen, men også ny-
fortolkning af det firefløjede borganlæg, ved tilføjelse af en ny udstillingsfløj mod
nord, ringmur mod øst og syd, en ny bro til slottet fra øst, og ikke mindst en for-
højelse af Vagttårnet mod øst til 18 meter. Den nyfortolkede ringmursborg vil
gøre det muligt at aflæse og forstå anlæggets tidligere storhedstid og funktion.
Fra tårnet vil slottets gæster få udsigt over hele Nyborg by og Storebælt. Se ka-
pitel 4.2 for yderligere detaljer.
Målet for Slotsprojektet er at nyfortolke byens og slottets historie siden middel-
alderen på en måde, der er umiddelbart tilgængelig, forståelig og troværdig. Det
er ønsket på den måde at formidle også en bedre umiddelbar forståelse for hele
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 23
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
området, med slottet, Slotsholmen, slotskvarteret og byen som en sammen-
hængende fortælling, der indgår i Danmarks og byens historie (Nyborg
Kommune, 2023).
24 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
4 Projektbeskrivelse
Det er ambitionen at opføre bygninger svarende til omridset af slottet fra mid-
delalderen og derved skabe en oplevelse og forståelse af slottet og byen som en
sammenhængende historisk helhed. Slottet og omgivelserne med deres enestå-
ende kulturarv skal på den måde i spil til glæde for lokalsamfundet i Nyborg og
det nationale og internationale publikum.
Det konkrete projekt er beskrevet i (Jaja Arkitekter, 2020), hvorfra den overve-
jende del af dette kapitel er hentet.
4.1 Afgrænsning af projektområdet
Projektområdet er fastlagt ved Nyborg Kommunes lokalplanlægning for Slotshol-
men, Lokalplan Nr. 281 fra 2018. Se Figur 4-1. Lokalplanen er gældende. Lokal-
planområdet omfatter Slotsholmen, en del af Biblioteksholmen samt området
ved Kongefløjens sydvesttårn, der nu fungerer som parkerings- og vendeareal
for biler.
Figur 4-1 Det i lokalplan 281 fastsatte projektområde
Siden vedtagelsen af lokalplanen er der sket en bearbejdning af projektet. Det
planlagte projekt er fortsat beliggende inden for lokalplanens rammer.
Projektområdets samlede arealudbredelse er således på ca. 12.100 m² eller
1,21 ha.
Arealanvendelsen består, efter en grov opmåling, i dag af Nyborg Slots hoved-
bygning (ca. 844 m²) og vagttårnet (ca. 143 m²). Arealanvendelsen ved projek-
tets opstart i 2018 omfattede desuden de to garnisionsbygninger fra 1850´erne,
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 25
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
på ca. 160 m² for den sydlige bygning og ca. 250 m² for den nordlige bygning.
De øvrige arealer af projektområdet bestod af græsarealer og grusstier/flader.
4.2 Projektet
I det planlagte projekt skal historien om borgen som et fire-fløjet borganlæg
fremhæves og gøres umiddelbart forståelig for alle. Derfor opføres der nye fløje,
og vagttårnet forhøjes og restaureres. Borgen vil derefter fremstå således, at
det er muligt at afkode og forstå middelalderanlægget, uden at der er tale om
en rekonstruktion. Borgen vil således igen fremstå som et markant element i by-
midten. Se Figur 4-2 for et overblik.
Figur 4-2 Skitse af det planlagte projekt, set fra nordøst. Man ser den nye adgangs-
bro, det forhøjede vagttårn, nordfløjen der anvendes til udstillinger og den
genopbyggede ringmur til venstre for vagttårnet. Bagerst ses den oprinde-
lige Kongefløj, der er adskilt fra de nye bygninger. Kilde: Projektforslaget
(Jaja Arkitekter, 2020).
26 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 4-3 Skitse af det planlagte projekt set oppefra. Kilde: Projektforslaget (Jaja
Arkitekter, 2020).
Den planlagte nye bebyggelse er skitseret på billeder og tekst på de følgende si-
der. Projektet omfatter:
› Opførelse af en nordfløj, der indrettes til en ny udstillingsfløj
› Restaurering og forhøjelse af vagttårnet midt på den østlige fløj
› En ny partiel ringmur mod øst og mod syd
› Indvendig og udvendig restaurering og renovering af de to fredede bygnin-
ger: Kongefløjen og Vagttårnet
› Ny bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen til erstatning for den nu-
værende, der fjernes.
› Bearbejdning af landskabet på Slotsholmen, herunder etablering af en
Slotsgård, en bearbejdning af brinkerne omkring slottet, samt sparsom re-
gulering af beplantningen.
› Etablering af en afsætningsplads for busser sydvest for Nyborg Slot
For det fulde projektforslag henvises til bilag A (Nyborg Slot, Nybyggeri
Projektforslag, Etape 4, 18.05.2020). Projektet er, i forhold til dette projektfor-
slag, ændret for så vidt angår tagfladen på nordfløjen. I projektforslaget er dele
af denne tagflade designet med zinktag. Dette er ændret til et tag af andet ma-
teriale, tegl, træ eller en anden type metaltag, der ikke afgiver zink, kobber eller
bly.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 27
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Nordfløjen
Den ny nordfløj opføres adskilt fra den eksisterende, oprindelige fløj mod vest,
Kongefløjen. Se Figur 4-4 og Figur 4-5.
Den opføres i et udtryk, der er tilpasset stedet og indrettes som udstillings- og
museumsbygning. Ud mod voldgraven opføres den i teglsten, mens den mod
gårdspladsen vil fremstå med bræddebeklædning stående på en base af granit
og glaspartier i stueetagen. Bygningens øvrige sider vil være af tegl med enkelte
dør- og vinduesåbninger. Bygningen forbindes med Vagttårnet og Kongefløjen
via stålbroer.
Figur 4-4 Parti fra slotsgården. Man ser Kongefløjen til venstre og den planlagte ud-
stillings-fløj (nordfløjen) til højre. Kilde: Projektforslaget (Jaja Arkitekter,
2020).
Figur 4-5 Nordfacaden. Kilde: Visualisering fra projektforslaget. Kilde: Projektforslaget
(Jaja Arkitekter, 2020).
28 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Vagttårnet
Det eksisterende vagttårn mod øst forhøjes. Forhøjelsen skal gøre det muligt at
visualisere borganlægget og forstå borgens funktion - både set fra jorden og op-
levet fra platformen på toppen, hvor man som gæst kan skue ud over byen,
fjorden og bæltet.
Vagttårnet hører til blandt Danmarks største borgtårne med en murtykkelse på
3,8-3,9 meter. I dag fremstår det nedskåret og med en pyramideformet tag-
dækning. Det er planen at forhøje tårnet med ca. 9 meter, så det samlet set får
en højde på 17,1 meter set fra Slotsgården og 18,5 meter set fra Bibliotekshol-
men. Forhøjelse og nye facader videreføres som teglmure, opbygget i teglsten
og i et nyudviklet forbandt. Det er hensigten at forhøjelsen vil virke naturligt
sammenhængende med det eksisterende murværk, men det vil samtidigt være
nemt at skelne nyt fra gammelt. Se Figur 4-6.
Figur 4-6 Skitse af den nye indgang med broen over voldgraven og det forhøjede
vagttårn. I højre side udstillingsfløjen. Kilde: Visualisering fra projektforsla-
get (Jaja Arkitekter, 2020).
Ringmur
Den nye ringmur mod øst og syd, syd for Vagttårnet og mellem ringmurens syd-
østlige hjørne og kongefløjens sydlige ende planlægges genopført i teglsten som
den øvrige nye bygningsmasse. Se Figur 4-7 og Figur 4-8.
Figur 4-7 Sydlige facade. Kilde: Projektforslaget (Jaja Arkitekter, 2020).
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 29
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 4-8 Østlige facade. Kilde: Projektforslaget (Jaja Arkitekter, 2020).
Slotsbroen og Biblioteksholmen
Den nye fodgængerbro skal erstatte den nuværende, og etableres foran vagttår-
net, fra Biblioteksholmen til Slotsholmen. Den er 3 meter bred og følger stort set
forløbet af den oprindelige bro fra middelalder og renæssance, der dengang var
adgangen til slottet. Broen ”knækker” foran Vagttårnet, ligesom den oprindelige
bro gjorde det. Se Figur 4-9. Dette design kaldtes en ”Tvinger”, dvs. en kon-
struktion, der gjorde det vanskeligt for fjender at angribe og trænge ind i bor-
gen, fordi de blev sårbare fra siden.
Figur 4-9 Skitse af Slotsbroen set oppefra Kilde: Visualisering fra projektforslaget (Jaja
Arkitekter, 2020).
Den nye placering af Slotsbroen og nedlæggelse af den gamle, vil medføre be-
hov for at fjerne stiforløbet fra den eksisterende bro frem til Stendamsgade/Tor-
vet, samt tilkobling af et stiforløb fra den nye Slotsbro frem til stien fra Nyborg
Bibliotek.
Det omgivende landskab og Slotspladsen
Slotspladsen vil blive dækket af grus, og langs bygningerne vil der blive etable-
ret pigstensbelægning, der dels opsamler tagvandet i en vandrende og dels mar-
kerer overgang mellem gårdsplads og bygninger. På indersiden af Nordfløjen
etableres der terrasse med serveringsområde – borde og bænke.
Der skal udføres landskabelig bearbejdning af Slotsholmen. Udenfor slottet ju-
steres og bearbejdes brinkerne til voldgraven. Træerne på Slotsholmen bevares,
30 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
mens krattet mellem slottet og voldgraven ryddes, hvilket vil fremhæve den
middelalderlige karakter af slottet på borgholmen. Se Figur 4-10 og Figur 4-11.
Der er i lokalplanen lagt op til, at der kan plantes enkelte nye træer, der styrker
det ønskede udtryk og underbygger relationen mellem bygninger og landskab.
Der er dog ikke indarbejdet træplantning i projektforslaget.
Brinken reguleres i en bredde på en meter, og kantens forløb oprettes og kantes
med ikke-synlige egestolper og med tværgående brædder.
Figur 4-10 Principskitse for landskabelig bearbejdning af Slotsholmen og brinkerne.
Kilde: Visualisering fra projektforslaget (Jaja Arkitekter, 2020).
Figur 4-11 Principskitse for landskabelig bearbejdning af Slotsholmen og brinkerne, ved
den sydlige og på nuværende tidspunkt stensatte brink. Kilde: Visualisering
fra projektforslaget. Jaja Architects
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 31
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Afsætningsplads for busser
Langtidsparkering af busser finder sted ved Transportcentret på Storebæltsvej.
Der er afsætningsplads for busser ved havnen. Ved større events anvendes Ek-
sercerpladsen (nordøst for slottet) som p-areal for busser og biler.
P-plads for handicappede samt afsætningsareal for busser med gangbesværede
og handicappede gæster til Slottet etableres på et areal i Slotsgade ved volden
vest for Slottet. Se Figur 4-12. Denne ændring af trafikforholdene er affødt af
slotsprojektet, men projektet er ikke afhængigt af ændringen foretages. Ændrin-
gen anses derfor som et kumulativt element der sideløbende med projektet fore-
tages af Nyborg Kommune.
Figur 4-12 Afsætningsplads samt kørerute for busser og p-plads for handicappede vest
for Slottet. Kilde: Kortbilag 4 til Lokalplan 281.
Den skitserede parkeringsplads (og ensretning af kørsel) kan ses af Figur 4-12
Figur 4-13. Bemærk, at der på figuren er indtegnet en udvidelse af voldanlæg-
get. Dette er ikke en del af dette projekt, og emnet er behandlet i afsnittet om
andre planer og projekter (6.3). Området er i dag ryddet til formålet, men frem-
står afspærret med kampesten. Se Figur 4-14.
32 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 4-13 Skitse af den planlagte afsætningsplads for busser sydvest for Kongefløjen
og umiddelbart syd for den forlængede vold. Som supplement erhverves
ejendommen Dronningensvej 50 umiddelbart syd for afsætningspladsen for
at sikre den mest hensigtsmæssige afvikling af turistbustrafikken. Kilde: fi-
gur 14 i miljørapport for lokalplan 281.
Figur 4-14 Grunden der af figuren fra lokalplanen fremstår bebygget er klargjort til for-
målet. Kilde: COWI MultiViewer.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 33
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tilgængelighed
Indretningen af slottet skal sikre adgang for alle til et af de vigtigste kulturarvs-
monumenter fra Danmarks middelalder og renæssance. Der etableres derfor
også elevator i den nye bygning, så slottet - for første gang siden dets genåb-
ning som museum i 1920´erne vil være tilgængeligt for alle gæster.
Broen konstrueres med en jævn stigning, der giver adgang også for kørestols-
brugere, direkte over til Slotsgårdens niveau. Broen kan også anvendes til optog
af riddere på heste. De nye stier rundt om Slotsholmen vil have karakter af
trampestier og føres under broen.
Slotsgårdens belægning bliver overvejende slotsgrus. I niveau med udstillings-
fløjen og hovedindgangen placeres en sydvendt teglbelagt terrasse ud for fløjens
skænkestue.
4.3 Anlægsfasen
4.3.1 Arealanvendelse og adgangsvej
I forbindelse med anlægsfasen på Slotsholmen opsættes logistik ifm. byggeplad-
sen på den sydlige del af selve Slotsholmen, og umiddelbart vest for Kongefløjen
(området for afsætningsplads på Figur 4-12). Al arealanvendelse ifm. bygge-
pladser vil derfor være inden for afgrænsningen af lokalplanområdet for lokal-
plan 281 (se Figur 7-1). Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil, for at
undgå en eventuel påvirkning af de mange fredede bygninger ved Slotsgade og
den indre Nyborg by, skulle ske via Dronningensvej og alt trafik til og fra bygge-
pladsen skal afvikles via Dronningensvej.
4.3.2 Renovering og nedrivningsarbejder
Der er fra 2017 allerede udført nogle af arbejderne af det planlagte projekt, i
form af nedrivningen af de to garnisionsbygninger fra 1850´erne, som kan ses
af Figur 4-13. Ligeledes har der været udført en omfattende restaurering af Kon-
gefløjen og den nederste del af Vagttårnet.
Som det ses af Figur 4-14, er alle arbejderne udført med overdækning og be-
skyttelse af fortidsminderne, samt med anvendelse af køreplader på hele ar-
bejdspladsen, ud til adgangsvejen (Slotsgade via Dronningensvej). Dette vil
også være tilfældet for de resterende anlægsarbejder.
34 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 4-15 Ortofoto af Slotsholmen fra 2016, som viser hovedbygningen, vagttårnet og
de to nedrevne garnisionsbygninger. Kilde: COWI MultiViewer
4.3.3 Fundering og gravearbejder
Der er i forbindelse med de allerede nedrivnings- og renoveringsarbejder udført
omfattende undersøgelser af forekomsten af ruinrester i projektområdet, som
kan ses af afsnit 8.2.5.
Der er til den nordlige udstillingsfløj valgt en pælefundering, der gør det muligt,
at funderingen ”svæver” over fortidsminderne, der på den måde kan forblive
urørte i undergrunden. Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 09 IX TRK-
JUR.docx
De arkæologiske udgravninger under Ringmur Syd har gjort det muligt at udføre
fundering direkte i jord uden pæle. Dog med den undtagelse, at ringmurens øst-
lige facade mod Torvet funderes direkte på velbevarede dele af den oprindelige
ringmur.
Funderingsmetoden vurderes at være den bedst mulige til at eliminere risikoen
for sætningspåvirkede revner. Spændingsforskelle for pæle minimeres ved ju-
stering af pælelængde og -placering samt de kontinuerte fundamentbjælkers
evne til at omfordele kræfter.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 35
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 4-16 Streetview foto af igangværende renoveringsarbejder fra 2018. Kilde: COWI
MultiViewer
4.3.4 Varighed
Projektets oprindelige tidsplan var, at selve anlægsarbejdet skulle udføres i peri-
oden august 2018 til august 2020. Efter klagenævnsafgørelsen har projektet,
stået stille, på nær af renoveringsarbejderne af hovedbygningen, der fortsatte af
bevaringshensyn.
Projektområdet har derfor siden 2018 været afskåret offentlighedens adgang via
byggepladshegn. Hegnet er nu fjernet, og siden 1. januar 2024 har det igen væ-
ret adgang til Slotsholmen.
Efter den nye tidsplan skal projektet vedtages ved anlægslov, og forventes at
stå færdigt i 2028.
4.4 Driftsfasen
4.4.1 Arealanvendelse og adgangsvej
Udover parkering og afsætningsforhold som nævnt under afsnit 4.2, vil der i den
efterfølgende drift foregå varelevering, der også vil skulle benytte den samme
ankomstvej til Nyborg Slot via Dronningensvej.
36 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
4.5 Demonteringsfase
Jf. Miljøvurderingsloven skal en miljøvurdering også behandle miljøvirkningerne
af en demonteringsfase. En evt. demontering vil generelt indebære de samme
miljøpåvirkninger som i anlægsfasen, men er ikke behandlet yderligere, idet det
er visionen, at den genopførte kongeborg skal forblive på stedet i al overskuelig
fremtid. Tilbygningerne er designet på en sådan måde, at disse tydeligt kan ad-
skilles fra fortidsminderne.
4.6 Fravalgte alternativer
For en række dele af projektforslaget har der været alternativer, der efter over-
vejelserne er fravalgt. Disse beskrives i de følgende afsnit.
4.6.1 Forhøjelse af Vagttårnet
Alternativet, som er fravalgt, var ikke at forhøje Vagttårnet. Forhøjelsen af Vagt-
tårnet kommer til at betyde en markant ændring af slottets visuelle fremtræden.
Den projekterede fordoblingen af højden på tårnet, der vil betyde at det kommer
op i næsten 20 meters højde over terræn, vil især betyde en markant visuel på-
virkning af Torvet.
Som det fremgår af miljøvurderingen af lokalplanen, vil det dog ikke betyde en
væsentlig skyggepåvirkning. Byens visuelle fremtræden fra kysten påvirkes des-
uden ikke nævneværdigt. Forhøjes Vagttårnet ikke, vil det i stedet betyde et
fortsat ”amputeret” tårn, der ikke fremstår som det vagttårn, det er skabt som.
Udsynet over by, og landskab fra tårnet, er også meget central ift. formidlingen
af sammenhængen mellem by, slot og landskab. Det knytter an til den større
fortælling om hvorfor og hvordan Nyborg blev anlagt netop her, og hvilken cen-
tral rolle det spillede i en afgørende periode i Danmarks historie.
Løsningen ”ingen forhøjelse af Vagttårnet” der derfor fravalgt og tårnet forhøjes
som beskrevet.
4.6.2 Højden på udstillingsfløj og ringmur
Alternativet, som er fravalgt, er en lavere udstillingsfløj og en lavere ringmur. Li-
gesom forhøjelsen af Vagttårnet vil opførelsen af en markant ringmur mod øst
og syd og en stor ny udstillingsfløj mod nord betyde en stor ændring af anlæg-
gets visuelle fremtræden. Oprydningen i beplantningen på den nordlige del af
Slotsholmen vil yderligere forstærke denne fremtræden, idet udstillingsfløjen vil
fremstå relativt uforstyrret ud mod Slotssøen, set fra nord.
Denne udformning er, ligesom forhøjelsen af Vagttårnet, delvist et resultat af
ønsket om, at Slotsholmen og hele anlægget i højere grad end i dag skal frem-
stå som en ”uindtagelig borg”. Størrelsen af udstillingsfløjen er dog også en af-
vejning af dens funktion og ønsket om at gengive den historiske nordfløj og
spejle den markante Kongefløj, ligesom tilgængeligheden til Kongefløjen også vil
være øget, da det er gennem udstillingsfløjen, at der etableres niveaufri adgang
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 37
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
til både 2. og 3. stokværk. En mindre nordfløj i 1 etage ville fremstå for lille i
forhold til den store Kongefløj, ligesom ideen om en borg og den historiske refe-
rence ville gå tabt.
Der er i øvrigt arbejdet med at skabe en ringmur, der på én gang vil formidle
borghistorien, åbne op for ind- og udkig til og fra borgen og Slotsholmen og
passe til den omgivende by. Især den sydlige ringmur er søgt tilpasset til den
mindre skala i den bebyggede Slotsgade.
4.6.3 Rydning af vegetation og bearbejdning af nordlige
brink
Alternativet, som er fravalgt, er ingen rydning eller bearbejdning. Bearbejdnin-
gen af den nordlige brink, samt rydning af beplantning langs brinken, kan med-
føre udfordringer ift. beskyttede arter i området. Særligt er der overvejet mulig
virkning for flagermus, hvor rydning af beplantning muligvis kan påvirke dyrenes
habitat, herunder muligheden for at finde føde, mv. Derfor må beplantningen
ikke ryddes, uden at indgrebet kompenseres indenfor samme område.
Denne mulige virkning er afvejet mod ønsket om at formidle områdets historie
som borganlæg, hvori der indgår en opstramning af brinkerne på Slotsholmen.
Der ryddes beplantning langs brinkerne, men det sikres, at dette ikke vil få ne-
gative konsekvenser for områdets økologiske funktionalitet for arter af flager-
mus, eller at der tilvejebringes kompenserende tiltag i nærområdet se afsnit
10.2.6. Derved opnås et forslag, der sikrer både flagermusenes vilkår og det øn-
skede udtryk for brinkerne.
4.6.4 Busafsætningsplads ved Slotsgade og
Dronningensvej bagved Nyborg Slot
Alternativet, der er fravalgt, er busafsætning på Torvet. Etableringen af en bus-
afsætningsplads og handicapparkering sydvest for Kongefløjen medfører gener
for de omkringboende; hovedsageligt i weekender i sommermånederne, hvor
der forventes flere busser. Generne består hovedsageligt af støj fra busserne,
både ved kørsel og tomgang ved aflæsning.
Busaflæsningspladsen er placeret ud fra et ønske, om at skabe god tilgængelig-
hed til Nyborg Slot, også for dårligt gående. Det vil derfor kun være busser med
dårligt gående, der kommer til at benytte afsætningspladsen. Alternativet til af-
sætningspladsen ville være afsætning på Torvet.
Denne indgang er også tilgængelig for dårligt gående og kørestolsbrugere, og
fordelen ved den er, at de besøgende ledes af hovedindgangen til borganlægget,
over den nye bro.
Ulempen ved afsætning på torvet vil være, at turistbusserne skal igennem den
tætte middelalderby; enten via ruten Korsgade-Torvet-Stendamsgade-Nørre-
voldgade eller Nørrevoldgade-Stendamsgade-Torvet-Slotsgade-Gasværksvej-
38 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Dronningensvej. Herved vil endnu flere beboere opleve gener fra busserne. Des-
uden vil det betyde en visuel påvirkning, hvor busser vil skærme for ind- og ud-
kig til og fra Slotsholmen.
4.6.5 Vanskeligheder i vurderingen af alternativerne
I vurderingen af alternativer mht. vagttårn og ringmur kan det ikke fastslås,
hvilket alternativ, der giver den mindste påvirkning, samlet set. For begge alter-
nativer er der tale om en afvejning mellem hensynet til at skabe en fortolkning
af et borganlæg, der i sin natur er visuelt markant i området, hvilket er projek-
tets formål, og hensynet til ikke at ændre områdets visuelle fremtræden væ-
sentligt. Ud fra projektets formål er det foreslåede projekt fundet optimalt, idet
der lægges vægt på Nyborg Slots fremtræden som et borganlæg. I overvejel-
serne indgår også, at der ikke vil være væsentlige skyggevirkninger eller andre
direkte påvirkninger af naboer.
For busafsætningspladsen er der vanskeligheder i vurderingen af de reelle på-
virkninger af det stigende antal turistbusser. Det er nemlig uvist, hvor stor en
stigning i antallet, der vil blive tale om. Der er lavet en fremskrivning i antallet
af turistbusser efter genåbning af Nyborg Slot, men denne fremskrivninger er i
sin natur noget sikkert. Aktuelt er det valgt at etablere afsætning ved Slotsgade
og Dronningensvej bagved Nyborg Slot for dårligt gående, og denne vurdering
kan ad åre genoptages i Nyborg kommune forvaltning af byens trafik.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 39
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
5 Miljøvurderingsproces
5.1 Lovgivning
Miljøvurderingsloven1F
2
har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at
bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af
planer og programmer og ved tilladelse til projekter. Formålet med loven er så-
ledes, under inddragelse af offentligheden, at fremme en bæredygtig udvikling
ved, at der gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter,
som kan få væsentlig indvirkning på miljøet (Miljø- og Fødevareministeriet,
2018).
Loven implementerer EU’s VVM-direktiv om miljøvurdering af projekter og EU’s
direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på mil-
jøet i dansk lovgivning. I Miljøvurderingsloven er reglerne om miljøvurdering af
projekter skrevet sammen med reglerne om miljøvurdering af planer og pro-
grammer.
5.2 Myndighedsforhold og miljøvurderingsproces
Slots- og Kulturstyrelsen er en statslig organisation og samtidigt bygherre for
projektet. Da staten er bygherre, er Miljøstyrelsen myndighed for miljøvurderin-
gen.
Slots- og Kulturstyrelsen har vurderet, at projektet er af et sådant omfang, at
det skal undergå en miljøvurdering uden forudgående screening i henhold til §
19, stk. 4 i miljøvurderingsloven. Styrelsen har derfor anmodet Miljøstyrelsen
om, at projektet skulle miljøvurderes, uden forudgående screening. Miljøstyrel-
sen har imødekommet bygherres anmodning og iværksat miljøkonsekvensvur-
dering.
Processen vises i oversigt i Figur 5-1.
2
LBK nr. 4 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og program-
mer og af konkrete projekter (VVM)
40 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 5-1 Grafisk oversigt over faserne i miljøvurderingsprocessen med markering af,
om det er miljømyndigheden eller bygherre, der er ansvarlig.
Miljøstyrelsen / Slots- og Kulturstyrelsen eller kul-
turministeren (for anlægslov)
Slots- og Kulturstyrelsen
Offentlig høring
Trin 1 og 2 udgør tilsammen en offentlig høring (såkaldt 1. høringsfase), hvor
offentligheden er inviteret til at fremkomme med input og spørgsmål til den
kommende miljøvurdering. I den forbindelse er der afholdt borgermøde i Nyborg
2. oktober 2023. Høringssvarene indgår i Miljøstyrelsens videre styring af miljø-
vurderingsprocessen.
I trin 3 fremsætter Miljøstyrelsens en udtalelse om afgrænsning af miljøkonse-
kvensrapportens indhold og omfang. (Miljøstyrelsen, 2023b). I denne miljøkon-
6. GODKENDELSE VIA. ANLÆGSLOV
Behandling af høringssvar og efterfølgende godkendelse håndteres i
lovprocessen for anlægsloven.
5. OFFENTLIG HØRING
Udsendelse af ansøgning, miljøkonsekvensrapport og udkast til afgørelse i min.
8 ugers offentlig høring.
4. MILJØKONSEKVENSRAPPORT
Bygherre udarbejder miljøkonsekvensrapport og myndigheden vurderer
rapporten. (Denne rapport)
3. AFGRÆNSNINGSUDTALELSE
Myndigheden afgiver en udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapporten.
Relevante høringssvar inddrages med hensyn til indhold og metode af
miljøkonsekvensvurderingen.
2. FOROFFENTLIGHEDSFASEN
Høring i min. 2 uger af berørte myndigheder og offentligheden om afgrænsning
af miljøkonsekvensrapporten. Høringen er blevet gennemført i perioden 18.
september 2023 - 16. oktober 2023.
1. OFFENTLIGGØRELSE AF PROCESOPLYSNINGER
Myndigheden offentliggør tidligst muligt oplysninger om blandt andet, hvad
projektet indeholder, hvilke høringer, der gennemføres og hvem der kan
kontaktes. Oplysningerne er stillet til rådighed på Miljøstyrelsens hjemmeside.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 41
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
sekvensrapport beskrives projektet og de forventelige miljømæssige konsekven-
ser af at gennemføre det. I undersøgelsen indgår de forventelige virkninger af
projektets anlæg og drift, som Miljøstyrelsen i sin udtalelse har fundet det rele-
vant at få vurderet.
Slots- og Kulturstyrelsen står for et forslag til (denne) miljøkonsekvensrapporten
og sender den i høring hos berørte myndigheder og offentligheden (såkaldt 2.
offentlighedsfase). Efter behandlingen af de indkomne høringssvar, udarbejdes
en endelig miljøkonsekvensrapport fra Slots- og Kulturstyrelsen. Denne kan så
indgå i den videre proces, herunder i et forslag til anlægslov.
I forbindelse med lokalplanen for projektet har Nyborg Kommune allerede i
2016-2017 udarbejdet en miljøvurdering af sit forslag til lokalplan og kommune-
plantillæg for nybyggeri på Slotsholmen, jf. miljøvurderingslovens § 8 stk. 1.
Det betyder, at der samtidig med disse planforslag blev udarbejdet en rapport
med vurdering af lokalplanens forventelige miljøvirkninger. Derpå blev lokalpla-
nen blev vedtaget 5. april 2018. En række af de miljøvirkninger, der er forvente-
lige efter planen, vil gå igen som forventelige miljøvirkninger af selve projektet,
og indgår derfor efter genbesøg også i denne miljøvurdering. (Nyborg
Kommune, 2017), (Nyborg Kommune, 2018).
5.3 Grænseoverskridende virkninger
I 1997 tiltrådte Danmark ESPOO-konventionen, der fastlægger rammerne for
høring af nabolande, når større anlægsprojekter kan have en grænseoverskri-
dende effekt. Ifølge konventionen, skal alle berørte nabolande underrettes om
projekter som 'må antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på
tværs af landegrænser'. Dette gøres i form af en notifikation fra oprindelseslan-
det, og de berørte nabolande skal herefter tilkendegive, om de ønsker at blive
orienteret om udvalgte dele af den endelige vurdering af virkningerne på mil-
jøet.
Projektet er af så lokal karakter, at denne proces ikke er vurderet relevant at
udføre, da det ikke kan antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet
på tværs af landegrænser.
5.4 Første offentlighedsfase og afgrænsning
1. offentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning af miljø-
konsekvensrapporten blev afholdt i perioden 18. september til og med 16. okto-
ber 2023. I forbindelse med Miljøstyrelsens indkaldelse af idéer og forslag, er
der indkommet i alt 19 høringssvar, hvoraf 2 er fra berørte myndigheder. Disse
er behandlet af Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2023a).
I afgrænsningsudtalelsen er det vurderet, hvilke miljøpåvirkninger der er forven-
telige eller på anden måde relevante af få vurderet, ud fra miljøvurderingsloven,
miljøfaglig viden og indkomne bidrag fra høringsfasen. (Miljøstyrelsen, 2023b).
Følgende miljøforhold inddraget i miljøkonsekvensrapporten:
42 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
› Visuel påvirkning og kulturarv
› Befolkningen og menneskers sundhed
› Biodiversitet
› Overfladevand
› Grundvand
Den præcise afgrænsning af de ovenfor nævnte miljøemner fremgår af afgræns-
ningstabeller i fagafsnittene med samme overskrift (Kapitel 7-10).
Følgende emner vil på baggrund af afgrænsningen ikke indgå i miljøkonsekvens-
rapporten:
› Jord, luft og klima
› Materielle goder
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 43
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
6 Principper for vurderingen
Dette kapitel beskriver de overordnede principper og metoder, som benyttes i
udarbejdelsen af denne miljøkonsekvensvurdering. De mere specifikke metoder
for de enkelte miljøemner fremgår af de respektive faglige kapitler.
Formålet med miljøkonsekvensvurderingen er at:
› Identificere og vurdere mulige miljøpåvirkninger, inden udbygningen af Ny-
borg Slot besluttes/anlægges
› Beskrive valg og fravalg af alternativer
› Beskrive, hvordan projektet tilpasses, så væsentlige miljøpåvirkninger
mindskes eller undgås eller kompensere for de væsentlige miljøpåvirknin-
ger, der ikke kan undgås (såkaldte afværgeforanstaltninger).
› Informere interessenter og offentligheden om projektets miljøforhold
› I undersøgelsen indgår alle påvirkninger, det vil sige de direkte, indirekte,
afledte og kumulative effekter samt i forhold til den øvrige udvikling i og
omkring projektområdet. Miljøpåvirkningerne beskrives både i anlægs- og
driftsfasen.
6.1 Overordnet tilgang
Helt overordnet består vurderingen for et miljøemne i, at der først kortlægges
og beskrives de eksisterende forhold og hvordan udviklingen vil være hvis man
ikke gennemfører projektet, det såkaldte referencescenarie. Derpå vurderes og
beskrives ud fra miljøfaglig viden og kriterier, hvilke påvirkninger der er forven-
telige ved en gennemførelse af projektet. Forskellen mellem de eksisterende for-
hold – eller forventningerne til udviklingen hvis projektet ikke gennemføres –
sammenlignes med udviklingen hvis projektet gennemføres. Dette beskrives, og
der angives en påvirkningsgrad, som vist nedenfor.
Hvis det er relevant for at begrænse uønskede miljøvirkninger, anvises der mu-
lige projektændringer. Eller der anvises mulige afværgeforanstaltninger, der kan
anvendes sammen med projektet. Der gives en vurdering af virkningen for
disse. Og der vurderes igen, denne gang virkningen inden for det pågældende
miljøemme af projektet med disse foranstaltninger.
Den skala, der anvendes for graden af miljøpåvirkninger, er følgende:
› Ingen eller ubetydelig påvirkning: Det vurderes, at der ikke er nogen
påvirkning af miljøet eller påvirkningerne anses som så små, at der ikke
skal tages højde for disse ved gennemførelse af projektet.
Projekttilpasninger eller afværgeforanstaltninger er ikke relevante.
44 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
› Lille påvirkning: Der vurderes en påvirkning uden væsentlige konsekven-
ser, som vil være af lille omfang eller kortere varighed eller som vil berøre
et begrænset område (lokalt) uden særlige interesser.
Projekttilpasninger eller afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige.
› Moderat påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning med nogen kon-
sekvenser. Påvirkningen vurderes at være en påvirkning af længere varig-
hed eller som vil være af større omfang/berøre et større område med sær-
lige interesser.
Afværgeforanstaltninger eller projekttilpasninger overvejes.
› Væsentlig påvirkning: Der vurderes at være en irreversibel påvirkning i
hele projektets levetid, i et stort område eller med væsentlige interesser.
Det vil blive vurderet, om påvirkningen kan undgås ved at ændre projektet,
mindskes ved at gennemføre afværgeforanstaltninger, eller om der kan
kompenseres for påvirkningen.
Faktorer, der indgår i vurderingen af graden for miljøpåvirkning for miljøemne,
omfatter bl.a. den forventelige varighed af en påvirkning, sandsynlighed for
denne påvirkning, størrelsen af det påvirkede område og om der er tale om væ-
sentlige interesser. Påvirkningen vil blive beskrevet i tekst samt i muligt omfang
via illustrationer, kort mv. Fokus i miljøkonsekvensrapporten vil være på de væ-
sentligste påvirkninger.
For de miljøemner, hvor der vurderes at være en moderat eller væsentlig på-
virkning, vil det blive beskrevet, hvordan påvirkningen kan undgås, mindskes,
restaureres eller kompenseres ved at justere på projektet. Hvis dette ikke er
muligt, vil der blive gennemført afværgeforanstaltninger.
For afværgeforanstaltninger vil omfang og type blive beskrevet i overensstem-
melse med gældende vejledninger. Afværgeforanstaltningerne skal i videst mu-
ligt omfang begrænse de afledte negative, miljømæssige konsekvenser af pro-
jektet.
Ligeledes vil behovet for overvågning blive vurderet og beskrevet, hvis der er
tale om miljøpåvirkninger, som ikke kan vurderes på forhånd. Eller der er tale
om afværgeforanstaltninger, hvor det skal overvåges, om de i tilstrækkeligt om-
fang kompenserer for en negativ miljøpåvirkning. Som en del af overvågnings-
programmet vil det fremgå hvilke aktioner, der skal gennemføres, hvis overvåg-
ningen viser, at der er behov for yderligere tiltag.
6.2 Referencescenarie
Referencescenariet (også kaldet nul-alternativet) er den aktuelle miljøtilstand og
en beskrivelse af den sandsynlige udvikling for området, hvis projektet ikke gen-
nemføres. Det er den (fremtidige) tilstand, der benyttes som sammenlignings-
grundlag for at vurdere og beskrive, hvilke påvirkninger projektet forventeligt vil
kunne medføre.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 45
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
I denne miljøkonsekvensvurdering anvendes som udgangspunkt forskellen mel-
lem den situation, hvor projektet er realiseret i 2030, og den situation hvor for-
holdene, som de fremstod før nedrivnings- og renoveringsarbejderne, blev påbe-
gyndt i 2018, er fremskrevet til 2030.
Hvis projektet ikke realiseres, er den sandsynlige udvikling, at Nyborg Slot ikke
gennemgår et større om- og nybygningsarbejde, men fortsætter ved den nuvæ-
rende drift. Der tages dog samtidig udgangspunkt i, at de gamle kassernebyg-
ninger nu er nedrevet, ligesom de forskellige restaureringsarbejder vil færdiggø-
res.
Nulalternativet indebærer desuden, at Nyborg Kommune må opgive ambitionen
om at blive optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og nedjustere sin satsning på
kulturarven. Besøgstallet vil være lavere og tage udgangspunkt i niveauet fra
2018, før påbegyndelse af nedrivning og renovering, hvor besøgstallet var 20-
30.000 pr. år.
Ved nul-alternativet vil flere af de i rapporten beskrevne påvirkninger undgås,
herunder påvirkningen af flora og fauna på Slotsholmen (flagermusene på slottet
vil dog alligevel skulle udsluses for at gennemføre en renovering), påvirkningen
som følge af stigningen i antallet af turistbusser, påvirkningen af Slotssøen som
følge af brinkopretning, mange af generne, der følger af anlægsfasen og be-
grænsningerne for færden på Slotsholmen.
En del af stigningen i trafikken i byen vil udeblive, hvis projektet ikke gennemfø-
res. Men en stor del af den forventelige trafikstigning i Nyborg tilskrives ikke
projektet men den generelle trafikudvikling.
Ved nul-alternativet udebliver også en række ønskede virkninger af slotsprojek-
tet. Her kan nævnes den visuelle påvirkning af hele området omkring Slotssøen,
et museum, til formidling af byens og slottets historiske betydning og funktion,
og det løft at kulturarven, arkitektonisk arv og arkæologisk formidling, som ind-
går i formålet med projektet.
Andre virkninger, der udebliver eller formindskes, vil være en stigning i turisme
og i antallet af besøgende til Nyborg Slot og by, samt en række såkaldte socio-
økonomiske gevinster i form af øget lokal omsætning i detailhandlen og service-
sektoren, mv.
6.3 Andre planer og projekter
Hvis flere projekter foregår i samme område på samme tid, er det relevant at
vurdere deres samlede effekt på miljøet. Det kaldes også den kumulative effekt.
Den samlede effekt af flere projekters påvirkninger kan være væsentlig, selvom
påvirkningen fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det.
46 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
For at kunne vurdere, om der er kumulative virkninger som kan forstærke kon-
sekvenserne fra projektet på miljøet, er der screenet for andre planer og projek-
ter i området og overvejet eventuelle kumulative virkninger for de enkelte miljø-
emner.
Inden for, eller i nærheden af, projektområdet er der fundet disse planer og pro-
jekter, der er fundet relevante i relation til kumulative virkninger:
› Udarbejdelsen af lokalplan Nr. 282, Torvet og Biblioteksholmen, har forløbet
sideløbende med lokalplanen for nybyggeriet på Slotsholmen (Lokalplan Nr.
281). Den udførte renovering af Torvet er sket sideløbende med restaure-
ringsarbejderne og nedrivningen af to bygninger på Slotsholmen, der er
medtaget i denne rapport som en del af det samlede projekt. Der har derfor
været et overlap af støj- og trafikgener fra de allerede udførte anlægsarbej-
der.
› Kommunen planlægger i et separat projekt at hæve vandstanden i Slots-
søen med op til 25 cm, idet vandstanden i denne, særligt imellem Biblio-
teksholmen og Torvet, er lav og i nogle år helt udtørrer. Projektforslaget er
designet, også med dette i tankerne, og det indgår blandt andet af de plan-
lagte ændringer af brinkhold, hvor både nuværende og fremtidig forventelig
vandstand kan ses på de figurer, der vedrører brinkforholdene.
› Kommunens trafikale og parkeringsmæssige planlægning af nærområderne
til Nyborg Slot, herunder f.eks. Torvet og Eksercerpladsen, er foregået side-
løbende med planlægningen af arbejderne for Nyborg Slot, hvorfor der i
miljøvurderingen af lokalplanen indgår vurderinger i forhold til antal og ka-
pacitet, som gengives og om nødvendigt uddybes i denne rapport.
› I figurer og beskrivelser i Nyborg Kommunes miljøvurdering af lokalplan
281 fremgår der vurderinger for en udvidelse af voldanlægget langs med
Slotsgade vest for Nyborg Slot (se Figur 6-1), men inden for projektområ-
det (afsætningspladsen). Dette er ikke en del af dette projekt og der er ikke
på nuværende tidspunkt konkrete planer fra SLKS eller kommunen om at
realisere denne del af lokalplanens bestemmelser. Udvidelsen er alene mu-
liggjort i planen. Emnet vurderes derfor ikke nærmere i denne miljøkonse-
kvensrapport, omend der anvendes figurer hvorigennem denne udvidelse er
skitseret.
› Som beskrevet i afsnit 4.2 (afsætningsplads for busser) etableres der P-
plads for handicappede samt afsætningsareal for busser med gangbesvæ-
rede og handicappede gæster til Slottet, på et areal i Slotsgade ved volden
vest for Slottet. Denne ændring af trafikforholdene er affødt af slotsprojek-
tet, men projektet er ikke afhængigt af ændringen foretages. Ændringen
anses derfor som et kumulativt element der sideløbende med projektet fo-
retages af Nyborg Kommune.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 47
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 6-1 Skitseret udvidelse af jordvolden som den fremgår af figur 14 i miljørappor-
ten for lokalplan 281.
6.4 Manglende viden
Det er lovpligtigt at beskrive i miljøkonsekvensvurderingen, om der er områder,
hvor der mangler viden, og om sådanne mangler kan have betydning for vurde-
ringer og konklusioner. De identificerede mangler er sammenfattet i nedenstå-
ende.
I forbindelse med det fremsatte projektforslag og miljøforholdene vurderes det
generelt at vidensgrundlaget er omfattende og tilstrækkeligt. Dog er videns-
grundlaget vedrørende miljøtilstanden af vandløbet, der delvist løber igennem
Slotssøen noget mangelfuldt. Der er ikke tilstrækkeligt med data for hele vand-
løbsstrækningen, men i stedet er estimeret tilstand ud fra de vandområder der
er beliggende længere opstrøms i forhold til projektområdet. Dette giver en vis
usikkerhed, og for at kompensere for denne er der i løsningen for udledning af
overfladevand til vandløbet er indarbejdet en vis overkapacitet. Jf. nærmere ka-
pitel 11.
I forhold til kortlægning og vurdering af øvrige miljøemner vurderes der ikke at
være mangler, der har betydning for konklusionerne.
48 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
7 Planforhold
I dette kapitel beskrives overordnede planforhold, der berøres direkte af projek-
tet. Desuden beskrives projektet i sammenhæng med fremtidige planforhold.
Mere specifikke planforhold, der hører til de enkelte miljøemner, er behandlet i
de relevante fagkapitler.
Det bemærkes indledningsvist, at det forventes, at reglerne om kommune- og
lokalplaner i lov om planlægning, ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet. Hensynene bag planbestemmelserne forventes at blive vareta-
ges af kulturministeren ved gennemførelsen af anlægsprojektet.
Relevante planforhold på nationalt niveau omfatter planlovens regler for de kyst-
nære dele af byzonerne. Projektområdet er ikke omfattet af landsplandirektiver.
Relevante planforhold på kommunalt niveau omfatter Kommuneplan 2021 -
Grønne rammer for udvikling af byer og lokalsamfund samt Lokalplan nr. 281 -
Slotsholmen, Nyborg Slot.
Endelig er projektområdet omfattet af EU's Vandrammedirektiv. Vandrammedi-
rektivet er implementeret i dansk lovgivning i lov om vandplanlægning (LBK nr.
126 af 26/01/2017) og udmøntes via vandområdeplanerne.
7.1 Zonestatus og kystnærhedszonen
Hele projektområdet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen.
Kommunalbestyrelsen skal2F
3
ved ny planlægningen for de kystnære dele af byzo-
nerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med
henblik på:
› at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,
› at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til na-
turinteresser på de omgivende arealer,
› at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og
› at offentligheden sikres adgang til kysten.
Denne vurdering er fortaget i forbindelse med lokalplanlægning af Nyborg Slot
jf. 7.2.
7.2 Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Nyborg Slot
Lokalplanområdet er sammenfaldende med projektområdet.
3
Jf. planloven § 11 f stk. 4
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 49
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Lokalplaner beskriver med udgangspunkt i kommuneplanrammerne en mere de-
taljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen.
Lokalplanen styrer den fremtidige udvikling i et område og giver borgerne og by-
rådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægnin-
gen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan
arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes
inden for det område, som en lokalplan dækker.
Nyborg Kommune vedtog den 5. april 2018 Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Ny-
borg Slot. Se Figur 7-1.
Figur 7-1 Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Nyborg Slot. Plandata.dk
Det er lokalplanens formål
› at give mulighed for nybyggeri på Slotsholmen, herunder et tårn,
› at give mulighed for et fire-fløjet anlæg,
› at sikre tilgængelighed og adgang til et af de vigtigste kulturarvsmonumen-
ter fra Danmarks middelalder og renæssance,
› at sikre, at Slotsholmen fortsat er en sammenhængende del af byens
grønne og rekreative struktur,
50 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
› at fastholde de væsentligste stiforbindelser og adgang til området.
Der er i lokalplanen redegjort for påvirkning af kystlandsskabet efter planlovens
regler herom. Af lokalplan fremgår det, at topografien og byområdet imellem ky-
sten og lokalplanområdet bevirker, at byggeri med de højder, der er fastsat i lo-
kalplanen, vil medføre en uvæsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet.
(Nyborg Kommune, 2018)
Forslaget til lokalplan var ikke i overensstemmelse med kommuneplanens ram-
mebestemmelser vedrørende områdets anvendelse og muligheder for bebyg-
gelse i området, samt bygningshøjder. Derfor blev forslag til kommuneplantillæg
nr. 1 fremlagt sideløbende med lokalplansforslaget. Kommuneplantillægget er
efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan 2021.
7.2.1 Fremtidige forhold
Projektforslaget kan, efter udtalelse fra Nyborg Kommune, rummes inden for lo-
kalplanens bestemmelser og kræver derfor ikke ny lokalplanlægning.
Dele af projektområdet er omfattet af kommuneplanens udpegning af Grønt
Danmarkskort og lavbundsarealer, og hele projektområdet er udpeget som vær-
difuldt kulturmiljø og kulturhistorisk bevaringsværdig. Disse planforhold er be-
handlet i de relevante fagkapitler.
7.3 Vandrammedirektiv
EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og
søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i
alle EU-lande.
Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for
den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for
overvågning af vandmiljøet.
Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i lov om vandplan-
lægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017) og udmøntes via de gældende vandområ-
deplaner for perioden 2021-2027, samt en række bekendtgørelser.
