Henvendelse af 14/11-24 fra Mona Kjær Ditlevsen, Esbjerg

Forældrefremmedgørelse skal stoppes!
Min klient tager fat i min hånd og knuger den hårdt. Der lyder et indeklemt skrig efterfulgt af en
dyb og langvarig hulken. Vi befinder os i en terapeutisk samtale om et af denne kvindes største
livstraumer. Hun har mistet sine to børn. De børn, hun elsker overalt på jorden og vil gå igennem
ild og vand for. Forholdet mellem dem har ellers altid været godt og kærligt, men nu er børnene
blevet overbevist om, at hun er en uværdig og uduelig mor. Det har far fortalt dem. Han siger, at
det var mor, der forlod dem. Det er hende, der er skyld i, at de blev skilt og det er mors skyld det
hele. Det tror børnene på nu. De bor lige rundt om hjørnet, men ønsker ikke længere at have
kontakt med hende. Alle de aktiviteter mor har foreslået de sidste to år, har børnene afvist. Kun
fars ideer og opfattelse af skilsmissen og af alt andet i verden er sandt, hendes version nægter de
at høre på. Børnene er vrede, angriber og fordrejer mors ord. Det er en barsk virkelighed, de alle
tre befinder sig i.
For to år siden skete der en ændring i mandens adfærd. Sønnen fortalte dengang: ”far vil ha´ min
lillesøster og nu vil han også ha´ mig”. Siden har mor og børn kun set hinanden sporadisk.
Denne historie trækker nogle af elementerne ved forældrefremmedgørelse frem. Med til historien
hører en lang periode i moderen og børnenes liv med samværschikane. Når børnene skal være hos
mor i den 7/7 ordning, der er aftalt, sætter far benspænd ind og forhindrer børnenes samvær med
deres mor.
Forældrefremmedgørelse er en dybt alvorlig sag.
Udkast til lovændring
Der er et lovforslag på vej til ændring af forældreansvarsloven, med et formål om at hindre
samværschikane og forældrefremmedgørelse. I den forbindelse har Dansk Psykologforening
indsendt et høringsforslag, hvor de opfordrer til at erstatte udtrykket forældrefremmedgørelse
med samværsvægring. Det, mener jeg, er at forpasse muligheden for at forhindre denne form for
psykisk vold, der har så store konsekvenser for de børn og familier, det går ud over.
Politikerne har fat det helt rigtige sted, når de ønsker at hindre forældrefremmedgørende
handlinger i at finde sted. Psykologforeningen er desværre på vej til at negligere et alvorligt
problem.
Forældrefremmedgørelse og samværsvægring er to vidt forskellige fænomener
Forældrefremmedgørelse er et fænomen, der oftest optræder i skilsmissesager og udføres af et
menneske, der er hævngerrig og føler sig forsmået. Denne forælder benytter en række strategier
Offentligt
L 66 - Bilag 11
Socialudvalget 2024-25
med det destruktive mål at skabe splittelse mellem parrets fælles børn og den anden forælder.
Denne adfærd medfører i værste fald, at børnene afslår kontakten, og at barn og forælder derfor
bliver fremmede for hinanden.
Den fremmedgørende forælder benytter uden blusel manipulation og løgne, til at påvirke barnet til
at tage afstand. En sådan opførsel kan være svær at forestille sig, hvis man er et almindeligt, sundt
menneske, der ønsker andre det godt. Ikke desto mindre har australsk forskning vist, at forældres
fremmedgørende indsats er langt mere almindelig, end først antaget. Hvis man er vidne til det i
familien, omgangskredsen eller blandt klienter er der ingen tvivl. Det er et gennemgribende
overgreb over for barnet og den angrebne forælder. Det er også åbenlyst, at de angrebne har brug
for intensiv hjælp og støtte.
Forældrefremmedgørelse er et relevant begreb, der benyttes internationalt og belyser et
fænomen, der kan gøre professionelle i stand til at få øje på denne familiære voldsform.
