Fremsat den 15. november 2024 af Theresa Scanvenuis (UFG)

Fremsat den 15. november 2024 af Theresa Scanvenuis (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre et nationalt ressourcebudget
Folketinget pålægger regeringen at indføre en ny model
for implementering af vandrammedirektivet, nitratdirektivet
og Parisaftalen, der som konsekvens vil lukke de mest for-
urenende landbrug og industrier med henblik på at skabe
et samfundsøkonomisk effektivt og bæredygtigt marked for
grønne industrier og teknologier.
Folketinget pålægger regeringen årligt at lave et ressour-
cebudget og -regnskab bestående af henholdsvis et kvæl-
stof-, fosfor- og kulstofregnskab baseret på en cyklus forstå-
else, hvilket vil sige, at regnskabet indeholder stofdepoter-
nes placering og størrelse og stoffernes bevægelse mellem
depoter. Ressourceregnskabet skal anvendes til at vurdere al
relevant lovgivnings effekt på Danmarks kvælstof-, fosfor-
og kulstofbudget, og hvilke beslutninger der skal træffes på
baggrund af regnskabet i forhold til eventuelle lukninger af
forurenende aktiviteter, hvilket samtidig vil øge dansk grøn
konkurrenceevne.
Forslaget pålægger regeringen at oprette et uafhængigt
organ til at stå for ressourceregnskabet og konsekvensbereg-
ninger. Det uafhængige organ skal bestå af naturvidenskabe-
lige eksperter og forskere samt juridiske eksperter i dansk
og europæisk miljøret, og det skal have en tilstrækkelig
administrativ understøttelse. Interessenter med økonomiske
særinteresser må ikke deltage i organets arbejde.
Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2024-25
AX030486
Bemærkninger til forslaget
Sammentænkning af klima- og biodiversitetspolitik
Klima- og biodiversitetspolitikken skal sammentæn-
kes. Det gøres ved at basere al politik på et ressourcebud-
get. Moderne samfund producerer og forbruger ekstremt sto-
re mængder af ressourcer. Det sker, fordi det er teknologisk
muligt, fordi der er et politisk ønske om at øge borgernes
materielle velstand, og fordi der fortsat kan tjenes penge på
det. Grundincitamentet i den førte landbrugs-, industri- og
handelspolitik er derfor mere af stort set alt, hvilket skaber
et stort pres på vores ressourcer og økosystemer.
I det nuværende politiske system er klima- og miljøpolitik
implementeret som en begrænsende regulering, der igennem
forskellige værktøjer såsom forbud, afgifter etc. har som
formål at begrænse det, som grundincitamentet i den førte
politik fremmer.
Denne politiske model har ført til, at klima- og miljøpoli-
tikken har dårlige vilkår, da grundincitamentet er langt stær-
kere end reguleringen. Vi ser derfor, at klima- og miljøpoli-
tikken i stort omfang er udsat for politisk greenwashing. Det
sker f.eks., når regeringen laver en klimalov, der ikke har
effekt på klimapolitikkens vigtigste komponent: et stop for
ekspansion og en udfasning af olie- og gasproduktion. Eller
det sker, når man liberaliserer en affaldsforbrændingssektor,
for at branchen kan tjene penge på at brænde affald af,
og dermed skaber et grundincitament til, at der bliver pro-
duceret mere affald til forbrænding. Så bliver miljøpolitik
en svag størrelse, det i praksis er meget vanskeligt at imple-
mentere og håndhæve.
Forslagsstilleren foreslår derfor, at Folketinget tager an-
svar for Danmarks ressourcer og deres cyklus i forhold til
produktion og forbrug. Det gøres ved at tage et radikalt
opgør med den eksisterende politiske tilgang i klima- og
miljøpolitik, hvor klima og miljø blot er et svagt addon på
en politik, der grundlæggende fører Danmark og verden i
den forkerte retning.
Hvis Folketinget vil lave ordentlig klima- og miljøpolitik
kræver det en ressourcebudgetforståelse. Den forståelse ser
ikke klima- og miljøpolitik som en begrænsende faktor,
men som et biologisk faktum og grundlag for al politik. På
samme måde, som at vi ikke kan lave politiske investeringer
uden penge på kontoen, kan vi heller ikke producere eller
forbruge uden ressourcer på kontoen.