7.3.1 Fremtidige forhold
Projektet skal kunne leve op til de regler som er fastsat i vandområdeplanerne,
på baggrund af de fastsatte rammer i vandrammedirektivet. Projektet og even-
tuelle nødvendige tilpasninger behandles derfor i kapitel 11 om overfladevand.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 51
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
8 Visuel påvirkning og kulturarv
8.1 Visuel påvirkning
8.1.1 Lovgrundlag
Det væsentligste lovgrundlag er:
› Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 1392 af 04/10/2022
› Planloven LBK nr. 1157 af 01/07/2020
Der er ingen lovgivning, der direkte regulerer landskabelige og visuelle forhold.
Men planloven fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
sikring af landskabelige bevaringsværdier. Der er ingen landskabsudpegninger i,
eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Nærmeste landskabsudpegning
indgår dog i vurderingerne i denne rapport.
Desuden indgår der i Naturbeskyttelsesloven kapitel 2 visuelle hensyn vedrø-
rende beskyttelseslinjer. Åbeskyttelseslinje3F
4
og fortidsmindebeskyttelseslinjen4F
5
behandles derfor i dette kapitel.
Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi
som landskabselementer, herunder at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsmin-
derne. Beskyttelseszonen forløber 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse.
For at sikre søer og åer, som værdifulde landskabselementer og som levesteder
for dyre- og planteliv, er der i naturbeskyttelsesloven en sø- eller åbeskyttelses-
linje på 150 m fra visse søer og vandløb.
8.1.2 Metode
Vurderinger i dette kapitel er en overordnet beskrivelse af projektets visuelle på-
virkninger.
Forud for udarbejdelsen af visualiseringerne, er der foretaget en vurdering af,
hvilke områder, der er relevante og repræsentative til at illustrere projektets vi-
suelle påvirkning. Der er taget udgangspunkt i steder, hvor projektet kan ses,
hvor der er offentlig adgang og færdes mange mennesker samt områder, hvor
den visuelle påvirkning vurderes at være størst.
Visualiseringerne viser den maksimale størrelse på projektet med, lysegrå volu-
miner, der ligner lyse kasser. De grå voluminer træder tydeligt frem fra bag-
grunden på de fotos, som danner grundlag for visualiseringerne, så påvirkning
kan vurderes. De 4 visualiseringer i dette afsnit viser ikke hvordan udvidelsen af
4
Naturbeskyttelsesloven § 18
5
Naturbeskyttelsesloven § 16
52 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
vagttårnet, den nye ringmur og den nye udstillingsfløj konkret kommer til at se
ud. Her henvises der i stedet til projektbeskrivelsen (afsnit 4.2).
Fotos og visualiseringer
Fotos til visualiseringerne er taget med et digitalt spejlreflekskamera på stativ.
Fotos fra visualiseringspunkterne er taget med en brændvidde på 24 mm
(35mm film equivalent), dvs. vidvinkel, da fotopunkterne ligger tæt på projekt-
området og da sammenhæng med den omkringliggende by er vigtig. Fotos er
taget i en kamerahøjde på ca. 160 cm over terræn.
Spejlreflekskamera og placerede matchpunkter for hvert visualiseringspunkt er
indmålt med RTK-GPS (præcisions GPS). Visualiseringerne er foretaget som fo-
tomatch. Fotos og visualisering fra 3D-modellen er matchet ved at anvende den
indmålte position af spejlrefleks kamera som udsigtspunkt i 3D-modellen, og ud-
sigten er matchet med matchpunkter, der både kan ses i 3Dmodellen som ind-
målte GPS-punkter og i billederne. Match er herudover verificeret med en detal-
jeret DSM-model (Digital overflademodel), hvor man specielt kan se alle tage og
terræn. Visualiseringerne er udført i Autodesk 3DS Max og postproduktion er la-
vet i Adobe Photoshop.
Visualiseringerne er udarbejdet på baggrund af en 3D-model af projektet.
Afgrænsning
Dette afsnit angiver den afgrænsning af miljøemnet og behovet for vurderings-
metoder, som er angivet i Miljøstyrelsens afgrænsningsnotat.
Tabel 8-1 Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
8.1.3 Dokumentationsgrundlag
Der er anvendt følgende kilder.
› Kommuneplan 2021 for Nyborg Kommune
› Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade
› Danmarks Miljøportal
Aktivitet / projektelement Påvirkning af omgivelserne Datagrundlag
Ændret udseende og ud-
sigt / udsyn
Projektet vil visuelt ændre
landskab og bymiljø i, på,
og i tilknytning til Slotshol-
men, inkl. indblik til Slots-
holmen og udsynet fra ste-
det.
Vurderingen sker ud fra
den gennemførte miljø-
vurdering af lokalplanen
og det aktuelle, bearbej-
dede projekt, der er min-
dre massivt og mindre
vidtgående end i lokalpla-
nen.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 53
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
› Feltbesigtigelse
› Projektforslaget med illustrationer af de fremtidige bygninger. Disse illustra-
tionerne er ikke målfaste og er ikke udarbejdet med fotomatch
› Visualiseringer
Eksisterende visuelle forhold
Slottet har fra midten af 1800-tallet frem til 2017 fremstået som en samling af
fire bygninger, der omkranser en slotsplads. I forbindelse med de arkæologiske
undersøgelser er de to garnisionsbygninger revet ned, og græsplænen samt de
hække, der illuderede borgens fløje, er fjernet og erstattet af en grus flade.
Den historiske Kongefløj er fra alle vinkler slottets mest markante element. Fra
vest ses kun Kongefløjen. Det er derfor, når slottet ses fra vest, at det står
stærkest. Se Figur 8-1.
Figur 8-1 Kongefløjen set fra vest, Slotsgade ses til højre i billede. Foto COWI.
Set fra Torvet (fra øst) har Vagttårnet også en markant placering. I dag er det
ikke tydeligt, at det har været et tårn. Det fremstår som en bygning med tag.
Når slottet ses fra øst, spiller den fredede biblioteksbygning fra 1939 en central
rolle med sin nærhed til Nyborg Slot.
Fra nord fremstår Kongefløjen som en markant bygning og det runde nordtårn
på Kongefløjen kan ses i sin helhed. Vagttårnet ses i baggrunden og sammen-
hængen til Kongefløjen kan ikke aflæses tydeligt. Indkigget forstyrres af be-
plantningen langs den nordlige brink. Se Figur 8-3.
Fra syd, dvs. fra Slotsgade er Kongefløjen markant i bybilledet, mens den øvrige
del af Nyborg Slot falder i med den bymæssige bebyggelse langs Slotsgade. Ind-
kigget forstyrres af beplantningen langs den nordlige brink. Overgangen fra by
til slot er derfor i dag uklar. Se Figur 8-4.
54 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Fra Slotsholmen er der i dag udsigt over Slotssøen mod nord og Torvet mod øst.
Figur 8-2 Nyborg by set fra midt på Slotsholmen mod nord. Foto COWI.
Nyborg Slot, byen og fæstningsanlægget kobles sammen af vandet, der omslut-
ter og gennemløber den ældre bykerne. Voldsystemet i det centrale Nyborg ud-
gør et markant og karakteristisk bylandskab med Slotsholmen som fokuspunkt.
Vandet kommer fra Vindinge Å, der via en kunstig kanal fra begyndelsen af
1200-tallet ledes til Hjulby Sø og Ladegårdsåen i ådalen vest for Nyborg, og der-
fra til det bearbejdede fæstningsanlæg med bastioner og voldgrave omkring Ny-
borg Slot, den ældre del af Nyborg by og frem til udløbet i Nyborg Fjord. Det
samlede forløb udgør et unikt træk med store landskabelige, kulturhistoriske og
arkitektoniske kvaliteter.
Brinken rundt om Nyborg Slot fremstår tilgroet og med en upræcis afslutning
ned mod voldgraven, se Figur 10-3. Der er to store træer på den nordlige brink
og et på den østlige brink, syd for Vagttårnet.
Frem til 2017 var der er en offentlig sti langs voldgraven. Denne sti blev nedlagt
i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser i 2017 – 2019. Først pr. 1. ja-
nuar 2024 er der igen adgang på Slotsholmen.
I forhold til Nyborg Slots visuelle fremtræden, er der i forbindelse med miljøvur-
deringen af lokalplanen foretaget volumenstudier af projektet set fra Vesterhav-
nen og fra Storebæltsvej ved til- og frakørsel til motorvej E20. Slottet er i dag
ikke synligt herfra og kun det fremtidige forhøjede vagttårn vil netop kunne
anes. Se Figur 8-3 og Figur 8-4.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 55
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 8-3 Volumenstudie, kig fra Vesterhavnen. Det forhøjede Vagttårn kan netop
anes fra kysten. Den murede version vil dog i høj grad falde i et med lejlig-
hedsbygningerne i tegl, der ligger langs Strandvejen mod havnen i Nyborg.
Forhøjelsen vil således ikke medføre en væsentlig påvirkning af Nyborgs
’skyline’ set fra kysten. Kilde: miljøvurdering af lokalplan nr. 281.
Figur 8-4 Volumenstudie, kig fra Storebæltsvej ved til- og frakørsel til motorvej E20.
Nyborgs ’skyline’ domineres i dag af Vor Frue kirkes tårn og spir, skorstenen
til det gamle gasværk og pylonerne ved motorvejen. Denne visualisering vi-
ser det forhøjede Vagttårns indvirkning på Nyborgs ’skyline’ set fra broen
over motorvejen. Det forhøjede tårn kan netop anes. Tårnet falder dog i høj
grad i et med byens tage. Kilde: miljøvurdering af lokalplan nr. 281.
Udpegninger og beskyttelser
Projektområdet ligger inden for åbeskyttelseslinjen og fortidsbeskyttelseslinjerne
omkring Nyborg Slot. Begge beskyttelseslinjer stiller krav om, at der tages visu-
elle hensyn som en del af beskyttelsen.
Der er ikke, inden for projektområdet, udpegninger til større sammenhængende
landskaber, bevaringsværdige landskaber, geologiske bevaringsværdier, beskyt-
tede sten- og jorddiger eller andre beskyttelseslinjer end angivet ovenfor.
56 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Nærmeste udpegning af bevaringsværdige landskaber findes ca. 900 meter mod
vest i form af et større sammenhængende landskabsområde, som det ses af Fi-
gur 8-5.
Af retningslinjerne for bevaringsværdige landskaber fremgår det, at større byg-
gerier og anlæg uden for de bevaringsværdige landskaber ikke må forringe de
visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de bevaringsværdige landskaber.
Figur 8-5 Projektområdet for Nyborg Slot og nærmeste bevaringsværdige landskab.
8.1.4 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Visuelle forhold
I anlægsfasen vil de visuelle konsekvenser bestå af synlige anlægsarbejder, der
visuelt vil indvirke på de nærmeste omgivelser, herunder Biblioteksholmen og
Torvet foran Nyborg Rådhus.
Inden for projektområdet anvendes arealer til midlertidige byggepladsarealer,
adgangsveje samt oplag af byggematerialer og overskudsjord. Området vil være
præget af mobilkraner, stilladser, store maskiner og tung trafik.
Af hensyn til sikkerheden bliver der opstillet byggepladshegn omkring arbejds-
arealerne.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 57
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
De eksisterende bygningers fysiske fremtræden vil være påvirket i form af stil-
ladser mv. i anlægsfasen.
I anlægsfasen vil der ligeledes ske anlægsarbejder mellem bygningerne og vold-
graven i forbindelse med regulering af terrænet, herunder brinken og rydning af
den lave beplantning.
De tre store træer, der står på Slotsholmen bevares og påvirkes ikke i anlægsfa-
sen.
Nyborg Slot vil derfor ikke have den samme visuelle betydning i bymiljøet under
anlægsfasen som ellers. Projektområdet vil komme til at fremstå som en bygge-
plads, og da anlægsfasen regnes med at være 2,5 år lang, vurderes påvirknin-
gen at være moderat. Dette er begrundet i anlægsfasens midlertidighed.
Hele projektområdet er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinje. I anlægsfasen
vil både indsyn til og udsyn fra fortidsmindet være enten forhindret eller skæm-
met af byggehegn, stilladser og lignende.
Hele projektområdet er omfattet af en åbeskyttelseslinje. I anlægsfasen vil der
ske permanente terrænændringer og rydning af beplantning. I medfør af an-
lægsloven forventes projektet ikke at kræve dispensation fra naturbeskyttelses-
lovens bygge- og beskyttelseslinjer.
8.1.5 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Der er udarbejdet visualiseringer fra fire standpunkter. Se Figur 8-6 og de føl-
gende figurer.
Det visuelle udtryk af Nyborg Slot set fra vest vil ikke ændres væsentligt, da der
på denne side ikke sker udvendige ændringer af Kongefløjen.
58 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 8-6 Fotostandpunkter med synsvinkel
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 59
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Fotostandpunkt nr. 1
Figur 8-7 Nyborg Slot 2023 set fra Torvet. Biblioteket er den lave røde bygning til ven-
stre. Foto COWI.
Figur 8-8 Visualisering af projektforslaget. Illustration af Nyborg Slot set fra Torvet.
COWI.
Set fra Torvet, dvs. fra øst, vil forhøjelsen af Vagttårnet få en central betydning
for Slotsholmens nye visuelle udtryk. Vagttårnets højde forøges til cirka 18 me-
ter over terræn og ændrer det visuelle indtryk betydeligt. Det er nu blevet til et
markant vagttårn.
60 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Set fra kysten vil det forhøjede tårn imidlertid ikke påvirke Nyborgs profil, eller
’skyline’, markant. Set fra kysten vil tårnet kun lige kunne anes blandt Nyborgs
tage. Ingen beboelsesbygninger vil mærke skygge eller lignende gener fra tår-
nets skyggekastning. (Nyborg Kommune, 2018)
Ringmuren og den nye udstillingsfløj vil begrænse indblikket fra Torvet til Kon-
gefløjen. Den sydlige ringmurs lavere højde betyder, at der stadig vil være af-
grænsede kig fra Torvet til Kongefløjen. Se Figur 8-8.
Samlet set vil Slotsholmen dog få et mere lukket, borglignende udtryk i overens-
stemmelse med projektets formål. Ringmuren bevirker, at udsynet fra Slotsgår-
den, til den omkringliggende by og Slotssøen, begrænses. Ringmurens udform-
ning med opholdslommer og udsigtsplatforme bevirker imidlertid, at der gives
mulighed for hævede udsigtspunkter, hvorfra udsynet må forventes at forbedres
i forhold til i dag. Det forhøjede Vagttårn giver en helt ny mulighed for kig over
Nyborgs tage og til Storebælt. Fra udsigtsplatformen på toppen af tårnet vil man
kunne overskue middelalderbyens struktur med omgivende voldgrav, gader, mv.
Sammenspillet med den fredede biblioteksbygning bevares med et materiale-
valg, hvor det nye projekt refererer til biblioteket.
Reguleringen af beplantningen på den østlige brink vil betyde et forbedret ind-
blik til slottet. Reguleringen vil betyde en erstatning af det bløde, organiske ud-
tryk, Slotsholmen i dag besidder, med et ”stramt”, og reguleret terræn udtryk,
der kan illustrere Slotsholmens historiske karakter af en fæstning.
Reguleringen af beplantningen på Slotsholmen vil ændre Slotsholmens visuelle
udtryk fra flere vinkler. Målet er her et uhindret indblik til Nyborg Slot. Regule-
ringen vil bestå i en betydelig oprydning i beplantningen langs brinken og beva-
relsen af få solitære træer. Reguleringen af beplantningen vil skabe et samspil
mellem det kantede borg-udtryk, der dannes af Kongefløjen, den nye udstillings-
fløj og ringmuren og den afrettede brink. Også dette vil være en væsentlig æn-
dring af Slotsholmens nuværende visuelle udtryk.
Projektet ændrer ikke på landskabstrækket fra Vindinge Å og frem til Nyborg
Slot.
Fotostandpunkt nr. 2
Dette fotostandpunkt ligger syd for Nyborg Slot på Slotsgade.
Den sydlige gule garnisonsbygning erstattes med en ny ringmur i røde teglsten.
Derfor vil det tidligere bymæssige udtryk blive afløst af et skarpere borgudtryk,
når slottet ses fra syd. Den sydlige ringmur vil være en del lavere end Kongeflø-
jen. Ringmuren vil være adskilt fra den historiske Kongefløj med en portåbning.
I dag kan man fra syd se gennem slotsgården. Når ringmuren er bygget, vil
slotsgården være både fysisk og visuelt lukket. Det vil ændre den åbne udsigt på
tværs af Slotsgården til den nordlige bred af Slotssøen væsentligt. I stedet vil
den nye udstillingsfløj være synlig.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 61
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Det eksisterende vagttårn, som ligger modsat Kongefløjen, ombygges så det bli-
ver 18 meter højt. Det vil ændre tårnets højde og bygningen vil fra syd markere
sig som et solidt tårn.
Figur 8-9 Nyborg Slot set fra syd - Slotsgade 2023. COWI.
Figur 8-10 Visualisering af projektforslaget, Nyborg Slot set fra syd - Slotsgade. COWI
62 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Fotostandpunkt nr. 3
Set fra nord vil Nyborg Slot i højere grad fremstå som et borganlæg. Her er det
imidlertid den nye udstillingsfløj og ringmur, der i samspil med Kongefløjens
nordtårn afgrænser anlægget mod Slotssøen.
Figur 8-11 Nyborg Slot set fra nord på stien mellem Blegdamsgade og Slotsgade.
COWI.
Figur 8-12 Visualisering af projektforslaget, Nyborg Slot set fra nord. Kongefløje til
højre i billedet er forbundet med den nye udstillingsfløj med en stålbro.
COWI
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 63
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Fotostandpunkter nr. 4
Foto er taget fra nordøst ved grønningen nord for broen fra Stendamsvej til Ny-
borg Slot.
Figur 8-13 Illustration af Nyborg Slot set fra Stendamsgade. COWI.
Figur 8-14 Visualisering af projektforslaget. Illustration af Nyborg Slot set fra Sten-
damsgade. COWI.
Set fra nord vil projektet have et væsentligt ændret udtryk. Det nye vagttårn vil
knejse over byen, borgen og vandet, mens den nye udstillingsfløj vil have karak-
ter af mur, som lukker borgen.
64 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Både rejsningen af vagttårnet og etablering af udstillingsfløjen vil få Nyborg Slot
til at fremstå som et egentligt borganlæg. Også set fra nord ændrer anlægget
karakter fra at være visuelt åbent til en lukket borg. Tårnet og fløjen vil træde
tydeligt frem, mens Kongefløjen er mere i baggrunden, når projektet ses fra
nord. Her vil reguleringen af brinken og beplantningen ligeledes indramme og
fremhæve Nyborgs Slots karakter af borganlæg.
Samlet vurderes det, at projektets ændring af de visuelle forhold vil være væ-
sentlig og i overensstemmelse med projektets formål.
Udpegninger og volumenstudier
Som beskrevet i afsnit 8.1.3 er der for miljøvurderingen af lokalplanen foretaget
volumenstudier af slotsprojektets visuelle fremtræden set fra Vesterhavnen og
fra Storebæltsvej ved til- og frakørsel til motorvej E20. Se Figur 8-3 og Figur
8-4. Volumenstudierne viser, at kun den øverste del af det forhøjede vagttårn
netop vil være synligt, men at det i høj grad vil falde i et med byens tage.
Volumenstudiet er baseret på en gammel version af projektforslaget, hvor ud-
bygningen af Nyborg Slot visuel har en anden fremtræden end ved det nuvæ-
rende projektforslag. Højden af projektets tilbygninger er dog ikke ændret, hvor-
for det vurderes, at volumenstudiet fortsat er repræsentativt. Der vil derfor ikke
være en væsentlig visuel ændring af byens ”skyline” fra havnen eller motorvejs-
frakørslen.
Set i forhold til det bevaringsværdige landskab 900 meter vest for Nyborg Slot,
er der foretaget en streetview-gennemgang fra alle veje i og nær ved det beva-
ringsværdige landskab, hvor der fra intet punkt i dag er udsigt til slottet. Udsy-
net er i dag skærmet af Nyborg Statsfængsel ved Ladegårdsvej, samt af træerne
langs Ådalen omkring Ladegårds Å. Dronningens Bastion, der ligger i forbindelse
med Nyborg Slot, skærmer ligeledes i høj grad udsigten til slottet set fra vest.
Samlet vurderes det derfor, at projektets ændring ikke vil forringe de visuelle og
oplevelsesmæssige værdier i det bevaringsværdige landskab.
8.1.6 Kumulative påvirkninger
Der er ikke identificeret kumulative forhold.
8.1.7 Afværgeforanstaltninger
Som beskrevet, er der i design af projektforslaget indgået mange afvejninger
vedr. fortidsmindets fremtoning, indblik og udsyn samt andre visuelle forhold.
Det er hensigten med projektet at Nyborg Slot, efter endt etablering af de nye
bygninger, skal fremstå markant og synligt i bylandskabet. Forståelsen af an-
læggets oprindelige formål og sammenhæng med by og landskab styrkes.
Der indarbejdes ikke yderligere projektjusteringer eller afværgeforanstaltninger i
forhold til påvirkningen af de visuelle forhold.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 65
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
8.1.8 Konklusion
Både nybyggeri og brinkregulering på den nordlige del af Slotsholmen medfører
væsentlige påvirkninger af de visuelle forhold, lokalt på og omkring Slotshol-
men. Ændringen vurderes at understøtte projektets formål, at fremhæve Slots-
holmen som et borg- og fæstningsanlæg for bedre at formidle Nyborg Slots og
områdets historie.
De visuelle og oplevelsesmæssige værdier i det nærmeste bevaringsværdige
landskab vurderes ikke at blive forringet, og projektet vil ikke ændre i Nyborg
bys skyline set fra havnen eller fra motorvejsafkørslen.
Samlet set vurderes projektforslaget at give en væsentlig visuel påvirkning af
slottet og hele lokalområdet, der kan bidrage til varigt at understøtte og videre-
udvikle fortællingen om Nyborg Slot, voldanlægget og forholdet til byen.
8.2 Kulturarv
Dette kapitel behandler kortlægning og vurdering af projektforslagets mulige
virkninger på fortidsminder, arkæologiske interesser, fredede bygninger, kultur-
miljøer og kulturhistoriske bevaringsværdier.
8.2.1 Lovgrundlag
Slottet er i dag Skandinaviens ældste bevarede kongeborg, og slottet og dets
omgivelser rummer store kulturarvsværdier. Slottet, omgivende fæstningsarea-
ler, Nyborg bymidte, mv. er derfor omfattet af flere forskellige love og bestem-
melser, herunder:
› Museumsloven LBK nr. 358 af 08/04/2014
› Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 1392 af 04/10/2022
› Planloven LBK nr. 1157 af 01/07/2020
› Bygningsfredningsloven LBK nr. 219 af 06/03/2018
Det forventes, at der i medfør af anlægsloven vil skulle fraviges en række be-
stemmelser i de ovenfor nævnte love, og at hensynene bag de fravegne bestem-
melser i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet vil skulle varetages
af kulturministeren.
8.2.2 Metode
Projektområdets kulturhistoriske interesser er identificeret og beskrevet, og pro-
jektforslagets mulige påvirkninger er vurderet ud fra kulturhistoriske værdier,
lovgivningens regler for de forskellige beskyttelsesinteresser, mv. I vurderingen
af påvirkningens væsentlighed lægges der bl.a. vægt på, hvorvidt de pågæl-
dende typer af aktiviteter under normale omstændigheder ville fordre dispensa-
tioner efter lovgivningen, jf. ovenfor.
66 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
8.2.3 Afgrænsning
Tabel 8-2 Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
8.2.4 Dokumentationsgrundlag
Til brug for kortlægningen af arkæologi og kulturarv er der anvendt oplysninger
fra:
› Danmarks Arealinformation miljøportalen
› Kommuneplan 2021 for Nyborg Kommune
› Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade
› Fund og fortidsminder - kulturarv.dk
› Fredede og bevaringsværdige bygninger - kulturarv.dk
› Arkæologi Sydfyn - Beretning for sonderende arkæologisk undersøgelse på
Nyborg Slot. (Østfyns Museer, 2022) – Der er lavet mange beretninger,
hvor denne er den sidste og mest omfattende.
› Fredningsværdier - Nyborg Slot, Nyborg Kommune. (Slots- og
Kulturstyrelsen, 2016).
› Nyborg Fæstning – Middelalder & Renæssance (Sørensen, 2019).
Aktivitet
/ projektelement
Påvirkning af omgivelserne Datagrundlag
Projektet vil i anlægsfasen
omfatte byggeri på og ved
fortidsminder
Påvirkning af fortidsmindet
samt skjulte fortidsminder
Påvirkning af fredede byg-
ninger
Kulturarv.dk
FBB
Fredningsbeskrivelse,
2016
Samt eksisterende data og
beskrivelse af tidligere ar-
kæologiske undersøgel-
ser/udgravninger
Projektet vil i driftsfasen
betyde ændret færdsel
på/ved og brug af fortids-
minderne
Øget og ændret færdsel i
og omkring fortidsmindet
Estimat af kommende be-
søgstal
Lyssætning og belysning
af bygninger
Ændret belysnings påvirk-
ning af slotsbanken og de
fredede bygninger
Kvalitativ vurdering
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 67
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
8.2.5 Eksisterende forhold
Projektområdet indeholder Nyborg Slot, som er et fredet fortidsminde, med til-
hørende fortidsmindebeskyttelseslinje.
Hele området omkring Nyborg Slot, med tilhørende fæstningsanlæg, voldgrave
og bastioner samt Nyborg middelalder bykerne er omfattet af den statslige ud-
pegning af kulturarvsarealer og er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Nyborg
Kommuneplan 2021.
Kongefløjen og Vagttårnet er begge fredede bygninger og er udpeget som kul-
turhistorisk bevaringsværdig i kommuneplanen.
Nyborg Slot
Nyborg Slot ligger på en holm, der har form af en halvø. Slottet og byen var op-
rindelig et samlet fæstningsanlæg med slottet, en stor turneringsplads lige over-
for samt kanal- og mølleanlæg, opmarchplads, færgebro, dyrehave mv.
Nyborg Slot havde frem til 1700-tallet fire fløje. Borganlægget bestod i romansk
tid af en ringmur med hjørnetårne og fremspringende flankeringstårne. Den
gamle ringmur udgør stadig en væsentlig del af Kongefløjens vestlige murværk.
Som det ses på Figur 8-15 er Nyborg Slot udbygget og tilpasset flere gange.
Dette ses tydeligt på Kongefløjen, der blev udvidet ved 1400-tallets begyndelse
under Margrete I, siden ombygget under Frederik I og atter udbygget af Chri-
stian III i 1540’erne og 1550’erne. Efter Nationalmuseet overtog Nyborg Slot,
blev Kongefløjen yderligere restaureret og delvist rekonstrueret i 1917-1923, se
kapitel 3.1.5.
Figur 8-15 Bygningshistoriske udvikling. Bygningshistoriske udvikling. Facadetegning af
byggefaserne fra 1200-tallet frem til 1550´erne. (Slots- og Kulturstyrelsen,
2016). Årstallet 1520 og visning af Frederik I figuren er af museet oplyst at
være en fejl.
Ved enevældens indførelse havde Nyborg Slot mistet sin funktion som kongebo-
lig, og slottet blev i 1660 overgivet til militæret. I tiden herefter blev slottet kun
68 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
indimellem nødtørftigt sat i stand og forfaldt en del. Efterhånden blev en del af
bygningerne revet ned og materialerne anvendt andetsteds. Den sidste rest af
nordfløjen blev nedrevet i 1873. Til sidst stod der af de fire oprindelige fløje kun
Kongefløjen og den nederste del af vagttårnet mod øst tilbage (Jaja Arkitekter,
2020).
De store fæstningsværker med voldgrav og stjerneformede bastioner er især be-
varede nord og øst for slottet. Store dele af det oprindelige voldanlæg er i dag
sløjfet, men sporene kan stadig aflæses tydeligt i byens struktur (Slots- og Kul-
turstyrelsen, 2016).
Af de middelalderlige bygninger er kun Kongefløjen og Vagttårnet tilbage.
Kongefløjen, der er den vestlige fløj, er en treetagers teglstenbygning med sad-
deltag og hjørnetårne mod nordvest og sydvest. Se Figur 8-16.
Figur 8-16 Kongefløjen set fra vest. Oprindeligt var bygningen lavere end ringmuren.
Ringmuren med flankeringstårne udgør Kongefløjens vestlige facade op til
tredje stokværk. Til højre ses det sydvestlige hjørnetårn. COWI.
Vagttårnet ligger direkte over for Kongefløjen. Tårnet er i dag ca. ni meter højt
til murkronen og opfattes i dag mest af alt som et solitært kvadratisk punkthus.
Det pyramideformet tag er en senere tilføjelse. Ligesom Kongefløjen har Vagt-
tårnet et lukket udtryk med tegl som bygningsmateriale, både i facader og tag-
beklædning. Se Figur 8-17.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 69
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 8-17 Vagttårnet set fra broen mellem Biblioteksholmen og Slotsholmen. Kongeflø-
jen ses i baggrunden. COWI.
Frem til 2016 var der to et-etages bygninger mellem Kongefløjen og Vagttårnet
nord og syd for Slotsgården. De to garnisionsbygninger er opført i midten af
1800-tallet af Forsvaret som værkstedsbygninger. Garnisonsbygningerne var
udpeget som bevaringsværdige i Nyborg Kommunes Kommuneplan 2017, med
en SAVE værdi på 3.
Begge bygninger blev dog nedrevet 2017 i forbindelse med de omfattende ar-
kæologiske undersøgelser. Ved samme lejlighed blev stierne på Slotsholmen
nedlagt og græsplænen og hækkene i slotsgården fjernet. Se Figur 8-18 og Fi-
gur 8-19.
Figur 8-18 Ortofoto 2016, inden de arkæologiske undersøgelser blev igangsat. Konge-
fløjen ses til venstre og Vagttårnet til højre. Imellem dem ses de to garnisi-
onsbygninger. Kilde: COWI MapViewer
70 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 8-19 Ortofoto 2017. De arkæologiske undersøgelser er i gang. Den nordlige garni-
sonsbygning er nedrevet. COWI MapViewer
Kulturarv – Arkæologiske interesser
Hele Nyborg bykerne, inklusiv Nyborg Slot, er udpeget som kulturarvsareal af
Kulturministeriet. Se Figur 8-20.
Figur 8-20 Kulturministeriet udpegning af kulturarvsareal i Nyborg by. Arealet er ligele-
des udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2021 – Nyborg
Kommune.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 71
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning og er en indikator
for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er
ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder.
Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der
er væsentlige fortidsminder i et område, og der kan med fordel tages særlige
hensyn i forbindelse med anlægsarbejder inden for disse, så fortidsminderne be-
vares på stedet.
Der er af flere omgange foretaget jordarkæologiske undersøgelser på Nyborg
Slot. De tidligste kendte undersøgelser blev foretaget i 1896. I forbindelse med
den meget omfattende rekonstruktion af Kongefløjen i 1920’erne blev der også
foretaget arkæologiske undersøgelser.
Først i 2009 blev der igen foretaget egentlige jordarkæologiske undersøgelser på
Slotsholmen. Ved strategisk udlagte søgefelter blev omfanget af bevarede ruin-
rester i søgefelterne undersøgt og dokumenteret i perioden 2009 til 2014. Un-
dersøgelsernes resultater gav et grundlag for at revidere forståelsen for borg-
bankens5F
6
oprindelige topografi og borgens udvikling gennem tid.
Østfyns Museer foretog i perioden 2016 til 2018 (samt supplerende registrerin-
ger i 2019 og 2020) undersøgelser på Nyborg Slot forud for renovering og ny-
byggeri inden for det fredede fortidsminde. De sonderende undersøgelser var
omfangsrige og udgjorde et areal på i alt 4178 m².
I feltfasen blev undersøgelsesområde opdelt i 16 mindre felter. Undersøgelserne
skete i grove træk fortløbende fra Felt 1 til Felt 16. Se Figur 8-21.
6
En borgbanke er rester af en borg eller et forsvarsværk fra oldtiden, middelalderen eller
de tilstødende perioder.
72 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 8-21 Fordelingen af de 16 felter i undersøgelsen gennemført i 2016-18 (Illustra-
tion: Østfyns Museer)
Ved undersøgelserne blev der blotlagt ruinlevn fra hele Nyborg Slots funktions-
tid. Ældst var bevarede ruiner fra den i 1200-tallet opførte ringmursborg. Ruin-
levnene inkluderede ringmurens forløb med flankeringstårne, borgens nordøst-
lige og sydøstlige hjørnetårne, borgens nordlige stenhus samt gavlfundamen-
terne til borgens vestlige stenhus. Derudover blev der registreret til og ombyg-
ninger fra middelalder og renæssance, heriblandt flere knyttet til Christian d.
III’s fæstningsarbejder.
Enkelte yngre konstruktioner fra Nyborg Slots garnisonstid blev ligeledes regi-
streret. Foruden ruinlevnene inden for ringmuren blev der blotlagt omfattende
ruinlevn i forborgsområdet øst for Vagttårnet (felt 11, 12 og 14), hvor borgens
mange-fasede og komplekse adgangsforhold blev registreret.
Der blev registreret 60 konstruktioner. De mange registrerede konstruktioner
har dels kunnet bekræfte tidligere tolkninger, men også bidraget med ny viden
om Nyborg Slot. (Østfyns Museer, 2022).
Store dele af Slotsholmen på Nyborg Slot har været afdækket til et niveau, hvor
der enten fandtes ruinlevn, eller til undergrundsniveau, hvor ingen ruinlevn
fandtes. Kendskabet til de bevarede ruinlevn er således omfangsrigt og danner
et godt udgangspunkt for risikovurdering ved fremtidigt jordarbejde. Det skal
understreges, at Nyborg Slot fortsat ligger som et fredet fortidsminde under det
fredede areal for Nyborg Bybefæstning (fredning nr. 3718:35). Jordarbejder ville
derfor normalt, uanset vurderingen af muligheden for at påtræffe ruinlevn, for-
dre dispensationer fra lovgivningen,
Denne undersøgelse har sammen med undersøgelseskampagnerne 2009-2014
fortrinsvist, fraregnet forborgsområdet øst for Vagttårnet, været foretaget inden
for de ydre rammer for ringmursfundamenterne. Hvor arealet inden for ringmu-
ren må regnes for godt belyst, må de ydre rammer ”uden for ringmuren” regnes
for mindre belyste og kan gemme på omfattende ruinlevn – den fundne kloak
ved borgens sydøst hjørne i 2009 er et godt eksempel herpå.
Undersøgelsen viste, at ruinresterne i flere tilfælde lå få centimeter under eksi-
sterende terræn. Dette gælder ikke blot inden for ringmuren, men også flere
steder udenfor – blandt andet øst for Vagttårnet, så selv mindre jordarbejder in-
den for det fredede areal vil kunne blotlægge væsentlige og arkæologisk omfat-
tede fortidsminder.
Også under de stedvist metertykke lag af påfyldt ler i borgens indre (hovedsage-
ligt mod nordøst) kan der endnu gemme sig væsentlige ruinlevn fra borgens al-
lertidligste fase. Et godt eksempel herpå er, at ruinerne af de indre østlige van-
ger på flankeringstårn i nordre ringmur sås delvist overlejret af de massive på-
fyldningslag.
Ved undersøgelsen blev de blotlagte fortidsminder registreret og efterfølgende
sikret. Sikringen skete for størstedelen af ruinerne med et sandlag efterfulgt af
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 73
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
en fibertexsdug og oven på denne dug yderligere et sandlag. Sikringen ligger i
minimum 30 centimeters tykkelse og fungerer som et varsel for fremtidigt jord-
arbejde. Skal sikringslagene fjernes bør dette ske særdeles varsomt. Enkelte
steder, hvor ruinerne lå over jordniveau, blev der bygget en trækasse omkring
ruinerne. Disse fungerer som en midlertidig sikring af ruinerne i forbindelse med
Slotsprojektet. (Østfyns Museer, 2022).
Fortidsminde
Nyborg Slot og slotsbanken er et fredet fortidsminde og hele slotsbanken med
eksisterende bygninger, volde, grave og en del af glaciset (skråningen) er be-
skyttet efter reglerne i museumsloven6F
7
, som en del af Nyborg Bybefæstning.
Beskyttelsen betyder, at der normalt ikke må ske ændringer af et fortidsmindes
tilstand uden dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det forventes, at hen-
synene bag beskyttelsesbestemmelsen i dette projekt varetages efter anlægslo-
ven. herunder i forhold til ændringer i terræn, udførelse af arkæologiske udgrav-
ninger, ledningsføring, byggepladsindretning, nybyggeri, ændring på eksiste-
rende bygninger og diverse formidlingsgestaltninger i øvrigt. (Slots- og
Kulturstyrelsen, 2023).
Figur 8-22 Fredet fortidsminder, Nyborg Slot og fæstningsanlæg.
Efter naturbeskyttelseslovens § 18 gælder der en 100 m beskyttelseslinje om-
kring fortidsminder. Der må ikke foretages tilstandsændringer, f.eks. terrænæn-
7
Lovbekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014, § 29e
74 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
dringer, tilplantning, bebyggelse, herunder om- og tilbygning, hegning samt op-
sætning af skilte m.v. inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Formålet med
fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som land-
skabselementer, herunder at sikre indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Også
dette hensyn forventes varetaget af kulturministeren.
Bygningsfredning
Nyborg Slot blev bygningsfredet i 1918 og gennemgik herefter en gennemgri-
bende restaurering og rekonstruktion i 1917-23 ledet af Mogens Clemmensen,
som beskrevet i kapitel 3.1.5. Bygningsfredningen omfatter kun Kongefløjen og
Vagttårnet. De to gulkalkede garnisionsbygninger mellem Kongefløjen og Vagt-
tårnet var ikke fredet og blev nedrevet i 2017.
De bærende fredningsværdier af Nyborg Slot knytter sig til de bevarede dele af
det gamle borganlæg, dette består af Kongefløjen og Vagttårnet med deres luk-
kede og massive facader opført i grundmur med varierende murstenstyper og
stort set ubrudte tagflader af tegl, Kongefløjens markante hjørnetårne og helta-
gene af tegl. Hertil kommer samtlige muråbninger, herunder vinduer, døre, lu-
ger og samtlige bygningsarkæologiske spor. Rester af ringmuren og vægter-
gang. både i Kongefløjens vestside og i vagttårnets tykke mure. Endelig knytter
de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning, herun-
der tegl, træ og kalk.
Indvendigt knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre, enkle planer
på alle etager. Hertil kommer rummenes detaljering, såsom dekorerede vægge,
kaminer og hemmeligheder, der gør, at de forskellige etagers tidligere funktio-
ner og de forskellige typer tømmerkonstruktioner på alle etager stadig er aflæ-
selige. I tagetagen gælder dette desuden det synlige tagværk og det under-
strøgne tag. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre og til
den traditionelle materialeholdning (Slots- og Kulturstyrelsen, 2016).
Jf. kapitel 3, består Kongefløjen af fragmenter fra forskellige perioder, der gen-
nem Mogens Clemmensens restaurering blev samlet til en ny helhed. Vagttårnet
fremstår som et resultat af nedbrydningerne efter 1722 med en overdækning,
der stammer fra slottets tid som garnison i 1800-tallet. En del af tårnets ned-
brydning var dog sket før 1659 (jf. prospekt, hvor tårnet har et spir).
Værdifuldt kulturmiljø
Nyborg opstod i 1200-tallet som borgby til Nyborg Slot. Nyborg Slot er sammen
med den centrale del af Nyborg by udpeget som kulturmiljø i Nyborg Kommune-
plan 2021.
Den kulturhistoriske værdi knytter sig Nyborg Slots oprindelige funktion som
borganlæg, i dag repræsenteret ved Kongefløjen, resten af Vagttårnet, Slots-
søen, voldgraven og Slotsholmen med sine mange arkæologiske spor.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 75
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Nyborg Slot, herunder især Kongefløjen, har været skueplads for væsentlige be-
givenheder i Danmarkshistorien, som f.eks. det middelalderlige parlament, Da-
nehoffet. Dermed har stedet også høj symbolværdi (Slots- og Kulturstyrelsen,
2016).
Øvrige forhold
Der er ikke kirkebyggelinje inden for projektområdet og der er ikke registreret
beskyttet sten- og jorddiger inden for projektområdet.
8.2.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Fortidsminderne befinder sig både over og under terræn og vil potentielt kunne
blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejdet i projektområdet.
Det vurderes, at projektområdet er særdeles velundersøgt, både med hensyn til
arkivarisk kontrol og arkæologiske undersøgelser. Det vurderes derfor mindre
sandsynligt, at der i forbindelsen med anlægsarbejdet vil blive gjort nye fund.
Projektforslagets design og de foreslåede konstruktioner tager hensyn til de
fundne ruinlevn, og nedgravning og fundering vil derfor ikke forstyrre eller bort-
grave disse, jf. afsnit 4.3. Hertil kommer en række yderligere afværgeforanstalt-
ninger, der omtales i det følgende.
Fortidsminderne under terræn er sårbare over for tryk fra tunge køretøjer og
sårbare over for det egentlige anlægsarbejde, herunder etablering af nye funda-
menter og terrænreguleringer.
Fortidsminder over terræn er sårbare over for påkørsler og utilsigtede skader
samt det egentlige anlægsarbejde, herunder montering og opbygning af nye
konstruktioner og beskyttelseslag.
Anlægsarbejdet på fortidsminder skal gennemføres i overensstemmelse med
hensynene bag museumslovens kapitel 8 og 8 a. Disse hensyn kan afspejles i
nedenstående forslag til vilkår og afværgeforanstaltninger vedr. planlægning,
færdsel og trafik til pladsen:
› Kørsel med køretøjer, herunder lastbiler og mobilkraner må kun ske på
byggepladskøreveje og køreplader udlagt til formålet. At der opsættes byg-
gehegn og kampesten langs kørselsarealerne, der medvirker til beskyttel-
sen af fortidsminderne.
› Byggepladsen organiseres ud fra hensynet til fortidsminderne. Materialeop-
lag, lysopsætning, placering af fælles skurby i Slotsgården sker på arealer,
hvor der ikke er underliggende fortidsminder.
› Stilladser, materiale-, personhejs og lignende foranstaltninger med nedad-
rettet konstant tryk placeres i særligt fremstillede ”sandkasser” eller anden
bred fundering på jordoverfladen. Der sker ikke fjernelse af ruiner eller an-
dre faste historiske konstruktioner ved opstillingen.
76 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
› Lettere gangveje, materialeoplagspladser, blandepladser og lign. må ikke
findes direkte på ruiner / faste fortidsminder, uden at sidstnævnte er til-
dækket med min. 20 cm sand/grusblanding samt beskyttende plader til for-
deling af tryk.
Det vurderes, at med disse vilkår vil der være lav risiko for skader på fortids-
minder og fredede bygningsdele. Fortidsminder og fredede bygninger er strengt
beskyttede, og nyt byggeri oven på eller i direkte forbindelse med disse forud-
sætter generelt dispensationer fra museumsloven eller tilladelse fra frednings-
myndigheden eller en anlægslov. Derfor vurderes påvirkningen at være Væ-
sentlig.
Figur 8-23 Skråfoto fra maj 2019, hvor de arkæologiske undersøgelser er under afslut-
ning. Ved indkørslen fra Slotsgade ses de udlagte køreplader til tungekøretø-
jer. Mellem Vagttårnet og Kongefløjen ses en række kampesten, der er ud-
lagt som sikring af fortidsminderne i den nordlige del af projektområdet.
Kilde: COWI MapViewer
Kulturarv – Arkæologiske interesser
Det vurderes, at projektområdet er særdeles velundersøgt både med hensyn til
arkæologiske interesser og arkivarisk kontrol. Det vurderes derfor mindre sand-
synligt, at der i forbindelsen med anlægsarbejdet vil blive gjort nye fund.
Uden for ringmursforløbet kan der dog ved fremtidige undersøgelser være mu-
lighed for at påtræffe bygningsruiner og øvrige konstruktioner – ikke blot tegl-
byggede, men også lettere konstruktioner. Nedlæggelsen af den eksisterende
slotsbro og etableringen af den nye vil kunne medføre nye fund.
Ved etabling af en løsning til håndtering af regnvand er der udvalgt et potentielt
område inden for den (af kommunen) planlagte busvendeplads på Dronnin-
gensvej. Museet er orienteret om denne løsning og ønskes i denne forbindelse
inddraget under anlægsarbejderne.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 77
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Området nord-nordøst for det rundet tårn er aldrig undersøgt og kan rumme ru-
inlevn. Der vil dog ikke være anlægsarbejde i disse områder og de arkæologiske
interesser her påvirkes dermed ikke.
Det kan ikke fuldstændig udelukkes, at der på de arealer, hvor der forgår an-
lægsarbejdet, kan ske utilsigtet uheld, som kan påvirke eller skade de arkæolo-
giske interesser.
Som beskrevet i afsnit 8.2.5 - Kulturarv – Arkæologiske interesser er de blot-
lagte fortidsminder sikret ved at udlægge et minimum 20 cm rent sandlag di-
rekte på de blotlagte ruiner. Herover blev der udlagt en fibertex dug, hvorpå der
blev lagt endnu et sandlag, som i de fleste tilfælde fyldte udgravningsfeltet op til
niveau for de omliggende arealer.
Påvirkninger af de registrerede fund i anlægsfasen er beskrevet herunder i af-
snittet om påvirkning af fortidsminder.
Fortidsminde
Gennemgående principper for restaurering og istandsættelse af fortidsminder
Hvor der findes synlige bevarede bygningsrester, herefter benævnt ruiner, re-
staureres, istandsættes og sikres disse. Ruinerne rengøres for alt organisk mate-
riale og støvsuges. Løse dele; granit, sten og tegl sikres ved genindmuring på
samme sted. Manglende fuger etableres og huller lukkes, så vandet løber af rui-
nen. Mørtler vælges omhyggeligt, så de passer til formålet og arbejder sammen
med det eksisterende. Som ved konservering af museumsgenstande må alle
processer, der anvendes ved restaurering af ruiner være reversible. Det vil sige,
at alle materialer, der tilføjes, må kunne fjernes igen, uden at de skader den be-
varede ruin. Som det er normal procedure ved sådanne arbejder, vil frednings-
myndighederne konsulteres ved tilrettelæggelsen og under udførelsen af bygge-
processen.
Sikring med offerlag
Ruiner sikres med et offerlag8F
8
, der har til formål at beskytte det underliggende
murværk, holde sammen på dette og sikre ruinen mod vejr og nedbrydning. Of-
ferlaget afstemmes til situationen både i udseende, materialer og tekniske egen-
skaber, som sikrer, at ruinen består, beskyttet af ”offerlaget”. Offerlaget er fuldt
reversibelt og kan fjernes igen, uden det skader ruinen.
Hvor murværk er bevaret, sikres dette med et offerlag af overliggende mur-
værk, som gentager underliggende forbandt. Bevaret murværk i fladen og gulve
sikres ved at tilføje et offerlag af to skifter, hvor det øverste skifte afspejler det
underliggende og bevarede 1:1. Murværk sikres med nye håndlavede mursten i
samme format og farve, som de bevarede, så de subtilt adskiller sig fra de
gamle, men indgår i en helhed med det bevarede murværk. Princippet er en be-
8
se yderligere beskrivelser i projektforslaget (Jaja Arkitekter, m.fl. , 2020).
78 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
varende formidling, hvor nyt beskyttende murværk gengiver de bevarede under-
liggende dele af det på stedet dokumenterede udseende. Tilsvarende gentages
en murkærne med det samme tilslag og sten.
