Fremsat den 15. november 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 15. november 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om genskabelse af tilliden til demokratiet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
tingsåret 2024-25 at indkalde til forhandlinger om gennem-
førelse af en række reformer med henblik på at genskabe
og styrke tilliden til demokratiet og det politiske system i
Danmark.
Konkret skal følgende reformer indgå:
1) Indførelse af et forfatningsråd, som kan bidrage til uaf-
hængig kontrol med regeringen ved at vurdere spørgs-
mål om ministeransvar, når et mindretal i Folketinget
kræver det, og i øvrigt rådgive Folketinget om forfat-
ningsretlige spørgsmål.
2) Ændring af forældelsesreglerne for retligt ministeran-
svar, så forældelsesfristen først begynder at løbe, når
ministeren udtræder af regeringen.
3) Genetablering af offentlighedsloven, så de forringelser
af offentlighedens indsigt i forvaltningen, som skete
med offentlighedsloven fra 2013, rulles tilbage.
4) Forbud mod valgforbund til europaparlamentsvalg, så
det står klart for vælgerne, hvem deres stemme går til.
5) Større gennemsigtighed i politiske donationer ved en
nedsættelse af beløbsgrænsen for anonyme bidrag til
politiske partier til 500 kr.
6) Begrænsning af meningsmålingers indflydelse på valg
ved indførelse af en karensperiode på 3 dage op til et
valg, hvor nye meningsmålinger ikke må offentliggø-
res.
7) Stop for politisering af embedsapparatet ved indførelse
af en karensperiode, fra man har været ansat i et parti,
til man kan ansættes i en politisk stilling i et ministe-
rium.
8) Udvidelse af ytringsfriheden ved afskaffelse af alle ind-
skrænkninger i adgangen til fri offentlig debat, som
ikke tjener til at begrænse løgne og injurier.
9) Mulighed for lokale folkeafstemninger om ændring af
kommunalreformen fra 2007, så borgerne i de tidligere
mindre kommuner spørges, om de er tilfredse med at
bo i den store, centraliserede kommune.
10) Mulighed for straf for forsætlige eller groft uagtsom-
me brud på notatpligten og journaliseringspligten, så
disse pligter fortsat kan muliggøre en effektiv kontrol
med forvaltningen.
Beslutningsforslag nr. B 80 Folketinget 2024-25
AX030478
Bemærkninger til forslaget
Danmark har længe været kendt for sit stærke demokrati
og høje niveau af social tillid, som det bl.a. er beskrevet i
rapporten »Tillid – det nordiske guld« udgivet af Nordisk
Ministerråd i 2017. Men de seneste års politiske udvikling
har medført en alvorlig svækkelse af denne tillid. Under
ledelse af først Mette Frederiksen og særlig senere under
ledelse af Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen
sammen er der opstået et billede af en regering, der er
lukket om sig selv og fjern fra borgernes dagligdag. Fra
håndteringen af coronanedlukningen til manipulationen med
ministeransvarlighedslovens forældelsesfrister, det totale ka-
os i skattevæsenet og mistanken om vennetjenester samt
tvivlsom omgang med politiske donationer er der blevet
skabt et indtryk af en magtfuldkommen regering, der tror, at
den kan unddrage sig ansvar på en måde, som almindelige
borgere ikke kan.
Denne udvikling har kostet dyrt på tilliden til vores de-
mokrati. En række undersøgelser viser, at den nuværende
regering er historisk upopulær, og at en stigende andel af be-
folkningen har mistillid til selve demokratiet. F.eks. viser en
analyse fra tænketanken INVI, at andelen af danskere med
»meget lille« tillid til politikerne er steget fra 10 pct. i 2019
til 22 pct i 2023, som det er beskrevet i artiklen »»Depri-
merende« analyse: Danskernes tillid til politikerne er faldet
markant« fra Information, den 3. oktober 2023. Yderligere
har Kantar Gallup fundet, at selv højtuddannede danskere,
der traditionelt har haft større tillid til systemet, nu viser
en næsten lige så lav tillid som den øvrige befolkning, jf.
artiklen »Akademikere har også politikerlede« i Akademi-
kerbladet, den 15. marts 2019.
Et andet bekymrende tegn på denne mistillid er det stigen-
de antal vælgere, der ved seneste valg valgte at afgive en
blank eller ugyldig stemme. Dette er et tydeligt krisetegn,
der kalder på en øjeblikkelig indsats for at genskabe tilliden
til både demokratiet og den udøvende magt.
