Lovforslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2022 - 8837
Den 14. november 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed lovforslag om ændring af havmiljøloven (Forbud mod
udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget
havbundsmateriale i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af
udledninger til havet fra offshore CO2- lagringsplatforme, marin geoengineering m.v.) samt høringssvar
og høringsnotat for forslaget.
Lovforslaget har været i høring i perioden fra 28. august til 25. september 2024. Der er modtaget 17
eksterne høringssvar med bemærkninger til lovforslaget.
Ministeriet har efter offentlig høring tilføjet:
- Ændring af havmiljølovens § 45 d, stk. 2, (tilsyn med offshore platforme) og havmiljølovens §
47 b, stk. 4-5 (miljøskade). Ændringerne er lavet i lyset af, at andre og lignende bestemmelser
foreslås udvidet til at gælde for andre offshore platforme og dermed ikke begrænses til at gælde
for olie- og gasplatforme og vil efter ændringen bl.a. også gælde for havvindmøller og CO2-
lagringsplatforme.
- En bemærkning i lovforslaget om mulighed for fastsættelse af regler om dispensation fra
scrubberudledningsforbuddet i helt særlige tilfælde. Det er ikke hensigten, at der skal være
mulighed for en generel dispensationsadgang.
- Der er tilføjet beskrivelser af ressortdelingen mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet og
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
- På Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område er der desuden lavet en mindre
præcisering i § 54, stk. 2, 1. pkt., så det fremgår af bestemmelsen, at en tilladelse til brug af
dispergeringsmidler skal angive, i hvilke tilfælde tilladelsen kan anvendes.
Herudover er der foretaget en række lovtekniske, sproglige og redaktionelle justeringer af lovforslaget i
forhold til den udgave, som var i høring.
Lovforslaget fremsættes for Folketinget den 14. november 2024.
Magnus Heunicke / Tone Madsen
./.
Offentligt
L 104 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Fremsat den 14. november 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale
i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-
lagringsplatforme, marin geoengineering m.v.)
§ 1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Ved marin geoengineering forstås i denne lov
ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at mani-
pulere naturlige processer, herunder for at modvirke menne-
skeskabte klimaforandringer eller deres virkninger, og som
har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger, særligt
hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvarige eller
alvorlige.
Stk. 2. Marin geoengineering efter stk. 1 omfatter ikke
akvakultur, herunder havbrug, kunstige rev, eller øvrige ma-
rine genopretningstiltag.«
2. I § 19 c, stk. 2, 3. pkt., udgår »på 50.000 USD«.
3. § 26, stk. 5, 1, pkt. ophæves.
4. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Miljøministeren kan meddele påbud om udjæv-
ning af toppe af havbundsmateriale på et område, hvor der
er givet tilladelse til klapning, når vilkår fastsat efter stk. 1,
om mindstedybde og fordeling af materiale på området, ikke
er overholdt.«
5. I § 28 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud
mod dumpning af optaget havbundsmateriale i områder,
hvor vanddybden er under 6 meter.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod
dumpning af optaget havbundsmateriale i nærmere afgræn-
sede områder, herunder til brug for beskyttelse af naturgeno-
pretningstiltag.«
6. Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Udledning af røggasrensevand
§ 29 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om udledning
af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe, her-
under med henblik på at opfylde internationale aftaler.«
7. I § 30, stk. 1, ændres »der stammer fra undersøgelse
eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder
kulbrinter« til: »som er en følge af eller har tilknytning til
aktiviteter fra offshore platforme, herunder olie- og gasplat-
forme og CO2-lagringsplatforme«.
8. I § 30, stk. 3, indsættes efter »brugere af«: »offshore«,
og »efterforskning og produktion af kulbrinter« ændres til:
»eller med tilknytning til aktiviteter fra offshore platforme,
herunder olie- og gasplatforme og CO2-lagringsplatforme«.
9. Efter § 33 a indsættes i kapitel 10:
»§ 33 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om marin
geoengineering, herunder til opfyldelse af internationale af-
taler herom.
Stk. 2. I regler udstedt efter stk. 1 kan det bestemmes,
at marin geoengineering, herunder anbringelse af stoffer og
materialer i havet, ikke må finde sted eller kun kan finde
sted efter tilladelse.
Stk. 3. I regler udstedt efter stk. 1, kan miljøministeren
fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen efter stk.
Lovforslag nr. L 104 Folketinget 2024-25
Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2023-5044
DD000489
Offentligt
L 104 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2, herunder om ansøgningens indhold, høringsprocedurer
og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger, prøve-
udtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og hav-
bunden og om vurdering og behandling af sager efter regler
udstedt i medfør af denne bestemmelse.
Stk. 4. I regler udstedt efter stk. 1, kan miljøministeren
fastsætte krav om, at ansøger for egen regning lader foreta-
ge analyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer og
peer reviews af ansøgningen.«
10. I § 34 b, stk. 1, ændres »Miljøministeren udarbejder ef-
ter forhandling med forsvarsministeren og« til: »Ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab udarbejder«, og »plat-
forme og tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden
for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde« ændres
til: »olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørledningssyste-
mer beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller
og øvrige offshore platforme, herunder CO2-lagringsplatfor-
me og PtX-platforme«
11. I § 45 d, stk. 2, ændres »en platform og tilsluttet rør-
ledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som
anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion el-
ler transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde« til: »olie- og gasplatforme samt
tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden for sikker-
hedszonen, havvindmøller og øvrige offshore platforme,
herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme«.
12. I § 47 b, stk. 4, udgår »der hidrører fra efterforskning,
produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-
rium og dansk kontinentalsokkelområde,«, og efter »driften«
indsættes: », når en skade eller overhængende fare for en
skade hidrører fra olie- og gasplatforme samt tilsluttede rør-
ledningssystemer, havvindmøller og øvrige offshore platfor-
me, herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme«.
13. I § 47 b, stk. 5, udgår »der hidrører fra efterforskning,
produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-
rium og dansk kontinentalsokkelområde,«, og efter »rettig-
hedshaveren« indsættes: », når en skade eller overhængen-
de fare for en skade hidrører fra olie- og gasplatforme
samt tilsluttede rørledningssystemer, havvindmøller og øvri-
ge offshore platforme, herunder CO2-lagringsplatforme og
PtX-platforme«.
14. I § 49, stk. 1, 2. pkt., § 50, nr. 2, og § 51, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »§ 33, stk. 2 og 4,«: »§ 33 b, stk. 1 og 2,«.
15. I § 49, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og § 53 a, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 33, stk. 2,«: »§ 33 b, stk. 1 og 2,«.
16. I § 51, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Påbud efter § 27, stk. 2.«
17. § 52, stk. 1, affattes således:
»Afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a samt
afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af § 19 b, stk.
3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b og § 34 a, stk. 3, kan
påklages af
1) afgørelsens adressat og
2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig
interesse i sagens udfald.«
18. I § 52, stk. 5, indsættes efter »Et forbud eller påbud
efter«: »§ 27, stk. 2,«.
19. I § 52, stk. 6, ændres »de personer, som er nævnt i §
52, stk. 1, nr. 1« til: »enhver, der må antages at have en
individuel væsentlig interesse i sagens udfald«.
20. I § 52 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
klageberettigelse for afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og
kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat
i medfør af § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b
og § 34 a, stk. 3, for lokale samt landsdækkende foreninger
og organisationer samt myndigheder, som ikke er omfattet af
stk. 2.«
21. I § 54, stk. 2, 1. pkt., udgår »kun«, og efter »særlige om-
stændigheder« indsættes: », som forhåndstilladelse til flere
mulige forureningshændelser«, og i 2. pkt., indsættes efter
»skal angive,«: »i hvilke tilfælde tilladelsen vil kunne finde
anvendelse, samt«.
22. I § 55, stk. 3, indsættes efter »driften af en«: »offshore«,
og »efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter
på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde«
ændres til: »offshoreaktiviteter, herunder fra olie- og gas-
platforme og CO2-lagringsplatforme«.
23. § 55 a affattes således:
»Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form
oplysninger, og øvrige informationer til brug for administra-
tion af regler, som kan kræves i medfør af denne lov og de
forskrifter, der udstedes i medfør af loven eller af internatio-
nale og EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, skal
indsendes, herunder at det udelukkende skal foregå digitalt.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater, skemaer og den til enhver
tid gældende, nationale eID-løsning eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.«
24. I § 59, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »eller § 45 d, stk. 2,
eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.
25. I § 60 indsættes efter »§ 24, stk. 3,«: »§ 29 b,«, og efter
»§ 33, stk. 1,« indsættes: »§ 33 b,«.
26. I § 61, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »28«: », 29 b«, og
»§§ 32, og 33« ændres til: »§§ 32, 33 og 33 b«.
2
27. I overskriften til bilag 1 ændres »til klapning« til:
»dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forbud mod udledning af røggasrensevand
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Havmiljøloven
2.1.1.2. Havretskonventionen
2.1.1.3. Vandrammedirektivet
2.1.1.4. Havstrategidirektivet
2.1.1.5. SSP-direktivet om forurening fra skibe og håndhævelse
2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter og nærmere afgrænsede områder og tiltag om påbud m.v.
2.2.1. Forbud mod klapning i områder under 6 meter
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.2. Hjemmel til at forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3. Ophævelse af krav om at klapning fortrinsvis skal ske inden for søterritoriet
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
2.2.4 Påbud om udjævning af toppe af klapmateriale på en klapplads i henhold til vilkår i klaptilladelsen
2.2.4.1 Gældende ret
2.2.4.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
2.3. Anden bortskaffelse og udledning af stoffer til havet fra offshore platforme, herunder CO2-lagringsplatforme
m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. CO2-lagring og platformsbegrebet
2.3.1.2. Udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasplatform
2.3.1.3. Udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasplatforme
4
2.3.1.4. OSPAR-konventionen
2.3.1.5. MARPOL-konventionen og udtømning i havet
2.3.1.6. Dumpning i havet
2.3.1.7. Begrebet anden bortskaffelse
2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Marin geoengineering
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Havmiljøloven
2.4.1.2. Londonprotokollen
2.4.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Udvidelse af beredskabsregler for platforme på havet
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Havmiljølovens anvendelsesområde
2.5.1.2. Havmiljøberedskab
2.5.1.3. Tilsyn med offshore olie- og gasplatforme
2.5.1.4. Miljøskaderegler for så vidt angår olie- og gasplatforme
2.5.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforurening i særlige tilfælde
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Administrative bestemmelser og klageregler
2.7.1. Klageregler
2.7.1.1. Gældende ret
2.7.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.7.1.3. Den foreslåede ordning
2.7.2. Digital kommunikation
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.7.2.3. Den foreslåede ordning
2.7.3. Gebyr for typegodkendelse af ballastvand
2.7.3.1. Gældende ret
2.7.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det danske havmiljø har igennem årtier været presset. Det
skyldes en lang række forskellige, negative presfakto-
rer. Presfaktorerne omfatter også aktiviteter, der foregår på
havet, herunder skibsfart, klapning og aktiviteter, som har til
formål at nedbringe CO2-udledninger. Aktiviteter på havet
skal dog ikke ske på bekostning af havets tilstand. Det er
derfor regeringens ambition med lovforslaget at gennemføre
en række tiltag, som tilsigter at forebygge og begrænse foru-
rening og anden negativ påvirkning af havmiljøet og naturen
i havet ved at sætte mere restriktive rammer for udførelsen
af aktiviteter på havet.
Aftalepartierne (regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokra-
terne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Radikale Venstre og Alternativet) bag ”Aftale
om forbud mod udledning af scrubbervand” af 11. april
2024 har besluttet, at det skal være forbudt at udlede røggas-
rensevand fra skibes svovlrøggasrensesystemer, de såkaldte
”scrubbere”, til havet i Danmarks søterritorium. Røggasren-
sevand er en væsentlig kilde til udledning af tungmetaller og
tjærestoffer, der ophobes i havbunden og i havets fødekæder
og har en skadelig virkning på havmiljøet. Når stofferne
først er kommet ud i havmiljøet, nedbrydes de enten meget
langsomt eller slet ikke.
Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en bemyndigel-
se til miljøministeren til at fastsætte regler om udledning
af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe. Den
foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 6, skal be-
nyttes til at fastsætte et forbud mod udledning af røggasren-
sevand i det danske søterritorium. Tiltaget bidrager også til
at opfylde forpligtelserne under vandramme- og havstrategi-
direktiverne.
Aftalepartierne (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne,
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige) bag ”Aftale om
Danmarks Havplan” har besluttet at gennemføre tiltag for
klapning, der skal minimere den negative påvirkning på
havmiljøet. Der er i alt besluttet 10 tiltag, som skal øge
hensynet til natur og miljø, øge myndigheders mulighed for
kontrol, øge graden af nyttiggørelse frem for klapning samt
gøre ansøgningsprocessen mere gennemsigtig og åben. Med
lovforslaget bemyndiges miljøministeren til at fastsætte reg-
ler om forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter,
som skal øge beskyttelsen af de vigtige havområder under
6 meter. Miljøministeren bemyndiges også til at kunne for-
byde klapning i nærmere afgrænsede områder, herunder
i forbindelse med marine naturgenopretningstiltag, såsom
etablering af stenrev eller udplantning af ålegræs. Der fore-
slås endvidere indsat en udtrykkelig hjemmel til at kræve
udjævning af toppe af havbundsmateriale på en klapplads,
ved overtrædelse af vilkår om mindstedybde og fordeling
af klapmateriale. De konkrete regler udmøntes i bekendtgø-
relsen om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget hav-
bundsmateriale, ligesom de øvrige tiltag for klapning, som
blev besluttet ved havplanen.
Det danske offshoreområde har siden 1970´erne været præ-
get af indvinding af olie og gas, og derfor har mange af
reglerne på miljøområdet været målrettet offshore platforme
til indvinding af olie og gas. I medfør af klimaloven skal
Danmark reducere 70 pct. af alle drivhusgasudledninger i
2030, sammenlignet med niveauet i 1990. Der er på den
baggrund indgået en lang række politiske aftaler om at frem-
me offshore CO2-lagring under havbunden. Det er også be-
sluttet, at CO2-lagring skal ske miljø- og sikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Med ændringen af havmiljøloven sikres det, at
regler om anden bortskaffelse og udledning af stoffer og
materialer til havet også finder anvendelse for CO2-lagrings-
platforme m.v.
Med lovforslaget sikres det derudover, at statens eksterne
beredskabsplan også vil gælde for andre platforme end olie
og gasplatforme, herunder også CO2-lagringsplatforme og
havvindmøller. Med udvidelsen af den eksterne beredskabs-
plan sikres det, at statens eksterne beredskab kan iværksæt-
tes i tilfælde af omfattende forurening af havet fra havvind-
møller og alle former for offshore platforme.
Der introduceres med lovforslaget endvidere et nyt område,
som ikke tidligere har været reguleret. Det omhandler akti-
viteter, der kategoriseres som marin geoengineering. Marin
geoengineering er en betegnelse for menneskelige indgreb i
havet, hvor de naturlige processer påvirkes, for bl.a. at imø-
degå klimaforandringer, og som kan resultere i omfattende,
langvarige eller alvorlige konsekvenser for havmiljøet. Et
indgreb kan f.eks. være anbringelse af træflis eller jernspå-
ner i havet med henblik på at stimulere primærvækst af
alger, som dermed optager mere CO2 fra atmosfæren. De
anbragte materialer kan dog indeholde uønskede stoffer,
der optages i fødekæden, og som, når de synker til bunds,
kan medføre omfattende iltsvind eller andre alvorlige kon-
6
sekvenser eller have anden negativ indvirkning på økosyste-
met.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget give sam-
tykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at regeringen
på Danmarks vegne kan tiltræde resolution LP. 4(8) under
FN´s søfartsorganisations IMO´s Londonprotokol om fore-
byggelse af forurening af havet mod dumpning af stoffer
og materialer (Londonprotokollen), samt senere ændringer
hertil, som vedtages efter proceduren i Londonprotokollens
artikel 21 og 22. Det bemærkes, at senere ændringer til re-
solutionen vil kunne gennemføres administrativt i dansk ret
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 33 b. FN’s
Søfartsorganisation vil efter vedtagelsen - gennem Uden-
rigsministeriet - blive informeret om, at Danmark tiltræder
resolution LP. 4(8) om ændring af Londonprotokollen. Re-
solutionen til Londonprotokollen er optrykt som bilag 2 til
lovforslaget. En dansk oversættelse af ændringen er optrykt
som bilag 3.
Lovforslaget indeholder herudover en række administrative
ændringer, som dels er konsekvensrettelser som følge af de
ovenstående ændringer, herunder regler om klagemuligheder
og straf, men også en række ændringer, der skal rette op på
uhensigtsmæssige bestemmelser, såsom oplistningen af kla-
geberettigede organisationer og myndigheder, hjemmel til
digital kommunikation og gebyrfastsættelse for godkendelse
af ballastvandanlæg.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forbud mod udledning af røggasrensevand
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Havmiljøloven
Det fremgår af bemærkningerne til havmiljøloven fra 1993,
at loven skal regulere al forurening fra skibe inden for lo-
vens territoriale gyldighedsområde, og at miljøbeskyttelses-
loven regulerer den landbaserede forurening af havmiljøet,
jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, spalte 7313.
Danmarks territoriale gyldighedsområde består af søterrito-
riet og den eksklusive økonomiske zone. Ved søterritoriet
(eller territorialfarvandet) forstås det ydre og indre territori-
ale farvand. Det indre territoriale farvand er vandområder,
såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde, sunde og
bælter, som er beliggende inden for de til enhver tid gæl-
dende basislinjer. Det ydre territoriale farvand omfatter de
områder af havet, som indadtil er begrænset af de til enhver
tid gældende basislinjer og udadtil er begrænset af linjer
trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer
til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m),
jf. lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritori-
et. Danmark har højhedsretten inden for søterritoriet og kan
derfor fastsætte nationale regler, sikre overholdelse af disse,
m.v.
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om beskyttelse af
havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024
(havmiljøloven), at loven finder anvendelse for danske skibe
og skibe, der befinder sig på dansk søterritorium. Loven
finder endvidere anvendelse for udenlandske skibe, der bef-
inder sig i de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det
er foreneligt med international ret og for udenlandske skibe,
der befinder sig uden for de eksklusive økonomiske zoner,
i det omfang det er foreneligt med international ret, jf. hav-
miljølovens § 2, stk. 1, nr. 5 og 6. Havmiljøloven omfatter
ikke orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en
stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel
statstjeneste, jf. havmiljølovens § 2, stk. 2.
Det følger af havmiljølovens § 33, stk. 1, at miljøministeren
kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsæt-
te regler, jf. lovens formål, til forebyggelse og begrænsning
af forurening fra aktiviteter på havet, som ikke er omfattet af
reglerne i havmiljølovens kapitel 2-10.
Bestemmelsen i § 33, stk. 1, har ifølge bemærkningerne til
havmiljøloven karakter af en ”opsamlingsbestemmelse”, der
skal gøre det muligt inden for rammerne af lovens formål
at fastsætte regler om forurening fra skibe og platforme,
som ikke er omfattet af lovens øvrige bestemmelser eller
anden lovgivning i øvrigt, jf. Folketingstidende 1992-93 til-
læg A, spalte 7334-7335. I de internationale havforurenings-
konventioner og inden for FN’s søfartsorganisation IMO
(International Maritime Organisation), foregår der et løben-
de arbejde med at forbedre og udbygge de internationale
aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af havforurening,
og bestemmelsen muliggør gennemførelsen af internationale
vedtagelser herom. Endvidere kan der efter bestemmelsen
fastsættes regler om specielle forhold eller aktiviteter, der
har betydning for danske farvande på grund af disse farvan-
des særlige karakter eller for at imødegå aktiviteter, der
indebærer forureningsrisiko i øvrigt. Som eksempel næv-
nes i bemærkningerne til havmiljøloven fra 1993, at der
muligvis kunne blive behov for at regulere bunkervirksom-
hed (flydende tankstationer) og oplægning af skibe i fjorde
og lignende, jf. Folketingstidende 1992-93 tillæg A, spalte
7334-7335. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt til at
fastsætte særlige regler for aktiviteter i f.eks. EU-fuglebe-
skyttelsesområder og Ramsar-områder.
Det følger af havmiljølovens § 45, at miljøministeren hen-
holdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
(tidligere forsvarsministeren) fører tilsyn med overholdelsen
af lovens bestemmelser og de forskrifter, der udstedes i
henhold til loven. Forsvarsministeren fik ved kongelig reso-
lution af 11. juni 1999 overført ansvaret for den udøvende
virksomhed på havmiljøområdet, herunder den statslige ma-
ritime miljøovervågning og håndhævelse samt den statslige
maritime forureningsbekæmpelse til søs. Forsvarsministe-
rens opgaver i relation til havmiljøberedskabet, herunder an-
svaret for og dedikerede kapaciteter til bekæmpelse af miljø-
hændelser i havet og omkring maritim energiinfrastruktur, er
ved kongelig resolution af 29. august 2024 overført til mini-
7
steren for samfundssikkerhed og beredskab. Miljøministeren
har fortsat det lovgivningsmæssige ansvar.
Miljøministeren kan efter havmiljølovens § 48, stk. 1, be-
myndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed
eller efter forhandling med vedkommende minister andre
statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren.
2.1.1.2. Havretskonventionen
De Forenende Nationers Havretskonvention af 10. december
1982 (herefter benævnt ”havretskonventionen”) trådte i kraft
for Kongeriget Danmark den 16. december 2004. Konven-
tionen indeholder bl.a. regler for anvendelse af havene og
deres ressourcer og forpligter bl.a. parterne til at beskytte og
bevare havmiljøet, herunder det åbne havs levende ressour-
cer.
Konventionen fastsætter i kapitel XII, afsnit 5, artikel 211
(4), at kyststater, under udøvelsen af deres suverænitet inden
for deres søterritorium, kan udstede love og forskrifter til
forebyggelse, begrænsning og kontrol af havforurening fra
fremmede fartøjer, herunder fartøjer, der udøver retten til
uskadelig passage. Sådanne love og forskrifter må i overens-
stemmelse med konventionens kapitel II, afsnit 3 (artikel
17-33), ikke hindre fremmede skibes ret til uskadelige pas-
sage.
Retten til uskadelig passage er fastsat i havretskonventio-
nens artikel 17 i kapitel II, afsnit 3. Ved passage forstås
sejlads gennem søterritoriet med det formål at gennemsejle
søterritoriet uden at sejle ind i indre farvande eller anløbe en
red eller havnefacilitet uden for de indre farvande eller med
det formål at sejle ind i eller ud fra indre farvande eller anlø-
be en sådan red eller havnefacilitet, jf. havretskonventionens
artikel 18 (1) i kapitel II, afsnit 3. Passage skal ske uden
afbrydelse og behørigt hurtig. Den omfatter dog standsning
og opankring, men kun i det omfang dette sker som led i
almindelig sejlads eller nødvendiggøres af force majeure el-
ler nød eller med henblik på at yde hjælp til personer, skibe
eller luftfartøjer i fare eller nød, jf. havretskonventionens
artikel 18 (2) i kapitel II, afsnit 3. Passage er uskadelig i det
omfang, den ikke er til skade for kyststatens fred, orden eller
sikkerhed. Sådan passage skal finde sted i overensstemmelse
med havretskonventionen og andre folkeretlige regler, jf.
havretskonventionens artikel 19 (1) i kapitel II, afsnit 3. Pas-
sage af et fremmed skib, som betragtes som skadelig for
kyststatens fred, orden eller sikkerhed, er defineret i havrets-
konventionens artikel 19 (2) i kapitel II, afsnit 3.
Det fremgår af havretskonventionens kapitel II, afsnit 3,
artikel 24 om kyststatens pligter, at kyststaten ikke må lægge
hindringer i vejen for uskadelig passage gennem søterritori-
et, undtagen i overensstemmelse med konventionen.
Artikel 21(f) i kapitel II, afsnit 3, fastsætter, at kyststaten, i
overensstemmelse med konventionens bestemmelser og an-
dre folkeretlige regler, kan udstede love og forskrifter vedrø-
rende uskadelig passage gennem søterritoriet af hensyn til
bevarelse af kyststatens miljø og forebyggelse, begrænsning
og kontrol med forurening heraf. Sådanne forskrifter må dog
ikke vedrøre fremmede skibes udformning, konstruktion,
bemanding eller udstyr, medmindre forskrifterne gennemfø-
rer almindeligt anerkendte, folkeretlige regler eller normer.
Havretskonventionens kapitel XII, afsnit 6, artikel 220 fast-
sætter regler om håndhævelse fra kyststatens side. Når et
fartøj frivilligt befinder sig i en stats havn eller ved en stats
offshore terminal, kan kyststaten i overensstemmelse med
reglerne i konventionens kapitel XII, afsnit 7 om garantier i
forbindelse med håndhævelsen indlede retsforfølgning med
hensyn til enhver overtrædelse af dens love og forskrifter,
som er udstedt i overensstemmelse med havretskonventio-
nen eller gældende internationale regler og normer med hen-
blik på forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening
fra fartøjer, når overtrædelsen har fundet sted inden for den-
ne stats søterritorium eller eksklusive økonomiske zone, jf.
havretskonventionens artikel 220, stk. 1.
I tilfælde, hvor der er åbenbar grund til at antage, at et
fartøj, som befinder sig på en stats søterritorium, under sin
passage heraf har overtrådt de af denne stat i overensstem-
melse med havretskonventionen udstedte love og forskrifter
eller gældende internationale regler og normer med henblik
på forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra
fartøjer, kan kyststaten med forbehold af anvendelsen af
de relevante bestemmelser i kapitel II, afsnit 3, foretage fy-
sisk inspektion af fartøjet for at konstatere overtrædelsen og
kan, hvor beviserne berettiger dertil, indlede retsforfølgning,
herunder tilbageholdelse af fartøjet i henhold til dens lov-
givning, dog med forbehold af konventionens kapitel XII,
afsnit 7 om garantier i forbindelse med håndhævelsen, jf.
havretskonventionens artikel 220 (2).
Havretskonventionens Artikel 42(1)(b) regulerer transitpas-
sage, hvor der stilles strengere krav end til uskadelig pas-
sage i såkaldte ”stræder”. Reglerne om transitpassage er
således lex specialis til reglerne om uskadelig passage. De
danske stræder (i hhv. Øresund, Lillebælt og Storebælt) er
dog ikke omfattet af anvendelsesområdet, idet de i stedet
er omfattet af de såkaldte »historiske« stræderegimer, regu-
leret ved gældende mangeårige internationale konventioner,
jf. artikel 35, litra c. Kyststatens mulighed for regulering
af skibsfarten i et historisk stræde bygger på reglerne om
uskadelig passage, jf. ovenfor.
2.1.1.3. Vandrammedirektivet
Efter direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedi-
rektivet) skal forringelse af alle vandområders tilstand fore-
bygges, og det skal sikres, at vandområderne opnår mindst
god tilstand, dvs. for overfladevandområder god økologisk
tilstand og god kemisk tilstand. Vandrammedirektivet om-
fatter bl.a. vandløb, søer, overgangsvande og kystvande så-
ledes, at alt kystvand ud til 1 sømil fra basislinjen er om-
8
fattet af vandrammedirektivets miljømål om god økologisk
og kemisk tilstand, mens kystvandet fra 1. sømil til 12.
sømil fra kysten kun er omfattet af målet om god kemisk
tilstand. Vandrammedirektivet gælder ikke i internationalt
farvand.
2.1.1.4. Havstrategidirektivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/56/EF af
17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fælles-
skabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirek-
tivet) forpligter medlemsstaterne til at opnå eller opretholde
god miljøtilstand i havmiljøet. God miljøtilstand vurderes
bl.a. i forhold til miljøfarlige stoffer. Direktivet er imple-
menteret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr.
123 af 1. februar 2024.
2.1.1.5. SSP-direktivet om forurening fra skibe og håndhæ-
velse
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2005/35/EF af 7.
september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse
af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for ulovlig
forurening, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009 (SSP-direktivet),
forpligter medlemsstaterne til at håndhæve overtrædelser af
reglerne i FN’s søfartsorganisations IMO’s konvention om
forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventio-
nen). Direktivet er implementeret i bekendtgørelser udstedt
i medfør af havmiljøloven. Direktivet gælder dog alene for
overtrædelser af reglerne om udtømning af olie og flydende
stoffer transporteret i bulk, som er reguleret i MARPOL-
konventionens anneks I og II.
Som et led i Kommissionens ”maritime sikkerhedspakke”
fremlagde Kommissionen i juni 2023 et udkast til ændring
af SSP-direktivet, som bl.a. har til formål at udvide direk-
tivets anvendelsesområde til de øvrige dele af MARPOL-
konventionen, herunder udtømninger af kloakspildevand og
affald. Endvidere omfatter direktivet krav til håndhævelse af
regler, der fastsættes om udledninger af vand fra røggasren-
sesystemer på skibe (scrubbere), som FN’s søfartsorganisati-
on IMO ligeledes har udstedt retningslinjer for.
