Orienteringsnotat ifbm. med Ministerens deltagelse i Konkurrenceevnerådsmøde den 28. november, fra erhvervsministeren

29. oktober 2024
2024 - 12066
seajaj
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Indhold
Rådskonklusioner om EU’s konkurrenceevne........................................... 2
- Vedtagelse
Bedre regulering i Europa.......................................................................... 5
- Politisk drøftelse
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 55
Erhvervsudvalget 2024-25
2/6
Rådskonklusioner om EU’s konkurrenceevne
KOM nr. foreligger ikke
Nyt notat
1. Resume
På konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2024 forventes medlems-
landene at godkende rådskonklusioner om EU's konkurrenceevne. Det for-
ventes, at der særligt vil være fokus på udfordringerne for europæisk indu-
stri og rammevilkårene for virksomhederne på det indre marked.
Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-
kvenser.
Regeringen finder det vigtigt, at der på EU-niveau arbejdes aktivt for at
fremme erhvervslivets konkurrencevilkår og produktivitet. Dette skal ske
særligt ved at forbedre virksomheders adgang til private investeringer og
reducere byrder, herunder fjerne barrierer på det indre marked.
2. Baggrund
EU’s fremtidige konkurrenceevne er et af de helt centrale emner på den
europæiske dagsorden og under den nye Kommission. Baggrunden herfor
er, at udviklingen i EU’s produktivitet halter efter udviklingen i USA, hvil-
ket gradvist medfører relativt lavere realindkomst og velstand i EU. Dertil
fører både Kina og USA aktiv industripolitik for at styrke deres positioner
inden for innovation og produktion af strategiske teknologier bl.a. ved brug
af statsstøtte.
I april 2024 præsenterede forhenværende italienske premiereministre En-
rico Letta sin rapport "More than a Single Market". Rapporten argumente-
rede for behovet for en "femte frihed" for forskning og innovation; bedre
finansiering af strategiske målsætninger; en mere integreret indre marked,
særligt inden for telekommunikation, finansielle ydelser og energi; "retten
til at blive" i det indre marked; reduktion af byrder og bedre sammentænk-
ning af de interne og eksterne dimensioner af det indre marked.
På baggrund af Letta-rapporten har Rådet godkendt to sæt rådskonklusio-
ner om udviklingen af det indre marked hhv. fremtidens industripolitik.
Rådskonklusionerne har store overlap og behandler bl.a. den grønne om-
stillings rolle for EU's konkurrenceevne, finansiering af EU's strategiske
3/6
mål, byrdereduktion, simplificering af lovgivning, håndhævelse og styrket
resiliens.
Den 9. september 2024 præsenterede forhenværende italiensk premieremi-
nister Mario Draghi sin rapport om forbedring af EU's konkurrenceevne.
Draghi-rapporten fokuserer på, at EU skal 1) lukke innovationskløften ift.
USA og Kina; 2) have en samlet plan for dekarbonisering som kilde til
vækst; og 3) styrke sin sikkerhed og mindske afhængigheder.
Ved det uformelle møde for det Europæiske Råd i Budapest den 8. novem-
ber tiltrådte stats- og regeringsledere desuden en erklæring, som skal sætte
retning for EU's videre arbejde med forbedring af europæisk konkurrence-
evne.
3. Formål og indhold
Som opfølgning på Draghi-rapporten har det ungarske formandskab lagt op
til, at der vedtages rådskonklusioner om EU's konkurrenceevne.
Udkastet til rådskonklusioner indeholder en række betragtninger for det in-
dre marked, som navnlig understreger vigtigheden af det indre marked,
hvorfor man bør fjerne tilbageværende barrierer og reducere administrative
byrder og forsimple regulering, herunder ved at opnå Kommissionens 25
pct. byrdereduktionsmål.
På det industripolitiske område berøres en lang række emner, såsom den
grønne omstillings rolle for styrket konkurrenceevne, reducering af kritiske
afhængigheder, nedbringelse af energipriser, implementering af vedta-
gende forslag, og at styrke innovationskraften i EU. Specifikt for bilsekto-
ren lægges der op til at udarbejde en handleplan og evt. en IPCEI1
. For
finansiering opfordres der til, at Kapitalmarkedsunionen færdiggøres sna-
rest muligt, og at den Konkurrenceevnefond, som kommissionsformanden
har annonceret, bl.a. støtter IPCEIs.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
1
Important Project of Common European Interest (IPCEI) er et storskala, grænseoverskridende pro-
jekt, der tillader offentlige investeringer i innovative sektorer for at styrke Europas konkurrenceevne
og bæredygtighed.
4/6
7. Konsekvenser
Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-
kvenser.
8. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Øvrige medlemslande har generelt været kritiske over for udkastet til råds-
konklusioner. Dette skyldes særligt, hvad der opfattes som en manglende
merværdi ift. de allerede eksisterende rådskonklusioner fra foråret 2024.
Uenigheder mellem landene har centeret sig om balancen mellem den
grønne omstillings rolle ift. EU's konkurrenceevne, finansieringstiltag og
valg af sektorspor.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU skal forbedre sin globale konkurrenceevne. Det
skal ske via produktivitetsforbedringer, byrdereduktion og investeringer i
særligt grøn og digital omstilling samt sikkerhed og forsvar, som primært
skal tilvejebringes ved private investeringer.
Offentlige midler bør især understøtte mobilisering af private investeringer
inden for strategisk vigtige teknologier, så som grønne teknologier.
Regeringen støtter reduktion af byrder for erhvervslivet, herunder Kom-
missionens målsætning om at reducere byrder forbundet med rapporte-
ringskrav med 25 pct. I denne forbindelse bør der arbejdes for øget digita-
lisering og standardisering af virksomhedsdata, som vil tillade automatise-
ring af administrative processer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5/6
Bedre regulering i Europa
Kom nr. foreligger ikke
Nyt notat
1. Resume
På konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2024 forventes en poli-
tisk drøftelse af ”bedre regulering i Europa”. Det forventes, at der vil være
fokus på, hvordan man opnår byrdenedbringelse for europæisk erhvervsliv
og Europa-Kommissionens ambitioner på området i den kommende man-
datperiode.
Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-
kvenser.
Regeringen har det som en central prioritet at nedbringe byrder for er-
hvervslivet for at styrke den europæiske konkurrenceevne samt understøtte
vækst, velstand og et stærkt erhvervsliv.
2. Baggrund
Bedre regulering og byrdenedbringelser er blevet fremhævet af kommissi-
onsformand Ursula von der Leyen som et centralt område for den næste
Europa-Kommissions mandatperiode. Det indebærer blandt andet en mål-
sætning om at reducere byrder forbundet med virksomhedsrapportering
med 25 pct. og for SMV’er med 35 pct. Samtidig har alle kommende kom-
missærer fået til opdrag at fremsætte konkrete forslag til forenkling af EU-
lovgivningen og sikre implementering inden for deres ressortområde. En-
deligt lægges der op til at forny den intrainstitutionelle aftale mellem Kom-
missionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet om ’Bedre Lovgivning’,
som grundlæggende fastsætter, hvordan man lovgiver på bedst og mindst
byrdefuld vis i EU.
3. Formål og indhold
Det forventes, at drøftelsen særligt vil fokusere på, hvordan EU kan tilve-
jebringe byrdenedbringelser for europæisk erhvervsliv. Det forventes drøf-
tet, hvordan Kommissionen kan realisere ambitionen om en 25 % reduktion
af administrative byrder forbundet med rapportering i den kommende man-
datperiode. Yderligere forventes det, at flere medlemsstater vil dele natio-
nale bekymringer om eksisterende særlig byrdefuld EU-lovgivning. Heri
forventes en diskussion af hvilke principper og værktøjer, man på EU-plan
bør tage i brug for at sikre nuværende og fremadrettet forenkling af lovgiv-
ningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
6/6
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse vil ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser,
statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Byrdenedbringelse er en prioritet for størstedelen af medlemsstater, da det
kan bidrage til at styrke europæisk konkurrenceevne. Der er bred enighed
om, at der i den kommende mandatperiode skal arbejdes for at sikres færre
byrder fra EU-lovgivning. Der er dog forskel på, hvordan byrdenedbrin-
gelse ønskes gennemført. Visse lande ønsker, at nuværende lovgivnings-
krav – særligt på det grønne område – tilbagerulles. Andre lande arbejder i
stedet for forenkling og effektiv implementering af reglerne gennem digi-
tale værktøjer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har det som en central prioritet at nedbringe byrder for er-
hvervslivet for at styrke den europæiske konkurrenceevne samt understøtte
vækst, velstand og et stærkt erhvervsliv. Regeringen arbejder i tre spor for
at nedbringe byrder fra EU-lovgivning; 1) forenkling af nuværende regler,
2) sikre god og ensartet implementering og 3) mindske nye byder. Rege-
ringen arbejder særligt for at nå disse mål gennem øget brug af digitalise-
ring og digitale værktøjer i EU for at forbedre virksomheders muligheder
for mere effektivt og gnidningsfrit at udveksle virksomhedsdata på tværs
af EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


