Fremsat den 15. november 2024 af Mike Villa Fonseca (UFG)

Fremsat den 15. november 2024 af Mike Villa Fonseca (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at etablere et nationalt akutberedskab
Folketinget pålægger regeringen i løbet af folketingsåret
2024-25 at tilvejebringe den nødvendige lovhjemmel, der
sikrer, at der etableres et nationalt akutberedskab med an-
svar for det præhospitale område i Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2024-25
AX030468
Bemærkninger til forslaget
Formålet med dette beslutningsforslag er at styrke det
præhospitale område og sikre større lighed i sundhed på
tværs af landet.
I dag ligger ansvaret for det præhospitale område hos
regionerne, som driver ambulanceberedskabet med statslig
regulering og finansiering. Ambulancetjenesterne udføres i
dag af private aktører eller af regionen selv.
Den regionale forskellighed skaber ulighed i sundhed. En
national struktur vil minimere denne ulighed og sikre, at
borgere i hele landet vil opleve samme kvalitet i det præho-
spitale serviceniveau og behandling.
Ansvaret for ambulanceberedskabet er reguleret i sund-
hedslovens kapitel 52 »Præhospital Indsats«, § 169 og i
tilhørende bekendtgørelser.
Forslagsstilleren finder, at det er vigtigt, at borgerne kan
føle sig trygge ved akut behov for hjælp, og at der er en
robust dækning af ambulancer i hele landet.
Det præhospitale område er en vigtig og afgørende spiller
i vores sundhedsvæsen. Regeringens udspil til en sundheds-
reform »Sundhed tæt på dig«, september 2024, beskriver
ligeledes dette indsatsområde.
Det er forslagsstillerens overbevisning, at danskerne ikke
går op i, om en ambulance er rød, gul eller grøn, eller
om der er et specifikt logo på siden af bilen. Danskerne
går derimod op i, at den nødvendige hjælp hurtigst muligt
kommer frem, at behandlingen er af høj kvalitet, og at der er
tilstrækkelig med stationer, ambulancer m.m.
Forslagsstilleren finder det forkert, at der er fire til fem
forskellige regionale former for det præhospitale område.
En nationalisering – en ny fælles national beredskabsplat-
form – vil bidrage til:
1) Økonomiske stordriftsfordele, særlig ved indkøb af
medicin, vacciner, udstyr, teknologi, uddannelsesma-
teriale m.m.
2) Mere lighed i sundhed gennem national fordeling af
ambulancer, akutlægebiler og helikoptere, som styres
ud fra hele Danmarks behov ikke afgrænses til enkelte
regioner, og gennem større ensartethed i behandlingen
bl.a. gennem ensartede protokoller, retningslinjer og
behandlingsstandarder på tværs af landet.
3) Mindre bureaukrati i det præhospitale område, idet
regionale forskelligheder og overlap fjernes. Mindre
administration vil føre til beslutningsprocesser, som er
mere effektive og hurtigere end i dag.
4) Højere kvalitet i behandlingen, idet et nationalt be-
redskab vil gøre udveksling med erfaringer og viden
langt nemmere, hvilket i sidste ende vil være til gavn
for sundhedspersonalet og ikke mindst kvaliteten for
borgeren i hele landet.
5) Bedre mulighed for at sikre gode arbejdsforhold og
et godt psykisk arbejdsmiljø for personalet. Det præ-
hospitale personale er om nogen ofte udsat for trau-
matiske og pressede hændelser, der skaber behov for
tilbud om psykologisk hjælp og anden støtte til at
forhindre udbrændthed. Derudover mener forslagsstil-
leren, at udstyret skal være ordentligt, og at der skal
være rimelige arbejdstider, hvilket ville sikre tiltræk-
ning af kvalificeret ambulancepersonale.
6) Hurtigere responstid og bedre udnyttelse af samlet
ambulancekapacitet gennem bedre ressourcestyring
ved hjælp af et dynamisk system, der flytter ambulan-
cer til områder hvor der er behov her og nu, og et
øget antal ambulancer og stationer i Danmark til en
bedre dækning, som ville sikre hurtigere responstider,
særlig i områder i landet, hvor der kan være langt fra
et hospital.
7) Bedre brug og inddragelse af lokale førstehjælpere
og/eller frivillige. Et stærkt nationalt netværk af dan-
skere vil kunne aktiveres i højere grad ved akut syg-
dom eller ulykker – særlig ved hjertestop ville være
afgørende i landets yderområder. Der skal i samme
omgang opsættes flere hjertestartere i hele landet og
iværksættes informationskampagner.