Forslagsstillerne har allerede sikret, at en opdateret magt-
udredning er under udarbejdelse, men den forventes først
færdig i 2028. Som ansvarlige politikere kan vi ikke vente
så længe. Forslagsstillerne fremlægger derfor med dette be-
slutningsforslag en tipunktsplan, der skal genskabe tilliden
til politikerne og det politiske system i Danmark.
Forslagene er efter forslagsstillernes opfattelse nødven-
dige for at ruste landet mod trusler både udefra og inde-
fra. Udefra er det i form af fake news og regulære kampag-
ner fra fjendtlige nationer som Rusland, Kina og Iran, der
forsøger at påvirke danskerne med usandheder. Men det
er også indefra, hvor den magtfuldkommenhed, som Mette
Frederiksens regeringer har udvist, udgør en alvorlig trussel
mod demokratiets integritet.
Derfor foreslår forslagsstillerne, at regeringen pålægges at
indkalde de partier og medlemmer af Folketinget, som stem-
mer for dette beslutningsforslag, til politiske forhandlinger
om følgende reformer:
1. Indførelse af et forfatningsråd til uafhængig kontrol
I dag er ministre reelt hævet over loven. De kan ikke
tiltales for ulovligheder i deres embedsgerning på samme
måde, som almindelige borgere kan. Kun et flertal i Folke-
tinget kan sikre, at retfærdigheden sker fyldest. Det skaber
situationer, hvor ministre ses at kunne slippe af sted med
næsten hvad som helst, mens almindelige borgere ikke kan
gå over for rødt uden at få en advarsel.
Som minister skal man ikke kunne slippe af krogen blot
ved at have et flertal i Folketinget bag sig og på den må-
de forhindre uafhængige undersøgelser af sin embedsførel-
se. Derfor skal der oprettes et forfatningsråd bestående af
juridisk sagkyndige og uafhængige medlemmer, som træder
sammen, når et vist mindretal af Folketingets medlemmer
kræver det. Rådet skal give en faglig vurdering af mini-
steransvar og andre væsentlige forfatningsretlige spørgsmål,
som Folketinget eller et mindretal i Folketinget måtte stille.
På denne måde sikres det, at ministre ikke længere kan
slippe af krogen for deres handlinger ved at gemme sig bag
studehandler på Christiansborg. Alle skal stå til ansvar for
deres handlinger – også ministre.
2. Ændring af forældelsesfristen for ministeransvar
Forældelsesfristen for ministeransvar skal fremover først
begynde at løbe, når en minister forlader regeringen. Derved
sikres det, at en minister ikke kan spekulere i tidsfrister for
at undgå at skulle stå til ansvar.
3. Genetablering af offentlighedsloven, så forringelserne af
offentlighedens indsigt, der skete med offentlighedsloven fra
2013, rulles tilbage
Den nuværende offentlighedslov begrænser gennemsigtig-
heden i den offentlige forvaltning og hæmmer borgernes
mulighed for at holde magthaverne ansvarlige. Ved at rulle
offentlighedsloven tilbage til dens tidligere form kan vi gen-
oprette den nødvendige åbenhed og tillid i samfundet.
En åben forvaltning er grundlaget for et sundt demokrati,
hvor borgerne har indsigt i beslutningsprocesser og kan del-
tage informeret i den offentlige debat. Det er tid til at styrke
demokratiet ved at sikre maksimal gennemsigtighed. Derfor
skal de begrænsninger, der er indført for at dække over den
politiske proces, ophæves og offentlighedens mulighed for
aktindsigt genetableres.
4. Forbud mod valgforbund
Ved europaparlamentsvalget i 2024 var der udbredt kritik
af, at en stemme på ét parti kunne ende hos et andet. Det
skaber uklarhed om, hvem man egentlig stemmer på, og
bidrager til, at valghandlingen bliver uigennemsigtig og kan
fremstå som uærlig.
Derfor skal valgforbund til europaparlamentsvalg afskaf-
2
fes. Den enkelte vælger skal selv afgøre og kunne gennem-
skue, hvem vælgerens stemme i sidste ende går til.
5. Gennemsigtighed i politiske donationer
Det er på tide, at vi reformerer reglerne for donationer til
politiske partier. Igennem mange år har der været kritik af,
at donationer over aktuelt 23.600 kr. kan hemmeligholdes.
Dansk Folkeparti foreslår derfor, at denne beløbsgrænse
sættes ned til 500 kr. Offentligheden har ret til at vide, hvem
der finansierer vores politikere, og hvilke interesser der står
bag. Det vil styrke tilliden til det politiske system og sikre,
at beslutninger træffes ud fra, hvad der er bedst for landet,
og ikke ud fra, hvem der har doneret flest penge.
