Beretning nr. 3 om resultater fra Erhvervsudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder er afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024

Beretningen er afgivet af Erhvervsudvalget den 14. november 2024
Beretning
om
resultater fra Erhvervsudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om at reducere
administrative byrder
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indstillinger 3
2. Baggrund 3
3. Arbejdsgruppens arbejde 3
4. Arbejdsgruppens anbefalinger 3
Generelle initiativer (4. A. -4. H.) 4
4 A. Indfør et politisk mål for reduktion af administrative byrder 4
4 B. Saner den erhvervsrettede regulering 4
4 C. Forlæng høringsprocesser ved ny regulering 5
4 D. Udvid karensperioden fra vedtagelse til ikrafttrædelse af ny erhvervs-
rettet lovgivning
5
4 E. Indfør løbende konsekvensvurderinger ved EU-lovgivning 5
4 F. Sørg for, at administrative byrder har proportionalitet i forhold til risici
og gevinster
5
4 G. Moderniser delingen af indberetningsdata mellem offentlige myndig-
heder
6
4 H. Styrk Erhvervslivets EU- og Regelforums mandat og arbejde 6
Konkrete initiativer (4.1.-4.40.) 6
Erhvervsministerens område 6
4.1. Implementering af CSR-direktivet bør benytte alle muligheder for at
mindske de administrative byrder
6
4.2. Regeringen bør ved implementeringen af CSDD-direktivet benytte alle
muligheder for at mindske de administrative byrder
6
4.3. Afskaf krav om indrapportering af præcise datoer, aktiviteter og tids-
punkter i forbindelse med tilskudsmidler i SMV:Grøn
7
4.4. Afskaf krav om beskrivelse af bogførings- og opbevaringsprocedurer 7
4.5. Færre og lempeligere krav til mindre revisionsvirksomheder med om-
sætning under 10 mio. kr. årligt
7
4.6. Klare regler, prisgennemsigtighed og fornuftige adgangsmuligheder i
offentlige udbud
7
4.7. Minimer de administrative byrder i forbindelse med ansøgning om
midler eller ressourcer i erhvervshusene
8
4.8. Myndighederne bør udarbejde skabeloner, standardbudget m.v. for at
lette CSR- og ESG-krav
8
4.9. Bekendtgørelsen om følsomhedsanalyser for gruppe 1-forsikringssel-
skaber (BEK nr. 615 af 25. maj 2018) bør saneres eller fjernes
8
Beretning nr. 3 Folketinget 2024-25
AX030482
4.10. Undersøg, om de årlige FSA-indberetninger til Finanstilsynet kan sa-
neres, og om Finanstilsynet kan hente oplysningerne direkte i selska-
bernes QRT-rapporteringer eller årsrapporter
8
4.11. Definitionen i eksponeringer i lov om forsikringsvirksomhed bør gen-
besøges, da bestemmelsen fokuserer på eksponeringer i banksektoren
9
4.12. Indfør proportionalitet for mindre virksomheder ved øget mulighed for
dispensation for kvartalsvise solvens II-rapporteringer
9
4.13. Undersøg nødvendigheden af de mange indberetningsordninger for
pengeinstitutter, herunder om ordningerne har den nødvendige propor-
tionalitet
9
4.14. Indfør krav om proportionalitet i forhold til offentliggørelseskrav for
finansielle virksomheder
9
4.15. Tilpas ledelsesbekendtgørelsens krav til finansielle virksomheder for at
sikre proportionalitet
10
4.16. Præciser betalingsinstitutternes underretning af Finanstilsynet efter be-
talingsloven ved tredjemandsmisbrug
10
4.17. Indfør proportionalitet i forhold til krav om kreditværdighed og krav til
dokumentation, når finansielle virksomheder er kreditgivere
10
4.18. Afkriminaliser lån i kapitalselskaber, og gør det til et rent civilretligt
mellemværende mellem selskabet og kapitalejerne
10
4.19. Indfør beløbsgrænse for, hvornår det skal være strafbart at optage lån i
eget selskab
11
4.20. Begræns hvidvaskdefinitionen til alene at omfatte forsætlige lovover-
trædelser
11
4.21. Optimer deltagelse i Danmarks Statistiks undersøgelser 11
4.22. Forenkl dokumentationskrav, når internationale medarbejdere søger
om MitID og Nemkonto
12
Beskæftigelsesministerens område 12
4.23. Genbesøg reglerne omkring dagpengegodtgørelse (G-dage) 12
4.24. Ligestil krav til optjening af barselsdagpenge, så der ikke stilles sær-
krav til selvstændige sammenlignet med lønmodtagere
12
4.25. Gør ferieloven nemmere at administrere 12
4.26. Gør reglerne på flere arbejdsmiljøområder enklere 12
4.27. Simplificer indberetning af sygdom og ansøgning om NemRefusion
for mindre virksomheder
13
4.28. Kortlæg kravene til og implementeringen af kravene om arbejdstidsre-
gistreringer
13
Ministeren for byer og landdistrikters område 13
4.29. Ansøgningsprocessen til LAG-midler skal gøres mere smidig 13
Børne- og undervisningsministerens område 13
4.30. Simplificer krav for at blive fritaget fra læreplads-AUB 13
4.31. Virksomheder skal ikke være ansvarlige for at opsige tidligt indgåede
uddannelsesaftaler
14
4.32. Elever skal kun kunne søge lærepladser inden for uddannelser, som
man har adgang til på lærepladsen.dk
14
Indenrigs- og sundhedsministerens område 14
4.33. Forenkling af reglerne om salg af håndkøbsmedicin 14
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område 14
4.34. Forenklinger på fødevareområdet 14
Miljøministerens område 14
4.35. EU’s reviderede PRTR-regulering vil øge de administrative byrde 14
Skatteministerens område 14
4.36. Afskaf krav om beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon anvendt til
privattelefoni
15
4.37 Udlejningsvirksomhed skal ikke altid betragtes som passiv indkomst
(pengetanksreglen). Indtægter fra forpagtning af landbrugsjord til VE-
anlæg sidestilles med andre former for forpagtningsindtægt
15
2
4.38 Minimer de administrative omkostninger i forhold til punktafgifter 15
4.39. Sænk antallet af påkrævede indberetninger og betalinger, som påhviler
anpartsselskaber
15
Udlændinge- og integrationsministerens område 16
4.40. Fjern krav om udbetaling af løn til dansk bankkonto for udlænding, der
gives opholdstilladelse
16
1. Indstillinger
Udvalget bakker op om beretningen i sin helhed. Udval-
get opfordrer erhvervsministeren til på vegne af regeringen
at give udvalget en skriftlig tilbagemelding på, hvordan
regeringen forholder sig til hver enkelt af initiativerne i
beretningen inden for 3 måneder fra beretningens offentlig-
gørelse. Herefter vil udvalget indkalde erhvervsministeren
til drøftelser i udvalget om ministerens tilbagemelding og
opfølgning på initiativerne.
2. Baggrund
Erhvervsudvalget nedsatte den 12. oktober 2023 ved be-
retning nr. 1 af almen art en parlamentarisk arbejdsgruppe,
der har haft til formål at undersøge mulighederne for at re-
ducere de administrative byrder, som erhvervslivet er pålagt
på baggrund af regulering, jf. ERU alm. del – bilag 25,
folketingsåret 2023-24.
Der har i arbejdsgruppen været en bred enighed om, at
der fra politisk hold skal arbejdes målrettet for at begrænse
de administrative byrder mest muligt, så vilkårene for særlig
de små og mellemstore virksomheder (SMV) bliver forbed-
ret. Denne opfattelse flugter med konklusionerne i den så-
kaldte Draghirapport fra september 2024, hvor den tidligere
italienske premierminister og formand for den Europæiske
Centralbank Mario Draghi, på bestilling fra det Europæiske
Råd, anbefaler at øge Europa-Kommissionens ambition om
25 pct. færre rapporteringskrav til 50 pct. for SMV’erne
(»2023 State of the Union Address by President von der
Leyen«, Europa-Kommissionen, den 13. september 2023,
og »The future of European competitiveness – A competiti-
venss strategy for Europe«, Europa Kommissionen, den 9.
september 2024). Arbejdsgruppen bemærker, at nogle admi-
nistrative byrder er nødvendige at bibeholde, da de har til
formål at kontrollere for f.eks. skatte- og momsunddragelse
eller negativ påvirkning af natur og miljø m.m.
Arbejdsgruppen indledte arbejdet med at gå i dialog med
erhvervslivets interessenter for at identificere de administra-
tive byrder, som de er underlagt i dag. Fokus har været på,
at de anbefalinger, arbejdsgruppen kommer med, vil have
reel betydning for erhvervslivet, såfremt de bliver fulgt, så
virksomhederne oplever, at de administrative byrder, de er
underlagt, mindskes.
Initiativerne og anbefalingerne i beretningen stammer
fra en bruttoliste på 164 konkrete initiativer og en række
generelle initiativer, som arbejdsgruppen har modtaget fra
interessenter og andre landes parlamenter. Arbejdsgruppen
vil gerne kvittere for alle fremsendte forslag og for det en-
gagement, som arbejdsgruppen har oplevet fra de mange,
der har ønsket at bidrage til arbejdet. Alle indkomne initi-
ativer er blevet drøftet i arbejdsgruppen, hvorefter arbejds-
gruppen har foretaget en kondensering på baggrund af bl.a.
arbejdsgruppens afgrænsning, jf. ERU alm. del – bilag 25
(folketingsåret 2023-24). Det betyder f.eks., at forslag rettet
mod ændringer i skatter og afgifter ikke er omfattet, da det
falder uden for rammerne for arbejdsgruppens arbejde. Med-
lemmerne af arbejdsgruppen har noteret sig alle indkomne
forslag, som i relevant omfang vil blive inddraget i eventuel-
le kommende drøftelser.
Ud af de 164 initiativer har arbejdsgruppen arbejdet vide-
re med 93 af initiativerne, som har været behandlet i en ind-
dragende proces med spørgsmål til relevante ressortministre
og i dialog med interessenter og eksperter. Det har ud fra en
afvejning af mulige konsekvenser og fordele ved at indføre
de enkelte initiativer, eventuelle EU-retslige bindinger m.v.
ført til, at arbejdsgruppen i denne beretning kommer med
anbefalinger til regeringen fordelt på 8 generelle initiativer
og 40 konkrete initiativer, der skal reducere antallet af ad-
ministrative byrder for virksomhederne. Hertil kommer 25
konkrete initiativer på landbrugs-, fiskeri- og fødevareområ-
det, som i denne beretning er blevet behandlet samlet under
et enkelt initiativ (initiativ 34).