Nyt møder gammelt
Hvor der mures oven på bevarede bygningsdele, eller der bygges til dem, opfø-
res det nye murværk i et udtryk, der adskiller sig fra det oprindelige gamle mur-
værk, men indgår harmonisk i et samlet udtryk. Den nye ringmur udføres i blød-
strøgne røde sten i eget format, der i struktur og farve passer til Kongefløjens
og Øst-tårnets bevarede murværk. Fugemørtel som kalkmørtel med et groft til-
slag, der harmonerer med de gamle middelalder- og renæssancefuger, som sta-
dig er bevaret i anlægget. Nyt murværk tilpasses eksisterende murværk ved til-
skæring af de nye sten. Det nye murværk føjer sig således ind i det gamle mur-
værk, så der opstår en fugebredde i mødet mellem nyt og gammelt murværk.
Forløb af fugen og tildannelsen af det nye murværk er defineret af det eksiste-
rende murværk.
I projektforslaget Nyborg Slot, Nybyggeri fra den 18.05.2020 (Jaja Arkitekter,
2020) er der en udførlig beskrivelse af restaureringsprojekt med detaljerede
tegninger af, hvorledes nybyggeri og fortidsminder møde hinanden.
Fundering af nybyggeri
Funderingsprincippet til den nye udstillingsfløj sikrer både en stor fleksibilitet i
placeringen af fundamenter i forhold fortidsminder samt mulighed for fundering
direkte til bæredygtige lag. Det vil ikke være nødvendigt at opbygge komprime-
rede sandpuder under terrændæk og fundamenter, som ellers kunne medføre
skader på fortidsminderne. Den valgte pælefundering gør det muligt, at funde-
ringen ”svæver” over fortidsminderne, der på den måde kan forblive urørte i un-
dergrunden.
For Ringmur Syd er det muligt at udføre fundering direkte i jord uden pæle. Dog
med den undtagelse, at ringmurens østlige facade syd for Vagttårnet og ud mod
Biblioteksholmen funderes direkte på velbevarede dele af den oprindelige ring-
mur. Murværk på eksisterende kampestensfundamenter afhjælpes mod revner
ved anvendelse af tegl og mørtel, som kan optage størst mulige deformationer
samt armering af liggefuger. Herved opnås en så robust murværkskonstruktion
som muligt i tilfælde af sætninger af eksisterende fundamenter eller fyldjord
mellem fortidsminder.
Det er konstateret at Vagttårnet er funderet på intakte aflejringer i tilstrækkelig
dybde. Da Vagttårnet tidligere har været muret væsentligt højere og tungere,
vurderes en ny overkonstruktion med tilhørende nyttelaster at kunne bæres af
de eksisterende fundamenter (Jaja Arkitekter, 2020).
Det vurderes, at en realisering af projektet ikke vil betyde uoprettelige ødelæg-
gelser af fortidsmindet. Der er gennemført omfattende arkæologiske undersøgel-
ser, som har kortlagt projektområdets fortidsminder, både over og under ter-
ræn. Resultaterne af disse undersøgelser har haft afgørende indflydelse på ud-
formningen af projektet med hensyn til såvel placering af bygningerne som en-
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 79
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
keltdele, og de har desuden medført krav om beskyttelseslag netop for at be-
skytte fortidsminderne. Da projektet under normale omstændigheder ville fordre
en dispensation efter museumsloven vurderes påvirkningen vurderes dog at
være væsentlig.
Slotsbroen og stiforløb på Biblioteksholmen
Den eksisterende fodgængerbro nedtages i anlægsfasen og den tilhørende sti
frem til Stendamsgade fjernes. De arkæologiske undersøgelser, der er gennem-
ført af Østfyns Museer i perioden 2016 til 2018 (samt supplerende registreringer
i 2019 og 2020), omfattede ikke arealerne omkring brolandingerne, hverken på
Slotsholmen eller Biblioteksholmen. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan
være skjulte fortidsminder omkring brofundamenterne. Hvis der i forbindelse
med jordarbejdet findes skjulte fortidsminder, skal arbejdet straks standses og
håndtering af fundet skal ske i dialog med Østfyns Museer.
Der etableres en ny Slotsbro syd for den eksisterende bro. Den nye Slotsbro ud-
formes med afsæt i den historiske ”tvinger” både i forhold til placering og forløb.
Brodækket er 3 meter bredt og udføres som en stålbjælkebro med søjlepar i
seks fag, der spænder mellem 7 til 11 meter. Broens fulde længde, ud fra cen-
terlinje, er 61 meter. Broen ændrer retning to gang i forløbet op til og rundt om
vagttårnet. Broen stiger i en blød kurve fra Biblioteksholmens til broens første
retningsændring og en svag stigning i det sidste forløb op til slotsporten. På Bib-
lioteksholmen forbindes den nye bro med en stiforbindelse til den eksisterende
sti fra Nyborg Bibliotek.
Hvis der i forbindelse med jordarbejdet findes skjulte fortidsminder, vil arbejdet
umiddelbart standses og Østfyns Museer blive konsulteret vedr. fundet.
Da projektet under normale omstændigheder ville kræve dispensation fra muse-
umsloven vurderes påvirkningen væsentlig.
Arbejdsplads og oplagsplads ved Slotsgade/Dronningensvej
Som beskrevet i projektbeskrivelsen skal området for den fremtidige afsæt-
ningsplads for busser anvendes til arbejdsplads/oplagsplads for anlægsaktivite-
terne på slottet. Dette kan medføre byggepladshegn og aktiviteter, såsom op-
sætning af skurvogn(e), opbevaring af maskiner og evt. midlertidigt oplag af
materialer eller afgravet/tilkørt jord og grus.
Da projektet under normale omstændigheder ville kræve dispensation fra muse-
umsloven vurderes påvirkningen væsentlig.
Slotsgården
Generelt er alle fortidsminder, der er registreret i Slotsgården, dækket med et
beskyttelseslag af minimum 20 cm grus og fiberdug eller markeringsnet, og bli-
ver afsluttet med slotsgrus.
Det vurderes på den baggrund, at terrænændringer med mere i Slotsgården kan
gennemføres uden at skade fortidsminderne. Da arbejdet generelt forudsætter
dispensation fra museumsloven eller en anlægslov, vurderes påvirkningen dog
at være væsentlig.
80 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Bygningsfredning
Indvendig restaurering
Der er i 2018-22 gennemført en indvendig restaurering af både Kongefløjen og
Vagttårnet. Restaureringen omhandlede brandsikring, opvarmning, statik og in-
stallationer, som blev løst ved at etablere konstruktiv forstærkning og førings-
veje i etageadskillelserne og tilføje nye gulve. Løsningerne blev valgt for at
skåne bygningens bedst bevarede bygningsdele og medvirker til at styrke rum-
menes udtryk med nye gulvoverflader i tegl og træ, der var tilpasset bygningens
varierede rum og udsmykning med udskårne bjælker, detaljerede lofter og kalk-
malerier på væggene m.v. (Jaja Arkitekter, 2020).
Forvitrede bjælkeender blev udskiftet, murværk er restaureret, der er lagt nye
tagsten på den vestlige tagflade, de blyindfattede ruder er genindfattet og ma-
let, vægmønstrene er konserveret og der er lagt nye gulve.
Figur 8-24 Fotos fra restaureringen af Kongefløjen. Foto: Kira Ursem (Nyborg
Kommune, 2023)
Materialevalget er traditionelt og traditionelle håndværksmæssige metoder blev
anvendt ved istandsættelses- og restaureringsarbejderne. Som en del af projek-
tets restaureringsholdning blev til tilstræbt, at formgivningen og bearbejdningen
af nye elementer og materialer fik en nutidig karakter, der naturligt indføjer sig i
Kongefløjen og er med til at skabe en samlet harmonisk arkitektonisk helhed.
I Vagttårnet er der etableret en ny etageadskillelse med egetræsbjælker og fyrt-
ræs plankegulv. Det eksisterende jordgulv i kælderen er erstatter af et gulv i
røde teglsten. Der er etableret en ny trappe med værn og håndlister. Vægge og
lofter har fået ny overfladebehandling med kalk. Der er isat nye vinduer mod
syd og nord og yderdør samt trægitterport er istandsat.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 81
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Det indvendige arbejde krævede tilladelse efter bygningsfredningsloven og di-
spensation fra museumsloven. Tilladelse og dispensation blev givet i juni 2019
forud for igangsættelse at arbejdet.
Dette arbejde forudsætter dog tilladelse efter bygningsfredningsloven og dispen-
sation fra museumsloven eller en anlægslov og må derfor vurderes at være væ-
sentlig.
Vagttårnets forhøjelse
Forhøjelsen af Vagttårnet er et relativt stort indgreb. Udformning af forhøjelsen
tager afsæt i de gældende bygningsarkæologiske undersøgelser, så man dels ta-
ger hensyn til fortidsmindet og synliggør de historiske spor, som en del af den
arkitektoniske oplevelse.
Forhøjelsen opføres som en muret konstruktion, hvor eksisterende skævheder i
det eksisterende sætter aftryk i det nye og udføres på en måde, hvor skævhe-
derne i det eksisterende gradvist optages i det nye murværk, der står i lod og
vage.
Tårnforhøjelsen vil ske som en videreførelse af de teglmure, der anvendes i ring-
muren med samme stentyper og forbandt. Facaderne perforeres af enkelte åb-
ninger. Det nye murværk skal være i facadeflugt med det oprindelige murværk,
så forhøjelsen opleves som en direkte forlængelse af det eksisterende vagttårn.
Murværket i den murede forhøjelse af tårnet vil få selvstændige kvaliteter og der
vil være tydelig adskillelse af nye murværk og den fredede bygning.
Figur 8-25 Illustration af Vagttårnets forhøjelse.
Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder) vurderer umid-
delbart, at de bevarede dele af den oprindelige mur har en tilstrækkelig bære-
evne til, med de foreslåede konstruktionsprincipper, at bære en nybygget tårn-
forhøjelse. Muren er oprindelig bygget til at bære en massiv konstruktion (Slots-
og Kulturstyrelsen , 2019).
82 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Den nye tårnforhøjelse vil dermed ikke skade de oprindelige bygningsdele, og
det vil fortsat være muligt at skelne den oprindelige del af tårnet fra den nye
konstruktion, samtidig med at det nu er muligt at opleve Vagttårnet som et
egentligt tårn med en højde, der er tættere på det historiske bygningsværk. På-
virkningen af vagttårnet vurderes dermed at være væsentlig.
Kobling mellem fredede bygninger og nye bygninger
Som adgang til Kongefløjens 2. og 3. stokværk fra den nye udstillingsfløj etable-
res der to gangbroer frem til Kongefløjens fastlagte vinduesåbninger, der om-
dannes til døråbninger.
Koblingsbroernes ståldækskonstruktion opstroppes i den nye udstillingsfløj, dels
for at minimere lastpåvirkningerne på Kongefløjen og dels for at undgå at pla-
cere søjler i koblingsområdets fortidsminder. Se konstruktionen på Figur 8-26.
Selve koblingen til Kongefløjens murhuller sker med to ”hængsler” ved hvert
brofæste. ”Hængslerne” udføres så de passer ind i Kongefløjens eksisterende
murværks forbandt, hvilket minimerer indgreb i de to murhuller, hvortil broerne
skal fæstes.
Figur 8-26 Illustration af koblingsbroerne mellem Kongefløjen og den nye udstillings-
bygning.
I projektforslaget Nyborg Slot, Nybyggeri fra den 18.05.2020 (Jaja Arkitekter,
2020) er der en udførlig beskrivelse af restaureringsprojekt med detaljerede
tegninger af koblingsområderne mellem Kongefløjen, Vagttårnet og ringmurene.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 83
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Adgangen ind til Vagttårnsforhøjelsen sker via en bro fra Ringmur Nords tag-
etage og berøre ikke den fredet del af bygningen.
Overordnet sker der ikke indgreb i de fredet bygningers facader i koblingspunk-
terne, men de nye ringmure og støttemure bliver helt op ad de fredede bygnin-
ger.
Slots- og Kulturstyrelsens bygningsfredningsmyndighed gav i juni 2019 tilladelse
til udvendige byggearbejder på Nyborg Slot. Bygningsfredningsmyndigheden
vurderede, at det ansøgte projekt på kvalificeret vis indføjer sig i det eksiste-
rende anlæg.
Slots- og Kulturstyrelsen har vurderet, at restaurering af vestfløjen (Kongeflø-
jen) og det ønskede nybyggeri er en fortsættelse af Clemmensens restaurering,
der havde til formål at genetablere Nyborg Slot som et betydeligt borganlæg.
Det ønskede nybyggeri forstås som en viderebearbejdning af borganlægget med
henblik på at formidle slottets lange historie. Hertil kommer, at bygningsfred-
ningsmyndigheden lægger vægt på, at Det Særlige Bygningssyn, med synets
udtalelse på mødet den 7. marts 2019, har tilsluttet sig projektet om nybyggeri
ved Nyborg Slot.
Samlet vurderes påvirkningen af de fredede bygninger at være væsentlig, da
bygningsændringerne forudsætter tilladelse efter bygningsfredningsloven eller
en anlægslov.
Kulturmiljø
I anlægsfasen vil kulturmiljøet inden for projektområdet være præget af det
konkrete anlægsarbejde, herunder synlige stilladser, køreplader, skurby, bygge-
hegn med mere. Der vil ikke være offentlig adgang til området i anlægsperio-
den, der forventes at have en varighed på 2,5 år.
Påvirkningen vurderes at være moderat, da projektområdet er en mindre del af
det samlede kulturmiljø, og da anlægsarbejderne foregår i en afgrænset peri-
ode.
8.2.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Under anlægsfasen, jf. afsnittet ovenfor, er der beskrevet en række påvirknin-
ger, der er varige og vil fortsætte også i driftsfasen. Behandlingen af disse gen-
tages ikke i dette afsnit. Men i driftsfasen vil en række øvrige forhold og påvirk-
ninger støde til. Disse behandles i dette afsnit.
Kulturarv - Arkæologiske interesser
Der foretages ikke yderligere gravearbejder eller lignende, og de arkæologiske
interesser bliver ikke påvirket i driftsfasen.
84 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Fortidsminde
Belysning
I driftsfasen vil Nyborg Slot og Slotsholmen være belyst. Belysningen på et fre-
det fortidsminde vil skulle håndteres i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, og
der er i den planlagte belysning taget hensyn til, hvordan belysningen kan på-
virke omgivelserne.
Der er tidligere udviklet et belysningskonceptet for Kongefløjen af Fortheloveof-
light og Moesgaard Museum. Belysningskonceptet for borganlægget bygger på
principperne herfra. Der er tale om dæmpet belysning med opadrettede lyskeg-
ler, afskærmet fra omgivelserne. Slotsbroen vil blive belyst, punktvist og af-
skærmet. Slotsgården vil blive belyst af lyset inde fra bygningsfløjene. Belysnin-
gen vil være stærkest i kantzonen og gradvist aftage, ind mod Slotsgårdens
midte.
Hvor der er publikumsadgang til toppen af ringmuren og Vagttårnet, vil belys-
ningen vil være dæmpet, afskærmet og helt lokal.
Lyssætningen vurderes at understøtte den visuelle formidling af Nyborg Slot
som borganlæg, samtidig med at den vurderes afskærmet og ikke vil påvirke
omgivelserne markant. Påvirkningen vurderes derfor at være positiv.
Flere besøgende
I driftsfasen vil der være flere besøgende til Nyborg Slot end tidligere og det vil
betyde et større slid på udendørsarealer, herunder Slotsholmen og Slotsgården.
Som tidligere beskrevet anlægges Slotsgården med grus, granit blokke ved ind-
gangsdørene og langs bygningerne anlægges der en pigstensvandrende, som
dels opsamler tagvandet og overfladevand. Derudover forbedres afvandingsfor-
holdene på Slotsholmen generelt. Samlet vil det sikre, at de offentlige tilgænge-
lige arealer holdes afvandet og robuste over for et øget besøgstal.
Generelt bliver fortidsminderne under terræn beskyttet med et beskyttelseslag
af minimum 20 cm grus og fiberdug eller markeringsnet, der afsluttes med
slotsgrus. Projektbeskrivelsen (Jaja Arkitekter, 2020) indeholder udførlig beskri-
velse af beskyttelsen af de specifikke fortidsminder i projektområdet.
Der var tidligere en sti langs Slotssøen, som i forbindelse med de arkæologiske
udgravninger i 2018-19 blev fjernet. Denne sti bliver ikke genetableret og der vil
i stedet være offentlig adgang igennem Slotsgården, også uden for slottes åb-
ningstid. Arealerne mellem bygningerne og voldgraven forventes dermed at få
mindre færdsel end før 2016.
Der er dermed i projektdesignet taget mange hensyn til at begrænse en påvirk-
ning af fortidsminderne, og derfor vurderes denne at være ubetydelig.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 85
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Bygningsfredning
I driftsfasen vil der være flere besøgende til Nyborg Slot end tidligere og det vil
betyde et større slid på de fredede bygninger generelt, særligt gulvene, der er
fra Clemmensens restaurering, se kapitel 3.1.5. Der er i den gennemførte re-
staurering af Kongefløjen og Vagttårnet derfor valgt robuste gulvmaterialer, der
tager højde for en kommende øget besøgsintensitet.
I forbindelse med udskiftning af gulvene, er der sket en opdatering af de tekni-
ske installationer til IT og AV samt etablering af brandsikringsanlæg.
Arkitektonisk adskiller den nye udstillingsfløj og ringmurene sig tydeligt fra de
historiske bygninger og understreger, at den nye udstillingsfløj er en moderne
tilføjelse. Der etableres et tydeligt arkitektonisk hierarki, således Kongefløjen
fremstår som den dominerende bygning set fra Slotsgården. Den nye udstillings-
fløj har en væsentlig lavere bygningshøjde end Kongefløjen og har samtidig en
træbeklædt facade og en tagform, der betoner, at den nye udstillingsfløj er se-
kundær i forhold til Kongefløjens større og mere fornemme teglvolumen.
Den nye ringmur udføres som en simpel mur i røde teglsten, der matcher Kon-
gefløjen og Vagttårnets materialer. Formgivningen afviger dog i høj grad fra en
historisk ringmur. Ringmuren har store udsving i højden og er uden forsvarstek-
niske anlæg, såsom skydeskår, m.v. Arkitektonisk underordner ringmuren sig de
fredede bygninger, både ved en lavere højde, fysisk afstand til Kongefløjen og
Vagttårnet samt en anden detaljering i murværket. Dette understreger, at ring-
muren skiller sig ud fra de historiske bygninger som en senere tilføjelse.
Kulturmiljø
Nyborg Slot har i mange år været ’amputeret’. Af den tidligere kongeborg står
der i dag kun én fløj og et halvt vagttårn synlige tilbage. Projektforslaget med
nyt byggeri og mindre landskabelig justering langs Slotssøen vurderes at tyde-
liggøre og formidle anlæggets omfang og dets betydning som kongeborg og for-
svarsværk.
Med projektforslaget genskabes den dominerende rolle, som slottet havde i for-
hold til byen og omgivelserne, samtidig med at Kongefløjen stadig fremstår mar-
kant i forhold til tilbygningerne. Der er ikke tale om en rekonstruktion af slottet
fra en bestemt tid, men om at skabe forståelse for slottets funktion som et firflø-
jet borganlæg. Kulturmiljøet vil blive formidlet som en moderne gendigtning af
anlægget med reference til blandt andet oprindelige byggematerialer og bygge-
skik.
Der vil være et klart hierarki og tydelig adskillelse mellem de historiske bygnin-
ger og de nye bygværker. De steder, hvor nybyggeriet møder Kongefløjen, de
oprindelige ringmursdele og Vagttårn, er møderne udført så der er en aflæselig
logisk overgang mellem de historiske bygninger, bevarede bygningslevn og på
en måde, hvor Kongefløjen og Vagttårn fremstår som de fremherskende dele af
anlægget.
86 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Samlet vurderes projektet at bidrage til forståelsen og formidlingen af det bestå-
ende kulturmiljø. Det vurderes, at dette gøres uden at stedet mister autentisitet
og uden at der gås på kompromis med de bærende elementer i udpegningen af
kulturmiljøet.
Det er projektets formål at styrke den kulturmiljømæssige fortælling og at gen-
skabe det kulturhistoriske hierarki, hvor Nyborg by underordner sig Nyborg Slot.
Påvirkningen af kulturmiljøet vurderes derfor at være positiv og væsentlig.
Figur 8-27 Illustration af det samlede projekt (Jaja Arkitekter, m.fl. , 2020).
Vagttårnet
Vagttårnet var engang et væsentligt element i borganlægget, som ikke på
samme måde opleves i dag. Forhøjelsen af Vagttårnet skal sikre, at Nyborg Slots
tidligere funktion som borg og forsvarsværk i højere grad kommer frem i anlæg-
gets fremtoning. Påvirkningen vurderes at være positiv og væsentlig.
Ringmuren
Ringmuren er et centralt element i en genopbygning af Nyborg Slot som en
borg. Da byggeriet af ringborgen blev påbegyndt i slutning af 1100-tallet / be-
gyndelsen af 1200-tallet – blev ringmuren bygget først og kort derefter blev der
opført bygninger på den indvendige side af ringmuren. Ringmuren placeres der,
hvor arkæologiske udgravninger har påvist, at der siden middelalderen, fra be-
gyndelsen, har været opført et omkransende forsvarsværk i teglsten.
Ringmuren skal fysisk afgrænse Slotsgården, der i dag har delvis åbne sider
mod nord, syd og øst. Derved kædes ringmuren, Kongefløjen og Vagttårnet
sammen og danner tilsammen en lukket gård. Påvirkningen vurderes at være
positiv og væsentlig.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 87
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Den nye udstillingsfløj
Træbygningen henter inspiration fra de lette bygninger, der engang befandt sig
inden for ringmuren. Bygningen er en nutidig fortolkning af bindingsværkbygge-
riet, hvor materialerne og detaljeringen er enkel og bygningens konstruktion er
let aflæselig. Påvirkningen vurderes at være positiv og væsentlig.
8.2.8 Kumulative påvirkninger
Der er ikke identificeret kumulative forhold, der direkte vedrører kulturarven.
Bemærk dog, at det af kommunen planlægges at hæve vandstanden i Slotssøen
ca. 25 cm. Dette vil alt andet lige sikre en mere konstant og vedvarende ople-
velse af søens funktion som voldgrav og som en del af forsvarsværket. Planen
om vandstandshævning er omtalt i afsnit 10.1.8.
8.2.9 Afværgeforanstaltninger
Alt anlægsarbejde skal udføres under størst mulig hensyntagen til det beskyt-
tede fortidsminde, hvilket indgår i en række af design og udførelsesprincipper,
jf. afsnit 8.2.6.
Yderligere kan der oplistes en række generelle og specifikke afværgeforanstalt-
ninger, som forventes at skulle varetages gennem anlægsloven, som for eksem-
pel:
› Der må ikke afgraves eller graves dybere, end hvad der er angivet som
nødvendigt i forhold til gennemførelse af de enkelte projektdele. Traceerne
til nye kloak- og forsyningsledninger skal derfor være så smalle som muligt.
› Alle maskiner, der indgår i projektet, må aldrig køre på ikke afdækket jord-
overflade, men skal benytte byggepladskøreveje udlagt til formålet.
› Slotspladsens enligt beliggende bevarede ruin af et højmiddelalderligt hus,
de bevarede ruiner af et tårn og en underjordisk tunnel i det sydøstlige
hjørne samt alle de bevarede ruiner af konstruktionsdele tilhørende de op-
rindelige brofæster og adgangssystemer beliggende øst og syd for vagttår-
net, må ikke indgå i byggeplads- og arbejdspladsområde. Arealerne skal af-
spærres med byggepladshegn i mindst 2 meters afstand fra ruiner. Huset
på slotspladsen samt tårn og underjordisk tunnel afspærres desuden med
kampesten.
› Ruiner og/eller andre faste konstruktioner må ikke gennembrydes eller fjer-
nes i forbindelse med anlægsarbejdet. Påtræffes udokumenterede ruiner el-
ler andre faste konstruktioner, skal arbejdet standses og Slots- og Kultur-
styrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder) kontaktes.
› Sand/grusblandingen skal være af rent tilført materiale (grusgravsmateri-
ale).
88 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
› Anlægsarbejdet vil foregå under ved inddragelse af Østfyns Museer vedrø-
rende arkæologiske interesser. Eventuelt fremkomne udokumenterede ar-
kæologiske spor skal undersøges og registreres i det omfang, Østfyns Mu-
seer skønner det nødvendigt og efter nærmere aftale med Slots- og Kultur-
styrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder).
› Skader på fortidsmindet opstået i forbindelse med arbejderne skal retable-
res efter anvisning fra Østfyns Museer. Retableringen varetages af Slots- og
Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder).
› Udlægning af de angivne beskyttelseslag på oprindeligt murværk samt op-
muring på beskyttelseslag skal foregå med den yderste nøjagtighed og
præcist overholde de angivne lagtykkelser.
› Tegltypen vælges i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for
Kulturarv (Fortidsminder).
› Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste konstruktioner, kan
absorbere og holde til opbygningen af nyt murværk.
8.2.10 Konklusion
Formålet med projektet er at genskabe fortællingen om Nyborg Slot ved at gen-
skabe et borganlæg, der i højere grad end i dag kan formidle det omfang og den
dominerende rolle, slottet tidligere har indtaget i forhold til omgivelserne, Ny-
borgs og Danmarks historie.
Der er i projektet lagt stor vægt på at balancere hensynet til både at genskabe
Nyborg Slot som et firefløjet anlæg og samtidig bevare og tydeliggøre særligt de
historiske dele af slottet. Alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder ud-
føres derfor, så de i princippet er fuldt reversible – og dermed kan fjernes uden
at volde skade på fortidsminder og de fredede bygninger. Nybyggeriet funderes
derfor imellem (ikke oveni) eksisterende bygningslevn og fortidsminder, og der
vil være en tydelige adskillelse mellem ny-tilføjet bygværker og de historiske
bygninger og ruiner. Hensigten er dog at projektets nybyggeri bliver en værdi-
fuld tilføjelse, og ambitionen er, at de nye bygninger bliver stående i mange
hundrede år.
Som fortidsminde påvirkes slottet og omgivelserne på en række forskellige om-
råder, positivt og negativt. Positivt mht. formidling og den visuelle oplevelse af
fortidsmindet. Samtidigt vurderes det, at en realisering af projektforslaget ikke
vil betyde uoprettelige ødelæggelser af fortidsmindets strukturer. Der er gen-
nemført omfattende arkæologiske undersøgelser, som har kortlagt deres place-
ring over og under terræn. Resultaterne af disse undersøgelser er grundlag for
udformningen af projektforslaget med hensyn til såvel placering af bygninger og
enkeltdele samt etablering af beskyttelseslag og andre tiltag for at beskytte for-
tidsminderne. Påvirkningen vurderes dog at være væsentlig, da projektet for-
udsætter dispensation fra museumsloven eller en anlægslov.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 89
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Projektet ændrer Nyborg Slots samlede fremtoning på bygningsmassen ved for-
højelsen af tårnet og ved opførelse af nye bygningsværker. Overordnet vil pro-
jektet derfor påvirke formidling og oplevelse af fortidsminde, kulturarvsareal,
kulturmiljø og fredede bygninger. Omfanget af denne påvirkning er stort og på-
virkningen vurderes samlet at være en væsentlig positiv virkning.
De arkæologiske interesser ligger til grund for Kulturministeriets udpegning af
projektområdet som kulturarvsareal. Projektområdet er særdeles velundersøgt
og i undersøgelsesrapporten fra 2022 konkluderes det, at uden for ringmursfor-
løbet kan der være rig mulighed for ved fremtidige undersøgelser at påtræffe
bygninger og øvrige konstruktioner – ikke blot teglbyggede, men også lettere
konstruktioner (Østfyns Museer, 2022). De steder, hvor der sker anlægsarbej-
der, er de arkæologiske interesser kortlagt, og projektforslagets design og kon-
struktioner valgt, således beskadigelse af arkæologiske strukturer og værdier
undgås eller minimeres. Strukturerne bevares selv om mange indkapsles. Dette
anses for en væsentlig påvirkning.
En fredet bygning må gerne vedligeholdes, men der må som udgangspunkt ikke
foretages egentlige ændringer uden tilladelse. Projektet indeholder egentlige
ændringer af hele den bestående bygningsmasse, som beskrevet under anlægs-
fasen. Ændringer vurderes at være væsentlige
Kulturmiljøet er en udpegning i kommuneplanen af en samlet enhed med ud-
gangspunkt i kulturfortællingen omkring Nyborg Slot. Projektet vurderes derfor
at bidrage til forståelsen og formidlingen af det bestående kulturmiljø. Det vur-
deres at dette gøres uden at stedet mister autentisitet, og uden at der gås på
kompromis med de bærende elementer i udpegningen af kulturmiljøet. Projektet
vurderes derfor ikke er være i strid med de beskyttelsesinteresserne for kultur-
miljøet, som fastlagt i Nyborg Kommuneplan. Påvirkningen af kulturmiljøet vur-
deres at være positiv.
I en samlet afvejning vurderes de mange påvirkninger at indebære en positiv
virkning, navnlig i kraft af formidlingen af fortidsmindet, men også med vægt på
at nybyggeriet arkitektonisk udskiller sig fra og underordner sig de bevarede
gamle bygningsdele, ligesom der er taget højde for at arkæologiske værdier ikke
beskadiges.
90 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
9 Befolkningen og menneskers sundhed
Her beskrives de miljøpåvirkninger befolkningen potentielt kan udsættes for som
følge af anlægsfasen og den fremtidige anvendelse af Nyborg Slot.
Der ses på støj og vibrationer, lysforhold samt trafik.
9.1 Støj og vibrationer
9.1.1 Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven9F
9
skal medvirke til at værne natur og miljø, og til at sam-
fundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag, i respekt for menneskets livs-
vilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
I henhold til Miljøaktivitetsbekendtgørelsen10F
10
skal midlertidige bygge- og an-
lægsarbejder senest 14 dage inden påbegyndelse anmeldes til kommunalbesty-
relsen, hvorefter kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår og rammer for akti-
viteten.
Støj fra midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter reguleres i henhold til Miljøbe-
skyttelsesloven og Miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Her har den enkelte kom-
mune mulighed for at vedtage forskrifter for udførelse af midlertidige bygge- og
anlægsaktiviteter, hvor man kan definere grænser for driftstid, støj og vibratio-
ner. Hvis en anlægsaktivitet medfører væsentlige gener, kan dette reguleres ved
at benytte miljøbeskyttelseslovens §42 til at give påbud om, at støjen skal ned-
bringes, eller at tidsrummet for de støjende arbejder skal begrænses.
Nyborg kommune har oplyst, at der ikke i kommunen er fastsat en forskrift for
støjende aktiviteter. Der er ligeledes ikke i kommunen fastsat en forskrift for vi-
brationer.
Der indsættes dog sædvanligvis tekst i kommunens byggetilladelser hvor det
fremgår, at støjende aktiviteter kun må foregå på hverdage fra mandag til fre-
dag mellem kl. 7.00 og 18.00 og lørdage kl. 7.00 og 14.00.
Støj fra virksomheder reguleres jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om
ekstern støj fra virksomheder. Grænseværdierne angiver det støjniveau, som
den enkelte virksomhed ikke må overstige i naboområderne. Der er ingen regu-
lering af det samlede kumulative støjbidrag fra en række virksomheder, f.eks.
fra et havneområde bestående af en række virksomheder.
9
LBK nr 5 af 03/01/2023 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.
10
BEK nr 844 af 23/06/2017 Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 91
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
De vejledende støjgrænseværdier er angivet som det A-vægtede ækvivalente
korrigerede støjniveau i nedenstående tabel. Hvis støjen indeholder tydeligt hør-
bare toner eller impulser ved beregning eller måling skal man lægge 5 dB til det
ækvivalente støjniveau for at bestemme den samlede støjbelastning.
Tabel 9-1 Vejledende grænseværdier for ekstern støj LAeq i dB(A) midlet over en tids-
periode på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time for henholdsvis dag, aften
og natperioden.
Områdetype Hverdage kl.
7-18, lørdage
kl. 7-14
Hverdage kl.
18-22, lør-
dage kl. 14-
18, Søn- og
helligdage kl.
7-22
Alle dage kl.
22-7
Maksimalvær-
dier om nat-
ten kl. 22-7
1 Erhvervs- og
industriområ-
der
70 70 70 -
2 Erhvervs- og
industriområ-
der med for-
bud mod ge-
nerende virk-
somheder
60 60 60 -
3 Områder for
blandet bolig-
og erhvervs-
bebyggelse,
centerområde
(bykerne)
55 45 40 55
4 Etagebolig-
områder
50 45 40 55
5 Boligområder
for åben og
lav boligbe-
byggelse
45 40 35 50
6 Sommerhus-
områder og
offentligt til-
gængelige re-
kreative om-
råder
40 35 35 50
9.1.2 Metode
Støjberegninger og -vurderinger fra miljøvurderingen af lokalplanen gengives og
vurderes i lyset af de normer og definitioner, der er oplistet i forrige afsnit om
lovgrundlag.
For vibrationer er der ikke fastsat grænseværdier. Men der er heller ikke i pro-
jektforslaget imødeset behov for vibrationstunge anlægsaktiviteter som f.eks.
spunsning. Risikoen for komfort-gener og bygningsskadelige vibrationer som
92 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
følge af anlægsaktiviteterne vurderes derfor udelukkende ud fra tung (lastbil)
transport af materialer og maskineri til og fra projektområdet.
9.1.3 Afgrænsning
Tabel 9-2 Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
Vibrationsgener er ikke indskrevet som et punkt i afgrænsningsnotatet, men er
alligevel medtaget i rapporten på baggrund af høringssvarene i 1. offentligheds-
fase.
9.1.4 Dokumentationsgrundlag
› Miljørapport for lokalplan 281 og kommuneplan.
› Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal , 2023)
9.1.5 Eksisterende forhold
Nyborg Slot genererer ikke i sig selv støjgener til omgivelserne, idet der ikke fo-
rekommer støjende aktiviteter som følge af slottets normale drift. Slottet er dog
centralt beliggende, og slottet bidrager til byens normale støjbillede, i form af
trafik fra de årligt ca. 20-30.000 besøgende per år. Området er ikke kortlagt
som støjbelastet område.
Dette antal af besøgende stammer fra miljøvurderingen af lokalplan 281 og an-
ses som antallet af besøgende før renoveringen og nedrivningen af de to garnisi-
onsbygninger på Slotsholmen. Eksisterende forhold er aktuelt noget anderledes,
da der ikke p.t. er offentlig adgang til Slotsholmen, hvorfor besøgstallet siden
2018 er tæt på 0.
9.1.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Anlægsarbejder udført siden 2018
Siden 2018 har slottet været afspærret fra offentlighedens adgang, hvorfor der
ikke har været et støjbidrag herfra, men der har i stedet foregået anlægsarbej-
der.
Aktivitet / projektelement Påvirkning af omgivel-
serne
Datagrundlag
Anlægsarbejder og tung
transport
Turistbusser og vareind-
levering / arrangementer
Støjgener i anlægsfasen
Støjgener i driftsfasen
Der foretages en kvalita-
tiv vurdering, og hvor re-
levant genbesøg af den
gennemførte miljøvurde-
ring af lokalplanen fsva.
støj.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 93
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Af miljøvurderingen af lokalplanen fremgår:
"I forbindelse med anlægsfasen på Slotsholmen opsættes logistik ifm. bygge-
pladsen på den sydlige del af Slotsholmen og umiddelbart vest for Kongefløjen.
Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil skulle ske via Dronningensvej og
alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningensvej.
Der vil derfor i nærområdet til Slotsholmen forekomme gener i form af støj og
vibrationer fra den tunge trafik. Da denne trafik kun vil forekomme i dagperio-
den på hverdage, og kun vil forekomme periodisk med en kort varighed, er det
kommunens vurdering at generne ikke vil være væsentlige. For at reducere ge-
nerne for omgivelserne, vil der over for entreprenørerne blive anvist køreruter
samt tidspunkter for kørsel med tung trafik.
Gener i form af støj og støv fra de enkelte arbejdspladser, vil blive imødegået
ved krav til tidspunkter for anvendelse af særligt støjende maskiner og aktivite-
ter, samt krav til indretning og placering af arbejdspladserne. Derved sikres en
størst mulig hensyntagen til nærområderne til Slotsholmen og torvet.
Selve anlægsarbejdet forventes ikke at give anledning til væsentlige støjgener,
da selve omfanget af byggeriet er begrænset, idet der opføres ca. 2.000 m² eta-
geareal. Støjen fra anlægsarbejdet af udstillingsfløjen vil hovedsageligt påvirke
beboere omkring Slotssøen, da anlægsarbejdet foregår på den nordlige del af
Slotsholmen. Beboerne syd for Nyborg Slot vil i højere grad blive påvirket af an-
lægget af ringmuren, hvor støjniveauet dog forventes at være lavt, og af aktivi-
teten på ifm. skurbyen opsat på den sydlige del af Slotsholmen.
Der vil ikke skulle nedrammes pæle, der i stedet nedbores, hvilket også begræn-
ser støjpåvirkning af lokalområdet.
Der kan desuden af kommunen stilles krav om begrænsning af tidspunkter for
særligt støjende og vibrationsgivende aktiviteter; krav til indretning og placering
af arbejdspladser i forhold til forureningsfølsomme omgivelser, f.eks. boliger;
krav om afhjælpende foranstaltninger mod støvgener, krav om køreruter og kør-
selstidspunkter for tung transport."
(Nyborg Kommune, 2017)
Det fremgår også, at af hensyn til at undgå en eventuel vibrationspåvirkning af
de mange fredede bygninger i Nyborg fra den tunge transport, vurderes det, li-
gesom i miljøvurderingen af lokalplanen, at adgangsvejen skal være via Dron-
ningensvej.
Resterende anlægsarbejder
Da dele af de planlagte anlægsarbejder ikke blev udført som planlagt i perioden
2018-2020, (udstillingsfløjen, broen og forhøjelsen af vagttårnet), vil støjgener
fra anlægsarbejderne være mindre end tidligere vurderet, fordi den samlede an-
lægsperiode vil være længere end først vurderet, med lange perioder uden an-
lægsaktiviteter. Der udføres færre arbejder på samme tid og der vil ikke blive
94 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
anvendt særligt støjende eller vibrationsgivende anlægsmetoder, som f.eks.
nedramning af spuns eller funderingspæle, hvorfor Kommunens tidligere vurde-
ring fortsat vurderes at være korrekt.
Det vurderes derfor, at anlægsfasen samlet har medført, og for de resterende
elementer vil medføre, en lille støjpåvirkning af næromgivelserne og Nyborg By.
9.1.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Den forventeligt øgede trafik fra op til 100.000 besøgende årligt kan give anled-
ning til et øget støjniveau fra vejtrafikken ved indfaldsvejene og på udvalgte
strækninger i den centrale by. En stor del af de forventede trafikstigninger i og
omkring byen tilskrives den almindelige trafikudvikling, men en del tilskrives
også projektet og genåbningen af Nyborg Slot.
Generelt vil ændringerne ifølge miljøvurderingen af lokalplanen være meget be-
grænset og ikke hørbar, idet ændringer i støjniveauet vurderes at være under 1
dB. På enkelte strækninger forventes en stigning på lige under 2 dB, hvilket sva-
rer til en netop hørbar ændring.
Det fremgår at der vil være begrænsede støjgener fra varelevering, etc., der vil
skulle benytte ankomstvej til Nyborg Slot via Dronningensvej. Der vil dog være
tale om væsentligt mindre gener end i anlægsfasen og hovedsageligt ifm. større
arrangementer.
Det nye kørespor på Torvet er anlagt i en brostensbelægning, der mindsker støj-
påvirkningen fra trafikken ift. konventionelle brosten. Dette forhold kombineret
med et store fald i trafikken på torvet (Pga. omdirigering af trafikken, som er
håndteret i lokalplanen for Torvet) betyder, at der kun forventes en stigning i
støjniveauet på 2 dB, hvilket svarer til en netop hørbar ændring.
Dette er hovedkonklusionerne fra den vurdering af støjforholdene, som Nyborg
Kommune har fået udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen.
Heri anføres en række konkrete beregninger, der her gengives i let redigeret
form:
Generelt: Den forøgede trafik i Nyborg, betyder en stigning i støjen på omkring
0,5 dB - 0,7 dB for langt de fleste af de undersøgte veje. Ændringerne er derfor
ikke hørbare på de fleste veje.
Pga. den procentvise større ændring af trafiktallet på Nørrevoldgade ved Rådhu-
set og Dronningensvej, fås en stigning i støjen på +1,9 dB. Dette svarer til en
netop hørbar ændring.
På Korsgade næsten halveres antallet af køretøjer i 2024. Dette betyder et fald i
støjen på -2,1 dB, en netop hørbar ændring.
Trafikstøj omkring Torvet:
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 95
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Køresporet over Torvet er anlagt i en brostensbelægning med savede brosten,
der er kendt for at være væsentlig mindre støjgenererende end traditionelle bro-
sten, der er kendt for at give anledning til en større støjpåvirkning ifm. trafikaf-
vikling (brosten, chaussésten), end almindelige asfaltbelægninger. Desuden hol-
des hastigheden lav med en hastighedsgrænse på maksimalt 30 km/t som er
udgangspunktet for Rambølls beregninger.
De tidligere udarbejdede beregninger viser, at støjen ville stige med +2 dB i for-
hold til de i 2018 eksisterende forhold. Dette svarer til en netop hørbar ændring.
Det må imidlertid antages, at den reelle hastighed for trafikken over Torvet bli-
ver mindre end de 30 km/t, da Torvet anlægges som et ’shared-space’, hvor bil-
trafikken underordner sig gående og cyklister. Hvis den reelle hastighed i stedet
er 20 km/t, svarer det til, at ændringen i støjen vil være nærmere +1 dB, hvil-
ket svarer til en meget lille ændring.
Dronningensvej – busafsætningspladsen:
Støjen fra busholdepladsen betragtes som virksomhedsstøj. Dette begrundes
med, at busholdepladsen er en integreret del af slottets aktiviteter inden for lo-
kalplanen, og derfor er en del af ”virksomhedsstøjen” fra slottet. Til og frakørsel
til busholdepladsen betragtes som trafikstøj. Med bussernes ankomst som 2 pr.
weekend, ligger den strengeste støjgrænseværdi ved søndage imellem kl. 07 til
22 på 45 dB for centerområder, midlet over de 8 mest støjbelastede sammen-
hængende timer.
De to busser i weekenden ved busstoppet giver anledning til et støjniveau på 44
dB, hvilket er under grænseværdien for virksomhedsstøj i centerområder om
søndage, i perioden kl. 07 til 22." (Nyborg Kommune, 2017)
De kommunale vurderinger om to busser per weekend er fastsat ud fra Museets
vurdering af ” 2-3 turistbusser til Nyborg Slot på en travl dag i højsæsonen. Det
meste af året vil det være et væsentlig lavere antal med ca. 1 om ugen”. Det
formodes, at der menes 2 busser om dagen, og ikke 2 fordelt hen over weeken-
den. Det må forventes, at der ved særlige events vil kunne komme flere, hvor
der dog også vil ske særlig trafikregulering i samarbejde med kommunen (Se
trafikkapitlet).
På baggrund af de allerede udarbejdede støjberegninger og vurderinger som
gengivet ovenfor vurderes det, at projektets støjpåvirkning af nærområdet samt
Nyborg By generelt vil være lille.
9.1.8 Kumulative påvirkninger
Parallelt med Nyborg Slot projektet har der i perioden 2018-2020 af Nyborg
Kommune været udført arbejder i forhold til at håndtere den øgede støjpåvirk-
ning fra vejtrafikken ved at dirigere trafikken væk fra de tættere boligområder i
den centrale by. På Torvet er der sikret en formindskelse af støjpåvirkningen ved
96 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
en nedsat hastighedsgrænse og ved at arbejde med en brostensbelægning, der
mindsker støjpåvirkningen ift. en konventionel brostensbelægning.
For at begrænse påvirkningen af parkeringskapaciteten i det centrale Nyborg er
til erstatning for parkeringspladser, der er fjernet ved renoveringen af Torvet,
etableret andre pladser i nærheden. For at mindske påvirkningen fra den øgede
turistbustrafik til byen, har kommunen planlagt afsætningspladser, så dårligt gå-
ende kan køres helt hen til slottet, imens andre kan afsættes ved havneparke-
ringen.
Derved reduceres bustrafikken i den centrale by, der er mere følsom både hvad
angår støj, visuel påvirkning og påvirkning af belægning. Størstedelen af bus-
serne vil få mulighed for af- og påstigning ved parkeringspladsen ved hav-
nen/Strandvejen med efterfølgende mulighed for parkering af busserne ved Sto-
rebæltsvej ved transportcentret.
Med hensyn til vibrationer er der fra de udførte anlægsarbejder på Torvet (for
lokalplan 282), foretaget vibrationsmålinger. Munck Havne og Anlæg varetog vi-
brationsmålingerne og der blev forinden igangsættelsen af anlægsarbejderne fo-
retaget fotodokumentation. Der indkom én klage over revner i et hus, men kla-
ger fik på baggrund af fotodokumentation ikke medhold.
Det vurderes ikke, at ovenstående støj og vibrationsforhold kan indebære kumu-
lative virkninger sammen med projektforslaget.
9.1.9 Afværgeforanstaltninger
For anlægsfasen skal anlægstrafikken anvende bestemte ruter. De samme ruter
skal i driftsfasen anvendes til varelevering. Kommunen har i bilag 7 til miljøvur-
deringen af lokalplanen skitseret adgangsvejene, som ses af Figur 9-1.
Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 97
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 9-1 Adgangsveje til Nyborg Slot. Kilde: Bilag 7 til miljøvurderingen af lokalplanen
(Nyborg Kommune, 2017)
9.1.10 Konklusion
Anlægsfase
De allerede udførte arbejder har medført en lille støjpåvirkning af næromgivelser
samt af Nyborg By generelt, på baggrund af hovedsageligt den tunge transport.
Der er ikke anledning til at ændre den i lokalplanen begrundede vurdering for
støjbidraget i anlægsfasen, hvorfor støjpåvirkningen for de resterende elementer
af anlægsfasen ligeledes vil være lille.
Driftsfase
Det er vurderet, at støj fra trafik i driftsfasen vil være en lille påvirkning, gene-
relt op til 1-2 dB, samt at denne vil kunne leve op til gældende grænseværdier.
98 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
9.2 Lys
9.2.1 Lovgrundlag
BEK nr. 2107 af 24/11/2021 Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde finder
anvendelse også vedr. lysgener. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af miljøbe-
skyttelsesloven, jf. afsnit 9.1.1.
Bekendtgørelsen foreskriver krav til indretning af bygge- og anlægsarbejder
(byggepladser), herunder fastsættelse af adgangsveje, adgang til velfærdsfacili-
teter, generelle byggepladsregler, samt sikkerhed i form af både afskærmning
og korrekt (tilstrækkelig) arbejdsbelysning.
9.2.2 Metode
Tidligere udarbejdede vurderinger fra miljøvurderingen af lokalplanen gengives
og holdes op imod definitioner og normer jf. forrige afsnit om lovgrundlag.
