Fremsat den 15. november 2024 af Victoria Velasquez (EL), Kirsten Normann Andersen (SF), Karsten Hønge (SF), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 15. november 2024 af Victoria Velasquez (EL), Kirsten Normann Andersen (SF), Karsten Hønge (SF),
Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),
Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre bedre hjælp til offentligt ansatte, der har pådraget sig ptsd som led i
deres arbejde
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at udarbejde en model, hvorefter offentligt ansatte, som
har pådraget sig ptsd som følge af deres højrisikojob i det
offentlige, kan få de samme vilkår og den samme behand-
ling og beskæftigelsesrettede rehabilitering m.v., som vete-
raner fra forsvaret.
Beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2024-25
AX030448
Bemærkninger til forslaget
Alt for mange ansatte i den offentlige sektor, bl.a. i politi-
et, fængselsvæsenet, brand/redning, socialpsykiatrien, m.fl.
rammes af ptsd eller andre skader som følge af deres højrisi-
kojob.
På opdrag fra Justitsministeriet kortlagde VIVE i 2019
og 2020, hvor udbredt psykiske belastningsreaktioner er
blandt polititjenestemænd, fængselsbetjente m.fl. Rapporten
konkluderede tydeligt, at de psykiske belastningsreaktioner
blandt ansatte polititjenestemænd og fængselsbetjente i 2019
var meget højt. 10,6 pct. af de ansatte polititjenestemænd
i 2019 havde symptomer på enten ptsd, depression, angst
eller stress, mens tallet var 13,5 pct. blandt de nuværende
fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente (»Psyki-
ske belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og fæng-
selsbetjente«, VIVE, 2020). Efter forslagsstillernes opfattel-
se er der ikke grund til at antage, at antallet er faldet
siden undersøgelsen. Til sammenligning er forekomsten af
ptsd i befolkningen 1 pct. (»Posttraumatisk stressforstyrrelse
(ptsd)«, Poul Videbech, sundhed.dk, den 27. oktober 2023).
Uanset hvordan et individ har pådraget sig ptsd, f.eks.
igennem krigstjeneste, polititjeneste eller arbejde i psykiatri-
en, fortjener individet den samme gode og helhedsoriente-
rede behandling. Forslagsstillerne anerkender de initiativer,
som allerede er igangsat i regi af Justitsministeriet, og som
førnævnte rapport fra VIVE og beretning over beslutnings-
forslag nr. B 154 fra folketingsåret 2021-22 om udarbejdelse
af en model for ligestilling mellem politiveteraner og vetera-
ner fra forsvaret har givet anledning til, og forbedringerne
for veteraner, som ligger i »Aftale om udvikling af vetera-
nindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033«.
Men med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne,
at gruppen af omfattede offentligt ansatte, som kan få hjælp
til behandling m.v. af ptsd udvides. Det skyldes, at overhyp-
pigheden af ptsd også gør sig gældende for andre grupper
af offentligt ansatte end ansatte i politi- og fængselsvæsen
og veteraner fra forsvaret. Til illustration er der blandt am-
bulance- og brand- og redningsansatte 8 pct., som opfylder
diagnosekriterierne for ptsd, og som udviser symptomer på
ptsd (»Psykiske belastningsreaktioner hos FOA Ambulan-
ce og FOA Brand og Redning«, FOA, den 24. september
2021).
Derudover viser et studie fra 2018, at der er stor risiko
for, at endnu flere ansatte i den offentlige sektor udvikler
ptsd. Dette studie viser, at 14-18 pct. har ptsd-symptomer
i de fire undersøgte målgrupper: specialklasseundervisere,
psykiatripersonale, fængselsbetjente og ansatte inden for
sundheds- og omsorgsarbejdet med ældre (»Work-related
threats and violence and post-traumatic symptoms in four
high-risk occupations: short- and long-term symptoms«,
Lars Peter Andersen m.fl., International Archives of Oc-
cupational and Environmental Health, 2019, bd. 92, side
195-208)
Endelig har et forskningsprojekt fra Arbejdsmedicin, Re-
gionshopspitalet Gødstrup i Herning, vist, at udsættelse for
trusler på arbejdet næsten fordobler risikoen for at udvikle
ptsd-symptomer sammenlignet med ikke at være udsat for
trusler, og at risikoen for at udvikle ptsd-symptomer efter
udsættelse for vold var ca. 30 pct. større sammenlignet med
dem, som ikke havde været udsat for vold (»Vold og trusler
på arbejdspladsen: En follow-up undersøgelse af de kort- og
langsigtede helbredsmæssige og organisatoriske konsekven-
ser og de beskyttende faktorer på arbejdspladsen«, Karin
Biering m.fl., Regionshospitalet Gødstrup 2017).