I februar 2024 blev der indgået en aftale om revisionen af
SSP-direktivet mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen
og Rådet. Det reviderede direktiv forventes vedtaget i Rådet
den 18. november 2024. Når det ændrede direktiv træder i
kraft vil Danmark være forpligtet til at sikre håndhævelse
af nationale regler efter det udvidede anvendelsesområde,
som er udtømninger af kloakspildevand, affald og vand fra
røggasrensesystemer på skibe (scrubbere). Danmark har al-
lerede regler om håndhævelse for overtrædelse af havmiljø-
lovens regler om kloakspildevand og affald. Ved fastsættel-
sen af nationale regler om udledning af vand fra røggasren-
sesystemer på skibe, vil Danmark også være forpligtet til at
håndhæve disse.
Håndhævelsesopgaven for ulovlige udtømninger i henhold
til havmiljøloven er i dag delt mellem Miljøstyrelsen og
Forsvaret.
2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der
bør fastsættes en udtrykkelig bemyndigelse til miljøministe-
ren, hvorefter ministeren vil kunne fastsætte regler om ud-
ledninger af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på
skibe. Den foreslåede bestemmelse skal gennemføre ”Aftale
om forbud mod udledning af scrubbervand” mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne,
Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternati-
vet af den 11. april 2024. Formålet med reglerne er at be-
skytte havmiljøet mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage
til at opfylde forpligtelserne under vandrammedirektivet og
havstrategidirektivet, herunder at mindske den betydelige
mængde af tungmetaller og tjærestoffer, som udledes fra
røggasrensesystemer på skibe i det danske havområde.
Selvom aftalen kun vedrører udledninger fra svovlrøggas-
rensesystemer, bør bemyndigelsen formuleres mere generelt,
således at der i fremtiden vil kunne fastsætte regler for
andre røggasrensesystemer, hvis dette besluttes. Den for
nuværende planlagte udmøntning relaterer sig således kun
til svovlrøggasrensesystemer. Svovlrøggasrensesystemer an-
vendes til reduktion af svovloxider (SOx) i skibets udstød-
ningsgas.
Aftalen indeholder forskellige ikrafttrædelsesdatoer for
svovlrøggasrensesystemer i henholdsvis åben og lukket ope-
ration. Åben operation vil sige, at røggasrensesystemet ope-
rer i en tilstand, hvor røggasrensevand kun ledes én gang
gennem røggasrenseenheden, før det udledes i havet, modsat
lukket operation, hvor røggasrensesystemet opererer i en til-
stand, hvor røggasrensevand ledes flere gange gennem røg-
gasrenseenheden, og der kan udledes en mindre mængde så-
kaldt ”bleed-off”-vand, såfremt dette ikke opsamles. ”Bleed-
off”-vand er en vandig opløsning, som er fjernet fra røggas-
rensevandet fra et røggasrensesystem, der opererer i lukket
operation, med henblik på at bevare røggasrensesystemets
krævede egenskaber og effektivitet.
Det understreges, at der er i aftalen kun er tale om et for-
bud mod selve udledningen fra røggasrensesystemer og ikke
et forbud mod installationen i sig selv, eller anvendelsen
heraf uden at udlede røggasrensevand, herunder ”bleed-off”-
vand. Det vil således fortsat være muligt at anvende lukkede
røggasrensesystemer i danske territorialfarvande, der kan
opsamle ”bleed-off”-vand efter 1. juli 2029.
Der findes alternativer, der helt eller delvist hindrer udled-
ning af røggasrensevand til havet, herunder bl.a. brug af
lavsvovlsbrændstof eller røggasrensesystemer i lukket ope-
ration. Røggasrensesystemer i lukket operation recirkulerer
vaskevandet, akkumulerer slam og udleder en lille, men
9
koncentreret, mængde vaskevand til havet. Visse skibe har
tankkapacitet til at opsamle vaskevandet og kan operere
med nul udledning på kortere distancer. Det akkumulerede
slam afleveres i havnenes modtagefaciliteter. Opgørelser fra
International Council on Clean Transportation (ICCT) viser,
at der globalt er installeret ca. 80 pct. åbne røggasrensesy-
stemer, der udleder vaskevandet direkte til havet, og 17 pct.
hybride røggasrensesystemer, der kan skifte mellem åben og
lukket operation. Globalt er der fra 2014 til 2023 sket en
stigning i antallet af skibe med røggasrensesystemer fra ca.
100 til ca. 5.000. Det skyldes, at det er billigere at købe høj-
svovls bunkerolie (HFO) og installere et røggasrensesystem
end at købe lavsvovlbrændstof.
Det må antages, at det vil være muligt at udstede en be-
kendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand
med hjemmel i opsamlingsbestemmelsen i § 33, stk. 1. Mil-
jø- og Ligestillingsministeriet finder imidlertid, at der bør
skabes et klart og udtrykkeligt grundlag for udstedelsen af
dette forbud henset til de væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser og den betydelige miljøeffekt forbundet med
den nye regulering. En selvstændig lovhjemmel vil desuden
skabe gennemsigtighed og fokus på de nye regler.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at et
forbud mod udledning af røggasrensevand i søterritoriet er i
overensstemmelse med havretskonventionen. Ministeriet har
herved lagt vægt på, at havretskonventionen ikke er til hin-
der for, at der fastsættes nationale regler vedrørende uskade-
lig passage gennem det territoriale farvand med hensyn til
bevarelse af miljø og forebyggelse, begrænsning og kontrol
mod forurening heraf i det omfang, der ikke er tale om en
regulering af skibets udformning, konstruktion, bemanding
eller udstyr.
Formålet med de foreslåede regler er at beskytte havmiljøet
mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage til at opfylde for-
pligtelserne under vandramme- og havstrategidirektiverne,
herunder at mindske den betydelige mængde af tungmetaller
og tjærestoffer, som udledes fra røggasrensesystemer på ski-
be i det danske havområde.
Det er hertil Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,
at der ikke er tale om en regulering af skibets udformning,
konstruktion, bemanding eller udstyr, idet en ombygning af
skibet ikke vil være nødvendigt for at kunne passere gen-
nem danske territorialfarvande. I stedet vil det være muligt
at anvende lavsvovlsbrændstof i forbindelse med passagen
eller hvis muligt anvende røggasrensesystemet i lukket ope-
ration. Forbuddet hindrer dermed ikke retten til uskadelig
passage, men indebærer blot, at gennemfarten styres af kyst-
statens miljøregler.
Det bemærkes dog, at reglerne om uskadelig passage for-
hindrer, at tilsynsmyndighederne kan stoppe et udenlandsk
skib, der er i uskadelig passage gennem dansk farvand, jf.
artikel 17-19. Tilsynsmyndigheden vil derfor kun kunne fo-
retage fysisk inspektion af udenlandske skibe, hvis de går i
havn.
Kyststatens mulighed for regulering af skibsfarten i et histo-
risk stræde bygger på reglerne om uskadelig passage. Det
kommende forbud vil derfor også gælde i disse stræder in-
den for territorialfarvandet i overensstemmelse med reglerne
om uskadelig passage.
Såfremt der senere fastsættes internationale regler om udled-
ninger af røggasrensevand, vil disse kunne implementeres i
national ret med hjemmel i denne bestemmelse.
Den forventede udmøntning af bemyndigelsen ved en be-
kendtgørelse om forbud mod udledning af røggasrensevand
til havet fra røggasrensningsanlæg, som forudsættes udstedt
efter lovforslaget, skal endvidere notificeres efter informati-
onsproceduredirektivet.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i havmiljøloven indsættes et nyt kapitel
9 a og heri en ny § 29 b, hvorefter miljøministeren bemyndi-
ges til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om udledninger
af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved fast-
sættelse af et forbud mod udledning af røggasrensevand i
det danske søterritorium, der skal træde i kraft den 1. juli
2025.
Det foreslåede forbud forventes for nuværende rettet mod
skibe med svovlrøggasrensesystemer. Det bemærkes, at mi-
nisteren vil kunne benytte bemyndigelsen til at fastsætte reg-
ler om udledning af røggasrensevand for andre røggasrense-
systemer end svovlrøggasrensesystemer, herunder i henhold
til politiske aftaler om udledning af røggasrensevand til ha-
vet.
Det foreslåede forbud vil skulle gælde for skibe med svovl-
røggasrensesystemer i åben operation, hvor røggasrensevand
ledes én gang gennem røggasrenseenheden, før det udledes
i havet. Det foreslåede forbud vil træde i kraft uden en over-
gangsordning, idet rederierne umiddelbart vil kunne omstille
til lavsvovlsbrændstof eller for hybride røggasrensesystemer
vil kunne anvende lukket operation.
Det foreslås, at der vil blive fastsat nærmere regler om en
overgangsordning på 4 år for skibe, der anvender svovlrøg-
gasrensesystemer i lukket operation, idet kun en mindre
mængde restprodukt udledes herfra. Overgangsperioden skal
give skibe, der allerede har svovlrøggasrensesystemer, der
opererer i lukket operation, mulighed for installation eller
ombygning af opbevaringstank til restproduktet. Skibene vil
alternativt på samme vis som skibe med svovlrøggasrense-
systemer i åben operation også have mulighed for umiddel-
bart at omstille til lavsvovlsbrændstof, hvorfor ombygning
af skibet ikke vil være et krav. For skibe med svovlrøggas-
rensesystemer der opererer i lukket operation vil reglerne
således træde i kraft den 1. juli 2029.
Formålet med det kommende forbud mod udledning af røg-
10
gasrensevand er at beskytte havmiljøet mod miljøfarlige
stoffer samt at bidrage til at opfylde forpligtelserne under
vandrammedirektivet og havstrategidirektivet, herunder at
mindske den betydelige mængde af tungmetaller og tjære-
stoffer, som udledes fra svovlrøggasrensesystemer på skibe i
det danske søterritorium.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne benyttes
til at fastsætte regler om forbud mod udledning af røggas-
rensevand, der vedtages i internationale fora, herunder FN’s
søfartsorganisation IMO.
Bemyndigelsen vil ligeledes kunne udnyttes til at foretage
ændringer i de regler, der forudsættes udstedt om udledning
af fra svovlrøggasrensesystemer som beskrevet ovenfor.
Miljøministerens tilsyn efter havmiljølovens § 45 forventes
delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens §
48, stk. 1.
Regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede
bemyndigelse, vil endvidere være strafbelagt i henhold til
havmiljølovens § 61, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
2.2. Forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter
og nærmere afgrænsede områder og tiltag om påbud
m.v.
2.2.1. Forbud mod klapning i områder med vanddybder un-
der 6 meter
2.2.1.1. Gældende ret
Klapning er dumpning af opgravet havbundsmateriale et
andet sted på havbunden, end der hvor det blev taget op. Det
kaldes klapning på grund af metoden der almindeligvis an-
vendes, hvor dumpningen foregår gennem klapperne i bun-
den af et skib.
Klapning har til formål at sikre, at havne og anlægsarbejder,
som skal oprense sejlrender og havnebassiner, kan genplace-
re sedimentet fra havbunden, et andet sted på havbunden, så
skibe, færger, lystbåde og fiskefartøjer kan sejle ind og ud af
havnen. Klapning kan dog påvirke tilstanden af havmiljøet
på en negativ måde, eftersom sedimentet, der klappes, lan-
der på et område af havbunden, hvor de naturlige forhold i
en årrække efter er påvirkede. Klapning kan således påvirke
de dyr og planter, der lever i det påvirkede område, og
det dumpede materiale bidrager til øget forurening med næ-
ringsstoffer og miljøfarlige stoffer til havmiljøet.
Danmarks havområde består af søterritoriet og den eksklusi-
ve økonomiske zone. Ved søterritoriet forstås det ydre og
indre territoriale farvand. Det indre territoriale farvand er
vandområder, såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjor-
de, sunde og bælter, som er beliggende inden for de til
enhver tid gældende basislinjer. Det ydre territoriale farvand
omfatter de områder af havet, som indadtil er begrænset af
de til enhver tid gældende basislinjer og udadtil er begræn-
set af linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på
disse linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil
(22.224 m), jf. lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning
af søterritoriet. Danmark har højhedsretten inden for søterri-
toriet, og kan derfor fastsætte nationale regler, sikre overhol-
delse af disse m.v.
Den eksklusive økonomiske zone er havområder uden for
og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil
fra de til enhver tid gældende basislinjer. I de eksklusive
økonomiske zoner har Danmark suveræne rettigheder, for så
vidt angår bl.a. efterforskning og udnyttelse, bevarelse og
forvaltning af havbundens, undergrundens og den overlig-
gende vandmasses naturlige ressourcer, såvel levende som
ikke-levende. Endvidere har Danmark jurisdiktion i de eks-
klusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og benyt-
telse af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig
havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet,
jf. lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske
zoner.
Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet
af stoffer og materialer, bortset fra dumpning af optaget
havbundsmateriale (klapning), jf. havmiljølovens § 25, stk.
1. Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med
klapning, jf. havmiljølovens § 26. Kompetencen er delegeret
til Miljøstyrelsen.
Af havmiljølovens bilag 1 fremgår de forhold og hensyn,
som skal vurderes i forbindelse med behandling af en ansøg-
ning om tilladelse til klapning, jf. havmiljølovens § 26, stk.
2, herunder materialets fysiske, kemiske og biologiske egen-
skaber, nedbrydelighed, ophobning, mængde og art m.v.
Det fremgår derudover af havmiljølovens § 26, stk. 3, at der
kun må meddeles tilladelse til klapning, såfremt havbunds-
materialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og
koncentrationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer,
og såfremt disse ikke er tilført havbundsmaterialet med hen-
blik på bortskaffelse.
Efter havmiljølovens § 28, kan miljøministeren fastsætte
nærmere regler om tilladelsesordningen for klapning, her-
under om ansøgningens indhold, om miljøkonsekvensvurde-
ring, om inddragelse af offentligheden, om prøveudtagning
og analyser af havbundsmateriale og om vurdering og be-
handling af sager efter § 26. De nærmere regler er udmøntet
i bekendtgørelse nr. 516 af 23. april 2020 om bypass, nyttig-
gørelse og klapning af optaget havbundsmateriale (klapbe-
kendtgørelsen).
Det fremgår bl.a. af klapbekendtgørelsen, at genplacering af
havbundsmateriale sker i henhold til et hierarki, hvor bypass
og nyttiggørelse går forud for klapning, jf. klapbekendtgø-
relsens § 3. Bypass er videreførelse af havbundsmateriale
langs kysten, hvor det bliver i dets naturlige miljø og med-
virker til at beskytte kysten. Nyttiggørelse af havbundsmate-
11
riale vil f.eks. være kystfodring eller projekter på land, hvor
der er brug for råstoffer. Hierarkiet medfører, at der ikke kan
meddeles tilladelse til klapning, før det er vurderet, hvorvidt
havbundsmaterialet kan bypass’ eller nyttiggøres.
Det fremgår endvidere af klapbekendtgørelsens § 2, nr. 7,
at en klapplads er det område hvor oprensnings- og uddyb-
ningsmaterialet bortskaffes ved klapning. Det fremgår også
af klapbekendtgørelsen, at ansøger skal angive forslag til
klapplads, som skal indtegnes på søkort eller tilsvarende
kortmateriale med målestoksforhold og dybdekurver, og
vedlagt en liste over positioner for områdeafgrænsningen
angivet i grader og decimalminutter.
Klapbekendtgørelsen suppleres af vejledning nr. 9702 af 20.
oktober 2008 fra By- og Landskabsstyrelsen om Dumpning
af optaget havbundsmateriale – klapning. Det fremgår af
afsnit 2.4. i vejledningen, at havområder mellem 0-6 meters
dybde generelt er meget produktive i forhold til ålegræs,
tang, fiskeyngel, fugle m.v., hvorfor der bør foretages en
nærmere vurdering af klapningers påvirkning i områder med
mindre end 6 meters dybde.
2.2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra
juni 2023, som blev indgået mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre, Moderaterne) og samtlige af Folketin-
gets partier (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokrater-
ne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige) sikret en ambitiøs
tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Havplansaftalen om-
fatter derfor bl.a. restriktioner for klapning i vanddybder
under 6 meter. Lavvandede områder under 6 meter er særligt
produktive med hensyn til en række vigtige forhold for hav-
miljøet såsom ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle m.v.
Aftalepartierne er enige om, at klapning skal forbydes i
områder, hvor vanddybden er under 6 meter. Aftalepartierne
er endvidere enige om, at der i bl.a. Limfjorden er særlige
forhold som en lav gennemsnitsdybde og lang afstand til
alternative klappladser, som indebærer, at der fortsat skal
være mulighed for at klappe på lavere vanddybder end 6
meter.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at hav-
miljølovens § 28 ikke giver den fornødne klarhed til at
kunne hjemle et generelt forbud mod klapning i områder
med vanddybder under 6 meter. Havmiljølovens § 28 gi-
ver miljøministeren adgang til at fastsætte regler generelt
om tilladelsesordningen for klapning, som inkluderer bl.a.
ansøgningens indhold, inddragelse af offentligheden, prøve-
udtagning og analyser af havbundsmateriale. Bestemmelsen
vurderes dog ikke at være tilstrækkelig til at kunne indføre
et generelt forbud mod klapning i bestemte områder.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om forbud mod klapning i områder, hvor
vanddybden er under 6 meter, jf. den foreslåede § 28, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Forbuddet vil blive udmøntet i klapbekendtgørelsen, hvor-
med der vil blive fastsat et generelt forbud mod klapning i
områder, hvor vanddybden er under 6 meter. Bestemmelsen
vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte en model for
klapning i vanddybder under 6 meter i Limfjorden i henhold
til havplansaftaleteksten.
Et område, hvor vanddybden er under 6 meter, konstateres
ved en dybdemåling af et område. For klappladser, hvor
vanddybden både er over og under 6 meter, vil forbuddet,
således kun gælde den del af klappladsen, som ligger under
6 meter. Ordningen medfører, at Miljøstyrelsen vil kunne af-
slå at give tilladelse til klapning, hvis der ved en dybdemå-
ling kan konstateres, at vanddybden i det ansøgte område,
hvori ansøger har søgt om klapning, er under 6 meter.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørel-
sen, og vil derfor også være tilsynsmyndighed for regler om
forbud mod klapning i områder, hvor vanddybden er under
6 meter. Regler der vil blive fastsat i medfør af § 1, nr. 5
vil endvidere være strafbelagt i henhold til havmiljølovens §
61, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
2.2.2. Hjemmel til at forbyde klapning i nærmere afgrænse-
de områder
2.2.2.1. Gældende ret
Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet
af stoffer og materialer, bortset fra dumpning af optaget
havbundsmateriale (klapning), jf. havmiljølovens § 25, stk.
1. Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med
klapning, jf. havmiljølovens § 26. Kompetencen er delegeret
til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen kan i en tilladelse til klapning stille vilkår om
bl.a. fremgangsmåde, optagning, udlægning, tilsyn og sik-
kerhedsforanstaltninger m.v., jf. havmiljølovens § 27, stk. 1,
2. pkt. Det følger af havmiljølovens § 26, stk. 5, at klapning
fortrinsvis skal finde sted inden for dansk søterritorium, og
at konventionen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområ-
det nedsatte kommission skal høres, inden der i Østersøen
gives tilladelse til klapning uden for dansk søterritorium.
Før 1. januar 2007, hørte administrationen af klapning til
under amterne, som også var tilladelsesmyndighed for sager
om klapning. Under amterne blev der udpeget områder til
brug for klapning. Det er ikke en praksis, som er videreført
af Miljøstyrelsen. Der kan søges om klapning i de allerede
eksisterende klappladser, som blev udlagt af amterne, men
der kan ikke på forhånd gives tilladelse til at klappe på de
12
eksisterende klappladser. Der foretages altid en konkret vur-
dering af klappladsens egnethed i hver enkelt sag, og Miljø-
styrelsen har som tilladelsesgivende myndighed i klapsager
mulighed for at henvise klapning til andre områder. Valg
af klapplads i konkrete sager sker ud fra en miljømæssig
vurdering, som afvejes i forhold til sejlads- eller fiskerimæs-
sige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyt-
telsesinteresser og til havnenes ønske om at begrænse sejlaf-
standen.
2.2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra
juni 2023, som blev indgået mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre, Moderaterne) og samtlige af Folketin-
gets partier (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokrater-
ne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige) sikret en ambitiøs
tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Det er bl.a. aftalt, at
der, ud fra et ønske om at fremme biodiversitet, igangsættes
en undersøgelse af mulighederne for og konsekvenser ved
et forbud mod klapning i udvalgte områder, hvor råstofom-
råder minimeres, herunder i Køge Bugt.
Analysen for at reducere arealet af råstofzoner foreligger
forventeligt i 2025. Undersøgelse af mulighederne for og
konsekvenser ved et forbud mod klapning i udvalgte områ-
der, hvor råstofområder minimeres, jf. havplansaftalen, fore-
tages derfor først efter analysen af arealet for råstofzoner
foreligger i 2025.
Derudover har partierne bag Grøn Fond (Socialdemokratiet,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, og Konservative) besluttet at oprette en Havnaturfond,
som skal bidrage til genopretning af havnatur og biodiversi-
tet og til viden om miljø- og natureffekterne af udbygningen
af vedvarende energi på havet. Havnaturfonden skal bl.a.
understøtte marine genopretningstiltag, såsom etablering af
stenrev og ålegræs.
Det er på den baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at der bør etableres en hjemmel i havmiljøloven
til at miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod
klapning i nærmere afgrænsede områder, som kan understøt-
te de politiske aftaler om Danmarks Havplan og Havnatur-
fonden.
Reglerne om forbud mod klapning i nærmere afgrænsede
områder vil efter Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattel-
se kunne understøtte marine naturgenopretningstiltag, som
f.eks. genetablering af stenrev og ålegræs, således at der
i områder, hvor man beslutter tiltag til beskyttelse eller na-
turgenopretning også kan forbyde klapning. Bemyndigelses-
bestemmelsen vil efter Miljø- og Ligestillingsministeriets
opfattelse også kunne understøtte et politisk ønske om at
friholde bestemte områder fra en række aktiviteter, for at
sikre bedre vilkår for havbunden og havmiljøet i det hele
taget, herunder klapning.
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om forbud mod klapning i nærmere afgræn-
sede områder, herunder i områder, hvor der gennemføres
naturgenopretningstiltag, jf. den foreslåede § 28, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministe-
ren kan udpege områder, hvor det ikke er muligt at opnå
tilladelse til klapning. Bemyndigelsen vil først blive udmøn-
tet, når der i forbindelse med analysen for at reducere arealet
af råstofzoner evt. besluttes at fastsætte et forbud mod klap-
ning i bestemte områder, jf. havplansaftalen. Bemyndigelsen
vil dog også kunne anvendes til at forbyde klapning i forbin-
delse med andre tiltag, som f.eks. etablering af marine natur-
nationalparker og for at beskytte gyde- og opvækstområder
for fisk og bunddyr.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørel-
sen, og vil derfor også være tilsynsmyndighed for regler om
forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder. Regler
der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 28, stk. 3,
vil endvidere være strafbelagt i henhold til havmiljølovens §
61, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
2.2.3. Ophævelse af krav om at klapning fortrinsvis skal ske
inden for søterritoriet.
2.2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af havmiljølovens § 26, stk. 5, at klapning
fortrinsvis skal finde sted inden for søterritoriet. Inden der
gives tilladelse til at klappe uden for søterritoriet, skal
HELCOM-kommissionen høres. HELCOM-kommissionen
er den i medfør af konventionen til beskyttelse af havmiljøet
i Østersøområdet (HELCOM) nedsatte kommission.
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 435
af 10. juni 1997, hvor ordet ”fortrinsvist” blev indsat for
at gøre det muligt at tillade klapning uden for dansk søter-
ritorium, når dette udgør den miljømæssigt set bedste løs-
ning. Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens §
26, stk. 5, at hensigten med ændringen var, at den faste bin-
ding til klappladsens placering vurderedes uhensigtsmæssig,
da den dagældende ordlyd udelukkede klapning uden for
f.eks. det internationale naturbeskyttelsesområde ved Vade-
havet, hvis afgrænsning er sammenfaldende med grænsen
for søterritoriet, jf. Folketingstidende, 1996-1997, tillæg A,
spalte 4827.
Den gældende bestemmelse i havmiljølovens § 26, stk. 5,
skal således sikre, at der kan gives tilladelse til klapning
uden for søterritoriet, når det udgør den miljømæssigt set
bedste løsning. Dog skal Miljøstyrelsen foretage høring af
HELCOM-kommissionen, inden der gives tilladelse til klap-
13
ning uden for søterritoriet i Østersøområdet, jf. lov nr. 435
af 10. juni 1997, jf. Folketingstidende, tillæg A, spalte 4827.
2.2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at be-
stemmelsen i havmiljølovens § 26, stk. 5, hvorefter klapning
fortrinsvist skal foregå på søterritoriet ikke er tidssvarende,
da der i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
klapning, uanset om der søges om klapning inden for eller
uden for søterritoriet, skal foretages en konkret vurdering af
de miljømæssige konsekvenser ved det ansøgte.
Der er en lang række af naturbeskyttelsesområder inden for
søterritoriet i Danmark, som f.eks. Ramsar-områder, EF-fug-
lebeskyttelsesområder og Natura 2000-områder. Derudover
er kystområderne særligt sårbare overfor de miljømæssige
påvirkninger fra klapning, herunder i forhold til bevoksnin-
gen af arealer med ålegræs og dets potentiale for at etablere
sig i nye områder, forekomst af algeopblomstring, bundfau-
na, iltsvind samt udledning og spredning af miljøfarlige
stoffer.
Det er på den baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at der ikke er grundlag for at opretholde en be-
stemmelse, hvorefter der fortrinsvis skal ske klapning inden
for søterritoriet. Det vil efter Miljø- og Ligestillingsministe-
riets vurdering også bidrage til at lette de administrative
byrder for både ansøger og Miljøstyrelsen i forbindelse med
en ansøgning om klapning i den eksklusive økonomiske
zone.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der
særligt vil være behov for at give tilladelse til klapning i den
eksklusive økonomiske zone ved arbejder, der allerede pågår
i den eksklusive økonomiske zone, f.eks. store kommende
energiprojekter. I de tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at
give tilladelse til klapning i den eksklusive økonomiske zo-
ne i stedet for, at havbundsmaterialet skal fragtes og klappes
inden for det danske søterritorium.
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt.,
således, at der ikke fortrinsvis skal ske klapning i søterrito-
riet. Miljøstyrelsen vil dermed ikke skulle tage stilling til,
hvorvidt der fortrinsvis bør ske klapning i søterritoriet i sag-
er, hvor der søges om klapning i den eksklusive økonomiske
zone.
Kravet i de gældende regler om, at HELCOM-Kommissio-
nen skal høres, inden der meddeles tilladelse til klapning
i Danmarks eksklusive økonomiske zone i Østersøområdet,
vil fortsat gælde, og der vil således skulle sendes en høring
til HELCOM-Kommissionen i tilfælde, hvor der søges om
klapning i den eksklusive økonomiske zone i Østersøen.
Ophævelsen af havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., ændrer
ikke på den generelle praksis for at meddele tilladelse til
klapning, som altid kræver en konkret afvejning af sagli-
ge hensyn og en vurdering af de miljømæssige påvirknin-
ger. Det er derfor også Miljø- og Ligestillingsministeriets
opfattelse, at den foreslåede ændring ikke vil betyde en lem-
peligere praksis for meddelelse af tilladelse til klapning i
den eksklusive økonomiske zone.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
2.2.4. Påbud om udjævning af toppe af klapmateriale på en
klapplads i henhold til vilkår i klaptilladelsen
2.2.4.1. Gældende ret
Efter havmiljølovens § 26, stk. 1, meddeler miljøministeren
tilladelse til og fører tilsyn med klapning. Kompetencen er
delegeret til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen varetager bl.a.
tilsynsforpligtelsen gennem indrapporterede data og infor-
mationer fra tilladelsesindehaveren og eventuelle oplysnin-
ger, som Miljøstyrelsen modtager fra andre myndigheder og
borgere.
Miljøstyrelsen kan stille en række vilkår i tilladelsen til
klapning om bl.a. fremgangsmåden herunder optagning og
udlægning, tilsyn og sikkerhedsforanstaltninger m.v., jf. §
27, stk. 1, 2. pkt. Typiske vilkår i en klaptilladelse kan være,
at materiale, der klappes, skal fordeles jævnt på klapplad-
sen. Miljøstyrelsen kan ligeledes stille krav om, at tilladel-
sesindehaver skal måle mindstedybden på klappladsen efter
endt klapning og indrapportere det til Miljøstyrelsen. Vilkå-
rene skal primært sikre, at mindstedybden på klappladsen
ikke mindskes til gene for sejlads, og for at minimere risiko-
en for grundstødning.
