Fremsat den 15. november 2024 af Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL)

Fremsat den 15. november 2024 af Marianne Bigum (SF) og Leila Stockmarr (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod fortynding af farlige stoffer i vandmiljøet (forbud mod
blandingszoner)
Folketinget pålægger regeringen
– straks at ændre administrationen af miljøgodkendelser
og udledningstilladelser, således at blandingszoner (for-
tyndingszoner) for farlige stoffer løbende afvikles og at
alle blandingszoner er afviklet senest i 2033, og
– at igangsætte en accelereret revision af samtlige eksister-
ende punktkilders miljøgodkendelse og udledningstilla-
delse. Revisionerne skal påbegyndes snarest muligt og
være gennemført inden udgangen af 2027.
Regeringen pålægges i denne henseende at fremlægge en
handlingsplan for fortsat reduktion af udledning af miljø-
farlige stoffer således, at revisionerne af godkendelser og
tilladelser frem til 2033 kan tage højde for behovet for yder-
ligere reduktioner i kommende godkendelser og tilladelser i
overensstemmelse med vandrammedirektivets endelige mål.
Handlingsplanen skal indsendes til Europa-Kommissionen
som del af genbesøget af den danske vandområdeplan 3, og
den skal
1) indeholde en tidsplan for revurdering af virksomheder-
nes miljøgodkendelser,
2) muliggøre, at alle nødvendige virkemidler for at nå
miljøkvalitetskravene i vandrammedirektivet er vedta-
get og igangsat senest i december 2027, og
3) sikre, at brug af blandingszoner er afviklet senest med
udgangen af 2033.
Beslutningsforslag nr. B 89 Folketinget 2024-25
AX030487
Bemærkninger til forslaget
Det danske vand- og havmiljø er i dag i ringe tilstand
mange steder, og den danske natur og biodiversitet er hårdt
presset grundet årtiers aktiviteter med negativ påvirkning
af vand- og havmiljøet og nedprioritering af indsatser for
vandets miljøtilstand.
Indsatsen mod forureningen med farlige stoffer har været
nedprioriteret de seneste 2 årtier og har i det hele taget
været overskygget af kampen for at sætte ind mod landbru-
gets kvælstofforurening, hvis konsekvenser er omfattende
og samtidig tydeligere og mere håndgribelige end usynlig
kemisk forurening.
Skiftende regeringer har ikke magtet at gennemføre de
nødvendige indsatser i tide for at sikre, at der blev opnået
god økologisk og kemisk tilstand inden december 2015, som
var vandrammedirektivets deadline (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fast-
læggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foran-
staltninger). Alle muligheder for undtagelser og udskydelser
i vandrammedirektivet er nu opbrugt, og den nuværende
regeringsperiode er sidste mulighed for at få vedtaget og
igangsat de nødvendige virkemidler inden vandrammedirek-
tivets seneste lovlige frist i december 2027.
Aktører i branchen efterlyser selv, at der bliver stillet
skærpede krav til virksomhedernes spildevandsrensning –
herunder udfasning af blandingszoner – for at drive inno-
vation og udvikling af forbedrede teknologiske løsninger
(»Spildevandsfirma: Vores havmiljø kalder på øgede krav
til håndteringen af spildevand«, Altinget Miljø, den 7. maj
2024).
Forslagsstillerne håber, at Folketinget med beslutningsfor-
slagets vedtagelse vil fastlægge en bindende dansk hand-
lingsplan med en ambitiøs tidsramme, der sender et tydeligt
signal til virksomhederne om behovet for nødvendig udvik-
ling og implementering af ny teknologi til spildevandsrens-
ning. En handleplan med klare mål og tidsfrister vil betyde,
at virksomheder ved, hvad de skal planlægge efter, og kan
foretage de nødvendige investeringer i ny renseteknologi
såvel som udfasning eller substituering af problematiske
miljøfremmede stoffer eller produkter, som måtte udgøre
et særligt problem for overholdelse af miljøkvalitetskravene
og det danske vandmiljø. Vandets nuværende miljøtilstand
er en meget kontant begrundelse for seriøs politik og en
ambitiøs erhvervsindsats på dette område.
Folketinget var indtil ikrafttrædelsen af vandrammedirek-
tivet i 2000 særdeles aktiv i indsatsen mod havforurening
med kemiske stoffer. Det var således Folketingets motive-
rede dagsordener (forslag til vedtagelser) forud for Nordsø-
konferencerne i 1980’erne og 1990’erne, der bl.a. sikrede
stærke forhandlingsmandater til skiftende miljøministre, så-
ledes at det overordnede mål og metode i vandrammedirek-
tivets proces er en fortløbende reduktion af farlige stoffer i
vandmiljøet med henblik på at nå baggrundskoncentrationer
for naturligt forekommende stoffer og nær nulkoncentratio-
ner for syntetiske, menneskeskabte stoffer i hav, fjorde, søer
og åer (Forslag om motiveret dagsorden nr. D 22, forespørg-
sel nr. F 11, Folketingstidende 1987-88 (1. samling), tillæg
F, spalte 2146), (Forslag om motiveret dagsorden nr. D 17,
forespørgsel nr. F 15, Folketingstidende 1989-90, tillæg F,
spalte 6491) og (Forslag til motiveret dagsorden nr. D 49,
forespørgsel nr. F 29, Folketingstidende 1996-97, tillæg F,
spalte 3670).
