Fremsat den 15. november 2024 af Theresa Scavenius (UFG)

Fremsat den 15. november 2024 af Theresa Scavenius (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om miljøregulering af asbest
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag
med ikrafttrædelse senest i 2027 med tre elementer om as-
best:
1) Fastsættelse af faglig målemetode.
2) Præcisering af regulering i miljølovgivning og myndig-
hedsansvar.
3) Kortlægning og finansiering af inddæmning og oprens-
ning.
Beslutningsforslag nr. B 81 Folketinget 2024-25
AX030488
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at spejle stramnin-
gen af arbejdsmiljølovgivningen i miljølovgivningen, så
der er tilsvarende stram regulering af asbestforurening og
asbestdepoter i miljølovgivningen, som der er af asbest i
arbejdsmiljølovgivningen. Dette mener forslagsstilleren er
nødvendigt, da den nuværende miljølovgivning for asbest
ikke har været tilstrækkelig præcis i forhold til myndigheds-
ansvar, grænseværdier og målemetode.
Historisk baggrund
Asbest er en fællesbetegnelse for flere bjergarter, der er
blevet brugt i mange byggematerialer. I Danmark startede
produktionen af asbestholdigt eternit i 1927 på fabrikken
Dansk Eternit A/S i Aalborg.
Fra 1930’erne var der begrundet mistanke om sundhedsri-
sici ved asbest, og i 1960’erne blev det bekræftet, at asbest
var forbundet med lunge- og lungehindekræft.
I 1972 kom det første af mange delvise forbud mod as-
best, men først i 1985 udfasede Dansk Eternit A/S asbest
i deres eternitproduktion, og i 2004 lukkede Dansk Eternit
A/S deres fabrik. I 2005 blev det så endeligt totalt forbudt at
producere og importere asbestholdige produkter i Danmark
(»Dansk Eternit Fabrik«, Slots- og Kulturstyrelsen, slks.dk,
»Tager kampen op mod asbest – eksperter får ansvaret«,
Dagens Byggeri, den 20. marts 2024, dagensbyggeri.dk).
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er asbest ikke kun dokumen-
teret som årsag til lunge- og lungehindekræft, men også som
årsag til kræft i strube, æggestokke og i hinder omkring bug-
hulen og hjertet. Kræftens Bekæmpelse mener derudover,
at der er en væsentlig mistanke om, at asbest medvirker til
kræft i svælg, tyk- og endetarm og mavesækken (»Asbest«,
Kræftens Bekæmpelse, den 19. August 2022, cancer.dk).
Studier har bl.a. påvist, at asbest akkumuleres i tyktarmen
(»Quantitative Assessment of Asbestos Fibers in Abdominal
Organs: A Scoping Review«, Yohama Caraballo-Arias et al.,
Med Lav, 2023, bd. 114, nr. 6).
I oktober 2021 vedtog Europa-Parlamentet en resolution,
der bl.a. opfordrede medlemslandene til at monitorere ind-
holdet af asbestfibre i deres drikkevand, da drikkevandsrør i
mange EU-lande består af asbestcement. Denne opfordring
blev ikke taget med i det endelige asbestdirektiv, som blev
vedtaget i 2023 (»Protecting workers from asbestos«, Euro-
pean Parliament resolution of 20 October 2021 with recom-
mendations to the Commission on protecting workers from
asbestos (2019/2182(INL))).
Derudover forskes der fortsat i, hvordan asbestfibre bevæ-
ger sig i luft og ved fordampning af asbestforurenet vand
(»Chrysotile asbestos migration in air from contaminated
water: An experimental simulation«, Chiara Avataneo et al.,
Journal of Hazardous Materials, 2022, bd. 424, Part C).
Fremtidige problemer ved recirkulering
Asbestholdigt materiale er blevet brugt vidt og bredt, da
det bl.a. er brandsikkert og langtidsholdbart (»Byggemate-
rialer med asbest«, Arbejdstilsynet, rev. den 3. december
2018, at.dk).
