Fremsat den 15. november 2024 af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholt (ALT)

Fremsat den 15. november 2024 af Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Brydensholt (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at gøre Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi til en national
strategi
Folketinget opfordrer regeringen til at implementere Kø-
benhavns Kommunes mad- og måltidsstrategi fra 2019 i en
national strategi. Mad- og måltidsstrategien for offentlige
køkkener skal sikre, at følgende tre målsætninger opfyldes
fra Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi:
1) Der skal være færre under- og fejlernærede borgere.
2) Mad og måltider i offentlige køkkener skal bidrage til
at mindske social ulighed i sundhed.
3) Der skal omlægges til mere klimavenlige måltider med
udgangspunkt i de officielle anbefalinger og med hen-
syntagen til borgernes ernæringsmæssige behov.
Beslutningsforslag nr. B 69 Folketinget 2024-25
AX030485
Bemærkninger til forslaget
Ernæringsrig mad
På landsplan vurderer Sundhedsstyrelsen, at op mod 60
pct. af ældre på plejehjem er undernærede eller i risiko
for at blive det, og mange borgere tilknyttet sociale tilbud
er fejlernærede (»Københavns Kommunes Mad- og Måltids-
strategi«, Københavns Kommune, 2019). Sunde måltidsva-
ner skal være med til at fremme et godt helbred hele livet
igennem. Sunde madvaner bliver ikke kun fremmet gennem
smagen, men afhænger også af, hvordan den ser ud og duf-
ter, og de rammer, den bliver serveret i. Danskerne spiser
generelt for lidt frugt og grønt, og en dansk ernæringspolitik
må derfor tilrettelægges efter, hvad der er anbefalet. I den
nationale mad- og måltidsstrategi skal der tages højde for,
at der er danskere med særlige ernæringsbehov, herunder
børn under 2 år, ældre, syge og svækkede, hvorfor strategien
følger de officielle anbefalinger.
Mindske social ulighed i sundhed
Sund og næringsrig mad skal være tilgængelig for alle og
skal ikke være en faktor i forhold til social ulighed. Der ses
en social ulighed i overvægt, hvor det især er børn af foræl-
dre med en kort uddannelse, der er overvægtige (»Overvægt
er et udbredt problem blandt børn og unge«, Statens Institut
for Folkesundhed, SDU, 2020). Blandt børn med forældre,
hvis højeste fuldførte uddannelse er folkeskolen, er 32 pct.
overvægtige, ifølge Statens Institut for Folkesundhed. Til
sammenligning er 14 pct. af børn, hvis forældre har en vi-
deregående uddannelse, overvægtige. Derfor kan en fælles
ernæringsindsats medvirke til at mindske denne ulighed.
Klimavenlige måltider
Fødevarer udgør 20 pct. af danskernes samlede drivhus-
gas-udledninger (»Ny rapport giver overblik over dansker-
nes udledninger: Se, hvor vi udleder mest«, Marie Sæhl,
dr.dk, den 28. august 2023). Denne høje andel skyldes flere
faktorer, herunder produktion, transport, emballage og mad-
spild. Ved at indkøbe fødevarer med lavere klimabelastning
kan den offentlige sektor reducere den samlede CO₂-udled-
ning. Den største positive effekt kan opnås ved at reducere
mængden af kød til fordel for andre proteinkilder, særlig de
plantebaserede. Derudover kan man inden for fødevarekate-
gorier vælge de mindre belastende, f.eks. fjerkræ fremfor
oksekød, eller sørge for, at grøntsagerne, der serveres, enten
er i sæson eller økologiske (»Københavns Kommunes Mad-
og Måltidsstrategi«, Københavns Kommune, 2019). Ifølge
Fødevarestyrelsen ender 873.014 t af de producerede føde-
varer som madspild (»Madspild i tal«, Fødevarestyrelsen,
2024). Dette spild af fødevareressourcer forårsager derfor
et formålsløs CO2-udslip. Danmark skal derfor arbejde med
nationale mål for at nedbringe madspildet i de offentlige
køkkener.
2
Skriftlig fremsættelse
Franciska Rosenkilde (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at gøre Københavns
Kommunes mad- og måltidsstrategi til en national strategi.
(Beslutningsforslag nr. B 69)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3