På samme måde, som regeringen og Folketinget diskuterer
brugen af statens økonomiske råderum, skal vi diskutere
vores brug af statens økologiske råderum. Har vi plus eller
minus på kontoen? Har vi råd til flere investeringer eller
forbrug af ressourcer? I stedet for blot at skabe incitamenter
til f.eks. at producere så mange dyrehold som muligt skal vi
starte med spørgsmålet: Hvor mange dyrehold har vi areal
og ressourcer til?
Grundlæggende princip og ressourcebudget
Ressourceregnskabets overordnede formål er at estimere
og beregne de danske kvælstof-, fosfor- og kulstofregnskab,
som kan danne yderligere vidensgrundlag for vurderinger af
Danmarks opfyldelse af vandrammedirektivet, nitratdirekti-
vet, Parisaftalen etc., og at give folketingspolitikerne et fag-
ligt grundlag for deres politiske beslutninger.
Kvælstof, fosfor og kulstof er de essentielle byggesten
i alt organisk materiale, og disse stoffers cyklus er blevet
voldsom ændret af menneskelig aktivitet, hvilket har haft
konsekvenser for vores miljø, natur og klima. Kvælstof og
fosfor er nødvendige for plantevækst, men samtidig, hvis
der er for meget af det, forurener stofferne vores natur,
skaber iltsvind i akvatiske økosystemer og bidrager til tilba-
gegang i biodiversitet. Der må hverken være for lidt eller for
meget af stofferne. Derfor handler ressourcepolitikken om at
finde de fagligt set optimale balancer på specifikke arealer
og tilpasse adfærd, dyrkning, etc. til det.
Reaktivt kvælstof kan fremstilles kemisk, og derfor kom-
mer vi ikke til at mangle kvælstof. Vi har for store mængder
kvælstof i omløb, og vores natur kan ikke bære det. Hvert år
importerer vi store mængder kvælstof via kunstgødning og
foder til dyr, f.eks. soja.
Fosfor er derimod en begrænset ressource, som vi i frem-
tiden vil løbe tør for, medmindre vi finder en metode til
at recirkulere det. Fosfor findes i jorden, men i varieren-
de mængde. For at opnå størst udbytte af vores afgrøder
spredes fosfor via husdyrgødning samt kunstgødning, som
produceres af fosfat, der udvindes ved minedrift. Minerne
løber tør for fosfat af god kvalitet. Fosfat af dårlig kvalitet
indeholder cadmium, der er sundhedsskadeligt.
Dansk ressourceproduktion og -forbrug
Vi står med de problematikker, der er nævnt ovenfor,
grundet en ufornuftig brug af vores ressourcer.
Danmark har en grundlæggende skævhed i vores ressour-
ceudnyttelse, hvor enkelte aktører politisk får mulighed for
at overforbruge fælles ressourcer, hvilket bidrager til, at
vejr- og økosystemer når »tipping points« med store konse-
kvenser for mennesker og natur. Ved at føre et regnskab for
de organiske ressourcer, der cirkulerer og forbruges i vores
samfund, kan vi sætte retfærdige rammer og begrænsninger
for udnyttelsen af dem.
Vi har taget kulstof fra de fossile depoter under vores jord
og ved afbrænding ført kulstof op i atmosfæren, hvilket har
ændret vores vejrsystemer. Kulstof er via fotosyntesen gen-
nem millioner af år blevet fjernet fra atmosfæren og lagret
i underjordiske depoter, hvilket har ændret den kemiske ba-
lance i atmosfæren og skabt et klima, der er fordelagtig for
vores biologiske eksistens. Nu flytter vi med stor fart kulstof
tilbage i atmosfæren, hvilket forårsager drastiske ændringer
i vejrsystemet, som vi har og får vanskeligt ved at tilpasse
os.
