Fremsat den 15. november 2024 af Theresa Scavenius (UFG)

Fremsat den 15. november 2024 af Theresa Scavenius (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at demokratisere olie- og gaspolitikken
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i folketingsåret 2025-26, der ophæver klima-, energi- og forsy-
ningsministerens bemyndigelser i undergrundsloven til at træffe afgørelser angående efterforskning og indvinding af kulbrinter,
og i stedet henlægge kompetencen hertil til Folketinget, så afgørelserne fremadrettet træffes af Folketinget.
Beslutningsforslag nr. B 70 Folketinget 2024-25
AX030454
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 155, folketingsåret 2023-24.
Efterforskning og indvinding af kulbrinter (dvs. olie og
gas) er et stærkt politiseret område på grund af de klima-
politiske implikationer af den førte olie- og gaspolitik. Der-
for mener forslagsstilleren ikke, at den slags beslutninger
bør delegeres til klima-, energi- og forsyningsministeren
gennem en bemyndigelsesbestemmelse, og heller ikke, at
ministeren bør have mulighed for at videredelegere disse
beslutninger til embedsmænd i Energistyrelsen.
Beslutningsforslaget har til hensigt at demokratisere og
politisere afgørelser om tilladelser til efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter i Nordsøen, som på nuværende tids-
punkt efter undergrundsloven kan træffes af ministeren og
i visse tilfælde af embedsmænd i Energistyrelsen, hvis der
f.eks. er tale om udnyttelse af en gammel eneretstilladelse,
som er meddelt for over 25 år siden.
Bemyndigelser i lovgivningen, som f.eks. giver ministre
kompetence til at træffe afgørelser i visse sager, kan trækkes
tilbage til Folketinget. Ifølge grundloven er den lovgivende
magt hos Folketinget, og »lovgivningsmagten kan derfor
ikke gennem delegation fraskrive sig denne kompetence. En
delegation kan derfor ikke være tidsubegrænset og uigenkal-
delig, og den skal være sagligt afgrænset (Christensen 2016:
187).« (»Når embedsmænd lovgiver«, Jørgen Grønnegård
Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen
og Helene Helboe Pedersen, Djøf Forlag, 2020, side 23).
Der har ikke været stor debat i Folketinget om, hvad
begrundelsen og legitimiteten er i forhold til at delegere
beføjelser til ministre og styrelser ud fra et demokratisk og
politisk perspektiv. Dertil kommer, at der har været en vækst
i antallet og brugen af bemyndigelser. I 2018 var der 40 pct.
flere love, hvori der som minimum var én bemyndigelse til
ministeren, sammenlignet med 1990, jf. »Når embedsmænd
lovgiver« som omtalt ovenfor, side 40.
Olie og gas spiller stadig en stor rolle i Danmarks energisy-
stem. I 2022 stod olie for 37 pct. af den samlede danske
energiforsyning, mens gas stod for 9 pct. (»Denmark 2023
– Energy Policy Review«, International Energy Agency,
2023, side 123 og 137). Dertil kommer, at Danmark er EU’s
næststørste olieproducent med ca. 3,2 mio. t (»Oil import
dependency at its highest in 2022«, Eurostat, den 15. april
2024).
Regeringen ønsker med den nuværende førte politik, at
Danmark skal udnytte det fulde potentiale for olie og gas
i Nordsøen indtil slutdatoen i 2050 (»Aftale mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radika-
le Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen
af 3. december 2020«).
Det kan man bl.a. se på behandlingen af nye ansøgninger
om indvinding af olie og gas som f.eks. BlueNords ansøg-
ning om en ny tilladelse til efterforskning efter gas og olie i
Nordsøen, som klima-, energi- og forsyningsministeren ori-
enterede Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om den 11.
april 2023, jf. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, alm.
del – bilag 221, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Den
eneste grund til, at ansøgningen ikke blev realiseret, var, at
ansøgeren selv trak sin ansøgning tilbage (»Klimaminister
afviser at genåbne Nordsø-aftale og lukke kattelem for ny
olie- og gasjagt«, dr.dk, den 26. september 2023). Der var på
intet tidspunkt et ønske fra ministeren eller regeringen om
at afslå ansøgningen, f.eks. med henvisning til klimamålsæt-
ningerne i klimaloven og i Parisaftalen om at begrænse den
globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius.