Initiativerne præsenteres i denne beretning med en eller
flere anbefalinger til regeringen om at foretage konkrete
handlinger for at komme byrderne til livs.
Ambitionen om at reducere de administrative byrder for
erhvervslivet ligger heldigvis mange på sinde. Senest har
Dansk Industri offentliggjort et katalog over forslag til ad-
ministrative byrder, de mener kunne fjernes eller reduceres
(»50 forslag til at lette byrderne for erhvervslivet«, Dansk
Industri, den 29. september 2024). Det bemærkes, at dette
katalog ikke har været en del af arbejdsgruppens arbejde, da
kataloget blev offentliggjort i arbejdsgruppens afsluttende
fase.
Arbejdsgruppen noterer sig, at arbejdet i sig selv har
bidraget til en større forståelse mellem erhvervslivet og
myndighederne for, hvorfor noget, der kan fremstå som en
unødvendig byrde, har et samfundsmæssigt formål. Dette
ses bl.a. ved, at der i løbet af arbejdsgruppens virke er sket
en tilpasning af en række administrative byrder på baggrund
af ovenstående dialog. Eksempler herpå fremgår i anbefa-
lingerne fra arbejdsgruppen under afsnit 4. Derudover har
arbejdsgruppens drøftelser haft en direkte indvirkning på
en række af de initiativer, der indgår i den aftale som et
bredt flertal af Folketingets partier (Regeringen (S, V og M),
DD, LA, KF, RV og DF) indgik den 21. juni 2024 for at
forbedre iværksætteres vilkår i Danmark (»Aftale om Iværk-
sætterpakken«, Erhvervsministeriet, den 21. juni 2024).
3. Arbejdsgruppens arbejde
Medlemmer
Arbejdsgruppen bestod af: Hans Andersen (V), fmd.,
Lars-Christian Brask (LA), nfmd., Mette Reissmann (S),
3
Betina Kastbjerg (DD), Marianne Bigum (SF), Charlotte
Bagge Hansen (M), Karin Liltorp (M), Helle Bonnesen
(KF), Rosa Lund (EL), Nick Zimmermann (DF), Sascha
Faxe (ALT) og Katrine Robsøe (RV)
Spørgsmål
Arbejdsgruppen har stillet 29 spørgsmål til erhvervsmini-
steren og en række øvrige ministre til skriftlig besvarelse,
som de har besvaret, jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål
234-244, 249-251, 263, 274-283, 322 og 349-351 (folke-
tingsåret 2023-24). Spørgsmål vedrørende de initiativer, som
arbejdsgruppen har behandlet uden for erhvervsministerens
ressort, er stillet til de pågældende ressortministre.
Skriftlig høring
Beretning nr. 1 af almen art (folketingsåret 2023-24) om
nedsættelsen af arbejdsgruppen blev sendt i offentlig høring
den 24. oktober 2023, og arbejdsgruppen modtog på den
baggrund 17 høringssvar, jf. ERU alm. del – bilag 100
(folketingsåret 2023-24). En række af spørgsmålene fra be-
retningen har været sendt til andre parlamenters biblioteker
og udredningstjenester. Arbejdsgruppen modtog svar fra 11
lande.
4. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen har ønsket at pege på såvel generelle
initiativer som konkrete initiativer til at nedbringe de admi-
nistrative byrder for erhvervslivet. Dette skyldes, at arbejds-
gruppen er af den overbevisning, at det kræver både generel-
le og konkrete forandringer, hvis administrative byrder for
erhvervslivet skal reduceres. Nedenfor gennemgås først de
generelle initiativer og anbefalinger og dernæst de konkrete
initiativer fordelt på ressortområder.
Generelle initiativer
4 A. Indfør et politisk mål for reduktion af
administrative byrder
Arbejdsgruppen har drøftet, hvordan en reduktion af ad-
ministrative byrder kan få et mere målrettet og politisk fo-
kus. F.eks. har den finske regering i oktober 2023 fremlagt
en ambitiøs plan for reduktion af byrderne for finske virk-
somheder. Helt konkret har den finske regering indført en en
regel ind – en regel ud (1:1)-politik og et mål om at fjerne
300 erhvervsbelastende regler (»One-in, one-out principle«,
Ministry of Economic Affairs and Employment of Finland,
tem.fi). Staten British Columbia i Canada har i 2012 indført
en politik om en regel ind – to regler ud, hvilket medførte
en reduktion i regelmængden på 49 pct. Norges regering vil
mindske de administrative byrder svarende til en reduktion
på 11 mia. norske kroner inden 2025. VK-regeringen fra
2001 havde en ambition om at reducere de administrative
byrder for erhvervslivet med op til 25 pct., jf. regerings-
grundlaget »Nye mål. Regeringsgrundlag«, VK Regeringen
II, februar 2005. Det medførte en reduktion af de admini-
strative byrder fra 2001 til 2010 på 24,6 pct. (»Redegørelse
om erhvervslivet og reguleringen 2009/2010«, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, juni 2011).
Arbejdsgruppen er bekendt med, at Erhvervsministeriet
årligt udgiver en redegørelse om bedre regulering for er-
hvervslivet. I redegørelsen for 2023 fremgår det, at der
samlet set blev indført nye løbende erhvervsøkonomiske
omkostninger for ca. 705 mio. kr. (»Redegørelse om bedre
regulering for erhvervslivet 2023«, Erhvervsministeriet, ju-
ni 2024). Af Erhvervsministeriets »Vejledning om erhvervs-
økonomiske konsekvensvurderinger« fra maj 2021 fremgår
det desuden, at lovforslag, der overstiger 4 mio. kr. i admini-
strative byrder, skal forelægges for regeringens økonomiud-
valg.
Arbejdsgruppen mener dog, at der er brug for en samlet
politisk målsætning, som alle ministerier bidrager til, for at
øge fokus på at reducere de administrative omkostninger for
virksomhederne. Der er både behov for et fokus på at luge
ud i de eksisterende regler og et fokus på at undgå nye,
unødige administrative byrder for virksomhederne.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen ønsker, at regeringen fastsætter en over-
ordnet ambition for reduktion af de administrative byrder,
og ikke alene, at den tager stilling til administrative byrder
enkeltvist. Det skal både være med fokus på nuværende
og kommende regler, så ny regulering sker på en måde, så
virksomhederne ikke pålægges flere administrative byrder.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at regeringen fastlæg-
ger en ambition om 25 pct.s reduktion af unødige byrder og
en plan for opnåelsen af ambitionen.
En kombineret kvalitativ og kvantitativ målsætning er
at foretrække, da arbejdsgruppen vurderer, at der vil være
behov for at supplere den kvantitative målsætning med en
beskrivelse af, hvordan man får et fokus på at fjerne lige
præcis de regler, der udgør en administrativ byrde for virk-
somhederne, og som ikke tjener et andet formål om f.eks.
miljøbeskyttelse, bekæmpelse af svindel m.v. Det betyder, at
der skal være fokus på at fjerne regler, som udgør en reel
byrde for virksomheder, og at det ikke er tilstrækkeligt blot
at luge ud i gamle regler, som ikke længere er i brug.
4 B. Saner den erhvervsrettede regulering
Arbejdsgruppen er blevet mødt af flere interessenters fru-
stration over utidssvarende regulering, der medvirker til ad-
ministrative byrder, herunder når EU-regulering implemen-
teres i dansk ret. Arbejdsgruppen kvitterer for, at f.eks. Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har iværksat en
regelsaneringsproces jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål
234 (folketingsåret 2023-24), men mener samtidig, at der
er behov for en fælles saneringsproces i ministerierne, der
forankres centralt i regeringen, og som der følges op på
løbende.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at al erhvervsrettet regulering,
der er mere end 10 år gammel, underlægges en automatisk
saneringsproces, som afsøger, om reguleringen og den admi-
nistrative byrde står mål med behovet.
4
Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en imple-
menteringsplan for arbejdet, der skal sikre, at der ikke læg-
ges et for stort pres på embedsværket.
Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes, at evalueringsbe-
stemmelser gøres obligatoriske ved regulering, der oversti-
ger forelæggelsesgrænsen på 4 mio. kr., for så vidt angår
administrative omkostninger, i regeringens økonomiudvalg.
Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at ministerierne
forpligtes til at gennemgå eksisterende lovgivning, når der
skal implementeres ny EU-lovgivning, herunder at ministe-
rierne i lovforslag eller bekendtgørelser skal redegøre for, at
det er sikret, at der ikke indføres dobbeltregulering.
4 C. Forlæng høringsprocesser ved ny regulering
Arbejdsgruppen er af flere interessenter blevet gjort op-
mærksom på, at høringsprocesserne ved ny erhvervsrettet
regulering kan være kortere end de 4 uger, som er ho-
vedreglen (»Vejledning om lovkvalitet«, Justitsministeriet,
2023). Særlig ved kompliceret og meget opfattende regule-
ring anses en forkortet høringsperiode som en udfordring
og en betragtelig administrativ byrde. En forkortet hørings-
periode kan ligeledes have konsekvenser for kvaliteten af
høringssvar, da virksomhederne ikke har tid nok til at udar-
bejde grundige høringssvar, hvorfor der kan være risiko for,
at høringen ikke får det udbytte, som var tiltænkt.
Folketinget har i juni 2024 vedtaget, at folketingsmed-
lemmer skal have bedre tid til at forholde sig til høringssvar
til lovforslag, inden forslag skal behandles i Folketingssa-
len. Formålet er bl.a. at sænke tempoet i lovgivningsarbej-
det, så Folketinget gives bedre forudsætninger for en grun-
dig lovbehandling, jf. B 209, Folketingsbeslutning om æn-
dring af forretningsorden for Folketinget (Ændring af visse
bestemmelser om tidsmæssige rammer for folketingsarbej-
det m.v.) (folketingsåret 2023-24). I denne forbindelse fore-
slås det ligeledes at afsætte bedre tid til, at høringsparter kan
sætte sig ind i forslag og komme med høringssvar.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen overvejer bru-
gen af længere høringsperioder og alene ved hastelovgiv-
ning benytter høringsperioder kortere end 4 uger.
4 D. Udvid karensperioden fra vedtagelse til
ikrafttrædelse af ny erhvervsrettet lovgivning
Arbejdsgruppen har drøftet tempoet ved vedtagelse af ny
erhvervsrettet regulering og de to årlige ikrafttrædelsesdato-
er henholdvis den 1. januar og den 1. juli, der gælder i
dag. Grundlæggende er der i arbejdsgruppen enighed om, at
forudsigelighed og gennemsigtighed er en forudsætning for,
at erhvervsrettet regulering implementeres effektivt.