Kun 95 pct. af danske kystvande er i god kemisk til-
stand (»Udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet:
Danmarks brug af blandingszoner forringer havmiljøet, og
kan være i konflikt med EU’s vandrammedirektiv«, Tænke-
tanken Hav, analyse maj 2024). Forurening truer både vores
sundhed, biodiversiteten, og fødevaresikkerheden ved fiske-
ri, da svært nedbrydelige miljøfarlige stoffer kan ophobes
i fiskene. Alt i alt er der store omkostninger ved ikke at
handle.
Arbejdet med at forbedre den kemiske tilstand i det
danske havmiljø skal opprioriteres og indgå i genbesøget
af Danmarks vandområdeplan 3 på linje med landbrugets
kvælstofforurening. Forslaget indbefatter også, at udlednin-
ger til vandløb og søer skal nedbringes.
Særlige bemærkninger til beslutningsforslaget
Handlingsplanen skal føre til følgende:
– At revurderede miljøgodkendelser fremadrettet indehol-
der konkrete mål med frister for at reducere udstræk-
ningen både i forhold til afstand til udledningspunkter
og volumen af vand, der forurenes over det fastsatte
vandkvalitetskrav, og endelig afvikling af hver enkelt
blandingszone senest i 2033.
– At revurderingerne inddrager de seneste ændringer i di-
rektivet om industrielle emissioner og de nye miljøkvali-
tetskrav, der er fremlagt af Europa-Kommissionen.
– At revurderingerne benyttes som lejlighed til at vejlede
virksomhederne i, hvordan de løbende kan forbedre de-
res rensning.
– At oplysningerne i de revurderede miljøgodkendelser
anvendes løbende til at opdatere vandområdeplanerne
med oplysninger om blandingszonerne og deres miljøpå-
virkning og en plan for deres afvikling.
– At myndighederne ud fra en risikobaseret tilgang benyt-
ter sig af muligheden for at føre uanmeldte tilsyn med
virksomhedernes efterlevelse af de revurderede miljø-
godkendelser.
– At der afsættes midler til teknologiudvikling og -udbre-
delse for at sikre udvikling og anvendelse af bedre ren-
seteknologi.
Vedrørende blandingszoner
Blandingszoner er områder, hvor virksomheder kan få
særlig tilladelse til at udlede miljøfarlige stoffer direkte til
vandmiljøet i koncentrationer, der ikke overholder miljøkva-
litetskravene. Et miljøkvalitetskrav i vandmiljøet fastsætter
det højeste koncentrationsniveau, som vurderes ikke vil ha-
ve uacceptable negative effekter på vandøkosystemerne. Ved
2
at tillade et koncentrationsniveau, der gør at miljøkvalitets-
krav overskrides, forringes Danmarks havmiljø.
I 2010 var den tilladte udbredelse af en blandingszone 100
m. I dag snakkes der om, at den kan være op til 350 m.
Brugen af blandingszoner er steget, på trods af de tilgæn-
gelige renseteknologier er blevet mere og mere avancere-
de. Ifølge Miljøstyrelsen er der siden marts 2023 tilføjet
9 nye blandingszoner, og det samlede antal blandingszoner
opgjort af Miljøstyrelsen er nu 22. Det forventes, at antallet
af blandingszoner stiger, som følge af at de gamle miljø-
godkendelser opdateres uden tidssvarende, ambitiøse vilkår
for reduktion af forureningen (»Udledning af miljøfarlige
stoffer til vandmiljøet: Danmarks brug af blandingszoner
forringer havmiljøet, og kan være i konflikt med EU’s vand-
rammedirektiv«, Tænketanken Hav, analyse maj 2024).
EU’s vandrammedirektiv fastlægger, at de danske vand-
områder senest i december 2015 skulle have opnået god
kemisk tilstand. Forpligtelsen kan udskydes til 2027 under
visse betingelser. De danske myndigheder er derfor ikke
blot forpligtede til at sikre, at vandområderne ikke forringes,
men i høj grad også forpligtede til at forbedre vandområder-
nes kemiske tilstand.
Direktivet giver mulighed for at fravige forpligtigelsen til
ikke at forringe vandmiljøet ved under særlige omstændig-
heder, f.eks. når spildevand ikke kan renses til miljøkvali-
tetskravet ved anvendelse af »den bedst tilgængelige teknik«
(BAT), at tillade lokale forureninger fra udledningspunkter
og udpege en blandingszone. Dog pålægger direktivet med-
lemslandene bl.a. at sikre, at udledningen af miljøfarlige
stoffer til blandingszoner ikke påvirker det øvrige vandom-
rådes mulighed for at opfylde miljøkvalitetskravene, at ud-
strækningen af blandingszoner bør begrænses til udlednings-
punktets umiddelbare nærhed, og bør være rimelig, og at
foranstaltninger for at mindske udstrækningen af blandings-
zonerne beskrives i vandområdeplanerne.
Konsekvenserne af Danmarks brug af blandingszoner in-
debærer udledning af miljøfarlige stoffer til vandområder,
hvor miljøkvalitetskravet for pågældende stof allerede er
overskredet. Desuden indeholder Danmarks vandområdepla-
ner for nuværende ikke det påkrævede indhold om blan-
dingszoner, herunder omfanget af dem og planer for at redu-
cere udstrækningen i fremtiden. Bl.a. disse faktorer gør, at
Danmarks brug af blandingszoner er i mulig konflikt med
EU’s vandrammedirektiv og kræver handling fra regeringen.
3
Skriftlig fremsættelse
Marianne Bigum (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod
fortynding af farlige stoffer i vandmiljøet (forbud mod
blandingszoner).
(Beslutningsforslag nr. B 89)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4