9.2.3 Afgrænsning
Tabel 9-3 Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
9.2.4 Dokumentationsgrundlag
› Miljørapport for lokalplan 281 (Nyborg Kommune, 2017)
› Nyborg Kommuneplan 2021-2033. (Nyborg, 2021)
9.2.5 Eksisterende forhold
Nyborg Slot fremstår i dag uden belysning.
Belysningen fra de to gule garnisionsbygninger, som blev nedlagt i 2018, har
svaret til belysningen fra de øvrige eksisterende bygninger i området.
9.2.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Der vil være almindelig byggepladsbelysning i anlægsfasen. Arbejdspladsbelys-
ning indrettes så dette lever op til de nødvendige sikkerhedskrav, herunder evt.
Aktivitet / projektelement Påvirkning af omgivelserne Datagrundlag
Arbejdsbelysning og byg-
gepladsbelysning i an-
lægsfasen
Nye lysinstallationer i den
nye ringmur og udstil-
lingsfløj i driftsfasen
Lysgener i anlægsfasen
Lysgener i driftsfasen
Kvalitativvurderingen ba-
seret på den gennemførte
miljøvurdering af lokalpla-
nen.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 99
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
natbelysning af hensyn til sikkerhed/overvågning (der arbejdes ikke om natten),
men afskærmes sådan at den ikke virker blændende for beboere i omgivelserne.
På denne baggrund vurderes belysning i anlægsfasen at udgøre en ubetydelig
påvirkning.
9.2.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Slotsgården oplyses ved lysinstallationer i den nye ringmur og den nye udstil-
lingsfløj.
Af miljøvurderingen af lokalplanen fremgår (teksten er her lettere redigeret pga.
projektændring siden vedtagelsen):
"Lyssætningen ved Nyborg Slot, og på Slotsholmen generelt, er desuden et cen-
tralt element. Slots og Kulturstyrelsen har i forhøringen til miljøvurderingen
kommenteret, at der skal tages hensyn til, hvordan belysningen i forbindelse
med det nye byggeri vil påvirke omgivelserne, inkl. slotsbanken og de fredede
bygninger. Belysningen på et fredet fortidsminde er efter museumslovens kap.
8a en ændring, som kræver en tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Det er nødvendigt at etablere en balanceret belysning af både Slotsholmen og
Slotsgården. Den overordnede lyssætningsstrategi fokuserer på en lys Slotsgård
og en relativ mørklagt ringmur, der dog brydes af enkelte lyskilder. Det skal
være borgens indre der lyser op mod omgivelserne, og herved vil rammen, ring-
muren, stå mørk og tung. På denne måde styrkes Nyborg Slots ramme, ringmu-
ren, som den uindtagelige borg og derved hele fortællingen.
Især belysningen af Vagttårnet vil særligt om aftenen fremstå markant set fra
Torvet. Integreret lys på besøgsplatformen skal give en karakter af et åbent in-
dre.
Lyset åbner vagttårnets top og bør styrkes som et keglelys mod himmelen. Det
påtænkes at supplere platformen med lys- og flagstandere der ved særlige lej-
ligheder yderligere kan betone Vagttårnets karakter af vartegn. På toppen kan
belysning medvirke til at den øverste platform om aftenen fremstår som en ly-
sende krone på tårnet som et vartegn for det nye Nyborg Slot.
Lyssætningen vil understøtte den visuelle formidling af Nyborg Slot som borgan-
læg og vurderes ikke at ville påvirke omgivelserne markant."
Idet belysningen vil være opadrettet og at ringmuren og vagttårnet vil fremstå
mørk udadtil, vurderes det, at projektet vil medføre en ubetydelig lyspåvirk-
ning af naboer og omgivelser i driftsfasen.
9.2.8 Kumulative påvirkninger
Der er ikke kendskab til planer eller projekter, som sammen med projektet kan
medføre nogen væsentlig kumulativ lyspåvirkning af naboer eller omgivelser.
100 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
9.2.9 Afværgeforanstaltninger
Der vurderes ikke, ud over de normale krav til indretningen af byggepladser, at
være behov for fastsættelse af vilkår eller afværgeforanstaltninger med hensyn
til lyspåvirkninger i hverken anlægs- eller driftsfasen.
9.2.10 Konklusion
Anlægsfasen
Byggepladsbelysningen skal leve op til gældende standardkrav for indretning og
belysning og der udføres ikke anlægsarbejder om natten. På denne baggrund
vurderes det, at lyspåvirkningen i anlægsfasen vil være ubetydelig.
Driftsfasen
Det vurderes, på baggrund af at belysningen vil være opadrettet og at ringmu-
ren vil fremstå mørk udadtil, at projektet vil medføre en ubetydelig lyspåvirk-
ning af naboer og omgivelser i driftsfasen.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 101
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
9.3 Trafik
9.3.1 Lovgrundlag
Trafikken og trafikplanlægningen reguleres af en række love, hvoraf de væsent-
ligste er:
› Færdselsloven, hvorefter ændringer i veje og befærdede arealer skal god-
kendes af kommunen, der er vejmyndighed. I sådanne godkendelser skal
politiet inddrages.
› Planloven, hvorefter der stilles krav til veje og samfærdselsmidler.
› Miljøbeskyttelsesloven skal medvirke til at værne natur og miljø, så sam-
fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menne-
skets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
› I henhold til Miljøaktivitetsbekendtgørelsen skal midlertidige bygge- og an-
lægsarbejder senest 14 dage inden påbegyndelse anmeldes til kommunal-
bestyrelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår og ram-
mer for aktiviteten.
9.3.2 Metode
Tidligere udarbejdede vurderinger fra miljøvurderingen af lokalplanen gengives
og holdes op imod de krav, der følger af lovgivningen, meddelte tilladelser og
trafikkens afvikling. Der ses på fremkommelighed, på sikkerhed, tryghed for alle
typer trafikanter og på andre afledede virkninger af trafikken. Der tages altså
udgangspunkt i lokalplan 281 for Nyborg Slot (Nyborg Kommune, 2018), samt
miljøvurderingen af denne lokalplan (Nyborg Kommune, 2017). Der er derefter
fulgt op med en fornyet vurdering af trafikforholdene i forhold til det aktuelle
projekt. Kommunen har i denne forbindelse være inddraget og har afgivet kom-
mentarer, som er indarbejdet.
9.3.3 Afgrænsning
Tabel 9-4 Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
Aktivitet / projektele-
ment
Påvirkning af omgivel-
serne
Datagrundlag
Anlægsfase
Tung trafik i rel. til an-
lægsarbejder.
Driftsfase
Øget trafik af turist-
busser og personbiler
Trafikal og sikkerheds-
mæssig påvirkning i an-
lægsfasen.
Der indhentes og inddrages i
relevant omfang kommunens
erfaringer fra de tidligere af-
sluttede byggefaser.
Emnet behandles kvalitativt
og overordnet og i princippet
102 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
9.3.4 Dokumentationsgrundlag
› Danmarks Miljøportal
› Kommuneplanen (Nyborg, 2021)
› Miljøvurderinger for lokalplan 281 (Nyborg Kommune, 2017)
› Kommuneplan for Nyborg Kommune (Nyborg, 2021)
9.3.5 Eksisterende forhold
Før renoveringsarbejderne startede, i 2018, var der en del trafik i Nyborg med
relation til de 20-30.000 årlige besøgende til slottet. Denne trafik antages alt
overvejende at have benyttet vejnettet i Nyborg inkl. de tilgængelige parke-
ringsmuligheder på Torvet og ved Dronningensvej.
Siden 2018, hvor slottet har været under renovering og derfor lukket for offent-
ligheden, antages det, at der ikke har været nogen væsentlig trafik eller parke-
ring i relation til de meget begrænsede besøgstal.
9.3.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Konsekvenserne for trafikken blev vurderet i forbindelse med lokalplanen for
projektet, Lokalplan 281 for Slotsholmen (Nyborg Kommune, 2018). Af planen
fremgår det om trafik i anlægsfasen:
"I forbindelse med anlægsfasen på Slotsholmen opsættes logistik ifm. bygge-
pladsen på den sydlige del af Slotsholmen og umiddelbart vest for Kongefløjen.
Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil skulle ske via Dronningensvej og
alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningensvej.
Der vil derfor i nærområdet til Slotsholmen forekomme gener i form af støj og
vibrationer fra den tunge trafik. Da denne trafik kun vil forekomme i dagperio-
den på hverdage, og kun vil forekomme periodisk med en kort varighed, er det
kommunens vurdering, at generne ikke vil være væsentlige. For at reducere ge-
nerne for omgivelserne, vil der over for entreprenørerne blive anvist køreruter
samt tidspunkter for kørsel med tung trafik.
Gener i form af støj og støv fra de enkelte arbejdspladser, vil blive imødegået
ved krav til tidspunkter for anvendelse af særligt støjende maskiner og aktivite-
ter, samt krav til indretning og placering af arbejdspladserne. Derved sikres en
størst mulig hensyntagen til nærområderne til Slotsholmen og torvet.
For at begrænse generne fra anlægsarbejdet og den tunge trafik til og fra byg-
gepladsen stiller Nyborg Kommune krav til bygherren. Disse krav vil både sætte
til slottet og nærlig-
gende parkeringsplad-
ser.
Trafikal påvirkning i
driftsfasen.
som en gengivelse af miljø-
vurderingen for LP og det
kommunale vejvæsens kom-
mende anvisninger af kørsels-
ruter og evt. leverancetids-
punkter i døgnet.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 103
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
en begrænsning på arbejdstidspunkter, herunder for særlig generende dele af
arbejdet, vil sikre at den tunge trafik ikke ledes igennem den centrale by, men i
stedet via Dronningensvej, at byggeplads og skurby indrettes mest hensigts-
mæssigt ift. støjgener, at der skal tages forholdsregler vedr. støvspredning, og
at vibrationer ikke må påvirke de omkringliggende ejendomme væsentligt:
› Begrænsning af tidspunkter for særligt støjende og vibrationsgivende akti-
viteter
› Krav til indretning og placering af arbejdspladser i forhold til forureningsføl-
somme omgivelser, f.eks. boliger
› Afhjælpende foranstaltninger mod støvgener
› Køreruter og kørselstidspunkter for tung transport"
Der er ikke siden lokalplanen sket væsentlige ændringer – hverken af projektets
omfang eller af trafiksituationen - hvorfor denne beskrivelse og vurdering fortsat
må gælde. Hertil kommer, at allerede udførte renoverings- og nedrivningsarbej-
der samt de udestående anlægsarbejder er blevet fordelt på en længere tidspe-
riode.
På den baggrund vurderes påvirkningen fra trafikken i forbindelse med anlægs-
arbejderne at være lille.
9.3.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Konsekvenserne for trafikken blev vurderet i forbindelse med lokalplanen for
projektet, Lokalplan 281 for Slotsholmen (Nyborg Kommune, 2018). Af planen
fremgik det om trafik i driftsfasen:
Udvikling i trafikkens omfang
Trafikken i Nyborg forventedes iflg. trafikfremskrivningerne generelt at stige
frem mod 2024. Det skyldes først og fremmest den almindelige trafikudvikling.
Men også genåbningen af Nyborg Slot vil betyde en forøgelse af trafikken på
indfaldsveje og udvalgte veje i det centrale Nyborg. Generelt planlagde kommu-
nen gennem forbedret skiltning at flytte trafikken til de veje, der bedst kan
håndtere den, og på samme måde at reducere søgetrafik for parkering.
Kommunen har oplyst, at disse foranstaltninger, inkl. parkeringshenvisningerne
er gennemført og fungerer efter hensigten.
Gæster til Nyborg Slot som følge af slotsprojektet ventes den gang og i dag at
ville stige fra de tidligere ca. 20.000-30.000 besøgende inden lukningen (31. de-
cember 2017), til ca. 100.000 pr. år. Antallet af betalende gæster til specielle
arrangementer forventes at stige fra tidligere ca. 40.000 til ca. 100.000 per år.
Det forventede antal besøgende på dage med store events få gange årligt ved
104 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Nyborg Slot forventes ligeledes også i dag at være ca. 25.000. Der er i vurderin-
gen heraf regnet med en 1 bil per 4,4 besøgende, hvilket på dage med store
events resulterer i en betydelig ekstra trafik.
I forbindelse med miljøvurderingen af lokalplanen blev der af Nyborg Kommune
(Nyborg Kommune, 2017) foretaget modelberegninger i 2014 og vurderinger for
trafikken tre år efter Nyborg Slot ventedes at genåbne (Den forventede genåb-
ning var i 2024). Der blev beregnet og vurderet dels den forventede basis-trafik
i forbindelse med normale besøgsdage, dels trafikken i forbindelse med arrange-
menter.
For basissituationen på de fire ankomstruter var prognosen:
› Storebæltsvej (ml. Enghavevej og Slipshavnsvej): Stigning i antallet af biler
fra 7.700 i 2014 til 8.900 i 2024 – eller 15%.
› Vestergade (ml. Christianlundsvej og Lindealleen): Stigning i antallet af bi-
ler fra 10.100 i 2014 til 11.400 i 2024 – eller 12%.
› Fynsvej (ml. Romsøvej og Lyøvej): Stigning af antallet i biler fra 4.800 i
2014 til 5.500 i 2024 – eller 14%.
› Dyrehavevej (ml. Kastanievej og Avernakke): Stigning i antallet af biler fra
5.900 i 2014 til 6.600 i 2024 – eller 11%.
Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljøkonsekvensrap-
port oplyst, at der med de planlagte udbygninger i området er ved at blive set
på kapaciteten af rundkørslen på Storebæltvej/Enghavevej/Holmens Boulevard.
Den ekstra trafik til slottet vil påvirke kapaciteten i rundkørslen og indgår i disse
overvejelser.
For basissituationen på andre ruter i Nyborg var der tilsvarende stigninger.
F.eks.
› På Strandvejen, syd for bymidten, fra 11.200 til 12.400 – eller 10%.
› På Adelgade fra 7.000 til 7.800 – eller 11%.
Modelberegningerne omfattede også trafik for en situation med et arrangement
på Nyborg Slot, med ekstra 6.000 tilkørende bilister. Her viste prognosen, at der
på sådanne dage kan ske en fordobling af trafikken på centrale gader, såsom
Vestervoldgade, Østervoldgade og Nørrevoldgade ift. 2014-niveauet.
Det var vurderingen, at trafikken i forbindelse med sådanne events kan få be-
tydning for trafikafviklingen i byen, især ved flaskehalse, kryds, mv., og vil
kunne medføre afledte effekter såsom forøget støjniveau på belastede stræknin-
ger, lokal partikelforurening og klimabelastning i form af CO₂-udledning.
Sådanne events vil dog oftest falde på dage, hvor trafikken i byen er mindre end
hverdagstrafikken. De vil oftest være på lørdage i højsæsonen, mens den gene-
relle trafik er størst på hverdage.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 105
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Samlet vurderes det derfor, at der vil være tale om en moderat påvirkning på
den trafikale afvikling som følge af projektet, men at Kommunen vil arbejde
mod, at kapaciteten ikke giver anledning til problemer med fremkommelighe-
den.
Trafiksikkerhed
En trafikstigning som den beregnede på en del af vejene i Nyborg kan give ud-
fordringer i forhold til trafiksikkerheden, hvilket dog løbende imødegås ved kom-
munens løbende planlægning og tilpasninger af veje og kryds samt en forbedret,
mere tydelig parkeringshenvisning og skiltning. Der er etableret parkeringshen-
visning, og der forventes på nuværende tidspunkt kun etableret mere skiltning
eller henvisning, hvis der etableres nye parkeringspladser.
I forbindelse med større arrangementer i byen må større grupper af besøgende
forventes at færdes til fods i bykernen. Også dette er en del af den almindelige
byudvikling, men kan specielt gøre sig gældende ved arrangementer i relation til
slottet eller andre arrangementer.
Kommunen har igennem de seneste år planlagt og udført forbedringer af fod-
gængerruter fra bl.a. Nyborg Station ind til bykernen, med fokus på bedre at
kunne håndtere den større mængde af besøgende. Ankomstområder i bykernen
og fodgængerpassager er forbedret og forskønnet, og der er etableret vej-vis-
ning og formidling, der understøtter også trafiksikkerheden.
Samlet vurderes det derfor, at der vil være tale om en lille påvirkning af trafik-
sikkerheden, idet den kommunale planlægning og drift af vejarealerne indebæ-
rer en fortsat håndtering og forbedring af forbedring af forholdene.
Turistbusser
Der vil ikke blive parkeringsplads for turistbusser ved slottet. Derimod planlæg-
ges der en afsætningsplads på Slotsgade/Dronningensvej, lige syd for slottet,
der kan anvendes til dårligt gående.
Øvrige turistbusser vil skulle afsætte passagerer andre steder, f.eks. på Nyborg
Havneparkering, hvorfra turisterne kan gå gennem byen til slottet, en tur på ca.
600 m. Se Figur 9-2.
Det forventes derfor, at der maksimalt kommer 2-3 turistbusser til Nyborg Slot
på en travl dag i højsæsonen. Det meste af året vil det være et væsentlig lavere
antal med ca. 1 om ugen. (Nyborg Kommune, 2018). Estimatet er i forbindelse
med denne miljøkonsekvensrapport bekræftet af museet, der oplyser, at det er
et kvalificeret skøn ud fra erfaringer med sammenlignelige besøgssteder, og at
disse skøn er det bedste bud på et fremtidigt scenarie for besøgstal og flow.
Påvirkningen fra turistbusser vurderes derfor at være ubetydelig på almindelige
besøgsdage, for så vidt angår afsætninger ved slottet, men væsentlig på dage
med særlige events, hvor der dog vil være særlige planer for trafikregulering,
også af busser (Nyborg Kommune, 2017).
106 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 9-2 Adgangsveje til Nyborg Slot. Kilde: Bilag 7 til miljøvurderingen af lokalplanen
(Nyborg Kommune, 2017)
For så vidt angår afsætninger af buspassagerer ved havnen har Kommunen ud-
talt ifm. udarbejdelsen af denne miljøkonsekvensrapport, at denne afsætnings-
plads forventes at kunne skabe problemer i forhold til trafiksikkerheden, fordi
det vil være nødvendigt for busserne at bakke. Påvirkningen vurderes derfor her
at være moderat. Forholdet må indgå i kommunens fortsatte arbejde med vej-
net og trafikregulering i Nyborg.
Parkering
Der er af Nyborg kommune foretaget undersøgelser af parkeringsforholdene og
de forventede behov i fremtiden, dels i lyset af den generelle trafikudvikling,
dels i lyset af den øgede aktivitet som følge af projektet Nyborg Slot.
Hovedkonklusionen er, at der for hverdagssituationer i Nyborg, nu og i fremti-
den, ikke vil være mangel på parkeringspladser. Undersøgelserne viser bl.a., at
belægningsprocenten for parkeringspladserne i Nyborg bymidte i spidstimerne
(13-15), både på hverdage og i weekenden, lå på 50-55. Dvs., at 45-50% af
parkeringspladserne var tilgængelige på ethvert givent tidspunkt i spidsbelast-
ningstimerne. Det svarer til ca. 900 ledige pladser.
Arbejdet med vurdering af belægningsgrader foregår fortsat, idet kommunen
finder at de tidligere vurderinger skal opdateres. Der vil i foråret 2024 ses på
belægningsgraden. Planlægning og tiltag vedrørende parkeringsarealer indgår
som en del af kommunens fortsatte arbejde med trafikafviklingen i byen.
Betjeningen af Nyborg Slots besøgende forventes ikke at medføre et merbehov,
der vil overstige ca. 150 biler under normale forhold. Det er derfor vurderet, at
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 107
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
der er tilstrækkelig rummelighed til at dække det fremtidige behov under nor-
male forhold.
For særlige arrangementer i byen blev det i undersøgelserne estimeret, at der
kan være et merbehov på 1.600-4.200 P-pladser. Undersøgelsen konkluderede,
at det i de fleste tilfælde vil være muligt at dække parkeringsbehovet ved sær-
lige arrangementer med op til 25.000 besøgende. Dette kræver dog en særlig
planlægning på disse dage, hvor der anvises midlertidige parkeringspladser, som
vist på Figur 9-3.
I
Figur 9-3 Parkeringspladser og ruter for fodgængere. Kilde: Bilag 11 til miljøvurderin-
gen af lokalplanen (Nyborg Kommune, 2017).
De kommunale vurderinger, som i forbindelse med lokalplanen blev fremskrevet
til 2024, hvor projektet den gang var tiltænkt at være udført, skal i dag vurde-
res i forhold til en fremskrivning til et tidspunkt hvor projektet nu er fuldført
(forventeligt 2028-2030). Ved fremskrivning af de beregnede belastninger til
2030, skal disse forøges med ca. 5%, ved anvendelse af en vækst per år på
0,7%, som angivet ud fra Vejdirektoratets trafikmodel "GMM" (Vejdirektoratet,
2023). Dette vil dog ikke medføre væsentlige ændringer af disse vurderinger,
der således fortsat kan regnes for gældende.
I og med at det i de kommunale trafikvurderinger fremgår, at der er tilstrække-
ligt med parkeringsmuligheder under spidsbelastningssituationer i hverdagene,
vurderes påvirkningen at være lille.
I forbindelse med særlige events, som ikke er sammenfaldende med normale
spidsbelastningssituationer i hverdagene, vil der være en påvirkning. Med en
forventet 5% forøget trafik (og forventeligt også parkeringsbehov) som følge af
fremskrivningen, vurderes påvirkningen ved særlige events være væsentlig.
108 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Nyborg Kommune har oplyst, at de i 2023 vedtog en helhedsplan for Svane-
damsparken og stationsområdet i Nyborg. Det er her planen at etablere 261
ekstra p-pladser i forhold til de eksisterende i området. Ved afhjælpning gennem
trafikregulering på de nævnte mærkedage og anvisning af midlertidige parke-
ringspladser på Eksercerpladsen og andre steder, (jf. Figur 9-3 de ekstra plan-
lagte p-pladser, vurderes virkningen af være moderat.
9.3.8 Kumulative påvirkninger
Der er i ovenstående kapitel citeret kommunens vurderinger hvor der indgår på-
virkninger på trafik og vurdering som følge af lokalplanen for Torvet lige øst for
projektområdet. Desuden indgår kommunens generelle overvejelser og planer i
forhold til den trafikale afvikling, er behandlet den kumulative trafikafvikling.
9.3.9 Afværgeforanstaltninger
Ved særlige event vil der, som fastsat i miljøvurderingen af lokalplanen, være
behov for midlertidig inddragelse af arealer til parkering, som f.eks. Eksercer-
pladsen.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er basis for vilkår eller
krav om yderligere afværgeforanstaltninger.
9.3.10 Konklusion
Anlægsfasen: På baggrund af Nyborg Kommunes vurdering, hvoraf det allerede
udførte renoverings- og nedrivningsarbejder samt de udestående anlægsarbej-
der ikke har ændret sig i forhold til omfang og karakter, men alene tidsperioden,
vurderes påvirkningen i anlægsfasen at være lille.
Driftsfasen:
Det vurderes, at der i driftsfasen vil være tale om en moderat påvirkning af Ny-
borgs trafikale afvikling, som følge af projektet. På dage med særlige events vil
der dog kunne ske en væsentlig påvirkning, der nødvendiggør særlig planlæg-
ning af trafikafviklingen og parkering i byen. En væsentlig del af disse udviklin-
ger vil dog være knyttet til den generelle samfundsudvikling, hvorfor der lø-
bende foregår planlægning og udførelse af trafikreguleringen og parkeringen i
byen.
For trafiksikkerheden vurderes der at være tale om en lille påvirkning. Påvirk-
ningen fra turistbusser vil denne være ubetydelig på almindelige besøgsdage,
også så vidt angår afsætninger ved slottet. På dage med særlige events må der
foretages særlige planlægning for trafikafviklingen, også af busser.
Der vil være tilstrækkelig parkeringskapacitet på hverdage, også i spidsbelast-
ningstimerne, og påvirkningen heraf vurderes at være lille. I forbindelse med
særlige events må trafikregulering omfatte midlertidige parkeringsarealer. Med
sådan planlægning vurderes virkningen på Parkeringsmulighederne at være mo-
derat.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 109
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Ved afsætning buspassagerer og parkering af busser ved havnen vil der kunne
opstå problemer i forhold til funktionen af pladsen og trafiksikkerheden, idet det
vil være nødvendigt for busserne at bakke. Påvirkningen vurderes derfor her at
være moderat, og må indgå i kommunens fortsatte arbejde med trafikafviklin-
gen i Nyborg.
110 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
10 Biodiversitet
I dette kapitel gennemgås de eksisterende forhold relateret til natur og biodiver-
sitet, som findes inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet, eller
som står i hydrologisk forbindelse til projektområdet.
Herudover vurderes projektets potentielle påvirkninger på flora og fauna i hen-
holdsvis driftsfase og anlægsfase, ligesom der anvises afværgeforanstaltninger,
hvis de vurderes nødvendige for at undgå eller begrænse væsentlige negative
påvirkninger af natur og biodiversitet.
10.1 § 3-beskyttet natur
10.1.1 Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens11F
11
§ 3 har til formål at beskytte en række lysåbne natur-
typer omfattende heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev, når disse
enkeltvis eller samlet har et areal på mindst 2.500 m².
Herudover er søer med et vandspejl på mindst 100 m² samt naturlige vandløb
omfattet af beskyttelsen. For vandløb gælder, at strækninger eller evt. hele
vandløbet er omfattet af beskyttelsen.
Tilstanden af sådanne naturarealer må generelt ikke ændres, jf. naturbeskyttel-
sesloven. I projektet forventes disse hensyn varetaget gennem anlægsloven.
10.1.2 Metode
Projektområdet er undersøgt i overensstemmelse med teknisk anvisning12F
12
til be-
sigtigelse af naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Slotsholmen,
der ikke er vejledende registreret som beskyttet natur, er undersøgt på tilsva-
rende måde. Dvs., der er foretaget kortlægning via databaser og litteratur samt
foretaget feltundersøgelser.
Der er ikke udført undersøgelser af vandløbsstrækningen hverken opstrøms eller
nedstrøms projektområdet, idet påvirkningerne netop vil være afgrænset til pro-
jektområdet, ligesom påvirkningen af overfladevand nedstrøms alene vil være
mht. opløste stoffer, som håndteres i kapitel 11, Overfladevand.
10.1.3 Afgrænsning
11
LBK nr. 1392 af 04/10/2022 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
12
Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3
mv. Version 1.05, oktober 2018.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 111
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 10-1 Vurderingskriterier if. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
10.1.4 Dokumentationsgrundlag
Foruden data indhentet under feltundersøgelser for relevante områder i som-
merhalvåret 2023 er der indhentet data fra følgende kilde:
› Registreringer på Danmarks Miljøportal.
10.1.5 Eksisterende forhold
Fæstningsanlægget, bastionerne og voldgraven vest for projektområdet er i
Kommuneplan 2021 for Nyborg Kommune udpeget som Grønt Danmarkskort
(naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindel-
ser) samt lavbundsarealer.
Udpegningerne overlapper i mindre grad med den vestligste del af projektområ-
det. Se Figur 10-1.
Aktivitet / projektelement Påvirkning af omgivel-
serne
Datagrundlag
Afretning af voldgravens
brink med pælesætning,
etablering af en ny gang-
bro samt nedlæggelse af
den eksisterende bro over
voldgraven.
Påvirkning af § 3-beskyt-
tet natur.
Besigtigelse af naturfor-
hold samt inddragelse af
kommunal viden.
112 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-1 Grønt Danmarkskort (naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser)
samt lavbundsarealer i Kommuneplan 2021 Nyborg Kommune.
Sø og vandløb
Slotsholmen, hvorpå Nyborg Slot er beliggende, er omgivet af Slotssøen, der er
kortlagt som både § 3-beskyttet sø og som § 3-beskyttet vandløb. Vandløbet
har på strækningen ikke et navn, men er en omdirigering af Ladegård Å via slu-
ser (på Bastionen mod vest og bag ved Biblioteksholmen mod øst) igennem
Slotssøen. Ladegård Å udspringer fra Ladegård Sø og længere opstrøms Hjulby
Sø. Nedstrøms udmunder åen i Nyborg Havn.
Vandløbet er stærkt modificeret. Ved den relevante strækning til projektområdet
er det en voldgravssø. Der er foretaget besigtigelser af denne sø. Se Figur 10-2.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 113
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-2 § 3-beskyttet natur ved projektområdet.
Søen er ved besigtigelse (05/07-2023) vurderet at være en næringsrig sø i mo-
derat naturtilstand med kantsætning i sten og med en artsrig rørskov samt let-
tere grumset vand og vanddybde over to meter. Søen er på grund af kantsæt-
ningen og tilstedeværelsen af mange fisk (hovedsageligt gedder og aborrer) ikke
paddeegnet.
Brinkvegetationen fremstod artsrig, men uden stjernearter. Af nævneværdige
arter fandtes på murværket langs voldgraven en stor forekomst af vedbendbla-
det torskemund, gul lærkespore og engelsød. I og nær den tynde rørskov var
der både gul og hvid åkande, bittersød natskygge, hjortetrøst, grønblomstret
bjørneklo, gifttyde og smalbladet dunhammer. Se Figur 10-3, Figur 10-4 og Fi-
gur 10-5.
114 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-3 Voldgravssøens brink (foto fra besigtigelse).
Figur 10-4 Slottet og voldgraven set fra nordøst (foto fra besigtigelse).
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 115
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-5 Vandløbets kanaliserede forhold ved udløbet bag ved Biblioteksholmen (foto
fra besigtigelse).
Der eksisterer i dag en bro (slotsbroen) fra Biblioteksholmen til Slotsholmen,
som kan ses af Figur 10-6.
Figur 10-6 Slotsbroen set fra Biblioteksholmen mod Slotsholmen (foto fra besigtigelse).
Slotsholmen
Der er ikke kortlagt § 3-beskyttet natur på Slotsholmen. Idet der er udlagt grus
for at beskytte fortidsminderne, er der opstået en vegetationsstruktur, som kan
have karakter af overdrev. Der er, på trods af den korte kontinuitet, foretaget
en besigtigelse af området for at vurdere, om denne kan have opnået status af §
3-beskyttet natur. Det blev ved besigtigelsen registreret 57 plantearter, men
kun én stjerneart (musevikke) og 14 problemarter. Området fremstår med kort
kontinuitet, dominans af ruderatarter og er derfor ikke vurderet at have karakter
af § 3-beskyttet natur. Se Figur 10-7.
116 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-7 Vegetationen på Slotsholmen (foto fra besigtigelse).
10.1.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Som det fremgår af afsnit 4.2, vil der mellem bygningerne og voldgraven blive
ryddet krat og terrænreguleret, så bygningskomplekset fremstår enkelt, på en
græsvold med store, enkeltstående træer. Brinken rettes ud med en kant bestå-
ende af egestolper og med tværgående brædder, så kanten står som et præcist
møde mellem vand og græs.
Brinken
Den eksisterende brink er tilgroet og fremstår upræcis. For at give Slotsholmen
et præcist forløb og møde med Slotssøen reguleres den eksisterende brink i en
bredde på 1 m og til dels ud i søen, hvor det er påkrævet. Kantens forløb opret-
tes og kantes med egebrædder og -pæle. Der er tale om en brinkstrækning på
ca. 220 meter.
Der vil ikke være tale om en inddragelse af Slotssøens samlede areal, men alene
en ændring fra den nuværende flade brink til en lodret kant, hvor brinkvegetati-
onen omkring selve Slotsholmen, men ikke i resten af Slotssøen, vil blive fjer-
net. Den fremtidige vanddybde nær den nye brink vil jf. Figur 10-8 stige med
ca. 25 cm (kommunalt projekt, se afsnit 6.3), hvorfor der forventeligt ikke vil
etablere sig en ny rørskov langs med brinken. Dette vil ændre brinkens udtryk,
og sammen med den fysiske påvirkning af gravearbejdet Disse hensyn forventes
at blive varetaget gennem anlægsloven.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 117
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Slotsholmens nordlige vold
Terrænet hæves generelt med hensyntagen til de to eksisterende træer, hvor
eksisterende terræn bevares. Træerne på Slotsholmen er ikke fredede. Træerne
på voldskråningerne er primært selvsåede og har sikkert fået lov til at vokse, da
der ikke længere var et formål med at holde skråningerne.
Slotsholmens østlige vold
Det eksisterende terræn bevares generelt og hæves, hvor det er nødvendigt for
at dække fundamenterne på broen. De registrerede fortidsminder dækkes med
minimum 10-20 cm muld med græs. Sydøst for vagttårnet er der to fortidsmin-
der i tegl, der har været synlige i terræn, inden projektet blev påbegyndt. Disse
beholdes fritlagte uden yderligere beskyttelse, som de er i dag.
Slotsholmens sydlige vold
Det eksisterende terræn bevares generelt. De registrerede fortidsminder dækkes
med minimum 10-20 cm muld med græs. I det sydvestlige hjørne møder volden
Slotssøen i en eksisterende stensætning. Denne reduceres i højden, så der ska-
bes en naturlig og niveaufri overgang fra Slotssøens stenkant langs Slotsgade
(eksisterende kote 4.83) til brinken (kote 4.30) på Slotsholmen.
Figur 10-8 Principskitse af brink. Kilde: Projektforslag 2020.
Slotsbroen
Den eksisterende slotsbro nedlægges, og der opføres en ny med forløb begyn-
dende syd for vagttårnet og derefter over Slotssøen foran vagttårnet, ca. 20
meter syd for den eksisterende bros forløb. Se Figur 10-9.
Broen etableres med to bropiller i Slotssøen. Se Figur 10-10.
118 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-9 Principskitse af slotsbro set fra oven. Kilde: Projektforslag 2020.
Figur 10-10 Principskitse af slotsbro set fra siden. Kilde: Projektforslag 2020.
Konsekvenser for udførte arbejder siden 2018
Nedrivningen af bygninger og fældning af beplantning på Slotsholmen i perioden
2018-2020 har ikke påvirket beskyttet natur, da området forinden var gårds-
plads med slået græsplæne.
Samlet
Rydning af brinkvegetationen, den højere vandstand ved den fremtidige brink
samt nedrivning og opbygning af ny bro over Slotssøen vil påvirke § 3-beskyttet
natur og kan medføre en tilstandsændring, men ikke en indskrænkelse af søens
areal, hvorfor påvirkningen vurderes at være moderat. H
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 119
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Det vurderes, at der for at undgå en sedimentpåvirkning fra anlægsarbejderne
på Slotssøen og vandløbet nedstrøms skal indarbejdes afværgetiltag som siltgar-
din i Slotssøen. Dette vil afgrænse sedimentpåvirkningen af arbejderne til brin-
ken.
10.1.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Efter endt anlægsarbejde vil Slotsholmen fortsat fremstå uden forekomst af be-
skyttet natur, og der vil ikke ske yderligere ændringer af søens brinker i driftsfa-
sen.
Der vil derfor ingen påvirkning være af beskyttet natur i driftsfasen. Overflade-
vand og tilførsel af næringsstoffer/miljøfarlige stoffer behandles i Kapitel 11.
10.1.8 Kumulative påvirkninger
Der er ikke kendskab til andre planer eller projekter, som i samspil med dette
projekt kan medføre påvirkninger, der kumulativt vil kunne udgøre en væsentlig
påvirkning af beskyttet natur i nærheden af projektområdet.
Der er kendskab til, at kommunen i et separat projekt planlægger at hæve
vandstanden i voldgraven med op til 25 cm, idet vandstanden særligt imellem
Biblioteksholmen og Torvet er lav og i nogle år helt udtørrer. Nybyggeriet på
Slotsholmen er designet med dette i tankerne, og dette fremgår blandt andet af
de planlagte terrænændringer og ændringer af brinkhold, hvor både nuværende
og fremtidig forventet vandstand kan ses på de figurer, der vedrører brinkforhol-
dene.
10.1.9 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes, at der i forbindelse med anlægsarbejderne til ændringen af brin-
kerne skal anvendes siltgardin.
10.1.10 Konklusion
Rydning af brinkvegetationen og nedrivning samt opbygning af ny bro over
Slotssøen vil påvirke § 3-beskyttet natur i form af en tilstandsændring, men ikke
en indskrænkelse af søens areal, hvorfor påvirkningen vurderes at være mode-
rat.
Efter endt anlægsarbejde vil Slotsholmen fortsat fremstå uden forekomst af be-
skyttet natur, og der vil ikke ske yderligere ændringer af brinken i driftsfasen.
Der vil derfor ingen påvirkning være af beskyttet natur i driftsfasen.
120 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
10.2 Beskyttede arter
10.2.1 Lovgrundlag mv.
Artsbeskyttelse i Danmark er primært reguleret via:
› EU's habitatdirektiv13F
13
› Habitatbekendtgørelsen 14F
14
› Artsfredningsbekendtgørelsen15F
15
(en dansk regulering af artsbeskyttelsen)
› Den danske rødliste16F
16
(en faglig liste over truede plante- og dyrearter).
EU's habitatdirektiv fra 1992 og den danske implementering i habitatbekendtgø-
relsen har til formål at fremme biodiversiteten i medlemslandene ved at definere
en fælles ramme for beskyttelsen af naturtyper og arter, der er opført på direkti-
vets bilag I (naturtyper) og bilag II (dyre- og plantearter).
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk lov i habitatbekendtgørelsen
ved udpegning af særlige beskyttelsesområder, såkaldte habitatområder, der
indgår (sammen med fuglebeskyttelsesområder) som en del af udpegnings-
grundlagene for Natura 2000-områderne i Danmark. I habitatområderne skal
der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturty-
per, som området er udpeget for.
Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområ-
der for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også om at
medlemslandene skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en
streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og
plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV.
Af habitatdirektivet fremgår det, at medlemslandene skal indføre en streng be-
skyttelse af en række dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets artikel
12 og bilag IV, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura
2000-område.
Disse dyrearter omtales i daglig tale som bilag IV-arter og dækker over en lang
række forskellige dyr: Alle arter af hvaler, alle 17 danske arter af flagermus, od-
der, ulv, hasselmus, birkemus, bæver, tykskallet malermusling og markfirben
samt flere arter af padder, insekter, planter og en enkelt art af fisk (snæbel).
For dyrearter omfattet af bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod:
13 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter
14 BEK nr. 1098 af 21/08/2023 Bekendtgørelse om udpegning og administration af inter-
nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
15 BEK nr. 521 af 25/03/2021 Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter
og pleje af tilskadekommet vildt
16
AU Ecoscience - Den danske Rødliste
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 121
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
› Forsætligt indfangning eller drab
› Forsætlig forstyrrelse, især når de yngler eller overvintrer
› Opbevaring
› Transport m.m.
› At yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges.
Yngleområder omfatter områder, som er nødvendige for dyrenes parring eller
kurtisering, fødsel eller opvækst af unger. Definitionen dækker også arealer i
nærheden af selve yngleområdet, hvis afkommet er afhængigt af disse arealer.
Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af
enkelte dyr eller bestande, når disse er i hvile. Rasteområder er således områ-
der, hvor dyrene i eller uden for yngletiden opholder sig for at hvile, sove eller
overvintre, opholder sig i skjul i større koncentrationer eller opholder sig for at
opfylde vigtige livsfunktioner.
For både yngle- og rasteområder gælder, at områder, der benyttes løbende
hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt be-
nyttes af de pågældende arter.
Beskyttelsen indebærer, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter som
udgangspunkt ikke må beskadiges eller ødelægges af aktiviteter, der ansøges
om eller planlægges for. Områder, der benyttes til fødesøgning, er kun omfattet
af beskyttelsen, hvis de samtidigt bruges som yngle- eller rasteområde.
Overordnet set skal det sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågæl-
dende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst
samme niveau som hidtil. Økologisk funktionalitet skal vurderes ud fra en bred
økologisk betragtning af det samlede leveområde for en population af en given
art, snarere end for enkelte lokaliteter og delpopulationer.
Habitatbekendtgørelsen opstiller følgende principper, som er relevante for be-
skyttelse af visse arter i forbindelse med uddybningen (Miljøstyrelsen, 2020a).
› Der må ikke meddeles tilladelse til projekter eller vedtages planer m.v., der
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de såkaldte bi-
lag IV-dyrearter i deres naturlige udbredelsesområder.
› Ved vurderingen kan anvendes princippet om økologisk funktionalitet (en
bred økologisk betragtning) af yngle- eller rasteområder.
Yngle- eller rasteområderne er en vigtig del af bilag IV-arternes levesteder.
Yngle- eller rasteområderne må ikke beskadiges eller ødelægges, jf. habitatbe-
kendtgørelsens § 10.
Beskyttelsen gælder ikke for områder, hvor arterne søger føde, medmindre de
er nødvendige for at sikre arternes ynglesucces eller samtidig bruges som yngle-
eller rasteområde.
Yngleområder indeholder områder, som er nødvendige for:
122 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
› Parring eller kurtisering
› Redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning
› Opvækst af yngel og unger
› At sikre reproduktion, herunder fødeområder.
Definitionen dækker også områder i nærheden, hvor afkommet er afhængigt af
disse arealer. Yngleområder, som benyttes løbende hvert år eller med års mel-
lemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt benyttes af de relevante arter.
Yngle- eller rasteområdet vil i de fleste tilfælde omfatte mere end blot lige den
plet, hvor ynglen forekommer.
Rasteområder defineres som områder, som er vigtige for at sikre overlevelsen af
enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile.
Rasteområder er således områder, hvor arten i eller uden for yngletiden ophol-
der sig:
› For at hvile, sove eller overvintre (dvale)
› I skjul i større koncentrationer (flokke)
› For at opfylde vigtige livsfunktioner (solbadning eller lignende).
Rasteområder, som benyttes løbende hvert år eller med års mellemrum, skal
beskyttes, selv når de ikke aktuelt benyttes af de relevante arter.
Rasteområder kan ofte være vanskeligere at stedfæste i praksis, men også ra-
steområder kan som regel defineres ud fra en bredere økologisk betragtning og
kan omfatte netværk af lokaliteter med eller uden sammenhæng til yngleområ-
derne.
Artsfredningsbekendtgørelsen har til formål at beskytte visse arter af planter og
dyr mod indsamling og drab. I bekendtgørelsen er der fastsat regler om indsam-
ling/indfangning, handel, opbevaring og transport. Miljøstyrelsen kan i særlige
tilfælde dispensere fra bestemmelserne.
Den danske Rødliste er en optegnelse over danske dyre-, plante- og svampear-
ter, der er i risiko for at uddø. Rødlisten angiver den pågældende arts trusselsni-
veau og antal, samt om artens levesteder er stabile eller i frem- eller tilbage-
gang. Det er en faglig liste, der ikke i sig selv afkaster retstilstande, men kan
anvendes i lovgivning, forvaltning og undersøgelser.
I dette projekt er primært undersøgt rødlistede planter eller dyr, som bevæger
sig langsomt og/eller ikke bevæger sig over store afstande. Det er ikke vurderet
relevant at undersøge rødlistede fugle, da projektets potentielle påvirkninger er
lokale og tidsbegrænsede, da området ikke udgør et vigtigt levested for rødli-
stede fugle, og da fuglene hurtigt vil kunne flytte sig væk fra forstyrrelserne i
anlægsperioden og vende tilbage efter endt anlægsarbejde.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 123
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
10.2.2 Metode
Undersøgelser af flagermus er foretaget efter den tekniske anvisning til overvåg-
ning af flagermus. (Overvågning af Chiroptera sp., TA. nr.: A04 V3 fra 2018).
Der er derfor foretaget undersøgelser efter dagsrastelokaliteter med ultralydsud-
styr i flagermusenes yngleperiode (20. juni - 7. august) og i sensommeren (16.
august - 15. september), hvor flagermus benytter de såkaldte mellemkvarte-
rer17F
17
til dagsrast, inden de starter deres egentlige overvintring (dvaleperioden).
Der er for begge perioder foretaget undersøgelser med en kombination af auto-
matiske lyttebokse18F
18
(opsat i seks dage i yngleperioden og tre dage i sensom-
meren og placeret i hovedbygningen, vagttårnet samt ved udendørsarealerne)
og håndholdte detektorer19F
19
(to mand i en nat i hver periode, hvor bygningerne
er undersøgt udefra). Der blev udlagt automatiske lyttebokse på alle etager i ho-
vedbygningen og i vagttårnet.
Figur 10-11 Skråfoto af Nyborg Slot samt markeringer (røde prikker) af, hvor der har
været placeret automatiske lyttebokse. Markeringerne på bygningerne indi-
kerer placeringen på hver etage i henholdsvis hovedbygningen og vagttår-
net.
Hovedbygningen og vagttårnet på Nyborg Slot er ligeledes vurderet egnet som
potentielt overvintringshabitat for flere arter af flagermus. Der blev derfor fore-
taget undersøgelser med håndholdt ultralydslytteudstyr (1 nat – 2 mand) ultimo
17
I sensommeren (15/8-15/9) er ungerne flyvefærdige, og flagermusene benytter gene-
relt landskabet i en større skala end i yngletiden. I denne periode benytter de ofte andre
lokaliteter til deres dagsrast – de såkaldte mellemkvarterer.
18
Af mærket Song Meter Mini Bat Ultrasonic Recorder
19
Af mærket Elecon batlogger M2
124 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
oktober for at kortlægge, om bygningerne ved Nyborg Slot benyttes som over-
vintringshabitat 20F
20
.
Der er ikke udført feltundersøgelser efter odder, markfirben, nordlig fugleedder-
kop eller øvrige bilag IV-arter og fredede arter, idet vurderingerne for disse arter
i stedet er udført ud fra kendt viden og optegnelser samt en feltvurdering af pro-
jektområdets egnethed som levested for dem.
10.2.3 Afgrænsning
Tabel 10-2 Vurderingskriterier if. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
10.2.4 Dokumentationsgrundlag
Foruden data indhentet under feltundersøgelser for relevante områder i som-
merhalvåret 2023 er der indhentet data fra følgende kilder:
› Danmarks Miljøportal
› Arter.dk
› Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV
› Forvaltningsplan for flagermus
› Dansk Pattedyrsatlas.
20
I flagermusenes vinterkvarter kan man i efteråret (oktober) og igen i perioden medio
marts - medio april opleve fænomenet ”sværmning”, som er flagermus, der har indfundet
sig vinterkvarteret, men som endnu ikke har påbegyndt den egentlige dvale, eller flager-
mus, som er vågnet fra vinterdvalen, men som endnu ikke har forladt vinterrastelokalite-
ten. Specielt kan man i oktober lytte efter territoriehævdende hanner, da disse prøver at
lokke hunnerne med i vinterdvalen.
Aktivitet / projektelement Påvirkning af omgi-
velserne
Datagrundlag
Anlægsarbejder på/ved
bygninger med forekomst
af flagermus.
Anlægsarbejder i vold-
gravsbrinken.
Ændret belysning af Slots-
holmen og Slotssøen.
Mulig påvirkning på
arter listet på habi-
tatdirektivets bilag
IV som følge af an-
lægsarbejdet.
Mulig påvirkning af
flagermus i driftsfa-
sen som følge af
f.eks. ændret lys-
sætning.
Besigtigelse af naturforhold, fla-
germusundersøgelser samt ind-
dragelse af kommunal viden.