Interessenter nævner, at meget ny regulering introduceres
på en gang omkring de to gældende ikrafttrædelsestidspunk-
ter, hvorved der ikke er tilstrækkelig tid for erhvervslivet
til at drøfte ændringer. Særlig om efteråret, hvor mængden
af lovforslag ofte er betydelig, anses det som et problem. I
forlængelse heraf nævner interessenter, at de ofte bliver ori-
enteret om større lovforslag, 6 måneder før forslaget skal
træde i kraft. Der er altså et sammenfald mellem disse pe-
rioder, hvilket presser erhvervslivet. Den timing kan med
fordel justeres i dialog med interessenterne, så alle får en
realistisk mulighed for at sætte sig ind i lovforslag i lovgiv-
ningsprocessen.
Arbejdsgruppen anerkender, at ny lovgivning, der har
væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, som udgangs-
punkt skal være vedtaget 4 uger inden ikrafttrædelse, og
at myndigheder skal lægge information på virk.dk, så virk-
somhederne til enhver tid ved, hvilken regulering de er un-
derlagt, og kan nå at implementere det i deres forretning.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen indkalder til
drøftelser af, om den gældende 4-ugerskarensperiode skal
udvides til f.eks. 8 uger, og at bekendtgørelser skal offentlig-
gøres senest 4 uger inden ikrafttrædelse.
4 E. Indfør løbende konsekvensvurderinger ved EU-
lovgivning
Arbejdsgruppen har fra flere interessenter modtaget til-
kendegivelser om, at særlig EU-regulering giver udfordrin-
ger og byrder for erhvervslivet. Det drejer sig hovedsagelig
om, at de større EU-lovgivningspakker ændrer sig markant
undervejs i lovbehandlingen, men at den såkaldte impact
assessment (konsekvensvurdering) alene tager afsæt i Euro-
pa-Kommissionens første udkast. Regeringen har oplyst, at
den er opmærksom på den problemstilling, at forslag kan
ændre sig betydeligt fra Europa-Kommissionens oprindeligt
foreslåede tiltag til det vedtagne.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen i større omfang
foretager konkrete konsekvensvurderinger jf. Lettarapporten
om EU’s globale konkurrenceevne (»Much more than a
market – Speed, security, solidarity. Empowering the Single
Market to deliver a sustainable future and all EU Citizens«,
Enrico Letta, april 2024), og i højere grad indhenter et revi-
deret mandat i Folketingets Europaudvalg, f.eks. i forbindel-
se med trilogforhandlingerne, så Europaudvalget træffer en
beslutning tættere på den endelige aftaletekst.
4 F. Sørg for, at administrative byrder har
proportionalitet i forhold til risici og gevinster
Arbejdsgruppen har fra flere interessenter hørt om admi-
nistrative byrder forbundet med indberetning af oplysninger
til myndigheder, som ikke vurderes at stemme overens med
den risiko eller gevinst, der er ved indberetningen. Særlig
fordi der ikke tages hensyn til typen af virksomhed og
størrelsen heraf. Hvidvasklovgivningen bliver brugt som ek-
sempel, hvor virksomheder skal indberette oplysninger, som
ikke har noget med virksomhedens arbejde at gøre. Det
opfattes af interessenter som et tidsspilde for både virksom-
heder og myndigheder.
Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm. del –
spørgsmål 279 (folketingsåret 2023-24), at erhvervsrettet
regulering alene skal omfatte de virksomheder, som det
er nødvendigt at regulere for at opnå reguleringens for-
mål. Hvis der skal differentieres i forhold til f.eks. virksom-
heders størrelse, skal det bero på en konkret vurdering.
5
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved erhvervsrettet regu-
lering fremadrettet kan lempes på de krav, der stilles til
f.eks. opstartsvirksomheder og mindre virksomheder i øvrigt
med få eller ingen ansatte. Det anbefales desuden, at myn-
dighederne tager i betragtning, hvilket formål reguleringen
har, og om alle virksomheder nødvendigvis skal underlæg-
ges det samme indberetningsregime.
4 G. Moderniser delingen af indberetningsdata mellem
offentlige myndigheder
Arbejdsgruppen deler interessenternes ønske om i højere
grad at automatisere og gøre datadeling mellem myndighe-
der til en væsentlig prioritet, så data fra virksomhederne kan
høstes automatisk eller ved mere effektive indberetningsme-
toder. Arbejdsgruppen kvitterer for, at erhvervsministeren
i svaret på ERU alm. del – spørgsmål 280 (folketingsåret
2023-24) oplyser, at ministeriet arbejder for at udnytte po-
tentialet.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen gør datadeling
mellem offentlige myndigheder til et prioriteret område med
en målsætning om, at virksomheder kun skal indberette de
samme data én gang og til én offentlig myndighed. Det an-
befales desuden, at der afsættes tilstrækkelige midler hertil.
4 H. Styrk Erhvervslivets EU- og Regelforums mandat
og arbejde
Arbejdsgruppen konstaterer på baggrund af bl.a. sit mø-
de med Erhvervslivets EU- og Regelforums formand, Paul
Mollerup, og med input fra interessenter, at forummets man-
dat er begrænset og med fordel kan udvides. Arbejdsgrup-
pen kvitterer for, at regeringen og en række af Folketingets
partier den 21. juni 2024 indgik »Aftale om Iværksætterpak-
ken«, der har til formål at forbedre iværksætteres vilkår i
Danmark, og hvor der også lægges op til, at forummets
mandat skal justeres.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at forummets mandat udvides
til også at rumme forslag på skatte- og afgiftsområdet,
som ikke er provenuneutrale. Herudover anbefaler arbejds-
gruppen, at der kan foreslås flere initiativer ved simpelt
flertal. Endelig foreslår arbejdsgruppen, at administrative
byrder, der forsinker den grønne omstilling, skal være et
særligt indsatsområde.
Konkrete initiativer
Arbejdsgruppen har behandlet 93 initiativer fra de ind-
sendte høringssvar og har stillet spørgsmål til relevante res-
sortministre og indgået dialog med interessenter og eksper-
ter herom. På den baggrund har arbejdsgruppen vurderet, at
40 konkrete initiativer vil kunne medføre en reduktion af
administrative byrder for erhvervslivet.
Initiativerne præsenteres herunder fordelt på ressortmini-
sterier med anbefalinger til regeringen.
Erhvervsministerens område
4.1. Implementering af CSR-direktivet bør benytte alle
muligheder for at mindske de administrative byrder
CSR-direktivet skal sikre gennemsigtighed, så virksom-
heders bæredygtighedsindsats kan vurderes ensartet (Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af
14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr.
537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og
direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæ-
redygtighedsrapportering). Flere interessenter har ytret be-
kymring over de administrative byrder, en implementering
af direktivet vil skabe. Adspurgt til denne bekymring oply-
ser Erhvervsministeriet til Folketinget, jf. svar på ERU alm.
del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at der er fore-
taget en direktivnær implementering i dansk ret, og at der
er fokus på vejledning og understøttende indsatser med det
formål at lette rapporteringsarbejdet for de omfattede virk-
somheder. Erhvervsministeren oplyser videre, at ministeriet
arbejder på at standardisere, digitalisere og automatisere
nogle af de informationer, som virksomheder skal sende til
det offentlige.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen redegør for, om
der er nationalt handlerum i direktivet til at reducere de
administrative byrder ved implementeringen i dansk ret. Det
anbefales videre, at regeringen redegør for, hvor mange lan-
de der har implementeret direktivet, og at regeringen høster
erfaringer fra andre landes implementering af direktivet,
hvorhvidt direktivnær implementering opfattes ensartet på
tværs af lande i EU.
Arbejdsgruppen anmoder samtidig regeringen om at re-
degøre for sammenhængen mellem den nuværende rappor-
tering på virksomhedsniveau under EU’s miljøregulering
og CSR-rapportering, herunder for, hvordan regeringen vil
undgå dobbelt regulering. Det ønskes i denne sammenhæng
belyst, hvordan en oprettelse af en portal for industrielle
emissioner (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/1244 af 24. april 2024 om rapportering af miljødata for
industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emis-
sioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 166/2006) er
sammentænkt med CSR-rapporteringen.
4.2 Regeringen bør ved implementeringen af CSDD-
direktivet benytte alle muligheder for at mindske de
administrative byrder
CSDD-direktivet skal senest i 2026 implementeres i
dansk ret. Direktivet forpligter de største virksomheder til at
gennemføre due diligence-processer for at forebygge, afbø-
de og afhjælpe negative indvirkninger på mennesker og mil-
jø (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1760
af 13. juni 2024 om virksomheders due diligence i forbin-
delse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU)
2019/1937 og forordning (EU) 2023/2859). Flere interessen-
ter har ytret bekymring over de administrative byrder, en im-
plementering af direktivet vil medføre. Erhvervsministeren
oplyser til Folketinget, jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål
6
244 (folketingsåret 2023-24), at ministeriet vil afsøge mulig-
hederne for at lette de erhvervsøkonomiske konsekvenser
ved implementeringen af direktivet.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anmoder regeringen om at bekræfte, at
der ikke bliver tale om en overimplementering af direkti-
vet, men en 1:1-implementering. Desuden anbefaler arbejds-
gruppen, at regeringen undersøger, hvordan andre lande im-
plementerer direktivet, og hvordan andre lande fortolker en
1:1-implementering.
4.3. Afskaf krav om indrapportering af præcise
datoer, aktiviteter og tidspunkter i forbindelse med
tilskudsmidler i SMV:Grøn
SMV:Grøn er et EU-finansieret tilskudsprogram til
SMV’er, som ønsker at omstille sig til en mere grøn, cir-
kulær økonomi. Interessenter har over for arbejdsgruppen
oplyst, at administrationen af programmet har været unødig
administrativt tung. Erhvervsministeriet har i svar på ERU
alm. del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst
til arbejdsgruppen, at den nye version af SMV:Grøn er væ-
sentlig mindre administrativt tung, da virksomheder ikke
længere skal registrere deres tid.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen kvitterer for, at SMV:Grøn-ordningen er
gjort administrativt enklere at anvende. Derudover anbefaler
arbejdsgruppen, at regeringen sætter fokus på generelt at
gøre støtteordninger for SMV’er mere enkle. Endvidere an-
befaler arbejdsgruppen, at regeringen sætter særskilt fokus
på støtteordninger i Erhvervslivets EU- og Regelforum.