De data, som skal indrapporteres efter endt klapning til Mil-
jøstyrelsen om, hvor der er klappet, hvad mindstedybden er
målt til, mængden, der bliver klappet, samt øvrige data, vil
i nogle tilfælde kunne danne baggrund for vurdering af, om
vilkår i klaptilladelsen om bl.a. mindstedybden er overholdt
ved at sammenligne målinger efter endt klapning med de
krav til mindstedybde, som der er givet i klaptilladelsen.
I andre tilfælde, hvor Miljøstyrelsen ikke ud fra de indrap-
porterede data kan se, om der er klappet i strid med vilkå-
rene, men hvor Miljøstyrelsen gøres opmærksom på uhen-
sigtsmæssige forhold på en klapplads fra andre myndigheder
eller borgere, vil der kunne være en formodning om, at der
er klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse.
Efter havmiljølovens § 45 b, skal tilsynsmyndigheden foran-
ledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet
har underordnet betydning. Bestemmelsen forpligter Miljø-
styrelsen til som tilsynsmyndighed at sikre en effektiv hånd-
hævelse af havmiljøloven undtagen i de tilfælde, hvor for-
holdet er bagatelagtigt. I praksis anvendes bestemmelsen til
bl.a. at udstede indskærpelser over for en tilladelsesindeha-
ver for forhold, som vurderes ikke at være i overensstem-
melse med klaptilladelsen.
14
I medfør af havmiljølovens § 59, stk. 1, nr. 2, kan der straf-
fes med bøde, hvis havbundsmateriale klappes i strid med
vilkår, der er stillet i en klaptilladelse efter havmiljølovens §
27.
Miljøministeren kan efter havmiljølovens § 42 a foretage
indgreb overfor skibe, herunder forbyde et skib at forsætte
sejlads, hvis der er sket eller er fare for udtømning eller
udledning, som er i strid med love og forskrifter efter loven,
og forbuddet eller påbuddet er nødvendigt for at forhindre
eller bekæmpe forurening af havet eller luften.
Bestemmelsen i havmiljølovens § 42 a forudsætter, at der er
tale om udtømning eller udledning, og at et evt. påbud er
nødvendigt for at bekæmpe forurening af havet. Bestemmel-
sen vil derfor ikke kunne anvendes i den situation, hvor der
dumpes havbundsmateriale på havbunden i strid med et vil-
kår om opretholdelse af en bestemt mindstedybde, eftersom
der i den situation ikke vil være en akut fare for forurening,
men snarere en fare for sejladssikkerheden i området, og
eftersom klapningen i sig selv forudgående er tilladt af myn-
dighederne.
2.2.4.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Der er med den politiske aftale om Danmarks Havplan fra
juni 2023, som blev indgået mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre, Moderaterne) og samtlige af Folketin-
gets partier (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokrater-
ne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige) sikret en ambitiøs
tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Havplanen omfatter
derfor bl.a. også tiltag for klapning med henblik på at redu-
cere skadevirkningerne fra klapning.
Et af tiltagene for klapning er, at sikre bedre kontrol med
vilkårene i en klaptilladelse og at give den fornødne hjem-
mel til efterlevelse heraf. Det er endvidere Miljø- og Lige-
stillingsministeriets vurdering, at tiltaget vil bidrage til at
sikre de sikkerhedsmæssige forhold på klappladsen, særligt i
forhold til sejladssikkerheden, men også sikre, at vilkår, der
er givet i klaptilladelsen, efterkommes.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der
i de gældende regler i havmiljøloven ikke er hjemmel til
at kunne udstede et påbud til tilladelsesindehaveren af en
klaptilladelse til at udjævne toppe af klapmateriale på klap-
pladsen i overensstemmelse med tilladelsen. Påbudsbestem-
melserne i havmiljølovens § 42 a, vurderes ikke at kunne
anvendes i tilfælde, hvor der er klappet i strid med en klap-
tilladelse, eftersom der ikke vil være tale om akut fare for
forurening af havet. Havmiljølovens § 45 b anses derudover
ikke for at være tilstrækkelig hjemmel til at kunne udstede et
sådant påbud, da der er tale om en mere generel håndhævel-
sesbestemmelse.
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren kan meddele et påbud om
udjævning af toppe på en klapplads, hvis vilkår i klaptilla-
delsen om mindstedybde og fordeling af klapmateriale jævnt
på klappladsen, ikke er overholdt. Det forudsættes, at kom-
petencen til at udstede påbuddet delegeres til Miljøstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Miljøstyrelsen
vil kunne meddele et påbud til indehaveren af en klaptilla-
delse i de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen gennem data eller
oplysninger fra andre myndigheder eller borgere, vurderer,
at der er klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse. Op-
lysninger fra f.eks. en lystfisker eller fritidssejler om, at
dybdeforholdene på et givent område ikke er som angivet i
søkortene, kan dog ikke i sig selv føre til et påbud fra Miljø-
styrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse, men vil
indgå i den samlede konkrete vurdering ud fra alle sagens
omstændigheder. Udjævning af toppe af havbundsmateriale
i overensstemmelse med påbuddet skal ske for tilladelses-
indehavers egen regning og inden for de øvrige vilkår, der er
stillet i klaptilladelsen.
Et påbud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adres-
sat, jf. de foreslåede bestemmelser i § 51, stk. 1, nr. 5, og §
52, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og 18.
Der vil i medfør af den foreslåede ændring af § 59, stk. 1, nr.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, kunne straffes med bøde for
manglende overholdelse af det foreslåede påbud i § 1, nr. 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 16, 19 og 24 og
bemærkningerne hertil.
2.3. Anden bortskaffelse og udledning af stoffer til havet
fra offshore platforme, herunder CO2-lagringsplatforme
m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. CO2-lagring og platformsbegrebet
Geologisk lagring af CO2 i undergrunden reguleres af
lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrund-
sloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november
2023. Tilladelse til geologisk lagring af CO2 skal meddeles
efter denne lovs § 23. Geologisk lagring af CO2 er endvide-
re reguleret i bekendtgørelse nr. 1425 af 30. november 2016
om geologisk lagring af CO2 m.v. (CCS-bekendtgørelsen),
som sammen med undergrundsloven gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af
kuldioxid (CCS-direktivet).
De gældende regler om meddelelse af tilladelser til geolo-
gisk lagring af CO2 i den danske undergrund fremgår af un-
dergrundslovens kapitel 6 om anden anvendelse og kapitel 6
a om særlige bestemmelser om geologisk lagring og rørført
transport af CO2.
Det fremgår af undergrundslovens § 23 e, stk. 2, nr. 2, at
15
der ved CO2-lagringslokalitet forstås et bestemt område med
tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der
anvendes til geologisk lagring af CO2, og tilhørende anlæg
på jordoverfladen og injektionsanlæg.
Havmiljøloven finder anvendelse på platforme på havet, jf.
lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Begrebet »platform« omfatter efter
lovens bemærkninger såvel bevægelige som fast anbragte
platforme. Ved platforme tænkes primært på boreplatforme,
men også andre anlæg på havet, for eksempel vindmøllean-
læg, er omfattet af begrebet, jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993,
jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7314.
Ved CO2-lagringsplatform forstås således i dette lovforslag
faste og mobile indretninger eller en kombination af sådanne
indretninger, herunder injektions-, lager og afskibningsenhe-
der, når de anvendes i forbindelse med CO2-lagring efter
undergrundsloven.
2.3.1.2. Udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer
og materialer fra offshore olie- og gasplatforme
Havmiljølovens § 30 bemyndiger miljøministeren til at fast-
sætte regler om udledning i havet af stoffer og anden bort-
skaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra under-
søgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster,
herunder kulbrinter.
Ved undersøiske mineralforekomster forstås almindeligvis
kulbrinter og andre råstoffer i undergrunden under havbun-
den. Andre råstoffer i undergrunden er defineret i under-
grundsloven som, kulbrinter, svovl, stensalt, kalisalt, brom
og ædle luftarter som helium. Kulbrinter er bl.a. olie og gas.
Havmiljølovens § 30 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 571
af 23. maj 2023 om udledning i havet af stoffer og materia-
ler fra offshore olie- og gasanlæg og om monitorering i ha-
vet omkring anlæggene (udledningsbekendtgørelsen). Olie-
og gasanlæg er defineret i udledningsbekendtgørelsens §
3, som faste eller mobile indretninger (platforme), når de
anvendes til efterforskningsboringer, brøndvedligeholdelses-
og stimulationsaktiviteter, produktionsboringer, injektions-
boringer og til produktion af olie- og gasforekomster i un-
dergrunden under havet samt rørledninger og andre anlæg til
transport af sådanne kulbrinter.
Efter havmiljølovens § 55, stk. 3, er ejeren eller den ansvar-
lige for driften af en platform og et tilsluttet rørledningssy-
stem beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i
forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af
kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsok-
kelområde, forpligtet til vederlagsfrit at stille transport til og
fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, kost og logi og
andre fornødenheder, til rådighed for tilsynsmyndigheden i
forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven
eller regler udstedt efter loven.
Forpligtelsen til at stille transport m.v. til rådighed gælder
dog alene for operatøren eller ejerne af olie- og gasplat-
forme i henhold til havmiljølovens § 55, stk. 3, eftersom
bestemmelsen alene vedrører anlæg, der anvendes til efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter.
2.3.1.3. Udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasplatfor-
me
Udledningsbekendtgørelsen fastsætter regler om udledning
i havet af stoffer og materialer fra olie- og gasanlæg, der
opererer på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsok-
kelområde, herunder med baggrund i de beslutninger og an-
befalinger, der vedtages af Oslo Paris Kommissionen under
Konventionen for beskyttelse af havmiljøet i Nordøst-Atlan-
ten (OSPAR-Konventionen).
De udledninger, der er omfattet af bekendtgørelsen, er en-
hver bortskaffelse i eller til havet, herunder til havbunden
og undergrunden, af stoffer og materialer fra olie- og gasan-
læg. Det omfatter bl.a. produceret vand, som er vand fra
olie- og gasreservoir, dispergeret olie, som er mikroskopiske
oliedråber suspenderet og spredt i produceret vand. Stoffer
og materialer defineres også som offshorekemikalier (som er
fastsat i medfør af OSPAR-konventionen), olie udledt med
produceret vand, olieholdigt kalkslam og sand, og borespå-
ner. Vaskevand og indholdet af kemi i vaskemidler m.v., er
også nogle af de stoffer, som i dag reguleres i udledningsbe-
kendtgørelsen.
Udledning af stoffer og materialer fra et olie- og gasan-
læg må kun finde sted efter tilladelse fra Miljøstyrelsen,
jf. udledningsbekendtgørelsens § 3. Der kan kun meddeles
tilladelse, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at operatøren af plat-
formen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at fo-
rebygge og begrænse forureningen, og at det sker uden at
kunne påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig
med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. ud-
ledningsbekendtgørelsens § 6. Bekendtgørelsen sikrer der-
udover, at Miljøstyrelsen kan stille krav om, at operatøren
skal overvåge havmiljøet, herunder at udføre undersøgelser,
monitorere havbund og vandsøjle, samt foretage risikobase-
rede miljøvurderinger for egen regning.
I afgørelser efter udledningsbekendtgørelsen henvises der
endvidere til miljøvurderingen udarbejdet af den kompeten-
te myndighed (Energistyrelsen) for det konkrete olie- og
gasprojekt, for så vidt angår de generelle påvirkninger af
havmiljøet.
Miljøstyrelsen skal som tilsynsmyndighed som minimum
hvert tredje år gennemføre fysiske tilsyn på olie- og gasplat-
forme, jf. udledningsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, og vil
i den forbindelse kunne stille krav om, at operatøren af
en offshore olie- og gasplatform stiller transport til og fra
platformen til rådighed samt kost og logi.
Eftersom udledningsbekendtgørelsen er en udmøntning af
bemyndigelsen i havmiljølovens § 30, som kun finder an-
vendelse for olie- og gasplatforme, vil bekendtgørelsen ikke
16
kunne finde anvendelse på udledninger m.v. fra offshore
CO2-lagringsplatforme.
2.3.1.4. OSPAR-konventionen
OSPAR-konventionen, hvis formål er beskyttelse af havmil-
jøet i det Nordøstlige Atlanterhav, blev undertegnet den 22.
september 1992 og trådte i kraft den 25. marts 1998. Dan-
mark tiltrådte konventionen i 1995, og den finder anvendel-
se for de danske dele af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat,
inklusiv indre danske territorialfarvande, samt for Færøerne
og den østlige del af Grønland.
OSPAR-konventionen regulerer offshoreanlæg, som er defi-
neret som alle menneskeskabte konstruktioner, anlæg eller
skibe, eller dele heraf, der flyder eller står fast på havbun-
den, og som er anbragt i det maritime område med henblik
på offshore-virksomhed. Offshore-virksomhed er defineret
som aktiviteter i det maritime område med henblik på efter-
forskning efter samt vurdering og udnyttelse af flydende og
luftformige hydrocarboner, jf. konventionens artikel 1, litra j
og l.
Olie- og gasanlæg er således det eneste, som er reguleret af
OSPAR-konventionen. Udledninger og anden bortskaffelse
af stoffer og materialer fra offshore olie- og gasanlæg er i
Danmark reguleret i henhold til OSPAR’s anbefalinger og
vejledninger.
Der er vedtaget anbefalinger og retningslinjer for udledning
og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore
olie- og gasanlæg i regi af OSPAR-konventionen. Det drejer
sig bl.a. om OSPAR’s afgørelse (decision) om et harmonise-
ret obligatorisk kontrolsystem for brugen og reduktionen af
udledninger af offshorekemikalier, og vejledning om vurde-
ring af stoffers kemiske farlighed, som anvendes og udledes
i forbindelse med offshoreaktiviteter i forbindelse med det
harmoniserede pre-screening skema for offshorekemikalier.
OSPAR’s anbefalinger og retningslinjer for udledning og
anden bortskaffelse af stoffer og materialer finder således
alene anvendelse for olie- og gasanlæg og ikke for CO2-lag-
ringsplatforme.
2.3.1.5. MARPOL-konventionen og udtømning i havet
I havmiljølovens § 4, stk. 1, defineres udtømning som en-
hver udledning, udflydning eller bortskaffelse i havet af
stoffer eller materialer, der stammer fra den normale drift
af skibe eller bevægelige eller fast anbragte platforme. Ud-
tømning i havmiljøloven skal forstås i overensstemmelse
med FN’s søfartsorganisations konvention om forebyggelse
af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen).
MARPOL´s anneks I regulerer udtømning af olie, og defi-
nerer platforme, som olie- og gasplatforme. I medfør af
havmiljølovens § 11, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte
regler om udtømning af olie til opfyldelse af internationale
aftaler. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 539 af 22.
maj 2017 om udtømning af olie fra skibe (olieudtømnings-
bekendtgørelsen), som alene gælder for skibe, jf. § 1, stk.
1. Reglerne om udtømning af olie i MARPOL finder således
alene anvendelse for olie- og gasanlæg, og havmiljølovens
regler om udtømning af olie finder alene anvendelse for
skibe. Dermed er udledninger af olie fra offshore CO2-lag-
ringsplatforme således ikke omfattet af MARPOL anneks I
eller reglerne i olieudtømningsbekendtgørelsen.
De øvrige regler i MARPOL og havmiljøloven anses heller
ikke for at finde anvendelse i forbindelse med udledninger
og anden bortskaffelse af stoffer og materialer fra offshore
CO2-lagringsplatforme. MARPOL anneks II om flydende
stoffer der transporteres i bulk, som er implementeret i be-
kendtgørelse nr. 286 af 28. februar 2023 om kategorisering,
klassifikation, transport samt udtømning af flydende stoffer,
gælder alene for skibe, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Ud-
tømning af vaskevand som er reguleret af MARPOL anneks
V om affald, og af bekendtgørelse nr. 537 af 22. maj 2017
om udtømning af affald fra skibe og platforme (affaldsbe-
kendtgørelsen), gælder endvidere alene for olie- og gasplat-
forme, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 5, jf. havmiljølovens §
23.
2.3.1.6. Dumpning i havet
Dumpning i havet er reguleret af internationale konventi-
oner, herunder IMO’s Londonprotokol, hvis formål er at
forhindre havforurening ved dumpning af affald og andre
stoffer samt de regionale havkonventioner OSPAR og HEL-
COM, der danner grundlaget for havmiljølovens regler om
dumpning.
Ved dumping forstås enhver bortskaffelse i havet, på hav-
bunden og under havbunden - som ikke er udtømning – af
stoffer og materialer fra eller sammen med skibe, fly eller
bevægelige eller fastanbragte platforme, jf. havmiljølovens
§ 4, stk. 2. Udtømning fra skibe og platforme, som er regu-
leret af MARPOL, falder således uden for dumpningsbegre-
bet.
Af Londonprotokollens artikel 4.3. fremgår det, at bortskaf-
felse og lagring af stoffer og materialer, der stammer fra
eller er relateret til indvinding af olie og gas, ikke er omfat-
tet af Londonprotokollen. En lignende bestemmelse findes
dog ikke for udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og
materialer fra CO2-lagringsplatforme.
Der gælder et generelt forbud mod dumpning i havet i med-
før af havmiljølovens § 25, stk. 1, bortset fra dumpning af
optaget havbundsmateriale (klapning), og geologisk lagring
af CO2 under havbunden i medfør af bekendtgørelsen nr.
934 af 15. juni 2022 om undtagelse af geologisk lagring
af CO2 under havbunden og transport af CO2 til geologisk
lagring under havbunden fra forbuddene i lov om beskyttel-
se af havmiljøet mod dumpning og transport af stoffer og
materialer til dumpning om. Det vil sige, at strømmen af
17
CO2, som lagres under havbunden, ikke er dumpning. Det
omfatter dog alene CO2 og ikke de øvrige kemikalier og
stoffer, som anvendes i forbindelse med lagringen til f.eks.
at sikre brøndens funktioner, og som også ender op under
havbunden eller i havet.
Dumpning inkluderer ikke anbringelse i havet af stoffer el-
ler materialer, hvis anbringelse sker med andet formål end
bortskaffelse, jf., Londonprotokollens artikel 4.2.2. og hav-
miljølovens § 4, stk. 2, nr. 1. Dog må udledninger m.v., hvis
formål ikke er bortskaffelse, ikke stride mod Londonproto-
kollens formål.
Som eksempler på, hvad der falder uden for dumpningsbe-
grebet - fordi formålet ikke er bortskaffelse - nævnes der
i de specielle bemærkninger til havmiljølovens § 4, stk. 3,
nr. 1, opfyldning af havområder med henblik på anlæg af
kunstige øer på søterritoriet eller bygning af diger, hvis der
heri ikke sker en skjult affaldsbortskaffelse, jf. lov nr. 476
af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A,
spalte 7317-7318.
Udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer
til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme er dermed ikke
omfattet af havmiljølovens bestemmelser om dumpning.
2.3.1.7. Begrebet anden bortskaffelse
Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 3, nr. 2., at udtøm-
ning og dumpning ikke anses som udledning i havet af stof-
fer eller materialer, der er en direkte følge af undersøgelse
eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, jf. kapi-
tel 10. Det vil sige, at udledninger fra offshore indvinding af
olie og gas ikke er omfattet af reglerne om udtømning eller
dumpning.
Det fremgår af bemærkningerne til nyaffattelsen af havmil-
jøloven i 1993, at der ved begrebet ”anden bortskaffelse”
tænkes på afbrænding af væske, herunder naturgas, i for-
bindelse med brøndtestning, brøndstimulering m.v. og på
afbrænding af farlige gasarter i forbindelse med hydrocabo-
ner, herunder naturgas. Endvidere tænkes på bortskaffelse
via eller injektion under havoverfladen, jf. lov nr. 476 af 30.
juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte
7332. Således vil stoffer, der ender op under havbunden
ifm. olie og gasindvinding, ikke være at anse som dump-
ning, men er omfattet af begrebet ”anden bortskaffelse”.
At udledninger og injektion af stoffer ifm. indvinding af olie
og gas ikke er udtømning eller dumpning, jf. havmiljølovens
§ 4, stk. 3, nr. 2, er i overensstemmelse med Londonproto-
kollens artikel 4.3, hvorefter udledninger og bortskaffelse,
som er en direkte følge eller relateret til undersøgelse eller
udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, falder uden
for Londonprotokollens anvendelsesområde. Det samme gør
sig gældende i henhold til OSPAR-konventionens anneks III
artikel 3.1. og 3.2.
2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring
af CO2 (CCS) er det besluttet, at der skal være mulighed
for CO2-lagring i Danmark under forudsætning af, at det
foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige for-
hold. Tilladelse til lagring af CO2 i undergrunden under
havbunden meddeles i henhold til undergrundslovens § 23
af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Havmiljølovens regler for udledning og anden bortskaffelse
af stoffer og materialer til havet fra offshore platforme, er
udformet på et tidspunkt, hvor de eneste aktiviteter på off-
shore platforme var i forbindelse med indvinding af olie
og gas. CO2 er kemisk set ikke at anse som en kulbrinte
eller som et andet undersøisk mineral. Udledninger og an-
den bortskaffelse fra CO2-lagringsplatforme er dermed ikke
omfattet af havmiljølovens § 30 eller udledningsbekendtgø-
relsen.
Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og
materialer til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme ikke
er omfattet af havmiljølovens regler om udtømninger af olie
eller affald fra skibe og platforme, eftersom reglerne for
udtømning af olie er begrænset til at gælde for skibe og
reglerne om udtømning af affald er begrænset til at gælde
for olie- og gasplatforme.
Det er ligeledes Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at reglerne om dumpning i Londonprotokollen og hav-
miljøloven ikke finder anvendelse for udledninger og anden
bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore
CO2-lagringsplatforme, idet formålet med de anvendte stof-
fer og materialer ikke er bortskaffelse, men en følge af den
offshoreaktivitet som sker i forbindelse med lagringen. Det
er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering at
udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer
til havet ikke er at anse som dumpning, når det sker som
følge af en aktivitet med lagring af CO2, eftersom stofferne
enten er naturligt forekommende eller tilsættes til brønden
og platformen, for at sikre de sikkerhedsmæssige forhold
omkring injektionen eller korrekt injektion af CO2´en i un-
dergrunden under havbunden. Udledninger anses derfor som
en direkte følge af selve aktiviteten med lagring af CO2, og
ikke med henblik på bevidst bortskaffelse.
Udledninger og anden bortskaffelse af stoffer til havet i
forbindelse med indvinding af olie og gas er i øvrigt ikke
at anse som dumpning, hvilket følger direkte af Londonpro-
tokollen og havmiljølovens § 4, stk. 1, nr. 2.
CO2-lagringsplatforme kan være tidligere olie- og gasplat-
forme, hvorfor de tidligere anvendte brønde til indvinding
af olie og gas også kan anvendes til CO2-lagring. Ved eta-
blering af nye CO2-lagringsplatforme vil det derfor være
nødvendigt at etablere brønde og boringer. Det er Miljø- og
Ligestillingsministeriets vurdering, at de stoffer og materia-
18
ler, der i dag anvendes, udledes og bortskaffes i forbindelse
med olie- og gasaktiviteter i henhold til udledningsbekendt-
gørelsen og havmiljølovens § 30, er meget lig de stoffer,
der anvendes, udledes og bortskaffes som en følge af eller i
tilknytning til CO2-lagring.
Det kan bl.a. være processpildevand, som indeholder natur-
ligt forekommende stoffer fra reservoiret og rester af tilsat-
te ”offshore kemikalier”. Kemikalierne tilsættes bl.a. for at
forhindre, at de rør, som leder CO2´en til reservoiret fra
platformen, ikke ruster (antikorrosionsmidler), for at hindre
tilgroning i rørene (desinfektionsmidler), for at rense vandet
(vandklaringsmidler) eller for at rense platformen med hen-
blik på at sikre de sikkerhedsmæssige forhold. Operatøren
er forpligtet til i videst muligt omfang at minimere udlednin-
gen af stofferne. Det kan dog ikke undgås, at nogle af stof-
ferne ender i de geologiske formationer under havbunden,
eller at processpildevandet, som kan indeholde olierester,
udledes til havet. Det samme gælder for vaskevand, som an-
vendes til at vaske platformen fri for olie og snavs, som ikke
altid vil kunne opsamles, og derfor medfører udledninger til
havet.
På den baggrund vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet,
at udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og mate-
rialer fra offshore CO2-lagringsplatforme bør reguleres på
samme måde som offshore olie- og gasplatforme for at sikre
beskyttelsen af havmiljøet.
Af hensyn til at sikre et ensartet administrationsgrundlag og
det samme beskyttelsesniveau er det ministeriets vurdering,
at de relevante anbefalinger og retningslinjer fra OSPAR om
udledning og anden bortskaffelse af stoffer til havet fra olie-
og gasplatforme, også bør gælde for CO2-lagringsplatforme.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for havmiljølo-
vens § 30, stk. 1, således, at miljøministeren bemyndiges
til også at fastsætte regler om anden bortskaffelse og udled-
ning i havet af stoffer og materialer fra CO2-lagringsplatfor-
me. Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljømi-
nisteren kan fastsætte regler om, at udledning eller anden
bortskaffelse af bestemte stoffer til havet ikke må finde
sted, hvis det indebærer en væsentlig risiko for forurening
af omgivelserne, jf. den foreslåede ændring af § 30, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ligesom det er tilfældet efter
reglerne om udledninger fra offshore olie og gasplatforme i
den nugældende havmiljølovs § 30, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at udvide anvendelsesområdet for
havmiljølovens § 30, stk. 3, til også at gælde for ejere eller
brugere af CO2-lagringsplatforme eller andre offshore plat-
forme. Dermed kan de forpligtes til for egen regning at gen-
nemføre og indsende resultater af undersøgelser af havmil-
jøets fysiske, kemiske og biologiske tilstand til afdækning af
eventuelle miljømæssige påvirkninger af havmiljøet, jf. den
foreslåede ændring af § 30, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Det foreslås endvidere at udvide anvendelsesområdet for
havmiljølovens § 55, stk. 3, om transport til og fra offshore
platforme, således at miljøministeren efter den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 22, kan fastsætte regler
om, at ejeren eller operatøren af en offshore platform, her-
under CO2-lagringsplatforme, for egen regning skal stille
transport, kost og logi til rådighed i forbindelse med Miljø-
styrelsens tilsyn.
De foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 7, 8, og 22, har til
formål at sikre et ensartet regelsæt for udledning og anden
bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra alle off-
shore platforme, herunder CO2-lagringsplatforme. Bestem-
melserne vil derfor også kunne anvendes til at fastsætte
regler om udledning og anden bortskaffelse af stoffer og
materialer til havet som følge af andre fremtidige aktiviteter
fra platforme. På den måde sikres det, at det fornødne hjem-
melsgrundlag er på plads, og kan anvendes til fordel for
beskyttelsen af havet i takt med udviklingen af aktiviteter på
havet.
Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 7,
8, og 22, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som har
til formål at etablere en tilladelsesordning for anden bort-
skaffelse og udledning i havet af stoffer og materialer fra
offshore CO2-lagringsplatforme. Bekendtgørelsen vil såle-
des skulle danne rammen for Miljøstyrelsens behandling af
ansøgninger om udledninger og anden bortskaffelse, hvoref-
ter ansøger skal opfylde de kriterier, der fastlægges, herun-
der at der skal indsendes oplysninger om de stoffer, der
anvendes og udledes, mængde, sammensætning m.v., samt
redegørelse af de potentielle påvirkninger af miljøet. Lige-
som efter den gældende tilladelsesordning for olie- og gas-
platforme, vil der i en tilladelse efter de foreslåede regler
for en tilladelsesordning for andre platforme, herunder CO2-
lagringsplatforme blive henvist til miljøvurderingen af det
konkrete projekt, udarbejdet af den kompetente myndighed
herfor. Miljøstyrelsen vil kunne stille krav om overvågning
af havmiljøet, og der vil kunne straffes for overtrædelse af
bekendtgørelsen, som forudsættes udarbejdet efter de fore-
slåede regler i § 1, nr. 7 og 8.
En offshoreoperatør vil således – i medfør af de foreslåede
ændringer af § 30, stk. 1 og 3, - skulle søge om tilladelse
til udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer
til havet i alle tilfælde, hvor der fra en offshore platform
udføres offshoreaktiviteter. Ved offshoreaktivitet forstås bl.a.
alle aktiviteter om undersøgelse og efterforskning forud
for selve udnyttelsen eller indvindingen af mineralforekom-
ster eller i forbindelse med CO2-lagring. Offshoreaktiviteter
dækker også over selve udnyttelsen, indvindingen eller lag-
ringen fra offshore platformen. Der skal dog være tale om,
at udledningen eller anden bortskaffelse af stoffer og mate-
rialer til havet er en følge af eller i tilknytning til offsho-
reaktiviteten. F.eks. vil udledninger fra evt. beboelse eller
tekniske anlæg på platformen, som generatorer til strøm til
beboelse m.v., når der ikke udføres offshoreaktiviteter, ikke
19
være omfattet. Sådanne udledninger kan dog være omfattet
af anden lovgivning efter havmiljøloven.
