Fremsat den 15. november 2024 af Mads Olsen (SF) og Carl Valentin (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30462

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b78/20241_b78_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. november 2024 af Mads Olsen (SF) og Carl Valentin (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om kommunal selvbestemmelse over partybussers kørsel i byområder
    Folketinget pålægger regeringen i løbet af denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der giver kommunerne
    mulighed for at kræve, at partybusserne kører på el, og samtidig giver kommunerne mere selvbestemmelse over, om og hvor
    partybusserne må køre inden for kommunernes grænser
    Beslutningsforslag nr. B 78 Folketinget 2024-25
    AX030462
    Bemærkninger til forslaget
    Lokalpolitikere og berørte beboere har længe stillet
    sig kritisk over for partybusser af ældre dato. Især den
    partikelforurening, som borgerne udsættes for, fylder me-
    get. (»Borgmester og beboere: Partybusser skal ud af Kø-
    benhavn«, Ekstra Bladet, den 30. juli 2024).
    Massiv luftforurening fra gamle partybusser
    I sommeren 2024 kunne TV 2 afsløre, hvordan mange
    partybusser i København forurener på et niveau, der går
    udover det, måleudstyr er i stand til at måle. Der blev
    i den forbindelse foretaget målinger fra ti partybussers ud-
    stødning. Målingerne på fire ud af de ti busser nåede op
    på 500.000 ultrafine partikler pr. kubikcentimeter, som er
    det højeste, det anvendte professionelle måleudstyr kan regi-
    strere. Det svarer til, at disse partybusser sviner mindst 67
    gange mere end den værste bybus (»Vi gik på partikeljagt
    bag partybusserne – professor chokeret over resultatet«, TV
    2 Kosmopol, den 3. september 2024).
    Mange af de busser, der bliver brugt til partybuskørsel,
    er meget gamle og forurenende dieselbusser. Det skyldes
    et hul i lovgivningen, hvor busser indregistreret før den 1.
    oktober 1999 ikke er omfattet af kravet om sikkerhedssele,
    hvilket gør det muligt for partybussernes gæster både at stå
    og danse i busserne (»Borgmester og beboere: Partybusser
    skal ud af København«, Ekstra Bladet, den 30. juli 2024).
    Partybusserne er underlagt lovgivning om at køre med
    partikelfilter, hvis de kører i en miljøzone, som store dele
    af København er. Med TV 2’s afsløringer kan det konstate-
    res, at det desværre lykkes nogle partybusser at omgå disse
    regler (»Vi gik på partikeljagt bag partybusserne – professor
    chokeret over resultatet«, TV 2 Kosmopol, den 3. september
    2024).
    Konsekvenser for folkesundheden
    Luftforurening har store konsekvenser for folkesundhe-
    den. Det øger dødeligheden, og i 2021 var luftforurening
    skyld i 8,1 millioner dødsfald, og den er dermed rykket op
    på andenpladsen over de største risikofaktorer for dødsfald
    (»Luftforurening udgør nu næststørste risiko for død – over-
    går smøger og dårlig vandhygiejne«, Ingeniøren, den 20.
    juni 2024). Derudover er det bevist, at luftforurening har
    sammenhæng med bl.a. infertilitet blandt mænd og øget risi-
    ko for demens (»Nyt Studie: Danske mænd, der er udsat for
    luftforurening, har øget risiko for infertilitet«, dr.dk, den 5.
    september 2024) og (»Luftforurening knyttet til øget risiko
    for demens«, Nationalt Videnscenter for Demens, den 7. juni
    2024).
    Partybusserne udgør således en alvorlig sundhedsrisiko
    for beboere og folk, der færdes i de byer, hvor partybusserne
    kører, når de ikke lever op til miljøkravene.
    Eldrevne partybusser
    Forslagsstillerne vil gerne bekæmpe den farlige luftforure-
    ning, og TV 2’s afsløringer viser med alt tydelighed, at der
    her er et problem, der skal sættes ind over for.
    Forslagsstillerne mener derfor, at kommunerne skal have
    mulighed for at kræve partybusserne over på el, hvormed
    problematikken med de gamle forurenende busser vil være
    løst. Det vil antagelig samtidig være ressourcebesparende
    for politiets kontroltjek af partybusserne, og det vil betyde,
    at sikkerheden i partybusserne øges, fordi busserne ikke
    længere vil være undtaget kravet om sikkerhedssele.
    Mere selvbestemmelse til kommuner
    Forslagsstillerne mener også, at kommunerne skal have
    mere selvbestemmelse over fænomenet, der lige nu bliver
    reguleret hos Færdselsstyrelsen. Det er uhensigtsmæssigt, at
    de kommuner, busserne kører i, ikke selv har kontrol over
    situationen, der kan have en negativ indvirkning på byens
    indbyggere og deres velfærd og sundhed. Derfor ønsker for-
    slagsstillerne, at der skal gives mulighed for, at kommunerne
    selv kan regulere, hvor mange partybusser der kører ad gan-
    gen, og i hvilke zoner partybusserne må køre. Dette er for
    at sikre, at antallet af partybusser ikke eksploderer, uden at
    kommunerne selv har mulighed for at agere.
    Beslutningsforslagets formål er ikke at udrydde partybus-
    erhvervet, og forslagsstillerne ser gerne, at der fortsat kan
    køre partybusser rundt, så længe det sker i et rimeligt om-
    fang og på en måde, der ikke er belastende for miljøet,
    borgernes sundhed og trafiksikkerheden.
    Det er derfor også forslagsstillernes ønske, at regeringen
    inddrager dette hensyn i det lovforslag, som regeringen med
    beslutningsforslaget pålægges at fremsætte inden udgangen
    af indeværende folketingssamling.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mads Olsen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kommunal
    selvbestemmelse over partybussers kørsel i byområder.
    (Beslutningsforslag nr. B 78)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3