L 28 - svar på spm. 17 om kommentar til henvendelsen af 7/11-24 fra Jakob Neua Nørgaard om præsentation anvendt under foretræde den 7. november 2024

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 7. november 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
14. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 17
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. november 2024 fra Jakob Neua Nør-
gaard om præsentation anvendt under foretræde den 7. november 2024 jf. L 28 bilag 13.
Svar
Henvendelsen og præsentationen anvendt ved Jakob Neua Nørgaards foretræde for SAU
den 7. november 2024 vedrører den del af L 28, som omhandler forslaget om muligheden
for i en midlertidig periode på 7 år at vælge realisationsbeskatning af selskabers noterede
porteføljeaktier frem for lagerbeskatning.
Jakob Neua Nørgaard anfører en række forhold i sin præsentation. Herunder bl.a. oplys-
ninger fra en rådgiver om beskatningen af noterede porteføljeaktier og oplysninger om
regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, der fremgår af den juridiske vej-
ledning på www.skat.dk. Jakob Neua Nørgaard giver desuden et bud på, hvor mange sel-
skaber der er berørt af lagerbeskatningen i forbindelse med børsnoteringen af deres virk-
somhed, og en vurdering af det samlede mindreprovenu, hvis lovforslaget tillægges virk-
ning tilbage i tid.
Kommentar:
Som jeg også tidligere har bemærket – bl.a. i mit svar på spørgsmål 14 – er jeg bekendt
med, at nogle iværksættere, som har organiseret sig således, at de efter børsnoteringen af
deres virksomhed gennem deres (holding)selskab ejer mindre end 10 pct. af det børsnote-
rede selskab, står med store udfordringer som følge af lagerbeskatningen af noterede por-
teføljeaktier. På den baggrund har jeg naturligvis forståelse for, at de ønsker, at lovforsla-
gets regler indføres med tilbagevirkende kraft.
Vedr. muligheden for at indføre reglerne med tilbagevirkende kraft henviser jeg til min
besvarelse af spørgsmål 14 til lovforslaget.
Med hensyn til oplysningerne om regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter
kan jeg oplyse, at der tidligere har været forskel på behandlingen af selskabers og perso-
ners aktier. For selskaber blev aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfa-
cilitet, behandlet som ”noterede”, mens tilsvarende aktier for personer, blev behandlet
som ”unoterede”.
Dette blev ændret med vedtagelsen af lovforslag L 6 (Forslag til lov om ændring af aktie-
sparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love,
FT 2023-2024). Fra 1. januar 2024 behandles aktier optaget til handel på en multilateral
handelsfacilitet således som ”noterede” for både selskaber og personer
I præsentationen fra Jakob Neua Nørgaard indgår en vurdering af de provenumæssige
konsekvenser ved at lade lovforslaget have virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. ja-
nuar 2018. Hverken jeg eller Skatteministeriet er bekendt med forudsætningerne bag be-
regningerne fra Jakob Neua Nørgaard.
Side 3 af 3
Det fremgår af lovforslaget, at indførelsen af muligheden for at vælge realisationsbeskat-
ning medfører et varigt mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd
(2025-niveau), hvilket er det årlige finansieringsbehov, der fremgår af den politiske aftale.
Det årlige mindreprovenu i de første år efter indførelsen ligger dog betydeligt højere end
den varige virkning, idet den årlige virkning fra det tidspunkt, hvor perioden med realisa-
tionsbeskatning udløber, modsvares af, at afkast fra tidligere års investeringer indtræder i
lagerbeskatning. Summen af de årlige virkninger fra 2025-2031, svarende til de første 7 år,
skønnes således til knap 580 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd.
Der er i provenuvurderingen i lovforslaget taget udgangspunkt i den opgjorte værdi af de
seneste års danske børsnoteringer. Der er hertil foretaget en opregning af værdien for at
korrigere for, at reglerne – af hensyn til EU-reglerne om kapitalens fri bevægelighed –
ikke kan forbeholdes aktier i danske børsnoterede selskaber.
Ovenstående vil også være gældende, hvis forslaget indføres med tilbagevirkende kraft.
En indførelse af forslaget med tilbagevirkende kraft vil indebære, at ikrafttrædelsestids-
punktet for initiativet fremrykkes til at være gældende for selskabers porteføljeaktier, der
er børsnoteret fra og med år 2018. Da finanslovsårene 2018-2024 allerede er afsluttet, vil
summen af udgifterne for disse år skulle afholdes i finanslovsåret 2025. Det indebærer, at
finansieringsbehov i 2025 vil udgøre knap 580 mio. kr. (2025-niveau).
Udover mindreprovenuet fra den udskudte beskatning vil et lovforslag, der tillægges tilba-
gevirkende kraft, indebære betydelige administrative udgifter i Skatteforvaltningen. Skatte-
styrelsen oplyser, at de med betydelig usikkerhed skønner, at det vil medføre administra-
tive konsekvenser svarende til knap 60 mio. kr.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 24. oktober 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
11. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 15
Skatteudvalget 2024-25
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 17
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2024 fra Estaldo, jf. L 28 -
bilag 9.