Afgørelser om anden bortskaffelse og udledning af stoffer
og materialer til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme
i medfør af reglerne som forudsættes udmøntet med den
foreslåede ændring af § 30, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
7, vil være omfattet af havmiljølovens regler om klage i
havmiljølovens § 49-53 a. Afgørelserne vil således kunne
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettiget
vil være enhver med individuel og væsentlig interesse i
sagens udfald samt alle lokale og landsdækkende foreninger
og organisationer som har beskyttelse af natur og miljø,
samt rekreative interesser, som hovedformål. En afgørelse
vil ikke have opsættende virkning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 8 og 22, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Marin geoengineering
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Havmiljøloven
Havmiljøloven indeholder et generelt forbud mod dumpning
af stoffer eller materialer i havet, bortset fra dumpning af
optaget havbundsmateriale (klapning), jf. havmiljølovens §
25, stk. 1, og lagring af CO2 under havbunden jf. regler
udstedt i medfør af havmiljølovens § 25, stk. 3.
Dumpning er i havmiljølovens § 4, stk. 2, defineret som
enhver bortskaffelse i havet, på havbunden og under hav-
bunden - som ikke er udtømning - af stoffer eller materialer
fra eller sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fast
anbragte platforme og enhver bortskaffelse i havet, på hav-
bunden og under havbunden af skibe, fly eller bevægelige
eller fastanbragte platforme, herunder enhver udledning, ud-
flydning eller bortskaffelse af stoffer eller materialer, der er
bragt om bord eller transporteres med henblik på bortskaf-
felse eller stammer fra behandling af stoffer eller materialer,
der er bragt om bord eller transporteres med henblik på
bortskaffelse.
Efter havmiljølovens § 54, stk. 1, 1. pkt., må udledning i
havet af stoffer og materialer med henblik på videnskabelig
forskning i forureningsbekæmpelse eller med henblik på at
bekæmpe forurening af havet, ikke finde sted uden tilladelse
fra miljøministeren. Efter lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., kan
tilladelse efter stk. 1, 1. pkt., kun gives i konkret foreliggen-
de enkelttilfælde eller under særlige omstændigheder for en
nærmere angivet periode. I de eksklusive økonomiske zoner
eller uden for dansk søterritorium i øvrigt kan tilladelse gi-
ves af de kompetente myndigheder i en stat, der har tiltrådt
konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet
(HELCOM-konventionen) eller konventionen om forebyg-
gelse af forurening fra skibe (MARPPOL-konventionen), jf.
havmiljølovens § 54, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens § 54, jf.
Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7347, at hjemlen
navnlig er tænkt anvendt på udledning eller udspredning
af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergering), som er en
form for olieforureningsbekæmpelse, der kan være forbun-
det med visse gener for havmiljøet, og en nøje vurdering,
herunder navnlig af de biologiske konsekvenser, er derfor
påkrævet. Tilladelsesbeføjelsen efter den gældende bestem-
melse er delegeret til Miljøstyrelsen, som har administreret
bestemmelsen restriktivt.
2.4.1.2. Londonprotokollen
Londonprotokollen under FN´s søfartsorganisation, hvis for-
mål er at forhindre havforurening ved dumpning af affald og
andre stoffer, blev vedtaget den 7. november 1996 og trådte
i kraft den 24. marts 2006. Danmark undertegnede protokol-
len den 17. april 1997. For Danmarks vedkommende finder
den anvendelse for alle dele af Danmarks havområder og
gælder for alle skibe, der sejler under dansk flag.
Londonprotokollen indeholder et generelt forbud mod
dumpning i havet i artikel 4, stk. 1, 1. led. Dumpning er de-
fineret i Londonprotokollen som enhver bevidst bortskaffel-
se og lagring af affald og andre materialer i havet fra skibe,
fly, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner på
havet. Det omfatter derudover enhver bevidst bortskaffelse
i havet af skibe, fly, platforme og andre menneskeskabte
konstruktioner på havet, jf. artikel 1, stk. 4.
I 2013 blev resolution LP. 4(8) om ændring af London-
protokollen vedrørende regulering af anbringelse af stoffer
og materialer til stimulering af havets primærproduktivitet
(”ocean fertilization”) og andre marin geoengineeringakti-
viteter vedtaget. Resolutionen indsætter en ny artikel 5 b
i Londonprotokollen, som definerer marin geoengineering
som ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på
at manipulere naturlige processer, herunder for at modvirke
menneskeskabte klimaforandringer eller deres virkninger, og
som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger,
særligt hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvari-
ge eller alvorlige.
Der blev endvidere indsat en ny artikel 6 b, hvorefter de
tiltrædende parter til Londonprotokollen forpligtes til at for-
byde anbringelsen af stoffer og materialer i havet fra skibe,
fly, platforme og andre menneskeskabte konstruktioner på
havet, når det sker i forbindelse med de marin geoenginee-
ringsaktiviteter, som er oplistet i et nyt anneks 4.
Den eneste aktivitet oplistet i det nye anneks 4 er ”ocean
fertilization”, og som derfor også er den eneste aktivitet,
som i medfør af resolutionen skal forbydes. ”Ocean fertiliza-
tion” er defineret som enhver menneskelig aktivitet med det
hovedformål at stimulere havets primærproduktivitet. Ved
primærproduktivitet menes produktion af organiske stoffer
i planter, alger og fotosyntetiske cyanobakterier, som er det
første led i økosystemets fødenet, da de kan lave fotosynte-
se. Det omfatter dog ikke konventionel akvakultur, herunder
20
havbrug eller kunstige rev. Efter anneks 4 kan de tiltrædende
parter til Londonprotokollen dog give tilladelse til ”ocean
fertilization” aktiviteter, hvis der er tale om forskningspro-
jekter, og såfremt projektet konkret kan tillades i henhold til
kriterierne i et nyt anneks 5.
Vurderingsværktøjet i det nye anneks 5 stiller krav til om-
rådet, hvori det videnskabelige projekt ønskes udført, herun-
der krav til beskrivelserne af områdets fysiske, geologiske,
kemiske og biologiske tilstand og vurderingen af påvirknin-
gen af området. Der stilles derudover en række krav til pla-
nerne for udførelsen af det videnskabelige projekt, herunder
miljøvurdering af effekter og påvirkninger, risikoanalyser og
planer for at minimere påvirkninger og forebygge forurening
ved brug af overvågningsprogrammer.
Reglerne om marin geoengineering, herunder ocean fertili-
zation, i medfør af resolution LP. 4(8) er endnu ikke trådt
i kraft. Ikrafttræden kan ske, når 2/3 dele af de tiltrædende
parter til Londonprotokollen meddeler IMO, at de accepterer
ændringerne. Derefter vil ændringerne træde i kraft efter
60 dage. Siden resolutionen blev vedtaget i 2013, har 7 ud
af i alt 55 lande accepteret ændringen, herunder Estland,
Finland, Tyskland, Holland, Norge, Storbritannien og Au-
stralien.
Selvom reglerne om marin geoengineering endnu ikke
er trådt i kraft, fremgår det af de indledende bemærknin-
ger til resolutionen, at resolution LC-LP. 1(2008) og LC-
LP. 2(2010) finder anvendelse for alle de tiltrædende parter
til Londonprotokollen, indtil ændringerne til Londonproto-
kollen om marin geoengineering i medfør af resolutionen
LP. 4(8) træder i kraft.
Resolution LC-LP. 1 (2008) handler om reguleringen af
”ocean fertilization”. I resolutionen er det vedtaget, at ak-
tiviteter som ”ocean fertilization” falder ind under London-
konventionens og Londonprotokollens anvendelsesområde,
og at ”ocean fertilization” kategoriseres som enhver aktivi-
tet, der foretages af mennesker, når hovedformålet er at
stimulere primær (algevækst) aktivitet i havet.
I resolution LC-LP. 2 (2010) vedrørende rammerne for vur-
deringen af videnskabelig forskning vedrørende ”ocean fer-
tilization” blev der vedtaget et vurderingsværkstøj for viden-
skabelig forskning af ”ocean fertilization” projekter. Vurde-
ringsværktøjet er det nye anneks 5. Resolutionen slår fast,
at hvert enkelt projekt skal vurderes konkret ved hjælp af
vurderingsværktøjet. Det blev derudover besluttet, at de til-
trædende parter til Londonprotokollen skal anlægge et for-
sigtighedsprincip, når vurderingsværktøjet anvendes, særligt
i forhold til om et projekt er videnskabeligt validt og ikke i
modstrid med Londonkonventionens og Londonprotokollens
formål.
2.4.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Marin geoengineering er en betegnelse for menneskelige
indgreb i havet, hvor havets naturlige processer påvirkes,
for bl.a. at imødegå klimaforandringer. Et indgreb kan f.eks.
være anbringelse af træflis eller jernspåner i havet med hen-
blik på at stimulere primærvækst af alger, og som dermed
optager mere CO2 fra atmosfæren. Når disse stoffer bliver
optaget i fødekæden, og synker til bunds, kan det medføre
omfattende iltsvind. En anden metode, hvorpå man forsker i
at binde en større mængde CO2 i havet, er ved at manipulere
med naturlige effekter og tilføje stoffer som karbonat- eller
silikatmaterialer til havet. Det kan ændre på pH værdien,
carbonmætningen eller andre forhold og igangsætte naturli-
ge biokemiske processer. Tilsætningsstofferne kan indeholde
uønskede stoffer som f.eks. nikkel (eller andre potentielt
giftige stoffer), som kan skade marine organismer, hvilke
optages i fødekæden, og ende med at udgøre en trussel mod
menneskers sundhed og havpattedyr ved at akkumulere i
fødekæden.
Forskning i marine geoengineeringsteknikker er nationalt set
fortsat begrænset. Der er et stigende internationalt fokus på
området, og mange konkrete projekter er allerede iværksat
i andre landes havområder med det formål at nedbringe
CO2-udledninger ved binding af CO2 til havet i stedet. Ef-
terspørgslen efter løsninger, som kan være med til at ned-
bringe landes CO2-udledninger, stiger i takt med behovet for
konkrete tiltag for at komme i mål med de nationalt fastsat-
te reduktionsmål. Projekter for reduktion af CO2-udlednin-
ger må, efter Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse,
dog ikke ske på bekostning af havmiljøet og havets økosys-
tem. Efter Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse kan
marin geoengineeringsaktiviteter medføre væsentlige skade-
lige påvirkninger af havet og dets økosystem.
Efter Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering bør ma-
rin geoengineering i Danmarks havområder derfor være gen-
stand for regulering, som har til formål at sikre, at eventuel-
le forskningsprojekter kan gennemføres på en miljømæssig
forsvarlig måde, og hvor effekterne for havmiljøet analyse-
res og monitoreres løbende. Det er endvidere Miljø- og
Ligestillingsministeriets vurdering, at regulering af marin
geoengineering bør ske ved at tiltræde ændringerne til Lon-
donprotokollen i medfør af resolution LP. 4(8).
Efter Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering er marin
geoengineering ikke omfattet af det generelle dumpningsfor-
bud efter havmiljølovens § 25, stk. 1, af stoffer og materialer
i havet. Definitionen af dumpning er, at det skal ske med
henblik på bortskaffelse, jf. havmiljølovens § 4, stk. 2. Ma-
rin geoengineeringsaktiviteter er derimod defineret som et
ethvert bevidst indgreb i havmiljøet, med henblik på at
manipulere naturlige processer, herunder for at modvirke
menneskeskabte klimaforandringer eller deres virkninger, og
som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger,
særligt hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvari-
ge eller alvorlige.
Marin geoengineeringsaktiviteter betragtes heller ikke som
dumpning i medfør af Londonprotokollen, jf. artikel 5 b i
resolutionen LP. 4(8). Der sondres endvidere i regi af Lon-
21
donprotokollen mellem dumpning af stoffer og materialer
i havet og anbringelse af stoffer og materialer i havet, efter-
som teknikken ”ocean fertilization”, i Londonprotokollen er
defineret som anbringelse i havet af stoffer og materialer
med henblik på at påvirke havets primærproduktivitet, og
ikke som dumpning.
Efter Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, kan hav-
miljølovens § 54, stk. 1, endvidere ikke anvendes til at regu-
lere marin geoengineering, eftersom bestemmelsen primært
har til formål at regulere forskningsprojekter i bekæmpelse
af forurening af havet. Marin geoengineering har ikke til
hensigt at bekæmpe forurening af havet, men har derimod
bl.a. til formål at nedbringe CO2-udledninger ved påvirk-
ning af de naturlige processer i havet.
På den baggrund er det Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at marin geoengineering ikke er omfattet af nu-
gældende lovgivning eller vil kunne reguleres i medfør af
nugældende lovgivning.
Såfremt det besluttes med lovforslaget at tiltræde resolution
LP. 4(8) om ændring af Londonprotokollen vedrørende an-
bringelse af stoffer og materialer til stimulering af havets
primærproduktivitet (”ocean fertilization”) og andre marin
geoengineeringsaktiviteter, vil Danmark være forpligtet til at
forbyde teknikken ”ocean fertilization”, som er anbringelse
af stoffer og materialer i havet med henblik på at stimu-
lere havets primærproduktivitet, f.eks. stimulere algevæk-
sten. Som følge af det nye anneks 4 og 5 vil Danmark dog
kunne tillade forskningsprojekter, efter en konkret vurdering
i henhold til vurderingsværktøjerne i det nye anneks 5 i Lon-
donprotokollen. Øvrige marine geoengineeringsteknikker er
i regi af Londonprotokollen fortsat ureguleret, men der tages
løbende stilling til, hvorvidt andre teknikker såsom ”Ocean
Alkalinity Enhancement”, ”Ocean Sinking of Biomass for
Carbon Storage” og Marine Surface Albedo Enhancement
Involving Reflective Particles”, også skal reguleres af Lon-
donprotokollen.
Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at selvom resolution LP. 4(8) om marin geoengineering
ikke træder i kraft som følge af Danmarks accept, kan reso-
lutionen med fordel danne grundlag for nationale regler om
marin geoengineering og sende et signal om, at Danmark
tager enhver form for forurening og påvirkning af havet
alvorligt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med dette lovforslag foreslås det således, at der i kapitel
10 indsættes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om marin geoengineering,
herunder til opfyldelse af internationale aftaler herom, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende indsættelse af § 33 b.
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 33 b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, vil regeringen på Danmarks vegne
være bemyndiget til at tiltræde resolution LP. 4(8) under
Londonprotokollen, samt senere ændringer hertil, som ved-
tages efter proceduren i Londonprotokollens artikel 21 og
22. Det bemærkes, at senere ændringer til resolutionen vil
kunne gennemføres administrativt i dansk ret med hjemmel i
bestemmelsen.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
i § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive udmøntet såle-
des, at der etableres en ordning, hvor forskningsprojekter
med anbringelse af stoffer og materialer i havet, som har til
formål at stimulere havets primærproduktivitet, det såkaldte
”ocean fertilization”, kun kan udføres efter tilladelse fra
miljøministeren.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der
vil kunne meddeles tilladelse efter det foreslåede § 33 b, stk.
1. jf. det foreslåede § 33 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
9. Det forventes i den forbindelse, at reglerne vil afspejle
vurderingsværktøjet i anneks 5 i resolution LP. 4(8) og der-
med indeholde regler om ansøgningens indhold, høringspro-
cedurer og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger,
prøveudtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet
og havbunden, og om vurdering og behandling af sager.
I medfør af den foreslåede indsættelse af § 33 b, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 9, forventes det, at miljøministeren vil kunne
stille krav om, at ansøger for egen regning skal foretage ana-
lyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer samt peer
reviews af ansøgningen i henhold til anneks 5 i resolution
LP. 4(8).
Miljøministeren fører tilsyn med regler udstedt efter havmil-
jøloven, jf. havmiljølovens § 45. Tilsynet forventes delege-
ret til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48, stk.
1. Den foreslåede bekendtgørelse om marin geoengineering
og tilladelsesordningen for forskningsprojekter med ocean
fertilization forventes således at høre under Miljøstyrelsens
tilsyn.
Overtrædelse af reglerne udstedt i medfør af bemyndigelsen
efter den foreslåede § 33 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,
vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede ændring af
§ 61, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 26, og bemærk-
ningerne hertil.
2.5. Udvidelse af beredskabsregler for platforme på ha-
vet
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Havmiljølovens anvendelsesområde
Havmiljøloven finder anvendelse på alle danske skibe, luft-
fartøjer, platforme og rørledninger, uanset hvor de befinder
sig. Loven finder derudover bl.a. anvendelse på alle ikke
danske platforme, der befinder sig på dansk søterritorium
eller på dansk kontinentalsokkelområde, jf. havmiljølovens
22
§ 2, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-
melsen, at der ved platforme tænkes primært på boreplat-
forme, men også andre havanlæg, som f.eks. vindmøllean-
læg på havet, er omfattet af loven, jf. lov nr. 476 af 30.
juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte
7314.
Danmarks havområde består af søterritoriet, som er det in-
dre og ydre territorialfarvand, samt Danmarks eksklusive
økonomiske zoner. Søterritoriet går ud til 12 sømil fra de
til enhver tid gældende basislinjer, som er linjer trukket
således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer til det
nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m), jf.
lov om afgrænsning af søterritoriet. Ved eksklusive økono-
miske zoner forstås havområder uden for og stødende op til
søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver
tid gældende basislinjer, jf. lov om eksklusive økonomiske
zoner. Dansk kontinentalsokkelområde er sammenfaldende
med de eksklusive økonomiske zoner.
2.5.1.2. Havmiljøberedskab
Ved kongelig resolution af 29. august 2024 er der oprettet
et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. For-
svarsministerens opgaver vedrørende havmiljøberedskabet,
herunder ansvaret for og dedikerede kapaciteter til bekæm-
pelse af miljøhændelser i havet og omkring maritim ener-
giinfrastruktur, er i den forbindelse overdraget til ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab. Miljøministerens sag-
er vedrørende havmiljøberedskabet, herunder beredskabs-
planer i tilfælde af forurening fra olie og gasplatforme og
øvrige platforme i medfør af beredskabsbekendtgørelsen, er
ligeledes overdraget til ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab.
Det betyder, at de opgaver, miljøministeren og forsvarsmini-
steren hidtil har varetaget vedrørende det interne og eksterne
beredskab for bekæmpelse af forurening fra olie- og gasan-
læg, rørledninger og andre platforme i henhold til havmiljø-
lovens kapitel 11 og beredskabsbekendtgørelsen, er overgået
til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.
Det følger af havmiljølovens § 34, at ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab i samarbejde med redningsbe-
redskabet og andre myndigheder, som ministeren bemyndi-
ger hertil, forestår bekæmpelse af olie- og kemikalieforure-
ning af havet og de kystnære dele af søterritoriet. Forsvars-
kommandoen har udarbejdet en beredskabsplan for det stats-
lige beredskab, jf. Søværnskommandoens beredskabsplan
for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forure-
ning af havet med olie og andre skadelige stoffer af 7. marts
2023. I overensstemmelse med ressortdelingen af 29. august
2024 vil opdateringer af beredskabsplanen for det statslige
beredskab fremadrettet være forankret i Ministeriet for Sam-
fundssikkerhed og Beredskab.
I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af havet fra
platforme eller tilsluttede rørledninger påhviler det ejeren,
eller den der er ansvarlig for driften af platformen eller rør-
ledningen, straks at iværksætte den interne beredskabsplan
og påbegynde bekæmpelsen af forureningen, medmindre
den ansvarlige for driften er forpligtet hertil efter havmil-
jølovens § 47 c. Det følger af § 34 a, at ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab (tidligere miljøministeren)
kan meddele påbud om, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger
ejeren skal iværksætte, og fastsætte regler om beredskabet,
herunder hvilket mandskab og materiel m.v. der skal være til
rådighed i tilfælde af uheld på anlægget.
Det følger af havmiljølovens § 34 b, at ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab (tidligere miljøministeren efter
forhandling med forsvarsministeren) under inddragelse af
den ansvarlige for driften af en platform, udarbejder en eks-
tern beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemikalie-
forurening af havet fra offshore platforme og evt. tilsluttede
rørledningssystemer. Bestemmelsen er en gennemførelse af
artikel 29 og bilag VII og VIII i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter (offshoresikkerhedsdi-
rektivet) jf. lov nr. 1499 af 23. december 2014. Efter havmil-
jølovens § 34 b omfatter den eksterne beredskabsplan alene
offshore olie- og gasplatforme.
Der er i bekendtgørelse nr. 909 af 10. juli 2015 om be-
redskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rør-
ledninger og andre platforme (beredskabsbekendtgørelsen)
fastsat regler om både det interne og det eksterne bered-
skab. Reglerne om den eksterne beredskabsplan er fastsat
i bekendtgørelsens kapitel 6 og bilag 2. Planen skal bl.a.
omfatte en beskrivelse af myndighedernes procedurer ved
underretning om spild, hvilke procedurer for alarmering og
beredskabsindsats, der sættes i værk ved underretning, og
en beskrivelse af de tiltag, der som led i den eksterne be-
redskabsplan, kan sættes i værk for at yde bistand til den
indsats, der sættes i værk af operatøren af en olie- og gas-
platform.
Efter beredskabsbekendtgørelsens § 18 skal Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen)
også udarbejde en samlet ekstern beredskabsplan bestående
af den eksterne beredskabsplan efter havmiljølovens § 34 b
og den eksterne beredskabsplan udarbejdet i medfør af § 45
b i offshoresikkerhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 125 af 6.
februar 2018, og videresende den til Europa-Kommissionen
samt til andre medlemsstater i EU og tredjelande, der kan
blive berørt af en større ulykke. Den eksterne beredskabs-
plan efter offshoresikkerhedslovens § 45 b udarbejdes af
Arbejdstilsynet og omhandler sikkerheden og sundheden på
offshore olie- og gasaktiviteter.
2.5.1.3. Tilsyn med offshore olie- og gasplatforme
Miljøministeren og ministeren for samfundssikkerhed og be-
redskab fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i
havmiljøloven, og de forskrifter der udstedes i henhold til
loven, jf. havmiljølovens § 45, stk. 1. Tilsynsmyndigheden
skal foranledige, at et ulovligt forhold lovliggøres, medmin-
23
dre forholdet har underordnet betydning, jf. havmiljølovens
§ 45 b. I den situation, der er nævnt i havmiljølovens §
45 b, skal tilsynsmyndigheden meddele den ansvarlige, at
det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Bringes det ulov-
lige forhold ikke til ophør, kan tilsynsmyndigheden forbyde
fortsat drift af en platform og tilsluttet rørledningssystem
beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i for-
bindelse med efterforskning, produktion eller transport af
kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsok-
kelområde, jf. havmiljølovens § 45 d.
Bestemmelsen i havmiljølovens § 45 d, stk. 2, gennemfø-
rer offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18, stk. 1, på hav-
miljølovens område. Direktivet stiller i artikel 18, stk. 1,
litra e, krav om, at tilsynsmyndigheden skal kunne kræve
forbedringer og om nødvendigt forbyde fortsat drift af et-
hvert anlæg eller dele heraf eller enhver tilsluttet infrastruk-
tur (platform eller tilsluttet rørledningssystem beliggende
indenfor sikkerhedszonen), hvis det fremgår af et tilsyn, en
beslutning efter artikel 6, stk. 4, en periodisk gennemgang
af rapporten om større farer eller ændringer af anmeldelser
i henhold til artikel 11, at operatøren ikke længere har kapa-
citet til at opfylde de relevante krav efter direktivet, eller
der er rimelig tvivl om offshore olie- og gasaktiviteters eller
anlægs sikkerhed.
2.5.1.4. Miljøskaderegler for så vidt angår olie- og gasplat-
forme
En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøska-
de på havet skal vurderes i henhold til bestemmelserne i
havmiljølovens kapitel 14 a. Bestemmelserne definerer mil-
jøskade, overhængende fare for miljøskade samt, hvem der
kan anses som ansvarlig for driften af en erhvervsmæssig
aktivitet og for en miljøskade eller en overhængende fare
for miljøskade. Derudover indeholder kapitlet bestemmel-
ser om oplysnings- og undersøgelsespligt, iværksættelse af
forebyggende og skadesbegrænsende foranstaltninger samt
tilsynsmyndighedens pligt til at vurdere og afgøre, om en
forurening indebærer en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade.
Bestemmelserne i kapitel 14 a skal sikre, at alle de negative
påvirkninger af natur og miljø, som indebærer miljøskade
eller overhængende fare for miljøskade, identificeres og be-
handles i overensstemmelse med de særlige krav til sager-
nes behandling, som følger af miljøansvarsdirektivet. Det
vil sige, at hvis aktiviteten indebærer miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, og der er en ansvarlig
herfor, behandles denne efter miljøskadeloven. Indebærer
aktiviteten ikke en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, anvendes de hidtil gældende regler, f.eks.
havmiljølovens § 43 og § 44.
Havmiljølovens § 47 a fastlægger hvad der skal forstås
ved en miljøskade og en overhængende fare for en miljøska-
de. Der henvises til miljøskadelovens §§ 7-11.
Havmiljølovens § 47 b, stk. 1, definerer, hvem der skal
anses som den ansvarlige for driften af aktiviteter, som kan
give anledning til en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade. Det fremgår således reguleres det, at ved
den ansvarlige for driften, forstås den ansvarlige for driften
af et skib, luftfartøj, en platform eller rørledning. Bestem-
melsen er ikke begrænset til bestemte platforme, og må der-
for anses at finde anvendelse for alle platforme omfattet af
havmiljølovens generelle anvendelsesområde, som omfatter
såvel bevægelige som fast anbragte platforme, boreplatfor-
me, men også andre anlæg på havet, for eksempel vindmøl-
leanlæg, jf. bemærkningerne til havmiljølovens § 2, stk. 1,
nr. 3, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7314.
I havmiljølovens § 47 b, stk. 4 og 5, præciseres ansvarsfor-
delingen mellem den driftsansvarlige og rettighedshaveren
for olie- og gasplatforme.
Det fremgår således af havmiljølovens § 47 b, stk. 4, at den
driftsansvarlige, har ansvaret for at undersøge, forebygge
og afhjælpe en miljøskade eller en overhængende fare for
miljøskade, der hidrører fra efterforskning, produktion eller
transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kon-
tinentalsokkelområde.
Rettighedshaveren har efter havmiljølovens § 47 b, stk. 5,
ansvaret for at afholde alle omkostninger ved undersøgelse,
forebyggelse og afhjælpning af miljøskade og overhængen-
de fare for miljøskade, der hidrører fra efterforskning, pro-
duktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium
og dansk kontinentalsokkelområde, herunder stille sikkerhed
og dække administrationsomkostninger efter miljøskadelo-
ven og afholde udgifter efter §§ 47 e og 47 g.
Bestemmelserne om delingen af ansvaret for håndtering af
miljøskader og overhængende fare for miljøskader mellem
den driftsansvarlige og rettighedshaveren for olie- og gas-
platforme gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel
7.
2.5.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets og Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser
Reglerne om eksterne beredskabsplaner i havmiljølovens §
34 b om muligheden for at forbyde fortsat drift, hvis et
ulovligt forhold ikke bringes til ophør i medfør af havmiljø-
lovens § 45 d, stk. 2, og reglerne om den ansvarlige for en
miljøskade i havmiljølovens § 47 b, stk. 4 og 5, finder alene
anvendelse på olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørled-
ningssystemer og forurening der hidrører herfra. Uheld, og
forureningshændelser af havet med olie og kemikalier vil
imidlertid, også kunne finde sted fra havvindmøller eller
andre offshore platforme. Der er på den baggrund behov for
at udvide havmiljølovens §§ 34 b, 45 d, stk. 2 og 47 b, stk.
4 og 5, til også at omfatte havvindmøller og øvrige offshore
platforme, herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platfor-
me.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at operatørernes interne beredskaber, materiel,
24
personel osv., i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkeli-
ge til at kunne håndtere uheld og forureningshændelser. I
tilfælde af større forureningshændelser, bør der dog efter
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse
være en plan for iværksættelse af et eksternt beredskab, som
også omfatter havvindmøller og øvrige offshore platforme,
såsom CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme.
Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattel-
se, at en ændring af havmiljølovens § 45 d, stk. 2, vil væ-
re hensigtsmæssig, eftersom tilsynsmyndighederne bør have
samme mulighed for at forbyde fortsat drift eller meddele et
påbud om at bringe et ulovligt forhold til ophør, uanset om
der er tale om en olie- og gasplatform, en havvindmølle eller
øvrige offshore platforme, såsom CO2-lagringsplatforme og
PtX-platforme. Det kunne f.eks. være et forhold omfattet
af reglerne om interne beredskabsplaner, hvor tilsynsmyn-
digheden finder, at operatøren ikke lever op til kravene for
materiel eller mandskab til brug for en forureningshændelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriet finder det derudover hen-
sigtsmæssigt at ændre reglerne i havmiljølovens § 47 b, stk.