Ligeledes inddrages kommunens
tidligere viden fra miljøvurderin-
gen af lokalplanen om forekom-
sten af flagermus fra før renove-
ringsarbejderne. Der anvendes
historiske fotos til vurdering af
nedrevne bygningers egnethed
for flagermus.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 125
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
10.2.5 Eksisterende forhold
Padder
De foretrukne ynglehabitater for padder er små og lavvandede vandhuller med
flade brinker, en bredzone med divers vegetation og uden overskyggende ved-
planter samt tilstedeværelsen af nærliggende rasteområder i form af skov, mo-
ser, enge eller andre områder med naturværdi. Denne type vandhuller har lav-
vandede zoner, hvor vandet kan blive opvarmet af solen, og hvor haletudser/lar-
ver kan gemme sig. Manglende vegetation, stejle brinker og tilstedeværelsen af
fisk, som spiser haletudserne/larverne, gør et vandhul mindre egnet, eller di-
rekte uegnet, som ynglevandhul.
Der er ingen registrerede forekomster af padder i Slotssøen. De nærmeste pad-
deregistreringer er af butsnudet frø og skrubtudse, som forventeligt har været
rastende individer i udkanten af Nyborg by. Nærmeste registrering af bilag IV-
padder er stor vandsalamander og spidssnudet frø ved et vandhul i skovområdet
ca. 2,3 km nord for Nyborg by, ved motorvejen.
Nyborg Kommune har om arter i Slotssøen bemærket, at der er en forekomst af
gedder (Esox lucius), men også andre rovfisk som havørred og skaller. Sam-
menholdt med voldgravens meget stejle skråninger har kommunen tidligere vur-
deret, at voldgraven ikke er egnet levested for padder. Dette er forsat Nyborg
Kommunes vurdering.”
Der forekommer lavvandede zoner, særligt bag ved Biblioteksholmen, men disse
fremstår med helt lodrette stensætninger.
Figur 10-12 Lavvandet zone bag ved Biblioteksholmen.
Der forekommer ikke registreringer af padder i Slotssøen, og på baggrund af
kommunens udtalelse samt COWIs besigtigelse i sommeren 2023 af brinken og
vurdering af Slotssøens egnethed, som stemmer overens med kommunens ud-
talelse, er det vurderingen, at Slotssøen ikke udgør et yngle- eller rasteområde
126 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
for padder. Af samme årsag vurderes det, at Slotsholmen ikke har nogen funk-
tion som rasteområde for padder.
Markfirben
Markfirben yngler på en række forskellige typer af levesteder, lige fra menne-
skeskabte levesteder såsom vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave
(typisk grusgrave) til naturlige levesteder som overdrev, heder, højmoser,
strandenge, klitter og kystskrænter. Kendetegnende for disse yngleområder er,
at de indeholder solvendte skråninger med veldrænede, løse jordtyper og spar-
som bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser. Rasteområ-
derne om vinteren skal være veldrænede og solvendte skråninger.
Slotsholmens gårdsplads er midlertidigt belagt med grus, der har ligget der
nogle år for at beskytte de underjordiske fortidsminder. Dette betyder, at områ-
det teoretisk set kan være egnet for markfirben, men da der ikke er forekomster
af sydvendte skråninger til solbadning eller vinterrast, samt da nærmeste regi-
strering af arten er vest for Ringe by i en afstand af ca. 25 km mod vest, kan
det ikke antages, at arten vil være til stede inden for projektområdet.
Det er på den baggrund vurderingen, at området ikke udgør et yngle- eller ra-
steområde for markfirben.
Odder
Odderen er tilpasset et liv i vand og lever derfor i tilknytning til vådområder.
Den findes såvel i stillestående som rindende vand, i både saltvand og fersk-
vand. Søer og moser med store rørskovsområder er især velegnede levesteder
for odderen.
Odderen er territoriehævdende og kræver meget plads. Hannens territorium kan
omfatte mere end 10 km vandløb, mens en hun kan nøjes med noget mindre. Er
der en sø i området, vil hunnen ofte leve her sammen med ungerne. Ved at
hævde så store territorier adskiller odderen sig væsentligt fra andre af vores
rovdyrarter. Er levestedet ikke optimalt for odderen, vil den færdes i et endnu
større område. Dette gælder f.eks. i vandløb med dårlige fødemuligheder, i
vandløb med en ringe udviklet bredvegetation og i søområder, hvor den åbne
vandflade i vinterhalvåret er mindsket væsentligt på grund af isdække. Dette
bevirker også, at tætheden af oddere aldrig kan blive særlig stor.
Odderens høje krav til levestedet (rent vand med masser af fisk, egnede steder
til boet, muligheder for skjul, egnede yngleområder og afmærkningsmuligheder)
og en lav tolerance over for menneskelige forstyrrelser gør den anvendelig som
indikator for et godt og varieret vandløbssystem.
Odderen er udpræget nataktiv i størstedelen af sit udbredelsesområde – måske
som følge af forfølgelse og forstyrrelser. Om dagen opholder odderen sig i et bo i
en åbrink eller under buske, træer, rødder eller andet, der kan give ly. Boet er
som regel placeret i et afsides beliggende sø- eller moseområde med rørskove
og anden tæt bevoksning.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 127
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Nærmeste registrering af odderen er 2,1 km opstrøms i vandløbet (Ladegård Å)
opstrøms Slotsholmen og i forbindelse med Hjulby Sø, hvis omgivelser rummer
store moseområder og zoner med tagrør, som er egnet levested for arten. Se Fi-
gur 10-13.
I modsætning til Hjulby Sø har Slotssøen, hvis forbindelse med Ladegård Å des-
uden er rørlagt under Bastionen, meget stejle og tæt bevoksede brinker uden
nævneværdige zoner af rørskov, og den er omkranset af bebyggelse og menne-
skelig færdsel på Torvet, gågade og stier. Dette egner sig ikke som rasteområde
for odder.
Det er på denne baggrund vurderingen, at området ikke udgør yngle- eller ra-
steområde for odderen.
Figur 10-13 Nærmeste registrerede forekomst af odder er 2,1 km opstrøms i Ladegård Å
ved Hjulby Sø.
128 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-14 Brinkerne er stejle, og rørskoven er smal.
Figur 10-15 Der er høj forstyrrelse fra bebyggelse omkring Slotssøen.
Nordlig fugleedderkop
Nordlig fugleedderkop (Atypus affinis) er Danmarks eneste fugleedderkoppeart
og måler 7-15 mm. Arten har kun dokumenteret forekomst få steder i Danmark.
Arten kan ses via de sokformede og jordbeklædte overjordiske dele af fangspin-
dene mellem lave urter. Selve edderkoppen gemmer sig i den underjordiske del,
og kun i oktober måned kan man være heldig at se hannen vandre rundt for at
opsøge hunnens spind.
Arten forekommer på sydvendte skråninger med sparsom vegetation, hvor be-
tingelserne er til stede for denne varmekrævende art.
Der er på arter.dk registreret (validerede) fund af arten uden for projektområdet
på de sydvendte dele af Nyborg Slots bastion umiddelbart vest og nordvest for
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 129
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
projektområdet, jf. Figur 10-16. Det må på den baggrund lægges til grund, at
arten lever i området. Arten er ikke en bilag IV-art.
Figur 10-16 Registreringer af nordlig fugleedderkop.
Flagermusundersøgelser i 2023 – overordnede resultater
Der er i Danmark registreret 17 arter af flagermus, hvor af de 14 af arterne fo-
rekommer regelmæssigt. Alle arter er bilag IV-arter. Der er store regionale for-
skelle på antallet af flagermus og på, hvilke arter der findes i et givet område. I
forbindelse med kortlægningen af flagermus i 2023 er der ved Nyborg Slot regi-
streret følgende arter: dværg-, trold-, pipistrel-, brun-, syd-, vand-, frynsefla-
germus (kun i sensommeren) og brun langøre21F
21
.
De forskellige arter af flagermus har vidt forskellige krav til deres yngle- og ra-
stelokaliteter og fordeler sig som oftest som følgende (Møller & Baagøe, 2011):
21
Tidligere bare kaldet langøret flagermus.
130 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 10-3 Flagermusarter og deres fortrukne yngle- og rastesteder.
Dansk navn Latinsk navn Sommer/sensom-
mer
Vinter
Vandflagermus Myotis daubentonii Træer/bygninger Træer/under jor-
den
Brunflagermus Nyctalus noctula Træer Træer
Sydflagermus Eptesicus serotinus Bygninger Bygninger
Brun langøre Plecotus auritus Træer/bygninger Træer/bygnin-
ger/under jorden
Troldflagermus Pipistrellus nathusii Træer/bygninger Bygninger
Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus Træer/bygninger Bygninger
Pipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus Træer/bygninger Bygninger
Frynseflagermus Myotis nattereri Træer/bygninger Træer/bygninger
Flagermusundersøgelser i forbindelse med tidligere projekter på
Slotsholmen
Følgende tekstafsnit er uredigerede uddrag fra miljøvurderingen af lokalplanen
(Nyborg Kommune, 2017).
"Flagermusforekomsten i og ved Nyborg Slot er undersøgt i sommerperioden
(yngletiden) ved i alt 3 besøg i sommeren 2012. Dertil er der undersøgt for vin-
terforekomst af flagermus i hhv. 2013 og igen i 2015. Resultatet af undersøgel-
serne viste, at både vagttårnet og slotskælderen på slottet, tjener som rastested
for flagermus. Der er tale om enkelte eller nogle få overvintrende flagermus
begge steder.
Ved inspektioner af Kongefløjen er der intet tegn fundet på, at loftet, kælderen
eller andre dele af bygningen tjener som sommertilholdssted for flagermus. Det
kan aldrig udelukkes at enkelte flagermus (i yngletiden enlige hanner eller ikke
ynglende hunner) kan have dagopholdssteder i revner og sprækker yderligt på
bygningen.
Der er intet tegn, hverken ved vinter- eller sommerundersøgelser, fundet på ak-
tivitet fra flagermus i de to gule bygninger ved slottet, der nu er nedrevet.
Der er ikke ved undersøgelser observeret flagermusaktivitet, som kan tyde på
udflyvning fra dagkvarter i vagttårnet. Dog må det bemærkes at udflyvning af
nogle få individer eller af den svært detekterbare langøret flagermus, godt kan
være gået upåagtet hen. Ved inspektion af 1. salen i vagttårnet blev der fundet
mange flagermusekskrementer, men det kunne ikke bedømmes fra hvilken års-
tid de stammer. Dette rum og kælderen er vurderet for kølige til, at de kan tjene
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 131
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
som ynglekolonisted for flagermus. Derimod er det vurderet, at rummene sag-
tens kan tjene som opholdssted for ikke ynglende flagermus i sommerhalvåret.
Der er i forbindelse med udarbejdelse af plejeplan for Nyborg Voldanlæg i 2017
foretaget detaljerede lytninger af flagermus i sommerperioden. Resultater fra
undersøgelser med lyttebokse rundt langs volden omkring slot og omegn, samt
ved undersøgelser med detektor, viser en markant stor aktivitet fra flagermus i
området. Der er i alt registreret 8 forskellige arter af flagermus. Der er tale om
de 8 mest almindelige arter af flagermus."
Tidligere nedrevne bygninger
Der er i perioden 2016-2018 nedrevet to bygninger på Slotsholmen (se Figur
10-17, Figur 10-18 og Figur 10-19).
Figur 10-17 Oversigtskort fra 2016 viser de to nedrevne bygninger (gule pile). Kilde
COWI MultiViewer.
132 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-18 Streetview-foto fra 2016 af den sydlige bygning, der er revet ned. Kilde
COWI MultiViewer.
Figur 10-19 Streetview-foto fra 2016 af den nordlige bygning, der er revet ned. Kilde
COWI MultiViewer.
Bygningerne, der er nedrevet, vurderes på baggrund af de tætte samlinger mel-
lem murværk og tag ikke at have været egnede som levested for flagermus eller
for den sags skyld for øvrige bilag IV-arter. Jævnfør ligeledes det ovenfor cite-
rede uddrag fra miljøvurdering af lokalplanen.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 133
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Undersøgelser i yngleperioden 2023
Undersøgelserne med håndholdt lytteudstyr i yngleperioden blev foretaget d. 5.
juli 2023 fra cirka klokken 21:00 til 23:30 – det vil sige i timerne omkring og
lige efter solnedgang. Vejret på aftenen for undersøgelserne var tørt og med en
frisk vind (4-6 m/sek.) og ca. 14 grader. Der blev alene registreret et enkelt in-
divid af dværgflagermus, der fouragerede omkring træerne mellem hovedbyg-
ningen og voldanlægget mod vest. Da området omkring Nyborg Slot har be-
grænset med læ, vurderes det, at lokalområdets individer af flagermus på denne
lidt blæsende aften har fourageret i mere lukkede miljøer, hvor insekterne ikke
drifter væk.
Ud fra data fra en af lytteboksene placeret udendørs på Slotsholmen vurderes
det, at området omkring Nyborg Slot kun i mindre grad benyttes som fourage-
ringshabitat i yngleperioden. Hovedparten af registreringerne er af dværgflager-
mus, hvor de resterende arter kun er registreret i et relativt lille omfang. Lytte-
boksen var placeret i et træ relativt tæt på Slotssøen, og det var forventet, at
vandflagermus var registreret i langt større omfang, end tilfældet var (se Figur
10-20). Den manglende registrering af vandflagemus – på en ellers oplagt loka-
litet – kan evt. tilskrives, at Slotssøen er forholdsvist kraftigt belyst af gadelam-
per, lys fra de omkringliggende huse m.m. Vandflagermus vides at være meget
følsomme over for lysforurening af deres fourageringsområder (Bach & Steiss,
2005), (Brinkmann, 2008), (Kuijper, 2008).
Figur 10-20 Graf over registreringer af flagermus. Lytteboksen var placeret i det nordøst-
lige hjørne af Slotspladsen i et større træ tæt ved Slotssøen. Der er mar-
kante peak i registreringerne af dværgflagermus mellem klokken 23:00 og
00:00 og igen omkring klokken 03:00. Disse peak i aktiviteten passer kun
dårligt med ud- og indflyvningstidspunkterne for dværgflagermus og vurde-
res i stedet at være individer, der passerer Slotsholmen i deres transport-
flugt mellem deres dagsrastelokaliteter og deres fourageringsområder.
Der blev ikke registreret sociale lyde og/eller tidlig aktivitet omkring bygnin-
gerne og træerne ved undersøgelserne med håndholdt udstyr, og det vurderes
på den baggrund, at flagermus ikke benyttede Nyborg Slot som ynglehabitat i
134 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
sommeren 2023. Denne vurdering understøttes af data fra de automatiske lytte-
bokse placeret ved udearealerne, der udelukkende har registreret orienterings-
skrig og fourageringsaktivitet og få sociale lyde samt ingen større peak i aktivi-
teten lige omkring solnedgang og solopgang.
Ved den automatiske lytteboks placeret i stueetagen i vagttårnet er der adskil-
lige registreringer af sydflagermus og enkelte registreringer af brunflagermus
(Figur 10-22). Brunflagermus har et meget kraftigt skrig22F
22
, som sagtens kan
trænge igennem trædøren og blive registreret på den automatiske lytteboks i
vagttårnet. Det vurderes derfor, at registreringerne af brunflagermus stammer
fra individer, der er fløjet forbi vagttårnet i relativt lav højde. Denne påstand un-
derbygges yderligere af, at optagelserne er med relativt svage kald23F
23
.
Registreringer af sydflagermus i vagttårnets stueetage er hovedsageligt foreta-
get natten mellem d. 7 og 8. juli og natten mellem d. 10 og 11. juli med tidligste
registrering ca. 1-2 timer efter solnedgang. Ved begge dage er der et peak i ak-
tivitet omkring kl. 2 om natten. På baggrund af det relativt store antal registre-
ringer vurderes det at være fra individer, der befinder sig inde i vagttårnet.
Denne påstand underbygges yderligere ved, at orienteringsskrigene er kraftige
og efterfulgt af op til to ekkoer (Figur 10-21). Ekkoerne formodes at stamme fra
orienteringslyden, der er reflekteret fra vagttårnets vægge og derved registreret
på den automatiske lytteboks. Det formodes ligeledes, at sydflagermusens ori-
enteringsskrig ikke er kraftigt nok til at kunne producere ekkoer, og lyden der-
ved kunne passere gennem trædøren, hvis individet var uden for vagttårnet.
Orienteringsskrigene vurderes derfor at stamme fra individer, der befinder sig
inde i vagttårnet.
Figur 10-21 Sonogram over orienteringsskrig fra sydflagermus. Som det fremgår af bille-
det, er der op til to ekkoer (markeret med sorte pile øverst) efter oriente-
ringsskrigene (markeret med sorte pile nederst).
22
Brunflagermusens skrig kan registreres på op til 200 meters afstand, hvor en art som
brun langøre har så svagt et skrig, at det kun kan registreres inden for ca. 5 meter.
23
Flagermusens skrig bliver svagere i amplituden/styrken, jo længere afstand lyden tilba-
gelægger, eller hvis lyden skal igennem forskellige medier (f.eks. trædøren).
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 135
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Der er registreret orienteringsskrig, fourageringsaktivitet og et mindre antal so-
ciale lyde. De sociale lyde har karakter af type C24F
24
-lyde, der er kendetegnet ved,
at de f.eks. bruges i forbindelse med yngelpleje, kommunikation mellem artsfæl-
ler og ”gruppesammenhold” (Middleton, Froud, & French, 2022).
På den baggrund og sammenholdt med at der fire ud af seks nætter (natten
mellem 5 og 6. juli var der ingen registreringer, og perioden er derfor ikke med
på grafen) kun var enkelte registreringer af sydflagermus, vurderes registrerin-
gerne at være fra enkelte individer af hanner, der lejlighedsvist benytter vagt-
tårnet i forbindelse med deres dagsrast. Da der er fri adgang mellem vagttår-
nets tre etager, er der ligeledes enkelte registreringer af sydflagermus på de au-
tomatiske lyttebokse, der har været placeret i kælderen og på loftet. Den pri-
mære aktivitet har dog været i stueetagen. Velvidende at der ikke er tale om
ynglekolonier, er dagrastelokaliteter for enlige hanner dog omfattet af de samme
strenge beskyttelseskrav som ynglekolonier.
Mens der ikke var tegn på, at nogle arter af flagermus benyttede hovedbygnin-
gen og vagttårnet som ynglelokalitet, var der på de automatiske lyttebokse pla-
ceret på loftet i hovedhuset flere registreringer af brun langøre henholdsvis d.
6.-7. (enkelt registrering omkring kl. 22) og d. 7.-8. juli (flere registreringer
mellem kl. 1 og 3 om natten) (se Figur 10-23). Aktiviteten er begrænset, hoved-
sageligt om natten og udelukkende orienteringsskrig. Sammenholdt med den vi-
suelle gennemgang af Nyborg Slot, hvor der blev registreret flere afbidte som-
merfuglevinger og ekskrementer på loftet (se Figur 10-24), vurderes det, at
brun langøre lejlighedsvist benytter loftet på Nyborg Slot som ædeplads25F
25
i yng-
leperioden. Da der kun er en enkelt registrering og ingen sociale lyde, vurderes
registreringen foretaget omkring kl. 22 d. 6. juli at være fra en enkelt han, der
har benyttet hovedbygningens loft i forbindelse med sin dagsrast.
24
Flagermusenes sociale lyde er inddelt i gruppe A-D, der afhænger af, i hvilken forbin-
delse de bliver brugt, f.eks. yngelpleje, advarselsskrig og kurtisering.
25
Langøret flagermus lever i høj grad af natsommerfugle, som den fanger og slæber hen
til et beskyttet sted, hvor den æder dem. Disse steder betegnes som ædepladser og er
ofte på store åbne lofter. Ædepladserne er vigtige for langøret flagermus og betydende for
det samlede områdes økologiske funktionalitet for denne art. De vurderes på den bag-
grund af kunne sidestilles med yngle-og rastesteder og de strenge beskyttelseskrav, som
disse er underlagt.
136 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-22 Graf over aktiviteten af henholdsvis brun- og sydflagermus i stueetagen i
vagttårnet.
Figur 10-23 Graf over aktiviteten fra brun langøre på loftet af Nyborg Slots hovedbyg-
ning.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 137
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-24 Sommerfuglevinger og ekskrementer på loftet af hovedbygningen.
Undersøgelser i sensommeren 2023
De håndholdte undersøgelser blev foretaget d. 25. august 2023, hvor vejret var
stille (2-3 m/sek.), og 18 grader. Der var periodiske små regnbyger gennem
hele undersøgelsesnatten. Der blev lyttet fra 1/2 time før solnedgang og cirka
2,5 timer frem. Der blev registreret ganske få overflyvende individer af dværg-
og brunflagermus. Der blev ikke registreret sociale lyde og/eller tidlig aktivitet
omkring bygningerne og træerne, og det vurderes på denne baggrund, at flager-
mus ikke benytter hovedbygningen eller træerne omkring slottet som mellem-
kvarter.
Denne vurdering understøttes af data fra de automatiske lyttebokse, der var
placeret ved udearealerne, og hvor der udelukkende blev registreret oriente-
ringsskrig og fourageringsaktivitet, samt lytteboksene placeret i hovedbygnin-
gen, der slet ikke har registreret flagermus. De automatiske lyttebokse viste ge-
nerelt relativt lidt aktivitet, hvor hovedparten af registreringerne var fra dværg-
flagermus.
138 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-25 Graf over registreringer af flagermus. Lytteboksen var placeret i det nordøst-
lige hjørne af slotspladsen i et større træ tæt ved Slotssøen.
I vagttårnet var placeret automatiske lyttebokse på henholdsvis loft, stueetage
og i kælder i sensommeren. På loftet og i stueetagen var der enkelte registrerin-
ger af brunflagermus. Brunflagermusen har, som tidligere nævnt, et meget kraf-
tig orienteringsskrig, der kan høres (med lytteudstyr) på op til 200 meters af-
stand. Det vurderes på den baggrund, at registreringerne af brunflagermus er
fra individer, der er fløjet relativt tæt på vagttårnet, hvilket ville kunne registre-
res på lytteboksene gennem taget (loftet) og trædøren (stueetagen).
Lytteboksene placeret i kælderen og stueetagen (i vagttårnet) havde flere regi-
streringer af orienteringsskrig, sociale lyde og fouragering fra vandflagermus
(Figur 10-27 og Figur 10-28). På loftet var der også enkelte tidsmæssige lig-
nende registreringer af vandflagermus. De sociale lyde er såkaldte type C-lyde
(se Figur 10-29). På baggrund af lydoptagelser var det muligt at identificere mi-
nimum to forskellige individer af vandflagermus.
Kælderen i vagttårnet er så godt isoleret fra omgivelserne udefra, at det kan
udelukkes, at de registrerede individer er vandflagermus, der fouragerer uden
for bygningen. Dette underbygges af, at der ikke er registreringer af brunflager-
mus (den art med det kraftigste skrig) fra boksene i kælderen og kun enkelte
registreringer i stueetagen.
Aktiviteten er centreret om natten. Sammenholdt med det store antal af sociale
lyde af type c vurderes registreringerne at være fra vandflagermus, der tidligt på
året har indfundet sig på deres overvintringshabitat. Denne vurdering understøt-
tes af (Middleton, Froud, & French, 2022), der beskriver, at vandflagermus of-
tere end andre arter indfinder sig i deres overvintringshabitat allerede fra august
måned. Det var ved undersøgelserne i 2023 ikke muligt at se egnede indflyv-
ningshuller langs med vagttårnets mure, og det vurderes derfor, at der foreta-
ges indflyvning omkring vagttårnets tag.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 139
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-26 Graf over aktiviteten af vandflagermus, optaget i kælderetagen i vagttårnet.
Figur 10-27 Graf over aktiviteten af vandflagermus, optaget i stueetagen i vagttårnet.
140 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-28 Sonogram med social lyd af type c (”walking stick”), der er en af de mere
almindelige sociale lyde, som vandflagermus benytter.
Flagermusundersøgelser i efteråret 2023
Der blev d. 17. oktober 2023 foretaget undersøgelser med håndholdte detekto-
rer efter sværmende individer og/eller revirsyngende hanner. Der blev udeluk-
kende registreret overflyvende/fouragerende individer af dværg-, pipistrel- og
brunflagermus. Selvom der ikke blev registreret sværmning eller revirsyngende
hanner, vurderes det, at vandflagermus har indfundet sig i et overvintringshabi-
tat i vagttårnets kælder eller stueetage tidligt på sæsonen.
Sammenfatning flagermus
Sammenfattende vurderes det i 2023, at vandflagermus benytter vagttårnet ved
Nyborg Slot som overvintringshabitat. Det vurderes ligeledes, at enkelte sydfla-
germushanner benytter vagttårnet i forbindelse med deres dagsrast i yngleperi-
oden, og at brun langøre i samme periode benytter hovedbygningens loft som
ædeplads.
Data tyder ikke på, at de resterende registrerede arter har hverken ynglehabi-
tat, mellemkvarter eller overvintringshabitat i hovedbygningen, vagttårnet eller i
nogle af træerne ved Slotssøen. Det vurderes ligeledes, at slotsområdet – ikke
mindst Slotssøen – kun i mindre grad benyttes som fourageringshabitat.
Vurderingerne, foretaget i forbindelse med tidligere projekter på Slotsholmen før
2018, af flagermusenes brug af området er i tråd med vurderingerne fra 2023.
Dog blev der ved flagermusundersøgelserne i 2023 i området omkring Nyborg
Slot registreret en markant lavere aktivitet, end der tidligere er vurderet
(Rambøll, Plejeplan for Nyborg Voldanlæg, 2017). Det skal i denne sammen-
hæng bemærkes, at vurderingen af flagermusaktiviteten i 2017 blev foretaget
på baggrund af data indsamlet for et væsentligt større område, primært langs
den nordlige del af voldanlægget. Det er derfor ikke er muligt at lave en 1:1-
sammenligning af flagermusaktiviteten, da f.eks. vejrforhold kan have en stor
betydning for, hvor insekterne (fødekilde) samler sig i landskabet, hvilket kan
have resulteret i, at insekterne i 2017 har samlet sig langs med voldanlægget,
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 141
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
og der derfor har været en stor aktivitet af flagermus i netop det område. Aktivi-
tetsmængde er ligeledes en subjektiv vurdering.
Som det fremgår af Rambølls feltrapport fra 2017 (Rambøll, Kortlægning af
potentielle levesteder for flagermus ved Nyborg Voldanlæg, 2017), foretog Ny-
borg Kommune ultimo 2017 fældning af et større antal gamle og flagermuseg-
nede træer langs med voldanlægget. Fældningen af træerne blev foretaget, da
de blev vurderet risikotræer, der potentielt var til fare for mennesker, der op-
holdt sig på voldanlægget. Det blev af Rambøll vurderet, at fældningen af flere
træer har været på grænsen til, hvad den økologiske funktionalitet for flagermus
kunne bære. I samme periode blev der ligeledes udsluset flagermus i slottets
hovedbygning samt vagttårnet.
Det vurderes, at udslusningerne af flagermus ikke har haft den fulde effekt, da
der i 2023 blev registreret brun langøre i hovedbygningen samt både vand- og
sydflagermus i vagttårnet. Nedrivningen af de to gule bygninger vurderes ligele-
des ikke at have haft nogen påvirkning på områdets bestand af flagermus, da
der både i 2012 og 2015 ikke blev registreret aktivitet fra flagermus, der indike-
rede, at bygningerne blev benyttet som rastelokalitet for flagermus.
Sammenfattende vurderes det, at voldanlæggets funktion som yngle- og/eller
rasteområde for de otte arter af flagermus (syd-, brun-, dværg-, trold-, vand-,
skimmel-, langøret-, og pipistrelflagermus) ikke har kunnet opretholdes i forhold
til tilstanden i 2017, som følge af plejeplanens fældning af de træer, der ud-
gjorde en sikkerhedsmæssig risiko for mennesker.
10.2.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Padder (bilag IV-arter og fredede arter)
Idet både undersøgelser samt en udtalelse fra kommunen gør rede for, at Slots-
søen ikke er paddeegnet, og der samtidig er stor afstand til nærmeste registre-
rede forekomst af bilag IV-padder og øvrige fredede padder, vurderes det, at
projektet ingen påvirkning har på padder i anlægsfasen. Projektet vil således
ikke skade eller forstyrre padder eller skade yngle- eller rasteområder for pad-
der.
Markfirben (bilag IV-art)
Idet undersøgelsen af Slotsholmen har vurderet, at denne ikke er egnet for
markfirben, samt at nærmeste registrering heraf er i en afstand af ca. 25 km,
vurderes det, at projektet ingen påvirkning har på markfirben i anlægsfasen.
Projektet vil således ikke skade eller forstyrre markfirben eller skade yngle- eller
rasteområder for markfirben.
Odder (bilag IV-art)
Odderen, der som beskrevet er nataktiv og særdeles sky, vurderes ikke at være
i risiko for at blive påvirket som følge af individdrab, idet anlægsarbejdet foreta-
ges i dagtimerne uden for odderens aktive døgnrytme, og da Slotssøen vurderes
142 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
at være uegnet som levested for arten. Derudover vurderes det, at arten i forve-
jen er fortrængt fra området pga. den rørlagte forbindelse og den generelt tætte
menneskelige færdsel i området. Risikoen fremstår derfor kun i det tilfælde,
hvor der kan være tale om anlægsarbejder i et område og i en periode, hvor
hunodderen har yngel. Yngleområder er jf. habitatvejledningen defineret som
områder, der er nødvendige for parring, fødsel og opvækst af yngel. Definitionen
dækker også områder i nærheden, som afkommet er afhængige af. Yngleområ-
der, som benyttes løbende hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes,
selv når de ikke aktuelt benyttes af de relevante arter.
Projektets ændring af brinkerne på Slotsholmen vurderes ikke på grund af belig-
genheden og brinkernes vegetation m.m., der fremgår af Figur 10-13 og Figur
10-14, at være egnet som yngleområde for odderen. Området må således i bed-
ste fald forventes kun at udgøre en mindre del af en eller flere odderes territo-
rie.
Det vurderes ligeledes ikke, at de ændrede brinkforhold på Slotsholmen vil på-
virke bestandene af fisk i det samlede sø- og vandløbssystem, som må forventes
at udgøre et samlet territorie og fødesøgningsområde for oddere. Dette begrun-
des med det begrænsede areal af rørskov, som vil forsvinde fra den ca. 220 me-
ter lange og stejle brinkstrækning, der ændres, og som udgør en ubetydelig del
af sø- og vandløbssystemets samlede længde/størrelse, der fra Hjulby Sø og
nedstrøms er på over 1,5 km/20 ha.
Projektets påvirkning af odder vurderes derfor at være ubetydelig. Projektet vil
således ikke skade eller forstyrre odderen eller skade yngle- og rasteområder for
odderen.
Nordlig fugleedderkop (rødlisteart)
På baggrund af beskrivelsen af Slotsholmens vegetation og kontinuitet i afsnit
10.1.5 samt fraværet af solrige, sydvendte skråninger på Slotsholmen vurderes
det ikke, at Slotsholmen udgør et levested for den nordlige fugleedderkop. Selve
bastionerne, som fremstår med sydvendte skråninger, hvor arten er registreret,
bliver ikke påvirket i hverken anlægs- eller driftsfasen.
Projektets vurderes derfor at medføre ingen påvirkning af nordlig fugleedderkop
i anlægsfasen.
Flagermus (bilag IV-arter og fredede arter)
Der er ved undersøgelserne i 2023 registreret enlige hanner af sydflagermus,
der benytter vagttårnets kælder og stueetage i forbindelse med deres dagsrast i
yngleperioden. Selvom der ikke skal foretages anlægsarbejde i denne del af
vagttårnet, kan det ikke udelukkes, at anlægsarbejdet vil have en væsentlig på-
virkning af dagsrastende sydflagermus, både hvad angår risikoen for at skade
enkeltindivider, og risikoen for at områdets økologiske funktionalitet ikke kan
opretholdes for sydflagermus i anlægsfasen. Der er således en risiko for, at pro-
jektet vil skade og/eller forstyrre sydflagermus og skade yngle- og/eller raste-
områder for arten.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 143
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Der er derfor behov for implementering af afværgetiltag i form af forudgående
aflukning af vagttårnet og opsætning af flagermusekasser, der vil kunne fungere
som midlertidigt rastehabitat for enkelte individer af dagsrastende sydflagermus
(hanner) (Marnell & Presetnik, 2010). Aflukningen af vagttårnet, så flagermus
ikke kan søge derind i forsommeren, kan ske i perioden 1. maj til medio maj. In-
den aflukning af vagttårnet skal der foretages en besigtigelse for at sikre, at der
f.eks. ikke stadig er vinterrastende flagermus i tårnet, når det lukkes af. Vagt-
tårnet skal være aflukket i hele anlægsperioden. Erstatningsbiotoperne i form af
flagermusekasser skal opsættes så tidligt i anlægsfasen som muligt, så de er
funktionelle, før vagttårnet gøres utilgængeligt for flagermus.
Det er vurderingen, at disse afværgetiltag sikrer, at der ikke sker skade eller
forstyrrelse af sydflagermus, og at projektet ikke vil skade yngle- og/eller raste-
områder for arten.
Der er ligeledes registreret vinterrastende vandflagermus i vagttårnets kælder
og/eller stueetage, og det kan ikke udelukkes, at vandflagermus vil blive påvir-
ket væsentligt i forbindelse med projektets anlægsfase, både hvad angår risi-
koen for at skade enkeltindivider, og risikoen for at områdets økologiske funktio-
nalitet ikke kan opretholdes for vandflagermus gennem projektets anlægsfase.
Der er derfor også her behov for implementering af midlertidige afværgeforan-
staltninger for at afbøde en potentiel påvirkning af vinterrastende vandflager-
mus. Tårnet skal være aflukket i hele anlægsperioden, og der skal etableres en
erstatningslokalitet. Vandflagermus overvintrer typisk i grotter, kældre, kase-
matter osv., og det vurderes, at krudtmagasinet i voldanlægget ved Nyborg Slot
ville kunne understøtte artens præferencer for overvintringshabitater. Se Figur
10-29. Magasinet fremstår i dag som et underjordisk (og forventeligt derfor
frostfrit) rum med en låst dør og en åbning, der er blokeret af et metalgitter.
Det vurderes, at denne åbning stadigvæk tillader adgang for flagermus, ligesom
der efter dialog med det lokale saluteringslaug, der anvender magasinet til op-
bevaring, er observeret enkeltindivider, der er fløjet ind og ud af magasinet.
144 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-29 Egnet loftshvælving og åbning der tillader adgang for flagermus i krudtma-
gasinet på Bastionen.
Magasinet er dog ikke på nuværende tidspunkt egnet for overvintrende vandfla-
germus, da anvendelsen (adgangen) vurderes at skræmme individer væk, lige-
som der er opsat en affugter, som holder rummet for tørt til, at vandflagermus
vil kunne overvintre uden en stor risiko for at udtørre og gå til. Se Figur 10-30.
Der er derfor indgået aftale med lauget om at slukke for affugteren, samt at der
ikke vil være adgang til magasinet i anlægsperioden.
Det er vurderingen, at disse afværgetiltag sikrer, at der ikke sker skade eller
forstyrrelse af vandflagermus, og at projektet ikke vil skade yngle- og/eller ra-
steområder for arten.
Loftet på hovedbygningen berøres ikke af anlægsarbejdet, og loftets funktion
som ædeplads for brun langøre vurderes at kunne opretholdes uændret gennem
hele anlægsfasen.
Det er dermed vurderingen, at projektet ikke vil skade eller forstyrre brun lang-
øre eller skade yngle- eller rasteområder for arten. For de resterende flagermus-
arter er der hverken registreret yngle-, raste- eller overvintringshabitater ved
Nyborg Slot. Slotsholmen benyttes i begrænset omfang som fourageringshabitat
for flagermus, men da der ikke vil blive fældet træer eller fjernet anden større
beplantning, vurderes områdets økologiske funktionalitet for fouragerende fla-
germus at kunne bibeholdes gennem hele anlægsfasen.
Det er dermed vurderingen, at projektet ikke vil skade eller forstyrre andre fla-
germusarter eller skade yngle- eller rasteområder for arterne.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 145
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-30 Opsat affugter, der holder rummet for tørt til overvintrende vandflagermus.
Det vides dog, at specielt Myotis-arter, herunder vand- og frynseflagermus samt
brun langøre er stærkt påvirket af lys, (Bach & Steiss, 2005), (Brinkmann,
2008), (Kuijper, 2008), og derfor holder sig fra at benytte arealer, der er belyst.
Anlægsarbejdet foregår udelukkende i dagtimerne, og der vil derfor ikke være
forstyrrelser i form af støj eller lysforurening, der kan påvirke de tre arters brug
af området. Ved implementering af de ovenfor beskrevne afværgeforanstaltnin-
ger vurderes områdets økologiske funktionalitet (for alle flagermus) at kunne
bevares gennem hele anlægsfasen, ligesom der ikke er forhold i anlægsfasen,
der øger risikoen for individdrab på flagermus.
Sammenfattende er det vurderingen, at projektet med de anførte afværgeforan-
staltninger ikke vil skade eller forstyrre flagermus, herunder skade yngle- og ra-
steområder for flagermus.
10.2.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Padder
Området er ikke egnet for padder, og der sker i driftsfasen ingen aktiviteter,
som kan udgøre en risiko for padder.
146 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Markfirben
Der sker ingen aktiviteter i driftsfasen, som kan udgøre en risiko for markfirben,
ligesom det i afsnit 10.2.5 er vurderet, at området ikke er egnet som hverken
yngle- eller rasteområde herfor.
Odder
Der sker ingen aktiviteter i driftsfasen, som kan udgøre en risiko for odder, lige-
som det i afsnit 10.2.5 er vurderet, at området ikke er egnet som hverken
yngle- eller rasteområde herfor.
Nordlig fugleedderkop
Der sker ingen aktiviteter i driftsfasen, som kan udgøre en risiko for nordlig
fugleedderkop.
Flagermus
I projektets driftsfase vil Slotsholmen være belyst med opadrettede projektører
inden for den nye ringmur. Som beskrevet i afsnittet om konsekvenser i anlægs-
fasen (10.2.6), reagerer vand-, frynseflagermus og brun langøre negativt ved
belysning af deres fourageringsområder og deres rastelokaliteter.
Typen af lys har betydning for, i hvor høj grad flagermus tiltrækkes af eller und-
går lyskilderne. Generelt reagerer flagermusene mere på lyset, jo kortere bølge-
længde det har (Møller & Baagøe, 2011; Bach & Steiss, 2005; Brinkmann, 2008;
Kuijper, 2008), og særligt lys i det blå spektrum og ultraviolet lys ser ud til at
have en stor effekt på flagermus, mens rødt og orange lys har den mindste ef-
fekt. (Lys i det blå spektrum og UV-lys har stor tiltrækning på insekter og til-
trækker dermed de opportunistiske flagermus, mens de lys-intolerante arter
som f.eks. vandflagermus og langøret flagermus undgår lys i både spektret fra
UV til blå, grønt og hvidt (koldt) LED-lys. Rødt lys har tilsyneladende ingen sær-
lig effekt på flagermusenes adfærd, hverken de lys-intolerante eller de opportu-
nistiske arter. Orangerødt/gult lys kan fås ved at anvende f.eks. lavtryks-natri-
umlamper.
For at sikre Slotsholmens og voldgravens eksisterende funktionalitet som foura-
geringsområde (og sikre vagttårnets funktion som rastelokalitet og hovedbyg-
ningens funktion som ædeplads) for de tre lysfølsomme arter, er det derfor væ-
sentligt, at der anvendes lyskilder, som påvirker flagermusene mindst muligt.
Ligeledes skal det sikres, at vagttårnets kælder- og stueetage atter gøres til-
gængelig for rastende sydflagermus og vandflagermus i driftsfasen.
Etablering af ringmuren vurderes ikke at påvirke muligheden for, at flagermus
benytter området som fourageringshabitat, da den opføres i åbent habitat og
derfor ikke vil have en barriereeffekt for flagermus. Ringmuren vurderes at
kunne øge fourageringsmulighederne, primært for arterne frynseflagermus og
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 147
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
brun langøre28F
26
. Arter som dværg- og pipistrelflagermus vil ligeledes kunne fou-
ragere langs med og inden for ringmuren, hvor der formentligt vil være læ, som
akkumulerer de insekter, som flagermusene præderer på. Projektet vil ikke på-
virke fourageringsmuligheder for syd- og brunflagermus, da de begge primært
fouragerer i de højere luftlag.
Det vurderes, at driftsfasen ikke vil forringe den generelle aktivitet af fourage-
rende flagermus i området, og at områdets økologiske funktionalitet (både som
fouragerings- og rasteområde) kan bevares i projektets driftsfase ved imple-
mentering af de nævnte afværgeforanstaltninger.
10.2.8 Kumulative påvirkninger
Der er ikke kendskab til planer og projekter, som sammen med nybyggeriet på
Nyborg Slot, vil kunne medføre en væsentlig kumulativ påvirkning, for så vidt
angår bilag IV-arter og fredede arter.
10.2.9 Afværgeforanstaltninger
Det er vurderet, at der potentielt vil være en væsentlig påvirkning af vandflager-
mus’ mulighed for at benytte vagttårnet som overvintringshabitat i forbindelse
med projektets anlægsfase, hvorfor der er behov for implementering af afvær-
getiltag.
Det er ligeledes vurderet, at der potentielt vil være en væsentlig påvirkning i an-
lægsfasen af enkelte individer af sydflagermushanners mulighed for at benytte
vagttårnet som rastehabitat i yngleperioden.
Inden projektets anlægsfase skal der derfor foretages en aflukning af vagttår-
net, som skal være aflukket i hele anlægsperioden. Aflukningen skal foretages i
perioden primo-medio maj, og der skal foretages en besigtigelse af vagttårnet
inden aflukning for at sikre, at der ikke findes rastende flagermus i vagttårnet.
Aflukningen kræver forudgående tilladelse fra artsfredningsbekendtgørelsen.
Som erstatning for sydflagermushannernes brug af vagttårnet som rastehabitat
vil der blive opsat to egnede flagermusekasser, enten på selve vagttårnet eller i
de større træer ved slottets gårdsplads.
Som erstatning for vandflagermusenes anvendelse af vagttårnet til overvintring i
anlægsperioden skal krudtmagasinet i Bastionen afskæres menneskelig adgang,
ligesom den installerede affugter skal være slukket i hele slottets anlægsperi-
ode.
26
Brun langøre og frynseflagermus bruger begge primært ”gleaning” som fourageringsme-
tode. Gleaning er en metode, hvor flagermusen, delvist ved brug af ekkolokation og delvist
ved brug af byttedyrets lyde, fanger insekter og edderkopper, der sidder på vegetation el-
ler andre flader.
148 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Efter anlægsfasen skal vagttårnet (kælder og stueetage) atter gøres tilgængeligt
for syd- og vandflagermus.
I projektets driftsfase skal der som afværgeforanstaltning alene benyttes lyskil-
der til oplysning af Slotsholmen og ringmuren, der vides ikke at påvirke de lys-
følsomme arter af flagermus.
10.2.10 Konklusion
Anlægsfasen
Da padder og firben ikke forekommer i området, vil der ikke kunne ske påvirk-
ning af sådanne arter i anlægsfasen.
Projektets påvirkning af odder vurderes at være ubetydelig, idet det påvirkede
område ikke vurderes at udgøre et relevant område for arten, for hverken fø-
desøgning eller som yngleområde.
Projektets vurderes at medføre ingen påvirkning af nordlig fugleedderkop på
grund af gårdspladsens manglende egnethed (og kontinuitet) som levested her-
for.
Projektet vurderes ikke at ville forringe den generelle flagermusaktivitet og vil
potentielt kunne øge fourageringsmulighederne for frynseflagermus, brun lang-
øre og evt. pipistrelarterne ved implementering af afværgeforanstaltninger i
form af en tilpasning af belysningen af slottet i driftsfasen.
Ved forudgående aflukning af vagttårnet, opsætning af flagermusekasser til syd-
flagermus samt udpegning af en egnet erstatningslokalitet, så vandflagermus
har mulighed for at finde alternative overvintringshabitater, vurderes den økolo-
giske funktionalitet for områdets flagermus opretholdt i både anlægs- og drifts-
fase, ligesom der ikke vil være en øget risiko for enkeltindivider (ved forudgå-
ende aflukning).
Samlet vurderes projektet at medføre ingen/ubetydelig påvirkning af de
nævnte arter af flagermus.
Det er sammenfattende vurderingen, at projektet ikke vil skade eller forstyrre
bilag IV-arter og rødlistearter, og at der ikke vil ske skade på yngle- og raste-
områder.
10.3 Natura 2000
10.3.1 Lovgrundlag
Natura 2000 er betegnelsen for et sammenhængende netværk af beskyttede na-
turområder i EU, udpeget på grundlag af bestemmelser i de to EU-direktiver,
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 149
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409/EØF) og habitatdirektivet
(Rådets direktiv 92/43/EØF).
Natura 2000-områderne er udpegede for at bevare og beskytte naturtyper og
vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-
landene. Disse områder skal beskyttes strengt.
De væsentligste regler herfor fremgår af
› EU's habitatdirektiv29F
27
› Habitatbekendtgørelsen30F
28
› Miljømålsbekendtgørelsen31F
29
› Indsatsbekendtgørelsen30
.
Samt bekendtgørelser og vandplaner i forlængelse af disse.
Habitatdirektivet
EU’s habitatdirektiv fra 1992 har til formål at fremme biodiversiteten i medlems-
landene ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af naturtyper og arter,
der er opført på direktivets bilag I (naturtyper) og bilag II (dyre-og plantearter).
Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige beskyttelsesområder,
habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gun-
stig bevaringsstatus for de arter og/eller naturtyper, som området er udpeget
for.
Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområ-
der for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også om at
medlemslandene skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en
streng beskyttelsesordning for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direkti-
vets bilag IV i deres naturlige udbredelsesområde.
For dyrearter omfattet af bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) for-
sætligt indfangning eller drab, 2) forsætlig forstyrrelse, især når de yngler eller
overvintrer, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder
beskadiges eller ødelægges.
Yngleområder omfatter områder, som er nødvendige for dyrenes parring eller
kurtisering, fødsel eller opvækst af unger. Definitionen dækker også arealer i
nærheden af selve yngleområdet, hvis afkommet er afhængigt af disse arealer.
27
Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med se-
nere ændringer.
28
BEK nr. 1098 af 21/08/2023 Bekendtgørelse om udpegning og administration af interna-
tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
29
BEK nr. 819 af 15/06/2023 Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster
30
BEK nr. 797 af 13/06/2023 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-
strikter.
150 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Rasteområder defineres som områder, som er vigtige for at sikre overlevelsen af
enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Rasteområder er således områder,
hvor dyrene i eller uden for yngletiden opholder sig for at hvile, sove eller over-
vintre, opholder sig i skjul i større koncentrationer eller opholder sig for at op-
fylde vigtige livsfunktioner.
For både yngle- og rasteområder gælder, at områder, der benyttes løbende
hvert år eller med års mellemrum, skal beskyttes, selv når de ikke aktuelt be-
nyttes af de pågældende arter.
Beskyttelsen indebærer således, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-
dyrearter som udgangspunkt ikke må beskadiges eller ødelægges af aktiviteter,
der ansøges om eller planlægges for.
Habitatbekendtgørelsen
I bekendtgørelsen ”om udpegning og administration af internationale naturbe-
skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” fastlægges, at der ikke må
gives tilladelse til projekter og aktiviteter, der kan medføre væsentlige negative
påvirkninger af udpegningsgrundlaget inden for Natura 2000-områder.
EU-Domstolen har fastslået, at det skal anses som en væsentlig påvirkning, hvis
en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågæl-
dende Natura 2000-område. EU-Domstolen har dermed understreget, at påvirk-
ningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at de bevaringsmålsætnin-
ger, der opstilles i Natura 2000-planen, ikke kan opnås, hvorefter naturtyperne
og arterne skal være stabile eller i fremgang.