Danmark har siden 1972 udvundet olie og gas i Nordsø-
en. Fra 1997 til 2018 var Danmark nettoeksportør af olie og
gas. Danmark er fortsat nettoeksportør af gas, men er blevet
nettoimportør af olie (»Om olie og gas«, Energistyrelsen,
2
ens.dk). Nordsøaftalen fra 2020 sætter en stopper for eksi-
sterende og nye tilladelser til dansk olie- og gasproduktion i
2050, dog med nogle undtagelser, og indtil da har Energisty-
relsen som opgave, at reserverne i Nordsøen skal udnyttes
maksimalt (»Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for
olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december 2020«,
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020). Derfor er
prognosen for de kommende år, at olie- og gasproduktionen
vil stige fra 4,23 mio. m3 olie og 1,19 mia. Nm3 salgsgas i
2024 til 5,69 mio. m3 olie og 3,03 mia. Nm3 salgsgas 2028
(»Ressourceopgørelse og prognose«, Energistyrelsen, den 2.
september 2024).
I Danmark er 57 pct. af vores areal under plov. Det vil
sige, at vi har 2.446.440 ha afgrøder, der fikserer kulstof
fra atmosfæren og omdanner det til biomasse (»Sådan lig-
ger landet – tal om landbruget 2017«, Dyrenes Beskyttelse,
Danmarks Naturfredningsforening, 2018). 80 pct. af de ha
er med afgrøder, som er foder til husdyrproduktion. Udover
vores egne afgrøder importerer vi ca. 1,7 mio. t soja til
husdyrfoder, der både indeholder kulstof, kvælstof og fosfor
(»Global Afrapportering 2022 (GA22): Danmarks import og
forbrug af soja«, Energistyrelsen, 2022).
Danmark brænder biomasse af svarende til 59 pct. af hele
det danske forbrug af vedvarende energi, hvoraf 78 pct.
af biomassen er importeret, da det i vores klimaregnskab
fremgår som CO2-neutralt, hvis det er høstet i et andet land,
jf. FN’s definition af biomasse (»Danmarks globale klima-
påvirkning – Global afrapportering 2023 (GA23): Danmarks
forbrug af faste biomassebrændsler – fokus på træpiller
og træflis«, Energistyrelsen, 2023.) Størstedelen af importe-
ret biomasse stammer fra Baltikum, bl.a. fra gamle skove
og beskyttet natur i Estland og Letland (»Danmark fyrer
med biomasse fra beskyttet natur i Estland og Letland«,
J. C. Eriksen, Ingeniøren, den 19. januar 2021).
Vi producerer og brænder store mængder, og samtidig
mangler naturen biomasse, da biomasse danner fødegrund-
lag for al liv. Dette problem skal løses gennem en omlæg-
ning af vores areal, så naturen kan få mere plads og et større
livsgrundlag, som kun skal være til nytte for naturen selv.
Danmarks skovhugst var i 2021 den højeste i danmarks-
historien på 4,2 mio. m3, hvoraf 62 pct. blev brændt af
som vedvarende energi. Energitræ såsom flis er, på grund
af fordelagtige klimaregnemetoder en god forretning i Dan-
mark, der siden starten af 00᾽erne er steget i årlig hugst fra
140.000 m3 til 2.083.000 m3 (»Skovstatistik 2021«, Nord-
Larsen et al., Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Københavns Universitet, 2023).
Eksisterende viden og politik
Der er en stigende interesse og forståelse for ressource-
budgetter. Klimarådet udgiver klimabudgetrapporter (»Sta-
tusrapport 2024: Danmarks nationale klimamål og internati-
onale forpligtelser«, Klimarådet, 2024) og en arealanvendel-
sesrapport (»Danmarks fremtidige arealanvendelse«, Klima-
rådet, 2024). En gruppe forskere arbejder med at udvikle et
grønt bnp, som dog baserer sig på økonomisk værdisættelse
frem for faktuelle tal og regnskaber. »Aftale om et grønt
Danmark« (trepartsaftalen) har et fokus på arealanvendelse,
men ressourcebudgetforståelsen er fraværende i aftalen. Af-
talen rammer forkert, da den bl.a. indebærer, at én slags
produktion (landbrug) skal omlægges til en anden slags pro-
duktion (skovbrug).
