Fremsat den 15. november 2024 af Torsten Gejl (ALT), Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Fremsat den 15. november 2024 af Torsten Gejl (ALT), Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT),
Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om forebyggelse af spøgelsesnet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
tingsåret 2024-25 at fremsætte et lovforslag om en mærk-
nings- og registreringsordning for erhvervsfiskeres fiskered-
skaber, der sikrer, at tab og efterladen af fiskeredskaber
bliver indberettet og forebygget.
Beslutningsforslag nr. B 91 Folketinget 2024-25
AX030490
Bemærkninger til forslaget
Havmiljøet er under pres fra flere sider, herunder fra
kvælstofudledning, PFAS-forurening, fiskeri med bundslæ-
bende redskaber og klimaforandringer. Disse udfordringer
er medskyldige i, at vi i Danmark er langt fra at leve op
til målet om en god miljøtilstand i vores havområder. Det
går ud over fiskebestanden og truer biodiversiteten, og det
efterlader havbunden livløs. Men en yderligere presfaktor,
der medvirker til fattiggørelsen af vores havmiljø, bliver
ofte overset: de mange såkaldte spøgelsesnet, der uden nytte
dræber dyreliv og over tid nedbrydes til mikroplast (»Tu-
sindvis af spøgelsesnet giver fisk og havdyr en lang og
pinefuld død«, dr.dk, den 30. juli 2024). Med det fremlagte
forslag ønsker forslagsstillerne at aflaste det danske havmil-
jø ved at forebygge spøgelsesnet.
Spøgelsesnet er betegnelsen for bortkomne, tabte eller
efterladte garn, trawl, liner, ruser og andre fiskeredska-
ber (»Spøgelsesnet i Naturpark Lillebælt«, naturparklille-
baelt.dk, besøgt den 8. november 2024). Spøgelsesnet kan
enten rulle sig sammen på havbunden eller sætte sig fast
i stenrev eller skibsvrag, hvor de fortsætter med at fis-
ke (»Ghost nets in Danish waters«, aqua.dtu.dk, marts
2022). Dette passive spøgelsesfiskeri fører til, at fisk, krebs-
dyr, havpattedyr og fugle sidder fast og dør i nettene, hvilket
er til skade for det lokale havmiljø (»Limfjorden fyldt med
spøgelsesnet: Det tyder på at de bliver efterladt med vilje,
siger ekspert«, tvmidtvest.dk, den 11. august 2021). Derudo-
ver er størstedelen af fiskeredskaberne fremstillet af plastik,
og de bliver langsomt nedbrudt til mikroplast, som bliver
optaget af havdyr og spreder sig til hele fødekæden (»Minis-
ter til kamp mod spøgelsesnet: Nu åbner pulje på 9 mio.
kroner«, fvm.dk, den 13. februar 2023). Dermed ender mi-
kroplasten også på vores egne tallerkner, og vi kender endnu
ikke de sundhedsmæssige konsekvenser, det fører med sig
(»Mikroplastik er overalt og udfordrer vores sundhed«, poli-
tiken.dk, den 9. maj 2023).
Ifølge Dansk Producentansvar udgør »Fiskeriudstyr af
plast, herunder garn, liner og bøjer […] 27 pct. af alt hen-
kastet affald til hav og på strand« (»Specielt for fiskeredska-
ber«, producentansvar.dk, besøgt den 8. november 2024), og
spøgelsesgarn udgør dermed en væsentlig del af udfordrin-
gerne med plastikforurening.
I Limfjorden har ngo’en North Nature hentet 1.300 spø-
gelsesnet op på land, der var efterladt på bunden af fjor-
den. De estimerer, at der stadig er mindst 5.000 efterladte
net tilbage i Limfjorden (»Folk grinede og troede ikke på
dem. Efter 1300 fund er der ingen, der griner mere«, nordjy-
ske.dk, den 10. august 2024). Limfjordsrådet har modtaget
indberetninger fra dykkerforeninger og andre frivillige om
mere end 400 net på bunden af de danske farvande uden
for Limfjorden (»Liv i Limfjorden – Fri for spøgelsesnet«,
limfjordsraadet.dk, besøgt den 8. november 2024). Dertil
har DTU Aqua estimeret, at der ligger omkring 49.000 spø-
gelsesnet og netstykker i alle danske farvande (»Ghost nets
in Danish waters«, aqua.dtu.dk, marts 2022).
