Fremsat den 15. november 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30469

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b79/20241_b79_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. november 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at indføre nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og
    godkendelsen af disse
    Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2025 at
    fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne
    administrative ændringer, der kan sikre, at vi indfører natio-
    nale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og
    godkendelsen af disse.
    Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2024-25
    AX030469
    Bemærkninger til forslaget
    Alkoholmisbrug er et massivt problem i Danmark. Det
    estimeres, at omkring 800.000 danskere drikker for meget,
    og at andelen af mennesker, som modtager behandling for
    deres misbrug, er stigende. I 2022 var 24.800 personer i
    behandling for et alkoholmisbrug, hvilket er 23 pct. høje-
    re end i 2017 (»Stadig flere i behandling for alkoholmis-
    brug«, www.Sundhedsdatastyrelsen.dk, den 15. september
    2023). Alene antallet af mennesker, der modtager behand-
    ling for deres misbrug, er et vidnesbyrd om vigtigheden af,
    at den behandling, de tilbydes, er af høj kvalitet.
    Alligevel er der store udfordringer med stigende udgifter
    og manglende gennemsigtighed på området. Kommuner be-
    retter om, at regningerne for alkoholbehandling er stigende,
    og de mangler vished om, hvad pengene bruges på, og om
    de behandlinger, de betaler for, har den fornødne effekt
    (»Sidste år brugte København igen flere millioner på alko-
    holbehandling. Men socialborgmester ved ikke, hvad hun får
    for størstedelen af pengene«, www.Altinget.dk, den 24. april
    2024).
    Derfor ønsker forslagsstillerne, at vi sikrer mere gennem-
    sigtighed, ensartethed og højere kvalitet i behandlingen på
    alkoholområdet. Det skal dels sikres, ved at vi ændrer kra-
    vene til godkendelsen af alkoholbehandlingstilbud, så de
    udelukkende baserer sig på faglige kriterier, dels ved at vi
    indfører forpligtende nationale retningslinjer for alle alko-
    holbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141.
    Konkret ønsker forslagsstillerne for det første, at alle al-
    koholbehandlingstilbud skal godkendes og håndteres i So-
    cialtilsynet, og at vi afskaffer kravet om samarbejdsaftaler
    for ikkeoffentlige tilbud. I dag har Socialtilsynet allerede op-
    gaven med at godkende og føre tilsyn med alkoholbehand-
    lingstilbud, men det gælder samtidig, at ikkeoffentlige tilbud
    skal have indgået en kontrakt med en samarbejdskommune
    for at blive godkendt i tilsynet (»Selveje Danmark og Dansk
    Erhverv: Der skal være større gennemsigtighed i alkoholbe-
    handling«, www.Altinget.dk, den 5. juni 2024). Det er for-
    slagsstillernes holdning, at godkendelsen af alkoholbehand-
    lingstilbud udelukkende skal baseres på saglige, gennemsig-
    tige og ensartede principper, og forslagsstillerne opfordrer
    til, at vi afskaffer samarbejdsaftalerne.
    For det andet opfordrer forslagsstillerne til, at der indfø-
    res nationale bindende retningslinjer for alle alkoholbehand-
    lingstilbud omfattet af sundhedslovens § 141. Formålet er at
    definere, hvad offentlige såvel som private alkoholbehand-
    lingstilbud som et minimum skal levere. Det vil skabe mere
    gennemsigtighed i kvaliteten og tillid til, at kommunernes
    udgifter går til en indsats, som lever op til retningslinjer, der
    gælder for alkoholbehandling fra ethvert tilbud.
    Økonomi
    Det forventes, at forslaget vil medføre ganske begrænsede
    merudgifter forbundet med udformningen af de nationale
    bindende retningslinjer og med implementeringen af beslut-
    ningsforslagets tiltag. Forslagsstillerne foreslår i den forbin-
    delse at undersøge en eventuel begrænsning af selvmøder-
    princippet som kilde til finansiering af forslaget.
    Med selvmøderprincippet kan udsatte borgere med akut
    behov for støtte få ophold på f.eks. krisecentre og herberger,
    uden at kommunerne behandler deres sag først. Det er en
    god og vigtig regel, men den er udfordrende for kommu-
    nernes økonomistyring, hvorfor forslagsstillerne lægger op
    til en afklaring af, hvordan vi på hensigtsmæssig vis kan
    begrænse opholdenes varighed.
    Derudover er det forslagsstillernes opfattelse, at de præ-
    senterede forslag vil give bedre økonomistyring på alkoho-
    lområdet, hvor det kan betale sig at investere i gennemsig-
    tighed og høj, ensartet kvalitet – både for den enkelte berørte
    borger og for samfundsøkonomien.
    Bureaukrati
    Forslagsstillerne er bekymrede for den voksende mængde
    unødvendigt bureaukrati, som er en markant byrde for vores
    samfund. Forslagsstillerne ønsker et opgør med statsligt bu-
    reaukrati og lægger derfor op til, at de ovenfor præsenterede
    tiltag indebærer en regelforenkling på andre områder, hvor
    man med fordel kan fjerne unødig administration. Konkret
    foreslår forslagsstillerne en forenkling af beregningen af tabt
    arbejdsfortjeneste, at afskaffe Den Permanente Task Force
    og at sænke tilsynstrykket for Socialtilsynet fra hvert år til
    hvert andet år.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Katrine Daugaard (LA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre nationale
    bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og
    godkendelsen af disse.
    (Beslutningsforslag nr. B 79)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3