Idéen om et nationalt kvælstofbudget er hellere ikke ny. I
FN’s Gothenburg Protocol fra 1999, som blev ratificeret i
Danmark i 2002, er det beskrevet i artikel 7, at hvert land
skal rapportere tilbage til FN med deres nationale kvælstof-
budgetter (»Gothenburg Protocol, den 30. november 1999«,
UNECE). Derfor blev der oprettet et ekspertpanel for kvæl-
stofbudgetter (EPNB), der har udarbejdet vejledende mate-
riale til landene. Nordisk Ministerråd har også nedsat en
nordisk arbejdsgruppe for klima og luft (»Om den nordiske
arbejdsgruppe for klima og luft«, Nordisk Råd, Nordisk Mi-
nisterråd, norden.org), der finansierede projektet »National
Nitrogen Budgets in Scandinavia: consequences for climate
change and for eutrophication«, der har udarbejdet flere
analyser på området. I 2014 blev der udgivet et Nationalt
Kvælstof Budget for Danmark for årene 1990-2010 (»A
nitrogen budget for Denmark; developments between 1990
and 2010, and prospects for the future«, Hutchings et al.,
Environmental Research Letters, bd. 9, nr. 11, [115012]).
I Danmark regner vi også på vores kvælstofudlednin-
ger. Bl.a. beregner vi udledningen fra markerne ved brug af
NUAR-modellen (»Sådan beregner vi kvælstofudledningen
fra den enkelte bedrift«, Landbrugsstyrelsen, lbst.dk). Der-
udover fører vi tilsyn med indsatserne mod kvælstofudled-
ninger fra gødning. Dog har dette tilsyn og dets opgørelser
vist sig at være kritisable og fejlbehæftede. En vigtig årsag
til fejlene var, at tilsynet baserede data på virksomhedernes
egne opgørelser (»Beretning om tilsyn med landbrugets ud-
ledning af kvælstof fra gødning«, Rigsrevisionen, oktober
2024 – 2/2024). Det er nødvendigt at opgøre landbrugets
kvælstofudledninger, både på grund af at udledningerne er
70 pct. af de samlede kvælstofudledninger til havet (»No-
tat om fordelingen af tilførsel af kvælstof fra landbaserede
kilder«, Miljø- og Fødevareministeriet, Ressourcer og For-
syning, september 2020), og på grund af at tallene danner
baseline for politiske målsætninger og regulering af landbru-
get. Dog giver disse opgørelser ikke det samlede billede af,
hvor kvælstoffet stammer fra, og af de afledte effekter ved
kvælstofudledninger (»Farm, land, and soil nitrogen budgets
for agriculture in Europe calculated with CAPRI«, Adrian
Leip et al., Environmental Pollution, 2011, bd. 159, nr. 11).
Derudover opgøres næringsstofforurening i terrestriske og
akvatiske miljøer i national overvågning af natur og miljø
(NOVANA). Rapporterne er udarbejdet af DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi. Rapporterne fokuserer på na-
turens tilstand og opgør ikke det cyklusbaserede regnskab
af ressourcerne, men nærmere de afledte effekter af over-
udnyttelsen af ressourcerne. Ud over kvælstof måles også
fosfortilførslen til det kystnære hav. Fosfor opgøres også på
markerne som en såkaldt fosforbalance. Fosforbalancen op-
3
gøres ved at trække den fraførte fosfor fra marken gennem
høstede produkter fra den samlede mængde tilførte fosfor
såsom kunstgødning og gylle (Miljø- og Fødevareudvalget,
alm. del – svar på spørgsmål 8, folketingsåret 2024-25). I
opgørelsen af fosforbalancen anses markerne netop som et
system, hvor fosfor tilføres via gødningen og fraføres via
afgrøder, og som betegnelsen indikerer, skal der være en
»balance« i tilførsel og fraførsel, hvilket også er en del af
modellen, som dette forslag vil indføre. NOVANA-rappor-
terne er et skridt i den rigtige retning, men mangler tilstræk-
kelig formaliseret magt til at afgøre politiske beslutninger.
Klimaloven (lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december
2021) fastsætter, at drivhusgasreduktioner skal opgøres. Det-
te er et eksempel på et ufuldstændigt og indirekte kulstof-
regnskab. Kulstof indgår i de større drivhusgasgrupper CO2
og CH4 (metan). Fra opgørelser af mængden af CO2 og CH4
kan man udregne mængden af C (kulstof). Klimaloven fast-
sætter derudover, at udledninger opgøres i overensstemmel-
se med FN’s opgørelsesmetoder. Her bliver problematikken,
at visse udledninger fremgår som nul-udledninger, selv om
de ikke er det. Afbrændingen af biomasse udgør 31 pct.