4.4. Afskaf krav om beskrivelse af bogførings- og
opbevaringsprocedurer
Kravet om beskrivelser af bogførings- og opbevarings-
procedurer blev indført i 1998 for at sikre, at virksomhed,
revisor og skattemyndigheder, politi og andre myndigheder
kunne følge, hvorledes bogføringen fungerer. Dette havde
særlig vist sig vanskeligt i sager om økonomisk kriminali-
tet. Med bogføringsloven fra 2022 blev kravet reduceret i
omfang og anvendelse i forhold til antal omfattede virksom-
heder. Arbejdsgruppen er af interessenter imidlertid blevet
gjort opmærksom på, at procedurerne fortsat er unødig om-
fattende, og udgør en administrativ byrde.
Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm. del
spørgsmål – 244 (folketingsåret 2023-24), at en afskaffel-
se af kravet vil risikere at medføre manglende kontinuitet
i virksomheders bogføring, når de skifter bogholder, eller
når flere forskellige medarbejdere arbejder med bogførin-
gen. Derudover vil det betyde, at kurator, skattemyndighe-
der, politi m.fl. skal afsætte betydelig flere ressourcer til
at behandle sager om økonomisk kriminalitet for at kun-
ne gennemgå bogføringen. Ministeren påpeger desuden,
at virksomhederne har udarbejdet disse beskrivelser siden
1998. For nye virksomheder vurderes det at være en relativt
lille byrde, fordi alle virksomheder bør have interesse i at
fastlægge og nedskrive deres procedurer for bogføring.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen går i dialog med
interessenter på området hurtigst muligt for at finde en
mulig lettelse af den administrative byrde ved kravene, og
beder om at ministeren orienterer Erhvervsudvalget om re-
sultatet af denne dialog.
4.5. Færre og lempeligere krav til mindre
revisionsvirksomheder med omsætning under 10 mio. kr.
årligt
En række virksomheder, herunder revisionsvirksomheder,
har fået tildelt en særlig rolle og et særligt ansvar i forhold
til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-
siering. Ifølge erhvervsministerens besvarelse af ERU alm.
del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) følger det af
krav fra EU-lovgivning, herunder EU᾽s hvidvaskdirektiver,
at disse virksomheder skal sikre, at der er tilstrækkelige
politikker, procedurer og kontroller på plads, der skal sikre,
at de risici, virksomheden er eksponeret for, er behørigt
identificeret og kan håndteres. Erhvervsministeren oplyser i
sin besvarelse af ERU alm. del – spørgsmål 244 (folketings-
året 2023-24), at materialet, der skal udarbejdes, tilpasses
forholdene i den enkelte virksomhed, f.eks. ved at der tages
hensyn til virksomhedens størrelse. Interessenter påpeger, at
kravene til politikker, procedurer m.v. udgør en unødig og
væsentlig administrativ byrde.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at analysere, om
implementeringen af EU᾽s hvidvaskregler i dansk ret ligger
på linje med implementeringen i sammenlignelige lande,
med henblik på at lette de krav, der stilles om »tilstrækkelige
procedurer« m.v.
4.6. Klare regler, prisgennemsigtighed og fornuftige
adgangsmuligheder i offentlige udbud
For at iværksættere inden for f.eks. velfærdsområderne
kan byde kvalificeret ind på offentlige opgaver, skal der væ-
re klare regler, prisgennemsigtighed og fornuftige adgangs-
muligheder til disse opgaver. De offentlige udbudsproces-
ser kan forekomme komplicerede og ressourcekrævende for
mange SMV’er.
En af de helt store udfordringer for SMV’erne er, at
udbuddene er for omfattende og ofte stiller krav, som det er
umuligt for SMV’erne at indfri. Samtidig skal der afrappor-
teres på en række områder, som ikke nødvendigvis handler
om selve ydelsen.
Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm. del –
spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at arbejdsgruppens
forslag vil indebære, at der skal foretages ændringer i regler
rettet mod offentlige myndigheder, herunder udbudsreglerne
og regler for offentlige myndigheders regnskabsaflæggelse.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at sikre, at de krav,
der stilles i offentlige udbud, stilles på en måde, så de i
højere grad tilgodeser iværksættere og SMV’er.
Arbejdsgruppen anmoder samtidig regeringen om at fast-
sætte en målsætning om, at flere SMV’er skal tildeles opga-
7
ver ved offentlige udbud, hvilket også indgår som en del af
»Aftale om Iværksætterpakken« (regeringen (S, V og M),
DD, LA, KF, RV og DF fra juni 2024).
4.7. Minimer de administrative byrder i forbindelse med
ansøgning om midler eller ressourcer fra erhvervshusene
Interessenter oplyser, at ansøgninger om tilskud fra puljer
eller ressourcer fra erhvervshuse eller andre programmer er
forbundet med uforholdsmæssig meget administrativt arbej-
de.
Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm. del –
spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at forenkling, ned-
bringelse af administrative byrder og hurtigere udbetaling
af midler er en kerneprioritet i Danmarks Erhvervsfrem-
mebestyrelses nye strategi (»Virksomhedsudvikling i hele
Danmark 2024-2027«, Danmarks Erhvervsfremmebestyrel-
se, den 27. maj 2024).
Erhvervsministeren oplyser desuden, at udbetalingstiden
er nedbragt i dialog med erhvervshusene, ligesom der gen-
nemføres en brugerundersøgelse af virksomhedernes vej i
de indsatser, der varetages i erhvervsfremmesystemet, og en
evaluering af regelgrundlaget i 2024-25 med henblik på at
undersøge, om der kan implementeres yderligere forenklin-
ger for virksomhederne. Ifølge erhvervsministeren kan det
kræve ændringer af EU-regler. Ministeren oplyser dog, at
når rammerne for udmøntning af næste budgetperiode efter
2027 skal forhandles i EU, er det en central prioritet for
regeringen, at der arbejdes for administrative forenklinger –
ikke mindst for støttemodtagerne. Dette omfatter både færre
kontrolkrav og øget tilpasning til de forhold, som gør sig
gældende i Danmark.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at drøfte evaluerin-
gen af erhvervsfremmesystemet med Erhvervsudvalget, når
den foreligger. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at rege-
ringen i EU-regi arbejder for at få fjernet tunge ansøgnings-
processer for virksomhederne – særlig set i lyset af at Eu-
ropa-Kommissionen også har et udtalt fokus på at fjerne
administrative byrder.
4.8. Myndighederne bør udarbejde skabeloner,
standardbudget m.v. for at lette CSR- og ESG-krav
Reglerne om virksomhedernes bærerdygtighedsrapporte-
ring skal sikre, at investorer, regnskabsbrugere og andre
samfundsaktører bedre kan vurdere virksomhedernes bære-
dygtighed og kanalisere finansiering og efterspørgsel i ret-
ning af de mest bæredygtige virksomheder. Flere interessen-
ter efterspørger skabeloner, standardbudgetter m.v. for at
lette CSR- og ESG-krav for underleverandører.
Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-
mål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at der er tale om
en direktivnær implementering af CSR-direktivet i dansk
ret. En frivillig rapporteringsstandard for SMV’er, der ikke
er direkte omfattet af reglerne, er ifølge ministeren under
udarbejdelse. Standarden har til formål at lette rapporte-
ringsbyrden for virksomheder, der f.eks. er underleverandø-
rer til større virksomheder.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen kvitterer for, at der er en rapporterings-
standard på vej for SMV’er. Arbejdsgruppen er opmærksom
på, at CSR- og ESG-krav er et stort opmærksomhedspunkt
for virksomhederne i forhold til administrative byrder og
derfor et vigtigt fokuspunkt. Arbejdsgruppen anbefaler rege-
ringen at arbejde for, at rapporteringskrav bliver taget op i
EU-regi med henblik på at undgå at den europæiske konkur-
renceevne svækkes.
4.9. Bekendtgørelsen om følsomhedsanalyser for gruppe
1-forsikringsselskaber (bekendtgørelse nr. 615 af 25. maj
2018) bør saneres eller fjernes
Følsomhedsanalyser er et væsentligt redskab for risiko-
styringen i selskaber og kan danne grundlag for, om Finans-
tilsynet i sit tilsyn skal træffe foranstaltninger. De admini-
strative byrder, der følger heraf, opleves imidlertid af inte-
ressenter som unødig store.
Erhvervsministeren oplyser i besvarelsen af ERU alm.
del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at der pågår
en sanering af følsomhedsanalyserne, som kan lægges til
grund for en ændring af § 160 i lov om forsikringsvirksom-
hed (lov nr. 718 af 13. juni 2023). Ministeren oplyser, at
regeringen finder det velbegrundet, at reglerne kan forbed-
res, hvorfor et arbejde med at revidere bekendtgørelsen er
påbegyndt.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen tilskynder regeringen til at få revideret
bekendtgørelsen. Arbejdsgruppen anmoder ministeren om at
orientere Erhvervsudvalget om, hvornår arbejdet med revisi-
onen af bekendtgørelsen forventes at foreligge, og efterføl-
gende at redegøre for saneringen.
4.10. Undersøg om de årlige FSA-indberetninger
til Finanstilsynet kan saneres, og om Finanstilsynet
kan hente oplysningerne direkte i selskabernes QRT-
rapporteringer eller årsrapporter
Arbejdsgruppen er af interessenter blevet gjort opmærk-
som på, at forsikringsvirksomheder indrapporterer de
samme oplysninger til Finanstilsynet flere gange via FSA-
og QRT-indberetninger. De regelmæssige indberetninger har
hjemmel i § 192 i lov om forsikringsvirksomhed (lov nr. 718
af 13. juni 2023).
Erhvervsministeren har i besvarelsen af ERU alm. del –
spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst arbejdsgrup-
pen om, at ministeren ønsker at nedbringe de administrative
byrder, hvorfor det vil blive undersøgt, om der foregår en
dobbeltindberetning i FSA og QRT, som kan medvirke til en
sanering af FSA-indberetningerne.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen kvitterer for, at regeringen arbejder for
at sanere FSA-indberetningerne. Arbejdsgruppen anmoder
regeringen om at orientere Erhvervsudvalget om, hvornår
saneringen forventes at være foretaget, og om, efterfølgende
at redegøre for saneringen.
8
4.11. Definitionen i eksponeringer i lov om
forsikringsvirksomhed bør genbesøges, da bestemmelsen
fokuserer på eksponeringer i banksektoren
Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at det føl-
ger af lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsvirksom-
heder underlægges de samme rapporteringskrav som bank-
virksomheder, selv om rapporteringskravene alene omhand-
ler bankforretninger. Definitionen af eksponeringer omfatter
også ledelse og risikostyring og gælder for alle finansielle
institutioner. Erhvervsministeren oplyser i svar på ERU alm.
del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at reglerne
kommer på baggrund af Rangvidudvalgets rapport (»Den
finansielle krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læ-
ring«, Udvalget om finanskrisens årsager, den 18. september
2013) og af EU-regler om regulering af kreditinstitutter.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen ønsker ikke at underminere krav, der
sikrer en veldrevet styring af den finansielle sektor, men
anmoder regeringen om at redegøre for, om forsikringsvirk-
somheder kan undtages fra rapporteringsregler, der gælder
for banksektoren, herunder om EU-reglerne tillader det.