Svar
Henvendelsen fra Jakob Neua Nørgaard fra Estaldo vedrører den del af L 28, som om-
handler forslaget om muligheden for i en midlertidig periode på 7 år at vælge realisations-
beskatning af noterede porteføljeaktier frem for lagerbeskatning af noterede porteføljeak-
tier.
Jakob Neua Nørgaard anfører, at han glæder sig over den politiske aftale, som ligger til
grund for L28, men at han ikke selv får glæde af lovændringen, fordi den kun får fremti-
dig virkning. Han henviser til, at han har fået at vide, at dette skyldes, at der ikke er tradi-
tion for lovgivning med tilbagevirkende kraft.
I sin henvendelse undrer Jakob Neua Nørgaard sig over, at Folketinget med L 57 vil løse
et skatteproblem for tingets egne medlemmer og gøre det med 12 års tilbagevirkende
kraft.
Jakob Neua Nørgaard anfører samtidig, at han undrer sig endnu mere over, at Folketinget
tilbage i 2017 vedtog en lov om virksomheders fradrag for lønudgifter, som fik virkning
10 år tilbage i tid, og som ifølge lovforslaget L 104, 2017/2018, medførte et årligt prove-
nutab på 430 mio. kr. efter tilbageløb.
Jakob Neua Nørgaard anfører, at det på den baggrund står ham klart, at det ikke er fordi,
der ikke kan lovgives med tilbagevirkende kraft, men at det handler om viljen til at gøre
det. Han opfordrer indtrængende Skatteudvalget til at sikre, at reglerne får tilbagevirkende
kraft til børsnoteringer i 2019 og fremefter.
Kommentar:
Jeg er bekendt med, at nogle iværksættere står med store udfordringer som følge af lager-
beskatningen af noterede porteføljeaktier. Udfordringerne er opstået for de iværksættere,
som har organiseret sig således, at de efter børsnoteringen af deres virksomhed gennem
deres (holding)selskab ejer mindre end 10 pct. af det børsnoterede selskab.
Jeg har naturligvis forståelse for, at disse iværksættere står i en svær økonomisk situation
og derfor ønsker, at lovforslagets regler indføres med tilbagevirkende kraft.
Som udgangspunkt tillægges ændringer i skattelovgivningen fremadrettet virkning. Det er
imidlertid korrekt, at der ikke i almindelighed er nogen retlig begrænsning i lovgivnings-
magtens mulighed for at tillægge bestemmelser i en lov tilbagevirkende kraft.
Er der tale om skattelempelser, vil det afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt lovgiv-
ningen tillægges virkning med tilbagevirkende kraft. Ved denne vurdering kan indgå en
række forskellige hensyn, som skal afvejes mod hinanden.
Side 3 af 3
Som eksempel kan der tages hensyn til, om de regler, som ønskes ændret, er indført i en
åben og transparent proces og er almindeligt kendt fx blandt relevante rådgivere, eller om
der er tale om at ændre regler, hvor det har været den generelle overbevisning, at retstil-
standen var anderledes.
Vedtagelsen i 2017 af lovforslag L 104, som Jakob Neua Nørgaard henviser til, indebar, at
virksomheder kunne fradrage visse erhvervsmæssige lønudgifter. Frem til dette tidspunkt
havde der blandt virksomheder mv. været en generel opfattelse af, at de pågældende løn-
udgifter var fradragsberettigede. Ændringen blev tillagt virkning fra og med indkomståret
2008.
Med hensyn til lovforslag L 57, som Jakob Neua Nørgaard også henviser til, bemærker
jeg, at dette lovforslag blev trukket tilbage den 1. november 2024.
Ved fastsættelsen af virkningstidspunktet for en lovændring kan der også lægges vægt på
de provenumæssige konsekvenser af at tillægge lovgivningen tilbagevirkende kraft.
Der kan desuden lægges vægt på, hvor mange personer eller virksomheder, der potentielt
berøres af ændringerne, og om det er muligt automatisk at udsøge disse. Jo flere skatte-
pligtige, der potentielt berøres af ændringerne, og jo mere manuel sagsbehandling, der er
nødvendig for at genoptage skatteansættelserne for de pågældende, jo større vil de admi-
nistrative konsekvenser være for Skatteforvaltningen.
I visse tilfælde vil virkningstidspunktet for en lovændring have indgået i et forhandlings-
forløb og efterfølgende være fastsat i en politisk aftale. I det konkrete tilfælde vedrørende
L 28 har aftalepartierne bag iværksætterpakken aftalt, at selskabers mulighed for at vælge
realisationsbeskatning i en midlertidig periode gælder for aktier, som børsnoteres fra og
med 1. januar 2025. Lovforslaget er således udformet i overensstemmelse med aftalen.