Hvis en påvirkning kan få betydning, f.eks. ved at skade beskyttede arter eller
naturtyper, er det i alle tilfælde en væsentlig påvirkning. EU-domstolen har fast-
slået, at en lille, men varig og uoprettelig reduktion af en prioriteret naturtype
kan udgøre en væsentlig påvirkning og dermed anses som en skade på et Na-
tura 2000-områdes integritet.
I den anden ende af skalaen må det antages, at en påvirkning som udgangs-
punkt ikke er væsentlig, f.eks.:
› Hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrel-
ser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale
for den pågældende art eller naturtype.
› Hvis den beskyttede naturtype eller art, efter en konkret vurdering, skøn-
nes hurtigt og uden menneskelig indgriben at kunne opnå den hidtidige til-
stand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den
hidtidige tilstand. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel
anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og natur-
typer, Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis
ikke en væsentlig påvirkning.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 151
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Habitatbekendtgørelsen åbner mulighed for fravigelse, hvis det er bydende nød-
vendigt, der er væsentlige samfundsmæssige interesser, og der ikke findes al-
ternativer til det ansøgte. Dette forudsætter dog, at der samtidig foreligger en
fuldstændig vurdering af relevante alternativer og disses indvirkning på områ-
dets bevaringsmålsætninger.
Miljømålsloven
Miljømålsloven fastsætter rammerne for planlægning inden for de udpegede in-
ternationale naturbeskyttelsesområder.
Det er i miljømålsloven bestemt, at staten skal udarbejde Natura 2000-basis-
analyser og tilhørende planer. Det er i disse planer, at Natura 2000-områdernes
bevaringsmålsætninger er fastlagt. Det er ligeledes bestemt, at kommunerne på
baggrund af statens Natura 2000-planer skal udarbejde tilhørende handleplaner
med henblik på at opnå en gunstig bevaringsstatus for områdernes udpegnings-
grundlag.
Indsatsbekendtgørelsen
Indsatsbekendtgørelsen fastsætter jf. § 8, stk. 1-2 et forbud mod at give tilla-
delse til aktiviteter, der forringer tilstanden eller hindrer målopfyldelse for mål-
satte overfladevandområder. Således giver indsatsbekendtgørelsens § 8 en for-
pligtelse til at forebygge forringelse af de overfladevandområder og grundvands-
forekomster, som følger af vandrammedirektivets artikel 4. Projektet holdes op
imod de konkrete miljømål i vandområdeplanerne, og det skal vurderes, om pro-
jektet giver anledning til forringelse af tilstanden eller hindrer den fremtidige
målopfyldelse i de målsatte vandforekomster.
Bekendtgørelsens § 8, stk. 3 fastsætter, i hvilke tilfælde myndigheden kan
træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et over-
fladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt.
I medfør af indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3 kan der således godt træffes af-
gørelse, selvom projektet medfører en midlertidig påvirkning af målsatte fore-
komster, hvis påvirkningen neutraliseres inden for planperioden eller opvejes af
de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
10.3.2 Metode
Der anvendes de i lovgrundlagene bestemte definitioner til vurdering af væsent-
lighed.
Der vurderes jf. afgrænsningen på den marine del af Natura 2000-område N116
samt på det nærmeste terrestriske Natura 2000-område 115.
10.3.3 Afgrænsning
Tabel 10-4 Vurderingskriterier if. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
152 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
10.3.4 Dokumentationsgrundlag
Der er anvendt disse kilder:
› Danmarks Miljøportal
› Natura 2000-plan 2022-2027 for Natura 2000-område N116: Centrale Sto-
rebælt og Vresen
› Natura 2000-plan 2022-2027 for Natura 2000-område N115: Østerø Sø.
10.3.5 Eksisterende forhold
Natura 2000-område N115 Østerø Sø har et samlet areal på 56 ha, hvoraf 25 ha
er kystlagune. Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte den
store og veludviklede kystlagune med tilstødende strandenge. Den lavvandede
Østerø Sø og de omkringliggende strandenge besøges af flere fuglearter. Områ-
det er hovedsagelig privatejet, men forsvaret og DSB ejer knap en tredjedel.
Natura 2000-området ligger i Nyborg Kommune og inden for vandområdedistrikt
Jylland og Fyn. Området er udpeget som habitatområde H99. Se Figur 10-19.
Natura 2000-område N116 Centrale Storebælt og Vresen har et samlet areal på
63.198 ha, hvoraf 62.940 ha består af hav. Området er afgrænset som vist på
kortet i Figur 10-31. Området er udpeget som habitatområde nr. 100 Centrale
Aktivitet / projektelement Påvirkning af om-
givelserne
Datagrundlag
Marin Natura 2000: Poten-
tiel påvirkning af området
igennem overfladevands-
håndteringen, som ledes
til Slotssøen og videre via
vandløb til havet og Na-
tura 2000-området ned-
strøms.
Potentiel påvirk-
ning af vandkvali-
teten i det marine
Natura 2000-om-
råde nedstrøms
(N116).
Der udarbejdes kapitel om væ-
sentlighedsvurdering for projek-
tets mulige påvirkninger af Na-
tura 2000-område N116.
Terrestrisk Natura 2000:
På grund af områdets af-
stand til N-2000 områder
og fordi der ikke er kon-
takt med sådanne gennem
overfladevand, vurderes
det, at en påvirkning af
Natura 2000-området kan
afvises som følge af pro-
jektet.
Der skal dog tages stilling
til dette i miljøkonse-
kvensrapporten.
Ingen. Påvirkningen af terrestrisk natur
skal beskrives og vurderes for
N115.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 153
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Storebælt og Vresen samt fuglebeskyttelsesområde nr. 73 Vresen og havet mel-
lem Fyn og Langeland samt fuglebeskyttelsesområde nr. 98 Sprogø og Halskov
Rev.
Området er primært privatejet, mindre arealer er dog ejet af staten. I forbin-
delse med justeringen af Natura 2000-områdernes grænser er habitatområde
nr. 175 Broen blevet en del af habitatområdet Centrale Storebælt og Vresen.
Natura 2000-området ligger i kommunerne Slagelse, Nyborg og Svendborg. Om-
rådet ligger inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn samt Sjælland mht.
målfastsættelse og indsatsplanlægning for den kemiske tilstand. Området ligger
desuden inden for Havstrategidirektivets marin-baltiske region (Miljøstyrelsen,
2023).
Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte Storebælt, der indehol-
der store arealer med havnaturtypen rev, herunder både stenrev og biogene
rev, der udgør mere end 15 procent af naturtypen inden for de relevante bio-
geografiske regioner. Bæltet har en stor bestand af marsvin og er raste- og fou-
rageringsområde for store flokke af edderfugl. Sprogø, Vresen og strandvolde
ved Korsør er vigtige ynglesteder for splitterne, dværgterne, fjordterne og klyde.
Se Figur 10-19.
154 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-31 Natura 2000-områder samt udpegede habitat- og fuglebeskyttelsesområder
heri.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 155
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 10-32 Kortlagt marin habitatnatur omkring Nyborg. Områdernes
udpegningsgrundlag.
Habitatområde nr. H99 Østerø Sø er udpeget for et beskytte den veludviklede
lagune samt fem øvrige tilhørende habitatnaturtyper.
Habitatområde nr. H100 Centrale Storebælt og Vresen er udpeget for at be-
skytte syv habitatnaturtyper og den lille hval, marsvinet.
156 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
De marine habitatnaturtyper omkring Nyborg er vist på Figur 10-32.
Natura 2000-område N115 indeholder ikke fuglebeskyttelsesområder.
De to fuglebeskyttelsesområder i N116 er udpeget for at beskytte i alt syv arter
af fugle.
Overordnede målsætninger
Naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene skal bidrage til at opnå gunstig
bevaringsstatus på biogeografisk niveau, og fugle på udpegningsgrundlaget skal
bidrage til at sikre bestandsstørrelsen på nationalt niveau.
Målet for H115 er, at Natura 2000-området udvikles til sammenhængende og
artsrige strandengsarealer (1310,1330) i mosaik med laguner (1150), surt over-
drev (6230), strandvolde (1220) og andre kystnære naturtyper.
Områdets naturtyper med stærkt ugunstig bevaringsstatus samt naturtyper, der
særligt forekommer i Danmark, sikres med fokus på strandeng (1330), surt
overdrev (6230) og laguner (1150).
De lysåbne naturtyper og laguner sikres gode betingelser for en artsrig flora og
fauna med forekomst af flere af de karakteristiske arter.
Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigts-
mæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode spred-
nings- og etableringsmuligheder for arterne.
Derudover sikres god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næringsstoffer
og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 157
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Målet for H116 er, at områdets marine naturtyper, som alle har stærkt ugunstig
bevaringsstatus samt har en stor eller særlig forekomst i Danmark, får en velud-
viklet bundvegetation og fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for marsvin
samt yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget. Der er særligt fokus på de
udbredte forekomster af stenrev (1170) samt bugter og vige (1160).
Området sikres som et af landets vigtigste levesteder for den høje forekomst af
marsvin.
Området udvikles til et af landets vigtigste levesteder for ynglefugle, som for ek-
sempel splitterne og havterne, så arterne får store og stabile bestande. Arterne
sikres tilstrækkeligt store og forstyrrelsesfrie levesteder.
Trækfugle, som for eksempel edderfugl, sikres tilstrækkeligt store og forstyrrel-
sesfrie raste- og overnatningsområder.
De lysåbne naturtypers arealer sikres.
Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigts-
mæssig hydrologi og drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode spred-
nings- og etableringsmuligheder for arterne.
Derudover sikres god vandkvalitet gennem reduceret tilførsel af næringsstoffer
og miljøfarlige stoffer, hvilket reguleres gennem vandområdeplanerne.
Konkrete målsætninger
I området for N115 skal den samlede forekomst af naturtyper i Natura 2000-
området, uanset om de er kortlagt, være stabil eller i fremgang, hvis de natur-
givne forhold giver mulighed for det.
Terrestrisk habitatnatur
Der er kortlagt ca. 25 ha terrestriske habitatnaturtyper i området. Heraf er ca.
22 ha kategoriseret som salttolerante naturtyper og ca. 3 ha som naturtyper
knyttet til overvejende tør bund.
› For naturtyper med et tilstandsvurderingssystem skal der fortsat være
mindst 16 ha salttolerante naturtyper og mindst 3 ha tørbundsnaturtyper i
tilstandsklasse I-II. Naturtyper i klasse III-V skal være i fremgang mod til-
standsklasse I-II, hvis de naturgivne forhold giver mulighed for det.
Marine- og ferskvandsnaturtyper (undtagen søer under 5 ha)
› For de marine naturtyper henvises til målsætningerne i vandområdepla-
nerne.
› For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang
og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau.
158 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
I området for N116 skal der være mulighed for en forvaltning, der giver plads til
større variation i naturen og om muligt mere naturlige forhold for forskellige ar-
ter. I forbindelse med forvaltningen skal der tages hensyn til, om naturtyper, ar-
ter eller fugle på udpegningsgrundlaget kan være følsomme over for en sådan
forvaltning, f.eks. de som er nævnt under de overordnede målsætninger.
Terrestrisk habitatnatur
Der er kortlagt ca. 9 ha terrestriske habitatnaturtyper i området. Heraf er ca. 8
ha kategoriseret som salttolerante naturtyper og ca. 1 ha som naturtyper knyt-
tet til overvejende tørbund.
› For naturtyper med et tilstandsvurderingssystem skal der fortsat være
mindst 8 ha salttolerante naturtyper i tilstandsklasse I-II. Naturtyper i
klasse III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I-II, hvis de natur-
givne forhold giver mulighed for det.
Arter
› For arter uden et tilstandsvurderingssystem er målet at bidrage til at opnå
gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau. Levestedernes tilstand
(vurderet i form af forekomst og udbredelse) og det samlede areal skal
være stabilt eller i fremgang.
Ynglefugle
› Tilstanden og det samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte leve-
steder må ikke være i tilbagegang, og mindst 75 procent af arealet skal
være i fremgang mod eller fastholdes i tilstandsklasse I-II.
Trækfugle
› For trækfugle, der kan optræde med internationalt betydende forekomster i
fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder sikres
eller være i fremgang, så området også fremadrettet kan huse en bestand
af international betydning.
Marine- og ferskvandsnaturtyper (undtagen søer under 5 ha)
› For de marine naturtyper henvises til målsætningerne i vandområdepla-
nerne.
› For de marine naturtyper skal tilstand og areal være stabile eller i fremgang
og bidrage til gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau.
10.3.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Det vurderes ikke, at der for Natura 2000-område N115 i hverken anlægs- eller
driftsfase er risiko for påvirkning af habitatnaturen på udpegningsgrundlaget.
Dette begrundes med, at de hovedsageligt er terrestriske og beliggende i stor
afstand fra projektområdet. For lagunens vedkommende er denne beliggende så
langt fra nærmeste hydrologiske kontakt med projektområdet, at der vil være
tale om en enorm fortynding og i praksis en meget teoretisk påvirkning.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 159
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Den eneste potentielle påvirkning, der kan forekomme af arter og/eller naturty-
per på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N116 i anlægsfasen, vil
være som følge af overfladevandshåndteringen.
Overfladevandshåndteringen i anlægsfasen ændres ikke fra de nuværende for-
hold, dvs. at vand, der falder på gårdspladsen og på hovedbygningen, nedsiver
eller forløber på terræn til Slotssøen. Der vil blive anvendt køreplader oven på
fortidsminderne.
Eventuel udvaskning af sediment fra gravearbejder må forventes at være en mi-
nimal eller helt fraværende problemstilling grundet tilrettelæggelsen af aktivite-
terne. Det vil i værste fald pga. det stillestående vand blive bundfældet i selve
Slotssøen og kan ikke forventes at udgøre et væsentligt problem for vandløbs-
strækningen nedstrøms eller for Natura 2000-området nedstrøms vandløbet.
Der er ligeledes fastsat afværgetiltag om siltgardin omkring anlægsarbejderne
med Slotssøens brink.
Der vil derfor ikke være en hverken direkte eller indirekte påvirkning af habitat-
naturtyper på udpegningsgrundlaget eller derigennem af arterne på udpegnings-
grundlaget (marsvin, terner, klyde og edderfugl) på baggrund af afstanden til
Natura 2000-området (ca. 4 km vandløbsstrækning samt havneområde, inden
den kortlagte habitatnaturbugt forekommer).
Det vurderes derfor, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning
af Natura 2000-områder i anlægsfasen.
10.3.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Det vurderes, at der for Natura 2000-område N115 ikke i hverken anlægs- eller
driftsfase er risiko for påvirkning af habitatnaturen i udpegningsgrundlaget.
Dette begrundes med, at de hovedsageligt er terrestriske og beliggende i stor
afstand fra projektområdet. For lagunens vedkommende er denne beliggende så
langt fra nærmeste hydrologiske kontakt med projektområdet, at der i praksis
vil være tale om en enorm fortynding og en meget teoretisk påvirkning.
Projektforslaget vil udlede miljøfarlige stoffer over grænseværdierne for vand-
løbsstrækningen opstrøms Natura 2000-område N116 i form af øgede koncen-
trationer af zink og PAH’er, hvis der ikke indarbejdes et regnvandsbassin. Pro-
blemstillingen er behandlet i kapitel 11 om overfladevand, hvor der er fastsat
behov for afværgetiltag i form af et regnvandsbassin med erosionssikret udled-
ning.
Det vurderes, at ed indarbejdelse af regnvandsbassin som fastsat i overflade-
vandskapitlet (kapitel 11) er i overensstemmelse med krav og bagvedliggende
hensyn i miljøbeskyttelseslovens § 28 i forhold til at udlede tag- og overflade-
vand. Projektet vil derfor ikke medføre en væsentlig påvirkning af Natura
2000-områder i driftsfasen.
160 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
10.3.8 Kumulative påvirkninger
Der er ikke kendskab til øvrige projekter i nærområdet. Da projektet i sig selv
ikke vil medføre en påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget
eller på den målsatte fysiske/kemiske tilstand, vurderes det ikke, at der vil være
andre projekter, som sammen med projektforslaget kan medføre en væsentlig
kumulativ påvirkning på Natura 2000-områderne.
10.3.9 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes ikke, at der mht. Natura 2000 vil være behov for fastsættelse af
afværgeforanstaltninger.
10.3.10 Konklusion
Projektet er beliggende i for stor afstand til Natura 2000-områderne, til at der
kan ske direkte påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlagene.
I anlægsfasen håndteres overfladevand som under eksisterende forhold, og
eventuelle udvaskninger af sediment fra blotlagt jord vil (via afværgetiltag som
siltgardin) være inddæmmet/sedimenteret i selve Slotssøen og vil ikke udgøre
en påvirkning af Natura 2000-området.
I driftsfasen viser beregninger af overfladevand, at overfladevandshåndteringen
skal ske via etablering af regnvandsbassin inden udledning til recipienten. En
væsentlig påvirkning af Natura 2000-området i driftsfasen kan udelukkes, da på-
virkningen af overfladevand vil være meget lokal og koncentreret omkring ud-
ledningspunktet. Der er derfor ikke behov for at fastsætte afværgeforanstaltnin-
ger med hensyn til Natura 2000.
Det vurderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af Natura
2000-områder som følge af projektet, og at der ikke vil være konflikter i forhold
til den fremtidige målopfyldelse af de konkrete miljømål i vandområdeplanerne.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 161
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
11 Overfladevand
Overfladevand omfatter vandløb, søer, marine vandområder samt vand, som af-
ledes fra overflader til vandområder, og som i visse tilfælde defineres som spil-
devand.
Særligt vurderes udledning af almindeligt belastet overfladevand fra projektom-
rådet. Der vurderes i forhold til den hydrauliske påvirkning fra udledningen til
recipientvandløbet (Ladegårds Å), de vejledende grænseværdier for eutrofie-
rende stoffer jf. (Kallestrup, Rasmussen, Baattrup-Pedersen, Davidson, &
Larsen, 2019) samt miljøkvalitetskravene for miljøfarlige forurenende stoffer i
det pågældende ferskvand og saltvand, jf. BEK nr. 796 af 17/06/2023
(Miljøstyrelsen, 2023). Kapitlet omhandler også afværgeforanstaltninger, som vil
sikre målopfyldelse af recipientvandområderne.
11.1 Dokumentationsgrundlag
Følgende kilder er anvendt:
› Vandområdeplanerne 2021-2027 via Vandplandata.dk
› Regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg Amtsvandløb nr. 05.00 Fyns Amt
(Det danske Hedeselskab, 2000)
› BEK nr. 796 af 13/06/2023 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og grundvand (Miljøstyrelsen, 2023)
› BEK nr. 819 af 15/06/2023 om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster (Miljøstyrelsen, 2023)
› BEK nr. 1433 af 21/11/2017 om krav til udledning af visse forurenende
stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder
(Miljøstyrelsen, 2017)
› MiljøGIS
› Skrift nr. 30 regneark regionalregnraekke version 4.1
(Spildevandskomiteen, 2023)
› RegnKvalitet version 1.3 (DHI Water Environment Health, 2024)
› SCALGO Live (SCALGO Live, 2023)
› Våde bassiner til rensning af separat regnvand (Vollertsen, Hvidtved-
Jacobsen, Haaning Nielsen, & Gabriel, 2012)
› Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger på
baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram 2000-2020
(Miljøstyrelsen, 2022)
162 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
11.1.1 Målsætninger, Vandområdeplan 2021-2027 m.v.
Ifølge Vandrammedirektivet og bekendtgørelse nr. 819 om miljømål for overfla-
devandområder og grundvandsforekomster af 15/06/2023 (Miljøstyrelsen,
2023), vurderes de målsatte vandløbs økologiske tilstand på baggrund af over-
vågningsresultater for en række biologiske kvalitetselementer: Makrofytter
(vandplanter), bentiske invertebrater (bundfauna), fytobenthos (bundlevende al-
ger) og fisk.
Der opereres med følgende tilstandsklasser:
› Høj tilstand
› God tilstand
› Moderat tilstand
› Ringe tilstand
› Dårlig tilstand
› Ukendt tilstand
Vandløbenes økologiske tilstand defineres ud fra den af de fire biologiske kvali-
tetselementer, som har den dårligste tilstand. Denne metode til fastlæggelse af
tilstand stammer fra "one-out, all-out" princippet, som er fastlagt i EU's Vand-
rammedirektiv og implementeret i den danske lovgivning.
I målopfyldelsen indgår desuden nationalt specifikke stoffer og kemisk tilstand.
De nationalt specifikke stoffer vurderes generelt separat som kvalitetselement
på baggrund af overholdelse af generelle MKK (miljøkvalitetskrav). Hvis koncen-
trationer af MFS (miljøfarlige forurenende stoffer) overskrides i vandområdet, jf.
retningslinjerne for vurdering af tilstand for MFS, tildeles vandområdet tilstands-
klassen moderat tilstand. Nationalt specifikke stoffer opererer med følgende til-
standsklasser:
› God økologisk tilstand
› Ikke god økologisk tilstand
› Ukendt økologisk tilstand
Kystvandenes kemiske tilstand vurderes på grundlag af forekomsten af MFS, der
er optaget på EU's liste over prioriterede stoffer. Der opereres med følgende til-
standsklasser:
› God tilstand
› Ikke god tilstand
› Ukendt tilstand
Kvalitetselementerne fremgår af Tabel 11-1. I tabellen er der for hvert kvalitets-
element angivet, hvilke parametre, der antages at påvirke målsætningen, samt
eventuelle anbefalinger. De anbefalede værdier for de gældende støttepara-
metre er benyttet som vejledende koncentrationer, hvor der sandsynligvis kan
opnås målopfyldelse. Værdierne stammer fra statistiske analyser præsenteret i (
(Kallestrup, Rasmussen, Baattrup-Pedersen, Davidson, & Larsen, 2019), hvor
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 163
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
det dog også anføres, at brugen af fysisk-kemiske støtteparametre til understøt-
telse af de biologiske kvalitetselementer i danske vandløb ikke vil styrke til-
standsvurderingen, og at det ikke kan anbefales at benytte fysisk-kemiske para-
metre til støtte for tilstandsvurdering af danske vandløb. Resultatet af en sam-
menligning af de udledte stofkoncentrationer med de i tabellen angivne vejle-
dende grænseværdier kan derfor ikke tolkes som, at om udledning til det pågæl-
dende vandområde vil påvirke muligheden for at opnå god økologisk tilstand.
Formålet med sammenligningen er derfor ikke at vurdere, om udledningen vil
påvirke tilstandsvurderingen af vandløbet, men derimod at få et indtryk af stør-
relsesordenen af den udledte koncentration sammenholdt med den/de koncen-
trationer, der under normale omstændigheder er til stede i vandløb med god
økologisk tilstand. I (Miljøministeriet, 2023) fremgår det desuden, at vurdering
af næringsstofforhold omfatter koncentrationer af fosfor, kvælstof og stoffer, der
giver anledning til iltforbrug (organisk stof). Ved vurderingen er koncentratio-
nerne ikke inddraget selvstændigt ved klassifikation af vandløbenes økologiske
tilstand, men kan indgå ved vurdering af indsatsbehovet for de enkelte vandom-
råder.
Derudover er der yderligere et kvalitetselement, som ikke direkte indgår i
målopfyldelsen, men som kan bidrage til vurdering af vandløbets tilstand – Mor-
fologiske forhold, der vurderes på baggrund af indeksværdier fra Dansk Fysisk
Indeks (DFI). Indeksværdien er mellem 0 og 1.
Dansk Fysisk Indeks – DFI er beskrevet i teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Uni-
versitet (Wiberg-Larsen, P. og Kronvang, B., 2016). DFI benyttes til at beskrive
vandløbets fysiske forhold/kvalitet. Indekset er tænkt som en støtteparameter i
forhold til de biologiske undersøgelser (makroinvertebrater, fisk og vandplanter),
som er foretaget som et led i det nationale overvågningsprogram for vandmiljø
og natur. Indekset er baseret på vurderinger af en række fysiske parametre i og
omkring vandløbet: høller & stryg, slyngningsgrad, tværsnitsprofil, underskårne
brinker m.m. DFI er udviklet til brug for små og mellemstore vandløb, hvori det
er muligt at vade. Disse vandløb omfatter type 1, type 2 samt visse strækninger
af type 3. Det fysiske indeks bestemmes efter en og samme metode, men bag-
vedliggende data kan have større eller mindre detaljeringsgrad. Der kan anven-
des operationel eller kontrolovervågning; ved operationel overvågning bestem-
mes hele den valgte vandløbsstrækning, og ved kontrolovervågning opdeles den
valgte vandløbsstrækning op i 10 delstrækninger.
For en indeksværdi på 0,62 og derover vil de fysiske forhold ikke være til hinder
for målopfyldelse, men for lavere værdier kan de fysiske forhold være til hinder
for målopfyldelse. For type 2 og 3 vandløb er grænseværdien for indekstallet
0,24 (Jessen Rasmussen, J., K. Andersen, D., Estrup Andersen, H., Riis, T., &
Baatrup Pedersen, A., 2017). Vandløbstyperne baseres på vandløbets bredde i
meter og omfatter type 1: <2 m, type 2: 2-10 m og type 3: >10 m (Kallestrup,
Rasmussen, Baattrup-Pedersen, Davidson, & Larsen, 2019).
164 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 11-1 Parametre til vurdering af påvirkning af kvalitetselementer.
Kvalitetselement Fysisk-kemiske støtte-
parametre
Anbefalinger for gældende støttepara-
metre
Makrofytter* -Orthofosfat
-Alkalinitet
-Slyngningsgrad
-Vandløbets tværsnit
-Temperatur
Orthofosfat som støtte til DVPI:
31,97 µg/L for høj/god tilstand
53 µg/L for god/moderat tilstand
68,57 µg/L for moderat/ringe tilstand
82,92 µg/L for ringe/dårlig tilstand
Alkalinitet som støtte for DVPI:
2,4 mmol/L for høj/god tilstand
3,14 mmol/L for god/moderat tilstand
4,5 mmol/L for moderat/ringe tilstand
4,75 mmol/L for ringe/dårlig tilstand
Maks. temperatur: 20-24 °C
Fytobenthos* -Orthofosfat
-Alkalinitet
Grænseværdien for orthofosfat:
31,5 µg/l for høj/god tilstand
56,67 µg/l for god/moderat tilstand
Grænseværdien for alkalinitet:
2,32 µg/l for høj/god tilstand
3,64 µg/l for god/moderat tilstand
Bentiske inverte-
brater*
-BOD (BI5)
-NH4-N
-Alkalinitet
-Slyngningsgrad
-Vandløbets tværsnit
Grænseværdier for BI5:
For god/moderat tilstand:
Type 1 vandløb: 1,40 mg/L
Type 2 vandløb: 1,50 mg/L
Type 3 vandløb: 1,80 mg/L
Grænseværdier for NH4-N:
For god/moderat tilstand:
Type 1 vandløb: 0,09 mg/L
Type 2 vandløb: 0,13 mg/L
Fisk* -BOD (BI5)
-NH4-N
Grænseværdier for BI5:
N/A for høj/god tilstand
1,26 mg/L for god/moderat tilstand
1,50 mg/L for moderat/ringe tilstand
1,87 mg/L for ringe/dårlig tilstand
Grænseværdier for NH4-N:
For god/moderat tilstand:
Type 1 vandløb: 0,094 mg/L
Type 2 vandløb: 0,10 mg/L
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 165
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Kvalitetselement Fysisk-kemiske støtte-
parametre
Anbefalinger for gældende støttepara-
metre
Type 3 vandløb: 0,096 mg/L
Morfologiske for-
hold
Dansk Fysisk indeks
(DFI)
Type 1 vandløb: indekstal på ≥0,62
Type 2 & 3 vandløb: indekstal på ≥0,24
Nationalt speci-
fikke stoffer
- Miljøkvalitetskrav i vand, biota og sedi-
ment
Kemisk tilstand - Miljøkvalitetskrav i vand, biota og sedi-
ment
*Data stammer fra (Kallestrup, Rasmussen, Baattrup-Pedersen, Davidson, & Larsen, 2019).
Makrofytter
For at opnå et plantesamfund med en artssammensætning, som opfylder god
økologisk tilstand, må koncentrationen af orthofosfat samt alkaliniteten ikke
være for høj (Se
166 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 11-1). Makrofytter i vandløb skal således have forholdsvis lave nærings-
saltskoncentrationer og stabil alkalinitet (neutral pH). Ved overskridelse af næ-
ringsstofkoncentrationerne og med varierende alkalinitet/pH værdier bevæger
plantesamfundet sig mod en monokultur af næringskrævende arter.
Slyngningsgrad
Slyngningsgraden benyttes til at beregne værdien for DFI. Større sinuøsitet
(slyngning) betyder en øget heterogenitet i strømhastighed og sedimentstruktur,
hvilket giver et øget antal af nicher, som giver levesteder for flere plantearter.
Vandløb med høj grad af mæandrering vil have høje værdier (SI>1,5) ud fra et
sinuøsitetsindeks (SI). SI beskriver slyngningsgrad og er delparameter i DFI. SI
er den faktiske længde mellem start og slut på strækningen divideret med den
rette linje mellem start og slut. Skala nedenfor stammer fra (Wiberg-Larsen, P.
og Kronvang, B., 2016):
› 0 lige kanaliseret (SI < 1,05)
› 1 svagt sinuøst (1,05 < SI < 1,25)
› 2 sinuøst (1,25 < SI < 1,5)
› 3 mæandrerende (SI > 1,5)
Fytobenthos/alger
Bentiske alger, særligt kiselalger, påvirkes i markant grad af næringsstofbelast-
ning, belastning med organiske stoffer, miljøfremmede stoffer, samt forsuring
og ændring i det hydrologiske regime. Særligt fosfor er en afgørende parameter
for påvirkningen af de bentiske alger (Søndergaard, et al., 2013).
Bentiske invertebrater/smådyr og fisk
Vandløbsfaunaen (fisk og smådyr) er generelt iltkrævende og ved høje tilførsler
af organisk stof forbruger mikroorganismer ilten gennem deres nedbrydnings-
processer, hvilket udtrykkes som BOD (Biological Oxygen Demand) eller BI5.
Vandløbets iltindhold har direkte indflydelse på faunaens artssammensætning og
lavt iltindhold kan medføre, at arter, der giver god økologisk tilstand, forsvinder.
BOD over 2 mg/l antages at udgøre et kritisk niveau for faunaen (Baatrup-
Pedersen, et al., 2004) og BOD koncentrationer over 3 mg/l vil med meget stor
sandsynlighed forhindre målopfyldelse for DVFI (Baatrup-Pedersen, et al.,
2016).
Tilførsel af kvælstof – specifikt ammonium (NH4-N) – kan være kritisk for både
smådyr og fisk, da ammonium står i ligevægt med ammoniak, som i for høje
koncentrationer kan være meget giftigt for faunaen. En ammoniakkoncentration
på 0,025 mg/l vurderes at være kritisk for laksefisk (Miljøstyrelsen, 1983).
Nationale specifikke stoffer og kemisk tilstand
Det skal sikres, at de miljøfarlige forurenende stoffer, som findes i overfladevan-
det, overholder gældende miljøkvalitetskrav i vand, biota og sediment for at op-
fylde en god økologisk tilstand.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 167
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Overholdelse af et sedimentkrav kan for mange vandløb være svært at vurdere,
da dette vil kræve et udslag af den eksisterende sedimenttransport og vandlø-
bets beskaffenhed i forhold til vandføringsregimet m.m. og eventuelt forudgå-
ende målinger.
11.1.2 Miljøfarlige forurenende stoffer
For at vurdere påvirkningen af afvandingen med eutrofierende og iltforbrugende
stoffer, inkl. miljøfarlige forurenende stoffer i regnvandsafstrømninger fra for-
skellige tagmaterialer fra Nyborg Slot til de nedstrøms beliggende vandområder,
er der foretaget en identificering af stofsammensætningen og stofkoncentratio-
nerne i vandet, som afledes fra Nyborg Slot. Til dette kan anvendes en række
hjemmesider og regneværktøjer, der fremgår af Tabel 11-2.
Tabel 11-2 Oversigt over anvendte værktøjer til estimering af koncentration og stoftil-
stedeværelse for miljøfarlige forurenende stoffer i regnvandsafstrømninger
fra Nyborg Slot.
Dokumentation Indhold Afgrænsning
Skrift nr. 32 regneark regi-
onalregnraekke v2023
(Spildevandskomiteen,
2023)
Regnrækken for en given
lokalitet og gentagelsespe-
riode. Baseret på denne
regnrække beregnes heref-
ter intensiteter for den til-
svarende CDS regn samt
bassinvoluminer.
Udarbejdet af Spildevands-
komiteen. Skrift 32 blev
udgivet af Spildevandsko-
miteen i 2023. Skriftet in-
deholder anbefalinger om-
kring dimensionsgivende
regn intensiteter og klima-
faktorer.
MiljøGIS Opmåling af befæstede
areal som ikke er angivet i
(Jaja Arkitekter, 2020).
Kan være upræcise.
RegnKvalitet version 1.3
(DHI Water Environment
Health, 2024)
Screeningsværktøj for esti-
mering af eutrofierende og
miljøfarlige forurenende
stoffer i separeret regn-
vand.
Udarbejdet for Storkøben-
havn. Omfatter befæstede
arealer og infrastrukturan-
læg. Anvender flere kilder
for MKK.
Vandplandata.dk (Vandom-
rådeplan 2021-2027)
Stamoplysninger omkring
vandløb, søer og kystvand.
Datagrundlag for deres nu-
værende økologiske og ke-
miske tilstand.
Baggrundsdata for grund-
vand, vandløb, søer og
kystvande anvendt for
vandområdeplanen 2021-
2027.
SCALGO Live (SCALGO
Live, 2023)
Bestemmelse af oplands-
areal. Højdeprofil af vand-
løbssystemet.
Regner kun med naturlige
vandløb.
Våde bassiner til rensning
af separat regnvand.
(Vollertsen, Hvidtved-
Jacobsen, Haaning Nielsen,
& Gabriel, 2012)
Gennemsnitlig tilbagehol-
delse af MFS i en række
nationale og internale våde
bassiner.
Baseret på empirisk data
for stoftilbageholdelse i en
række regnvandsbassiner i
Danmark og udlandet.
168 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Dokumentation Indhold Afgrænsning
Typetal for miljøfarlige for-
urenende stoffer i regnbe-
tingede udledninger.
(Miljøstyrelsen, 2022)
Oversigt over koncentrati-
onsniveauer i tilløb, afløb
og i sediment fra regn-
vandsbassiner.
Stoffer er analyseret både i
indløb og udløb samt i sedi-
ment fra tre regnvandsbas-
siner koblet til separate
regnvandsudledninger
(Brabrand, Himmelbovej og
Højmarken). Der er kun fo-
retaget sedimentanalyser
på stoffer, som vides at ad-
sorbere kraftigt til sedi-
ment, slam o.l.
Den nuværende økologiske og kemiske tilstand af recipienter er opgjort på bag-
grund af tilgængelige data fra Vandplandata.dk. For recipienter med ukendt til-
stand er der udført en vurdering både opstrøms og nedstrøms, som danner bag-
grund for vurdering af påvirkningen i et worst-case scenarie.
Skrift nr. 32 regionale regnrække v2023 fra Spildevandskomiteen blev anvendt
til at bestemme årsmiddelnedbør ved Nyborg Slot. Det reducerede areal på slot-
tet er udregnet ud fra det angivne befæstede arealer fra (Jaja Arkitekter, 2020).
og opmålingsværktøj i MiljøGIS. På baggrund af det reducerede areal fordelt på
arealtyper blev stofkoncentrationer i regnvandsafstrømninger estimeret ved
brug af regnearket RegnKvalitet fra DHI. De bestemte stofkoncentrationer er to-
tale eller opløste koncentrationer før eventuel rensning ved BAT, hvorfor kon-
centrationerne reduceres ud fra typetal for rensegrader for forskellige stoffer.
Stofkoncentrationer sammenlignes med miljøkvalitetskravene for den gældende
recipient for at estimere størrelsen af evt. overholdelse og overskridelse. Udled-
ning af miljøfarlige forurenende stoffer skal altid begrænses ved anvendelse af
Best Available Technique (BAT) jf. §3, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og §5,
stk.1, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
11.1.3 Afgrænsning
Tabel 11-3 Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
Aktivitet / projektele-
ment
Påvirkning af omgivelserne Datagrundlag
Spildevand afledes fort-
sat til kloak, men over-
fladevand håndte-
res/bortledes på egen
grund
Håndtering af overfladevand i an-
lægsfasen.
Ændrede overflader og udledning af
overfladevand fra Slotsholmen til
voldgraven og derigennem til Nyborg
Fjord i driftsfasen.
Kortlægning af fy-
sisk/kemisk tilstand i
vandløb/hav samt
beregning af fysisk
og kemisk påvirk-
ning. Resultater fra
dialog med kommu-
nen herom.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 169
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
11.2 Metodebeskrivelse
11.2.1 Dimensionering af vådt regnvandsbassin
I forbindelse med udledning af overfladevand til recipienter stilles krav om rens-
ning ved anvendelse af BAT, der for rensning af regnvand er defineret som et
vådt regnvandsbassin.
Dimensioneringen af et vådt regnvandsbassin er inddelt i dimensionering af et
vådt volumen, der har til formål at sikre tilstrækkelig sedimentation af partiku-
lært bundne stoffer, og et stuvningsvolumen, der etableres for at begrænse den
hydrauliske påvirkning på recipienten nedstrøms regnvandsbassinet.
Dimensioneringen er nærmere beskrevet i afsnit 11.7.
11.2.2 Vandføring over en overløbskant
Der anvendes en overløbsformel fra ”Hydraulisk optimering af overløbsbygvær-
ker” (Simonsen, 2013) til at udregne vandføring over den opstemningskant ved
Torvet. Formlen ser således ud:
𝑄 =
2
3
⋅ 𝐶𝑑 ⋅ 𝐵 ⋅ √2𝑔 ⋅ (𝐻)3/2
Cd er overløbskoefficient, B er længde af overløbskant og H er vanddybde over
overløbskanten. Cd er defineret ved:
𝐶𝑑 =
3
(3 + 𝐾𝑐)3/2
Hvor Kc er tryktabet over kanten.
Overløbsformlen forudsætter, at vandstanden nedstrøms overløbskanten er la-
vere end opstrøms overløbskanten og således ikke har indflydelse på vandførin-
gen.
11.2.3 Resulterende koncentrationer i vandløbet
Til at vurdere påvirkningen af vandløbet med kvælstof(N), fosfor(P), BOD og
miljøfarlige forurenende stoffer er der indledningsvis identificeret forventede
koncentrationer fra vejvandet vha. DHI´s screeningsværktøj (DHI Water
Environment Health, 2024). Efterfølgende er stoffernes blanding og resulterende
koncentration i vandløbet beregnet ved følgende formel:
𝐶𝑅 =
𝐶𝑜∗ ∝0∗𝐴0+𝐶𝑏∗ ∝𝑏∗𝐴𝑏
∝0∗𝐴0+∝𝑏∗𝐴𝑏
Hvor:
CR = Den resulterende stofkoncentration
170 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
C0 = I forvejen forekommende koncentration
Cb = Stofkoncentration i udløb fra bassin
Α0 = Oplandsandsareal til udløbspunkt
Ab = Oplandsareal til bassin
∝0 =Afstrømningskoefficient for opland
∝b = Afstrømningskoefficient for bassin.
11.3 Eksisterende forhold
Nyborg Slot befinder sig inden for vandområdedistrikt I: Jylland og Fyn, som er
beliggende inden for hovedoplandet Storebælt med hovedvandsoplands nummer
DK 1.14. Projektområdet, og berørte overfladevandsforekomster, er beliggende i
Nyborg Kommune, som er omfattet af vandområdeplanerne for perioden 2021-
2027 for vandområdedistriktet.
Projektområdet er omfattet af Nyborg Kommunes lokalplan nr. 281 for Slotshol-
men samt dertilhørende kommuneplantillæg nummer 1 baseret på miljøvurde-
ringslovens §7 (Nyborg Kommune, 2018). I lokalplanens miljøvurdering blev der
registreret punktudledninger tilknyttet Slotssøen i forbindelse med afvanding af
overfladevand fra de nordlige og østlige områder omkring Slotssøen (Nyborg
Kommune, 2017).
Ved slottet findes et kraftigt modificeret vandløb uden navn (DK Vandområde
ID: o3025_x), der er tilknyttet Slotssøen og strækker sig over en vandløbs-
længde på 4,15 km fra Hjulby sø til Nyborg Fjord (Miljøstyrelsen, 2022). Vandlø-
bet klassificeres som typologi 2 med en typisk bundbredde på 5 m (COWI A/S,
2022). Dette vandløb indgår som en delstrækning af Ladegårds Å, hvor vandlø-
bet er omfattet af regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg Amtsvandløb nr. 05.00,
Fyns Amt som er vedtaget på den 22. september 2000. Ladegårds Å strækker
sig fra Kullerup Sluse ca. 1,71 km indtil Hjulby Sø, som har en længde på 1,19
km. Herefter fortsætter delstrækning o3025_x yderligere 2,43 km indtil voldgra-
ven ved Nyborg Slot.
Fra slottet er der en strækning på ca. 1,57 km nedstrøms til Nyborg Fjord. Grun-
det manglende data for o3025_x såsom vandføring og koncentrationer af MFS,
er der anvendt data fra Ladegård Å, det er beliggende opstrøms Vindinge Å (DK-
vandområde ID: o10385_c).
Figur 11-1 angiver vandløbene fra Kullerup Sluse frem til Nyborg fjord. Ifølge re-
gulativet for Ladegårds Å ved Nyborg ligger der et stemmeværk ved Slotsmøllen
(Nyborg Vandmølle i regulativet) ved st. 1235 og ved Sygehusgraven (fæst-
ningsgraven i regulativet) ved st. 1716.
Det bemærkes, at stationeringer fra regulativet er udgivet i 2000, og der er flere
steder, som ikke længere passer med de nuværende forhold. Nuværende forhold
er undersøgt af Bangsgaard & Paludan ApS i 2019 igennem en besigtigelse
(Bangsgaard & Paludan ApS., 2019). Der er ved st. 1.264 m opstrøms Nyborg
fjord fundet en opstemningskant ved Torvet. Ved denne kant er der planlagt et
kommunalt projekt, som forventes udført i 2024. Vandspejlet forventes her at
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 171
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
blive hævet fra kote 3,43 m til 3,75 m. Projektet ønskes igangsat grundet meget
lave vandafstrømninger i sommerperioden i nedstrøms Slotssøen. Jf. Figur 11-2.
Figur 11-1 Kort over strækning af Ladegård Å fra Nyborg Fjord til Kullerup Sluse (af-
grænsning af vandløb stammer fra vandplandata, kort udarbejdet i SCALGO
Live).
Figur 11-2 Opstemningskant i Voldgraven ved Torvet ved st. 1.264 m. Det er denne
kant, der ønskes hævet med vandspejl til kote 3,75 m (Bangsgaard &
Paludan ApS., 2019).
11.3.1 Hydraulisk påvirkning ift. regulativ for Ladegårds Å
ved Nyborg
Den hydrauliske påvirkning fra projektets udledning til vandforekomster vurde-
res, herunder o_3025_x, som er omfattet i regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg
Amtsvandløb nr. 05.00, Fyns Amt af 22/09/2000 (Det danske Hedeselskab,
2000). Det vurderes, om regulativets bestemmelser kan overholdes mht. vand-
løbets skikkelse og vandføringsevne.
172 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Miljøfarlige forurenende stoffer fra projektet opblandes først i Slotssøen, som
befinder sig i et vandløb med DK-vandområde ID: o3025_x, som er en del af La-
degårds Å, ifølge regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg (Det danske
Hedeselskab, 2000), og vandføringen i Ladegårds Å anses at være repræsenta-
tivt for o3025_x, som ikke har nogen målestationer, der måler vandføringen
nedstrøms udledningspunket i Nyborg Slot.
Vandføring i Ladegårds Å er styret af vandindtag fra Vindinge Å ved Kullerup
Sluse. Vandfordelingen ved slusen er afhængig af modstanden i Ladegårds Å,
hvilket kan være påvirket af grødevækst, vandstand m.m. Vandføringen under
forskellige afstrømninger til Ladegårds Å er opgjort i et supplerende teknisk no-
tat: ”Resulterende vandspejlsniveauer i Vindinge Å ved en hævning af vandspej-
let i voldgravsanlæg ved Nyborg, Nyborg Kommune” (Envidan A/S, 2023) til at
være mellem 120, 140 og 170 l/s i hhv. sommermedian, årsmiddel og vinter-
middel. Tabel 11-4
Tabel 11-4 Beregnet vandindtag til Ladegårds Å fra Vindinge Å ved Kullerup Sluse i
sommer, årsmiddel og vintermiddel (Envidan A/S, 2023).
Tabel 11-5 De karakteristiske afstrømninger i Ladegårds Å (Envidan A/S, 2023).
Ladegårds Å gennemløber Hjulby sø, Ladegårdssøen og voldgravene i Nyborg.
Disse fungerer som reservoirs som udligner vandføringer i forbindelse med af-
strømninger og tilledninger (COWI A/S, 2022).
Afstrømning Nuværende vandføring (l/s) Manningtal
Sommermedian (maj-sept.) 120 15
Årsmiddel 140 20
Vintermiddel (okt.-april) 170 25
Afstrømningsstatistik Afstrømning (l/s/km²)
Sommermedian (maj-sept.) 2,2
Årsmiddel 7,7
Vintermiddel (okt.-april) 11,1
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 173
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 11-3 Kort over indsnævringer af Ladegård Å ved indløb til Ladegård Sø og Slots-
søen. (Afgrænset med rødt).
Det ses på Figur 11-3, at Ladegårds Å er indsnævret ved indløb til Ladegård Sø
og ved stemmeværket lige før Slotssøen. Det forventes, at størstedelen af vand-
føringen i Ladegårds Å vil løbe rundt omkring voldgraven, mens en mindre del af
vandføringen vil strømme ind i Slotssøen gennem stemmeværket ved Sygehus-
graven (fæstningsgraven).
Stemmeværket havde et flodemål i kote 4,16 m i Dansk Normal Nul (DNN)
ifølge regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg (Det danske Hedeselskab, 2000).
Bangsgaard & Paludan ApS har i 2019 været på besigtigelse ved Nyborg Slot,
hvor flodemålet ved stemmeværket ikke længere kan genfindes. Nyborg Kom-
mune har oplyst, at stemmehøjden blev ændret i forbindelse med et tidligere
projekt, og ændringer er ikke blev indført i regulativet (Bangsgaard & Paludan
ApS., 2019).
Hovedparten af vandføring fra Ladegårds Å vil løbe uden om Nyborg Slot via
voldgraven og udmunder i Nyborg fjord. Det forventes at være en mindre del
(<50%) af vandføringen fra Ladegårds Å, som vil strømme i Slotssøen via stem-
meværket ved Sygehusgraven. Vandet i Slotssøen vil derefter løbe over en op-
stemningskant ved Torvet (Figur 11-2) og sammenfletter med vandføringen fra
voldgraven, inden det udmunder i Nyborg Fjord.