Med begrebet samværsvægring rettes blikket alene PÅ BARNET og dets vægring af samvær med en
forælder. Hvis vi udelukkende benytter dette begreb, risikere vi at miste muligheden for at få øje på
de strategier, som en fremmedgørende forælder benytter for at underminere og afskære
relationen mellem barnet og den anden forælder. Vi risikerer at overse de tegn, der viser sig hos
børn, der er udsat for denne form for vold, som har negativ indflydelse på dem resten af livet. Det
er et meget alvorligt svigt.
Forældrefremmedgørelse kan identificeres
Barnet kan naturligvis have gyldige grunde til at distancere sig fra en forælder. Nemlig den, der har
rod i omsorgssvigt, vold, misbrug, overgreb mv. Det er ikke det, forældrefremmedgørelse handler
om. Det er to forskellige fænomener.
Den internationale forskning om forældrefremmedgørelse er steget markant inden for de sidste
fem - ti år. Der findes både valide og objektive værktøjer til at afkode et barns fremmedgørelse,
som også giver mulighed for at skelne mellem barnets afstandtagen med og uden gyldig grund.
Amy Bakers Five Factor Model er et af de værktøjer. Det er svært at se, hvilke gode grunde, der er
til ikke at benytte denne viden.
Forældrefremmedgørelse skal kriminaliseres
Det er lykkes at kriminalisere stalking, der er et alvorligt overgreb af psykisk vold mod et andet
menneske. Det har taget omkring 20 år fra de første internationale love blev indført til, at stalking
er blevet anerkendt og kriminaliseret som en særskilt type kriminalitet i Danmark.
Det vil være urimeligt, hvis vi i Danmark også denne gang skal vente 20 år på at få et
lovgivningsmæssigt grundlag, der kan kriminalisere overgreb på børn af denne karakter.
Der er desværre mange vidneudsagn, der peger på, at det nuværende danske familieretssystem
ikke fanger dette fænomen af psykisk vold i familien. Som nogle af de første skridt er der fra
politisk hold gode og relevante tiltag, der ikke skal bremses. Imens er der rigtig mange børn og
voksne, der lever med dyb og langvarig sorg under den ufrivillige adskillelse. Der er mange
vidnesbyrd, der viser, hvordan forældrefremmedgørelse har ført til livslange traumer, depression,
mistet livsmod, skam, skyld, afmagt mv. hos voksne, der har været udsat for de fremmedgørende
strategier gennem barndommen.
Det forælderfremmedgjorte barn i centrum
I Danmark lytter vi til børn. Vi sætter barnet i centrum. Det er godt. Det er en lovfæstet rettighed
børnene har. Problemet er dog, at et forældrefremmedgjort barn har det været gennem en
voldsom påvirkning, der gør, at barnet er ude af stand til at mærke sig selv eller tænke klart. De
intensive fremmedgørende forældre er gode til at overbevise børnene og systemet om deres
fordrejede sandhed. Både gennem åbenlyse, men også subtile handlinger er de mestre i at
chikanere samværet mellem barnet og den anden forælder, involvere børnene i forældrekonflikten,
presse børnene til at tage parti og skabe et net af afhængighedsbånd mellem sig selv og barnet.
Det er ikke raketvidenskab at forestille sig, hvad disse børn svarer ved en børnesamtale i
Familieretshuset. Det er derimod svigt, hvis ikke der, som det mindste, ringer en klokke, når
professionelle møder et barn, der er sort-hvid tænkende, idylliserer den ene, devaluerer den
anden og ønsker at fravælge kontakten til den ene forælder, uden der er en gyldig grund.
Hvis ikke barnets juridiske rettighed, om at blive hørt og inddraget, følges med psykologfaglig
viden, der viser, at barnets stemme kan være fordrejet gennem en dygtig manipulators aktive
indsats, så får manipulatoren frit lejde til sit destruktive forehavende.
Derfor er det også nødvendigt at skabe et juridisk grundlag så forældrefremmedgørelse kan
kriminaliseres og den psykiske vold over for børn og forældre kan stoppes.
Mona Kjær Ditlevsen


KRONIK – (2022 ord)
Forældrefremmedgørelse
Hvilke negative konsekvenser kan der opstå for børn og familier, når nogle professionelle
relationsarbejdere afviser anvendelsen af forældrefremmedgørelses-begrebet?