4 og 5, således, at der i tilfælde af forurening fra offshore
platforme, såsom CO2-lagringsplatforme, PtX-platforme el-
ler havvindmøller vil gøre sig de samme forhold gældende
som for olie- og gasplatforme. Ansvaret for den umiddelba-
re forureningshændelse og ansvaret for at stille sikkerhed og
dække administrationsomkostninger efter miljøskadeloven
bør derfor også være delt mellem den ansvarlige for driften
og rettighedshaveren for havvindmøller og øvrige offshore
platforme, herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platfor-
me.
Det er efter Miljø- og Ligestillingsministeriets og Ministeri-
et for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurdering, at de
ovennævnte ændringer vedrørende eksterne beredskabspla-
ner og miljøskadereglerne vil være med til at sikre en hel-
hedsorienteret tilgang til bekæmpelsen af større forurenings-
hændelser på havet, uanset om forureningen stammer fra
olie- og gasplatforme, en havvindmølle eller andre offshore
platforme.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide havmiljølovens § 34 b om eksterne
beredskabsplaner, § 45 d, stk. 2, om muligheden for at
forbyde fortsat drift af en platform, og § 47 b, stk. 4 og
5, om miljøansvarsreglernes begreb for den driftsansvarlige
til også at omfatte havvindmøller og øvrige andre offshore
platforme, herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platfor-
me.
Som konsekvens af den foreslåede ændring, vil der være et
behov for at ændre beredskabsbekendtgørelsen, således at
de nærmere krav til indholdet af en ekstern beredskabsplan
kommer til at omfatte havvindmøller og øvrige andre off-
shore platforme, herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-
platforme. De foreslåede ændringer af havmiljølovens § 45
d, stk. 2, og § 47 b, stk. 4 og 5, giver ikke anledning til
ændringer i de administrative forskrifter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10-13 samt bemærk-
ningerne hertil.
2.6. Forhåndstilladelse til anvendelse af dispergerings-
midler til bekæmpelse af olieforurening i særlige tilfælde
2.6.1. Gældende ret
Ved kongelig resolution af 29. august 2024 er der oprettet
et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Mil-
jøministerens opgaver vedrørende havmiljøberedskabet, her-
under beredskabsplaner i tilfælde af forurening fra olie og
gasplatforme og øvrige platforme i medfør af beredskabs-
bekendtgørelsen, er i den forbindelse blevet overdraget til
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.
Det betyder, at opgaver, miljøministeren og forsvarsmini-
steren indtil nu har varetaget vedrørende det interne og
eksterne beredskab for bekæmpelse af forurening fra olie-
og gasanlæg, rørledninger og andre platforme i henhold
til havmiljølovens kapitel 11 og beredskabsbekendtgørelsen
samt havmiljølovens § 54 om videnskabelig forskning i for-
ureningsbekæmpelse og tilladelse til udledning af stoffer
til havet til brug for bekæmpelse af forurening af havet
fremadrettet varetages af ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab. Kompetencer, som hidtil har været delegeret
til Miljøstyrelsen, forventes på sigt at blive delegeret til en
styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skab.
Det følger af havmiljølovens § 34 a, at det i tilfælde af olie-
eller kemikalieforurening af havet fra offshore platforme
eller rørledninger påhviler ejeren, eller den der er ansvarlig
for driften af platformen eller rørledningen, straks at iværk-
sætte den interne beredskabsplan, og påbegynde bekæmpel-
sen af forureningen. Ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab (tidligere miljøministeren) kan meddele påbud
om, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger ejeren skal iværk-
sætte, og fastsætte regler om beredskabet, herunder hvilket
mandskab, materiel m.v. der skal være til rådighed i tilfælde
af uheld på anlægget. Kompetencen har været delegeret til
Miljøstyrelsen.
De nærmere regler om beredskabet er fastsat i bekendtgørel-
se nr. 909 af 10. juli 2015 om beredskab ved forurening af
havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme
(beredskabsbekendtgørelsen). Operatøren af en olie- og gas-
platform og den ansvarlige for driften af en rørledning eller
en anden platform skal opretholde et beredskab, som i tilfæl-
de af forurening af havet fra platformen eller rørledningen
kan bekæmpe forureningen, jf. beredskabsbekendtgørelsens
§ 2. Beredskabet skal bl.a. kunne bekæmpe forurening med
stoffer, der forbliver flydende på vandoverfladen, og som
kun er ringe vandopløselige, ved at foretage indkredsning,
optagning og transport af forureningen. Der skal derudover
regelmæssigt afholdes øvelser i brugen af materiellet og i
25
beredskabsprocedurerne. Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen) skal i god tid gøres
bekendt med tidspunktet for og indholdet af planlagte øvel-
ser og kan efter anmodning deltage i disse, jf. beredskabsbe-
kendtgørelsens §§ 14 og 15.
Operatørernes interne beredskabsplan skal godkendes af
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (tidligere
Miljøstyrelsen) i henhold til beredskabsbekendtgørelsens §
5, også såfremt der sker væsentlige ændringer heraf, jf. §
6. Hvis Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i
tilfælde af forurening af havet fra en olie- og gasplatform,
en rørledning eller en anden platform vurderer, at det er hen-
sigtsmæssigt, at det statslige beredskab bistår i bekæmpelsen
af forureningen, iværksættes det eksterne beredskab, jf. § 7 i
beredskabsbekendtgørelsen.
Det følger af havmiljølovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at ud-
ledning i havet af stoffer eller materialer med henblik på
videnskabelig forskning i forureningsbekæmpelse eller på
at bekæmpe forurening af havet kun må finde sted efter
tilladelse ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
(tidligere miljøministeren). Kompetencen til at meddele til-
ladelse efter § 54, har hidtil været delegeret til Miljøstyrel-
sen. Derudover kan tilladelse i de eksklusive økonomiske
zoner eller uden for dansk søterritorium gives af de kompe-
tente myndigheder i en stat, der har tiltrådt konventionen
om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (HELCOM)
eller konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe
(MARPOL).
Det følger af havmiljølovens § 54, stk. 2, at tilladelse til
udledning i havet af stoffer og materialer med henblik på at
bekæmpe forurening i havet kun kan gives i konkret forelig-
gende enkelttilfælde eller under særlige omstændigheder for
en nærmere angivet periode. Tilladelsen skal angive, hvilke
stoffer eller materialer der omfattes af tilladelsen, den sam-
lede mængde og vilkår om opbevaring, udtagning af perio-
diske kontrolprøver og indberetning. Konkret foreliggende
enkelttilfælde kan både være tilfælde, hvor operatøren af en
olie og gasplatform har iværksat forureningsbekæmpelse i
henhold til den interne beredskabsplan, og tilfælde, hvor det
statslige eksterne beredskab iværksættes for at forhindre en
større forureningshændelse.
Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens § 54,
at bestemmelsen indebærer, at lovens udtømningskriterier
ikke finder anvendelse på udledning af stoffer og materia-
ler med henblik på videnskabelig forskning af forurenings-
bekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet. Det
fremgår også, at der navnlig tænkes på udledning eller
udspredning af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergering),
som kan være forbundet med visse gener for havmiljøet, og
at en nøje vurdering, herunder navnlig af de biologiske kon-
sekvenser, er påkrævet, jf. Folketingstidende, 1992-1993,
tillæg A, spalte 7347. Dispergeringsmidler vil ikke reducere
mængden af den olie, der er udledt til havmiljøet, men i
stedet flytte olien og potentielle miljøpåvirkninger under
havoverfladen. Dispergeringsmidlet sprøjtes på olielaget i
enten koncentreret eller fortyndet tilstand. Ved brug af dis-
pergeringsmidler kan olien dog ikke længere fjernes fra hav-
miljøet, og olien vil i stedet blive i havet, hvor den kan gøre
skade på havmiljøet og kun langsomt reduceres gennem
biologiske nedbrydningsprocesser.
Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens § 54, at
den er en videreførelse af § 7 i havmiljøloven fra 1980,
og at Miljøstyrelsen hidtil har administreret bestemmelsen
restriktivt, jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993, jf. Folketingsti-
dende 1992-1993, Tillæg A, spalte 7347. Den restriktive
praksis er videreført af Miljøstyrelsen, og der vil derfor kun
gives tilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler under
særlige omstændigheder, eftersom der findes andre og mere
skånsomme metoder til at håndtere olie- og kemikalieforure-
ning. Særlige omstændigheder kan være i situationer, hvor
mængden af olie og forhold som hård vind og høje bølger
m.v. gør almindelige bekæmpelsesmetoder utilstrækkelige,
særligt af hensyn til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyttel-
sesområde, Natura 2000-område eller lignende særligt hav-
område.
2.6.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
overvejelser
De gældende regler om beredskabsplaner i havmiljøloven
har til formål at sikre, at operatørerne og staten kan håndtere
både mindre og større uheld og forureningshændelser med
olie og kemikalier i havet. Bekæmpelse af olieforurening
af havet ved brug af dispergeringsmidler kan kun ske med
konkret tilladelse fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen). Som reglerne i havmil-
jøloven er i dag, kan der kun gives tilladelse til anvendelse
af dispergeringsmidler ved forureningshændelser i konkret
foreliggende enkelttilfælde eller under særlige omstændig-
heder for en nærmere angivet periode. Ministeriet for Sam-
fundssikkerhed og Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen) vil
derfor i praksis først kunne give tilladelse til anvendelse
af dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforurening i
havet, når forureningshændelsen er opstået og ikke som en
forhåndstilladelse.
For at anvendelsen af dispergeringsmidler kan have en brug-
bar effekt, er det nødvendigt, at Ministeriet for Samfunds-
sikkerhed og Beredskab (tidligere Miljøstyrelsen) kan træffe
afgørelse inden for en kort tidsperiode, som maksimalt ud-
gør to-tre timer. Dette kræver tilstedeværelse af sagsbehand-
lere i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med
tildelt kompetence og specialiseret viden om området på det
pågældende tidspunkt, hvor der ansøges om tilladelse, da en
meget hurtig sagsbehandling er afgørende for effektiviteten
af indsatsen.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
vurdering, at bekæmpelse af forurening på havet kræver
en hurtig og effektiv indsat, og at håndteringen af forurenin-
gen skal ske så skånsomt for havmiljøet som muligt. En
hurtig og effektiv indsats er især vigtigt i tilfælde af stør-
26
re forureningshændelser, hvor olieforurening af bl.a. kyster
eller naturbeskyttelsesområder er en væsentlig risiko. Det
er på den baggrund Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskabs vurdering, at den gældende ordning med krav
om tilladelse til at kunne anvende dispergeringsmidler i
henhold til havmiljølovens § 54, ikke i tilstrækkelig grad
tilgodeser behovet for at kunne agere hurtigt og effektivt i
de særlige tilfælde, hvor almindelige bekæmpelsesmetoder
er utilstrækkelige, eftersom tilladelse kun kan gives efter
forureningshændelsen er opstået, og som dermed potentielt
kan forsinke bekæmpelsen.
Det er på den baggrund Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskabs opfattelse, at der bør indføres en mulighed
for at kunne meddele en forhåndstilladelse til at anvende
dispergeringsmidler til brug for bekæmpelse af olieforure-
ning af havet under særlige omstændigheder, hvor alminde-
lige bekæmpelsesmidler ikke er tilstrækkelige. Dog på en
sådan måde, at der ikke lempes på betingelserne for at kun-
ne benytte dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforure-
ning.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at havmiljølovens § 54, stk. 2, ændres såle-
des, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
kan meddele forhåndstilladelse til anvendelse af bl.a. disper-
geringsmidler til brug for flere mulige forureningshændel-
ser. Den foreslåede ændring ændrer ikke på, at der fortsat
kan meddeles tilladelse til at udlede stoffer og materialer
til havet med henblik på videnskabelig forskning i forure-
ningsbekæmpelse eller til brug for at bekæmpe forurening af
havet i konkret foreliggende enkelttilfælde, efter forurenin-
gen er opstået. Der ændres endvidere ikke på, at tilladelsen
skal angive, hvilke stoffer eller materialer, der omfattes af
tilladelsen, den samlede mængde og vilkår om opbevaring,
udtagning af periodiske kontrolprøver og indberetning.
Med den foreslåede ordning vil en forhåndstilladelse til brug
af dispergeringsmidler kun kunne finde anvendelse under
særlige omstændigheder, og det vil klart skulle fremgå af
en forhåndstilladelse, hvilke tilfælde af forureningshændel-
ser tilladelsen vil kunne anvendes til. Særlige omstændig-
heder vil f.eks. kunne være, hvis mængden af olie eller
særlige forhold som hård vind og høje bølger gør almindeli-
ge bekæmpelsesmetoder utilstrækkelige, særligt af hensyn
til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyttelsesområde, Natura
2000-område eller lignende særligt havområde. Tilfælde,
hvor en forhåndstilladelse vil kunne finde anvendelse, vil
bl.a. kunne være en ukontrolleret udblæsning af olie fra en
olieproducerende brønd, som vurderes at ville fortsætte i en
længere periode, og hvor udblæsningens omfang, varighed
og mængden af olie vurderes til at udgøre alvorlig risiko for
påvirkningen af havet, havfugle, marinearter og kyster, og
hvor alternativer til brug af dispergeringsmidler vil medføre
større konsekvenser for miljøet end brugen af dispergerings-
midler.
Der er med den foreslåede ændring ikke tiltænkt en lempel-
se af betingelserne for at kunne benytte dispergeringsmidler
til bekæmpelse af olieforurening. Der er således alene tale
om en ændring i proceduren for at opnå tilladelse.
Med den foreslåede ordning vil en forhåndstilladelse til
anvendelse af dispergeringsmidler bl.a. kunne meddeles i
forbindelse med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
redskabs godkendelse af de interne beredskabsplaner i hen-
hold til havmiljølovens § 34 a. Tilladelsen vil skulle angive,
for hvilken periode tilladelsen gælder, i hvilke tilfælde af
forureningshændelser den vil kunne anvendes, samt hvilke
stoffer og mængder der vil kunne tillades.
Med ændringen af havmiljølovens § 54, stk. 2, jf. den fore-
slåede bestemmelse i § 1, nr. 21, finder de gældende regler
for bestemmelsen også anvendelse, herunder krav til indbe-
retning af alle tilfælde, hvor dispergeringsmidler anvendes,
og Miljøstyrelsen og Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab vil kunne føre tilsyn i henhold til havmiljølovens
§ 45, stk. 1, og beredskabsbekendtgørelsens § 20. Endvidere
vil overtrædelser af bestemmelsen kunne straffes i henhold
til havmiljølovens § 59, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7. Administrative bestemmelser og klageregler
2.7.1. Klageregler
2.7.1.1. Gældende ret
Havmiljølovens kapitel 15 fastsætter regler om administrati-
ve bestemmelser og klage.
Det fremgår af havmiljølovens § 49, stk. 1, at afgørelser
efter loven skal meddeles skriftligt til adressaten. Derudover
skal afgørelser efter loven og efter regler fastsat i medfør
af loven, meddeles til klageberettigede personer, organisati-
oner og myndigheder, og de myndigheder, der i øvrigt har
været inddraget i sagens behandling, jf. havmiljølovens §
52. Afgørelser skal dog alene meddeles de foreninger og
organisationer, der er nævnt i havmiljølovens § 52, stk. 2, nr.
3 og 4, når de har anmodet ministeren om underretning, jf. §
49, stk. 4 og 5.
Afgørelser, der kan påklages, skal indeholde oplysninger om
datoen for klagefristens udløb, at afgørelsen kan påklages
skriftligt, til hvem afgørelsen kan påklages, og at en klage
skal være modtaget inden klagefristens udløb, jf. havmiljø-
lovens § 50.
Det fremgår af havmiljølovens § 51, stk. 1, hvilke afgørelser
der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er
bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26 og
afgørelser efter kapitel 14 a om miljøskade. Det kan derudo-
ver være afgørelser om udledninger og anden bortskaffelse
af stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasan-
læg, som er fastsat i medfør af havmiljølovens § 30, stk. 1.
27
Afgørelser efter havmiljølovens § 26, § 34 a, stk. 3 og
kapitel 14 a og afgørelser efter regler fastsat i medfør af
lovens § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk.
3, kan påklages af enhver, der må antages at have en indivi-
duel væsentlig interesse i sagens udfald, jf. havmiljølovens
§ 52, stk. 1, nr. 1. Derudover er en række offentlige myndig-
heder, såsom Kommunalbestyrelsen og Sundhedsstyrelsen
oplistet som klageberettigede. Det samme er Forbrugerrådet,
Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Danske Ral- og
Sandsugere, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rede-
riforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske Hav-
ne, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Olie
Gas Danmark, jf. havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12.
Bestemmelsen i havmiljølovens § 52, stk. 1, blev indsat
ved lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse mil-
jølove, som implementerede Århuskonventionen, og blev
nyaffattet ved lov nr. 1401 af 27. december 2008 om æn-
dring af havmiljøloven, hvorved kredsen af klageberettigede
blev udvidet til også at omfatte Danske Havne og Forenin-
gen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). Oplistningen af
klageberettigede i en lovbestemmelse var i vidt omfang en
videreførelse af, hvad der allerede fulgte af gældende ret. I
1993 blev der vedtaget en ny lov nr. 205 af 18. juni 1993
om beskyttelse af havmiljøet, hvor § 52, stk. 1, indeholder
en oplistning af 12 klageberettigede, som omfatter bl.a. of-
fentlige institutioner som kommunalbestyrelsen og embeds-
lægeinstitutionen, til organisationer og foreninger som Dan-
marks Naturfredningsforening, Greenpeace, Forbrugerrådet,
Danmarks Havfiskeriforening og Danmarks Sportsfiskeri-
forening. Det fremgår af bemærkningerne til lov om beskyt-
telse af havmiljøet, at en række administrative bestemmel-
ser (især lovforslagets kapitel 15) er omformuleret, så de
i udformningen er enslydende eller parallelle med de tilsva-
rende bestemmelser i eksempelvis miljøbeskyttelsesloven,
jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7308. Det
fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til § 52, jf.
Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7346, at kredsen
af klageberettigede er udvidet med Dansk Ornitologisk For-
ening og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, som
har ønsket at blive tillagt klageret i forhold til afgørelser
vedrørende klapning.
Oplistningen i havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12 af kla-
geberettigede myndigheder, foreninger og organisationer er
således fastsat med inspiration fra den dagældende miljøbe-
skyttelseslov og har ændret form mange gange siden den
oprindelige havmiljølov fra 1980, dog altid med en oplist-
ning af klageberettigede myndigheder, foreninger og organi-
sationer. Som bestemmelsen er udformet i dag, har alle de
oplistede i havmiljølovens § 52, stk. 1, klageret til samtlige
af de oplistede afgørelser efter loven.
Ifølge havmiljølovens § 52, stk. 2, kan de i § 52, stk.1,
nævnte afgørelser endvidere påklages af lokale og lands-
dækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelse
af natur og miljø som hovedformål, eller som varetager væ-
sentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne
interesser.
En klage skal indgives til den myndighed, som har truffet af-
gørelsen. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig
for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3
uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø-
og Fødevareklagenævnet, jf. havmiljølovens § 51, stk. 3.
Afgørelser om påbud og forbud efter havmiljøloven kan
alene påklages af afgørelsens adressat, jf. havmiljølovens §
52, stk. 5. Det er f.eks. påbud om indgreb overfor skibe i
situationer, hvor der er fare for udtømning eller udledning,
og påbuddet er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe
forurening af havet, jf. § 42 a. Det fremgår af bemærknin-
gerne til § 52 i forslaget til lov nr. 205 af 24. februar 1993,
jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7347, at kla-
geadgangen for afgørelser efter den gældende § 43 (nu §
42 a) er begrænset til adressaten for afgørelsen, idet det
skønnes, at det alene er adressaten, der vil have en interesse
i at påklage en afgørelse om forbud eller påbud.
Afgørelser om, at ejeren af et vindmølleanlæg skal gennem-
føre egenkontrol af støj fra vindmølleanlægget for egen reg-
ning, jf. havmiljølovens § 33, stk. 4, kan endvidere alene
påklages af afgørelsens adressat og enhver, der må antages
at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, jf.
havmiljølovens § 52, stk. 6. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, at de klageberettigede foreslås at være
afgørelsens adressat samt enhver, der må antages at have en
individuel væsentlig interesse i sagens udfald, jf. folketings-
tidende 2014-15, tillæg A, side 75.
En klage over en afgørelse om klapning til Miljø- og
Fødevareklagenævnet har opsættende virkning, medmindre
Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. hav-
miljølovens § 53, stk. 2. Øvrige afgørelser efter loven og
efter regler fastsat i medfør af loven har ikke opsættende
virkning, herunder afgørelser om dispensation for reglerne
om udtømning af ballastvand efter § 19 b, afgørelser om
udledninger fra offshore olie- og gasanlæg i medfør af § 30,
stk. 1, og påbud om beredskab til bekæmpelse af olie og
kemikalieforurening fra offshore olie og gasanlæg, jf. § 53 a
og b.
2.7.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Med lovforslagets § 1, nr. 9, vedrørende indsættelse af § 33
b foreslås det bl.a., at miljøministeren kan fastsætte regler
om marin geoengineering. Med bestemmelsen forudsættes
det, at der udstedes regler hvorefter forskningsprojekter med
anbringelse af stoffer og materialer i havet med henblik på
stimulere havets primærproduktivitet kræver tilladelse fra
Miljøstyrelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, vedrørende indsættelse af §
27, stk. 2, foreslås det endvidere, at Miljøstyrelse kan udste-
de et påbud om udjævning af toppe af havbundsmateriale
på et område, hvor der er givet tilladelse til klapning, når
vilkår fastsat i medfør af havmiljølovens § 27, stk. 1, om
28
mindstedybden og fordeling af materiale på området ikke er
overholdt.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at afgø-
relser og påbud efter de foreslåede regler i lovforslagets §
1, nr. 5 og 9, også bør kunne påklages til Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet, ligesom de øvrige regler efter havmiljøloven
om bl.a. påbud og dispensation, og regler fastsat i medfør af
loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Enhver, der må antages at have en individuel væsentlig
interesse i sagens udfald, er klageberettiget i henhold til
de afgørelser, som er oplistet i havmiljølovens § 52, stk.
1. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de
foreslåede regler om marin geoengineering også bør kunne
påklages af enhver med en individuel væsentlig interesse i
sagen. Derudover er det Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at de foreslåede regler om marin geoengineering
og de foreslåede regler om udledning og anden bortskaffelse
af stoffer og materialer til havet fra offshore CO2-lagrings-
platforme også bør kunne påklages af lokale og landsdæk-
kende foreninger og organisationer, der har beskyttelse af
natur og miljø som hovedformål, eller som varetager væ-
sentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne
interesser, og når foreningen eller organisationen har ønsket
underretning om afgørelserne.
Havmiljøloven indeholder en oplistning af myndigheder,
organisationer og foreninger, som er klageberettiget efter
lovens gældende § 52, stk. 1, nr. 2-12. Den form for oplist-
ning af myndigheder, organisationer og foreninger, som er
klageberettiget i en lovbestemmelse blev indført for over 30
år siden. Som bestemmelsen er udformet i dag, har alle de
oplistede i havmiljølovens § 52, stk. 1, klageret til samtlige
af de oplistede afgørelser efter loven, selvom afgørelserne
ikke nødvendigvis er inden for organisationens eller forenin-
gens formålsområde.
En oplistning i loven af klageberettigede myndigheder, for-
eninger og organisationer er ikke en tilgang, som anvendes
mere i nyere eller andre sammenlignelige love, f.eks. lov
nr. 1461 af 29. november 2023 om anvendelse af Danmarks
undergrund. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vur-
dering, at en oplistning i loven medfører, at listen er svær
at opdatere, hvis myndigheder, foreninger m.v. skifter navn,
lægges sammen med andre foreninger, eller ændrer deres
formål.
For at sikre, at der gives klageberettigelse til de aktuelle og
relevante myndigheder, foreninger og organisationer, vurde-
res det at være hensigtsmæssigt, at miljøministeren bemyn-
diges til at udstede regler, som fastsætter oplistningen af
klageberettigede myndigheder, organisationer og foreninger,
således at der skabes en mere fleksibel ordning, som ikke
kræver en lovændring, hvis oplistningen kræver opdatering.
Det er derudover Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at den nuværende liste over myndigheder, organisati-
oner og foreninger i havmiljølovens gældende § 52, stk.
1, som er klageberettiget, ikke er opdateret. Foreningen af
Danske Ral- og Sandsugere har f.eks. ændret navn til Dan-
ske Råstoffer. Det er på den baggrund Miljø- og Ligestil-
lingsministeriets vurdering, at listen bør revideres. Miljø- og
Ligestillingsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,
at ikke alle myndigheder, organisationer og foreninger, som
står angivet i havmiljølovens § 52, stk. 1, forventes at have
en interesse i at udnytte deres adgang til kunne påklage af-
gørelser efter bestemmelsen. Det er Miljø- og Ligestillings-
ministeriet opfattelse, at der bør være en vis sammenhæng
mellem de klageberettigede myndigheders, organisationers
og foreningers hovedformål eller varetagelse af interesser og
de sagsområder, som kan påklages.
2.7.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre havmiljølovens § 49, stk. 1, 2. pkt.,
således, at afgørelser meddelt i medfør af regler udstedt
efter den foreslåede § 33 b om marin geoengineering vil
skulle meddeles til klageberettigede personer, organisationer
og myndigheder, og de myndigheder, der i øvrigt har været
inddraget i sagens behandling, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslås endvidere at ændre havmiljølovens § 49, stk.
3, 1. pkt., og stk. 4, således at lokale og landsdækkende
foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og
miljø som hovedformål, vil kunne meddele miljøministeren,
at de ønsker underretning om afgørelser efter de foreslåede
regler om marin geoengineering, jf. lovforslagets § 1, nr.
15. Ændringen medfører også, at landsdækkende foreninger
og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål
at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne
berører sådanne interesser, vil kunne meddele miljøministe-
ren, at de ønsker underretning om afgørelser, i medfør af
havmiljølovens § 49, stk. 5.
Med den foreslåede ændring af havmiljølovens § 50, nr. 2,
vil eventuelle klager over afgørelser om marin geoenginee-
ring efter regler udstedt i medfør af den foreslåede indsættel-
se af § 33 b, i havmiljøloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9,
skulle indgives til miljøministeren. Klagen vil i medfør af
den foreslåede ændring i havmiljølovens § 51, stk. 1, nr.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, blive oversendt af miljømini-
steren til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som dermed får
tillagt kompetencen til at afgøre sager efter den foreslåede
§ 33 b om marin geoengineering. De klageberettigede vil,
for afgørelser efter regler i medfør af den foreslåede § 33
b om marin geoengineering, være enhver med individuel og
væsentlig interesse i sagens udfald samt alle lokale og lands-
dækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse
af natur og miljø samt rekreative interesser som hovedfor-
mål.
Der foreslås en ændring af havmiljølovens § 51, stk. 1,
hvormed påbud om udjævning af toppe af havbundsmateri-
ale på et område, hvor der er overtrådt vilkår i klaptilladel-
sen om mindstedybde og fordeling af klapmaterialet, efter
lovforslagets § 1, nr. 4, om indsættelsen af § 27, stk. 2,
29
vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 16.
Med ændringen af havmiljølovens § 52, kan miljøministeren
fastsætte nærmere regler om klageberettigelse for myndig-
heder, foreninger og organisationer, som ikke har beskyttel-
se af natur og miljø eller rekreative interesser som hovedfor-
mål. Det vil f.eks. være de erhvervsorganisationer, som i dag
er oplistet i havmiljølovens gældende § 52, stk. 1. Formålet
med ændringen er at sikre bedre mulighed for opdatering af
listen over klageberettigede, hvorfor det er forventningen, at
der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat regler om hvilke
myndigheder, foreninger og organisationer, der er klagebe-
rettigede for afgørelser efter loven, og regler fastsat i medfør
af loven.
Bemyndigelsen i medfør af lovforslagets § 1, nr. 20, om, at
miljøministeren kan fastsætte regler om klageberettigelse for
afgørelser efter loven, forudsættes udmøntet således, at de
foreninger og organisationer, som i dag er klageberettiget,
fortsat vil være det. Der vil i den forbindelse også blive set
på, om det fortsat er relevant, at de oplistede myndigheder
samt kommunalbestyrelser og Sundhedsstyrelsen vil være
klageberettigede henset til, at de interesser, som kommunal-
bestyrelsen og Sundhedsstyrelsen varetager, muligvis ikke
længere er relevante for afgørelser efter havmiljøloven. Det
er endvidere forventningen, at der i bekendtgørelsen ikke
vil være en generel klageadgang for alle afgørelser efter
loven, men at foreninger og organisationer alene vil have
klageberettigelse i forhold til de afgørelser, som vedrører
foreningernes og organisationernes formåls- og interesseom-
råde.
