Fremsat den 15. november 2024 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30474

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b82/20241_b82_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. november 2024 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om fritidshjem fra børnehaveklasse til 6. klasse
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at indkalde til forhandlinger med Folketingets
    partier om at etablere fritidshjem for alle børn fra børnehaveklasse til 6. klasse.
    Beslutningsforslag nr. B 82 Folketinget 2024-25
    AX030474
    Bemærkninger til forslaget
    I dag holder alt for mange børn op med at lege, når de
    går på mellemtrinnet. De sidder i stedet på telefonen eller
    går hjem og sidder ved skærmen der. Det er ikke nok at tage
    skærmen væk. Samfundet skal give børn et alternativ med
    stærke fysiske fællesskaber. Radikale Venstre vil derfor give
    alle børn fra børnehaveklasse til 6. klasse mulighed for at gå
    i et selvejende fritidshjem, hvor de kan være sammen med
    venner på tværs af alder og dygtiggøre sig i værksteder.
    Beslutningsforslaget bygger oven på forslag til vedtagelse
    af RV, V, SF, EL, KF, LA og ALT, Uffe Elbæk (UFG),
    Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG) om
    at indkalde partierne til drøftelser om fritidspædagogikken
    (forslag til vedtagelse nr. V 110, folketingsåret 2020-21),
    forslag til vedtagelse af RV om forskning i fritidspædagogik
    vedtaget af et enstemmigt Folketing undtagen Nye Borgerli-
    ge (forslag til vedtagelse nr. V 70, folketingsåret 2021-22)
    og beslutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2021-22 af
    RV, V, SF, KF og DF om oprettelse af partnerskabet Sam-
    men om Fritiden, der skulle komme med anbefalinger for
    fritidspædagogikken i det pågældende folketingsår.
    Fritidshjem giver børn et fællesskab, hvor de ikke skal
    præstere fagligt. Her lærer børn at række ud, få venner, være
    i konflikt og genforhandle. De har en pædagog at snakke
    med og får lov at dyrke interesser, nørde, eksperimentere
    med nye ting og lege.
    Fritidspædagogikken har en afgørende betydning for de
    børn og unge, der har det svært derhjemme eller kæmper
    med at finde en plads i skolen. På »fritten« kan de opleve,
    at de er gode til noget, og at der er en pædagog, der tror på
    dem. Børns tro på sig selv er forudsat af, at andre også tror
    på dem.
    Fritidshjemmene og senere klubberne kan noget helt ene-
    stående, både i forhold til at fremme trivsel og trygge
    fællesskaber samt at forebygge kriminalitet og social udsat-
    hed. Dygtige fritidspædagoger har en helt anden forbindelse
    til udsatte unge og tilbyder dem stærke og sunde fællesska-
    ber som alternativer til de kriminelle miljøer, som de ellers
    kan blive tiltrukket af.
    Derfor mener forslagsstillerne, at det er en mindre kata-
    strofe, at netop fritidspædagogikken er blevet beskåret med
    2 mia. kr. siden folkeskolereformen i 2013.
    Desuden er der en geografisk ulighed, som er skæv og
    uretfærdig. 20 pct. af kommunerne har ikke et klubtilbud i
    udskolingen (»Børn og unge i fritids- og klubtilbud – Analy-
    se af kommunernes fritids- og klubtilbud«, Kommunernes
    Landsforening, 2000), og flere steder er SFO’en i klasselo-
    kalet. Det går ud over kvaliteten, og et stigende antal foræl-
    dre vælger fritidstilbuddene fra, hvilket betyder, at børnene
    bare går hjem efter skole, hvor alt for mange ender passivt
    bag en skærm.
    Forslagsstillerne vil vende besparelser til investeringer
    med en samlet genopretningsplan for fritidshjem med værk-
    steder, dyr og byggelegeplads. Det skal være slut med
    SFO’er i klasselokaler eller på gangarealer. Forslagsstillerne
    vil have selvejende fritidshjem, som er en synlig anden ver-
    den end skolen. Her skal alle børn kunne sænke skuldrene,
    være en del af et fællesskab og prøve kræfter med en masse
    forskellige håndværk og finde ud af, hvad de kan lide og
    ikke lide, og dermed blive klogere på, hvem de er og gerne
    vil være.
    Gamle villaer kan noget særligt, men der er ikke noget
    til hinder for, at fritidshjem kan have deres egne områder
    på skolens matrikel. Der findes f.eks. gode eksempler på, at
    man på skoler med faldende børnetal har omdannet en fløj
    til værksteder til fritidspædagogikken. I det hele taget kan vi
    bygge videre på de seneste 10 års gode erfaringer med sam-
    arbejde mellem skole og fritid, f.eks. ved at man fortsat kan
    dele gymnastikhal og have pædagoger ansat begge steder.
    Forhandlingerne skal derfor bl.a. handle om følgende:
    - Fritidshjem skal have deres egen lov med et stærkt for-
    mål, der samtidig lukker det nuværende hul, hvor der ikke er
    noget lovkrav om fritidsinstitutioner på mellemtrinnet. Det
    ville være et kæmpe fremskridt for steder som f.eks. Born-
    holm, hvor der i dag ikke findes et klubtilbud for børn på
    mellemtrinnet (»Privat klubtilbud på vej i Allinge«, tv2born-
    holm.dk, den 4. juni 2023).
    - Fritidshjem skal have værksteder. Forslagsstillerne vil
    have nedsat en ekspertgruppe på samme måde som fagfor-
    nyelsen i skolen, der skal udvikle formålsbeskrivelser for
    værkstederne, aktiviteter m.v. Det skal ikke være det samme
    over det hele, men det er heller ikke lige meget, om der er
    værksteder, og hvilken kvalitet de har.
    - Fritidshjem skal have en stærk pædagogisk faglig-
    hed. Sammen med formålsbeskrivelsen vil vi understøtte
    den pædagogiske udvikling på hvert enkelt fritidshjem, sikre
    inddragelse af børns perspektiver og fremme netværk og
    inspiration mellem fritidshjemmene.
    - Fritidshjem skal styrkes med forskning og uddannel-
    se. Forslagsstillerne vil fremme forskningen med et fritids-
    pædagogisk program oven i børneforskningsprogrammet og
    gøre fritidspædagogikken til en stærk del af pædagoguddan-
    nelsen.
    Finansiering
    Aftalepartierne skal fastlægge ambitionsniveauet og deraf
    finansieringsbehovet. Kommunernes udgangspunkt er meget
    forskelligt, og der skal derfor være frie rammer til etablerin-
    gen, ligesom der i starten er brug for anlægsmidler, mens
    der senere er brug for driftsmidler. Fuldt indfaset kræver
    indførelsen af selvejende fritidshjem fra børnehaveklasse op
    til 6. klasse et løft af kommunernes økonomi til fritidshjem
    på 3 mia. kr. om året. Radikale Venstre ønsker at prioritere
    det som led i partiets børneløfte og er villig til at drøfte
    andre partiers finansieringsforslag.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Lotte Rod (RV):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om fritidshjem fra
    børnehaveklasse til 6. klasse
    (Beslutningsforslag nr. B 82)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3