Forslag om ændring af forældreansvarsloven
I forbindelse med lovforslaget om ændring af forældreansvarsloven fra d. 31. november 2023, er
det politiske ønske, at begrebet forældrefremmedgørelse indskrives i loven. Siden er begrebet i
særlig grad blevet debatteret og udskældt i medierne og blandt fagfolk. Forældrefremmedgørelse
er et fænomen, der typisk optræder i skilsmissesager og af internationale forskere defineres som
”den ene forældres mere eller mindre bevidste manipulation af børn til at tage afstand fra den
anden forælder”. Det er en alvorlig sag.
Vi svigter barnet og overser de ødelæggende konsekvenser, dette fænomen har for barnet, den
afviste forælder og deres familier, hvis ikke vi forholder os til det og accepterer dets eksistens. I
stedet for at lade os begrænse af diskussioner og udfordringer omkring begrebsdefinitionen, så lad
os forstå fænomenet og dets negative påvirkning.
Afvisning af begrebet
Dansk Psykolog Forening finder forældrefremmedgørelsesbegrebet problematisk og foreslår at
erstatte det med begrebet samværsvægring (22/8 2024). Det kan der være en vis ræson i, da
samværsvægring indbefatter et komplekst samspil af mange forskellige faktorer og baggrunde for
et barns til- og fravalg af forælder. En opmærksomhed vi med rette skal have, da mange
familiekonflikter har komplekse årsager og derfor ikke skal forsimples.
Med begrebet samværsvægring rettes blikket dog alene PÅ BARNET og dets vægring af samvær
med en forælder. Men hvis vi undlader at forholde os til det forhold, at en forælder for egen
vinding skaber splittelse mellem barnet og den anden forælder, minimerer vi chancen for at få øje
på de strategier, adfærdsmønstre og metoder, som denne forælder bruger for at underminere og
afskære relationen mellem barnet og den anden forældre. Vi risikerer at overse de tegn, der viser
sig hos børn, der er udsat for dette fænomen, og som har negativ indflydelse på dem resten af
livet. Det er et alvorligt svigt.
Det relevante ved at benytte betegnelsen forældrefremmedgørelse er, at det henviser til
konsekvenserne af den ene forælders destruktive indsats, så barnet og den anden forælder bliver
fremmede for hinanden. Dermed skades deres relation med alvorlige konsekvenser som følge
heraf.
Offentligt
L 66 - Bilag 11
Socialudvalget 2024-25
Generel accept af både begreb og fænomen
Generelt er der international accept af begrebet forældrefremmedgørelse og af, at fænomenet
forekommer. I Danmark bekræftes det blandt andet i en rapport fra VIVE fra 2017, og den nu
afdøde psykologiprofessor Per Schultz Jørgensen forklarer begrebet som, den ene forældres forsøg
på at hjernevaske sit barn til at opfatte den anden forælder negativt.
På Vanderbilt Universitys database over Parental Alienation (forældrefremmedgørelse) ligger der
mere end 1000 forskningsartikler og bøger, der verificerer fænomenets eksistens ikke kun i USA,
men også på det internationale plan med referencer til fænomenets forekomst i 35 lande.
I WHO´s klassifikationssystem for sygdomme og relaterede sundhedstilstande ICD-11 anerkendes
forældrefremmedgørelse som reelt eksisterende under kategorien QE52 Problem associated with
interpersonal interactions in childhood og som et caregiver-child relationship problem.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en afgørelse fra xxxx bekræftet begrebet og
fænomenets forekomst……. (IKKE medsendt til Politiken)
Spørgsmålet går derfor ikke på eksistensen af forældrefremmedgørelse, men på hvordan vi forstår,
tilgår og behandler fænomenet.
Den intensiverede internationale forskning
Selv om meget er sket på det forskningsmæssige felt siden begrebet i sin tidligste form blev
præsenteret af Richard Gardner i 1985, er der herhjemme tydelige tendenser til at afvise begrebet.
