L 28 - svar på spm. 18 om kommentar til henvendelsen af 11/11-24 fra Penneo

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 7. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
14. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 18
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. november 2024 fra Jakob Neua Nør-
gaard om præsentation anvendt under foretræde den 7. november 2024 jf. L 28 bilag 13.
Svar
Henvendelsen og præsentationen anvendt ved Jakob Neua Nørgaards foretræde for SAU
den 7. november 2024 vedrører den del af L 28, som omhandler forslaget om muligheden
for i en midlertidig periode på 7 år at vælge realisationsbeskatning af selskabers noterede
porteføljeaktier frem for lagerbeskatning.
Jakob Neua Nørgaard anfører en række forhold i sin præsentation. Herunder bl.a. oplys-
ninger fra en rådgiver om beskatningen af noterede porteføljeaktier og oplysninger om
regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, der fremgår af den juridiske vej-
ledning på www.skat.dk. Jakob Neua Nørgaard giver desuden et bud på, hvor mange sel-
skaber der er berørt af lagerbeskatningen i forbindelse med børsnoteringen af deres virk-
somhed, og en vurdering af det samlede mindreprovenu, hvis lovforslaget tillægges virk-
ning tilbage i tid.
Kommentar:
Som jeg også tidligere har bemærket – bl.a. i mit svar på spørgsmål 14 – er jeg bekendt
med, at nogle iværksættere, som har organiseret sig således, at de efter børsnoteringen af
deres virksomhed gennem deres (holding)selskab ejer mindre end 10 pct. af det børsnote-
rede selskab, står med store udfordringer som følge af lagerbeskatningen af noterede por-
teføljeaktier. På den baggrund har jeg naturligvis forståelse for, at de ønsker, at lovforsla-
gets regler indføres med tilbagevirkende kraft.
Vedr. muligheden for at indføre reglerne med tilbagevirkende kraft henviser jeg til min
besvarelse af spørgsmål 14 til lovforslaget.
Med hensyn til oplysningerne om regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter
kan jeg oplyse, at der tidligere har været forskel på behandlingen af selskabers og perso-
ners aktier. For selskaber blev aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfa-
cilitet, behandlet som ”noterede”, mens tilsvarende aktier for personer, blev behandlet
som ”unoterede”.
Dette blev ændret med vedtagelsen af lovforslag L 6 (Forslag til lov om ændring af aktie-
sparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love,
FT 2023-2024). Fra 1. januar 2024 behandles aktier optaget til handel på en multilateral
handelsfacilitet således som ”noterede” for både selskaber og personer
I præsentationen fra Jakob Neua Nørgaard indgår en vurdering af de provenumæssige
konsekvenser ved at lade lovforslaget have virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. ja-
nuar 2018. Hverken jeg eller Skatteministeriet er bekendt med forudsætningerne bag be-
regningerne fra Jakob Neua Nørgaard.
Side 3 af 3
Det fremgår af lovforslaget, at indførelsen af muligheden for at vælge realisationsbeskat-
ning medfører et varigt mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd
(2025-niveau), hvilket er det årlige finansieringsbehov, der fremgår af den politiske aftale.
Det årlige mindreprovenu i de første år efter indførelsen ligger dog betydeligt højere end
den varige virkning, idet den årlige virkning fra det tidspunkt, hvor perioden med realisa-
tionsbeskatning udløber, modsvares af, at afkast fra tidligere års investeringer indtræder i
lagerbeskatning. Summen af de årlige virkninger fra 2025-2031, svarende til de første 7 år,
skønnes således til knap 580 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd.
Der er i provenuvurderingen i lovforslaget taget udgangspunkt i den opgjorte værdi af de
seneste års danske børsnoteringer. Der er hertil foretaget en opregning af værdien for at
korrigere for, at reglerne – af hensyn til EU-reglerne om kapitalens fri bevægelighed –
ikke kan forbeholdes aktier i danske børsnoterede selskaber.
Ovenstående vil også være gældende, hvis forslaget indføres med tilbagevirkende kraft.
En indførelse af forslaget med tilbagevirkende kraft vil indebære, at ikrafttrædelsestids-
punktet for initiativet fremrykkes til at være gældende for selskabers porteføljeaktier, der
er børsnoteret fra og med år 2018. Da finanslovsårene 2018-2024 allerede er afsluttet, vil
summen af udgifterne for disse år skulle afholdes i finanslovsåret 2025. Det indebærer, at
finansieringsbehov i 2025 vil udgøre knap 580 mio. kr. (2025-niveau).
Udover mindreprovenuet fra den udskudte beskatning vil et lovforslag, der tillægges tilba-
gevirkende kraft, indebære betydelige administrative udgifter i Skatteforvaltningen. Skatte-
styrelsen oplyser, at de med betydelig usikkerhed skønner, at det vil medføre administra-
tive konsekvenser svarende til knap 60 mio. kr.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 11. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
14. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 18
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11/11-24 fra Penneo, jf. L 28 - bilag 15?
Svar
I henvendelsen spørges til mindreprovenuet ved at give forslaget om en midlertidig peri-
ode med realisationsbeskatning af selskabers børsnoterede porteføljeaktier tilbagevir-
kende kraft til henholdsvis 1. januar 2018 og 1. januar 2011.
Kommentar
Der henvises til besvarelsen på spørgsmål 17, hvad angår det skønnede mindreprovenu
ved at gennemføre forslaget med tilbagevirkende kraft, så selskaber, som er børsnoteret
fra 1. januar 2018, kan få adgang til at skifte til realisationskatning af noterede portefølje-
aktier.
Der spørges derudover til mindreprovenuet ved at indføre forslaget med tilbagevirkende
kraft fra 1. januar 2011. Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 17 skønnes det at
medføre et betydeligt mindreprovenu.
Det bemærkes, at tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2011 vil indebære realisationsbeskat-
ning i 7 år efter børsnotering. For selskaber børsnoteret i fx 2011 indebærer det, at de fra
2019 igen vil overgå til lagerbeskatning, og dermed vurderes isoleret set at have en mindre
provenumæssig påvirkning end selskaber, der også efter 2025 fortsat vil være omfattet af
muligheden for realisationsbeskatning.