Det anslås, at der er 1-1,5 mio. asbestholdige tage på
huse og bygninger i Danmark (»Rapport: Disse tage spreder
livsfarlige asbestfibre«, Westh & Halskov, Fagbladet 3F, den
28. juni 2023). Derudover kan asbest findes i bl.a. isoleren-
de og facadebeklædende materialer og installationer såsom
affaldsskakte og ventilationskanaler i mange danske bygnin-
ger.
Vi skal recirkulere byggematerialer i fremtiden. Ifølge Rå-
det for Grøn Omstilling stammer 11 pct. af den samlede
globale CO2-udledning fra produktionen af byggemateria-
ler, hvilket er omtrent en tredjedel af byggeriets samlede
CO2-udledninger, og samtidig går 50 pct. af de globale na-
turressourcer af sand, grus, ler, metaller og træ til byggeriet
(»Cirkulært byggeri – fra drøm til virkelighed«, Rådet for
Grøn Omstilling, 2023). Byggebranchen skal imidlertid ha-
ve de rette regulative rammer for recirkulering, når de skal
genanvende gamle materialer, der bl.a. kan indeholde asbest.
Ny arbejdsmiljølovgivning om autorisering
EU og Danmark har strammet arbejdsmiljølovgivningen
på asbestområdet.
Som implementering af EU’s asbestdirektiv har Folketin-
get vedtaget, at virksomheder skal være autoriserede til at
arbejde med asbestholdigt materiale (»Fra 1. januar 2025
skal virksomheder være autoriseret for at nedrive asbesthol-
digt materiale«, Arbejdstilsynet, den 29. maj 2024). Dette
betyder, at virksomheder i højere grad vil have en faglig
viden om, hvordan de forsvarligt kan håndtere asbestholdigt
materiale, også for at undgå forurening af det omkringlig-
gende miljø. Det vil ikke blot være til gavn for deres medar-
bejderes sundhed, men også være et værn mod asbestforure-
ning generelt. Når virksomhederne håndterer asbestholdigt
materiale forsvarligt, kommer det os alle til gavn.
Uklar myndighedsansvar, uklar lovhjemmel og uregulerede
deponier
Forslagsstilleren mener, at det er problematisk for be-
grænsningen af asbestforurening, hvis den stramme arbejds-
miljølovgivning ikke bliver spejlet i en stram regulering af
asbest i miljølovgivningen.
Asbest kategoriseres generelt ikke som jordforurening,
men som affald. Asbest indgår ikke på listen over stoffer
med et jordkvalitetskriterium, da myndighederne ikke vur-
derer, at asbest er sundhedsskadeligt for fordøjelsessystemet
(»Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord«,
Miljøstyrelsen, juli 2021). Miljøstyrelsen oplyser selv, at
de tidligere har arbejdet for at fastlægge et jordkvalitetskri-
terium, men at dette ikke har været muligt, og oplyser,
at jord undersøges for asbestforurening ved visuel gennem-
gang (»Affaldsfraktioner: asbest«, Miljøstyrelsen, mst.dk).
Dette betyder, at der i miljølovgivningen generelt ikke
findes en grænseværdi eller målemetode for asbestforure-
2
ning. Der henvises derfor til Arbejdstilsynets fastlagte græn-
seværdi for asbest, som er en af de laveste i EU (»Grænse-
værdi for asbest i arbejdsmiljøet bliver skærpet markant«,
Beskæftigelsesministeriet, den 2. december 2021). Proble-
met er dog, at der ikke er fastlagt en målemetode i Dan-
mark. Punkt 17 i EU᾽s asbestdirektiv påkræver, at medlems-
stater skal fastlægge elektronmikroskopi eller en målemeto-
de med samme præcision som målemetode, på grund af
at elektronmikroskopi er den eneste målemetode, der kan
detektere asbest i så lave koncentrationer (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november
2023 om ændring af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af
arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat
for asbest).
Miljølovgivningen i generel forstand har ikke stram og
klar lovgivning på asbestområdet.