8) Bedre koordinering, hvilket er altafgørende for hur-
tigst mulig hjælp. Koordinering og samarbejde mel-
lem den praktiserende læge, det præhospitale område,
plejehjem og hospitaler vil være nemmere med én
national model for det præhospitale, bl.a. pga. deling
af patientdata og nationale kommunikationssystemer.
9) Mere databaseret viden gennem fælles nationale ana-
lyser og data, som kunne benyttes til at optimere
behandlingsresultater og responstider. En national da-
tabase er afgørende for at sikre inddragelse af pårø-
rende og patienter til at sikre udvikling ikke kun i det
præhospitale området, men hele sundhedsområdet ved
hjælp af inddragelse af patienterne, og pårørendes op-
levelser ville kunne blive taget i betragtning i højere
grad.
10) En udvidelse af fælles telemedicinske løsninger, såle-
des at læger fra en modtagende afdeling (akutafdelin-
gerne) hurtigere og mere præcist kan træffe beslutning
og diagnosticere. Dertil hører bedre udnyttelse af tek-
nologi, så dataoverførsel sker automatisk fra ambulan-
cen til en akutafdeling med patientjournaler og vitale
parametre. Det forbedrer og sikrer hurtigere behand-
ling for danskerne.
11) Forbedret uddannelse og specialisering nationalt. Det
betyder mere specialisering i det præhospitale områ-
de, dvs. oprettelse af enheder, som f.eks. kan yde be-
handling inden for specifikke akutte sygdomme som
traume-, hjerte- og strokepatienter. Dertil hører mere
træning til ambulancebehandlere, paramedicinere og
avancerede paramedicinere.
Nationalt præhospitalt beredskab i andre lande
I Storbritannien håndteres det præhospitale beredskab af
NHS (National Health Service). Dette betyder, at ambulan-
cetjenesterne drives og bliver finansieres af staten, hvilket
2
resulterer i ensartethed og kvalitet på tværs af landets regio-
ner.
Det samme gør sig gældende i Irland, som drives af Na-
tional Ambulance Service, der er en del af HSE (Health
Service Executive.)
I Frankrig drives det præhospitale beredskab SAMU (Ser-
vice d’Aide Médicale Urgente) nationalt og inkluderer både
ambulance- og akutlægetjenester samt specielt uddannede
akutmedicinske læger.
I Finland bliver det præhospitale beredskab reguleret og
styret under statslige regler og finansieret gennem nationale
og kommunale midler. Her spiller staten en stor rolle i plan-
lægning og regulering af beredskabet.
Overordnet ses det i lande med statskontrollerede præho-
spitale beredskaber, at det er velfungerende system, hvor
regeringer sikrer finansieringen, nationale standarder og ko-
ordinering. Det sikrer større ensartethed og lighed i sundhed,
endda ofte bedre i mindre tætbefolkede områder.
Økonomi
Der vurderes at være udgifter forbundet med beslutnings-
forslaget, som ville være selvfinansieret og på sigt give
besparelser i forhold til de årlige omkostninger grundet be-
sparelser og effektiviseringer i det præhospitale beredskab i
Danmark.
Det vurderes at have en større økonomisk gevinst på
grund af lavere løbende driftsomkostninger ved stordrifts-
fordele, centraliseret indkøb, optimeret ressourceudnyttelse
samt øget kvalitet, der indirekte vil medføre besparelser i
sundhedssystemet, f.eks. ved forebyggelse af unødvendige
indlæggelser, reduceret indlæggelsestid og hurtig og effektiv
behandling af akutte tilfælde.
Forslaget vurderes at have et trecifret millionbeløb som
engangsomkostninger i forhold til omstrukturering, over-
gang, kommunikationssystem, nationale trænings- og kom-
petenceprogrammer og opbygningen af Ambulance Dan-
mark.
Forslagsstilleren vil søge de økonomiske konsekvenser af
forslaget nærmere belyst under udvalgsbehandlingen.
Forslagsstilleren vil drøfte finansieringen af forslaget med
de partier, som er positive over for forslaget.
3
Skriftlig fremsættelse
Mike Villa Fonseca (UFG):
Jeg tillader mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at etablere et
nationalt akutberedskab.
(Beslutningsforslag nr. B 77)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4