Der er foretaget en estimering af vandføring gennem opstemningskant ved Tor-
vet med overløbsformlen fra ”Hydraulisk optimering af overløbsbygværker”
(Simonsen, 2013) beskrevet i afsnit 11.2.2, hvor der er udregnet en vandføring
på ca. 50 l/s via overløbsformlen i vinter. Formlen er afhængig af længden af
opstemningskanten, overløbskoefficient, højden af vandspejlet set ift. overløbs-
kanten (overløbshøjden) og tyngdeaccelerationen. Hvis overløbshøjden øges, vil
vandføringen ligeledes forøges. Bundkote og vandspejlskote ved opstemnings-
kant på st. 1264 m er opmålt i vinter 2019 til at være hhv. kote 3,41 m og 3,45
DVR90 ifølge Bangsgaard & Paludan ApS (Bangsgaard & Paludan ApS., 2019).
Højden af vandspejl ift. overløbskantens bundkote estimeres til at være ca. 4
cm. Vandspejlets højde over overløbskant er estimeret til ca. halvdelen af over-
løbskants højde over bunden, dvs. ca. 2 cm.
174 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 11-6 Vandføringer i Slotssøen antages at være ca. 30 % af vandføringen i Lade-
gårds Å.
Afstrømninger Vandføring (l/s) i Slotssøen
Sommermedian 36
Årsmiddel 42
Vintermedian 51
Afløbstallet fra bassinet er ca. 5 l/s, som udgør ca. 10% af den estimerede
vandføring i Slotssøen i driftsfasen. Denne tilførsel af vand vil hydraulisk set ikke
ændre vandløbets vandføringsevne og skikkelse ift. regulativ for Ladegårds Å
ved Nyborg (Det danske Hedeselskab, 2000). Den hydraulisk påvirkning fra bas-
sinets udledning vurderes derfor at være ubetydelig for Slotssøen og vandløbs-
trækningen (o3025_x) nedstrøms.
11.3.2 Eksisterende økologisk og kemisk tilstand
Den eksisterende økologiske og kemiske tilstand på vandløbet o3025_x er angi-
vet på Vandplandata.dk. Tilstanden af de biologiske kvalitetselementer: makro-
fytter, fytobenthos, bentiske invertebrater, fisk, morfologiske forhold, nationalt
specifikke stoffer samt den kemisk tilstand kan ses på Tabel 11-7.
Tabel 11-7 Den økologiske tilstand af o3025_x vandløb ift. kvalitetselementer.
Kvalitetselement Uden navn: o3025_x Datagrundlag
Makrofytter Ukendt NA
Fytobenthos Ukendt NA
Bentiske invertebrater Godt økologisk potentiale Gnst. faunaklasse for bundle-
vende smådyr (invertebrater)
er 4, hvor kravværdien er ≥ 4.
Fisk Ukendt NA
Morfologiske forhold Målt men ikke anvendt Normaliseret indeksværdi for
fysiske forhold er 0,36.
Nationalt specifikke stoffer Ukendt NA
Kemisk tilstand Ukendt NA
Det ses, at vandløbet o3025_x har godt økologisk potentiale, som er vurderet
alene på baggrund af en konstatering af, at faunaklasse for invertebrater over-
holder det biologiske bedømmelseskrav af vandløbskvalitet, jf. Miljøstyrelsen nr.
5/1998. Tilstanden i forhold til de øvrige kvalitetselementer er ukendt. Ifølge op-
målte data fra målestation 44000282, Ladegårds Å (Nyborg), telegrafskoven,
som ligger på strækningen o3025_x., blev der målte en middelbredde på 4,46
m, DFI på 0,36 og DVFI på 4 for alle 24 undersøgte bunddyr.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 175
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
De ukendte tilstande for de andre kvalitetselementer for o3025_x vurderes der-
for ud fra målinger fra opstrøms og nedstrøms vandområder. Den opstrøms lig-
gende Vindinge Å (vandområde ID: o10385_c) og Hjulby Sø (vandområde ID:
213) er begge i dårlig økologisk tilstand samt ikke-god kemisk tilstand, mens
området nedstrøms, dvs. Nyborg fjord (vandområde ID: 86), er i ringe økologisk
tilstand og ikke-god kemisk tilstand.
Tilstande for de biologiske kvalitetselementer samt den kemiske tilstand af Vin-
dinge Å, Hjulby Sø og Nyborg fjord kan ses på Tabel 11-8 og Tabel 11-9. Det
forudsættes, at o3025_x vil have lignende økologisk og kemisk tilstand. Det be-
mærkes, at tilstandsvurdering er baseret på "one-out, all-out"-princippet, det vil
sige, hvis koncentrationen af ét af de miljøfarlige forurenende stoffer ikke opfyl-
der kravene, klassificeres tilstanden for det samlede vandløb, som dårlig/ringe.
176 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 11-8 Den økologiske og kemiske tilstand af den opstrøms Vindinge Å (o10385_c)
og støttedata jf. (Miljøstyrelsen, 2024).
*Gennemsnitsværdien er baseret på fire datapunkter på hhv. 2, 2, 18 og 19
µg/l. Øvrige nyere enkeltdatapunkter viser lavere koncentrationer på mellem
0,5-2,3 µg/l.
Kvalitetselement Vindinge Å (o10385_c) Datagrundlag
Makrofytter Ringe økologisk tilstand EQR for makrofytter er 0,29
målt i 2018, hvor kravvær-
dien er ≥ 0,5.
Fytobenthos God økologisk tilstand EQR for bundlevende alger
(fytobenthos) er 0,77 målt i
2018, hvor kravværdien er ≥
0,68.
Bentiske invertebrater Høj økologisk tilstand Gnst. faunaklasse for bundle-
vende smådyr (invertebrater)
er 6,4 i perioden mellem
2014-2018, hvor kravværdien
er ≥ 5.
Fisk Moderat økologisk tilstand EQR, DFFVa er 0,35 målt i
2018, hvor kravværdien er ≥
0,5.
Morfologiske forhold Målt men ikke anvendt Gnst. Normaliseret indeks-
værdi for fysiske forhold mel-
lem 2014-2018 er 0,74.
Nationalt specifikke stoffer Ikke-god økologisk tilstand Kobber i vand er gennemsnit-
lig 1,63* µg/l, målt i 2017,
hvor miljøkvalitetskrav er
2,48 µg/l. Højeste målt kon-
centration mellem 2014-2019
er 2,0 µg/l.
Zink i vand er gennemsnitlig
10,43* µg/l og den højeste
målte værdi er 19 µg/l i
2017, hvor miljøkvalitetskrav
er 9,4 µg/l.
Barium i vand er 58,8 µg/l
målt i 2017, hvor kravvær-
dien er 36 µg/l.
Kemisk tilstand Ikke-god kemisk tilstand Kviksølv i biota er 57,3 µg/kg
VV målt i 2017, hvor krav-
værdien er 20 µg/kg VV.
*Der er fejl i datagrundlaget for tilstandsvurderingen for nationalt specifikke stoffer i vandområdet, idet
et af måleresultaterne fejlagtigt var indrapporteret med en værdi på 2.000 µg/l. Fejlen er rettet i
VanDa, og den gennemsnitlige koncentration er 1,63 µg/l og den maksimale koncentration er 2,0 µg/l.
(Miljøstyrelsen, 2024)
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 177
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 11-9 Den økologiske og kemisk tilstand af den opstrøms Hjulby sø og støttedata.
Kvalitetselement Hjulby sø Datagrundlag
Makrofytter Ukendt -
Fytoplankton Ringe økologisk tilstand EQR for planteplankton: 0,23,
hvor kravværdien er ≥0,6.
Klorofyl: 47-140 µg/l.
Anden akvatisk flora Ringe økologisk tilstand EQR for anden akvatisk flora
er 0,35, hvor kravværdien er
≥0,6.
Bentiske invertebrater Ukendt -
Fisk Dårlig økologisk tilstand EQR for fisk: 0, hvor krav-
værdien er ≥0,54
9,7% rovfisk
71,1% skalle-brasen
Vandets klarhed Ikke-god økologisk tilstand Sigtdybde: 0,67-0,92 m, hvor
kravværdien er ≥1,26m
Middeldybde: 2,12 m
Farvetal: 25,6 mg Pt/kg TS.
Iltforhold God økologisk tilstand Iltmætning sommer gnst.:
102-116%, hvor kravværdien
er ≥60%.
Fosforindhold Ikke-god økologisk tilstand TP i vandet: 0,1-0,23 mg/l,
hvor kravværdien er 0,082
mg/l.
Kvælstofindhold Ikke-god økologisk tilstand TN i vandet: 1,93 mg/l, hvor
kravværdien er ≤1,31.
Nationalt specifikke stoffer Ikke-god økologisk tilstand Methylnaphthalener: 1.34
mg/kg TS, hvor MKK er 0,039
mg/kg TS.
Kemisk tilstand Ikke-god kemisk tilstand Antracen i sediment: 0,038
mg/kg TS, hvor MKK er 0,024
mg/kg TS.
Kviksølv i fisk:129,7 µg/kg
VV, hvor MKK er 20 µg/kg
VV.
178 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 11-10 Økologisk og kemisk tilstand af Nyborg fjord og støttedata.
Kvalitetselement Nyborg fjord Datagrundlag
Makrofytter Ukendt -
Fytoplankton Ringe økologisk tilstand Klorofyl målt:1,2-6
µg/kg TS
Kravværdien: ≤1.6
µg/kg TS
Rodfæstede planter (dækfrøede) Ringe økologisk tilstand Dybdegrænse for hoved-
udbredelse: 2,9-5,9 m
Kravværdien: ≥6.2 m
Bentiske invertebrater Moderat økologisk tilstand Bundfaunaindeks EQR:
0,56
Kravværdien: ≥0,68
Vandets klarhed Ikke anvendelig -
Iltforhold Ikke anvendelig -
Nationalt specifikke stoffer God økologisk tilstand Methylnaphthalener: 3,8
µg/kg VV
MKK: 2400 µg/kg VV
Kemisk tilstand Ikke-god kemisk tilstand Bly: 170 µg/kg VV, MKK
på 110 µg/kg VV
Antracen: 0,061 mg/kg
TS, MKK på 0,0048
mg/kg TS
11.4 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen er der en række potentielle negative påvirkninger, som vil blive
afværget mest muligt:
› Spild af materialer og brændstof fra anlægsarbejder
› Overfladeafstrømning til recipient fra arbejdspladser
› Sedimentpåvirkning fra anlægsarbejder i brink
› Nedlæggelse af brinkvegetation langs Slotsholmens udbredelse
Risikoen for spild af materialer og brændstof i forbindelse med anlægsarbejder
sker med øjeblikkelig opsamling og orientering af myndigheden efter de stan-
dardregler, der er fastsat i beredskabsplanen for bygge- og anlægsarbejderne.
Denne risiko vurderes derfor at være ubetydelig.
Der vil ikke ske sænkning eller udledning af grundvand til nedstrøms beliggende
recipienter, herunder Slotssøen, o3025_x og Nyborg fjord. Alle anlægsarbejder
vil foregå med anvendelse af køreplader i videst muligt omfang. Risikoen for
overfladeafstrømning til Slotssøen af blotlagt jord på selve Slotsholmen vurderes
derfor at være ubetydelig.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 179
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Sø- og vandløbsbrinken på Slotsholmen skal reguleres til at fremstå med en
kant af egetræsbrædder/pæle. Dette medfører en risiko for udvaskning af sedi-
ment til vandløbet, hvilket potentielt kan påvirke nedstrøms. Hensyn bag natur-
beskyttelseslovens § 3 ventes varetaget gennem anlægsloven. Der vil blive
etableret filterduge (siltgardiner) i hele anlægsfasen for at sikre, at der ikke sker
nogen form for udvaskning af sediment. Derfor vil denne påvirkning på alle ned-
strøms beliggende vandforekomster være ubetydelig, da sandsynligheden for
udvaskning af sediment er minimal.
Derudover er der implementeret brinksikring i projektet, blandt andet for at
sikre, at formen af brinken ikke ændrer sig ved gravearbejde, såvel som det vi-
suelle udtryk bevares. Risikoen for at brinken ændrer sig under anlægsfasen vil
dermed være lille.
De hensyn, som skal varetages gennem gældende vandløbsregulativer m.v.,
ventes efter anlægsloven varetaget af kulturministeren. Det gælder nedlæggel-
sen af brinkvegetationen på den 220 meter lange strækning langs Slotsholmen.
Desuden vil anlægsloven sikre varetagelsen af hensyn til strækningen omkring
Slotsholmen (ca. stationering af Nyborg Slot er 1537 m -1696 m med Nyborg
Fjord som station 0 m), herunder at der ikke udføres grødeskæring men alene
opsamling af affald.
Projektet vil i øvrigt tilgodese regulativets bestemmelser om, at bygninger og fa-
ste hegn m.m. ikke må anbringes nærmere vandløbets øverste kant end 8 meter
af hensyn til adgangsforhold for vedligehold.
Endelig vil projektet tilgodese, regulativets bestemmelser om, at eventuel bort-
skaffelse af grøde og oprenset materiale fjernes eller spredes ud mindst 2 meter
fra vandløbskanten.
11.5 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
I driftsfasen kan afvandingen af Slotsholmen påvirke nedstrøms liggende over-
fladevandsforekomster.
11.5.1 Afvandingsprincip
› Tagvand fra ringmuren opsamles i linjedræn, som føres ud via afløbskanal.
› Tagvand fra træbygningen føres via zinktagrende og zinktagnedløb.
› Tagvand fra vagttårnsforhøjelsen opsamles i linjedræn og ledes via indven-
dige synlige nedløb og under gangbroen til brønde i slotsgårdens pigstens-
rende.
› Tagvand fra lift/halvskakte afvandes via drænende underlag ud gennem ud-
spyr eller indvendige nedløb.
› Regnvand i slotsgården opsamles i rendestensbrønde, som er indbygget i
pigstenrender langs bygningerne.
180 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
11.5.2 Påvirkninger
› Øget overfladeafstrømning af miljøfarlige forurenende stoffer fra øget befæ-
stelsesgrad.
› Ændring i afstrømningsmønstret til voldgraven, Slotssøen og bugten.
› Påvirkninger på de biologiske kvalitetselementer.
Koncentration af miljøfarlige forurenede stoffer i udledt overfladevand
Udledningen af eutrofierende, iltforbrugende stoffer og miljøfarlige forurenende
stoffer til recipienten fra nybyggeriet på Nyborg Slot er vurderet ift. påvirknin-
gerne på målsatte og beskyttede vandløb samt kystvande i driftsfasen.
I driftsfasen vil det nye Nyborg Slot have større forurenende regnvandsafstrøm-
ninger fra det øgede befæstede tagareal m.m., hvor tagflader og tagrender vil
medføre tilførsel af eutrofierende, iltforbrugende og miljøfarlige forurenende
stoffer til recipienterne. De større objekter som grene, sand og grove partikler i
regnvandet forventes at være sedimenteret i sandfangsbrønde, som opsamler
regnvand fra vandrenderne langs alle bygninger. De opløste stoffer samt fine
partikulære stoffer forventes ikke at kunne blive renset vha. sandfangsbrønde.
For at vurdere påvirkningen fra udledning af overfladevand, er de befæstede
arealer på Nyborg Slot opgjort. Der er foretaget vurdering af stofsammensæt-
ningen og stofkoncentrationerne samt mængder i overfladevand, som afvandes
til Slotssøen. Regnearket RegnKvalitet, version 1.3 (DHI Water Environment
Health, 2024) er anvendt til at estimere koncentrationer af forurenende stoffer
fra Nyborg Slots regnvandsafstrømninger. Det totale oplandsareal, befæstelses-
grader og hydrologisk reduktionsfaktor for de forskellige overfladekategorier er
anvendt til at udregne det reducerede areal på Slotsholmen. De befæstede over-
flader på Nyborg Slot er hhv. Kongefløjen, Vagttårn, Ringmur, Træbygning og
Slotsgården (Se Figur 11-4), disse overfalder er opgjort i Nyborg Slots projekt-
forslag (Jaja Arkitekter, 2020).
Figur 11-4 De befæstede overflader ved Nyborg Slot (Jaja Arkitekter, 2020).
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 181
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Det er angivet i miljørapporten for lokalplanen, at det befæstede areal på det
nye Nyborg Slot vil være på samlet ca. 2500 m², og der kan forventes en maksi-
maludledning på ca. 35 l/s igennem de 3 separate udløb til Slotssøen (Nyborg
Kommune, 2017). COWI har ikke kendskab til de øvrige forudsætninger for
dette estimat. I det samlede befæstede areal indgår arealet af Kongefløjen,
hvoraf halvdelen, dvs. den østlige side af tagarealet, ikke tilsluttes regnvands-
kloak. Kongefløjens totale tagareal udgør 898 m², jf. opmåling ved miljø-GIS, se
Figur 11-6, og det samlede befæstede areal, der bidrager til afstrømningen til
regnvandssystemet forudsættes derfor at udgøre 2500 𝑚2
−
898 𝑚2
2
= 2051 𝑚2
.
Figur 11-5 Arealopgørelse af Nyborg Slot nybyggeri (Jaja Arkitekter, 2020).
På Figur 11-5 ses en arealopgørelse fra projektforslaget, hvor det præcise areal
af alle befæstede overflader ikke er angivet. Derfor foretages en opgørelse af de
resterende overflader i denne rapport.
Det kan ses på Figur 11-5, at ringmuren er opdelt i ringmur syd og ringmur
nord, hvor træbygningen og ringmur nord er samlet og udgør udstillingsfløjen,
mens arealet for ringmur syd er opgjort selvstændigt.
Det antages, at tagarealet for udstillingsfløjen er det samme som nettoarealet
for stueplanet, hvor arealet for træbygningen er fundet via længde og bredde
angivet i plantegningen af træbygningen (Jaja Arkitekter, 2020). Koblingsbro-
erne og slotsbroen vurderes ikke at være en del af det befæstede område. På
grund af manglende data om det befæstede område for Kongefløjen er der fore-
taget opmåling ved hjælp af MiljøGIS' måleværktøj, se Figur 11-6. Der gøres op-
182 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
mærksom på, at det kun er den østlige halvdel af Kongefløjens tagareal, der til-
sluttes regnvandskloak, dvs. halvdelen af de 898 m², der er opmålt. Den vest-
lige halvdel nedsiver på grunden, som det ligeledes er tilfældet i dag.
Det forventede areal af Slotsgården bestemmes som den resterende del af det
totale areal, dvs. efter fratrækning af de øvrige arealbidrag (Kongefløj, Træbyg-
ning, Vagttårn og Ringmur).
På baggrund af de opgjorte befæstede arealer i Tabel 11-11 og beskrivelse af de
anvendte overfladematerialer, vælges to forskellige overfladekategorier til brug
ved beregning af udledte stofkoncentrationer i RegnKvalitet (DHI Water
Environment Health, 2024). I Tabel 11-12 fremgår overfladekategorierne.
De befæstede overflader (overflademateriale) Areal
Kongefløj (Tegl) 898 m²/2=449 m²
Vagttårn (Tegl og beton) 143 m² *
Ringmur syd (Tegl) 90 m² *
Ringmur nord (Tegl) 327 m²
Træbygning (ikke defineret) 359 m²
Slotsgård (grus) 683 m²
Totalt areal 2051 m²
*Angivet i "Arealopgørelse" fra (Jaja Arkitekter, m.fl. , 2020).
Tabel 11-12 Overfladekategori og tilsvarende afløbskoefficient, befæstelsesgrad samt det
udregnede reducerede areal på Slotsholmen.
Overfladekategori Befæstet areal (m²)
Haver og græsarealer med dræn (Grus i Slotsgården) 683
Tage af andre materialer (tegl og beton) 1009+359
Totalt areal 2051
Eutrofierende og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladeafstrømningen fra
slottet vil blive opblandet med vandet i Slotssøen og det nedstrøms beliggende
vandløb (Ladegård Å/o_3025_x). De resulterende koncentrationer i vandet af
eutrofierende og miljøfarlige forurenende stoffer skal vurderes i forhold til miljø-
kvalitetskravene, både for ferskvand og marint vand. Formålet er at skabe et
Tabel 11-11 Opgørelsen af det befæstede areal på Slotsholmen og overfladematerialer,
baseret på plantegning fra (Jaja Arkitekter, m.fl. , 2020). og estimering via
MiljøGIS.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 183
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
overblik over, om der er stoffer, der opfylder miljøkvalitetskravene for fersk-
vand, men ikke for marine miljøkvalitetskrav.
Årsmiddelnedbøren for Nyborg Slot er estimeret til at være 635 mm (Nyborg
Slot UTM 32 koordinater: N:6131032, E:613402) vha. spildevandskomiteens
regneark (Spildevandskomiteen, 2023). På baggrund af ovenstående arealopgø-
relse, estimeres koncentrationer af eutrofierende og miljøfarlige forurenende
stoffer i overfladeafstrømningen ved brug af regnearket RegnKvalitet, se Tabel
11-13. I RegnKvalitet er der indarbejdet typetal for stofkoncentrationer for 30
forskellige forureningsstoffer opgjort for forskellige ”overfladekategorier”, herun-
der veje, tagflader af varierende materiale, forskellige bymiljøer mv. Typetallene
er bestemt på baggrund af et varierende antal prøver og i enkelte tilfælde ned til
ganske få (1-2 prøver). Det betyder, at der til de angivne koncentrationer er til-
knyttet en væsentlig usikkerhed.
Tabel 11-13 Beregnede koncentrationer i regnvandsafstrømningen fra slottets arealer
sammenlignet med miljøkvalitetskrav for ferske og marine vandområder.
Røde felter indikerer overskridelse af miljøkvalitetskravene, jf.
(Miljøstyrelsen, 2023), mens orange felter indikerer overskridelse af de vej-
ledende grænseværdier for fysisk-kemiske støtteparametre.
Parametre Regn-
vands-
koncen-
tratio-
ner
Ret-
nings-
linje -
Fersk
Ret-
nings-
linje -
Marin
PEC/PNEC
forhold -
Fersk
PEC/PNEC
forhold –
Marin
BOD (mg/l) 2,5 1,5* NA 1,2 NA
Næringssalte
Total-P (mg/l) 0,090 NA NA NA NA
Orthofosfat (µg/l) 18,0 53* NA 0,29 NA
Total-N (mg/l) 2,2 NA NA NA NA
NH4-N (mg/l) 0,44 0,10* NA 4,0 NA
Metaller Miljø-
kvali-
tetskrav
- Fersk
Miljøkva-
litetskrav
- Marine
Zink total 100 NA NA NA NA
Zink filt (µg/l) 41 9,4** 9,4** 4,4 4,4
Kobber total 3,5 NA NA NA NA
Kobber filt (µg/l) 1,6 1,48** 1,48** 1,1 1,1
Bly total 0,65 NA NA NA NA
Bly filt (µg/l) 0,29 1,2 1,3 4,8 4,8
PAH’er
184 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Parametre Regn-
vands-
koncen-
tratio-
ner
Ret-
nings-
linje -
Fersk
Ret-
nings-
linje -
Marin
PEC/PNEC
forhold -
Fersk
PEC/PNEC
forhold –
Marin
Acenapthen (µg/l) 0,0034 3,8 0,38 0,0009 0,009
Fluoren (µg/l) 0,0038 2,3 0,23 0,0017 0,017
Phenanthren (µg/l) 0,015 1,3 1,3 0,012 0,012
Fluoranthen (µg/l) 0,0073 0,063 0,0063 0,12 1,16
Pyren (µg/l) 0,0066 0,0046 0,0017 1,43 3,88
Benz(a)pyren (µg/l) 0,0034 0,00017 0,00017 20,0 20,0
Benz(bjk)fluoranthen (µg/l) 0,0034 0,00017 0,00017 20,0 20,0
Indeno(1,2,3cd)pyren (µg/l) 0,0034 0,00017 0,00017 20,0 20,0
Benz(ghi)perylen (µg/l) 0,0034 0,00017 0,00017 20,0 20,0
Phthalater
DBP (µg/l) 0,43 2,3 0,23 0,19 1,9
BBP (µg/l) 0,071 7,5 0,75 0,0095 0,095
DEHP (µg/l) 1,1 1,3 1,3 0,85 0,85
Pesticider
Isoproturon (µg/l) 0,0030 0,3 0,3 0,010 0,010
Mechlorprop (µg/l) 0,0020 18 1,8 0,00011 0,0011
Glyphosat (µg/l) 0,25 266*** 26,6*** 0,00094 0,0094
*Laveste vejledende grænseværdier for god/moderat tilstand ift. biologiske kvalitetselementer fra
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 185
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Tabel 11-1.
** Naturlige baggrundskoncentrationer for filtrerede metaller fra miljøstyrelsens Miljøfremmede og for-
urenende stoffer FAQ (Miljøstyrelsen, 2023).
***Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet: Glyphosat, 20.12.2019 (Miljøstyrelsen, 2019)
De udregnede koncentrationer af zink, kobber, pyren og benz(a)pyren samt de
øvrige PAH’er vil overskride MKK for ferskvand. På baggrund af (Jaja Arkitekter,
2020) er der ikke indikationer på, at zink og kobber er materialer, der anvendes
i vid udstrækning i projektet, da projektforslagets zinktag på nordfløjen erstattes
af et andet materiale, jf. afsnit 4.2. Den eneste indikation på anvendelse af de to
materialer er ved anvendelse af zinktagrender- og nedløb på nordfløjen, og det
vurderes derfor, at der kan være tale om overestimering af zinkkoncentrationen,
jf. Tabel 11-13. Overskridelserne skal dog begrænses af et vådt regnvandsbas-
sin og filteranlæg. PEC/PNEC-forholdet for marint vand angiver ikke forholdet
mellem den udledte koncentration og MKK for marint vand. Sammenligningen
viser dermed ikke det egentlige PEC/PNEC-forhold, der påvirkes af den opblan-
ding, der sker i vandløbet fra projektområdet og til udløbet til Nyborg Fjord.
Det ønskes at sammenligne den årligt udledte mængde af forurenende stoffer
før og efter projektet. Grundet datamangel på tagarealer på Nyborg Slot før pro-
jektet er der foretaget en vurdering af slottets befæstelse før projektet via Miljø-
GIS (Se Figur 11-6).
Figur 11-6 Opgjort tagareal på Nyborg Slot før projektet. Ortofoto, 2016.
Det samlede tagareal er opmålt til at være 1522 m². Kongefløjens 898 m² og
krudtmagasinets 226 m² tagareal er dog ikke tilsluttet regnvandskloak. Der an-
gives et samlet befæstet areal på 2500 m² i miljørapporten for lokalplanen, og
dermed udregnes slotsgårdens befæstede areal til at være 978 m². Slotsgårdens
areal er ikke tilsluttet regnvandskloak. Fra arealerne, der ikke er tilsluttet regn-
vandskloak og dermed ikke har direkte udløb til Slotssøen men i stedet nedsiver
186 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
lokalt, anvendes overfladekategorien ”haver og græsarealer med dræn” i forbin-
delse med beregning af udledte stofkoncentrationer. Det forventes, at det nedsi-
vende regnvand opnår tilnærmelsesvis samme koncentrationsniveauer som for
”haver og græsarealer med dræn”, da regnvandet formodes at undergå en til-
svarende rensning i forbindelse med transporten fra terrænoverfladen til reci-
pienten gennem jordmatricen.
Disse arealer er indtastet i regnearket RegnKvalitet og den tilsvarende årlige ud-
ledning af miljøfarlige forurenende stoffer kan ses på Tabel 11-14.
Tabel 11-14 Udregnet årlig mængde af forurenede stoffer i regnvandets afstrømninger
fra slottets reducerede arealer før og efter projektet.
Parametre
Årlig udledning efter pro-
jektet
Årlig udledning før projek-
tet
Suspenderet Stof (kg/år) 10 2,1
BOD (kg/år) 3,3 0,94
Næringssalte
Total-P (kg/år) 0,17 0,041
Orto-P (kg/år) 0,034 0,0082
Total-N (kg/år) 3,0 3,0
NH4-H (kg/år) 0,6 0,6
Metaller
Zink filt (g/år) 800 16
Kobber filt (g/år) 5,5 0,60
Bly filt (g/år) 11 0,11
PAH'er
Acenapthen (g/år) 0,0061 0,0014
Fluoren (g/år) 0,0064 0,0032
Phenanthren (g/år) 0,020 0,021
Fluoranthen (g/år) 0,012 0,017
Pyren (g/år) 0,014 0,011
Benz(a)pyren (g/år) 0,0072 0,0014
Benz(bjk)fluoranthen
(g/år)
0,0072 0,0014
Indeno(1,2,3cd)pyren
(g/år)
0,0072 0,0014
Benz(ghi)perylen (g/år) 0,0072 0,0014
Phthalater
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 187
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Parametre
Årlig udledning efter pro-
jektet
Årlig udledning før projek-
tet
DBP (g/år) 0,62 0,68
BBP (g/år) 0,10 0,11
DEHP (g/år) 1,6 1,7
Pesticider
Isoproturon (g/år) 0,0043 0,0048
Mechlorprop (g/år) 0,0029 0,0032
Glyphosat (g/år) 0,36 0,400
Den årlige udledning af stoffer efter projektet er højere end før projektet, og der
vil derfor være tale om en væsentlig påvirkning, som vil medføre behov for af-
værgetiltag som BAT.
Påvirkning på makrofytter og fytobenthos
I forhold til koncentrationen af orthofosfat estimeres det konservativt, at ca.
20% af TP er orthofosfat, hvilket giver en opløst koncentration på ca. 18 µg/l.
Dette betyder, at orthofosfatkoncentrationen kan antages at være tilstrækkeligt
lav til, at der vil fremkomme en sammensætning af makrofytter og bentiske al-
ger, som imødekommer opfyldelsen af en høj/god tilstand ifølge Tabel 11-1. Ud-
ledning af orthofosfat vil derfor bidrage til en høj/god tilstand af makrofytter og
fytobenthos i o3025_x og samtidig ikke være til hinder for en fremtidig opfyl-
delse af vandløbets målsætning for kvalitetselementet makrofytter og fytobent-
hos.
Påvirkning på bentiske invertebrater og fisk
Koncentrationen af BOD i udledningspunktet er estimeret til 2,5 mg/l før anven-
delsen af BAT. BOD-udledningen er dermed højere end den vejledende grænse-
værdi for at opnå god/moderat tilstand for både bentiske invertebrater og fisk.
Derfor er der behov for afværgeforanstaltning som BAT.
Udledningen af TN har en koncentration på 2,2 mg/l i udledningspunktet. I
denne vurdering anvendes ca. 20% som størrelsesorden på ammonium-ammo-
niak fraktionen. Denne præmis resulterer i, at der må antages at være en am-
monium-ammoniak fraktion i størrelsesordenen 0,44 mg/l ved udledningen. Ved
målestation 44000027 Voldgraven ved Nyborg ST 1, er der målt en gennemsnit-
lig pH værdi estimeret til 8,5. Ammonium-ammoniak fraktionen vil ved denne
pH værdi give en ammoniak-koncentration på mere end 0,035 mg/l ved 15 gra-
der vha. tabellen på bilag 3 fra (Miljøstyrelsen, 1983), og dermed 0,405 mg/l
ammonium i udledningen. Denne koncentration overskrider grænseværdierne
for god/moderat tilstand ift. bentiske invertebrater og fisk. Der er derfor behov
for anvendelse af BAT. Vurdering om BAT er tilstrækkelig til at nedbringe ammo-
nium er nærmere beskrevet i Afsnit 11.7.
188 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Påvirkning på sediment og biota fra nationalt specifikke stoffer og EU
prioriterede stoffer
I afsnit 11.3 er det beskrevet, at den økologiske og kemiske tilstand i recipien-
ten (o3025_x) er ukendt. Derfor er der foretaget vurderinger baseret på den op-
strøms beliggende Hjulby Sø, hvor der er registreret overskridelser af methyl-
naphthalener og antracen i sedimentet samt kviksølv i fisk. I et ”worst case”-
scenarie vurderes det, at der også kan være overskridelser af disse stoffer i se-
dimentet og biota i recipienten. Der er dog ikke indikationer på, at overfladeaf-
strømninger fra Nyborg Slot indeholder disse stoffer. Derfor vurderes det, at ud-
ledningen ikke vil medføre en forringelse af den nuværende økologiske og kemi-
ske tilstand i Slotssøen ift. nationalt specifikke stoffer og EU prioriterede stoffer i
sediment og biota.
11.6 Kumulative påvirkninger
Eksisterende påvirkninger eller andre påvirkninger fra kendte planer eller pro-
jekter skal vurderes i forhold til, om de kumulativt med dette projekt kan med-
føre en væsentlig påvirkning.
Der er kendskab til, at kommunen i et separat projekt planlægger at hæve
vandstanden i voldgraven med op til 25 cm, idet vandstanden i denne, særligt
imellem Biblioteksholmen og Torvet, er lav, og i nogle år helt udtørrer. Nybygge-
riet på Slotsholmen er designet med dette i tankerne, og dette fremgår blandt
andet af de planlagte terrænændringer og ændringer af brinkhold, hvor både
nuværende og fremtidig forventet vandstand kan ses på de figurer, der vedrører
brinkforholdene.
I forhold til eventuelle beregninger af opblanding af miljøfarlige forurenende
stoffer i søen ved den øgede vandstand og opholdstid, vil koncentrationerne af
miljøfarlige forurenende stoffer sandsynligvis være lavere end beregnet, dvs. in-
den for de vurderinger og foranstaltninger, der er anført ovenfor.
Der er ikke kendskab til yderligere planer eller projekter, som kumulativt med
dette projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, hvad angår over-
fladevand.
11.7 Afværgeforanstaltninger
For at forhindre/mindske sedimentpåvirkning af Slotssøen og vandløbet, opsæt-
tes der siltgardin i Slotssøen, som vil inddæmme påvirkningen og opfange udva-
sket sediment fra anlægsarbejderne, specielt etableringen af den nye brinkprofil.
Som afværgeforanstaltning i driftsfasen, skal der gennemføres én af de følgende
to løsninger for at sikre, at projektet ikke vil indebære udledning af stoffer, der
kan forhindre målopfyldelse i nedstrøms beliggende vandforekomster:
1 Etablering af vådt regnvandsbassin (BAT) og filteranlæg.
2 Alternativ afvanding direkte til kloak.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 189
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Afværgeforanstaltningerne og beregningsgrundlaget uddybes i de næste afsnit.
11.7.1 Etablering af vådt regnvandsbassin (BAT) og
filteranlæg
For at afværge de negative påvirkninger fra udledning af eutrofierende og miljø-
farlige forurenende stoffer etableres et vådt regnvandsbassin (BAT), eller alter-
nativt et underjordisk sedimentationsbassin, med et efterfølgende filteranlæg
med udløb i voldgravssystemet.
Våde regnvandsbassiner
Et vådt regnvandsbassin består af en permanent våd del, som har til formål at
sikre bassinets renseeffektivitet, og en stuvningsdel, som anvendes til midlerti-
dig opmagasinering af regnvand for at reducere den hydrauliske påvirkning på
recipienten. Regnvandsbassinets våde volumen dimensioneres med udgangs-
punkt i anbefalingen fra (Vollertsen, Hvidtved-Jacobsen, Haaning Nielsen, &
Gabriel, 2012), mens stuvningsvolumenet dimensioneres med Spildevandskomi-
teens regneark (Spildevandskomiteen, 2023).
Til dimensionering af bassinets stuvningsvolumen er bassinets afløbstal afgø-
rende. I Miljøvurdering af lokalplan nr. 281 (Nyborg Kommune, 2017) er det an-
ført, at en maksimaludledning på ca. 35 l/s fordelt på tre udledninger, svarende
til 10-12 l/s på hver, ikke vurderes at give anledning til en væsentlig påvirkning
af Slotssøen efter etablering af afværgeforanstaltninger. De i (Nyborg
Kommune, 2017) oplistede afværgeforanstaltninger omfatter mulige krav ifm.
udledning af tag- og overfladevand med henblik på at modvirke, at Slotssøen
påvirkes negativt gennem udledning af stoffer og partikulært materiale. Heraf
forstås, at der ikke stilles krav til afløbstal og dermed stuvningsvolumen for et
eventuelt regnvandsbassin.
Det vurderes dog, at et afløbstal af denne størrelsesorden, dvs. meget stort i
forhold til det reducerede oplandsareal (og dermed bassinets våde volumen/ren-
sevolumen), potentielt vil kunne medføre dårligere renseeffektivitet end for bas-
siner med et lavere afløbstal. Derfor anvendes i nærværende beregning et af-
løbstal på 5 l/s.
Input og resultater for beregning af bassinets permanente volumen og stuv-
ningsvolumen fremgår i Tabel 11-15.
Tabel 11-15 Parametre til dimensionering af regnvandsbassin via Spildevandskomiteens
regneark (Spildevandskomiteen, 2023).
Parametre Anvendt værdi Bemærkning
Befæstet areal 0,2051 ha Det befæstede areal ved Nyborg
Slot uden vestlig halvdel af Kon-
gefløjen.
Hydrologisk reduk-
tionsfaktor
0,8* Forholdet mellem mængden af
regn, der falder på befæstet og
190 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
tilsluttet areal, og den målte
vandføring i kloakken.
Afskærende led-
nings kapacitet
5 l/s Regnvandsbassinets afløbstal.
OBS: Der anvendes to forskellige
enheder for de undersøgte afløbs-
tal.
Gentagelsesperiode 5 år Dimensioneringen medfører over-
skridelse af afløbstallet hvert. 5.
år.
Klimafaktor 1,2* Fremskrivningsår i 2080, med 5
års gentagelsesperiode
Stuvningsvolumen 28 m³ Bestemt ved SVK’s bassinregne-
ark. Effekten af koblede regnhæn-
delser er indregnet ved et tillæg
på 20% jf. regnearket.
Vådvolumen 41 m³ Nyborg Kommune kræver mini-
mum 200 m³ permanent volumen
pr. reduceret ha. Her er anvendt
250 m³ pr. reduceret ha.
Total volumen af
bassin
69 m³ Stuvningsvolumen + vådvolumen
* Anvendes af Nyborg Kommune jf. Nyborg Kommunes Spildevandsplan 2018-2024 (Nyborg Kommune,
2018).
Med udgangspunkt i de beregnede volumener angivet ovenfor, oplistes i Tabel
11-16 bassinets dimensioner på skitseniveau for at kunne vurdere det nødven-
dige arealudlæg. Bassinet designes endeligt i forbindelse med detailprojektering
og arealerne forventes at kunne ændre sig, når bassinets udformning tilpasses
området.
Tabel 11-16 Skitsemæssig dimensionering af regnvandsbassin.
Parameter Værdi Bemærkning
Permanent dybde 1,2 m Areal af bassin med 1 m perma-
nent vandhøjde
Skråningsanlæg,
permanent vand-
højde
1:3
Overfladeareal af
permanent vand-
spejl
76 m² Arealet er bestemt som arealet af
bunden af en keglestub. Dvs. et
cirkulært bassin med en dybde på
1,2 m og skråningsanlæg på 1:3.
Skråningsanlæg,
stuvningshøjde
1:5
Stuvningshøjde 0,28 m
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 191
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Overfladeareal ved
bassinets maksi-
malvandspejl.
125 m² Arealet er bestemt som arealet af
bunden af en keglestub. Dvs. et
cirkulært bassin med en dybde
som angivet ovenfor og skrå-
ningsanlæg 1:5.
Etablering af bassinet må ikke ske med stærk støjende eller vibrerende anlægs-
aktiviteter, som f.eks. nedramning af spuns. Bassinet foreslås placeres på matri-
kel 555b, Nyborg Bygrunde, der ejes af Nyborg Kommune. På Figur 11-7 er der
vist et forslag til placeringsområdet for regnvandsbassinet. På figuren skitseres
den omtrentlige størrelse af det permanente våde areal og det maksimale areal
ved fuld udnyttelse af stuvningsvolumenet. Den endelige udformning og nødven-
dige arealbehov bestemmes ved detailprojektering.
Figur 11-7 Placeringen af bassinet kan ske på matrikel 555b, Nyborg Bygrunde.
Underjordisk sedimentationsbassin
Som alternativ til et traditionelt vådt regnvandsbassin, kan der i stedet etableres
et underjordisk sedimentationsbassin, f.eks. SediPipe ® eller tilsvarende pro-
dukter, der har en dokumenteret renseeffektivitet, som er sammenlignelig med
våde regnvandsbassiners renseeffektivitet for de sedimenterbare stoffer. De bio-
logiske fjernelsesprocesser i et underjordisk sedimentationsbassin er ikke så ef-
fektive som i et vådt regnvandsbassin, men denne ulempe opvejes af det efter-
følgende filteranlæg.
Fordelen ved et underjordisk sedimentationsbassin er, at pladskravene er min-
dre end for traditionelle våde regnvandsbassiner og placeringsmulighederne er
192 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
mere fleksible, da bassinet f.eks. kan placeres i vejarealer. Dette er en meget
stor fordel i nærværende projekt, da det tilgængelige areal er begrænset grun-
det andre fysiske bindinger, f.eks. veje, bygninger m.v.
Figur 11-8 består det viste underjordiske sedimentationsbassin af en startbrønd
og en slutbrønd med et mellemliggende sedimentationsrør med indbyggede la-
meller. Det mellemliggende sedimentationsrør forventes at skulle have dimensi-
onen ø600 mm og en længde på 6 m, jf. (Fränkische, 2024). Dimensionen på
start- og slutbrønde forventes at være ø800 mm.
Den endelige dimensionering af det underjordiske sedimentationsbassin udføres
i forbindelse med detailprojektering.
Figur 11-8 Principskitse af underjordisk sedimentationsbassin, SediPipe ®. (Fränkische,
2024)
Filteranlæg
For at sikre tilstrækkelig fjernelse af opløste metaller etableres et filteranlæg
nedstrøms et af ovenstående to bassintyper.
Et filter som foreslået, er teknisk beskrevet af (Vollertsen, Kristensen, & van
Alst, Etablering af filternlæg til efterpolering af vejvand, 2018). og ses på Figur
11-9. Enkelt udtrykt består det af et med kar med lag af sand spagnum og kalk-
sten. Arealet er op til ca. 60 m², og dybden ca. 1,5 m. I bunden ligger der et
dræn, der samler det filtrerede vand og leder det videre.
Efter bundfældning i et af ovenstående bassiner vil overfladevandet løbe videre
til filtret, hvor vandet vil nedsive og blive opsamlet i drænledningen, hvorfra
vandet udledes til recipienten. Renseprocesserne, der finder sted i forbindelse
med nedsivningen, omfatter filtrering og sorption, som ellers ikke sker effektivt i
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 193
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
et vådt regnvandsbassin eller underjordisk sedimentationsbassin. Derudover vil
biologiske fjernelsesprocesser som planteoptag og denitrifikation finde sted i fil-
teranlægget.
På Figur 11-9 er der vist en principskitse af den foreslåede løsning, her med
åbent bassin efterfulgt af filteranlægget.
Figur 11-9 Principskitse af opbygning af bassin efterfulgt af filteranlæg. (Vollertsen,
Kristensen, & van Alst, Etablering af filternlæg til efterpolering af vejvand,
2018)
Som det fremgår af principskitsen, anvendes et vådt bassin, som jf. (Vollertsen,
Kristensen, & van Alst, Etablering af filternlæg til efterpolering af vejvand, 2018)
kan medvirke til effektiv sedimentation ved anvendelse af ned til 50 m³/red. ha.
I (Vollertsen, Kristensen, & van Alst, Etablering af filternlæg til efterpolering af
vejvand, 2018) angives det desuden, at filteranlæggets overflade skal udgøre
ca. 200 m²/red. ha. oplandsareal og er baseret på driftserfaringer fra etablerede
nedsivningsbassiner. Det nødvendige overfladeareal vil dog afhænge af jordens
hydrauliske ledningsevne i forbindelse med design af filterjorden, og også i for-
bindelse med anlægsarbejde og drift, da eventuel tilklogning på overfladen kan
forringe den hydrauliske ledningsevne. I projektet er det reducerede areal 0,16
ha. De op til 60 m² angivet som filterets areal er derfor et konservativt skøn.
Bemærkninger til retentionsgrad i regnvandsbassin
Regnvandsbassiner sedimenterer effektivt partikulært bundne stoffer, hvorfor
tilbageholdelseseffektiviteten varierer med de forskellige stoffers evne til at
binde sig partikulært.
Der anvendes typiske retentionsgrader for danske regnvandsbassiner fra
(Vollertsen, Hvidtved-Jacobsen, Haaning Nielsen, & Gabriel, 2012), dog med
undtagelse af retentionsgrad for Phthalater, som stammer fra Typetal for miljø-
farlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger på baggrund af data fra
det nationale overvågningsprogram 2000-2020 (Miljøstyrelsen, 2022).
For zink, kobber og bly gælder miljøkvalitetskravene, jf. bekendtgørelse om
fastlæggelse af miljømål (Miljøstyrelsen, 2023), for den biotilgængelige koncen-
tration af stoffet ifølge miljøfremmede og forurenende stoffer FAQ nr. 20
(Miljøstyrelsen, 2023).
Den biotilgængelige koncentration refererer til den del af metallerne, der er til-
gængelige for vandlevende organismer. Dog er de i forvejen forekommende
194 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
koncentrationer af disse metaller ofte målt som ” Opløst - filtrat fra filtrering”.
Miljøstyrelsen har ikke angivet, hvor stor en del af den filtrerede del af metal-
lerne, der svarer til den biotilgængelige fraktion, men i teorien vil der altid være
en del af metallerne, der forventes at være bundet til suspenderet stof eller ind-
lejret i mineraler, hvilket gør dem utilgængelige for organismerne. Med andre
ord forventes den filtrerede fraktion af metaller som værende større end den bi-
otilgængelige fraktion.
Derfor antages det i vurderingen konservativt, at den biotilgængelige koncentra-
tion er lig med den filtrerede koncentration. Hvis den filtrerede koncentration af
metallerne overholder miljøkvalitetskravene, vil den biotilgængelige fraktion
også overholde kravene.
Tabel 11-17 Estimerede udløbskoncentrationer før og efter rensning i vådt regnvandsbas-
sin. Røde felter indikerer overskridelse af miljøkvalitetskravene, jf.
(Miljøstyrelsen, 2023), mens orange felter indikerer overskridelse af de vej-
ledende grænseværdier for fysisk-kemiske støtteparametre, der dog ikke
indgår i tilstandsvurderingen af vandløb.