Selv om både jordforureningsloven, miljøbeskyttelseslo-
ven, vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven har været
brugt af kommuner som lovhjemmel i påbudssager vedrø-
rende asbestforurening, er det uklart, hvilke paragraffer in-
den for lovene, der finder anvendelse i de forskellige tilfæl-
de af asbestforurening (Miljøretlige Afgørelser og Domme –
MAD2022. 65, MAD2024. 86 og MAD2024. 87). I tilfælde
af uklarhed kan der henvises til afgørelser fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet, men da der er flere forhold, hvor
klageretten er afskåret, begrænser det omfanget af retskilder.
Derudover er myndighedernes vejledning ikke opdate-
ret. Miljøstyrelsen henviser kommuner til vejledningen ved-
rørende behandling af sager om asbestforurening, der er ud-
arbejdet i 2005 (»Ang. behandling af sager om asbestforure-
ning«, Miljøstyrelsen, august 2005) og miljøprojektet »Må-
ling af asbestforurening i forbindelse med tagrenovering«,
(Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1154 fra 2007), hvor det bl.a.
fremgår, at kommuner og borgere havde efterspurgt klarhed
om forureningsfaren ved asbeststøv, og at problemstillingen
knyttede sig til, at der ikke findes grænseværdier for asbest i
jord.
Ud over at asbestforurening er uklart reguleret, er der også
store problemer med deponier af asbestholdigt materiale,
dvs. affald. Bl.a. findes der såkaldte herreløse asbestholdige
eternitdeponier i Limfjorden og omkring Aalborg, der aldrig
har været miljøgodkendt. Myndigheden for deponierne var
amterne, og efter amternes nedlæggelse er myndighedsan-
svaret uklart. Det er i stigende grad et problem, da deponier-
ne ikke er tilstrækkelig inddæmmet og asbestholdigt eternit
derfor spredes ukontrolleret.
Arbejdsmiljølovgivning skal spejles i miljølovgivning
Formålet med beslutningsforslaget er at spejle stramnin-
gen af arbejdsmiljølovgivningen i miljølovgivningen, så der
er samme stramme regulering af asbest på arbejdspladser,
som der er af asbest som jordforurening og affaldsdepo-
ter. Dette mener forslagsstilleren er nødvendigt, da den nu-
værende miljølovgivning for asbest ikke har været tilstræk-
kelig præcis i forhold til myndighedsansvar, grænseværdier
og målemetode.
Konkret foreslås det, at Folketinget pålægger regeringen
at fremsætte et lovforslag med ikrafttrædelse senest i 2027
med følgende tre elementer, der skal indeholde de nedenfor
nævnte ekspertenheders anbefalinger for målemetoder, lov-
grundlag og finansiering af inddæmning og oprensning:
1. Fastsættelse af målemetoder etc.: Der nedsættes en lov-
forberedende miljø- og sundhedsfaglig ekspertenhed,
der skal fastlægge grænseværdier og standardiserede
målemetoder for asbestforurening i jord og vand, i
overensstemmelse med asbestdirektivet og baseret på
bedste videnskabelige praksis og forsigtighedsprincip-
pet.
2. Præcisering af lovgrundlag: Der nedsættes en lovfor-
beredende juridisk ekspertenhed, der skal vurdere, hvor
miljølovgivningen kan præciseres, så vi får klarhed
vedrørende myndighedsansvar og generel regulering af
asbestforurening.
3. Kortlægning og finansiering: Der nedsættes en task-
force, der har til opgave at kortlægge på vidensniveau
2 al eksisterende asbestforurening og alle asbestdepo-
ter, der er kortlagt på vidensniveau 1, med henblik på
at vurdere den nationale asbestforureningsstatus. Når
kortlægningen er foretaget, skal der laves et budget
for oprensning og inddæmning af al væsentlig asbest-
forurening og alle asbestdepoter.
3
Skriftlig fremsættelse
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg tillader mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om miljøregulering af
asbest.
(Beslutningsforslag nr. B 81)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4