Svar på spm. nr. S 260: Mener ministeren, at det er bekymrende, at hver femte kommune sparer på folkeskolen, ikke mindst set i lyset af en kommuneaftale, der af ministeren selv blev omtalt på følgende måde: »Aftalen er det største løft af kommunernes driftsøkonomi i mere end 15 år. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt, at vi kan investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne«?

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
14. november 2024
Svar på spørgsmål S 260 af 8. november 2024 stillet af Sofie
Lippert (SF)
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er bekymrende, at hver femte kommune sparer på folke-
skolen, ikke mindst set i lyset af en kommuneaftale, der af ministeren selv blev
omtalt på følgende måde: »Aftalen er det største løft af kommunernes driftsøko-
nomi i mere end 15 år. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk øko-
nomi, at det er muligt, at vi kan investere så markant i den nære velfærd til gavn
for borgerne«?
Svar
Med indgåelse af Aftale om kommunernes økonomi for 2025 d. 31. maj med KL er det
aftalt, at kommunernes serviceramme løftes realt med 3,2 mia. kr. i 2025, hvilket
er det største realløft i mere end 15 år. Kommunerne har således flere midler at
lægge budget for i 2025 end i 2024.
Finansministeriet er ikke bekendt med den pågældende metode mv. i den under-
søgelse, som refereres til i artiklen, men det kan bemærkes, at Danmarks Statistik
offentliggør den endelige opgørelse af kommunernes budgetter for 2025, herun-
der kommunernes budgetterede udgifter til skoleområdet, i januar 2025.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at kommunernes udgifter pr. elev i
folkeskolen generelt har været stigende i perioden 2016-2022 med et mindre fald i
2023, jf. tabel 1.
Tabel 1
Udvikling (2016-2023)
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Udgift pr. elev
(kr., 2024-pl)
87.385 87.694 88.252 88.549 89.114 91.740 92.729 92.678
Offentligt
S 260 endeligt svar
2024-25
Side 2 af 2
Endeligt kan det bemærkes, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at
fastlægge budgettet for det kommende år, og at et eventuelt nominelt lavere ud-
giftsniveau til ét område kan skyldes lokalpolitiske prioritereringer af andre vel-
færdsområder, faldende børnetal mv.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Anm.: De gennemsnitlige udgifter pr. elev er beregnet som de samlede udgifter til folkeskolen fordelt på det
samlede elevantal. Udgift pr. elev afspejler ikke den bevillingsmæssige styring, idet finansieringen af
folkeskoleområdet udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet. Ændringer i udgifter pr. elev kan således
både være et resultat af ændringer i de samlede udgifter og/eller ændringer i det samlede elevtal.
De samlede kommunale udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale
specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og
videreuddannelse i folkeskolen.
Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler samt interne
skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Elevtallet er hentet fra uddannelsesstatistik.dk, hvor
det er opgjort pr. skoleår (2021/2022, 2022/2023). Da opgørelsen af elevtal følger skoleår frem for
kalenderår, omregnes elevtallene til kalenderår. For at omregne elevtallet til kalenderår ganges det første
skoleår med 7/12 og det sidste skoleår med 5/12.
Kilde: Danmarks Statistik (REGK100), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne
beregninger.