Parameter Enhed Retenti-
onsgrad i
bassin
Koncen-
tration før
bassin
Koncen-
tration ef-
ter bassin
Retnings-
linje -
fersk
Retnings-
linje -
marine
BOD mg/l 0,40 2,5 1,5 1,5* NA
Nærings-
salte
Total-P mg/l 0,70 0,09 0,027 NA NA
Orthofos-
fat
µg/l 0,70 18 5,4 53* NA
Total-N mg/l 0,40 2,2 1,32 NA NA
NH4-N mg/l 0,40 0,44 0,26 0,1* NA
Metaller Miljøkvali-
tetskrav -
Fersk
Miljøkvali-
tetskrav -
Marine
Zink total µg/l 0,75 100 25 NA NA
Zink (fil-
treret)
µg/l 0,385*** 41 25,2 9,4** 9,4**
Kobber
total
µg/l 0,75 3,5 0,88 NA NA
Kobber
(filtreret)
µg/l 0,35*** 1,6 1,04 1,48** 1,48**
Bly total µg/l 0,70 0,65 0,20 NA NA
Bly (filtre-
ret)
µg/l NA 0,29 0,29 1,2 1,3
PAH’er
Ace-
napthen
µg/l 0,95 0,0034 0,00017 3,8 0,38
Fluoren µg/l 0,95 0,0038 0,00019 2,3 0,23
Phenanth-
ren
µg/l 0,95 0,015 0,00075 1,3 1,3
Fluoran-
then
µg/l 0,95 0,0073 0,000365 0,063 0,0063
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 195
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Pyren µg/l 0,95 0,0066 0,00033 0,0046 0,0017
Benz(a)py
ren
µg/l 0,95 0,0034 0,00017 0,00017 0,00017
Benz(bjk)
fluoran-
then
µg/l 0,95 0,0034 0,00017 0,00017 0,00017
In-
deno(1,2,
3cd)pyren
µg/l 0,95 0,0034 0,00017 0,00017 0,00017
Benz(ghi)
perylen
µg/l 0,95 0,0034 0,00017 0,00017 0,00017
Phthala-
ter
DBP µg/l 0,70 0,43 0,129 2,3 0,23
BBP µg/l 0,70 0,071 0,0213 7,5 0,75
DEHP µg/l 0,70 1,1 0,33 1,3 1,3
Pestici-
der
Isoprotu-
ron
µg/l 0,60 0,0030 0,0012 0,3 0,3
Mechlor-
prop
µg/l 0,60 0,0020 0,0008 18 1,8
Glyphosat µg/l 0,60 0,25 0,1 266 26,6
* Laveste vejledende grænseværdier for god/moderat tilstand i forhold til biologiske kvalitetselementer
fra Tabel 11-1.
**Miljøkvalitetskrav tilføjet naturlige baggrundskoncentrationer for filtreret zink, kobber og bly.
*** Retentionsgraden er bestemt ved en middelværdiberegning af renseeffektivitet for en række regn-
vandsbassiner, jf. (Vollertsen, Hvidtved-Jacobsen, Haaning Nielsen, & Gabriel, 2012) tabel 16 og 19.
Dog udelades resultater fra et enkelt bassin, der er væsentligt større end de øvrige i undersøgelsen.
Undersøgelsen giver ikke indikation af stigende rensegrad med stigende relative bassinvolumen, men
der gives et entydigt indtryk af, at de undersøgte bassiner har en rensegrad over for opløst zink og
kobber.
Som det fremgår af Tabel 11-17, forventes der – efter passagen af bassinet – en
overskridelse af MKK for opløst zink. For så vidt angår zink og øvrige metaller er
det velkendt, at renseeffektiviteten ikke er god for den opløste fraktion, da rens-
ning i våde regnvandsbassiner primært foregår ved sedimentation. Det er en
iboende udfordring ved anvendelse af våde regnvandsbassiner (BAT), da miljø-
kvalitetskravene for metallerne er angivet for den opløste fraktion, hvor rensnin-
gen ikke er effektiv i våde regnvandsbassiner.
Derudover ses det, at den vejledende grænseværdi for støtteparametrene NH4-
N er overskredet. Det bemærkes dog, at anvendelse af de fysisk-kemiske støtte-
parametre ikke anbefales til støtte for tilstandsvurdering af danske vandløb, og
at det ikke kan angives, om grænseværdierne er maksimale værdier, der ikke
må overskrides (Kallestrup, J. Rasmussen, Baattrup-Pedersen, A. Davidson, & E.
Larsen, 2019). Derfor indgår fysisk-kemiske støtteparametre ikke i tilstandsvur-
deringen af vandløb, jf. (Miljøministeriet, 2023).
196 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Bemærkninger til retention i filteranlæg
På baggrund af driftserfaringer med filteranlæg til efterpolering af vejvand, er
der påvist renseeffektivitet for tilbageholdelse af tungmetaller og fosfor, hvor
særligt tilbageholdelsen af zink er dokumenteret effektiv (ned til 2 µg/l, sva-
rende til 94% fjernelse, jf. (Vollertsen, Kristensen, & van Alst, Driftserfaringer
med filteranlæg til efterpolering af vejvand, 2018). For øvrige stoffer har filter-
anlægget en effektivitet på 50% eller bedre.
I Tabel 11-17 fremgår en overskridelse af den udledte koncentration af opløst
zink efter rensning i et vådt regnvandsbassin på en faktor
25,2 µ𝑔/𝑙
9,4 µ𝑔/𝑙
= 2,7. Koncen-
trationen er 25,2 µg/l, hvilket er over retningslinjen for ferskvand og marine
områder, der er 9,4 µg/l.
I Tabel 11-18 fremgår til sammenligning effekten af et vådt regnvandsbassin ef-
terfulgt af et filter: Forudsat renseeffektivitet på 90% for et filter, opnås en ud-
ledt koncentration af opløst zink på ca. 2,5 µg/l, altså under retningslinjen for
ferskvand og marine områder, der er 9,4 µg/l.
Tabel 11-18 Estimeret udløbskoncentration for opløst zink efter rensning i vådt regn-
vandsbassin og filter.
Parameter Enhed Retenti-
onsgrad i
filter
Koncen-
tration før
bassin
Koncen-
tration ef-
ter bassin
Retnings-
linje -
fersk
Retnings-
linje -
marine
Zink (fil-
treret)
µg/l 0,90 25,2 2,5 9,4** 9,4**
For de øvrige stoffer angivet i Tabel 11-17 vil de udledte koncentrationer efter
filtrering ligeledes være lavere – eller i værste og meget konservative tilfælde –
være lig med koncentrationerne efter rensning i et vådt regnvandsbassin. Da de
øvrige stoffer ikke giver anledning til overskridelse af gældende miljøkvalitets-
krav, bestemmes de udledte koncentrationer efter filtrering ikke.
Resulterende koncentration af eutrofierende og miljøfarlige forurenende
stoffer i voldgraven
De planlagte renseforanstaltninger placeret sydvest for Nyborg Slot vil aflede til
voldgraven, som anført på Figur 11-7
Til beregning af de resulterende koncentrationer nedstrøms udledningspunktet,
er det nødvendigt at kende de i forvejen forekommende koncentrationer af rele-
vante stoffer. Der anvendes målinger af eutrofierende og miljøfarlige forure-
nende stoffer fra målestationen 44000021 – Vindinge Å, NS Ullerslev rens.
(9,90) og Vindinge Å, st. 22.10 - NS Ferritslev Ml, Vindinge Å, st. 22.10 - NS
Ferritslev Ml som de i forvejen forekommende koncentrationer ved Ladegårds Å.
Målestationerne ligger ca. 9 og 20 km opstrøms udledningspunktet ved Slots-
søen og målestationen ligger i det samme vandløbssystem som Ladegårds Å og
er den nærmeste målestation på hovedvandløbet, som har målinger på stof-
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 197
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
ferne. Derfor vurderes målingerne at være de mest repræsentative for de i for-
vejen forekommende koncentrationer for Ladegårds Å. De gennemsnitlige kon-
centrationer på baggrund af målingerne fra forskellige målingsperioder samt de
højeste målte koncentrationer kan ses på Tabel 11-19.
Tabel 11-19 I forvejen forekommende koncentrationer af eutrofierende og miljøfarlige
forurenende stoffer fra målestationen 44000021 – Vindinge Å, NS Ullerslev
rens. (9,90). Røde felter indikerer overskridelse af miljøkvalitetskravene, jf.
(Miljøstyrelsen, 2023), mens orange felter indikerer overskridelse af de vej-
ledende grænseværdier for fysisk-kemiske støtteparametre, der dog ikke
indgår i tilstandsvurderingen af vandløb.
Parametre I forvejen fore-
kommende
koncentration
Højeste målte
koncentration
Måleperiode Retningslinje -
Fersk
BOD (mg/l) 1,6 2,8 2012-2024 1,5*
Næringssalte
Total-P (mg/l) 0,18 2,09 1978-2023 NA
Orthofosfat
(mg/l)
0,06 0,15 2017-2024 0,053*
Total-N (mg/l) 4,2 18 2017-2024 NA
NH4-N (mg/l) 0,08 0,67 2007-2024 0,10*
Metaller Miljøkvalitets-
krav - Fersk
Zink total NA NA NA NA
Zink filt (µg/l) 7,4 19,0 2017-2024 9,4**
Kobber total NA NA NA NA
Kobber filt (µg/l) 1,43 2,0 2017-2024 1,48****
Bly total NA NA NA NA
Bly filt (µg/l) 0,067 0,1 2024 1,2
PAH'er
Acenapthen
(µg/l)
<0,01 <0,01 28/10/1998 3,8
Fluoren (µg/l) <0,01 <0,01 28/10/1998 2,3
Phenanthren
(µg/l)
0,017 0,017 28/10/1998 1,3
Fluoranthen
(µg/l)
0,042 0,042 28/10/1998 0,063
Pyren (µg/l) 0,035 0,035 28/10/1998 0,0046
Benz(a)pyren
(µg/l)
0,02 0,02 28/10/1998 0,00017
198 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Parametre I forvejen fore-
kommende
koncentration
Højeste målte
koncentration
Måleperiode Retningslinje -
Fersk
Benz(bjk)fluo-
ranthen (µg/l)
0,041 0,041 28/10/1998 0,00017
In-
deno(1,2,3cd)py-
ren (µg/l)
0,014 0,014 28/10/1998 0,00017
Benz(ghi)perylen
(µg/l)
0,018 0,018 28/10/1998 0,00017
Phthalater
DBP (µg/l) <0,1 <0,1 28/10/1998 2,3
BBP (µg/l) <0,1 <0,1 28/10/1998 7,5
DEHP (µg/l) <0,1 <0,5 28/10/1998 1,3
Pesticider
Isoproturon
(µg/l)
0,23 0,3 28/10/1998 0,3
Mechlorprop
(µg/l)
0,048 0,048 28/10/1998 18
Glyphosat (µg/l) 0,14 0,15 28/10/1998 266***
*Laveste grænseværdier for god/moderat tilstand i forhold til biologiske kvalitetselementer fra
** Naturlige baggrundskoncentrationer for filtreret metaller fra miljøstyrelsens Miljøfremmede og foru-
renende stoffer FAQ (Miljøstyrelsen, 2023).
***Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet: Glyphosat, 20.12.2019 (Miljøstyrelsen, 2019).
**** På vandplandata angives det, at der har været fejl i datagrundlaget for tilstandsvurderingen i for-
hold til kobbermålinger, og at der ikke har været overskridelser af miljøkvalitetskravet, hverken for det
generelle eller maksimale krav. (Miljøstyrelsen, 2024)
Som det fremgår af tabellen, er datagrundlaget til bestemmelse af den i forvejen
forekommende koncentration ringe for mange af stofferne, da flere af de i forve-
jen forekommende koncentrationer bygger på enkeltmålinger, der kan være ud-
ført for så mange år siden, at koncentrationen ikke kan forventes at være den
samme i dag. Det vurderes dog, at datagrundlaget er det mest repræsentative
til beskrivelse af forholdene i Ladegårds Å.
Ud fra det anvendte datagrundlag, er der overskridelser for den i forvejen fore-
kommende koncentration af BOD og orthophosphat, når der sammenlignes med
de vejledende grænseværdier for anvendelse af fysisk-kemiske støtteparametre
til den økologiske tilstandsvurdering og for stofferne pyren, benz(a)pyren,
benz(bjk)fluoranthen, indeno(1,2,3cd)pyren og benz(ghi)perylen i forhold til mil-
jøkvalitetskravene. Det er væsentligt i forhold til tolkningen af de resulterende
stofkoncentrationer i recipienten, da overskridelserne af de resulterende stof-
koncentrationer kan skyldes en overskridelse på den i forvejen forekommende
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 199
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
koncentration, særligt i nærværende situation, hvor udledning fra regnvands-
bassinet udgør en meget lille del af vandføringen i vandløbet.
Den i forvejen forekommende koncentration af zink, bygger på datagrundlaget
fra Basisanalyse til vandområdeplanerne 2021-2027 og to yderligere målinger
fra 2021 og 2024.
I (Miljøministeriet, 2024) angives, at der kan inddrages nyere overvågningsdata
til vurdering af kemisk og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer.
Det betyder, at der anvendes i alt seks punkter til beregning af den i forvejen
forekommende zink-koncentration, hvor fire målinger er anvendt som grundlag i
tilstandsvurderingen og to målinger er udført efterfølgende. Datapunkternes
værdier lyder på hhv. 2,3, 2,4, 18, 19, 0,8 og 1,8 µg/l.
De estimerede resulterende koncentrationer kan ses på Tabel 11-20, som er ud-
regnet på baggrund af formlen angivet i afsnit 11.2.3, og med brug af de i for-
vejen forekommende koncentrationer fra Tabel 11-19 og udledningskoncentrati-
oner fra regnvandsbassinet, jf. Tabel 11-17. I beregning af den resulterende
koncentration anvendes et afløbstal på 5 l/s.
Tabel 11-20 Resulterende koncentrationer nedstrøms udledningspunktet ved Nyborg Slot
med sommermedian-, årsmiddel- og vintermiddelvandføringer. Røde felter
indikerer overskridelse af miljøkvalitetskravene, jf. (Miljøstyrelsen, 2023),
mens orange felter indikerer overskridelse af de vejledende grænseværdier
for fysisk-kemiske støtteparametre.
Parametre Sommerme-
dian resulte-
rende kon-
centration
Årsmiddel
resulterende
koncentra-
tion
Vintermiddel
resulterende
koncentra-
tion
Retnings-
linje - Fersk
Retnings-
linje - Ma-
rine
BOD (mg/l) 1,60 1,60 1,60 1,5* NA
Nærings-
salte
Total-P
(mg/l)
0,17 0,17 0,18 NA NA
Orthofosfat
(mg/l)
0,058 0,058 0,058 0,053* NA
Total-N
(mg/l)
5,76 5,78 5,81 NA NA
NH4-N
(mg/l)
0,087 0,086 0,085 0,10* NA
Metaller Miljøkvali-
tetskrav -
Fersk
Miljøkvali-
tetskrav -
Marine
Zink total NA NA NA NA NA
Zink filt
(µg/l)
7,2 7,2 7,2 9,4** 9,4**
200 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Parametre Sommerme-
dian resulte-
rende kon-
centration
Årsmiddel
resulterende
koncentra-
tion
Vintermiddel
resulterende
koncentra-
tion
Retnings-
linje - Fersk
Retnings-
linje - Ma-
rine
Kobber total NA NA NA NA NA
Kobber filt
(µg/l)
0,90 0,90 0,89 2,48** 2,48**
Bly total NA NA NA NA NA
Bly filt
(µg/l)
0,08 0,07 0,07 1,2 1,3
PAH'er
Acenapthen
(µg/l)
<0,010 <0,010 <0,010 3,8 0,38
Fluoren
(µg/l)
<0,010 <0,010 <0,010 2,3 0,23
Phenanthren
(µg/l)
0,016 0,016 0,017 1,3 1,3
Fluoranthen
(µg/l)
0,040 0,041 0,041 0,063 0,0063
Pyren (µg/l) 0,034 0,034 0,034 0,0046 0,0017
Benz(a)pyre
n (µg/l)
0,019 0,019 0,019 0,00017 0,00017
Benz(bjk)flu
oranthen
(µg/l)
0,039 0,040 0,040 0,00017 0,00017
In-
deno(1,2,3c
d)pyren
(µg/l)
0,013 0,014 0,014 0,00017 0,00017
Benz(ghi)pe
rylen (µg/l)
0,017 0,017 0,017 0,00017 0,00017
Phthalater
DBP (µg/l) <0,100 <0,100 <0,100 2,3 0,23
BBP (µg/l) <0,099 <0,099 <0,099 7,5 0,75
DEHP (µg/l) <0,103 <0,102 <0,102 1,3 1,3
Pesticider
Isoproturon
(µg/l)
0,22 0,22 0,22 0,3 0,3
Mechlorprop
(µg/l)
0,046 0,046 0,047 18 1,8
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 201
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Parametre Sommerme-
dian resulte-
rende kon-
centration
Årsmiddel
resulterende
koncentra-
tion
Vintermiddel
resulterende
koncentra-
tion
Retnings-
linje - Fersk
Retnings-
linje - Ma-
rine
Glyphosat
(µg/l)
0,14 0,14 0,14 266*** 26,6***
*Laveste vejledende grænseværdier for god/moderat tilstand i forhold til biologiske kvalitetselementer
.
** Naturlige baggrundskoncentrationer for filtreret metaller fra miljøstyrelsens Miljøfremmede og foru-
renende stoffer FAQ (Miljøstyrelsen, 2023).
***Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet: Glyphosat, 20.12.2019 (Miljøstyrelsen, 2019).
Det ses, at de resulterende koncentrationer i vandløbet af BOD og orthophosfat
overstiger de vejledende grænseværdier, og at fluoranthen, pyren, benz(a)py-
ren, benz(bjk)fluoranthen, indeno(1,2,3cd)pyren og benz(ghi)perylen overskri-
der miljøkvalitetskravene, idet den i forvejen forekommende koncentration af
stofferne allerede overskrider grænseværdierne. For disse stoffer vil udledningen
efter rensning i regnvandsbassin og filter ske med koncentrationer, der ligger
under miljøkvalitetskravene, og udledningen vil derfor bidrage til fortynding af
den i recipienten forekommende koncentration.
Det vurderes derfor, at udledningen fra Nyborg Slots regnvandsbassin og filter-
anlæg ikke vil medføre yderligere forværring af stofkoncentrationerne i Lade-
gårds Å eller nedstrøms, i Nyborg Fjord.
Dermed vil udledningen heller ikke forhindre opnåelse af målsætningen for
vandkvaliteten i Ladegårds Å og Nyborg Fjord, og påvirkningen fra udledningen
til Ladegårds Å og Nyborg Fjord vurderes at være ubetydelig.
11.7.2 Overfladevand til kloak
Ved udledning af overfladevandet til kloak vil der ikke være de samme lovgiv-
ningsmæssige restriktioner, som der vil være til udledningen til recipient.
En tilkobling til kloak vil nødvendiggøre en opdatering/tilpasning af plangrundla-
get for slotsmatriklen, som i dag er udlagt til at være separatkloakeret i lokal-
plan 281.
En afledning af overfladevand til kloak er drøftet med forsyningen. Meldingen
herfra var, at omend det nok ikke vil nødvendiggøre en BAT-løsning, vil kloak-
nettet i lokalområdet ikke kunne modtage vandet, da dette allerede under nu-
værende forhold udnytter systemets kapacitet, hvorfor en afledning af vand til
kloaknettet vil medføre hyppigere overløbshændelser og dertilhørende miljøpå-
virkninger. Denne mulige håndtering af overfladevand må derfor afvises.
11.8 Konklusion
I anlægsfasen for Nyborg Slot forventes der generelt ikke at være væsentlige
forstyrrelser på Slotsholmen. Arbejdet med egebrædder/pæle ved regulering af
202 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
brinken kan udgøre en moderat påvirkning af søen og vandløbet, der under
normale omstændigheder ville kræve dispensation fra lovgivningen, men forven-
tes reguleret via anlægsloven. Afværgetiltaget om fiberduge (siltgardin) og ned-
brydelige erosionsmåtter vil hindre spild eller udledning af jord og sand. Med
disse afværgeforanstaltninger er påvirkningen derfor lille.
For driftsfasen er afvandingsprincipperne beskrevet, og påvirkninger som øget
overfladeafstrømning, udledning af forurenede stoffer og ændringer i afstrøm-
ningen i voldgraven og nedstrøms forhold er identificeret og vurderet. Hvis af-
vandingen håndteredes uden BAT / afværgeforanstaltninger, viser beregningen
af koncentrationer i regnvandet overskridelser for visse stoffer, især metaller og
PAH'er, hvor de mest problematiske er zink og benz(a)pyren. Uden afværgefor-
anstaltninger vil der derfor kunne være en væsentlig påvirkning.
Udledningen af kvælstof (N) og fosfor (P) forventes at ligge inden for eksiste-
rende koncentrationer i vandløbene, med en kortvarig fortyndingseffekt. Kortva-
rige forhøjede BOD-koncentrationer om sommeren forventes ikke at hindre
målopfyldelse i hverken ferskvand eller saltvand.
Muligheden for udledning af overfladevand til kloak er afvist som en mulighed.
Imidlertid konstrueres afvandingen med BAT / afværgeforanstaltninger, idet der
etableres et vådt regnvandsbassin og i forlængelse heraf et filter. Derved vil en
væsentlig del af de miljøfarlige forurenende stoffer fjernes før udløb i recipien-
ten, og koncentrationerne af disse stoffer vil overholde miljøkvalitetskravene.
Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 203
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
12 Grundvand
12.1 Lovgrundlag
De væsentligste love, der regulerer grundvand er:
› Vandforsyningsloven31
› Lov om vandplanlægning32
› Miljøbeskyttelsesloven
I forlængelse heraf er miljømål, eksisterende miljøtilstand og kvalitetskrav for
de målsatte miljøtilstande i grundvandet angivet i:
› Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-
komster (BEK nr. 819 af 15/06/2023).
› Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-
vande, kystvande og grundvand (BEK nr. 796 af 13/06/2023).
› Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr.
797 af 13/06/2023).
I forbindelsen med projektet forventes det, at en række af de hensyn, der ligger
bag disse love vil varetages gennem anlægsloven.
Vandforsyningsloven
Vandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen og beskyttelse af
vandforekomster sker efter en samlet planlægning. Det skal ske efter en samlet
vurdering af vandforekomsternes omfang samt befolkningens og erhvervslivets
behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning.
I medfør af loven er der foretaget en statslig kortlægning af grundvandsressour-
cen, udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og udarbejdet
indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanlægningen og tilladelser til
vandindvinding samt midlertidig bortledning af grundvand varetages efter vand-
forsyningsloven af kommunerne.
Nyborg Kommune har udarbejdet en sådan indsatsplan i 2017 (Nyborg
Kommune, indsatsplan, 2017).
Lov om vandplanlægning
Lov om vandplanlægning fastlægger rammerne for beskyttelsen og forvaltningen
af overfladevand og grundvand og implementerer EU’s vandrammedirektiv i
31
LBK nr. 602 af 10. maj 2022, Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.
32
LBK nr. 126 af 26. januar 2017. Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning.
204 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Danmark. Loven udmønter sig bl.a. i vandområdeplaner, indsatsbekendtgørel-
sen33
og miljømålsbekendtgøren
Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menne-
skets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal bl.a. fore-
bygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord, undergrund og begrænse an-
vendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, fremme genanvendelse og
begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.
Lovens kapitel 3 omhandler beskyttelse af jord og grundvand og regulerer bl.a.
nedsivning og infiltration af vand til grundvandet.
12.2 Metode
Forholdene vedrørende grundvand er beskrevet og vurderet på grundlag af op-
lysninger fra Miljøstyrelsens miljøtemaer og GEUS' boringsdatabase (Jupiter,
2023).
De geologiske forhold er beskrevet overordnet med vægt på eksisterende bo-
ringsdata i nærheden af projektområdet ud fra GEUS boringsdatabase.
Ved vurdering af grundvand er der inddraget eksisterende indvindingsboringer
inden for 300 m fra projektområdet, svarende til den afstand, der udløser krav
om tilladelse til grundvandssænkning. Der vurderes ikke at være behov for at
inddrage boringer i større afstand.
12.3 Dokumentationsgrundlag
Grundvand og drikkevandsinteresser er beskrevet på baggrund af data fra føl-
gende kilder:
› Danmarks Miljøportal og Miljøgis: Indvindingsboringer, grundvandsforekom-
ster, drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og nitratfølsomme indvin-
dingsområder.
› GeoAtlas Live (geologisk lagfølge) med 100 m geologisk model for Fyn.
› Statens vandområdeplan 2021-2027.
12.4 Afgrænsning
Tabel 12-1 Vurderingskriterier iflg. afgrænsningsudtalelsen (Miljøstyrelsen, 2023b)
33
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, BEK nr. 449 af
11/04/2019
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 205
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
12.5 Eksisterende forhold
Der er to grundvandsforekomster i området jf.
Tabel 12-2.
Nærmeste OSD ligger mere end 500 m mod vest og fremgår af Figur 12-1. Nær-
meste vandindvinding foregår på Hjulby Bro vandværk, hvis nærmeste boring er
DGU147.54, som ligger ca. 500 m nordvest fra projektområdet. Indvindingsop-
landet strækker sig mod nordvest, og strømningen er mod sydøst. Indvindingen
sker fra kalken med indtag 20-30 m u.t.
Terrænet ved Nyborg Slot ligger omkring kote +7-8 m DVR90 og grundvands-
spejlet mellem kote +1 og +2 m DVR90, svarende til 6-7 m u.t. I voldgravssy-
stemet ligger vandspejlet i kote ca. +3,5 m DVR90. De øverste jordlag vurderes
at være fyld og moræneler fra terræn til ca. 10-15 m u.t., dog findes der også
tørv og gytje i området. Kalkens overflade er i kote ca. -12-13 m DVR90.
Nyborg Kommunes indsatsplan for grundvandet er knyttet til OSD og omfatter
ikke området ved Nyborg Slot.
Tabel 12-2 Grundvandsforekomster i projektområdet.
Grundvands-
forekomst ID
Type Kvantita-
tiv
tilstand
Kemisk tilstand
DK114_dkmf_1224_ks Terrænnær God Ringe (pesticider)
DK114_dkmf_1338_kal
k
Regional Ringe Ringe (pesticider)
Aktivitet / projektele-
ment
Påvirkning af omgivel-
serne
Datagrundlag
Anlægs- og driftsakti-
viteter på Nyborg Slot
Området ligger i udkan-
ten af et område med
almindelige drikkevands-
interesser og er belig-
gende omgivet af vold-
grav (og Nyborg by).
Der vil ikke, hverken i
anlægs- eller driftsfase
ske grundvandssænk-
ning, gravearbejder un-
der grundvandet eller
andre aktiviteter der kan
påvirke grundvand /
drikkevand.
Grundvandsforekomster og
deres tilstand skal beskrives,
og der skal redegøres for en
eventuel påvirkning
206 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Figur 12-1 OSD (blå), indvindingsoplande (skrå skravering) og BNBO (lodret skrave-
ring), NFI (horisontal skravering).
12.6 Konsekvenser/virkninger i anlægsfasen
Der vil ikke ske grundvandssænkning i anlægsfasen, da der ikke vil forekomme
gravearbejde under grundvandsspejlet, eller andre aktiviteter der kan påvirke
grundvand eller drikkevand.
Dybeste udgravning vil være i forbindelse med etablering af underjordisk regn-
vandsbassin. Ved gravning dybere end 4 m under terræn kan der evt. træffes et
hængende vandspejl i niveau med voldgravens vandspejl, men da der graves i
leret fyld og moræneler, vil der ikke ske nogen tilstrømning af grundvand til ud-
gravningen.
Der vil ikke foregå nogen aktiviteter, der kan medføre forringelse af grundvan-
dets kvantitative eller kemiske tilstand, eller være til hindring for målopfyldelsen
om god tilstand. Ved eventuelle spild af olie eller brændstof vil der ske en omgå-
ende opsamling af forurening og jord, og som følge af lerlaget under udgrav-
ningsniveau vil der ikke ske en nedsivning af forurening til grundvandsforekom-
sterne.
På den baggrund vurderes påvirkningen fra anlægsaktiviteterne, herunder etab-
leringen af regnvandsbassinet, der er fastsat som vilkår på baggrund af overfla-
devandskapitlet at være ubetydelig.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 207
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
12.7 Konsekvenser/virkninger i driftsfasen
Der vil ikke foregå nogen dræning eller andre aktiviteter, der kan medføre for-
ringelse af grundvandets kvantitative eller kemiske tilstand eller være til hin-
dring for målopfyldelsen om god tilstand. Der vil ikke blive anvendt pesticider på
området i driftsfasen.
Påvirkningen af grundvandet i driftsfasen vurderes derfor at være ubetydelig.
12.8 Kumulative påvirkninger
De foreliggende planer om hævning af vandspejlet i Slotssøen vil ikke få nogen
konsekvens for dette projekt.
12.9 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke er behov for afværgefor-
anstaltninger i forhold til grundvandet.
12.10Konklusion
Anlægsfasen: Da der ikke graves under grundvandsspejlet eller anvendes fly-
dende produkter, der kan sive ned til grundvandet, vil anlægsaktiviteterne ikke
være til hinder for opfyldelsen om god kvantitativ og kemisk tilstand af grund-
vandet, og påvirkningen af grundvandets kvantitative og kemiske tilstand i an-
lægsfasen er derfor ubetydelig.
Driftsfasen: Da der ikke drænes, ikke anvendes pesticider eller foregår andre
aktiviteter, der kan påvirke grundvandets kvantitative eller kemiske tilstand, el-
ler hindre målopfyldelsen om god tilstand, vurderes påvirkningen i driftsfasen at
være ubetydelig.
208 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
13 Afværgeforanstaltninger
I de følgende afsnit oplistes de afværgeforanstaltninger der er vurderet nødven-
dige i fagkapitlerne.
13.1 Visuel påvirkning
Der indarbejdes ikke afværgeforanstaltninger i forhold til påvirkningen af de vi-
suelle forhold.
13.2 Kulturarv
Alt anlægsarbejde skal udføres under størst mulig hensyntagen til det beskyt-
tede fortidsminde, hvilket indgår en række af design og udførelsesprincipper
som ses nedenfor:
› Der må ikke afgraves eller graves dybere, end hvad der er angivet som
nødvendigt i forhold til gennemførelse af de enkelte projektdele. Traceerne
til nye kloak- og forsyningsledninger skal derfor være så smalle som muligt.
› Maskiner må aldrig køre på ikke afdækket jordoverflade, men skal benytte
byggepladskøreveje udlagt til formålet.
› Slotspladsens enligt beliggende bevarede ruin af et højmiddelalderligt hus,
de bevarede ruiner af et tårn og en underjordisk tunnel i det sydøstlige
hjørne samt alle de bevarede ruiner af konstruktionsdele tilhørende de op-
rindelige brofæster og adgangssystemer beliggende øst og syd for vagttår-
net må ikke indgå i byggeplads- og arbejdspladsområde. Arealerne skal af-
spærres med byggepladshegn i mindst 2 meters afstand fra ruiner. Huset
på slotspladsen samt tårn og underjordisk tunnel afspærres desuden med
kampesten.
› Ruiner og/eller andre faste konstruktioner må ikke gennembrydes eller fjer-
nes i forbindelse med anlægsarbejdet. Påtræffes udokumenterede ruiner el-
ler andre faste konstruktioner, skal arbejdet standses og Slots- og Kultur-
styrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder) kontaktes.
› Sand/grusblandingen skal være af rent tilført materiale (grusgravsmateri-
ale).
› Alt anlægsarbejde skal foregå i samråd med Østfyns Museer. Eventuelt
fremkomne udokumenterede arkæologiske spor skal undersøges og regi-
streres i det omfang, Østfyns Museum skønner det nødvendigt og efter
nærmere aftale med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (For-
tidsminder).
› Skader på fortidsmindet opstået i forbindelse med arbejderne skal retable-
res under inddragelse af Østfyns Museer. Retableringen skal desuden ske i
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 209
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortids-
minder).
› Udlægning af de angivne beskyttelseslag på oprindeligt murværk samt op-
muring på beskyttelseslag skal foregå med den yderste nøjagtighed og
præcist overholde de angivne lagtykkelser.
› Tegltypen skal vælges i samråd med Slots- og Kulturstyrelsen., Center for
Kulturarv (Fortidsminder)
› Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste konstruktioner, kan
absorbere og holde til opbygningen af nyt murværk.
13.3 Støj og vibrationer
Adgangsvejen til projektområdets anlægsaktiviteter, samt for den senere vare-
indlevering skal ske via Dronningensvej.
13.4 Lys
Der vurderes ikke, udover de normale krav til indretningen af byggepladser, at
være behov for fastsættelse af vilkår eller afværgeforanstaltninger med hensyn
til lyspåvirkninger i hverken anlægs- eller driftsfasen.
13.5 Trafik
Det vurderes at der ikke er behov for at fastsætte vilkår eller krav om afværge-
foranstaltninger.
Ved særlige event vil der, som fastsat i miljøvurderingen af lokalplanen, være
behov for midlertidig inddragelse af arealer til parkering, som f.eks. Eksercer-
pladsen.
13.6 § 3-beskyttet natur
Der skal i forbindelse med anlægsarbejderne til ændringen af brinkerne anven-
des siltgardin.
13.7 Beskyttede arter
Det er vurderet at der potentielt vil være en væsentlig påvirkning af vandflager-
mus mulighed for at benytte vagttårnet som overvintringshabitat, i forbindelse
med projektets anlægsfase og driftsfase, af hvorfor der ikke er behov for imple-
mentering af afværgetiltag.
210 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Det er ligeledes vurderet at der potentielt vil være en væsentlig påvirkning (i
driftsfasen) af enkelte individer af sydflagermus hanners mulighed for at benytte
vagttårnet som rastehabitat i yngleperioden.
Inden projektets anlægsfase skal der foretages udslusning af syd- og vandfla-
germus i vagttårnet. Udslusningen skal foretages i perioden primo-medio maj.
Udslusningen kræver forudgående tilladelse efter artsfredningsbekendtgørelsen.
Som erstatning for sydflagermushannernes brug af vagttårnet som rastehabitat,
vil der blive opsat to egnede flagermusekasser, enten på selve vagttårnet eller i
de større træer ved slottes gårdsplads.
Som erstatning for vandflagermusenes anvendelse af vagttårnet til overvintring i
anlægsfasen skal krudtmagasinet i bastionen afskæres menneskelig adgang, li-
gesom den installerede affugter skal være slukket i hele slottets anlægsperiode.
Efter anlægsfasen skal vagttårnet (kælder og stueetage) atter gøres tilgængeligt
for syd og vandflagermus.
I projektets driftsfase, skal der som afværgeforanstaltning alene benyttes lyskil-
der til oplysning af Slotsholmen og ringmuren, der vides ikke at påvirke de lys-
følsomme arter af flagermus.
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for andre beskyt-
tede arter.
13.8 Natura 2000
Der er ikke behov for fastsættelse af afværgeforanstaltninger mht. Natura 2000.
13.9 Overfladevand
Overfladevandshåndteringen skal gennemføres med implementeringen af et
regnvandsbassin efter BAT, filterbassin og erosionssikring ved udledningspunk-
tet til Slotssøen.
13.10Grundvand
Der er ikke behov for fastsættelse af afværgeforanstaltninger mht. grundvand.
13.11Overvågningsprogram
Det er i kommunens miljøvurdering af lokalplanen beskrevet et overvågnings-
program, som omfatter trafiktælling og almindelig overvågning af de meddelte
tilladelser.
Som beskrevet trafikkapitlet er der i de kommunale vurderinger opsat en række
antagelser for at kunne vurdere den fremtidige trafikbelastning i Nyborg, herun-
der de afledte effekter såsom støj fra vejtrafikken. Denne vurdering er derfor
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 211
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
behæftet med en vis usikkerhed. Det fremgår her, at udviklingen i trafikken i
Nyborg overvåges løbende fra Nyborg Slots genåbning, for at evaluere, hvorvidt
trafikmængde og -fordeling stemmer overens med prognosen.
Denne overvågning sker gennem de løbende tællinger, der foretages rutine-
mæssigt, men skal suppleres med realtidsovervågning af trafikmængderne på
udvalgte strækninger. Denne overvågning skal muliggøres af nye digitale tælle-
stationer.
Der skal desuden foretages en evaluering af, hvor mange turistbusser, der an-
kommer til Nyborg Slot, fordelingen over året og fordelingen af brugen af de for-
skellige afsætningspladser. Denne overvågning sker gennem Østfyns Museer,
der registrerer antallet af turistbusser.
Der skal 4 år efter endt etablering (oprindeligt fastsat til 2024) foreligge en
overordnet evaluering af trafikudviklingen.
Der er identificeret nogle enkelte områder, hvor forøgelsen af antallet af besø-
gende i byen kan tænkes at give udfordringer ifm. større fodgængerstrømme
under afvikling af større arrangementer.
For at sikre at det centrale Nyborgs by- og trafikrum er indrettet på en hensigts-
mæssig måde i forbindelse med det større antal besøgende skal der senest 4 år
efter etableringen (oprindeligt fastsat til 2024) foretages en evaluering af, hvor-
vidt byen kan håndtere det øgede besøgstal. I evalueringen bør der fokuseres på
de i miljøvurderingen udpegede strækninger: Korsgade, Stendamsgade, Lindeal-
leen, Mellemgade, Slotsgade og Torvet.
Herudover bør der ske en løbende evaluering af, hvorvidt det faktisk er disse
strækninger som de besøgende i byen benytter. Hertil kan benyttes et system af
Wifi hotspots, der påtænkes opsat i Nyborgs bykerne i 2018.
Wifi-systemet (kendt som City Wifi) kan detektere antallet af mobiltelefoner i
nærheden af hotspottet. På den måde genereres der data om antallet af besø-
gende (telefoner - anonymt) et sted i byen på et givent tidspunkt. Dette data
kan benyttes til at generere ’heat maps’, der giver et løbende indblik i, hvilke
områder af den centrale by, der er mest belastet.
Denne overvågning kan igangsættes allerede fra Nyborg Slots indvielse i 2028.
212 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
14 Referencer
Bach, L., & Steiss, H. (2005). Federmäuse an ausgewählen grünbrücke.
Gutachten.
Bangsgaard & Paludan ApS. (2019). Teknisk notat: Hævning af vandspejl i
voldgravsanlæg ved Nyborg Slot, Nyborg Kommune.
Brinkmann, E. A. (2008). Planung und Gestaltung on Querungshilfen für
Fledermäuse - ein Leitfa-den für Strassenbauvorhaben im freistaat
Sachsen. Planung und Gestaltung on Querungshilfen für
FledermäusSächsisches Staatsministerium für Wirtschaft.
Baatrup-Pedersen, A., Friberg, N., Lauge Pedersen, M., Skriver, J., Kronvang, B.,
& Larsen, S. (2004). Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske
vandløb. DMU - Danmarks Miljøundersøgelser. Miljøstyrelsen.
Baatrup-Pedersen, A., Kjelgarrd, A., Jepsen, N., Nielsen, J., Rasmussen, J.,
Andersen, H., & Larsen, S. (2016). Opdatering af naturfaglige kriterier
for afgrænsning af vandløb. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,
Aarhus Universitet.
COWI A/S. (2022). Vurdering af kapacitet i Ladegårds Å i forbindelse med
nyudstykninger ved Lindenborgvej .
Danmarks Miljøportal . (2023).
https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distri
bution.
Det danske Hedeselskab. (2000). Regulativ for Ladegårds Å ved Nyborg
Amtsvandløb nr. 05.00 Fyns Amt.
DHI Water Environment Health. (2024). regnvandskvalitet.dk. Hentet fra
regnvandskvalitet.dk: https://www.regnvandskvalitet.dk/
Envidan A/S. (2023). Resulterende vandspejlsniveauer i Vindinge Å ved en
hævning af vandspejlet i voldgravsanlæg ved Nyborg, Nyborg
Kommune. Supplerende teknisk notat.
Fränkische. (2024). Product brochure - SediPipe (R) L / L plus | SediSubstrator
(R) L. Hentet fra https://nyrupplast.dk/wp-
content/uploads/2023/08/SB_SediPipe-L_L-plus_Substrator-
L_59913199_EN_2019-06_WEB-compressed.pdf
Fränkische. (2024). SediPipe (R) L | SediPipe (R) L plus - Installation and
maintenance manual - Stormwater treatment system. Hentet fra
https://www.nyrupplast.dk/wp-content/uploads/2020/11/d-ewa-
sedipipe-L-en-1454-01-182_75dpi.pdf
Høirup, N. (2012). Nyborg kort fortalt i kort. Nyborg.
Jaja Arkitekter. (2020). Nyborg Slot, Nybyggeri. Projektforslag. Etape 4,
18.05.2020. Jaja Arkitekter, Schønherr landskabsarkitekter, Søren
Jensen rådg. Ingeniøer og Mogens Morgen. m. fl.
Jessen Rasmussen, J., K. Andersen, D., Estrup Andersen, H., Riis, T., & Baatrup
Pedersen, A. (2017). Fysisk karakterisering af vandløb og bidrag til
konsekvensanalyse af vandløbsvirkemidler. DCE - Nationalt Center for
Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Jupiter. (2023). Jupiter databasen og jordartskort. GEUS' landsdækkende
database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske
data. Hentet fra www.geus.dk/jupiter
Kallestrup, H., J. Rasmussen, J., Baattrup-Pedersen, A., A. Davidson, T., & E.
Larsen, S. (2019). Fysiske og kemiske kvalitetselementer . Aarhus: DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 213
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Kallestrup, H., Rasmussen, J. J., Baattrup-Pedersen, A., Davidson, T. A., &
Larsen, S. E. (2019). Fysiske og kemiske kvalitetselementer og
understøttelse af god økologisk tilstand i vandløb. DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Kuijper, d. p. (2008). Experimental evidence ofLight disturbance along the
commuting routes of pond bats (myotis dasycneme). . Lutra 51, 37-49.
Marnell, F., & Presetnik, P. (2010). Protection of overground roosts for bats
(particularly roosts in buildings of cultural heritage importance).
Middleton, N., Froud, A., & French, K. (2022). Social calls of bats of Britain and
Ireland. London: Pelagic Publishing.
Miljø- og Fødevareministeriet. (2018). Lovbekendtgørelse om Lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
nr 1225 af 25. oktoberv 2018 .
Miljøministeriet. (2023). Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplanerne
2021-2027. Miljøministeriet.
Miljøministeriet. (2023). Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplanerne
2021-2027. Miljøministeriet.
Miljøministeriet. (18. April 2024). Vejledning til bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Miljøstyrelsen. (1983). Vejledning fra Miljøstyrelsen. Vejledning i
recipientkvalitetsplanlægning. Del 1. Vejledning nr. 1/1983.
Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen. (2017). Bekendtgørelse om krav til udledning af visse
forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
havområder. BEK nr. 1433 af 21/11/2017, Miljø- og Fødevareministeriet,
Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen. (2019). Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet
Glyphosat. Miljø- og Fødevareministeriet, 20.12.2019.
Miljøstyrelsen. (2020a). Habitatvejledningen. Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen. (2022). Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i
regnbetingede udledninger på baggrund af data fra det nationale
overvågningsprogram 2000-2020.
Miljøstyrelsen. (April 2022). Vandplandata. Hentet fra Vandplandata:
https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade
Miljøstyrelsen. (13. 6 2023). Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. BEK nr. 796
af 13/06/2023, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen. (2023). Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster. BEK nr. 819 af 15/06/2023.
Miljøstyrelsen. (6. Marts 2023). Miljøfremmede og forurenende stoffer FAQ.
Hentet fra Miljøfremmede og forurenende stoffer FAQ:
https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-
forsyning/spildevand/miljoefremmede-og-forurenende-stoffer
Miljøstyrelsen. (2023). Natura 2000-plan 2022-2027. N116 Centrale Storebælt
og Vresen.
Miljøstyrelsen. (2023a). Arbejdstitel: Nyborg Slot. Nybyggeri. Behandling af
indkomne bidrag fra 1. høringsfase.
Miljøstyrelsen. (2023b). Miljøkonsekvensvurdering for nybyggeri på Slotsholmen
i Nyborg. Afgræsningsudtalelse.
214 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Miljøstyrelsen. (Juni 2024). Vandplandata. Hentet fra Vandplandata:
https://vandplandata.dk/vp3endelig2022/vandomraade/vandloeb/DKRIV
ER730
Møller, J. D., & Baagøe, H. J. (2011). Flagermus og større veje. Vejdirektoratet.
Nyborg Kommune. (2017). Miljørapport - Miljøvurdering af lokalplan nr. 281.
Nyborg Kommune. (2018). Lokalplan nr. 281 - Slotsholmen, Nyborg Slot.
Nyborg: Nyborg Kommune.
Nyborg Kommune. (2018). Spildevandsplan 2018-2024. Nyborg Kommune .
Nyborg Kommune. (25. september 2023). Billeder-af-restaureringsarbejdet.
Hentet fra www.slotsprojektet.nyborg.dk:
https://slotsprojektet.nyborg.dk/da/om-projektet/film-og-
billeder/billeder-af-restaureringsarbejdet/
Nyborg Kommune. (26. September 2023). Slotsprojektet. Hentet fra
Slotsprojektet: https://slotsprojektet.nyborg.dk/da/
Nyborg Kommune, indsatsplan. (2017). Indsatsplan til beskyttelse af
drikkevandsressourcen i Nyborg Kommune.
Nyborg, K. (2021). Kommuneplan 2021-2033.
Rambøll. (2017). Kortlægning af potentielle levesteder for flagermus ved Nyborg
Voldanlæg. Rambøll.
Rambøll. (2017). Plejeplan for Nyborg Voldanlæg. Rambøll.
SCALGO Live. (2023). Hentet fra SCALGO Live: https://scalgo.com/
Simonsen, P. D. (2013). Hydraulisk optimering af overløbsbygværker. Aalborg
Universitet.
Slots- og Kulturstyrelsen . (2019). Dispensation til bygge- og formidlingsprojekt
på Nyborg Slotsholm 17 juni.
Slots- og Kulturstyrelsen. (2016). Fredningsværdier - Nyborg Slot, Nyborg
Kommune. Nyborg: Slots- og Kulturstyrelsen.
Slots- og Kulturstyrelsen. (11. 08 2023). www.slks.dk. Hentet fra Slots- og
Kulturstyrelsen: https://slks.dk/omraader/slotte-og-ejendomme/bygge-
og-udviklingsprojekter/nyborg-slot/hvad-er-et-fredet-fortidsminde
Spildevandskomiteen. (2023). Skrift nr. 32 regneark regionalregnraekke v2023.
Hentet fra Spildevandskomiteen hjemmeside:
https://spildevandskomiteen.dk/skrift-nr-32-2/
Søndergaard, M., Linding Lauridsen, T., Kristensen, E., Baatrup-Pedersen, A.,
Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., & Friberg, N. (2013). Biologiske
indikatorer i Danske søer og vandløb. DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi, Aarhus Universitet.
Sørensen, C. F. (2019). Nyborg Fæstning - Middelalder & Renæssance. Østfyns
Museer.
Vejdirektoratet. (07. 09 2023). Trafik i fremtiden. Hentet fra
https://www.vejdirektoratet.dk/tema/trafikken-i-fremtiden
Vollertsen, J., Hvidtved-Jacobsen, T., Haaning Nielsen, A., & Gabriel, S. (2012).
Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Aalborg universitet,
DTU, Teknologisk Institut & Orbicon A/S.
Vollertsen, J., Kristensen, N., & van Alst, N. (2018). Driftserfaringer med
filteranlæg til efterpolering af vejvand. Trafik & Veje.
Vollertsen, J., Kristensen, N., & van Alst, N. (2018). Etablering af filternlæg til
efterpolering af vejvand. Trafik & Veje.
Wiberg-Larsen, P. og Kronvang, B. (2016). Teknisk anvisning Dansk Fysisk
Index - DFI. Aarhus Universitet. DCE.
NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING. 215
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
Østfyn Museer. (26. september 2023). Nyborg Slots historie. Hentet fra
nyborgslot.dk: https://nyborgslot.dk/nyborg-slots-historie-2/
Østfyns Museer. (2022). Arkæologi Sydfyn - Beretning for sonderende
arkæologisk undersøgelse på Nyborg Slot. Nyborg: Østfyns Museer.
216 NYBORG SLOT, NYBYGGERI, MILJØKONSEKVENSVURDERING.
Miljøkonsekvensrapport - Nyborg Slot Version 10.0 REN.docx
15 Bilag
Jaja Arkitekter m.fl. (2020). Nyborg Slot, nybyggeri - projektforslag, etape 4,
18.05.2020.