29. oktober 2024
2024 - 12066
seajaj
NOTAT
Orienteringsnotat til Erhvervsudvalget vedrørende konkurrenceev-
nerådsmøde 28. november 2024
1. Sager til forhandlingsoplæg
Ingen sager forelægges til forhandlingsoplæg.
2. Dagsordenspunkter for rådsmødet
Rådskonklusioner om EU’s konkurrenceevne
På konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2024 forventes medlems-
lande at godkende rådskonklusioner om EU's konkurrenceevne. Det for-
ventes, at der særligt vil være fokus på udfordringerne for europæisk indu-
stri og rammevilkårene for virksomhederne på det indre marked.
Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-
kvenser.
Regeringen finder det vigtigt, at der på EU-niveau arbejdes aktivt for at
fremme erhvervslivets konkurrencevilkår og produktivitet. Dette skal ske
særligt ved at forbedre virksomheders adgang til private investeringer og
reducere byrder, herunder fjerne barrierer på det indre marked.
Bedre regulering i Europa
På konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2024 forventes en poli-
tisk drøftelse af ”bedre regulering i Europa”. Det forventes, at der vil være
fokus på, hvordan man opnår byrdenedbringelse for europæisk erhvervsliv
og Europa-Kommissionens ambitioner på området i den kommende man-
datperiode.
Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-
kvenser.
Regeringen har det som en central prioritet at nedbringe byrder for er-
hvervslivet for at styrke den europæiske konkurrenceevne samt sikre
vækst, velstand og et stærkt erhvervsliv.
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 55
Erhvervsudvalget 2024-25


ERHVERVSMINISTEREN
14. november 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalget et orienteringsnotat og et samlenotat
vedrørende dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet – industri og indre
marked den 28. november 2024.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - Bilag 55
Erhvervsudvalget 2024-25