Det er alvorligt. Hvis vi aktivt benægter, at et fænomen findes, kan vi vanskeligt identificere det,
når det er til stede.
Gardner kæmpede for at få fænomenet forklaret som en psykisk lidelse. Det har affødt store
diskussioner og her har en af kritik- og usikkerhedspunkterne om begrebets anvendelighed sit
udspring. Den nyeste forskning i forældrefremmedgørelse er steget markant siden Gardner og
specielt inden for de sidste fem - ti år. Særligt den amerikansk forskning har øje for fænomenet,
men også i England, Tyskland, Australien for blot at nævne nogle nationer, hvor den
forskningsmæssige interesse er øget bemærkelsesværdigt.
Det er usikkert hvor mange, der er ramt, men en amerikansk undersøgelse anslår, at ca. 10-15% af
forældre og børn i amerikanske skilsmissesager befinder sig i denne virkelighed. Der skal ikke
megen fantasi til at forestille sig den sorg og de traumatiske oplevelser, dette fører til for de ramte.
De fremmedgørende strategier og barnets adfærdsændring
Fra den amerikanske forskning har vi kendskab til en lang række strategier, som den
fremmedgørende forælder benytter. Strategier som kan bruges som væsentlige pejlemærker, når vi
skal forstå, hvad fremmedgørelse handler om.
Som en del af strategien opererer den fremmedgørende ved at involvere barnet i
skilsmissekonflikten, skabe stærke alliancer med barnet mod den anden forælder ved at tale
nedsættende om og sværte denne til, og ved at skabe et falskt og negativt indtryk af, at den anden
forælder ikke ønsker samvær eller endog slet ikke elsker barnet. En ofte anvendt
forældrefremmedgørende strategi er at modarbejde og chikanere kontakten mellem barnet og den
anden forælder. Alt sammen virksomme metoder til at skabe afstand mellem barnet og den
fremmedgjorte forælder.
Som resultat af de fremmedgørende strategier ændrer barnet sig og optræder som et
fremmedgjort barn gennem nogle typiske karakteristika. Barnet tager afstand og nedgør den
fremmedgjorte forælder og støtter den fremmedgørende i alle tvister. Ofte har barnet kun svage
og absurde begrundelser for at afvise forælderen. Der er tale om en sort-hvid-tænkning, hvor den
ene forælder idylliseres og den anden devalueres. Oveni dette nærer barnet ingen skyld eller anger
over at behandle den fremmedgjorte forælder respektløst. Barnet nedgør ikke kun den
fremmedgjorte forælder, men også den fremmedgjortes forælders familie og venner.
Det er vigtigt at forstå, at barnet ikke er ondt, men handler ud fra ren overlevelse og at adfærden
er overlevelsesreaktioner på de målrettede påvirkninger, barnet er udsat for.
Identifikation af forældrefremmedgørelse
De kritiske røster af begrebet har forskellige kilder, dels den allerede nævnte, at
forældrefremmedgørelses-begrebet risikerer at forsimple kompleksiteten og årsagsforklaringer på
barnets afstandtagen til en af forældrene. For at hindre denne fejl, skal der begrebsligt skelnes
mellem de to engelsksprogede begreber ”alienation” (fremmedgørelse) og ”estrangement”
(distancering).
Alienation forstås som fremmedgørelse, der sker gennem aktiv og negativ handling fra én forælder
mod den anden og barnets reaktion medfører, at det tager afstand til den anden forældre uden
gyldig grund. Estrangement, handler derimod om, at barnet distancerer sig til en af forældrene
med en gyldig grund. Nemlig den, der har rod i omsorgssvigt, vold, misbrug, overgreb mv.
Der findes både valide og objektive værktøjer til at afkode et barns fremmedgørelse, som også
giver mulighed for at skelne mellem de to begreber. Den amerikanske psykolog og professor Amy
Bakers Five Factor Model er en model, der viser hvilke faktorer, der indgår, når et barn afviser en
forælder på baggrund af de fremmedgørende strategier, en adfærdsform der ikke på samme vis
gør sig gældende, hvis der er tale om omsorgssvigt eller overgreb. Det er svært at se, hvilke gode
grunde, der er til at afvise denne viden.