Arbejdsgruppen anbefaler samtidig, at regeringen vurde-
rer, om der kan anlægges et risikobaseret tilsyn, for så
vidt angår eksponeringer, og at regeringen ser på, om forsik-
ringsvirksomheder med fordel kan undtages bestemmelser,
der alene er rettet mod banker.
4.12. Indfør proportionalitet for mindre virksomheder
ved øget mulighed for dispensation for kvartalsvise
solvens II-rapporteringer
Solvens II-rapporteringsreglerne er en implementering af
EU-regler i national ret og omfatter gruppe 1-forsikringssel-
skaber (bekendtgørelse nr. 791 af 23. juni 2016).
Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at de
nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at give dis-
pensation for kvartalsvis rapportering under Solvens II. In-
teressenter har oplyst, at brugen af dispensationer er mere
udbredt i andre lande end i Danmark, f.eks. i Luxembourg
og Frankrig.
I sin besvarelse af ERU alm. del – spørgsmål 244 (folke-
tingsåret 2023-24) oplyser erhvervsministeren, at der pågår
et arbejde med revision af Solvens II-reglerne. I forbindelse
med den kommende implementering af ændringerne efter
revisionen forventes der en forenkling og sikring af mere
proportionale regler for små og mindre komplekse selskaber.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen noterer sig, at regeringen vil arbejde vi-
dere med initiativet, og ser frem til resultatet af revisionen af
Solvens II-reglerne.
Arbejdsgruppen anmoder regeringen om at orientere Er-
hvervsudvalget om, hvornår arbejdet med revisionen af Sol-
vens II-reglerne forventes at være afsluttet, og efterfølgende
at redegøre for ændringerne i reglerne over for udvalget.
4.13. Undersøg nødvendigheden af de mange
indberetningsordninger for pengeinstitutter, herunder
om ordningerne har den nødvendige proportionalitet
Pengeinstitutter er underlagt en række indberetningsord-
ninger. Arbejdsgruppen er af interessenter blevet gjort op-
mærksom på, at Finanstilsynet får adgang til et stort antal
af disse oplysninger løbende og i forbindelse med inspektio-
ner. Det er en administrativ byrde, at pengeinstitutter skal
indsamle og indsende data af egen drift, når Finanstilsynet
også senere beder om de samme oplysninger.
Ifølge Erhvervsministerens besvarelse af ERU alm. del
– spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) er mange af de
oplysninger, der bliver indberettet, forankret i EU-lovgiv-
ning. Ministeren oplyser, at i den udstrækning det er muligt,
forsøger Finanstilsynet at involvere og varsle branchen, når
nye bestillinger er på vej. Det samme gælder oplysninger,
der indkaldes til brug for inspektioner på stedet, hvor om-
fanget og karakteren af de indkaldte oplysninger er afstemt
med virksomhedens størrelse og forretningsmodel m.v. Iføl-
ge ministeren er Finanstilsynets tilgang den, at tilsynet ikke
indkalder oplysninger, hvis de allerede er tilgængelige. Der-
for er det erhvervsministerens vurdering, at der ikke er
overlap mellem de faste, regulære indberetninger, der un-
derstøtter den løbende overvågning, og de oplysninger, der
indkaldes til brug for Finanstilsynets inspektioner, f.eks. i
form af gennemgang af kreditbevillinger og kreditsager.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen noterer sig, at der er uoverensstemmelse
mellem interessenternes oplevelse og Erhvervsministerens
opfattelse. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen
går i dialog med interessenterne og afdækker, hvilke oplys-
ninger det er interessenterne mener indberettes dobbelt. Når
dialogen er afsluttet, bedes erhvervsministeren orientere Er-
hvervsudvalget om resultatet.
4.14 Indfør krav om proportionalitet i forhold til
offentliggørelseskrav for finansielle virksomheder
Finansielle virksomheder er underlagt en række offentlig-
gørelseskrav. Disse krav skal skabe gennemsigtighed om
virksomhedernes styring og risici. Arbejdsgruppen er af in-
teressenter blevet gjort opmærksom på, at alle pengeinstitut-
ter uanset størrelse er underlagt stort set samme offentliggø-
relseskrav. Et pengeinstitut, som ikke er aktivt inden for et
bestemt område, vil alligevel administrativt og systemmæs-
sigt skulle understøtte det pågældende område. Dette er res-
sourcekrævende for især mindre virksomheder.
Erhvervsministeren har i sin besvarelse af ERU alm. del
– spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at den
finansielle regulering, herunder oplysningsforpligtelserne,
gennemgik et eftersyn i forbindelse med eftersynet af den
finansielle regulering, som blev afsluttet i april 2018 (»Ef-
tersynet af den finansielle regulering«, Arbejdsgruppen for
eftersyn af den finansielle regulering, den 18. april 2018). I
denne forbindelse blev det anbefalet, at Finanstilsynet arbej-
der for proportionalitet i EU-reguleringen, hvilket ifølge mi-
nisteren er et fokusområde for Finanstilsynet.
9
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen noterer sig, at selv om proportionalitet
har været et fokusområde for Finanstilsynet, opleves dele af
lovgivningen stadig uproportionel. Derfor anbefaler arbejds-
gruppen, at regeringen gennemgår kravene og sikrer sig, at
der eksisterer den ønskede proportionalitet. Erhvervsudval-
get ønsker at blive orienteret om dette arbejde.
4.15. Tilpas ledelsesbekendtgørelsens krav til finansielle
virksomheder for at sikre proportionalitet
Kravene i ledelsesbekendtgørelsen skal sikre forsvarlig
ledelse og styring af bl.a. pengeinstitutter, så disse drives
på betryggende måde (bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni
2022). Reglerne i ledelsesbekendtgørelsen har også til for-
mål at konkretisere og skabe transparens for sektoren om,
hvordan den skal opfylde de mere overordnede direktivbase-
rede krav til ledelse og styring, der følger af lov om finansiel
virksomhed.
Erhvervsministeren understreger i sit svar på ERU alm.
del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24), at regler ved-
rørende ledelse og styring af pengeinstitutter bør udarbejdes
med størst muligt hensyn til proportionalitet. Ministeren
oplyser, at Finanstilsynet og sektoren har haft omfattende
drøftelser om ledelsesbekendtgørelsen i 2023, herunder og-
så om proportionaliteten i bekendtgørelsen og anvendelsen
af bekendtgørelsen. Sektorens konkrete forslag til bekendt-
gørelsen har medført en række justeringer, der er trådt i
kraft den 1. juli 2024 (bekendtgørelse nr. 736 af 17. juni
2024). Ministeren oplyser desuden, at der i øvrigt er enighed
mellem Finanstilsynet og sektoren om at fortsætte dialogen
om sektorens yderligere overvejelser til justeringer.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen og interessenter-
ne går i dialog om, hvorvidt udfordringerne med proportio-
nalitet er løst ved justeringerne af bekendtgørelsen af 1. juli
2024, eller om der er øvrige overvejelser, som skal inddra-
ges i den fortsatte dialog.
4.16 Præciser betalingsinstitutternes underretning
af Finanstilsynet efter betalingsloven ved
tredjemandsmisbrug
Pengeinstitutter skal underrette Finanstilsynet, hvis insti-
tuttet ikke tilbagebetaler en forbruger, efter at forbruger-
ne har indmeldt en uautoriseret betalingstransaktion (lovbe-
kendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023). Formålet med reglen
er, at Finanstilsynet får mulighed for at overvåge misbrugs-
billedet for betalinger i Danmark, og at Finanstilsynet får
mulighed for at føre tilsyn med, at enkelte institutter ikke
systematisk uretmæssigt forhindrer brugerne i at få tilbage-
betalt de midler, de har ret til ifølge loven. Interessenter
har over for arbejdsgruppen påpeget, at de finder ordningen
uklar.
Ifølge erhvervsministerens besvarelse af ERU alm. del
– spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) har Finanstilsynet
på sin hjemmeside oplyst, at pengeinstitutterne kan indsende
en samlet opgørelse ultimo hvert kvartal for at lette institut-
ternes byrder, som et valgfrit alternativt til at gøre det for
hver enkelt sag. Pengeinstitutterne skal derfor ikke bruge
ressourcer på at underrette Finanstilsynet midt i en igangvæ-
rende undersøgelse af en transaktion.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen og interessenter-
ne går i dialog om kravene til underretninger, da det lader
til, at der er en vis uklarhed i forhold til, hvilke krav der
stilles.
4.17. Indfør proportionalitet i forhold til krav om
kreditværdighed og krav til dokumentation, når
finansielle virksomheder er kreditgivere
Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at inte-
ressenter ønsker, at der er mere proportionalitet i krave-
ne til kreditværdighed og dokumentation. I dag er der de
samme krav til, hvilken dokumentation der skal indhentes,
uanset lånets størrelse eller pengeinstituttets kendskab til
kunden. Proportionalitet kunne f.eks. være i forhold til pen-
geinstitutternes generelle kendskab til kunden, hvor institut-
tet kan se de seneste måneders indtægter og udgifter, eller at
mindre lån kan gives ud fra en risikobetragtning baseret på
eksisterende oplysninger.
Ifølge erhvervsministeren er proportionaliteten allerede
sikret. Dette skyldes ifølge ministerens svar på ERU alm.
del – spørgsmål 244 (folketingsåret 2023-24) to forhold,
henholdsvis 1), at Østre Landsret den 22. marts 2024 fast-
slog, at långiver ikke skal indhente dokumentation for alle
faktiske faste udgifter, sådan som Finanstilsynets praksis
hidtil havde krævet, og 2) at der i efteråret 2023 blev
vedtaget et nyt forbrugerkreditdirektiv, hvor bestemmelsen
om kreditværdighed blev ændret (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/
EF).
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen går i dialog med
interessenterne om, hvorvidt lempelserne i den gældende
praksis er implementeret, og at ministeren iværksætter en
kommunikationsindsats på baggrund af dommen fra Østre
Landsret for at sikre, at interessenterne ved, hvilke krav de
er underlagt.
4.18. Afkriminaliser lån i kapitalselskaber, og gør det til
et rent civilretligt mellemværende mellem selskabet og
kapitalejerne
Det primære formål med reglerne om kapitalejerlån, jf.