Den foreslåede ændring af havmiljølovens § 52, stk. 5, inde-
bærer, at et påbud efter den foreslåede havmiljølovs § 27,
stk. 2, om udjævning af toppe af havbundsmateriale på et
område, hvor der er overtrådt vilkår i klaptilladelsen om
mindstedybde og fordeling af klapmaterialet, kan påklages
afgørelses adressat, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Der vil derudover være tale om en ændring af havmiljølo-
vens § 52, stk. 6, som følge af den foreslåede ændring af
havmiljølovens § 52, stk. 1, i medfør af lovforslagets § 1, nr.
17.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14-20, og bemærknin-
gerne hertil.
2.7.2. Digital kommunikation
2.7.2.1. Gældende ret
Miljøministeren kan efter havmiljølovens § 55 a fastsætte
regler om i hvilken form oplysninger, som kan kræves i
medfør af loven og de forskrifter, der udstedes i henhold til
loven, skal indsendes.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at be-
stemmelsen udgør en generel hjemmel for miljøministeren
til at foreskrive i hvilken form oplysninger, der kan kræves
i medfør af loven, og de forskrifter, der udstedes i henhold
til loven, skal indsendes. Det fremgår desuden, at bemyndi-
gelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler i andre for-
hold, hvor der ifølge loven skal indsendes oplysninger, for
eksempel i forbindelse med udledninger indenfor offshore
industrien og dumpning af optaget havbundsmateriale (klap-
ning), jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling) Tillæg A,
spalte 1741. Hjemlen bemyndiger ministeren til at fastsætte
regler om, hvordan ansøgninger skal indgives til Miljøsty-
relsen, f.eks. i forbindelse med ansøgning om tilladelse til
klapning efter havmiljølovens § 26.
I forhold til digital kommunikation, indeholder havmiljølo-
ven på en række specifikke områder krav om anvendelse
af digitale selvbetjeningsløsninger, samt regler om at offent-
ligheden kan inddrages digitalt, eller visse oplysninger kan
offentliggøres digitalt. Det fremgår af havmiljølovens § 28,
at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladel-
sesordningen for dumpning af havbundsmateriale, herunder
om ansøgningens indhold, om miljøkonsekvensvurdering,
herunder om inddragelse af offentligheden, om prøveudtag-
ning og analyser af havbundsmateriale og om vurdering
og behandling af sager efter § 26. Inddragelse af offentlig-
heden ved miljøkonsekvensvurdering kan ske udelukkende
digitalt. Af havmiljølovens § 51, stk. 3 fremgår, at klage
til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til
den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse
af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgen-
de kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den
er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis
den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende
klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved
videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse,
de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærknin-
ger til sagen og de anførte klagepunkter.
Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at
vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at
anvende digital kommunikation ved henvendelser til den
offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, her-
under fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anven-
delsen af digital kommunikation. Med »digital kommunika-
tion« sigtes navnlig til digitale meddelelser, som kan gøres
læselige for modtageren ved gengivelse på en skærm, pa-
pirudskrift m.v., herunder henvendelser til offentlige myn-
digheder i form af elektronisk post. Herudover kan der ef-
ter omstændighederne være tale om andre digitale medier,
f.eks. video- eller lydoptagelser. Bestemmelsen finder an-
vendelse på digital kommunikation til »den offentlige for-
valtning«. Dette udtryk skal forstås i overensstemmelse med
de tilsvarende udtryk i forvaltningslovens § 1, stk. 1, og
offentlighedslovens § 1, stk. 1. Omfattet er således alle for-
valtningsmyndigheder, herunder såvel statslige som kommu-
30
nale myndigheder. Udenfor falder organer, der ikke kan hen-
regnes den offentlige forvaltning som f.eks. domstolene. Be-
myndigelsen indebærer mulighed for at fastsætte regler, der
giver borgerne ret til også at benytte digital kommunikation
ved henvendelser til den offentlige forvaltning på områder,
hvor dette ikke er muligt efter den gældende lovgivning
m.v. Derimod indeholder bemyndigelsen ikke hjemmel til
at fastsætte bestemmelser, som ville udelukke borgerne fra
at anvende digital kommunikation, i det omfang dette efter
gældende ret er berettiget, jf. Folketingstidende 2001-02 (2.
samling) Tillæg A, spalte 2067.
Havmiljøloven indeholder ikke nogen generel hjemmel, som
bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler, der ude-
lukker andre kommunikationsformer end digital kommuni-
kation eller kræver, at oplysninger indsendes via digitale
løsninger.
2.7.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Havmiljølovens § 55 a giver alene mulighed for at fastsætte
regler om, hvordan ansøgningens form skal være, og altså
ikke at oplysninger, ansøgninger, skriftlig kommunikation
m.v. skal foregå digitalt. De øvrige bestemmelser i loven om
pligten til at anvende digitale løsninger gælder for specifik-
ke områder som f.eks. til brug for indsendelse af en klage til
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Forvaltningslovens § 32 a åbner endvidere alene op for, at
der kan fastsættes regler, der giver en ret til at kommunikere
digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fast-
sætte en pligt til at kommunikere digitalt.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der
bør være en generel adgang til at kunne fastsætte regler
om digital kommunikation, herunder at oplysninger, som
er nødvendige for behandlingen af sager efter loven eller
efter regler udstedt i medfør af loven, skal indsendes digi-
talt. Såfremt der ikke er krav om indsendelse af oplysninger
til myndigheder digitalt, vil Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet
m.v. være forpligtet til at modtage fysiske ansøgninger, op-
lysninger m.v. Eftersom al sagsbehandling i dag foregår
digitalt, er modtagelsen af fysiske papirer m.v. ikke en tids-
svarende løsning.
En generel hjemmel i havmiljøloven til at fastsætte regler
om digital kommunikation vil i øvrigt understøtte imple-
menteringen af den fælles offentlige digitaliseringsstrategis
målsætning om, at skriftlig kommunikation mellem virk-
somheder, borgere og myndigheder skal foregå digitalt. Den
politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning fra 2018
betyder bl.a., at ny lovgivning skal tilvejebringe rammebe-
tingelserne for, at myndigheder kan opnå en hel eller delvis
digital administration samt brug af ny teknologi, som kan
understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløs-
ning. En række andre love indeholder allerede i dag bemyn-
digelse til at stille krav om digital kommunikation mellem
virksomheder, borgere og myndigheder, herunder om anven-
delse af digitale systemer og formater m.v., herunder natur-
beskyttelseslovens § 70 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af
4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790 af 28.
december 2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024.
2.7.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med dette lovforslag at etablere hjemmel til at
fastsætte regler om, at al kommunikation mellem på den
ene side borgere og virksomheder og på den anden side
myndigheder om forhold omfattet af havmiljøloven og af
regler fastsat i medfør af loven skal foregå digitalt.
Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes
på området, på hvilken måde kommunikationen mellem
myndigheden og de pågældende virksomheder eller person-
er fremover skal foregå.
Lovforslagets § 1, nr. 23, indeholder forslag til en bestem-
melse i havmiljølovens § 55 a, stk. 1, som giver miljømini-
steren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at
anvende digital kommunikation i forbindelse med skriftlig
kommunikation om forhold, som er omfattet af havmiljølo-
ven. Det kan f.eks. dreje sig om indsendelse af ansøgning
om tilladelse til klapning eller udledning af stoffer og mate-
rialer fra offshore CO2-lagringsplatforme, rapporteringer i
medfør af tilladelser eller godkendelser udstedt i medfør af
loven, indsendelse af oplysninger eller indsendelse af oplys-
ninger til brug for ministerens tilsyn. Bemyndigelsen gælder
også for oplysninger, som skal indgives i medfør af regler
udstedt efter loven.
Med forslaget til § 55 a, stk. 2, foreslås det, at miljømini-
steren bemyndiges til at fastsætte regler om digital kommu-
nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og den til enhver tid gældende, na-
tionale eID-løsning eller lignende, som tilgodeser de samme
sikkerhedsmæssige hensyn som et eID. Det kan f.eks. være
et krav om, at man skal anvende en særlig selvbetjenings-
løsning eller bestemte ansøgningsskabeloner. Den foreslåe-
de bemyndigelse i § 55 a, stk. 2, indebærer endvidere, at
der vil kunne fastsættes regler om, at oplysningerne i en
henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de
ikke indgives på den digitale måde, som er fastsat i de
bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget. Hvis
oplysninger m.v. alligevel sendes eksempelvis pr. brev, føl-
ger det af den almindelige vejledningspligt, at myndigheden
skal vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til
at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra myndighederne skal fo-
regå digitalt, eksempelvis kan der stilles krav om, at den
pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende
kan kontaktes på, i forbindelse med behandlingen af en kon-
kret sag m.v. Ved kommunikation via e-mail kan der stilles
krav om sikker identifikation således, at mailen afsendes
med eID for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende
giver sig ud for at være. Er der tale om udveksling af fortro-
31
lige eller følsomme personoplysninger, bør dette enten ske
ved krypterede mails (dette forudsætter typisk et certifikat til
den pågældende myndigheds e-postadresse) eller den offent-
lige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsæt-
tes regler om, at visse oplysninger sendes til myndighederne
ved krypterede mails eller via den offentlige digitale post-
løsning. Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af
eID eller lignende i forbindelse med andre former for digital
kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløs-
ninger, så myndighederne har sikkerhed for, at afsenderen er
den, han eller hun giver sig ud for at være.
Der kan efter forslaget på bekendtgørelsesniveau stilles krav
om, at virksomheden eller fysiske personer skal anvende
bestemte it-systemer og særlige digitale formater for at sik-
re, at styrelsen kan håndtere de modtagne indberetninger,
jf. den foreslåede § 55 a, stk. 2. I den foreslåede § 55 a,
stk. 3, er det fastsat, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af
meddelelsen, når den er tilgængelig for denne.
En hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foreta-
ges digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via
mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden
digital vis, er omfattet af bestemmelsen. Dette svarer til,
at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det
pågældende brev er lagt i adressatens fysiske brevkasse. Det
er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til
adressatens kundskab. Det er således uden betydning, om
eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af
meddelelsen. Adressaten bærer således risikoen ved ikke at
gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Forslaget
har betydning for alle meddelelser, herunder også for om
f.eks. en indberetning eller lignende kan anses for rettidig
fremkommet. Fremkomsttidspunktet er normalt afgørende
for, om en indberetning eller lignende til en myndighed
anses for rettidig.
Forslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper
for beregning af frister i forbindelse med klager.
En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgænge-
lig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden
kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil
normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-
ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-
gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den
dag, meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til
en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer
med myndighedens it-system eller andre lignende proble-
mer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på
det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan
fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunk-
tet. Det vil således ikke kunne komme virksomheden eller
borgeren til skade, at indberetning modtages efter fristens
udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgæn-
gelig for modtageren, når adressaten vil kunne fremkalde
meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilslut-
tet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og
dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.
Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten
for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at
tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelel-
se, som myndigheden har sendt til den pågældende via
den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den
fornødne eID-løsning til at modtage meddelelser i den of-
fentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital
Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installe-
ret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at
modtage meddelelser. Det er endvidere uden betydning, om
adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke
fungerer, at vedkommende har mistet koden til sit eID eller
oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at
overvinde. Myndigheden kan dog i sådanne situationer give
adressaten mulighed for inden for en rimelig frist at fjerne
hindringen.
De generelle regler om krav om identifikation i dokumenter
fra myndigheder til borgere, herunder fravigelse af kravet
om personlig underskrift, er reguleret i § 32 b i forvaltnings-
loven.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets bestemmelser om
obligatorisk digital kommunikation alene vedrører kommu-
nikation om forhold, som er reguleret af havmiljøloven, i
forskrifter udstedt i medfør heraf eller i EU-retsakter om
forhold omfattet af loven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23 og bemærkningerne
hertil.
2.7.3. Gebyr for typegodkendelse af ballastvand
2.7.3.1. Gældende ret
Havmiljølovens kapitel 5 a indeholder regler om ballastvand
og sedimenter. Ved ballastvand forstås vand, der tages om-
bord på et skib for at regulere skibets styrlast, slagside,
dybgang, stabilitet eller spændinger, jf. havmiljølovens §
19 a, stk. 1. Ved sedimenter forstås bundfald fra et skibs
ballastvand, jf. havmiljølovens § 19 a, stk. 2. Miljøministe-
ren typegodkender efter § 19 c, stk. 1, i kapitel 5 a, anlæg
til behandling af ballastvand, for så vidt angår anlæggets
evne til at overholde behandlingskrav fastsat i medfør af §
19 b, stk. 2, og indhenter fra erhvervsministeren den del
af typegodkendelsen, der vedrører søfartsforhold, herunder
sikkerhed i medfør af lov om sikkerhed til søs.
Miljøministeren kan efter § 19 c, stk. 2, 1. pkt., fastsætte
regler om typegodkendelse af anlæg til behandling af bal-
lastvand, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om
typegodkendelse skal indeholde, og om inddragelse af FN’s
søfartsorganisation. Miljøministeren kan herunder efter be-
32
stemmelsens 2. pkt. fastsætte regler om, at den, der ansøger
om typegodkendelse af anlæg til behandling af ballastvand,
for egen regning gennemfører og indsender resultater af
undersøgelser, der dokumenterer, at anlægget lever op til de
fastsatte behandlingsstandarder.
Det er i bestemmelsens 3. pkt. fastsat, at ansøgeren betaler
det beløb på 50.000 USD, som FN’s søfartsorganisation op-
kræver, når organisationen skal inddrages i behandlingen af
en ansøgning om typegodkendelse. Det fremgår af bestem-
melsens bemærkninger, at ansøgeren af en typegodkendelse
betaler alle omkostningerne i forbindelse med ansøgningen,
herunder også eventuelle udgifter til FN’s søfartsorganisati-
on, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 164, side 28.
2.7.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at stør-
relsen af beløbet i havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt.,
på 50.000 USD med tiden vil kunne ændre sig, hvorfor
bestemmelsen bør ændres således, at der i stedet for et kon-
kret beløb henvises til det til enhver tid gældende beløb
opkrævet af FN’s søfartsorganisation.
Beløbet i havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt., på 50.000
USD er fastsat ud fra en betragtning om, at den, der ansøger
om typegodkendelse, betaler alle omkostningerne i forbin-
delse med ansøgningen, herunder også eventuelle udgifter
til FN’s søfartsorganisation, og at FN’s søfartsorganisation
opkræver et gebyr på 50.000 USD for deres miljø- og sik-
kerhedsgodkendelse af et anlæg, der anvender aktive stoffer.
Størrelsen af beløbet, FN’s søfartsorganisation opkræver i
forbindelse med vurdering af et ballastvandbehandlingsan-
læg, udgør desuden ikke i alle tilfælde kun et administrati-
onsgebyr på 50.000 USD. Beløbet i havmiljølovens § 19
c, stk. 2, 3. pkt., på 50.000 USD svarer således kun til
det administrationsgebyr, som FN’s søfartsorganisation som
udgangspunkt opkræver for en vurdering af et ballastvand-
behandlingsanlæg ved GESAMP (”Joint Group of Experts
on the Scientific Aspects of Marine Environmental Protecti-
on”, som er et ekspertudvalg nedsat i FN’s søfartsorganisa-
tion). Hvis der til den førstkommende GESAMP-samling
kun er ét anlæg at præsentere, får producenten mulighed
for at vælge mellem at vente med at få anlægget præsente-
ret til næste møde, eller at få anlægget præsenteret på det
førstkommende møde. Hvis producenten vælger, at anlæg-
get skal præsenteres for GESAMP ved den førstkommende
samling, vil producenten blive pålagt et tillægsgebyr på
50.000 USD, og der skal derfor samlet set betales 100.000
USD til FN’s søfartsorganisation. Miljøstyrelsen opkræver
og opbevarer på nuværende tidspunkt administrationsgeby-
ret på 50.000 USD ved ansøgning til FN’s søfartsorganisa-
tion gennem GESAMP men ikke tillægsgebyret. Miljøsty-
relsen videresender hele beløbet på 50.000 USD til FN’s
søfartsorganisation.
I det tilfælde at FN’s søfartsorganisation skulle ændre det
administrative gebyr, f.eks. ved at hæve det, har Miljøsty-
relsen, som det er nu, ikke mulighed for at korrigere for
dette over for producenten. Den foreslåede ændring fra det
specifikke beløb vil give Miljøstyrelsen fleksibilitet til at
tilpasse sig en eventuel stigning af gebyret hos FN’s søfart-
sorganisation.
Der bliver desuden lagt sagsbehandlingstimer i at opkræve
og opbevare beløbet. Endvidere er der en økonomisk risiko i
forbindelse med håndtering af valuta, som Miljøstyrelsen vil
forvente mindskes, såfremt opkrævningsdelen ændres.
Det foreslås, at ændre havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt.,
således at der ikke indgår et fast beløb, men at det alene
fremgår, at der skal indbetales det beløb, som er påkrævet.
Den foreslåede ændring af beløbets størrelse medfører, at
Miljøstyrelsen vil kunne tilpasse en eventuel fremtidig juste-
ring af gebyret, der opkræves af FN’s søfartsorganisation.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærkningerne
hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at bidrage positivt til opfyldelsen af
FN´s verdensmål nr. 14 om livet i havet, herunder særligt
delmål nr. 14.1 og 14.3. Lovforslaget vurderes endvidere at
bidrage til FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel,
herunder særligt pkt. 3.9. Der henvises til pkt. 8 om miljø-
og naturmæssige konsekvenser for beskrivelsen af lovforsla-
gets positive indvirkning på havmiljøet.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for det of-
fentlige. De forventede merudgifter som følge af lovforsla-
get forventes at kunne afholdes inden for egen ramme.
Lovforslagets bestemmelser om udledninger af røggasrens-
ningsvand indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, der i
første omgang skal udmøntes ved fastsættelse af forbud mod
udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på
skibe i søterritoriet. Denne del af lovforslaget vil derfor ikke
i sig selv have nogen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige. Der vil dog kunne være mindre
administrative og økonomiske konsekvenser for staten ved
udførelsen af tilsynsforpligtelsen i forbindelse med udmønt-
ningen af lovforslaget.
Lovforslagets bestemmelser om klapning indeholder endvi-
dere en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om
forbud mod klapning under 6 meter og forbud mod klapning
i nærmere afgrænsede områder. Det forudsættes med lovfor-
slaget, at der i bekendtgørelsesform fastsættes et generelt
forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter, når en
model for klapning i Limfjorden er besluttet i henhold til
havplansaftalen. Der forventes i den forbindelse, at være
33
varige administrative økonomiske konsekvenser for staten
på 0,4 mio. kr. årligt og på 0,6 mio. kr. som en engangsud-
gift for Miljøstyrelsen i forbindelse med slutopmåling af
klappladser, der ikke længere kan benyttes til klapning.
Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om for-
bud mod klapning i nærmere afgrænsede områder udmøntes
først, såfremt der efter analysen for at reducere arealet af
råstofzoner som forventeligt bliver forelagt aftalekredsens
aftalepartier i 2025, er et politisk ønske om at indføre forbud
mod klapning i nærmere afgrænsede områder. Hjemlen kan
også anvendes til udmøntning af eller i forbindelse med
etablering af konkrete marine genopretningstiltag. De øko-
nomiske konsekvenser for det offentlige i den forbindelse,
vil blive vurderet i forbindelse med udmøntningen.
Den foreslåede ordning i lovforslaget om anden bortskaffel-
se og udledning i havet af stoffer og materialer fra offshore
CO2-lagringsplatforme, forudsættes ligeledes udmøntet i
en bekendtgørelse, hvormed der etableres en tilladelsesord-
ning. Det forventes at medføre merudgifter for det offentlige
på 0,9 mio.kr. årligt fra 2025 og fremefter til administration
af tilladelsesordningen og tilsyn.
Bemyndigelse til at fastsætte regler om marin geoenginee-
ring har ikke i sig selv statsfinansielle omkostninger. Det
forudsættes dog med tilladelsesordningen for forskningspro-
jekter om anbringelse af stoffer og materialer i havet med
henblik på at stimulere primærvæksten i havet (ocean fertili-
zation) i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 9,
at der vil være statsfinansielle omkostninger for 0,5 mio. kr.
årligt fra 2025 og fremefter.
Ændringen af havmiljølovens § 34 b, således at den eksterne
beredskabsplan, som udarbejdes af Miljøstyrelsen, også skal
omfatte havvindmøller og øvrige offshore platforme, såsom
CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme, vurderes at have
varige statsfinansielle omkostninger for 0,45 mio. kr. årligt
fra 2025 og fremefter. Ændringen af havmiljølovens § 45 d,
stk. 2, om tilsynsmyndighedernes mulighed for at forbyde
fortsat drift af en offshore platform, indtil et ulovligt forhold
er bragt til ophør, og § 47 b, stk. 4 og 5, om hvem der er an-
svarlig for en offshore platform i tilfælde af en miljøskade,
vurderes ikke at medføre statsfinansielle omkostninger.
Med lovforslaget ændres havmiljølovens § 54, således at
der kan opnås forhåndstilladelse til anvendelse og udledning
af dispergeringsmidler til brug for forureningsbekæmpelse
i særlige tilfælde. Ændringen vil medføre statsfinansielle
omkostninger på 0,22 mio. kr. årligt fra 2025 og fremefter.
Der forventes ingen statsfinansielle omkostninger forbundet
med ændringerne af reglerne om klage, digital kommunika-
tion eller gebyret for godkendelse af ballastvandanlæg.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at lov-
forslaget og udmøntningen heraf følger de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning, som Digitaliseringsstyrelsen
har udarbejdet.
Det bemærkes særligt, at princip nr. 2 om digital kommuni-
kation ses efterlevet ved indførslen af obligatorisk digital
kommunikation mellem myndighed og borgere, samt myn-
digheder og virksomheder.
Princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling ses efterlevet i
forlængelse heraf, da digital kommunikation kan bidrage til
at standardisere oplysninger og dermed gøre dem lettere at
behandle automatiseret.
Lovforslaget medfører ikke i øvrigt økonomiske eller imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets bestemmelse om udledninger af røggasrense-
vand fra røggasrensesystemer har ikke i sig selv konsekven-
ser for erhvervslivet, da der alene er tale om en bemyndigel-
sesbestemmelse.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i første om-
gang udmøntes ved bekendtgørelse, hvor det forventes, at
der vil blive fastsat forbud mod udledning af røggasren-
sevand fra svovlrøggasrensesystemer på skibe i søterritori-
et. Forbuddet vil medføre erhvervsøkonomiske omkostnin-
ger på 19,5 mio. kr. årligt og 39,0 mio. kr. i omstillingsom-
kostninger for 6 rederier med omkostninger for op mod 50
danske skibe. Danske udstyrsproducenter vil omvendt have
indtægter, og danske havne forventes ikke at have udgifter.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser knytter sig primært
til, at de fleste skibe, der som følge af et forbud, skifter til
dyrere brændstof med lavere svovlindhold. For enkelte skibe
vil det være billigere at installere andre typer af røggasren-
sesystemer frem for at skifte brændstoftype. Disse skibe
vil have omstillingsomkostninger til installation af andre ty-
per af røggasrensesystemer samt højere løbende omkostnin-
ger. Flere rederier, der opererer kystnært, arbejder allerede
på at skifte til lavsvovlsbrændstof. Dette er ikke afspejlet
i beregningerne af omkostningerne, men forventes at ville
kunne mindske omstillingsomkostningerne for rederierne.
Det anslås, at ca. 50 danskejede og danskflagede skibe vil
blive påvirket af regulering inden for 12 sømil, hvoraf ca.
1/3 allerede har hybride svovlrøggasrensesystemer installe-
ret. Det foreslås, at forbuddet træder i kraft uden en over-
gangsordning, idet rederierne umiddelbart kan omstille til
lavsvovlsbrændstof, hvis ikke der er installeret et lukket
eller hybridt svovlrøggasrensesystem.
Udstyrsproducenter forventes at have indtægter forbundet
med forslaget på 0,1-0,4 mio. kr. årligt og yderligere 0,4-2,4
mio. kr. som følge af omstillingen.
Danske havne vil blive berørt indirekte af reguleringen, idet
restprodukterne fra brugen af lukkede svovlrøggasrensesy-
stemer skal afleveres på havne. Det er ikke havnene selv,
men de berørte skibe, der er ansvarlige for at bortskaffe røg-
34
gasrensningsaffaldet. Der kan dog være pladsproblemer til
opsamlings- og rensningsudstyr på visse havne. De vigtigste
danske havne, der potentielt vil skulle modtage større rest-
produkter vil være Aarhus, Esbjerg, Odense og Fredericia
Havn. Hvis havnene får ekstraomkostninger, vil de med en
omkostningsbaseret prissætning sende denne regning videre
til skibsejere, hvilket allerede er praksis i dag.
For så vidt angår lovforslagets tiltag for klapning, herunder
bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte et forbud mod
klapning i vanddybder under 6 meter, er det vurderet, at det
vil have erhvervsøkonomiske omkostninger for 6,7 mio. kr.
årligt.
Hjemlen i den foreslåede § 27, stk. 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 4, til at meddele et påbud om at udjævne toppe af
havbundsmateriale på et område, hvor der er givet tilladelse
til klapning, når vilkår, fastsat i medfør af havmiljølovens §
27, stk. 1, om mindstedybde og fordeling af materialet på
området, ikke er overholdt, er vurderet til at have erhvervs-
økonomiske omkostninger for 1,2 mio. kr. årligt fra 2025 og
fremefter.
De erhvervsøkonomiske omkostninger for erhvervslivet, i
forbindelse med bemyndigelsesbestemmelsen til at forbyde
klapning i nærmere afgrænsede områder, vil først kunne
vurderes, når bestemmelsen udmøntes i forbindelse med
konkrete tiltag for bl.a. marine genopretningstiltag eller når
analysen for reducering af råstofzoner foreligger forventeligt
i 2025. Der vil i den forbindelse blive taget stilling til, i
hvilke områder klapning vil blive forbudt, og dermed også
hvilke erhvervsøkonomiske omkostninger, det vil have.
Ophævelsen af havmiljølovens § 26, stk. 5, vurderes ikke at
have nogen erhvervsøkonomiske omkostninger.
Tilladelsesordningen for udledninger og anden bortskaffel-
se af stoffer og materialer til havet fra offshore CO2-lag-
ringsplatforme er vurderet til, at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser mindre end 4 mio. kr. årligt. Det samme gæl-
der for ændringen af havmiljølovens § 55, stk. 3, hvormed
operatøren skal stille transport og kost og logi til rådighed
for Miljøstyrelsen i forbindelse med deres tilsyn med CO2-
lagringsplatforme. Bestemmelsen forudsættes udmøntet så-
ledes, at Miljøstyrelsen alene foretager tilsyn med CO2-lag-
ringsplatforme i forbindelse med aktuelle udledningstilladel-
ser, og vurderes derfor at være af begrænset omfang, henset
til det begrænsede antal af CO2-lagringsplatforme.
Reglerne om marin geoengineering sætter rammerne for
forskningsprojekter, hvor ansøgere kan have udgifter for-
bundet med udformningen af en ansøgning til Miljøstyrelsen
og evt. til revision af ansøgningen fra eksterne forskere. Det
er dog vurderingen, at der ikke er tale om egentlig erhvervs-
økonomiske konsekvenser, eftersom forskningsområdet in-
den for marin geoengineering ikke vurderes på nuværende
tidspunkt at være erhvervsmæssigt.
De øvrige dele af lovforslaget, som primært er af admini-
strativ karakter, forventes ikke at have erhvervsøkonomiske
omkostninger. For så vidt angår gebyret for behandling af
ballastvandanlæg, jf. havmiljølovens § 19 b forventes det ik-
ke at have erhvervsøkonomiske omkostninger, idet udgiften
vurderes at være uændret og uafhængig af de foreslåede æn-
dringer, da producenterne af ballastvandbehandlingsanlæg
fortsat vil skulle betale gebyrer fastsat af FN’s søfartsorg-
anisation. Det vurderes, at det vil medføre en meget lille
lettelse af den administrative byrde for producenterne, hvis
de ikke både skal betale ét beløb til Miljøstyrelsen og ét
beløb til FN’s søfartsorganisation, som det nu er tilfældet for
de gange, hvor der tillægges et tillægsgebyr for behandling
på GESAMP.
Innovations- og iværksættertjekket er ikke relevant for lov-
forslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget, herunder den påtænkte udmøntning af lovfor-
slaget, vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser. I forhold til ordningen om forbud mod udledning
af røggasrensningsvand fra skibe, som kan medføre at flere
skibe vælger at sejle ved brug af lavsvovlsbrændstof frem
for brug af tungt brændstof og røggasrensesystem, er der
ikke nogen entydig reduktion af CO2-emissioner til luften,
når man anskuer brændstofferne fra et livscyklusperspektiv.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for
miljø- og natur.
For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om
udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer, vil
et forbud mod udledning til havet reducere udledningen af
tungmetaller og tjærestoffer. Miljøstyrelsen har estimeret at
tungmetallerne cadmium, nikkel og kobber tilføres i stør-
re mængder via røggasrensevand end via spildevandstilførs-
ler. Stofferne anthracen, bly og zink tilføres ligeledes hav-
miljøet med røggasrensevand i forholdsvis store mængder,
dog i en mindre mængde end andelen fra spildevand. Stof-
ferne ophobes på havbunden og i havets fødekæder, hvilket
kan have skadelige konsekvenser for vandmiljøet samt for
menneskers sundhed ved indtag af fisk og skaldyr.