Misbrug af begrebet til egen fordel
Kritik af forældrefremmedgørelsesbegrebet har flere ansigter, nemlig at det florerer rundt i
systemet, kynisk anvendt som kampmiddel og løgne mod den anden forælder for egen vindings
skyld.
Et eksempel er misbrug af krisecentererklæringer, et dokument der tillægges vægt i samværssager,
men alene belyser den ene parts perspektiv. Dette misbrug er ikke alene et krisecenterproblem.
Problemet opstår, hvis undersøgelsen stopper der og den samværsbehandlende myndighed ikke
forholder sig til, hvad den anden part har at sige. Risikoen er dermed at overse væsentlige bidrag til
at forstå, hvad der er sandt og falskt.
At det er en professionel udfordring at gennemskue, om begrebet bliver misbrugt, kan ikke løses
ved at negligere fænomenet. At ansatte i offentlige og private velfærdsinstitutioner bliver taget ved
næsen, må i stedet give anledning til ransagelse og metoden må være at ruste de professionelle til
fagligt at kunne skelne mellem hvad, der er hvad, så de børn og forældre, det går ud over ikke
svigtes yderligere.
Fremmedgørelse har livslang påvirkning
Der er mange vidnesbyrd, der viser, hvordan forældrefremmedgørelse har ført til livslange traumer,
depression, mistet livsmod, skam, skyld, afmagt mv. hos voksne, der har været udsat for de
fremmedgørende strategier gennem barndommen. Værst er den store sorg, det er at have mistet
kontakt til den forælder, de blev frarøvet muligheden for at være sammen med.
Barnet i centrum – mellem jura og psykologi
I Danmark lytter vi til børn. Vi sætter barnet i centrum. Det er godt. Det er en lovfæstet rettighed
børnene har. Problemet er dog i sager med forældrefremmedgørelse, at et fremmedgjort barn har
været gennem en voldsom påvirkning, der gør dem ude af stand til at mærke sig selv eller tænke
klart. De intensive fremmedgørende forældre er gode til at overbevise børnene og systemet om
deres fordrejede sandhed. Både gennem åbenlyse, men også subtile handlinger er de mestre i at
chikanere samværet mellem barnet og den anden forælder, involvere børnene i forældrekonflikten,
presse børnene til at tage parti og skabe et net af afhængighedsbånd mellem sig selv og barnet.
Ofte lykkes det også den fremmedgørende at overbevise flere i familien og netværket, så disse
drages ind i fremmedgørelsen og bekræfter de løgne, der bliver spredt om den anden forælder.
Dette er en særdeles virksom metode til at forføre barnet og skubbe den anden forælder ud på et
sidespor. Ikke mange børn kan modstå et sådant pres, de kæmper for at overleve.
Det er ikke raketvidenskab at forestille sig, hvad disse børn svarer ved en børnesamtale i
Familieretshuset. Det er derimod svigt, hvis ikke der, som det mindste, ringer en klokke, når
professionelle møder et barn, der er sort-hvid tænkende, idylliserer den ene, devaluerer den
anden og ønsker at fravælge kontakten til den ene forælder.
Som Per Schultz Jørgensen udtrykker det, giver vi i Danmark børnene kortsigtet tryghed, men
tilfører dem langsigtede tab ved at undlade at undersøge, om der rent faktisk kan være tale om
forældrefremmedgørelse, eller om der er en legitim grund til at barnet afviser den ene forælder.
Mon fornægtere af dette begreb selv har været skydeskive for de fremmedgørende angreb, eller
været vidne til det? Jeg tvivler. Hvis man har været vidne til det i familien, omgangskredsen eller
blandt klienter, er man ikke i tvivl. Det er gennemgribende overgreb overfor barnet og den
fremmedgjorte forælder. Det er også åbenlyst, at de angrebne har brug for intensiv støtte og
hjælp.
Hvis ikke den juridiske rettighed, om at blive hørt og inddraget, følges med psykologfaglig viden
om, at barnets stemme kan være fordrejet gennem en dygtig manipulators aktive indsats, får
manipulatoren frit lejde til sit destruktive forehavende.