Selskabslovens §§ 210- 215 (lovbekendtgørelse nr. 1168 af
1. september 2023) er at beskytte selskabets kreditorer mod,
at selskabets ledelse og kapitalejere bevilger sig selv lån
m.v., som kan påføre selskabet og dermed dets kreditorer
et tab. Det sekundære formål er, at kapitalejerne og/eller
ledelsen ikke skal kunne trække midler ud af selskabet uden
at betale skat heraf.
Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-
mål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at der vil blive set
nærmere på de nuværende bestemmelser om kapitalejerlån,
herunder mulighederne for og udfordringerne ved at lempe
10
reglerne. Ministeren gør yderligere opmærksom på, at kon-
sekvenserne ved at fjerne betingelserne for at yde kapitale-
jerlån – og derved gøre det til et civilretligt mellemværende
– kan være en forhøjet risiko for, at midler uretmæssigt
fragår selskabet til skade for bl.a. selskabet selv og dets
kreditorer. Konsekvenserne af en afkriminalisering vil bl.a.
være, at den forebyggende effekt, straffebestemmelsen har,
ikke længere vil være til stede.
Arbejdsgrupen anbefaler
Arbejdsgruppen noterer sig, at regeringen vil arbejde vi-
dere med at undersøge, hvorvidt initiativet kan imødekom-
mes.
Arbejdsgruppen anmoder regeringen om at orientere ud-
valget om, hvornår ministeriet forventer at dette arbejde vil
være færdigt. Og når arbejdet er i mål, vil udvalget gerne
have en orientering om mulighederne for at lempe reglerne.
4.19. Indfør beløbsgrænse for, hvornår det skal være
strafbart at optage lån i eget selskab
Når revisoren afdækker, at der er en difference mellem
kapitalejer og selskab, vil revisoren fortage en korrektion, så
forholdet bringes i orden. Revisoren skal dog også foretage
underretninger til både Erhvervsstyrelsen og Hvidvasksekre-
tariatet. En række interessenter oplyser, at de i gennemsnit
bruger ca. 30 min. på hver indberetning, og at de foretager
over 2.000 indberetninger om året. Derfor vil det være en
væsentlig byrdereduktion, hvis mængden af indberetninger
mindskes, f.eks. ved at definere en beløbsgrænse.
Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-
mål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at der er tale om en
bevidst overimplementering. Årsagen er, at selskaberne selv
og deres kreditorer er beskyttet imod, at ledelsen bevilliger
sig selv lån m.v., der kan påføre selskabet og dermed dets
kreditorer et tab. I praksis kan det ifølge erhvervsministeren
vise sig uhensigtsmæssigt at fastsætte en statisk beløbsgræn-
se, idet der er flere forhold vedrørende långivningen, som
påvirker selskabets risiko ved udlånet. Den forebyggende
effekt, som ifølge ministeren er en del af formålet med
straffebestemmelsen for overtrædelse af reglerne om kapita-
lejerlån i selskabslovens § 367 (lovbekendtgørelse nr. 1168
af 1. september 2023), kan også risikeres at mindskes, hvis
der defineres en beløbsgrænse.
Ministeren har i svaret oplyst, at der vil blive set nærmere
på de nuværende bestemmelser om kapitalejerlån, herunder
mulighederne for og udfordringerne ved at lempe reglerne.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen noterer sig, at regeringen vil arbejde vi-
dere med at undersøge, hvorvidt initiativet kan imødekom-
mes.
Arbejdsgruppen anmoder regeringen om at orientere Er-
hvervsudvalget om, hvornår ministeriet forventer at dette
arbejde vil være færdigt, og når arbejdet er afsluttet, ønsker
udvalget en orientering om mulighederne for at lempe reg-
lerne.
4.20. Begræns hvidvaskdefinitionen til alene at omfatte
forsætlige lovovertrædelser
Hvis en revisor afdækker en difference mellem kapital-
ejere og selskabet, skal denne foretage indberetninger til
både Erhvervsstyrelsen og Hvidvasksekretariatet, jf. defini-
tionen af hvidvask i § 3 i Hvidvaskloven (lovbekendtgøre-
le nr. 807 af 21. juni 2024). Dette opleves byrdefuldt hos
revisorerne. Derfor har interessenter foreslået arbejdsgrup-
pen, at alene forsætlige overtrædelser skal være omfattet af
hvidvaskdefinitionen, hvorved ubetydelige mellemværender
falder uden for definitionen af hvidvask og således ikke
nødvendiggør en underretning til Hvidvasksekretariatet.
I sin besvarelse af ERU alm. del – spørgsmål 244 (folke-
tingsåret 2023-24) vurderer ministeren ikke, at forslaget er i
overensstemmelse med hvidvaskdirektiverne. Konsekvensen
af forslaget vil ifølge ministeren være, at revisorerne påføres
pligten til at efterforske og vurdere deres kunders intention
bag en overtrædelse, hvilket er politiets opgave. Det kan
medføre, at virksomhederne undlader at foretage en lang
række underretninger.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen tager sagen op
på EU-niveau med henblik på at sikre, at ubetydelige mel-
lemværender, der alligevel ikke undersøges nærmere af poli-
tiet, skal undtages for indberetninger.
4.21. Optimer deltagelse i Danmarks Statistiks
undersøgelser
Danmarks Statistik udarbejder hvert år en række opgørel-
ser på baggrund af data indrapporteret fra virksomheder. Ar-
bejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at for især
soloselvstændige kan det være en stor byrde at deltage i
disse undersøgelser, især når virksomhederne skal svare på
spørgsmål, som ikke er relevante for dem, eller når de bliver
bedt om at indrapportere oplysninger, de allerede har indrap-
porteret i anden sammenhæng.
Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-
mål 244 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at regeringen har
fokus på at begrænse byrderne mest muligt, under hensynta-
gen til at Danmark skal efterleve EU-lovgivning og sikre
pålidelig statistik om samfundsudviklingen. Derfor har Dan-
marks Statistik ifølge ministeren fokus på at indhente oplys-
ninger på den mindst byrdefulde måde. Det kan f.eks. ske
ved optimering af stikprøver og ved at udvikle dynamiske
indberetningsløsninger, så den enkelte virksomhed kun ser
relevante spørgsmål, eller ved fortsat at afsøge muligheder-
ne for brug af nye alternative datakilder, der kan erstatte
data fra virksomheder.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at Danmarks Statistik udarbej-
der en konkret plan for, hvordan stikprøver kan optimeres,
og hvordan dynamiske indberetningsløsninger kan udvikles.
Arbejdet med alternative datakilder er ligeledes noget, ar-
bejdsgruppen finder interessant. Erhvervsudvalget ønsker at
blive orienteret om, hvilke alternative datakilder der bruges i
11
dag, og hvordan Danmarks Statistik i fremtiden forventer at
kunne udvide brugen.
4.22. Forenkl dokumentationskrav, når internationale
medarbejdere søger om MitID og Nemkonto
Nogle interessenter har beskrevet, at de oplever udfor-
dringer med, at banker ikke vil oprette en bankkonto, hvis
en udenlandsk medarbejder ikke har MitID, mens Borger-
service ikke vil godkende etableringen af en Nemkonto, hvis
der ikke foreligger lønsedler eller andet bevis på arbejde.
Erhvervsministeren har i svar på ERU alm. del – spørgs-
mål 322 (folketingsåret 2023-2024) oplyst, at et pengeinsti-
tut ikke kan stille krav om, at kunden har et MitID, når
vedkommende henvender sig for at få adgang til en basal
betalingskonto, jf. lov om betalingskonti. Erhvervsministe-
ren har yderligere oplyst, at udenlandske medarbejdere ikke
er forpligtet til at få en Nemkonto i en dansk bank, og at der
ikke stilles krav om brug af MitID i forbindelse med anvis-
ning af Nemkonto. Det er ikke muligt at ensarte dokumenta-
tionskravene mellem Nemkonto-løsningen og MitID. Disse
løsningers formål er meget forskellige, og borgere skal kun-
ne oprette en Nemkonto, uafhængigt af om de har MitID.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen går i dialog med
relevante parter for at undersøge, hvor stort problemet er, og
på baggrund heraf indskærper over for bankerne, at der ikke
kan kræves MitID ved oprettelse af en bankkonto/Nemkon-
to.
Beskæftigelsesministerens område
4.23 Genbesøg reglerne omkring dagpengegodtgørelse
(G-dage)
Når en virksomhed afskediger eller hjemsender en ansat,
skal virksomheden betale dagpengegodtgørelse (G-dage) for
de første to hele eller halve ledighedsdage (bekendtgørel-
se nr. 400 af 26. april 2017). Det gælder både ved fuld-
tidsansættelse, og hvis ansættelsen er opgave- eller tidsbe-
stemt. Dette kan være en betydelig økonomisk og admini-
strativ byrde for især mindre virksomheder og iværksættere,
der ofte har behov for denne type ansættelser under spidsbe-
lastninger. Interessenter har vurderet, at godtgørelsen kan
medføre en meromkostning for arbejdsgiveren på op til 17
pct. af den samlede lønudgift afhængigt af ansættelsens va-
righed og timeløn.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen genbesøger re-
gelkomplekset omkring G-dage, da det ifølge ministerens
besvarelse af ERU alm. del – spørgsmål 236 (folketingsåret
2023-24) ikke er sket siden 2015. I den proces anbefaler
arbejdsgruppen også, at det undersøges, om det er muligt at
fjerne godtgørelsen for korte ansættelser, f.eks. på ansættel-
ser under 3 måneders varighed.
4.24. Ligestil krav til optjening af barselsdagpenge, så
der ikke stilles særkrav til selvstændige sammenlignet
med lønmodtagere
Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at der ikke
gælder de samme krav for retten til barselsdagpenge for
selvstændige og lønmodtagere. Det drejer sig konkret om,
at selvstændige skal have været i beskæftigelse i måneden
op til, at de går på barsel. Det vil sige, at hvis en selvstæn-
dig har holdt ferie eller været syg op til dennes barsel, er
vedkommende ikke nødvendigvis berettiget til barselsdag-
penge. Dette krav gælder ikke på samme måde for lønmod-
tagere. Beskæftigelsesministeren er af flere omgange blevet
spurgt ind til årsagen til disse forskelle, bl.a. i ERU alm.
del – spørgsmål 186, hvor ministeren mener problemet er
begrænset, men at eventuelle ændrede regler skal omfatte
alle selvstændige, uanset om de har været syge eller ej.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen går i dialog med
arbejdsmarkedets parter om muligheden for at ændre krave-
ne til selvstændige, som modtager barselsdagpenge, så de
ikke stilles dårligere end lønmodtagere ved sygdom inden
barsel.
