Fremsat den 15. november 2024 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 15. november 2024 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
(Forlængelse af perioden for midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret ved
lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af 21.
december 2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021 og lov
nr. 1775 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, ændres »2024« til: »2025«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2024-25
AX030463
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forlænge perioden med
den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag
med 5 pct. med det formål at give mulighed for nærmere
overvejelser, afklaringer og sammentænkning af politikeres
generelle vilkår.
Det foreslås derfor, at nedsættelsen af grundvederlaget til
ministre med 5 pct. forlænges til og med den 31. december
2025.
2. Størrelsen af grundvederlag til ministre
2.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre (herefter benævnt mini-
stervederlagsloven) medfører, at grundvederlaget til ministre
udgør 1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-ni-
veau). Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af grund-
vederlaget. Vederlaget til udenrigsministeren, finansministe-
ren samt den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkeføl-
gen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Grundvederlaget
udgør dog 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-
niveau) i perioden 1. april 2012-31. december 2024, jf. mi-
nistervederlagslovens § 1, stk. 2. Med de pr. 1. april 2024
gældende satser udgør grundvederlaget således 1.400.192,97
kr. Det betyder tillige, at vederlaget til statsministeren, uden-
rigsministeren og finansministeren samt til den minister, der
er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, er nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre blev der i overens-
stemmelse med en tilkendegivelse herom fra den daværende
VK-regering og DF i »Aftale om genopretning af dansk
økonomi« maj 2010 foretaget en midlertidig nedsættelse af
grundvederlaget til ministre med 5 pct. i årene 2011 og
2012. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren,
udenrigsministeren og finansministeren samt til den minis-
ter, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat
tilsvarende.
Ved lov nr. 480 af 30. maj 2012 om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for ned-
sættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænget
til også at gælde i årene 2013-2015, således at grundveder-
laget udgjorde 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2012-niveau), jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2, 2. pkt.
Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigs-
ministeren og finansministeren samt til den minister, der er
nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 743 af 1. juni 2015 om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for den
midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre med
5 pct. forlænget til også at gælde årene 2016-2019. Det be-
tød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministe-
ren og finansministeren samt til den minister, der er nummer
2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre blev grundvederlaget
nulstillet pr. 31. marts 2017 på den måde, at ministrenes
grundvederlag på 1.212.164 kr. årligt før den midlertidige
nedsættelse (31. marts 2012-niveau) blev opreguleret med
den hidtil gældende lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016
på 2,9882 pct., således at grundvederlaget pr. 31. marts 2017
udgør 1.248.386 kr. årligt.
En fastsættelse af nyt grundvederlag var en forudsætning
for at starte på den nye regulering af ministres vederlag på
grundlag af den faktiske offentlige lønudvikling.
Grundvederlaget til ministre udgjorde i perioden for den
midlertidige nedsættelse 1.151.555 kr. årligt (31. marts
2012-niveau). Idet grundvederlaget blev nulstillet pr. 31.
marts 2017, blev ministrenes grundvederlag på 1.151.555 kr.
årligt opreguleret med den hidtil gældende lønregulerings-
procent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., således at det ned-
satte grundvederlag pr. 31. marts 2017 udgør 1.185.966 kr.
årligt.
Vederlaget til ministre reguleres en gang årligt pr. 1. april
med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af
lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, jf. bekendt-
gørelse nr. 527 af 23. maj 2017 om regulering af vederlag
for ministre. Reguleringsprocenten er pr. 1. april 2024 fast-
sat til 18,0635 pct. af grundbeløbet. Grundvederlaget udgø-
rende 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-ni-
veau) i perioden 1. april 2012 til 31. december 2019 udgør
1.400.192,97 kr. årligt med reguleringsprocenten pr. 1. april
2024 på 18,0635 pct.
Ved lov nr. 1579 af 27. december 2019 om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for
den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre
med 5 pct. forlænget til også at gælde 2020. Det betød
tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren
og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 2069 af 21. december 2020 om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for
den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre
med 5 pct. forlænget til også at gælde 2021. Det betød
tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren
og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 2609 af 28. december 2021 om ændring af
lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden
for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til mi-
nistre med 5 pct. forlænget til også at gælde årene 2022
og 2023, således at grundvederlaget pr. 1. april 2023 udgjor-
de 1.374.720,79 kr. årligt. Det betød tillige, at vederlaget
2
til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren
samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkeføl-
gen, blev nedsat tilsvarende.
Ved lov nr. 1775 af 28. december 2023 om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre blev perioden for
den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget til ministre
med 5 pct. forlænget til også at gælde 2024, således at
grundvederlaget pr. 1. april 2024 udgjorde 1.400.192,97 kr.
Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigs-
ministeren og finansministeren samt til den minister, der er
nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.
Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag
svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter
ministervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til
Folketinget. Denne bestemmelse indebærer, at Folketingets
formand har et vederlag af samme størrelse som statsmi-
nisteren. Vederlaget til Folketingets formand bliver derfor
nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2024 svarende til statsmi-
nisterens vederlag.
Ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar over-
gang til en anden ministerstilling har en minister ret til
eftervederlag, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt. Eftervederlaget svarer
til vedkommende ministers vederlag, jf. § 3, stk. 2, i mi-
nistervederlagsloven. Denne bestemmelse indebærer, at en
forhenværende minister har ret til et eftervederlag svarende
til vedkommendes ministervederlag. Eftervederlaget til en
forhenværende minister bliver derfor ligeledes nedsat med 5
pct. i perioden 2011-2024 svarende til vedkommende mini-
sters ministervederlag.