Grundig udredning – for barnets bedste.
Fagligheden skal hjælpe, så vi ikke skaber for hurtige konklusioner i skilsmissetvister om børn.
Kompleksiteten i sagerne kræver grundig udredning for at sikre barnets bedste.
Hvis vi henlægger uenigheder i skilsmissesager som samarbejdsproblemer eller mudderkastning,
men undlader at arbejde med bevisførelse, er der stor sandsynlighed for, at vi ikke lever op til
forældreansvarslovens ord om barnets ret til begge forældre.
Hvis vi blot opfatter børn i skilsmissekonflikter som fanget i forældrenes konflikter, risikerer vi, med
Cand. Psyk. Marie Brixtoftes ord at overse, at børn BÅDE kan være fanget i forældrenes konflikt OG
samtidig være forældrefremmedgjort.
Forældrefremmedgørelse er en psykisk voldsform, der går ud over barnet og den fremmedgjorte
forælder, familie og venskabskreds. Det skal vi tage alvorligt.
Ligesom for alle andre komplekse fænomener gælder det også her, at det er en vanskelig og
vedvarende proces at definere. Imidlertid kan den nuværende forståelse af fænomenet; som
barnets kontaktnægtelse uden gyldig grund og som skabt af den ene forælders fremmedgørende
handlinger, betragtes som den nutidige mest robuste og klare definition af fænomenet.
Lad os blive skarpe til at identificere det og lad ikke dette alvorlige fænomen blive tilsløret af en
rent akademisk diskussion om en betegnelse. Det er en alvorlig sag, hvis vi afskriver forekomsten af
dette omfattende overgreb af psykiske vold mod børn. Hvis vi ser gennem fingre med, at børn
mister kontakten til en sund, kærlig forælder, fordi de et blevet forført til at tro, at denne forælder
er en farlig og uværdig person, mister barnet en af de allervigtigste relationer i deres liv!
Med venlig hilsen
Mona Kjær Ditlevsen, Cand.pæd. pæd. psyk
Mangeårig lektor i psykologi og socialt arbejde
Socialrådgiveruddannelsen ved UC SYD, Esbjerg.
Referenceliste:
Baker, Amy J.L. & Fine, Paul R., 2014, 2017. Surviving Parental Alienation. A journey of hope and
healing. Rowman & Littlefield.
Baker, Amy J.L. & Fine, Paul R., 2014, 2017. Co-parenting with a Toxic Ex. What to Do When Your
Ex-Spouse Tries to Turn the Kids Against You. New Harbinger Publications, Inc
• Amy Baker, amr. psykolog, Ph.d, forsker i forældrefremmedgørelse
• Paul Fine, amr. licenseret psykoterapeut og social worker, der arbejder med børn og familier
Bernet, William, 2010. Parental Alienation. DSM-5, And ICD-11. Charles C Thomas. Publisher, LTD
• William Bernet, amr. Professor, Department of Psychiatry Vanderbilt University School of
Medicine Nashville, Tennessee.
• Bernet er initiativtager til PASG (Parental Alienatien Study Group)
Foderaro, Marni, H., 2024. Parental Alienation: Quick-read acrostic from an Adult Child Survivor.
Balboa Press
• Marni Foderaro, doktorgrad i uddannelse fra Northern Illinois University og afsluttede
postdoc-studier ved Harvard – Foderaro fortæller sin selvoplevede historie om Parental
Alienation
Gardner, Richard, 1958, 2024. The Judiciary’s Role in the Etiology, Symptom Development, and
Treatment of the Parental Alienation Syndrome (PAS). American Journal of Forensic Psychology,
21(1):39-64 - https://richardagardner.com/ar11w
• Richard Gardner amr. child psychiatrist Richard Gardner
Haines, Janet, Matthewson, Mandy and Turnbull Marcus 2020. Understanding and Managing
Parental Alienation. A Guide to Assessment and Intervention. Routledge
University of Tasmania’s Psychology lecturer, research -
https://www.utas.edu.au/health/news/articles/2018/university-of-tasmania-leads-research-
into-the-complexities-of-parental-alienation
Harman, Jennifer. J., Warshak, Richard. A., Lorandos, Demosthenes., & Florian, Matthew J, 2022.