4.25. Gør ferieloven nemmere at administrere
Arbejdsgruppen har noteret sig, at den nye ferielov, som
trådte i kraft den 1. september 2020, af mange bliver opfat-
tet som mere byrdefuld end den tidligere ferielov, og at
reglerne kan være besværlige at gennemskue (lov nr. 60 af
30. januar 2018) Arbejdsgruppen kvitterer derfor for, at be-
skæftigelsesministeren i svar på ERU alm. del – spørgsmål
236 (folketingsåret 2023-24) har oplyst, at ministeriet har
igangsat et analysearbejde, der skal undersøge mulighederne
for at forenkle reglerne i ferieloven, uden at rykke på den
balance mellem arbejdsmarkedets parter, som udformningen
af ferieloven er udtryk for.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriets
analysearbejde resulterer i konkrete forslag til, hvordan fe-
rielovens regler kan forenkles. Erhvervsudvalget anmoder
om, at beskæftigelsesministeren orienterer udvalget om,
hvornår analysen forventes færdig. Desuden vil udvalget
gerne orienteres om analysens resultater, når disse forelig-
ger.
4.26. Gør reglerne på flere arbejdsmiljøområder enklere
Arbejdsgruppen er gjort bekendt med, at der på en række
områder inden for arbejdsmiljøområdet med fordel kan gen-
nemføres en regelforenkling, da flere af disse områder i dag
både er reguleret af dansk ret og ved EU-lovgivning. Det
drejer sig bl.a. om regler omkring håndtering af kemiske
produkter. Ministeren har i besvarelse af ERU alm. del –
spørgsmål 236 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at det med
»Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats
mod social dumping« (regeringen (S, V og M), SF, DD,
LA, KF, EL, RV, DF ALT og NB) fra 30. marts 2023 er
aftalt, at Arbejdstilsynet skal udarbejde en langsigtet plan
for regelforenkling, herunder bl.a. på det kemiske område.
12
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen forventer, at tidsplanen i aftalen følges,
hvor det fremgår, at Arbejdstilsynets forenklingsplan frem-
lægges for aftalepartierne og drøftes med arbejdsmarkedets
parter inden udgangen af 2024.
Arbejdsgruppen ser frem til at se udfaldet af dette ar-
bejde, da der burde være flere oplagte regelforenklingstil-
tag. Ministeren bedes orientere Erhvervsudvalget om, hvor-
når arbejdet forventes at være færdigt. Desuden vil udvalget
gerne orienteres om resultatet af arbejdet, når den langsigte-
de regelforenklingsplan foreligger.
4.27. Simplificer indberetning af sygdom og ansøgning
om NemRefusion for mindre virksomheder
Når en medarbejder er syg eller på barsel, kan virksom-
heden få refusion fra kommunen i form af syge- eller bar-
selsdagpenge. Dette sker gennem NemRefusion, hvor virk-
somheder, selvstændige og A-kasser kan anmode om refu-
sion. Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at flere
interessenter finder indberetningen af sygdom og ansøgning
om NemRefusion kompliceret. Især for virksomhedsejere,
der har få ressourcer til administration og f.eks. ikke har
en hr-afdeling eller et lønkontor i virksomheden. Det kan
resultere i, at nogle mindre virksomheder mister en del af
den refusion, som de er berettiget til at modtage.
Beskæftigelsesministeren har i svar på ERU alm. del –
spørgsmål 351 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at systemet
bag NemRefusion løbende videreudvikles og opdateres i
forhold til at opretholde en tidssvarende og god understøttel-
se af brugerne, regulerede lovkrav, sikkerhedskrav og effek-
tivt samspil med de omkringliggende systemer.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at arbejdsmarkedets parter
inddrages i en dialog om, hvilken videreudvikling og op-
datering i NemRefusion der kan understøtte især SMV’er,
så disse ikke mister tilskud på baggrund af unødig kom-
plicerede systemer. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at
ministeren undersøger, om karensperioden for refusion kan
forkortes.
4.28. Kortlæg kravene til og implementeringen af
kravene om arbejdstidsregistreringer
Den 1. juli 2024 trådte nye EU-regler om registrering
af lønmodtageres daglige arbejdstid i kraft (lov nr. 89 af
30. januar 2024). Arbejdsgruppen har noteret sig, at imple-
menteringen af de nye regler har skabt stor frustration hos
mange virksomheder. Direktivet har særlig for start-ups og
små virksomheder medført en stor administrativ byrde. Be-
skæftigelsesministeren oplyser i svar på ERU alm. del –
spørgsmål 236 (folketingsåret 2023-24), at der er tale om
minimumsimplementering af EU-direktivet.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen noterer sig, at der er tale om minimums-
implementering, men anbefaler, at regeringen kortlægger,
hvordan implementeringen af arbejdstidsregistrering er im-
plementeret i andre lande. Formålet skal være at undersøge,
om andre lande har fundet bedre, mindre byrdefulde løsnin-
ger, som vi i Danmark kan læne os op ad, hvormed det kan
gøres lettere for alle virksomheder at registrere arbejdstid,
uanset størrelsen på virksomheden.
Arbejdsgruppen anbefaler, at en del af kortlægningen
skal belyse, om der findes de samme frustrationer i andre
lande, og om dette kunne give anledning til en fælles drøf-
telse på EU-niveau.
Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at reglerne om ar-
bejdstidsregistrering evalueres inden for en 3-årig periode.
Ministeren for byer og landdistrikters område
4.29. Ansøgningsprocessen til LAG-midler skal gøres
mere smidig
Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at interes-
senter oplever ansøgningsprocessen i forbindelse med LAG-
midler (lokale aktionsgrupper) som administrativ tung. Virk-
somheder har mulighed for at ansøge om LAG-midler som
tilskud til projekter, der har til formål at fremme vækst,
skabe arbejdspladser og forbedre rammevilkår i udpegede
landdistrikter. Arbejdsgruppen kvitterer for, at ministeren for
byer og landdistrikter i sit svar på ERU alm. del – spørgsmål
243 (folketingsåret 2023-24) har oplyst, at der i den nye
programperiode, 2023-2027, er blevet foretaget forenklinger
i ansøgningsprocessen til LAG-midler. Det medfører bl.a.,
at projektholder kun skal anmode om godkendelse af større
ændringer. Mindre justeringer i projektet kan godkendes på
udbetalingstidspunktet.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen fortsat har fo-
kus på at smidiggøre processen for ansøgning af LAG-mid-
ler. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der sættes særlig
fokus på at gøre det klart, hvornår projekterne skal anmode
om godkendelse.
Børne- og undervisningsministerens område
4.30 Simplificer krav for at blive fritaget fra læreplads-
AUB
Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at processen
for at blive fritaget for læreplads-AUB som virksomhed er
meget administrativt tung, og derfor er der meget få, der
søger. Læreplads-AUB beregner hvert år, hvor mange elever
og lærlinge hver enkelt virksomhed i Danmark skal ansæt-
te. Fritagelsen eksisterer for at sikre, at virksomheder, der
ikke lever op til deres måltal for det antal elever, de skal
ansætte, men som forgæves har slået en eller flere uddan-
nelsesstillinger op, ikke uforskyldt vil komme til at betale
merbidrag. Mangler en virksomhed en lærling, skal den ha-
ve lagt mindst fire på hinanden følgende stillingsopslag på
lærepladsen.dk, som hver for sig skal have været aktive i
mindst 90 kalenderdage for at blive fritaget for at betale
merbidrag.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at komme med
forslag til, hvordan ordningen om fritagelse for læreplads-
13
AUB kan gøres mindre administrativt tung, så virksomhe-
derne bruger ordningen, når der er grund til det.
4.31. Virksomheder skal ikke være ansvarlige for at
opsige tidligt indgåede uddannelsesaftaler
Virksomhederne er i stigende grad begyndt at indgå
tidlige uddannelsesaftaler med elever på erhvervsuddannel-
ser, inden eleven har færdiggjort sit grundforløb 2. Med
en uddannelsesaftale forpligter virksomheden sig til at ud-
danne eleven, og eleven forpligter sig til at gennemføre
uddannelsen. Uddannelsesaftalen indgås skriftligt og er bin-
dende. Virksomhederne er i dag ansvarlige for at opsige
aftaler, der er indgået på grundforløbet og påbegyndes på
hovedforløbet, selv hvis uddannelsesaftalen er betinget af, at
grundforløbet/overgangskravene er bestået, og eleven ikke
består. Det vurderes uhensigtsmæssigt, at ansvaret ligger hos
virksomheden i de situationer, hvor aftalen er betinget af et
bestået grundforløb, da der er risiko for, at virksomheder
undlader at indgå tidligere uddannelsesaftaler på grund af
administrative byrder.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler regeringen at komme med for-
slag til, hvordan de administrative byrder kan mindskes for
virksomhederne i forbindelse med tidligt indgået uddannel-
sesaftaler, f.eks. ved at uddannelsesaftalen automatisk opsi-
ges i de situationer, hvor den er betinget af et bestået grund-
forløb og grundforløbet ikke bestås, og at skriftlighedskravet
flyttes over til erhvervsskolerne.
4.32. Elever skal kun kunne søge lærepladser inden for
uddannelser, som man har adgang til på lærepladsen.dk
Arbejdsgruppen har mødt et ønske hos interessenter om,
at elever kun skal indgå i oversigten over lærepladssøgen-
de på lærepladsen.dk, hvis de er aktivt søgende inden for
et fag, hvor de opfylder de faglige krav for at få en lære-
plads. En retvisende opgørelse af lærepladssøgende elever er
afgørende for, at virksomheden kan bruge lærerpladsen.dk
aktivt i sin rekruttering af elever. Ifølge børne- og undervis-
ningsministeren blev kravet om, at elever skal have tre lære-
pladsønsker på lærepladsen.dk, ændret i 2023 til minimum
ét lærepladsønske, hvorfor virksomheders fremsøgninger af
lærerpladssøgende elever inden for en bestemt uddannelse
forventes at blive mere retvisende, jf. svar på ERU alm. del
– spørgsmål 238 (folketingsåret 2023-24). Ifølge ministeren
har mange elever fortsat tre lærepladsønsker, hvilket tyder
på, at der er behov for at skabe opmærksomhed om ændrin-
gen blandt skoler og elever.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen kvitterer for, at ministeren har tilkende-
givet, at der er behov for en vejledningsindsats.
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen orienterer Er-
hvervsudvalget om, hvornår vejledningsindsatsen forventes
gennemført, og igen, når indsatsen er gennemført.
Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen un-
dersøger mulighederne for en systemudvikling af lærerplad-
sen.dk, der medfører, at systemet kommer til at understøtte,
at elever kun får adgang til at søge om læreplads inden
for den eller de uddannelser, som elevens grundforløb giver
adgang til.