Det andet eksempel er en aktuel udvidelse af Hejrefeltet,
hvor Energistyrelsen behandler en ansøgning om tilladelse
til udvikling og drift af Hejrefeltet (»Ansøgning om tilladel-
se til udvikling og drift af Hejre«, INEOS, Energistyrelsen,
2023). Ansøgningen sker tilmed på baggrund af en gammel,
uudnyttet licens, som blev givet tilbage i 1998, og som
Energistyrelsen i slutningen af 2023 har valgt at forlænge
(»Energistyrelsen meddeler forlængelse af Hejre-tilladelser-
ne«, ens.dk, den 13. oktober 2023).
Energistyrelsen administrerer med andre ord ikke efter
klimaloven eller Parisaftalen, men derimod ud fra under-
grundsloven og »Aftale mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremti-
den for olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december
2020«. Det er muligt, fordi klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren har erkendt, at der ikke findes nogen retningslinjer
fra ministerens side, i forhold til hvordan Energistyrelsen
skal administrere. Klima-, energi- og forsyningsministeren
har under et samråd sagt, at han betragter det som utidig
politisk indblanding i styrelsens administration (besvarel-
se af KEF alm. del – samrådsspørgsmål A, folketingsåret
2023-24).
Forslagsstilleren mener, at det er uhensigtsmæssigt, at vi
har flyttet de mest centrale klimapolitiske beslutninger væk
fra Folketinget og i et vist omfang også væk fra ministeren
og gjort klimapolitikken til administrative beslutninger. Det-
te gælder f.eks., når Energistyrelsen kan godkende de kon-
krete planer for indvinding af kulbrinter, som stammer fra
en uudnyttet tilladelse, som er blevet meddelt for over 25
år siden, og dermed lang tid før vi havde en Parisaftale og
en klimalov (»Energistyrelsen godkender revideret indvin-
dingsplan for Hejre-feltet«, ens.dk, den 26. april 2024). Der-
for foreslår forslagsstilleren, at bemyndigelserne skal træk-
kes tilbage til Folketinget.
Dertil kommer, at tilliden til, at Energistyrelsen forvalter
korrekt og lovligt, har lidt et knæk med Kammeradvoka-
tens seneste rapporter om styrelsens forvaltning af miljølov-
givning i relation til olie- og gasprojekter (»Undersøgelse
af Energistyrelsen VVM-praksis vedr. godkendelser efter
undergrundsloven mv. til anlæg under eneretsbevillingen
i Nordsøen«, Kammeradvokaten, den 19. januar 2023, og
2
»Supplerende undersøgelse af Energistyrelsens VVM-prak-
sis for godkendelse af anlæg i Nordsøen og Østersøen«,
Kammeradvokaten, den 12. august 2024).
Kammeradvokatens rapporter viser, at Energistyrelsen i
over 30 år har truffet mange afgørelser om godkendelse af
olie- og gasprojekter uden fyldestgørende miljømæssige og
juridiske vurderinger og inddragelse af offentligheden. Ved
at trække beslutningskompetencen tilbage til Folketinget
sikres der et stærkere fokus på kontrol og ansvarlighed, hvil-
ket kan mindske risikoen for yderligere fejl og sikre større
overensstemmelse med EU’s miljø- og klimaforpligtelser og
inddragelse af offentligheden.
Vi ved fra klimavidenskaben, at hvis vi skal nå verdens
klimamålsætninger, kræver det et stop for ekspansion af
olie, gas og kul (»Rapport fra energigigant: Stop udvikling
af fossile energikilder nu«, ing.dk, den 18. maj 2021). Dertil
kommer, at der globalt set er en stor kløft mellem målsæt-
ningen i Parisaftalen om at begrænse den globale tempera-
turstigning til 1,5 grader celsius, den lovede politik og den
førte politik (»Production Gap Report 2023«, UNEP, 2023,
side 3).
Forslagsstilleren mener, at Folketinget skal tage politisk
ansvar for, at vi opfylder Parisaftalens målsætninger om at
begrænse den globale temperaturstigning med 1,5 grader
celsius. Det kræver i første omgang, at de relevante afgørel-
ser om tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrin-
ter i henhold til undergrundsloven fremadrettet skal træffes
af Folketinget.
3
Skriftlig fremsættelse
Theresa Scavenius (UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at demokratisere olie-
og gaspolitikken.
(Beslutningsforslag nr. B 70)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4