af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, men regnes
som 0 pct. (»CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgas-
ser«, Nyt fra Danmarks Statistik, den 14. september 2023
– nr. 317). Grunden til, at de fremgår som nuludledninger,
er, at det forventes, at kulstoffet i drivhusgassen »hurtigt«
trækkes ud af atmosfæren igen via fotosyntese. Dette gælder
biomasse f.eks. fra træer, der vokser i 30-80 år og trækker
kulstoffet ud af atmosfæren igen, hvormed udledningen går
i nul. Dette er et argument for, at et ressourceregnskab skal
baseres på en cyklusforståelse, i stedet for at kulstof med en
»kort« cyklus fejlagtigt betegnes som en nulemission.
Konsekvensanalyse og praktisk implementering
Dette beslutningsforslag er konsekvenstungt, da det tager
den egentlige konsekvens af at implementere vandrammedi-
rektivet, nitratdirektivet, Parisaftalen og anden international
og national lovgivning, hvor Danmark har forpligtet sig til
at udlede færre drivhusgasser og næringsstoffer. Forslaget
vil ændre tilgangen til ressourceopgørelser, så man har et
cyklusbaseret regnskab, hvor ét atom kulstof regnes for ét
atom kulstof, uagtet hvor det har været og hvor det er på
vej hen. Dette vil fordre en langt mere realistisk og praktisk
implementering af vores internationale forpligtelser og nati-
onale ambitioner.
Danmarks stofcyklus skal holdes inden for de danske
økosystemers bæreevne. Derfor skal vi vurdere og beregne,
hvad der tilføjes og fjernes fra stofcyklussen, og om disse
overførsler på sigt er bæredygtige. I det cyklusbaserede
regnskab vil data fra import og eksport af varer såsom soja,
korn, slagtegrise og biomasse indgå, da de illustrerer, hvor-
dan der tilføjes og fjernes elementer fra Danmarks stofcyk-
lus. Akvatisk og atmosfærisk til- og fraførsel af både kulstof
og kvælstof skal beregnes og indgå. Derudover skal overfør-
sel af kulstof fra fossile depoter til atmosfæriske depoter
også beregnes og indgå.
Her vil det eksempelvis for importen af 1,7 mio. t soja
årligt skulle vurderes, hvorvidt det er inden for de danske
økosystemers bæreevne. Soja indeholder både kulstof, kvæl-
stof og fosfor, der omdannes til grisekød i svineindustrien,
men deraf omdannes også store dele til restprodukter såsom
drivhusgasser og gylle. Cyklusanalysen skal bl.a. vurdere
mængden af det restprodukt, der omdannes til et produkt,
der kan lagres eller eksporteres, og mængden, der akvatisk
eller atmosfærisk fraføres til klima- og økosystemer. I denne
analyse skal der også indgå etiske overvejelser om en ret-
færdig global fordeling af forbruget af naturressourcer. Hvis
mængden af kulstof, kvælstof og fosfor overført til klima-
og økosystemer overstiger bæreevnen, bliver konsekvensen,
at mængden af importeret soja skal reduceres, hvilket har
som konsekvens, at den animalske produktion skal reduce-
res.
Fosfor er et komplekst miljøproblem, da udfordringer-
ne med fosfor er mere lokale, end tilfældet er med kvæl-
stof. Dette skyldes, at tabsvejene til miljøet er forskellige
for kvælstof og fosfor (»Fremtidens landbrug 2.0: Fosfor-
scenariet«, Rådet for Grøn Omstilling, rgo.dk). Derfor skal
der inden for det nationale ressourcebudget være regionale
differentieringer. Et cyklusbaseret fosforregnskab skal bl.a.
baseres på, hvor de mest fosfortunge industrier og erhverv
er placeret, og på jordtyperne, da disse har betydning for
fosforbindingen i jorden. Ressourcebudgettet for fosfor vil
betyde, at områder med en høj udledning af fosfor skal
reducere udledningerne lokalt. Da 72 pct. af al fosfor, der
spredes på markerne, stammer fra gylle, jf. fosforscenariet
som omtalt ovenfor, vil konsekvensen være, at nogle af de
landbrug der har højest fosforindhold i deres gylle, skal
afvikles. Dette vil i særlig grad omfatte fjerkræ og pelsavl.