Der er altså væsentlige mængder spøgelsesnet i danske
farvande, og de er forbundet med store udfordringer. Danske
myndigheder, Folketinget og EU har dog forsøgt at imøde-
komme disse udfordringer. Der er nemlig allerede gennem-
ført tiltag for at forebygge spøgelsesnet og for at hive spø-
gelsesnet op af havet, men selv om der er gode intentioner
bag disse tiltag, er det forslagsstillernes opfattelse, at tiltage-
ne ikke er fyldestgørende.
Blandt andre offentlige og civile tiltag til at hive spøgel-
sesnet op har Fiskeristyrelsen i perioden 2020-2024 opsam-
let 3.857 redskaber i indre danske farvande samt øer og åer,
mens ngo’en North Nature har opsamlet 1.300 (Miljø- og
Fødevareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål nr. 1068,
folketingsåret 2023-24, og »Folk grinede og troede ikke på
dem. Efter 1300 fund er der ingen, der griner mere«, nordjy-
ske.dk, den 10. august 2024). Selv om det er en substantiel
mængde, er der dog stadig lang vej til de 49.000 spøgelses-
net og netstykker, som DTU Aqua estimerer.
Derudover er det en omkostningsfuld affære at samle spø-
gelsesnet op, da de kan veje op til flere ton. Dertil bliver der
løbende tabt og efterladt flere redskaber i de danske have,
hvorfor det synes som et sisyfosarbejde at gøre de danske
farvande fri for spøgelsesnet. Derfor mener forslagsstillerne,
at det først og fremmest er nødvendigt at indføre forebyg-
gende tiltag.
Ud over de økonomiske udfordringer ved at opfiske spø-
gelsesnet er der også praktiske udfordringer i form af mang-
lende viden om lokationen af spøgelsesnet. Folketinget har
tidligere forsøgt at forebygge spøgelsesnet ved at indføre en
indberetningspligt for tabte fiskeredskaber (»lovforslag nr.
L 181, folketingsåret 2020-21). Indberetningspligten har til
formål at gøre de danske myndigheder opmærksomme på,
hvor spøgelsesnet befinder sig, så de kan samles op hurtigst
muligt, og danne datagrundlag for mængden af spøgelsesnet
i de danske have. Udfordringen er dog, at lovgivningen efter
alt at dømme ikke bliver overholdt. Ifølge svar på spørgs-
mål fra Miljø- og Fødevareudvalget, har der kun været 18
indberetninger om tabte fiskeredskaber fra erhvervsfiskere i
perioden 2020-2024 (Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del
– svar på spørgsmål nr. 1068, folketingsåret 2023-24). Det
er forslagsstillernes opfattelse, at det er sandsynligt, at der
sker en underindberetning af tabte redskaber, da antallet af
indberetninger stemmer dårligt overens med DTU Aquas
fund. Denne opfattelse bliver delt af forskerne bag DTU
Aquas rapport, som skriver, at de finder indikatorer på,
»[…] at der i det danske garnfiskeri er en underrapportering
både omkring skader på redskaber og på rapporteringerne
om mistede redskaber« (»Ghost nets in Danish waters«,
aqua.dtu.dk, marts 2022). Der er ud over underrapporterin-
gen af tabte fiskeredskaber også tegn på, at visse fiskered-
skaber bevidst bliver dumpet af erhvervsfiskere, da DTU
Aquas forskere beskriver, at der er »identificeret et alvor-
ligt problem i Limfjorden med, hvad der vurderes at væ-
re bevidst efterladte redskaber i områder med fiskeri efter
hummer og taskekrabber« (»Ghost nets in Danish waters«,
2
aqua.dtu.dk, marts 2022). Manglende indberetninger kan
sanktioneres med bødestraf, men det er forslagsstillernes
opfattelse, at den gældende lovgivning er noget nær umulig
at håndhæve, medmindre fiskeren tilstår.
Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at den gælden-
de indberetningspligt ikke er tilstrækkelig, da indberetnings-
pligten kan være svært kan håndhæve, og da der er tegn
på, at en lille gruppe brodne kar af erhvervsfiskere bevidst
efterlader spøgelsesnet.
Som yderligere tiltag bliver der i januar 2025 indført
producentansvar for fiskeredskaber, hvilket betyder, at pro-
ducenter og importører af fiskeredskaber, der indeholder
plast, skal sørge for at tilbagetage udtjente fiskeredskaber
på 16 danske havne, hvilket gør det gratis for erhvervs- og
fritidsfiskere at indlevere udtjente fiskeredskaber (»Fisker-
edskaber«, mst.dk, besøgt den 8. november 2024). Forslags-
stillerne anerkender, at dette vil mindske de administrative
byrder ved bortskaffelse af udtjente fiskeredskaber, hvorfor
der potentielt vil være flere fiskere, der bortskaffer deres
redskaber på miljøvenlig vis. Dog mener forslagsstillerne
ikke, at dette vil løse udfordringen med at få flere fiskere
til at indberette tabte redskaber – og slet ikke dumpede red-
skaber – da det ikke løser udfordringen med håndhævelsen
af indberetningspligten. Forslagsstillerne mener derfor, det
er nødvendigt at indføre lovgivning, der sikrer, at alle tabte
spøgelsesgarn bliver registreret, og at fiskere, der bevidst
efterlader spøgelsesgarn, kan stilles til ansvar.
Vi foreslår derfor at indføre en mærknings- og registre-
ringsordning, der skal fungere som supplement til den gæl-
dende indberetningspligt og producentansvaret for fiskered-
skaber. Ordningen skal som udgangspunkt kun omfatte fi-
skeredskaber til erhvervsfiskere, og den skal indeholde føl-
gende hovedpunkter:
Fiskeredskaber skal ved produktion mærkes ét eller flere
steder på produktet med et unikt nummer. Mærkningen skal
udføres i en form, så nummeret kan aflæses, hvis redskabet
senere bliver fundet som spøgelsesgarn. Disse mærkninger
skal registreres af producenten eller importøren, så relevante
myndigheder kan føre kontrol.
Ved salg af fiskeredskaber har sælger pligt til at registre-
re salget. Disse registre kan blive kontrolleret af relevante
myndigheder.
Producenter skal i forbindelse med deres producentansvar
registrere bortskaffede fiskeredskaber, der er mærket i den
foreslåede ordning.
Ved indberetning af tabte redskaber, skal indberetteren
også registrere mærkningen på det givne redskab.
Nærmere bestemmelser skal besluttes af ministeren for
landbrug, fødevarer og fiskeri og Folketinget i fællesskab.
Med mærkning og registrering vil det være muligt for
myndighederne at spore spøgelsesgarn tilbage til den an-
svarshavende fisker. Det vil derudover være muligt at fø-
re stikprøvekontrol med erhvervsfiskere, som skal kunne
gøre rede for de fiskeredskaber, der er registreret i deres
navn. Hvis fiskeren ikke kan redegøre for placeringen af si-
ne registrerede fiskeredskaber, skal denne kunne blive tildelt
en bødestraf i lighed med den bøde, der gives for manglende
indberetning af tabte redskaber.
Det er derfor forslagsstillernes overbevisning, at den fore-
slåede mærknings- og registreringsordning vil have to væ-
sentlige fordele i kampen mod spøgelsesnet i danske farvan-
de: Det vil for det første øge antallet af indberetninger om
tabte redskaber, hvilket gør det lettere at lokalisere og opfis-
ke spøgelsesgarn, og det vil for det andet mindske antallet
af bevidst efterladte fiskeredskaber. Disse fordele kommer
i forlængelse af, at der med ordningen vil være væsentlig
forbedrede muligheder for at håndhæve lovgivningen om
indberetningspligt for erhvervsfiskere. Ordningen vil således
bidrage til at sikre en god miljøtilstand i de danske have.
3
Skriftlig fremsættelse
Torsten Gejl (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af
spøgelsesnet.
(Beslutningsforslag nr. B 91)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4