2.2. Enhedslistens overvejelser
Enhedslisten finder, at nedsættelsen af grundvederlaget til
ministre med 5 pct. skal fastholdes med det formål at give
mulighed for nærmere overvejelser, afklaringer og sammen-
tænkning af politikeres generelle vilkår.
Enhedslisten finder således, at grundvederlaget til ministre
fra den 1. januar 2025 fortsat skal udgøre 1.185.966 kr. i
årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) til og med den 31.
december 2025.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at nedsættelsen af grundvederlaget til mini-
stre med 5 pct. forlænges til og med den 31. december 2025.
Det bemærkes i øvrigt, at nedsættelse af vederlaget som
hidtil ikke vil påvirke ministres pension, der fortsat svarer
til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49, jf.
ministervederlagslovens § 4.
Med den foreslåede ændring i § 1, stk. 2, vil vederlaget
til Folketingets formand som konsekvens heraf ligeledes
blive nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2025. Dette skyl-
des, at der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag
svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter
ministervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg til
Folketinget.
Med den foreslåede ændring i § 1, stk. 2, vil efterveder-
laget til forhenværende ministre som konsekvens heraf lige-
ledes blive nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2025. Det
skyldes, at eftervederlaget svarer til vedkommende ministers
ministervederlag, jf. § 3, stk. 2, i ministervederlagsloven.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Med den nuværende regeringssammensætning og den nu-
værende formand for Folketinget er der 25 ministre og
1 formand for Folketinget, hvoraf 9 er kvinder og 17 er
mænd. Det fremgik endvidere af regeringens lovforslag fra
sidste år, at der på daværende tidspunkt var 7 forhenværende
ministre, der var berettiget til ministereftervederlag inden
for perioden 1. januar 2024 til 30. september 2024, hvoraf
3 forhenværende ministre var kvinder, og 4 forhenværende
ministre var mænd.
Det betød, at der var flere mænd end kvinder, der ville
blive berørt af regeringens tidligere lovforslag. Lovforslaget
vurderedes på den baggrund at indeholde ligestillingsmæssi-
ge konsekvenser.
Dette lovforslag er formuleret kønsneutralt, hvilket bety-
der, at der er en indirekte ligestillingsmæssig konsekvens,
hvis flere mænd end kvinder fortsat berøres af den foreslåe-
de ændring.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige ligestil-
lingsmæssige konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
Med regeringens lovforslag fra sidste år blev det vurde-
ret, at det med en uændret regeringssammensætning og Fol-
ketingets formand ville medføre en årlig mindreudgift for
staten på ca. 1,7 mio. kr. (1. april 2023-niveau) i 2024 til
ministervederlag. Dette lovforslag vurderes derfor at give
en mindre tilsvarende mindre udgift og vurderes desuden
at medføre en mindreudgift for staten til ministerefterveder-
lag i 2025. Ministereftervederlaget nedsættes med summen
af en række indtægter, jf. § 3, stk. 3, i ministervederlagslo-
ven. Samlet set er det derfor usikkert at angive, hvad den
forventede mindreudgift vil udgøre i 2025.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for kommuner eller regioner.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæs-
sige konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
3
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, idet
det vurderes, at der ikke er myndigheder eller organisatio-
ner, der vil blive berørt af lovforslaget.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes som minimum at
medføre en årlig mindreudgift på ca. 1,7
mio. kr. i 2025 (1. april 2024-niveau)
for staten. Der henvises til afsnittet om
økonimiske konsekvenser og implemen-
teringskonsekvenser for det offentlige for
en nærmere redegørelse.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
4
Til nr. 1
Det fremgår af ministervederlagslovens § 1, stk. 2, at mi-
nistres grundvederlag i perioden 1. april 2012-31. december
2024 udgør 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2017-niveau). Ministres grundvederlag er dermed midlerti-
digt nedsat med 5 pct. i perioden 1. april 2012-31. december
2024. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at ændre 2024 til 2025.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ministres grund-
vederlag vil udgøre 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31.
marts 2017-niveau) i perioden 1. april 2012-31. december
2025. Perioden med den midlertidige nedsættelse af mi-
nistres grundvederlag med 5 pct. vil med den foreslåede
ændring dermed blive forlænget til og med den 31. decem-
ber 2025.
Som konsekvens af lovforslaget vil nedsættelsen af veder-
laget til Folketingets formand ligeledes blive forlænget til og
med den 31. december 2025, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg
til Folketinget.
Som konsekvens af lovforslaget vil nedsættelsen af efter-
vederlag til forhenværende ministre ligeledes blive forlæn-
get til og med den 31. december 2025, jf. § 3, stk. 2, i
ministervederlagsloven.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan
ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi den lov,
der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland
og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for
Færøerne eller Grønland.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret ved lov
nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af 21. december
2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021 og lov nr. 1775 af
28. december 2023, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Stk. 2. I perioden 1. april 2012-31. december 2024 udgør
grundvederlaget 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2017-niveau).
Stk. 3-11.
1. I § 1, stk. 2, ændres »2024« til: »2025«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
6