Da biomasse ikke længere vil blive beregnet som kul-
stofneutralt, men efter dets faktiske kulstofindhold, vil de
atmosfæriske udledninger fra energiproduktion stige i kul-
stofregnskabet. Dette vil betyde, at energiproduktionen med
denne regnemodel vil være langt mere klimabelastende end
før estimeret med klimalovens metode. Hvis biomasse ind-
gik i det danske klimaregnskab, ville Danmark kun have
reduceret sine udledninger siden 1990 med 18 pct., jf. artik-
len fra Nyt fra Danmarks Statistik som nævnt ovenfor, og
dermed være langt fra klimalovens målsætning om reduk-
tion på 50-54 pct. i 2025. Dette mener forslagsstilleren er
mere retvisende. Derudover skal metoden skabe incitament
til faktiske reduktioner af drivhusgasudledninger i stedet for
teoretiske.
Konsekvensen af forslagets ressourcetilgang er, at erhverv
og industri vil blive udfaset, hvis de er fossile og/eller ba-
seret på en udnyttelse af ressourcer, der ikke er inden for
bæreevnen. Dette vil være en stor forskel fra i dag, hvor den
fossile og animalske industri er subsidieret og tilgodeset af
staten. Til gengæld vil erhverv og industri baseret på vedva-
rende energi, recirkulering og kaskadeudnyttelse af ressour-
cer få forbedrede konkurrencevilkår. Dette vil tilgodese bl.a.
solcelle- og vindmølleindustrien og biosolutionsindustrien.
I Danmark og EU har miljø- og klimapolitik i stor grad
ledt til en bureaukratisering, hvor virksomheder er blevet
forpligtet til at indberette komplekse data til ministerielt ad-
4
ministrerede tilsyn, der ud fra disse data laver skrivebords-
skøn af ressourceforbruget og udledningen. Forslagsstilleren
ønsker med forslaget at komme væk fra denne model, både
på grund af at det har vist sig ineffektivt som implemen-
terings- og tilsynsmetode, og på grund af at det har givet
virksomheder en meningsløs arbejdsbyrde. Modellen er in-
effektiv, da den baseres på et svagt tilsyn i forhold til den
overordnede incitamentsstruktur, der opfordrer til ikke bære-
dygtig import og produktion. Denne model kan Danmark
ikke helt fravige, da det er modellen i meget EU-lovgivning.
Forslaget om et ressourceregnskab baserer sig på en ny
implementeringsmodel. I stedet for at ressourcepolitik skal
implementeres gennem ministerielt tilsyn baseret på data
indberettet af virksomheder, skal data i højere grad basere
sig på bl.a. data fra målestationer og de samlede handels-
strømme. I stedet for at eksempelvis 1.000 landbrug i Midt-
jylland skal indberette data til et tilsyn i Landbrugsstyrelsen,
skal en uafhængigt vidensbaseret analyseenhed modtage da-
ta fra et antal relevante målestationer og ud fra disse data og
andre relevante analyser af f.eks. jordbund og vejrmønstre
beregne den atmosfæriske og akvatiske udledning. Dette vil
resultere i udledningsberegninger med mindre usikkerhed,
da data ikke baseres på virksomheders egne tal, men på
faktiske målinger.
På baggrund af analysen skal der derfor laves en kortlæg-
ning og en udfasningsplan for, hvilke anlæg/landbrug/indu-
strier der skal lukkes eller omlægges i henhold til ressour-
cebudgetterne for implementering af bl.a. nitratdirektivet,
vandrammedirektivet og Parisaftalen. Hvis beregningerne
viser, at der udledes for meget til at opfylde vandrammedi-
rektivet, Parisaftalen etc., vil konsekvensen være en nedluk-
ning eller omlægning af en række af de mest forurenende
landbrug og industrier. En konsekvens af dette vil være en
øget grøn konkurrenceevne, fordi vi får lukket vores forure-
nende industrier og skabt et marked for grøn innovation,
hvilket vil bidrage til at understøtte dansk økonomi til en
fremtid og et europæisk marked som den, der er beskrevet i
Draghirapporten.
5
Skriftlig fremsættelse
Theresa Scanvenuis (UFG):
Jeg tillader mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et nationalt
ressourcebudget.
(Beslutningsforslag nr. B 88)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
6