Beskæftigelsesministeren tilkendegav i besvarelsen af
spørgsmål nr. S 51, folketingsåret 2024-25, om at forbedre
mulighederne for at hjælpe ansatte og tidligere ansatte, som
rammes af bl.a. ptsd, i henvendelse til de berørte ansatte/tid-
ligere ansatte, at »(…) I er gået på arbejde i nogle jobfunkti-
oner, som vi som samfund har bedt jer om at løse, og som
har bidraget til, at vi er det land, vi er, uanset om det er
så er at være fængselsbetjent, socialpædagog, de faggrupper,
der er repræsenteret deroppe, eller nogle af de andre højrisi-
kofag, vi har.
Det er helt afgørende, at vi får taget bedre hånd om det
her. Rigtig meget er et arbejdsgiveransvar, og derfor er
der også forskel på, hvad I beretter der er hjælp til. Vi
er kommet langt i forhold til veteraner, vi er kommet et
stykke hos politiet, og så er der andre faggrupper, som hal-
ter mere bagefter, og jeg synes, det er noget, vi skal tale
videre om«. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Fol-
ketingstidende 2024-25, tillæg F, møde 5, kl. 13:24-13:25.
Forslagsstillerne er enige i ministerens kommentar og vil
med dette forslag opfordre til, at ministeren tager konse-
kvensen heraf og forbedrer vilkårene for vores offentligt
ansatte.
Modellen, som skal udarbejdes, har til formål at sikre,
at de som varetager et højrisikojob i den offentlige sektor,
og som får ptsd i kraft af deres arbejde, får den rette og
hurtige hjælp, når de som følge af deres job rammes af
ptsd. Den rette hjælp tidligt i forløbet vil øge mulighederne
for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, personlige
relationer, heriblandt til familie, og fritidsinteresser, hvilket
er væsentlige interesser for alle parter.
Hvis individer, som pådrager sig belastningsreaktioner i
kraft af deres højrisikojob, får de samme vilkår som vete-
raner fra forsvaret, bør modellen også inkludere individets
pårørende, da det er tilfældet for veteranordningen. Belast-
ningsreaktioner har nemlig indvirkning på helbred, trivsel,
familieliv og samvær og derved også på andre end den
ramte.
Dette beslutningsforslag om ret til bedre muligheder for
behandling udelukker ikke at der også skal gøres noget i for-
hold til forbedring af arbejdsmiljø, så det sikres, at færrest
mulige pådrager sig ptsd eller andre skader som følge af de-
res arbejde i den offentlige sektor. Forslagsstillerne henviser
2
til arbejdsmiljøforligskredsen for det forebyggende arbejde
på arbejdsmiljøområdet.
Forslagsstillerne anerkender de økonomiske og ressource-
mæssige konsekvenser ved at udvide ordninger for behand-
ling og rehabilitering til flere faggrupper i den offentlige
sektor, og foreslår derfor i første omgang, at der skal udar-
bejdes en model med henblik på at klargøre målgruppen,
kriterierne og de økonomiske konsekvenser. Samtidig øn-
sker forslagsstillerne at henlede opmærksomheden på, hvor
store udgifter samfundet har til betaling af behandling for
ptsd og udbetaling af ydelser til personer, der får ptsd og
derfor bliver for syge til at arbejde.
3
Skriftlig fremsættelse
Victoria Velasquez (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre hjælp
til offentligt ansatte, der har pådraget sig ptsd som led i
deres arbejde.
(Beslutningsforslag nr. B 66)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4