I de seneste vandområdeplaner er der ’ikke god’ tilstand i
en række kyst- og territorialfarvande netop for stofferne an-
thracen, bly og cadmium, og de skal i henhold til vandram-
medirektivet bringes i ’god’ tilstand inden 2027. Et forbud
vil bidrage til at opnå både vandramme- og havstrategidirek-
tivernes mål om god tilstand for miljøfarlige stoffer. Særligt
vurderer Miljøstyrelsen, at den samlede tilførsel af tjærestof-
35
fet anthracen og tungmetallet nikkel mindskes med hhv. 7
og 20 pct. Det kan betragtes som en stor reduktion, idet
nedfald fra luften, som er den største kilde til tungmetaller
og tjærestoffer i havmiljøet, primært skyldes grænseover-
skridende tilførsel via atmosfæren og derfor er afhængig af
andre landes indsatser. Det er ikke muligt at kvantificere,
hvor meget et forbud vil bringe Danmark tættere på opnå-
else af mål i vandramme- og havstrategidirektiverne, fordi
de miljøfarlige stoffer, der tilføres, ikke fordeler sig jævnt i
havmiljøet.
Den positive effekt af et forbud mod udledning af røggas-
rensevand vil på længere sigt også reducere omkostninger-
ne med håndtering af opgravet forurenet havbundsmateriale
ved de nødvendige, jævnlige uddybninger af havne og sejl-
render (klapning), der muliggør sejlads.
Forslaget vil endvidere reducere forsuring af de kystnære
områder, som er særligt følsomme over for fald i pH, da
det påvirker dannelsen af skaller og skeletter hos marine or-
ganismer. Samtidig vil flere skibe forventeligt vælge renere
brændstoffer, som er mindre miljøbelastende.
Tiltagene for klapning vurderes endvidere at have positive
konsekvenser for havmiljøet, herunder særligt bestemmelsen
om forbud mod klapning i områder, hvor vanddybden er
under 6 meter, som foreslås udmøntet i klapbekendtgørelsen
i medfør af den foreslåede § 28, stk. 5, jf. lovforslagets §
1, nr. 5. Vanddybder under 6 meter er særlig produktive i
forhold til fiskeyngel og forekomsten af ålegræs, hvorfor
områderne er særligt sårbare overfor påvirkninger som f.eks.
klapning.
Derudover er det vurderingen, at den foreslåede bestemmel-
se i § 1, nr. 5, om, at miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om forbud mod klapning i nærmere afgrænsede om-
råder, herunder i forbindelse med områder, hvor råstofind-
vinding minimeres, og andre marine genopretningstiltag vil
have positive effekter for havmiljøet. Med den forventede
udmøntning af bestemmelsen, vil konkrete forbud i forbin-
delse med f.eks. udplantning af ålegræs eller etablering af
stenrev være med til at sikre, at området forbliver uforstyrret
til gavn for det konkrete marine genopretningstiltag, men
også for havmiljøet generelt.
Tilladelsesordningen for anden bortskaffelse og udledning af
stoffer og materialer i havet fra offshore CO2-lagringsplat-
forme og tilladelsesordningen for marin geoengineerings-
projekter, som forudsættes udmøntet som følge af de fore-
slåede bestemmelser i § 1, nr. 7-9, har til formål at sikre
hensynet til havmiljøet, når der udføres aktiviteter på ha-
vet med klimamæssige formål. Med tilladelsesordningerne
sikres det, at der ikke meddeles tilladelse til udledning af
stoffer og materialer til havet, hvis det er forbundet med en
væsentlig påvirkning af havmiljøet. Miljøstyrelsen vil have
mulighed for at stille vilkår til prøvetagning, til mængder
der udledes, monitoreringsprogrammer m.v., og at aktivite-
ter ikke kan udføres uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.
En udvidelse af havmiljølovens § 34 b, således at den eks-
terne beredskabsplan, som Miljøstyrelsen udarbejder også
omfatter havvindmøller og CO2-lagringsplatforme, udover
de allerede omfattede olie- og gasplatforme, har til formål
at sikre, at der ved større forureningshændelser er en plan
for håndtering af beredskabet. Havvindmøller kan indeholde
større mængder olie, som, i tilfælde af at havvindmøllen
kollapser eller lignende, vil kunne udledes til havet. Der
forventes ikke at skulle håndteres større mængder olie el-
ler kemikalier på CO2-lagringsplatforme, som det f.eks. er
tilfældet på olie- og gasplatforme, men der vil være olie
forbundet med f.eks. driften af generatorer og lignende på
platformen. Såfremt operatørernes interne beredskabsplaner
dermed ikke er tilstrækkelige til at håndtere olie eller kemi-
kalieudslippet, vil den eksterne beredskab hjælpe myndig-
hederne med at iværksætte den nødvendige forureningsbe-
kæmpelse, og dermed mindske forureningen af havmiljøet
ved opsamling af olien.
Med den foreslåede ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 21,
hvorefter havmiljølovens § 54, stk. 2, ændres, således at der
kan opnås forhåndstilladelse til anvendelse af dispergerings-
midler i tilfælde, hvor almindelig forureningsbekæmpelse
ikke er tilstrækkelig, ændres der ikke på i hvilke tilfælde,
der kan opnås tilladelse, men alene i proceduren for opnåel-
se af tilladelse. Det er derfor opfattelsen, at udvidelsen ikke
vil have konsekvenser for havmiljøet. En forhåndstilladelse
vil som hidtil skulle angive, hvilke stoffer eller materialer,
der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde og vilkår
om opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og
indberetning. Særlige tilfælde vil endvidere som hidtil være
i situationer, hvor mængden af olie og forhold som hård
vind og høje bølger m.v. gør almindelige bekæmpelsesme-
toder utilstrækkelige, særligt i forhold til beskyttelsen af
f.eks. et fuglebeskyttelsesområde, Natura 2000-område eller
lignende særligt havområde.
9. Forholdet til EU-retten
Bekendtgørelse om anden bortskaffelse og udledning af
stoffer og materialer til havet fra offshore CO2-lagringsan-
læg, som forudsættes udstedt efter lovforslaget, skal noti-
ficeres efter informationsproceduredirektivet. Bekendtgørel-
sen vil indeholde en bestemmelse om forbud mod udledning
til havet og anden bortskaffelse af visse af de kemikalier,
der, efter OSPARs vurderinger og anbefalinger, udgør den
højeste miljørisiko. Disse kemikalier er allerede udfaset i
Danmark til offshore anvendelse, men eftersom der er tale
om en forbudsbestemmelse vurderes, at indførelsen af reg-
len bør notificeres efter informationsproceduredirektivet.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i havmiljølovens
§ 29 a om forbud mod udledning af røggasrensesystemer,
indeholder ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Ved udmønt-
ning af den foreslåede § 29 a, vil relevante EU-retlige
aspekter blive inddraget.
36
Udkast til opfølgende bekendtgørelser vil i nødvendigt om-
fang blive notificeret efter informationsproceduredirektivet.
Det fremgår af TEUF artikel 34, at kvantitative indførselsre-
striktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende
virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. I sag 8/74,
Belgien mod Dassonville (EU-domstolen) fremgår det af
præmis 5, at enhver af medlemsstaternes bestemmelser for
handelen, som direkte eller indirekte, øjeblikkeligt eller po-
tentielt, kan hindre samhandelen i Fællesskabet, må betrag-
tes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som
kvantitative restriktioner. I sag C-110/05, Kommissionen
mod Italien, fremgår det af præmis 17, at Europa-Kommis-
sionen er af den opfattelse, at anvendelseskrav ikke alene
omfatter en vares kendetegn, men også begrænsninger i va-
rers anvendelse i rum eller tid eller absolutte eller næsten
absolutte forbud mod anvendelsen af en vare. Det gælder
ligeledes, selvom der kun er tale om et delvist eller begræn-
set forbud i anvendelsen af den pågældende vare, såfremt
der er tale om en væsentlig anvendelsesbegrænsning, jf. sag
C-142/05, Åklagaren mod Mickelsson og Roos. En væsent-
lig anvendelsesbegrænsning kan få betydelig indflydelse på
interessen for at købe den pågældende vare og derved påvir-
ke markedsadgangen.
Det kan ikke udelukkes, at forslaget om et forbud med ud-
ledning af røggasrensevand fra skibe vil kunne medføre en
indirekte potentiel hindring for varernes fri bevægelighed i
og med, at der vil blive indført regler, der hindrer brugen af
røggasrensesystemer, som udleder røggasrensevand i dansk
territorialfarvand og dermed også de varer, der transporte-
res på disse skibe. Der er lagt vægt på, at et forbud mod
udledning af røggasrensevand vil kunne påvirke salget af
både åbne og lukkede røggasrensesystemer. Ligeledes vil
nogen rederier sandsynligvis skifte til lavsvovlsbrændstof,
hvilket vil kunne påvirke salget af tung olie (heavy fuel
oil, ”HFO”). Desuden vil varer, der transporteres på skibe
som udleder røggasrensevand, potentielt kunne blive påvir-
ket af forbuddet, idet transportprisen vil kunne stige, hvilket
muligvis vil kunne bidrage til prisstigninger på varerne om-
bord.
Antages det, at et forbud mod udledning af røggasrensevand
udgør en hindring af varernes fri bevægelighed, er det mi-
nisteriets opfattelse, at restriktionen under alle omstændig-
heder er begrundet i et legitimt hensyn og proportional i
forhold til målet. Artikel 36 i TEUF giver mulighed for und-
tagelser fra forbuddet mod handelsrestriktioner, hvis det er
begrundet i bl.a. beskyttelse af menneskers, dyrs og planters
sundhed og liv. Domstolens retspraksis fastsætter endvidere
såkaldte tvingende hensyn f.eks. miljøbeskyttelse, som en
medlemsstat kan påberåbe sig som begrundelse for nationale
foranstaltninger. I sag 302/86 Kommissionen mod Danmark
præmis 8 anerkender Domstolen »… beskyttelsen af miljø-
et som et af [Unionens] grundlæggende formål, der som
sådant kan retfærdiggøre visse begrænsninger i princippet
om de frie varebevægelser«. Hertil må restriktionen ikke ud-
gør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult
begrænsning af samhandlen mellem medlemsstater. Miljø-
og Ligestillingsministeriet vurderer, at forbuddet mod udled-
ning af røggasrensevand er med til at beskytte havmiljøet
mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage til at opfylde for-
pligtelserne under vandramme- og havstrategidirektiverne,
herunder at mindske den betydelige mængde af tungmetaller
og tjærestoffer, som udledes fra røggasrensesystemer på ski-
be i det danske territorialfarvand.
Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring af et forbud mod udledning af røggasrensevand, ikke
vil udgøre en disproportional restriktion. Der lægges vægt
på, at der findes andre fremgangsmåder, der helt eller delvist
hindrer udledning af røggasrensevand til havet, herunder
bl.a. brug af lavsvovlsbrændstof eller røggasrensesystemer i
lukket operation.
På baggrund af ovenstående overvejelse, vurderer Miljø- og
Ligestillingsministeriet, at EU-retten herunder artikel 34 i
TEUF, ikke er til hinder for etablering af et forbud med
udledning af røggasrensevand.
Lovforslagets øvrige elementer indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august
2024 til den 25. september 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Allerød Kom-
mune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund
Kommune, Biologforbundet, Bornholms Regionskommune,
Brancheforeningen for Industriel Teknik, Brøndby Kommu-
ne, Brønderslev Kommune, CO-Industri, Color Line AS,
Concito, COWI A/S, Danish Seafood Association, Dan-
marks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentor-
ganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakul-
tur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Miljøteknologi (Miljøteknisk
Brancheforening), Dansk Offshore, Dansk Ornitologisk For-
ening, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Transport og Lo-
gistik (DTL), Danske Beredskaber, Danske Havne, Danske
Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dan-
ske Rederier, Danske Speditører, DANVA, De Økonomiske
Råd, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning (DNNK),
Det Økologiske Råd, DFDS A/S, DHI, DI, Dragør Kommu-
ne, Drivkraft Danmark, DTU, DTU Aqua, Egedal Kommu-
ne, ENERGINET. DK, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune,
Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Ferskvandsfiskerifor-
eningen, Force Technology, Foreningen af Danske Biologer,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Fredensborg Kommune, Fre-
dericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn
Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune,
Faaborg Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Genvin-
dingsindustrien – GI, GEUS - Danmarks og Grønlands Geo-
37
logiske Undersøgelser, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kom-
mune, Greenpeace Danmark, Greenpower Denmark, Gre-
ve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommu-
ne, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted
Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Her-
ning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,
HK-Kommunal Miljøudvalg, Holbæk Kommune, Holstebro
Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Hø-
je-Taastrup Kommune, Højmarklaboratoriet A/S, Højvang
Laboratorier A/S, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kom-
mune, Ishøj Kommune, ITD, Jammerbugt Kommune, Ka-
lundborg Kommune, Kerteminde Kommune, KIMO Dan-
mark, KL, Kolding Kommune, Københavns Havn (By &
Havn), Københavns Kommune, Københavns Universitet
(Institut for Plante- og Miljøvidenskab), Køge Kommune,
Landsforeningen Levende Hav, Langeland Kommune, Lej-
re Kommune, Lemvig Kommune, Lloyd’s Register Consul-
ting – Energy A/S, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk
Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Ma-
rine Ingredients Denmark, Middelfart Kommune, Morsø
Kommune, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom,
Niras, NOAH, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommu-
ne, Nordsøenheden, Nyborg Kommune, Næstved Kommu-
ne, OCEANA, Odder Kommune, Odense Kommune, Ods-
herred Kommune, Oliebranchens fællesrepræsentation, Or-
bicon (WSP), Professor dr. jur. Ellen Margrethe Basse,
Professor dr. jur. Peter Pagh, Rambøll Danmark, Randers
Kommune, Rebild Kommune, Rederiforeningen af 2010
og Danmarks Rederiforening, Ringkøbing-Skjern Kommu-
ne, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Roskilde Uni-
versitet, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø
Kommune, SGS Analytics, Silkeborg Kommune, Skander-
borg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Sol-
rød Kommune, Sorø Kommune, Spildevandsteknisk fore-
ning, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kom-
mune, Syddjurs Kommune, Søfartens Ledere, Sønderborg
Kommune, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Tænk-
etanken HAV, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vade-
havssamarbejdet, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune,
Vattenfall, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmer-
lands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommu-
ne, WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Ørsted, Aa-
benraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet,
Aarhus Kommune, Aarhus Universitet (DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi) og Aarhus Universitet (Institut
for Miljøvidenskab)
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre merudgif-
ter for staten. De forventede merudgifter som
følge af lovforslaget forventes at kunne af-
holdes inden for egen ramme.
Lovforslagets bestemmelser om udledninger
af røggasrensningsvand vil kunne have min-
dre administrative og økonomiske konse-
kvenser for staten ved udførelsen af tilsyns-
forpligtelsen.
Forbuddet mod klapning i vanddybder under
6 meter vil have varige administrative økono-
miske konsekvenser for staten på 0,4 mio. kr.
årligt og på 0,6 mio. kr. som en engangsud-
gift for Miljøstyrelsen.
Regler om anden bortskaffelse og udledning
af stoffer og materialer til havet fra offshore
platforme, herunder CO2-lagringsplatforme,
vil have 0,9 mio. kr. årligt i merudgifter for
staten.
Regler om marin geoengineering forventes at
38
have merudgifter for staten på 0,5 mio. kr.
årligt.
Regler om den eksterne beredskabsplan for-
ventes at have merudgifter for 0,45 mio. kr.
årligt for staten.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Udstyrsproducenter forventes at have ind-
tægter forbundet med forslaget på 0,1-0,4
mio. kr. årligt og yderligere 0,4-2,4 mio.
kr. som følge af omstillingen.
Forbuddet mod udledning af røggasrense-
vand vil medføre erhvervsøkonomiske om-
kostninger på 19,5 mio. kr. årligt og 39,0
mio. kr. i omstillingsomkostninger for 6 rede-
rier med omkostninger for op mod 50 danske
skibe.
Regler om klapning forventes at have er-
hvervsøkonomiske omkostninger for 7,9 mio.
kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen De øvrige dele af lovforslaget som primært
er af administrativ karakter, forventes ikke at
have erhvervsøkonomiske omkostninger.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget, herunder den påtænkte ud-
møntning af lovforslaget, vurderes ikke at ha-
ve administrative konsekvenser for borgerne.
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget forventes ikke at have klima-
mæssige konsekvenser.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget vurderes at have positive
konsekvenser for miljø- og natur.
Et forbud mod udledning af røggasrense-
vand til havet reducerer udledningen af
tungmetaller og tjærestoffer.
Et forbud vil bidrage til at opnå både
vandramme- og havstrategidirektivernes
mål om god tilstand for miljøfarlige stof-
fer.
Forslaget vil reducere forsuring af de kyst-
nære områder, som er særligt følsomme
over for fald i pH, da det påvirker dannel-
sen af skaller og skeletter hos marine or-
ganismer. Samtidig vil flere skibe forven-
teligt vælge renere brændstoffer, som er
mindre miljøbelastende.
Tiltagene for klapning vurderes endvidere
at have positive konsekvenser for havmil-
jøet, herunder særligt bestemmelsen om
forbud mod klapning i vanddybder under
6 meter, da disse områder er særlig pro-
39
duktive ift. fiskeyngel og forekomsten af
ålegræs.
Forholdet til EU-retten Bekendtgørelse om anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet fra
offshore CO2-lagringsanlæg, som forudsættes udstedt efter lovforslaget, skal notificeres
efter informationsproceduredirektivet.
Ved udmøntning af den foreslåede § 29 a, vil relevante EU-retlige aspekter blive inddra-
get. Udkast til opfølgende bekendtgørelser vil i nødvendigt omfang blive notificeret efter
informationsproceduredirektivet.
Der henvises til lovforslagets afsnit 10 om forholdet til EU-retten.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 1, at der ved udtøm-
ning forstås enhver udledning, udflydning eller bortskaffel-
se i havet af stoffer eller materialer, der stammer fra den
normale drift af skibe eller bevægelige eller fast anbragte
platforme.
Det fremgår endvidere af havmiljølovens § 4, stk. 2, at
der ved dumpning forstås enhver bortskaffelse i havet, på
havbunden og under havbunden - som ikke er udtømning
- af stoffer eller materialer fra eller sammen med skibe,
fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme og enhver
bortskaffelse i havet, på havbunden og under havbunden af
skibe, fly eller bevægelige eller fastanbragte platforme.
Marin geoengineering er en aktivitet, som har et andet for-
mål end udtømning eller dumpning, eftersom der ikke er tale
om udledning i forbindelse med den normale drift af et skib
eller platform eller bortskaffelse af et stof eller materiale til
havet.
Derfor foreslås at indsætte et nyt § 4 a, stk. 1, efter hav-
miljølovens § 4, hvori marin geoengineering defineres som
ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at ma-
nipulere naturlige processer, herunder for at modvirke men-
neskeskabte klimaforandringer og/eller deres virkninger, og
som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger,
særligt hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvari-
ge eller alvorlige.
Definitionen af marin geoengineering svarer til Londonpro-
tokollens nye artikel 5 b og har til formål at definere de
aktiviteter, som foreslås reguleret i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 9.
Med udtrykket ”ethvert bevidst indgreb i havmiljøet” menes
en aktivitet på eller i havet, der udføres af mennesker med
det hovedformål at manipulere naturlige processer. Formålet
med denne manipulation kan bl.a. være med henblik på at
modvirke klimaforandringer.
Med udtrykket ”Skadelige påvirkninger” menes potentielle
påvirkninger på marine økosystemers struktur og dynamik,
herunder arter, populationer, samfund, habitater og proces-
ser.
Det foreslås i § 4 a, stk. 2, at marin geoengineering ikke
omfatter akvakultur, herunder havbrug, kunstige rev eller
øvrige marine genopretningstiltag.
Begrebet marin geoengineering foreslås ikke at omfatte hav-
brug og marine genopretningstiltag og vil dermed ikke være
omfattet af reguleringen i medfør af den foreslåede bemyn-
digelse i lovforslagets § 1, nr. 9. Marin geoengineering er
således ikke aktiviteter såsom akvakultur, herunder havbrug
eller øvrige marine genopretningstiltag, herunder f.eks. eta-
blering af stenrev, beplantning af ålegræs osv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af havmiljølovens § 19 c, stk. 2, at den, der
ansøger om typegodkendelse af anlæg til behandling af
ballastvand, betaler det beløb på 50.000 USD, som FN’s
søfartsorganisation (IMO) opkræver, når organisationen skal
inddrages i behandlingen af en ansøgning om typegodken-
delse.
Der er efter gældende ret ikke mulighed for at korrigere
40
beløbet på 50.000 USD over for ansøgeren, hvis FN’s sø-
fartsorganisation skulle justere beløbet.
Det foreslås, at der i havmiljølovens § 19 c, stk. 2, 3. pkt.,
udgår »på 50.000 USD«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver muligt at
opkræve ansøgeren et beløb i en anden størrelse end 50.000
USD, hvis FN’s søfartsorganisation beslutter at opkræve et
andet beløb. Miljøstyrelsen har bl.a. vurderet, at beløbets
størrelse med tiden kan ændre sig og oplyser desuden, at
FN’s søfartsorganisation kan beslutte at opkræve 100.000
USD, hvis der kun modtages en enkelt ansøgning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., at dump-
ning af optaget havbundsmateriale (klapning) fortrinsvis
skal finde sted inden for søterritoriet. Efter havmiljølovens
§ 26, stk. 5, 2. pkt., skal den i medfør af konventionen
til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte kom-
mission (HELCOM-Kommissionen) høres, inden der gives
tilladelse til at klappe uden for søterritoriet.
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 435
af 10. juni 1997, hvor ordet ”fortrinsvist” blev indsat for
at gøre det muligt at tillade klapning uden for dansk søter-
ritorium, når dette udgør den miljømæssigt set bedste løs-
ning. Det fremgår af bemærkningerne til havmiljølovens §
26, stk. 5, at hensigten med ændringen var, at den faste bin-
ding til klappladsens placering vurderedes uhensigtsmæssig,
da den dagældende ordlyd udelukkede klapning uden for
f.eks. det internationale naturbeskyttelsesområde ved Vade-
havet, hvis afgrænsning er sammenfaldende med grænsen
for søterritoriet, jf. Folketingstidende, 1996-1997, tillæg A,
spalte 4827.
Det foreslås, at havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., ophæves.
Med den foreslåede ophævelse af havmiljølovens § 26, stk.
5, 1. pkt., vil der ikke længere fortrinsvis skulle ske klapning
inden for søterritoriet. Med ophævelsen ændres der ikke
på, at det altid vil være en konkret vurdering om klapning
kan tillades i det ansøgte område i henhold til de gældende
regler i havmiljølovens kapitel 9 og klapbekendtgørelsen.
Den foreslåede ophævelse af § 26, stk. 5, 1. pkt., ændrer
ikke på, at HELCOM-Kommission skal høres, inden der
meddeles tilladelse til klapning i Danmarks eksklusive øko-
nomiske zone i Østersøområdet. Miljøstyrelsen vil fortsat
stå for høringen af kommissionen i sådanne tilfælde.
Der er en lang række af naturbeskyttelsesområder inden for
søterritoriet i Danmark, som f.eks. Ramsar-områder, EF-fug-
lebeskyttelsesområder og Natura 2000-områder. Derudover
er kystområderne særligt sårbare overfor de miljømæssige
påvirkninger fra klapning, herunder i forhold til bevoksnin-
gen af arealer med ålegræs og dets potentiale for at etablere
sig i nye områder, forekomst af algeopblomstring, bundfau-
na, iltsvind samt udledning og spredning af miljøfarlige
stoffer.
Den foreslåede ophævelse af havmiljølovens § 26, stk. 5,
1. pkt., forventes at få særlig betydning i de tilfælde, hvor
der vil være behov for at meddele klaptilladelser i den eks-
klusive økonomiske zone ved arbejder, der allerede pågår
i den eksklusive økonomiske zone, f.eks. store kommende
energiprojekter. I de tilfælde vil det være hensigtsmæssigt,
at der kan meddeles tilladelse til klapning i den eksklusive
økonomiske zone i stedet for, at havbundsmaterialet skal
fragtes over længere afstande for at blive dumpet i søterrito-
riet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter havmiljølovens § 26, stk. 1, meddeler miljøministe-
ren tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget
havbundsmateriale (klapning). Kompetencen er delegeret til
Miljøstyrelsen.
Det fremgår af havmiljølovens § 27, stk. 1, at Miljøstyrel-
sen kan stille en række vilkår i tilladelsen til klapning om
bl.a. fremgangsmåden herunder optagning og udlægning, til-
syn og sikkerhedsforanstaltninger. Typiske vilkår i en klap-
tilladelse kan være, at materiale der klappes, skal fordeles
jævnt på klappladsen. Miljøstyrelsen kan ligeledes stille
krav om, at tilladelsesindehaver skal måle mindstedybden
på klappladsen efter endt klapning og indrapportere det til
Miljøstyrelsen. Vilkårene skal primært sikre, at mindstedyb-
den på klappladsen ikke mindskes til gene for sejlads, og for
at minimere risikoen for grundstødning.
Det foreslås, at indsætte et stk. 2, i havmiljølovens § 27,
hvorefter miljøministeren kan meddele et påbud om udjæv-
ning af toppe af klapmateriale på et område, hvor der er
givet tilladelse til klapning, hvis vilkår om mindstedybde og
fordeling af materiale på området i tilladelsen til klapning
efter § 27, stk. 1, ikke er overholdt.
Det forventes, at ministerens kompetence til at udstede på-
buddet efter den foreslåede § 27, stk. 2, vil blive delegeret til
Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48, stk. 1.
Den foreslåede ændring indebærer, at Miljøstyrelsen bl.a. vil
kunne udstede et påbud på baggrund af de data og oplysnin-
ger, som bliver indrapporteret til Miljøstyrelsen fra tilladel-
sesindehaver efter endt klapning eller fra andre myndigheder
eller borgere.
Et påbud efter den foreslåede § 27, stk. 2, vil kunne påkla-
ges af afgørelsens adressat til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net i henhold til de foreslåede indsættelser af § 51, stk. 1, nr.
41
5, og § 52, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og nr. 18. Der
henvises til de specielle bemærkninger til nr. 16 og 18.
Der vil kunne straffes med bøde for manglende overholdelse
af et påbud om udbedring af forholdene på en klapplads
efter den foreslåede § 27, stk. 2, i overensstemmelse med
øvrige forbud og påbud efter havmiljøloven. Der henvises til
de specielle bemærkninger til nr. 24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Havmiljøloven indeholder et forbud mod dumpning i havet
af stoffer og materialer, bortset fra dumpning af optaget
havbundsmateriale (klapning), jf. § 25, stk. 1. Miljøministe-
ren meddeler tilladelse til og fører tilsyn med klapning, jf.
havmiljølovens § 26. Kompetencen er delegeret til Miljøsty-
relsen.
Efter havmiljølovens § 28, kan miljøministeren fastsætte
nærmere regler om tilladelsesordningen for klapning, som
er udmøntet i bekendtgørelse nr. 516 af 23. april 2020 om
bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmate-
riale (klapbekendtgørelsen). Det omfatter bl.a. regler om an-
søgningens indhold, inddragelse af offentligheden, fastsæt-
telse af vilkår om prøveudtagning og analyser af havbunds-
materiale m.v. samt vurdering og behandling af sager om
ansøgning om klapning efter havmiljølovens § 26. Miljøsty-
relsen kan stille en række vilkår i tilladelsen til klapning,
herunder fremgangsmåden, optagning, udlægning, tilsyn og
sikkerhedsforanstaltninger m.v., jf. § 27, stk. 1, 2. pkt.
Miljøstyrelsen har en restriktiv praksis for meddelelse af til-
ladelse til klapning i havområder, hvor vanddybder er under
6 meter, men der er ikke tale om et forbud.
Det foreslås, at indsætte et § 28, stk. 2, i havmiljølovens §
28, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om forbud
mod dumpning af optaget havbundsmateriale i lavvandede
områder under 6 meter.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at miljøministe-
ren kan fastsætte et generelt forbud mod klapning i alle
havområder, hvor vanddybden er under 6 meter.
Det foreslåede forbud vil blive udmøntet ved klapbekendt-
gørelsen og vil gælde for hele Danmarks havområde, såle-
des både i søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zo-
ne. Generelt er søterritoriet mere lavvandet end havområder
i den eksklusive økonomiske zone. Det foreslåede forbud
vil gælde i de konkrete havområder, hvor en dybdemåling
kan påvise, at dybden er under 6 meter. På klappladser,
hvor vanddybder ligger både over og under 6 meter, vil det
således kun være i den del af klappladsen, som ligger under
6 meter, hvor klapning ikke vil kunne tillades.