Indenrigs- og sundhedsministerens område
4.33. Forenkling af reglerne om salg af håndkøbsmedicin
Arbejdsgruppen er blevet gjort bekendt med, at særlig de
mindre forhandlere er udfordret af reglerne for salg af hånd-
købsmedicin, da reglerne kræver, at forhandlerne som mini-
mum skal tilbyde et basissortiment bestående af seks typer
håndkøbslægemidler, jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål
242 (folketingsåret 2023-24). Denne bestemmelse sikrer,
at borgere har adgang til almindelige håndkøbslægemidler,
uanset hvor i landet de bor (bekendtgørelse nr. 1275 af 27.
november 2017). Ifølge interessenter kan detailreguleringen
på området være med til at begrænse salget af håndkøbsme-
dicin, fordi der kan være efterspørgsel af produkter uden for
basissortimentet.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anerkender, at reglen er med til at sik-
re et vist udbud af håndkøbsmedicin bredt rundt i Dan-
mark. Samtidig kan det beslaglægge en del ressourcer hos
de mindre købmænd. Arbejdsgruppen anbefaler regeringen
at gå i dialog med branchen om antallet af produktgrupper i
basissortimentet. Derudover anbefaler arbejdsgruppen rege-
ringen, at håndkøbsmedicin i perioder med forsyningsvan-
skeligheder kan undtages fra basissortimentet, indtil forsy-
ningen igen er stabil.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område
4.34. Forenklinger på fødevareområdet
Arbejdsgruppen har modtaget forslag til initiativer, der
skal reducere de administrative byrder på fødevare-, land-
brugs- og fiskeriområdet. Arbejdsgruppen har bedt ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri om at vurdere 25
initiativer, jf. ERU alm. del. – spørgsmål 234 (folketingsåret
2023-24). Ministeren har i svaret oplyst, at han har igangsat
et regelforenklingsprojekt, »Lug ud i lovgivningen«, og at
det for samtlige de modtagne forslag gælder, at ministeriet
nu er i gang med at undersøge mulighederne for at gennem-
føre forslagene. Ministeren har oplyst, at projektet afsluttes i
første kvartal 2025.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen kvitterer for, at ministeren har igangsat
en undersøgelse af initiativerne. Arbejdsgruppen anbefaler
regeringen at oversende en oversigt til Erhvervsudvalget
over, hvad ministeriet kommer frem til for hvert enkelt initi-
ativ senest i første kvartal af 2025.
Miljøministerens område
4.35. EU’s reviderede PRTR-regulering vil øge de
administrative byrder
I april 2024 er der vedtaget en revision af E-PRTR-for-
ordningen, som vil medføre krav til registrering af flere data
fra den 1. januar 2027 med efterfølgende indberetning pr.
14
1. januar 2028. Interessenter har over for arbejdsgruppen ud-
trykt bekymring for de administrative byrder, som ændrin-
gen vil medføre for landmændene.
Miljøministeren har i svar på ERU alm. del. – spørgsmål
237 (folketingsåret 2023-24) oplyst, at der i den nye IEP-
forordning konkret vil være mulighed for, at medlemsstater-
ne kan indberette på vegne af husdyrbrug og akvakultur,
hvis det antages, at denne gruppe af virksomheder »mangler
de nødvendige ressourcer« til at indberette udledninger. Mil-
jøstyrelsen vil undersøge de konkrete og praktiske mulighe-
der for, at der kan foretages en sådan indrapportering. Miljø-
ministeriet vil i implementeringsprocessen derfor arbejde for
at mindske administrative byrder med særligt fokus på at
undgå dobbelt indberetning, og for at indføre indberetning
på vegne af husdyrbrug og akvakultur.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anerkender, at Miljøministeriet vil for-
følge denne mulighed for at indberette på vegne af husdyr-
brug og akvakultur. Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til
at orientere Erhvervsudvalget og Miljø- og Fødevareudval-
get om, hvorvidt det har vist sig muligt at udnytte mulighe-
den.
Skatteministerens område
4.36. Afskaf krav om beskatning af arbejdsgiverbetalt
telefon anvendt til privattelefoni
Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på de admi-
nistrative byrder, som arbejdsgiveren er pålagt ved arbejds-
giverbetalt mobiltelefon. Hvis mobiltelefonen ikke skal an-
vendes privat, skal der udfyldes tro og love-erklæringer og
føres kontrol. Tro og love-erklæringerne skal virksomheden
kunne fremvise til skattemyndighederne. Ifølge skattemini-
steren er et grundlæggende skatteretligt princip, at alle ind-
komsterhvervelser som udgangspunkt beskattes, uanset om
indkomsten er i form af kontantløn eller naturalydelser, jf.
ERU alm. del – spørgsmål 235 (folketingsåret 2023-24).
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen undersøger,
hvorvidt mængden af kontrol står mål med de afledte admi-
nistrative byrder, og hvordan byrderne kan reduceres.
4.37. Udlejningsvirksomhed skal ikke altid betragtes
som passiv indkomst (pengetankreglen). Indtægter fra
forpagtning af landbrugsjord til VE-anlæg sidestilles
med andre former for forpagtningsindtægt
Arbejdsgruppen er blevet præsenteret for et forslag om,
at man skal kunne udleje sin landbrugsjord til VE-formål
uden at blive sidestillet med en udlejningsvirksomhed og
dermed være underlagt den såkaldte pengetankregel. Udlej-
ningsvirksomhed anses i udgangspunktet for passiv kapita-
lanbringelse og kan dermed ikke give skattemæssig succes-
sion.
Arbejdsgruppen afbefaler
Arbejdsgruppen har noteret sig skatteministerens bekym-
ring for at udhule pengetankreglen og for, om man vil kunne
afgrænse en eventuel ændring til kun at omhandle udlejning
til VE-formål, jf. svaret på ERU alm. del. – spørgsmål 235
(folketingsåret 2023-24). Arbejdsgruppen vurderer dog, at
det bør undersøges nærmere, om man kan forbedre incita-
mentet til at bortforpagte landbrugsjord til VE-formål.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor regeringen at undersøge
mulighederne for at medtage VE-anlæg som en godkendt
forpagtningsindtægt, så lodsejeren ikke underlægges penge-
tankreglen – herunder undersøge, hvor stort et eventuelt
mindre-provenu vil være.
4.38 Minimer de administrative omkostninger ved
punktafgifter
Der er punktafgifter på en række varer af forskellige år-
sager. Der kan f.eks. være et hensyn om at begrænse afgifts-
svig eller sundhed. Afgifterne medfører ifølge interessenter
administrative byrder, fordi de skal registreres, indberettes,
betales, kontrolleres og måske refunderes. I Danmark er der
en bagatelgrænse på 10.000 kr. for en række punktafgifter
for at lette byrderne for virksomheder. Det gælder f.eks. for
afgifterne på kaffe, glødelamper, is og emballage. Arbejds-
gruppen har fået oplyst, at bagatelgrænsen på 10.000 kr.
ikke er underlagt indeksregulering. Dermed er der risiko for,
at bagatelgrænsen med årene vil blive udhulet.
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anbefaler derfor regeringen, at bagatel-
grænsen på 10.000 kr. underlægges indeksregulering. Der-
udover anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen undersøger,
om der vil kunne foretages yderligere ændringer omkring
punktafgifterne, der mindsker de administrative byrder for
virksomhederne.
4.39. Sænk antallet af påkrævede indberetninger og
betalinger, som påhviler anpartsselskaber
Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at der på-
hviler anpartsselskaber en lang række krav om indberetning
og betaling til myndighederne i forbindelse med oprettelse
og drift af selskaberne. Der er et ønske om, at det bliver
nemmere for særlig de små virksomheder at navigere i kra-
vene og holde styr på betalinger. Konkret nævnes nulindbe-
retninger til skatteforvaltningen for medarbejdere, der for
en given måned ikke får udbetalt løn, som et eksempel på
en administrativ byrde for virksomhederne. Skatteministeren
har i et svar til arbejdsgruppen oplyst, at indberetningen er
nødvendig for at sikre, at skattemyndighederne ved, om en
virksomhed har taget stilling til, om der skal indberettes
løn for den pågældende måned, jf. svar på ERU alm. del
spørgsmål 235 (folketingsåret 2023-24).
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen ønsker, at virksomhederne skal indberet-
te så få oplysninger og foretage så få betalinger som mu-
ligt. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at regeringen sætter
fokus på de administrative byrder for bl.a. anpartsselskaber,
så det bliver undersøgt, om der er indberetninger og beta-
linger, der kan slås sammen, så de administrative byrder
reduceres.
15
Hvad angår nulindberetninger, anerkender arbejdsgrup-
pen, at skattemyndighederne skal kunne kontrollere, at virk-
somheder har indberettet alle lønudbetalinger. Arbejdsgrup-
pen anbefaler dog, at skattemyndighederne bibeholder fokus
på at finde en løsning, der tilgodeser både skattemyndig-
hederne og virksomhederne, så de administrative byrder
mindskes.
Udlændinge- og integrationsministerens område
4.40. Fjern krav om udbetaling af løn til dansk
bankkonto for udlænding, der gives opholdstilladelse
Arbejdsgruppen er blevet gjort opmærksom på, at kravet
om udbetaling af løn til en dansk bankkonto for udlændinge,
der gives opholdstilladelse, er en administrativ byrde for
virksomhederne. Formålet med kravet var at styrke myndig-
hedernes muligheder for at kontrollere, om en udenlandsk
arbejdstager får den løn, som personen er berettiget til,
og ansættes på de sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Rege-
ringen har med lovforslag nr. L 147, der blev vedtaget i
foråret 2024, afskaffet kravet om dansk bankkonto for visse
erhvervsordninger og lempet andre krav. Myndighedernes
kontrolindsatser viser, at der er en særlig høj regelefterlevel-
se på de ordninger, der er undtaget fra kravet, jf. svar på
ERU alm. del – spørgsmål 240 (folketingsåret 2023-2024).
Arbejdsgruppen anbefaler
Arbejdsgruppen anerkender, at regeringen med ændrin-
gen er kommet et godt stykke ad vejen. Arbejdsgruppen
anbefaler, at der 2 år efter ikrafttrædelsen af L 147 foretages
en evaluering af afskaffelsen af kravet om dansk bankkonto
for visse erhvervsordninger, og hvis der er gode erfaringer,
at kravet fjernes fra flere erhvervsordninger. Arbejdsgruppen
anbefaler, at der er et stort fokus på, om afskaffelsen gør det
vanskeligere at forhindre hvidvask.
P.u.v.
Louise Elholm
formand
16