Fremsat den 15. november 2024 af Carl Andersen (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Fremsat den 15. november 2024 af Carl Andersen (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give andelsboligforeninger mulighed for at opdele ejendomme i
ejerlejligheder
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2025, der giver andelsboligforeninger mulig-
hed for at opdele ejendomme med andelslejligheder i ejerlejligheder.
Beslutningsforslag nr. B 83 Folketinget 2024-25
AX030480
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 142, folketingsåret 2015-16.
Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at
give andelsboligforeninger frihed til at opdele deres andels-
boliger i ejerlejligheder. Efter forslagsstillernes opfattelse
bør en andelsboligforening selv kunne bestemme, hvilken
ejerform der er mest gavnlig for andelshaverne. Andelsha-
verne ejer bygningen og bør derfor have mulighed for at
bestemme over den.
I dag kan man opdele andelsboliger i lejeboliger (§ 4 i
lovbekendtgørelse nr. 1281 af 28. august 2020 om andels-
boligforeninger og andre boligfællesskaber). Det er også
muligt at opdele andelsboliger, som er rækkehuse eller dob-
belt- eller enkelthuse, i ejerboliger ( § 17 i lovbekendtgørel-
se nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder), men det
er ikke muligt at opdele ejendomme, der tilhører private
andelsboligforeninger, i ejerlejligheder (ejerlejlighedslovens
§ 16, stk. 1, nr. 2). Der er tidligere i stærkt begrænset om-
fang blevet løsnet op for mulighederne for bl.a. etablering
af ejerlejligheder i uudnyttede tagetager på andelsboliger
i tilfælde, hvor der er højst to beboelsesenheder (ejerlejlig-
hedslovens § 16, stk. 2, Karnovs noter). Denne skævhed
ønsker forslagsstillerne at rette op på, så det fremover bliver
muligt for andelsboligforeninger med lejligheder at opdele
disse i ejerboliger.
Det er forslagsstillernes vurdering, at de nuværende reg-
ler står i vejen for et fleksibelt og gennemsigtigt marked,
hvor andelsboligejere kan få det maksimale ud af deres
bolig. Derudover begrænser de nuværende regler fleksibili-
teten på og investeringerne i boligmarkedet.
Andelsboligmarkedet er attraktivt, men lukket for de fle-
ste. Andelene er svære at få fat i uden de rigtige kontakter,
hvilket øger misallokeringen af boliger. Og så er de primært
et hovedstadsfænomen. Ifølge Danmarks Statistik udgør an-
delsboliger ca. 8 pct. af alle boliger i Danmark, og der
findes over 210.000 andelsboliger på landsplan. Mere end
en tredjedel af etageboligerne i København er andelsboliger,
hvilket er en større andel end ejerlejlighedsmarkedet (»Sta-
tistikdokumentation for andelsboligsalg 2022«, Danmarks
Statistik).
Mange danskere ønsker at eje deres egen bolig. Og sær-
lig i hovedstadsområdet er priserne på ejerboliger steget
eksplosivt. Forslaget skaber derfor potentiale for at øge an-
delen af ejerboliger, særlig i hovedstaden, med over 128.000
boliger. Ifølge DREAM (Danish Research Institute for Eco-
nomic Analysis) vil der primært ske omdannelser i hoved-
staden, Odense, Aarhus, Esbjerg, Herning, Sønderborg og
Roskilde. Samlet set øges fleksibiliteten og friheden for over
150.000 andelsboligejere over hele landet (»Ejerlejligheds-
lovens forbud mod omdannelse af andels- og udlejningsbo-
liger til ejerlejligheder«, Jonas Zangenberg Hansen og An-
dreas Østergaard Iversen, DREAM, 2017).
DREAM anslog i 2017, at der i 87 pct. af andelslejlighe-
derne vil være et økonomisk incitament til omdannelse til
ejerlejligheder. Denne gruppe spænder fra færre end 23 pct.
i små byer med under 10.000 indbyggere til over 93 pct. i
hovedstaden.
Ligeledes viser »Rapport fra Udvalg om Ejerlejlighedslo-
ven« (Erhvervsstyrelsen, 2018), at et flertal i udvalget kon-
kluderer, at der er ønske om at ophæve forbuddet for andels-
boliger opført efter 1966 for retligt at sidestille andelsboliger
med udlejningsejendomme.
Nærværende beslutningsforslag omhandler alle andelsbo-
liger uanset opførelsesår, men alle liberaliseringer hilses
velkommen i udvalgsarbejdet.
Samlet set er ønsket at sikre, at markedet i højere grad
end i dag kan udbyde de boliger, som efterspørges, herunder
ejerlejligheder, som er særlig efterspurgt i de større danske
byer, men i dag er underudbudt grundet bl.a. den nuværende
politiske regulering.
Finansiering
Det fremgår af svar på Skatteudvalgets spørgsmål 673,
folketingsåret 2023-24, at forslaget skønnes at medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 2,9 mia. kr. for udlejnings-
ejendomme. Efter tilbageløb skønnes provenuet at blive ca.
2,2 mia. kr. Indtægterne kommer fra ejendomsværdiskat,
som andelsboliger i dag er fritaget for. Indtægten ventes
dog næsten fuldt udlignet af forøgede udgifter til rentefra-
drag. Hertil kommer et ukendt, men løbende større engangs-
provenu fra avancebeskatning ved frasalg. Dette provenu
forslås tilsidesat og udmøntet af de partier, som støtter op
om forslaget.
2
Skriftlig fremsættelse
Carl Andersen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give
andelsboligforeninger mulighed for at opdele ejendomme til
ejerlejligheder.
(Beslutningsforslag nr. B 83)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3