Developmental psychology and the scientific status of parental alienation. Developmental
Psychology. https://doi.org/10.1037/dev0001404
• Jennifer Harman, associate professor Ph.D., University of Connecticut 2005 · Specialization:
Intimate relationships, power, family violence (e.g., parental alienation)
• Richard A Warshak, amr. PhD. Klinisk psykolog og psykologiprofessor ved universitetet i
Texas
• Demosthenes Lorandos, Associate professor Department of Psychology, Colorado State
University.
• Matthew Florian, Associate professor Department of Psychology, Colorado State University.
Hine, Ben, 2023. Parental Alienation. A Contemporary Guide for Parents, Practitioners, and
Policymakers. Printed in Poland by Amazon Fulfillment Poland Sp. z.o.o., Wroclaw
• Ben Hine, eng. Professor i anvendt psykologi - University of West London
McCartan, Denise, 2022. Parental Alienation. An Evidence-Based Approach. Routledge
• Denise McCartan, engelsk/irsk PhD og klinisk psykolog. McCartan er retssagkyndig vidne og
har vurderet hundredvis af familier i familieretterne.
Mercer, Jean and Drew, Margareth, 2022. Challenging Parental Alienation. New Directions for
Professionals and Parents. Routledge.
• Jean Mercer, amr. Professor, Emerita of Psychology, Stockton University, New Jersey
• Margareth Drew, amr. Professor of Law, University of Massachusetts School of Law
Warshak, Richard A., 2010. Divorse Poison. How to Protect Your Family from Bad-mouthing and
Brainwashing. Harper
• Richard A Warshak, amr. PhD. Klinisk psykolog og psykologiprofessor ved universitetet i
Texas - inden for områderne forældremyndighed, delt forældreskab og påstande om
forældrenes fremmedgørelse i forbindelse med skilsmisse.
Welbourne, Madison, 2024. The Antialienation Project - YouTube canal
https://www.youtube.com/@TheAnti-AlienationProject
• “Madi” har været udsat for fremmedgørelse og undersøger fænomenet på hendes YouTube
Kanal.
Til Politiken:
Forslag til overskrift
Forældrefremmedgørelse
Hvilke negative konsekvenser kan der opstå for børn og familier, når nogle professionelle
relationsarbejdere afviser anvendelsen af forældrefremmedgørelses-begrebet?
Jeg mener, det er afgørende, at vi i Danmark, og især relationsarbejdere, skal have kendskab til
de destruktive forælderfremmedgørende strategier, en forælder kan benytte i en skilsmissesag.
Forælderfremmedgørelse er, når den ene forælder, bevidst eller ubevidst påvirker barnet til at
tage afstand fra den anden forælder.
Der er en bred international forskningsmæssig viden, med både objektive og valide værktøjer,
der kan benyttes, når fænomenet optræder. Den faglighed skal vi kende til. Der er utallige
vidnesbyrd fra voksne, der har oplevet forælderfremmedgørelse som børn. De beretter om
traumer, der følger dem resten af livet.
I Danmark er vi ved at negligere fænomenet. Det er ikke godt. Vi skal selvfølgelig forstå det
komplekse i en skilsmissesag, ikke forsimple det, men dette løses ikke ved at forkaste, at
fremmedgørelse kan optræde eller forkaste den viden, der findes om fænomenet. Den
forældrefremmedgørende har frit lejde i Danmark.
Jeg er mangeårig lektor i psykologi og socialt arbejde.
Jeg har fordybet mig i fænomenet forældrefremmedgørelse de sidste ca. tre år. Jeg har stor
viden om den nyeste forskning og gennem mit terapeutiske arbejde har jeg været vidne til
fænomenets påvirkning af børn og de forældre, det går ud over. Jeg kender også kritikken af
begrebet, men har erfaring med, at forældrefremmedgørelse er et meget alvorligt fænomen.