6. Begrænsning af meningsmålingers indflydelse på valg
I lyset af den konstante påvirkning fra meningsmålinger
op til valg foreslås en karensperiode på 3 dage, hvor nye
målinger ikke må publiceres.
Dette sikrer, at vælgerne træffer deres beslutninger baseret
på politik og kandidaternes kvalifikationer frem for taktiske
overvejelser og målingsresultater. Dette er et skridt mod en
mere ansvarlig og gennemsigtig valgdækning med fokus på
politik frem for strategi.
7. Stop for politisering af embedsapparatet
Borgerne skal kunne have tillid til, at embedsmænd arbej-
der for staten – ikke for en minister eller et parti.
Under Mette Frederiksen har der været historisk mange
ansættelser af embedsmænd med en baggrund i partierne –
og Mette Frederiksen har gang på gang nægtet at forholde
sig til problemet.
Det er uholdbart og bidrager til mistilliden til demokrati-
et. Der skal derfor indføres en karensperiode, fra man har
været ansat i et parti, til man kan ansættes i en politisk
stilling i et ministerium.
8. Udvidelse af ytringsfriheden
Ytringsfriheden er afgørende for, at demokratiet kan fun-
gere. Derfor skal alle indskrænkninger i den politiske debat,
som ikke tjener til at begrænse injurier og løgne, afskaf-
fes. Dette gælder både straffelovens § 266 b og § 110 e, stk.
2 (koranforbuddet), så indskrænkninger alene beskytter mod
faktiske trusler og injurier. Et frit offentligt rum for debat er
det bedste fundament for en tillidsfuld samtale.
9. Mulighed for lokale folkeafstemninger
Mange borgere, som tidligere boede i små lokale bysam-
fund, blev ved kommunalreformen i 2007 en del af en ny
storkommune. Dette har ført til en centralisering og voldsom
vækst i bureaukratiet. Begge dele bidrager til en følelse af
manglende nærvær og distance, som er ødelæggende for
tilliden.
Derfor ønsker forslagsstillerne, at der ved det førstkom-
mende kommunalvalg gennemføres lokale folkeafstemnin-
ger, hvor borgerne i de tidligere mindre kommuner spørges,
om de er tilfredse med at bo i den store, centraliserede kom-
mune – eksempelvis spørges ripenserne, om de fortsat vil
være en del af Esbjerg Kommune, og langåboerne spørges,
om de fortsat vil være en del af Randers Kommune.
10. Straf for forsætlige eller groft uagtsomme brud på notat­
pligten og journaliseringspligten
Pligten til at tage notat og journalisere dokumenter er af-
gørende for at kunne dokumentere, hvad der er sket i de sag-
er, som myndighederne, herunder ministre, behandler. No-
tatpligten og journaliseringspligten skal også muliggøre en
effektiv kontrol af, om myndigheder og ministre har handlet
korrekt.
Desværre forsvinder vigtige dokumenter alt for ofte,
sms’er slettes, og dokumenter bliver aldrig journaliseret. Det
er straffrit, selv om det udgør et alvorligt demokratisk pro-
blem. Derfor skal der indføres en bestemmelse i straffelo-
ven, som gør det muligt at straffe myndigheder og ministre
for forsætlige eller groft uagtsomme brud på notatpligten og
journaliseringspligten.
Videre proces
Dette beslutningsforslag sigter mod at sikre en mere gen-
nemsigtig og ansvarlig forvaltning, hvor borgerne igen kan
have tillid til demokratiet og den udøvende magt. Med
de nævnte reformer ønsker forslagsstillerne at styrke både
den formelle og den praktiske demokratiforståelse i Dan-
mark. Det er afgørende, at befolkningen føler sig hørt og
repræsenteret i den politiske proces, og at der ikke er tvivl
om politikernes ansvarlighed og gennemsigtighed i deres
handlinger.
For at sikre en effektiv og grundig implementering af
beslutningsforslaget pålægges regeringen at indkalde til for-
handlinger med de partier og medlemmer af Folketinget,
der stemmer for forslaget, inden udgangen af dette folke-
tingsår. Forhandlingerne skal have til formål at fastlægge
de konkrete skridt, der skal tages for at realisere de foreslå-
ede reformer. Regeringen skal i den forbindelse sikre, at
alle relevante interessenter bliver hørt, så reformerne kan
gennemføres på en måde, der styrker demokratiet og tilliden
til det politiske system i Danmark.
Med de nævnte tiltag ønsker forslagsstillerne at genskabe
den høje tillid, som Danmark historisk har været kendt for,
og sikre, at vores demokrati fortsat står stærkt over for både
interne og eksterne trusler.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om genskabelse af
tilliden til demokratiet.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4