Betænkning afgivet af udvalget 14/11-24

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning over L48

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l48/bilag/6/2937571.pdf

    Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 14. november 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
    (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)
    [af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]
    1. Ændringsforslag
    Børne- og undervisningsministeren har stillet 2 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, DD, LA, M, KF og
    DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken
    for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-
    slag.
    Et tredje mindretal i udvalget (ALT) vil stemme hverken
    for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de stillede ændringsforslag.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Alternativets medlemmer af udvalget stemmer hverken
    for eller imod dette lovforslag, da partiet ikke kan støtte den
    del af lovforslaget, der ophæver kommunernes forpligtelse
    til at beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbud udføres. Al-
    ternativet anser gennemsigtighed i kommunernes tilsyn for
    at være af afgørende betydning, og Alternativet er bekymret
    for, at det kan føre til forringelser i kvaliteten af daginstitu-
    tionerne, hvis kommunerne ikke længere er forpligtet til at
    beskrive tilsynene med dem.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
    (udvalget med undtagelse af RV):
    1) I nr. 6 udgår »og § 27 b«.
    [Udeladelse af ophævelse af regler om forældre på barsels
    ret til 30-timers plads i dagtilbud]
    Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal i
    udvalget (udvalget med undtagelse af RV):
    2) Nr. 7 udgår.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Det fremgår af dagtilbudslovens § 27 b, stk. 1, at for-
    ældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af
    barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen
    i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3,
    til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil
    skolestart mod en reduceret egenbetaling
    Ændringsforslagene vil medføre, at forslaget om at op-
    hæve dagtilbudslovens § 27 b om forældres ret til en deltids-
    plads på 30 timer om ugen i et dagtilbud, når de er på barsel,
    udgår af lovforslaget.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2024 og var til
    1. behandling den 11. oktober 2024. Lovforslaget blev efter
    Til lovforslag nr. L 48 Folketinget 2024-25
    AX030497
    Offentligt
    L 48 - Bilag 6
    Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
    1. behandling henvist til behandling i Børne– og Undervis-
    ningsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte
    den 24. maj 2024 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del
    – bilag 191 (folketingsåret 2023-24). Den 3. oktober 2024
    sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og
    et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål
    til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
    som ministeren har besvaret.
    Astrid Krag (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Jesper Petersen (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S)
    Sara Emil Baaring (S) nfmd. Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V)
    Linea Søgaard-Lidell (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd.
    Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Carl Andersen (LA) Lise Bertelsen (KF) Birgitte Bergman (KF)
    Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Sofie Lippert (SF)
    Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    2