Fremsat den 15. november 2024 af Peter Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 15. november 2024 af Peter Hvelplund (EL), Pelle Dragsted (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at stoppe muligheden for at lade betalende kunder komme foran i køen til
behandling hos en speciallæge
Folketinget pålægger regeringen at indskrive en bestem-
melse i sundhedsloven om, at speciallæger for at være til-
skudsberettiget og have et ydernummer som speciallæge ik-
ke må tage imod privatbetalende kunder, men udelukkende
henviste patienter fra det offentlige.
Formålet er at gøre op med muligheden for, at personer
med en sundhedsforsikring kan komme foran i køen til be-
handling hos en speciallæge.
Beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2024-25
AX030467
Bemærkninger til forslaget
Det danske sundhedsvæsen er bygget op om en stærk
offentlig finansiering og en lige adgang for alle borgere. Det
er både uretfærdigt og udansk, at mennesker med en sund-
hedsforsikring kan springe over i køen til speciallægen, når
det betyder, at mennesker med større behov bliver skubbet
bagud. Derfor stiller forslagsstillerne nu dette beslutnings-
forslag om, at det fremover ikke skal være muligt for spe-
ciallæger at give mennesker med private sundhedsforsikrin-
ger forrang ved behandling og diagnosticering.
I 20 år har skiftende regeringer haft som mål at mindske
uligheden i sundhed, men det er blot blevet værre (»Det er
kun blevet værre siden 80´erne: Fattige danskere dør flere år
før deres rigere nabo«, dr.dk, den 17. marts 2024). Forskel-
len i levealder er steget mellem dem, der tjener mest, og
dem, der tjener mindst.
I samme periode er ventetiderne på en række sundheds-
ydelser steget. Samtidig har flere danskere fået en sund-
hedsforsikring, der giver dem en forlomme hos speciallæ-
gen. Sidste år kunne DR fortælle, hvordan ventetiden til en
hudlæge i Region Midtjylland var 43 uger, mens man med
en privat forsikring kunne komme til efter 10 dage. (»Boom
i private sundhedsforsikringer får læger til at råbe op om
»voldsom forskelsbehandling««, dr.dk, den 21. marts 2023).
For nylig har vi også kunnet læse om, hvordan en kvinde
i Region Midtjylland efter en ventetid på næsten 2 år til en
udredning hos en psykiater valgte at bruge 20.000 kr. på at
komme til hos en privat psykiater efter få uger (»Malene
opgav at vente på en tid ved psykiatriker i det offentlige
og har selv betalt 20.000 kroner for en udredning«, den 17.
september 2024).
Sundhedsstrukturkommissionen skriver (Sundhedsstruk-
turkommissionens rapport – Beslutningsgrundlag for et me-
re lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen,
juni 2024, s. 271): at »Omkring 5,4 mio. danskere har i dag
en privat sundhedsforsikring. 2,7 mio. danskere har en sund-
hedsforsikring gennem deres private arbejdsgiver eller pen-
sionskasse. Yderligere 2,7 mio. danskere har selv tegnet og
betalt for medlemskab af danmark. Det skønnes, at mindst
20 pct. er dobbeltforsikrede. Antallet af personer med en
sundhedsforsikring er steget relativt markant i de seneste 20
år«. De skriver videre (s. 274), at »det primært er borgere
udenfor arbejdsmarkedet, som ikke forventes at være dæk-
ket af en arbejdsgiverforsikring. Det samme kan være tilfæl-
det for ældre borgere, som også kan have vanskeligt ved
at opfylde optagelsesbetingelserne i danmark. Der er derfor
grundlag for at forvente en ulige fordeling af sundhedsfor-
sikringer blandt borgere. Den ulige fordeling vil også have
en geografisk dimension med færrest sundhedsforsikrede i
områder med socialt udsatte, arbejdsløshed og mange ældre
borgere«. Kommissionen skriver ydermere (s. 274), at ulige
fordeling af sundhedsforsikringer vil føre til ulighed i ad-
gang til sundhedsydelser, og (s. 274) at forsikringspatienter,
der anvender deres forsikring til at komme i behandling
hos en praktiserende speciallæge, der tilbyder behandling af
privatbetalende patienter, bl.a. forsikringspatienter, undgår
også en offentlig venteliste.
Den ulige adgang i sundhedsydelser set i sammenhæng
med en markant stigning i antallet af sundhedsforsikrede
gør det for forslagsstillerne helt centralt, at denne udvikling
drøftes politisk, og at der tages initiativer til at forebygge en
forværring af både social og geografisk ulighed i sundhed.
Sundhedsstrukturkommissionen skriver, at deres overve-
jelser om sundhedsforsikringer ikke giver dem anledning til
specifikke anbefalinger om reguleringsmæssige ændringer i
forhold til sundhedsforsikringer. Men kommissionen skriver
samtidig, at der er behov for at følge udviklingen omkring
brug af sundhedsforsikring og ulighed i, hvem der har en
sundhedsforsikring, og at der f.eks. er begrænset viden om,
hvordan private sundhedsforsikringer påvirker aktiviteten i
almenmedicinske tilbud.
På trods af massiv vækst i antallet af danskere, der har
en sundhedsforsikring – næsten 3 mio. danskere har i dag
en sundhedsforsikring eller -ordning – adresserer regeringen
ikke betydningen af sundhedsforsikringer for uligheden i
sundhed. Forslagsstillerne mener, at det er centralt, at der
politisk gøres, hvad der kan, for at dæmme op for ulighed
i sundhed og dermed også for, at patienter kan komme hurti-
gere til, hvis de enten har en selvbetalt forsikring eller en
sundhedsforsikring via deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
I dag kan speciallæger med offentligt ydernummer også
modtage privatbetalende patienter. Det betyder, at patienter
med private forsikringer eller mulighed for at betale selv kan
springe patienter med potentielt større behov over i køen
til behandling og diagnosticering. Når speciallæger i dag
vælger at lade privatbetalende springe over i køen, er det
bl.a. på grund af den såkaldte knækgrænse i speciallægernes
aftaler med regionerne. Knækgrænsen betyder, at når læger-
ne har tjent op til et vist beløb, sænkes regionernes betaling
for yderligere patienter betydeligt.
Modellen kendes i dag, hvor læger i almen praksis ikke
kan tage imod betaling for ydelser, der er omfattet af over-
enskomsten.
Forslagsstillerne foreslår med dette beslutningsforslag, at
det gøres til en betingelse for, at en speciallæge kan have
et ydernummer, at speciallægen ikke må tage privatbetalen-
de patienter (typisk forsikringspatienter) ind. Der kan være
behov for samtidig at forbedre speciallægernes økonomiske
incitament, f.eks. ved at hæve knækgrænserne, til at tage
flere patienter med offentlig sygesikring for at imødegå et
muligt aktivitetsfald i en overgangsperiode.
Dette beslutningsforslag handler ikke om at forbyde sund-
hedsforsikring eller om, at borgere benytter sig af de eksi-
sterende muligheder. Det handler om et opgør med de struk-
turer, der driver ulighed og muliggør uretfærdigheder. For-
målet er at sikre, at patienterne kommer til efter sundheds-
mæssigt behov og via henvisning, og ikke fordi behandling
af visse patienter giver større indtægt til speciallægepraksis-
sen.
2
3
Skriftlig fremsættelse
Peter Hvelplund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at stoppe muligheden
for at lade betalende kunder komme foran i køen til
behandling hos en speciallæge.
(Beslutningsforslag nr. B 64)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4