Bemyndigelsen efter den foreslåede § 28, stk. 2, vil kunne
anvendes til at meddele afslag på en ansøgning om klapning,
hvis der ved en dybdemåling kan konstateres, at det ansøgte
område er under 6 meter.
De lavvandede områder er spredt ud over forskellige dele af
Danmarks havområde, og områder som Vadehavet, Ringkø-
bing Fjord og Bælthavet kan nævnes som områder, hvor der
flere steder er lavvandede områder under 6 meter. Aftalepar-
tierne bag Danmarks Havplan er enige om, at de særlige
forhold for Limfjorden gør, at det fortsat skal være muligt at
klappe på lavere vanddybder end 6 meter i Limfjorden.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 28, stk. 2,
vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om for-
bud mod klapning i Limfjorden, når der er truffet politisk
beslutning om en model for klapning i Limfjorden i henhold
til havplansaftalen.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med reglerne i klapbekendtgørel-
sen, og vil derfor også være tilsynsmyndighed for regler
om forbud mod klapning i lavvandede områder under 6
meter. Regler der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede
§ 28, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vil endvidere være
strafbelagt i henhold til havmiljølovens § 61, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 3 i havmiljølovens §
28, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om forbud
mod dumpning af optaget havbundsmateriale i nærmere af-
grænsede havområder, herunder til brug for beskyttelsen af
marine naturgenopretningstiltag.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet ved, at
miljøministeren fastsætter regler i klapbekendtgørelsen om
et forbud mod klapning i nærmere afgrænsede havområ-
der. Bestemmelsen vil have til formål at sikre, at miljømini-
steren vil kunne fastsætte regler om forbud mod klapning i
nærmede afgrænsede områder, hvis der politisk er et ønske
herom. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i forbindelse med
undersøgelsen af mulighederne for og konsekvenserne ved
et forbud mod klapning i udvalgte områder, hvor råstofom-
råder minimeres, herunder i Køge Bugt.
Bestemmelsen vil endvidere have til formål, at understøtte
gennemførelsen af eventuelle tiltag, som vil blive besluttet
som led i Havnaturfonden, som aftalt af partierne bag Grøn
Fond (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten og Konservative), som skal
bidrage til genopretning af havnatur og biodiversitet og til
viden om miljø- og natureffekterne af udbygningen af ved-
varende energi på havet. Det vil f.eks. kunne være marine
naturgenopretningstiltag, såsom etablering af stenrev og åle-
græs.
Et forbud mod klapning i medfør af den foreslåede bestem-
melse i § 28, stk. 3, vil f.eks. kunne gælde for et område
med en radius på 50-100 meter fra det område, hvor et
stenrev etableres. Etableringen af et stenrev vil kunne blive
beskyttet af det generelle forbud mod klapning i havområder
under 6 meter i medfør af den foreslåede § 28, stk. 2. Med
den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 3, vil det endvidere
kunne suppleres med et områdeforbud for derved at sikre,
42
at der ikke klappes på områder over 6 meter i nærheden af
f.eks. et stenrev.
Den foreslåede bemyndigelse vil ikke være begrænset til at
kunne anvendes i forbindelse med naturgenopretningstiltag
og vil således også kunne anvendes til at forbyde klapning
i nærmere afgrænsede områder som i f.eks. marine naturna-
tionalparker.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes i
tilfælde, hvor der lokalt, i nærmere afgrænsede områder, er
særlige naturmæssige hensyn, hvor et forbud mod klapning
vil kunne understøtte det. Det kunne f.eks. være på grund af
ålegræssets naturlige udbredelse til dybereliggende områder
eller for at beskytte gyde- og opvækstområder for fisk og
bunddyr.
Miljøstyrelsen vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af
de regler, der fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse
i den foreslåedes § 28, stk. 3. Manglende overholdelse af
de regler, der fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse,
kan medføre straf i form af bøde i regler udstedt i medfør af
havmiljølovens gældende § 61, stk. 1, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af havmiljølovens gældende § 33, stk. 1. at mil-
jøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale
aftaler, fastsætte regler, jf. lovens formål, til forebyggelse
og begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet, som
ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-10. Der er tale om en
opsamlingsbestemmelse, der bl.a. kan bruges til at fastsætte
regler om udledning til havet. Det må antages, at det vil
være muligt at udstede en bekendtgørelse om forbud mod
udledning af røggasrensevand med hjemmel i § 33, stk. 1.
Miljø- og Ligestillingsministeriet finder imidlertid, at der
bør skabes et klart og udtrykkeligt grundlag for udstedelsen
af dette forbud henset til de væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser og den betydelige miljøeffekt forbundet med
den nye regulering. Endvidere vil en selvstændig lovhjem-
mel skabe øget gennemsigtighed med reglerne.
Det foreslås, at der efter kapitel 9 indsættes et nyt kapitel
9 a om ”Udledning af røggasrensevand” og en ny § 29
b, hvorefter miljøministeren vil kunne fastsætte regler om
udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på
skibe, herunder med henblik på at opfylde internationale
aftaler.
Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet ved, at
miljøministeren fastsætter regler om et forbud mod udled-
ning af røggasrensevand fra svovlrøggasrensesystemer på
skibe i det danske søterritorium med henblik på at udmøn-
te den politiske aftale om forbud mod udledning af scrub-
bervand fra svovlrøggasrensesystemer mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Kon-
servative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet af
den 11. april 2024. Det foreslåede forbud har til formål
at forbedre tilstanden i havmiljøet og samtidig bidrage til
forpligtelserne om god tilstand i både vandramme- og hav-
strategidirektiverne.
Det foreslåede forbud forventes for nuværende rettet mod
skibe med udledning af røggasrensevand fra svovlrøggas-
rensesystemer. Det bemærkes, at ministeren vil kunne be-
nytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om udledning af
røggasrensevand for andre røggasrensesystemer end svovl-
røggasrensesystemer.
Røggasrensevand omfatter udledning til havet fra røggas-
rensesystemer, som følge af rensning af røggassen for at
reducere SOx. Et røggasrensesystem er et anlæg, der be-
står af en eller flere røggasrenseenheder, hvori røggas og
vaskevand blandes, og som er baseret på teknologi, der an-
vender et vådt rensningsmedium til reduktion af SOX fra
en røggasstrøm fra installerede brændselsolieforbrændings-
enheder. Der findes røggasrensesystemer, der kan operere i
enten åben eller lukket operation. Et hybridt røggasrensesy-
stem kan fungere i både åben og lukket operation. Åben
operation vil sige, at røggasrensesystemet operer i en til-
stand, hvor røggasrensevand kun ledes én gang gennem
røggasrenseenheden, før det udledes i havet, modsat lukket
operation, hvor røggasrensesystemet opererer i en tilstand,
hvor røggasrensevand ledes flere gange gennem røggasren-
seenheden, og der kan udledes en mindre mængde såkaldt
”bleed-off”-vand, såfremt dette ikke opsamles. ”Bleed-off”-
vand er en vandig opløsning, som er fjernet fra røggasren-
sevandet fra et røggasrensesystem, der opererer i lukket
operation, med henblik på at bevare røggasrensesystemets
krævede egenskaber og effektivitet. De nærmere definitioner
af begreberne foreslås fastsat i forbindelse med udmøntnin-
gen af reglerne ved bekendtgørelse.
Det er hensigten, at det foreslåede forbud vil omfatte udled-
ninger fra svovlrøggasrensesystemer, der opererer i både
åben og lukket operation.
Det foreslåede forbud forventes at træde i kraft den 1.
juli 2025 for udledninger fra skibe med svovlrøggasrense-
systemer i åben operation. For udledninger fra skibe med
svovlrøggasrensesystemer i lukket operation, vil forbuddet
forventes at træde i kraft den 1. juli 2029. Reglerne forven-
tes udmøntet ved bekendtgørelse.
Forslaget har i første række til formål at give miljøministe-
ren hjemmel til at fastsætte et forbud mod udledning af
røggasrensevand fra svovlrøggasrensesystemer i det danske
søterritorium, men vil også kunne bruges, hvis der i øvrigt
måtte opstå behov for yderligere at regulere udledning af
røggasrensevand.
Det er, udover muligheden for at fastsætte nationale regler,
desuden hensigten, at den foreslåede bemyndigelse potenti-
43
elt kan anvendes til at fastsætte andre regler om udledning
af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe med
henblik på opfyldelsen af Danmarks eksisterende og fremti-
dige EU-retlige eller internationale forpligtelser i forhold til
udledninger af røggasrensevand fra røggasrensesystem på
skibe.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden give mulighed for,
at miljøministeren i særlige tilfælde kan fastsætte nærmere
regler om en dispensationsadgang fra forbuddet i en afgræn-
set tidsperiode. Dette kunne for eksempel være i forbindel-
se med et forskningsprojekt. Miljøministerens beføjelse for-
ventes i så fald delegeret til Miljøstyrelsen med hjemmel i
den gældende § 48, stk. 1.
Miljøministerens tilsyn efter lovens § 45 forventes delegeret
til Miljøstyrelsen i henhold til § 48, stk. 1.
Det er ligeledes hensigten, at strafbelægge manglende efter-
levelse af de regler, som vil blive udstedt i medfør af den
foreslåede § 29 b, med hjemmel i den foreslåede ændring
af havmiljølovens § 61, stk.1, 1. pkt. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 1, at miljøministe-
ren kan fastsætte regler om udledning i havet af stoffer og
anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer
fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralfore-
komster, herunder kulbrinter.
Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring
af CO2 (CCS) er det besluttet, at der skal være mulighed
for CO2-lagring i Danmark under forudsætning af, at det
foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige for-
hold. Det gælder også for de aktiviteter der udføres fra
offshore CO2-lagringsplatforme i forbindelse med lagrin-
gen. Havmiljølovens regler er udformet på et tidspunkt, hvor
de eneste offshore-installationer var platforme til indvinding
af olie og gas, og tager derfor ikke højde for andre aktivite-
ter på havet, såsom CO2-lagring.
Det foreslås at ændre havmiljølovens § 30, stk. 1, således,
at miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internatio-
nale aftaler, fastsætte regler om udledning i havet og anden
bortskaffelse af stoffer og materialer, som er en følge af
eller har tilknytning til aktiviteter fra offshore platforme,
herunder olie- og gasplatforme og CO2-lagringsplatforme.
Den foreslåede ændring indebærer, at miljøministeren kan
fastsætte regler om udledning og anden bortskaffelse af stof-
fer og materialer til havet fra offshore CO2-lagringsplatfor-
me og andre lignende platforme på havet og således ikke
alene offshore olie- og gasplatforme. Det vil endvidere f.eks.
kunne være fremtidige platforme eller anlæg på havet til
brug for indvinding af geotermisk energi, hvor udledninger
til havet eller anden bortskaffelse vil være en direkte føl-
ge af aktiviteten. Bestemmelsen vil fortsat være hjemmel
for den gældende udledningsbekendtgørelse for olie- og gas-
platforme.
Det forudsættes i den forbindelse, at bemyndigelsesbestem-
melsen udmøntes således, at der fastsættes regler om ud-
ledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til
havet fra offshore CO2-lagrinsplatforme. Bekendtgørelsen
vil tage udgangspunkt i de allerede gældende regler for olie-
og gasplatforme i udledningsbekendtgørelsen. Udledning og
anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra off-
shore CO2-lagringsplatforme vil derfor alene kunne ske ef-
ter tilladelse fra Miljøstyrelsen, ligesom det er tilfældet efter
udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasplatforme. Der
vil derudover blive fastsat regler om vilkår for tilladelser,
herunder tilladte mængder, prøvetagninger, egenkontrol m.v.
Den forventede udmøntning vil således medføre, at der skal
søges tilladelse til udledning og anden bortskaffelse af stof-
fer og materialer til havet, når der fra en offshore platform
udføres offshoreaktiviteter, som medfører en udledning.
Ved offshoreaktivitet forstås bl.a. alle aktiviteter om under-
søgelse og efterforskning forud for selve udnyttelsen eller
indvindingen af mineralforekomster, eller i forbindelse med
CO2-lagring. Offshoreaktivitet dækker også over selve ud-
nyttelsen, indvindingen eller lagringen fra offshore platfor-
men. Der skal dog være tale om, at udledningen eller anden
bortskaffelse af stoffer er en følge af eller i tilknytning
til offshoreaktiviteten. F.eks. vil udledninger fra evt. beboel-
se eller tekniske anlæg på platformen, som generatorer til
strøm til beboelse m.v., når der ikke udføres offshoreaktivi-
teter, ikke være omfattet. Sådanne udledninger kan dog være
omfattet af andre bestemmelser om udtømning af olie eller
affald efter havmiljølovens kapitel 2 og 7.
Tilladelsesordningen vil også, ligesom efter udledningsbe-
kendtgørelsen for olie- og gasanlæg, indebære, at operatøren
skal kunne dokumentere at have truffet de fornødne foran-
staltninger til at forebygge og begrænse forureningen, og at
udledninger kun vil kunne ske uden at påføre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelser-
nes sårbarhed og kvalitet. Miljøstyrelsen vil også kunne
stille en række vilkår til f.eks. mængder, der må udledes,
koncentrationen af de stoffer og materialer, der udledes,
prøvetagninger og analyser samt indberetning til myndighe-
derne.
En følge af den foreslåede ændring af havmiljølovens §
30, stk. 1, vil være, at havmiljølovens § 30, stk. 2, vil
finde anvendelse for tilladelsesordningen for udledninger
og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra
offshore CO2-lagringsplatforme. Dermed vil Miljøstyrelsen
også kunne træffe afgørelse om, at såfremt udledning og
anden bortskaffelse af bestemte stoffer antages at indebæ-
re en væsentlig risiko for forurening af omgivelserne, vil
det ikke kunne tillades. Tilladelsesordningen vil på den bag-
44
grund også indeholde et generelt forbud mod udledning af
de såkaldte sorte kemikalier, ligesom det er tilfældet efter
udledningsbekendtgørelsen for olie- og gasanlæg.
Med den foreslåede ændring forudsættes det, at der udstedes
regler, som vil afspejle OSPAR-Kommissionens anbefalin-
ger og retningslinjer for udledning og anden bortskaffelse af
stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg,
som også vil gælde for udledning og anden bortskaffelse af
stoffer og materialer til havet fra andre offshore platforme,
herunder CO2-lagringsplatforme.
Miljøstyrelsen vil være tilsynsmyndighed for regler udstedt
i medfør af den foreslåede ændring af havmiljølovens § 30,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og dermed den bekendt-
gørelse, som forudsættes udstedt i medfør heraf om anden
bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet
fra offshore CO2-lagringsplatforme. Miljøstyrelsen er i for-
vejen tilsynsmyndighed for udledningsbekendtgørelsen for
olie- og gasanlæg.
Manglende overholdelse af de regler, der fastsættes efter den
foreslåede ændring af bemyndigelsen, kan medføre straf i
form af bøde i regler udstedt i medfør af havmiljølovens
gældende § 61, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 1, at miljøministe-
ren kan fastsætte regler om udledning i havet af stoffer og
anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer
fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralfore-
komster, herunder kulbrinter. Det omfatter aktiviteter som
indvinding af olie og gas.
Det fremgår af havmiljølovens § 30, stk. 3, at efter reglerne i
stk. 1, kan det bestemmes, at ejere eller brugere af platforme
for egen regning skal gennemføre og indsende resultater af
undersøgelser af havmiljøets fysiske, kemiske og biologiske
tilstand til afdækning af eventuelle miljømæssige påvirknin-
ger af havmiljøet, som følge af efterforskning og produktion
af kulbrinter. Havmiljølovens § 30, stk. 3, finder derfor ikke
anvendelse for aktiviteter, som omhandler lagring af CO2.
Med de politiske aftaler for fangst og geologisk lagring
af CO2 (CCS) er det besluttet, at der skal være mulighed
for CO2-lagring i Danmark under forudsætning af, at det
foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige for-
hold. Det gælder også for de aktiviteter, der udføres fra
offshore CO2-lagringsplatforme i forbindelse med lagrin-
gen. Havmiljølovens regler er udformet på et tidspunkt, hvor
de eneste offshore installationer var platforme til indvinding
af olie og gas, og tager derfor ikke højde for andre aktivite-
ter på havet, såsom CO2-lagring.
Det foreslås at ændre havmiljølovens § 30, stk. 3, således,
at det efter regler udstedt i medfør af havmiljølovens § 30,
stk. 1, endvidere kan bestemmes, at ejere eller brugere af
offshore platforme for egen regning skal gennemføre og
indsende resultater af undersøgelser af havmiljøets fysiske,
kemiske og biologiske tilstand til afdækning af eventuelle
miljømæssige påvirkninger af havmiljøet som følge af efter-
forskning og produktion af kulbrinter.
Den foreslåede ændring indebærer, at operatøren vil kunne
pålægges at udføre relevante moniteringer af f.eks. havbund
og vandsøjle, efter Miljøstyrelsens anvisninger i forbindelse
med en tilladelse udstedt efter regler efter den foreslåede
ændring af havmiljølovens § 30, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 7, og i forbindelse med udledning af produceret
vand vil skulle indsende vurderinger af den miljørisiko, som
udledningen giver anledning til.
Med den foreslåede ændring forudsættes det, at der udstedes
regler, som vil afspejle OSPAR-Kommissionens anbefalin-
ger og retningslinjer for udledning og anden bortskaffelse af
stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg,
som også vil gælde for udledning og anden bortskaffelse af
stoffer og materialer til havet fra andre offshore platforme,
herunder CO2-lagringsplatforme.
Miljøstyrelsen vil være tilsynsmyndighed for regler udstedt
i medfør af den foreslåede ændring af havmiljølovens §
30, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og dermed den be-
kendtgørelse som forventes udstedt i medfør heraf om anden
bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til havet
fra offshore CO2-lagringsplatforme efter den foreslåede æn-
dring af havmiljølovens § 30, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7. Miljøstyrelsen er i forvejen tilsynsmyndighed for ud-
ledningsbekendtgørelsen for olie- og gasanlæg.
Manglende overholdelse af de regler, der fastsættes efter
den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 30, stk. 1, kan
medføre straf i form af bøde i regler udstedt i medfør af
havmiljølovens gældende § 61, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Havmiljøloven indeholder et generelt forbud mod dumpning
af stoffer og materialer i havet, bortset fra dumpning af
optaget havbundsmateriale (klapning) jf. § havmiljølovens §
25, stk. 1.
Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 2, at dumpning
er enhver bortskaffelse i havet af stoffer eller materialer
fra eller sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fast
anbragte platforme og enhver bortskaffelse i havet af skibe,
fly eller bevægelige eller fast anbragte platforme.
Efter havmiljølovens § 54, stk. 1, kan miljøministeren give
tilladelse til udledning i havet af stoffer og materialer med
45
henblik på videnskabelig forskning i forureningsbekæmpel-
se eller på at bekæmpe forurening. Der er navnlig tale om
kemiske bekæmpelsesmidler (dispergeringsmidler).
Marin geoengineering er et nyt begreb, som ikke er omfattet
af hverken havmiljølovens § 25 eller § 54.
Marin geoengineering har til formål at manipulere havets
naturlige processer, bl.a. for at imødegå klimaforandringer
eller deres virkninger, og som har potentiale til at resultere i
skadelige påvirkninger, særligt hvor disse påvirkninger kan
være udbredte, langvarige eller alvorlige. Marin geoenginee-
ring er også såkaldt ”ocean fertilization”, der betegnes som
enhver aktivitet, der udføres af mennesker, der har det ho-
vedformål at stimulere den primære produktivitet i havene.
I 2013 blev resolution LP. 4(8) om ændring af Londonpro-
tokollen vedrørende regulering af anbringelse af stoffer og
materialer til (”ocean fertilization”) og andre marin geoengi-
neeringaktiviteter i havmiljøet vedtaget. Resolutionen regu-
lerer marin geoengineering og indsætter et nyt artikel 5 b, 6
b og anneks 4 og 5 i Londonprotokollen.
Efter artikel 6 b, forpligtes de tiltrædende parter til London-
protokollen til at forbyde anbringelsen af stoffer og materia-
ler i havet fra skibe, fly, platforme og andre menneskeskabte
konstruktioner på havet, når det sker i forbindelse med de
marin geoengineeringsaktiviteter, som er oplistet i et nyt
annex 4.
Den eneste aktivitet oplistet i det nye annex 4 er ”ocean
fertilization”, som derfor også er den eneste aktivitet, som
i medfør af resolutionen skal forbydes. ”Ocean fertilizati-
on” er defineret som enhver menneskelig aktivitet med det
hovedformål at stimulere havets primærproduktivitet. Ved
primærproduktivitet menes produktion af organiske stoffer
i planter, alger og fotosyntetiske cyanobakterier, som er det
første led i økosystemets fødenet, da de kan lave fotosynte-
se. Det omfatter dog ikke konventionel akvakultur, herunder
havbrug eller kunstige rev. Efter annex 4 kan de tiltrædende
parter til Londonprotokollen dog give tilladelse til ”ocean
fertilization” aktiviteter, hvis der er tale om forskningspro-
jekter, og såfremt projektet konkret kan tillades i henhold til
kriterierne i et nyt annex 5.
Vurderingsværktøjet i det nye annex 5 stiller krav til områ-
det, hvori det videnskabelige projekt ønskes udført, herun-
der krav til beskrivelserne af områdets fysiske, geologiske,
kemiske og biologiske tilstand og vurderingen af påvirknin-
gen af området. Der stilles derudover en række krav til pla-
nerne for udførelsen af det videnskabelige projekt, herunder
miljøvurdering af effekter og påvirkninger, risikoanalyser og
planer for at minimere påvirkninger og forebygge forurening
ved brug af overvågningsprogrammer.
Med henblik på administrativ gennemførelse af ændringerne
til Londonprotokollen om marin geoengineering i medfør af
resolution LP. 4(8) foreslås det at indsætte en ny § 33 b, stk.
1, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om marin
geoengineering, herunder til opfyldelse af internationale af-
taler herom.
I medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil regeringen på
Danmarks vegne være bemyndiget til at tiltræde resolution
LP. 4(8) under Londonprotokollen samt senere ændringer
hertil, som vedtages efter proceduren i Londonprotokollens
artikel 21 og 22. Den foreslåede bemyndigelse i § 33 b,
stk. 1, vil medføre, at senere ændringer til resolutionen vil
kunne gennemføres administrativt i dansk ret med hjemmel i
bestemmelsen.
Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte
regler om andre marin geoengineeringsteknikker end ”ocean
fertilization”, herunder såkaldt ”Ocean Alkalinity Enhance-
ment”, ”Ocean Sinking of Biomass for Carbon Storage” og
Marine Surface Albedo Enhancement Involving Reflective
Particles”, såfremt regulering af disse eller andre marin geo-
engineeringsteknikker vedtages i regi af Londonprotokollen.
Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte
regler om marin geoengineering, herunder som følge af an-
dre internationale aftaler end Londonprotokollen.
I medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 2, vil miljøministeren
i regler udstedt efter den foreslåede stk. 1 kunne fastsætte
regler om, at marin geoengineeringsprojekter ikke må finde
sted eller kun kan finde sted efter tilladelse, herunder an-
bringelse af stoffer og materialer i havet.
Den foreslåede bemyndigelse i § 33 b, stk. 2 vil medføre,
at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om bl.a. en
tilladelsesordning hvor forskningsprojekter med anbringel-
se af stoffer og materialer i havet, som har til formål at
stimulere havets primærproduktivitet, det såkaldte ”ocean
fertilization”, kun kan udføres efter en tilladelse fra Miljø-
styrelsen. Formålet er at gennemføre den nye artikel 6 b,
1 led., i medfør af resolution LP. 4(8). Bestemmelsen vil
endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om andre
teknikker end ”ocean fertilization”, herunder såkaldt ”Ocean
Alkalinity Enhancement”, ”Ocean Sinking of Biomass for
Carbon Storage” og Marine Surface Albedo Enhancement
Involving Reflective Particles”, såfremt regulering af disse
eller andre marin geoengineeringsteknikker vedtages i regi
af Londonprotokollen.
Det foreslås i § 33 b, stk. 3, at miljøministeren i regler
udstedt efter den foreslåede stk. 1, vil kunne fastsætte regler
om tilladelsesordningen efter stk. 2, herunder om ansøgnin-
gens indhold, høringsprocedurer og inddragelse af offentlig-
heden, risikovurderinger, prøveudtagning og analyser af på-
virkningen af havmiljøet og havbunden og om vurdering og
behandling af sager efter regler udstedt i medfør af denne
bestemmelse.
Der vil blive fastsat regler i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i overensstemmelse med vurde-
ringsværktøjet i medfør anneks 5 i resolution LP. 4(8).
Det foreslås i § 33 b, stk. 4, at miljøministeren i regler
46
udstedt efter den foreslåede stk. 1, vil kunne fastsætte krav
om, at ansøger for egen regning lader foretage analyser,
risikovurderinger, overvågningsprogrammer og peer reviews
af ansøgningen.
Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om, at de krav
der stilles i forbindelse med en ansøgning og evt. tilladelse
om bl.a. udarbejdelse af overvågningsprogrammer og prøve-
tagninger m.v., skal ske efter ansøgers egen regning.
Miljøministerens bemyndigelse efter den foreslåede § 33 b
forventes delegeret til Miljøstyrelsen med hjemmel i den
gældende havmiljølovs § 48, stk. 1.
Miljøministeren fører tilsyn med regler udstedt efter havmil-
jøloven, jf. havmiljølovens § 45. Tilsynet forventes delege-
ret til Miljøstyrelsen i henhold til havmiljølovens § 48, stk.
1. Det forventes, at tilsynet vil have karakter af et admini-
strativt tilsyn, hvor Miljøstyrelsen gennem indberetninger
fra gennemførelsen af eventuelle forskningsprojekter med
anbringelse af stoffer og materialer i havet til brug for sti-
mulering af havene primær vækst (ocean fertilization), vil
kunne påse om vilkår i tilladelsen til forskningsprojektet er
overholdt.
Overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede
§ 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil kunne straffes efter
de foreslåede ændringer i § 61, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 26. Efter havmiljølovens § 61, stk. 1, kan overtrædelser
straffes med bøde. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2
år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade
på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller hvis der er opnået
eller tilsigtet en økonomisk fordel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Beredskab på havet er reguleret af havmiljølovens kapitel
11. Ansvaret var tidligere delt således, at miljøministeren
efter forhandling med forsvarsministeren og under inddra-
gelse af den driftsansvarlige for en platform skulle udar-
bejde en ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie-
og kemikalieforurening af havet fra offshore platforme og
evt. tilsluttede rørledningssystemer. Beredskabet hører ved
kongelig resolution af 29. august 2024 under ministeren for
samfundssikkerhed og beredskabs ressortansvar. Sker der
olie- eller kemikalieforurening af havet fra platforme eller
rørledninger, påhviler det ejeren, eller den der er ansvarlig
for driften af platformen eller rørledningen, straks at iværk-
sætte den interne beredskabsplan og påbegynde bekæmpel-
sen af forureningen. Det følger af havmiljølovens § 34 b, at
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab er ansvarlig
for udarbejdelse af den eksterne beredskabsplan under ind-
dragelse af den driftsansvarlige for platformen.
Den eksterne beredskabsplan skal dog alene udarbejdes
for olie- og gasplatforme og rørledninger beliggende inden
for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde jf. havmil-
jølovens § 34 b.
Det foreslås at foretage en ændring af havmiljølovens § 34
b, stk. 1, således at ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab under inddragelse af den ansvarlige for driften
og, hvis det er relevant, rettighedshaveren udarbejder en
ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemika-
lieforurening af havet fra olie- og gasplatforme samt rørled-
ninger beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller
og øvrige offshore platforme, herunder bl.a. CO2-lagrings-
platforme.
Med den foreslåede ændring vil den eksterne beredskabs-
plan efter havmiljølovens § 34 b omfatte alle typer af off-
shore platforme og havvindmøller og ikke kun olie- og gas-
platforme samt tilsluttede rørledninger. Det vil bl.a. medfø-
re, at platforme, som håndterer CO2-lagring, også omfattes
af den eksterne beredskabsplan.
Der ændres med den foreslåede bestemmelse ikke på, at det
eksterne beredskab fortsat vil gælde for platforme, anlæg
og rørledninger, som er beliggende inden for søterritoriet
og dansk kontinentalsokkelområde, som det er defineret i
havmiljølovens § 5, stk. 1-3, og lov om søterritoriet og lov
om den eksklusive økonomiske zone.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at bestemmel-
sen i havmiljølovens § 34 b, stk. 1, afspejler den kongelige
resolution af 29. august 2024, hvorved ressortansvaret for
havmiljøberedskabet blev overdraget til Ministeriet for Sam-
fundssikkerhed og Beredskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Tilsyn med havmiljøloven og forskrifter udstedt efter loven
foretages af henholdsvis miljøministeren og forsvarsministe-
ren (nu ministeren for samfundssikkerhed og beredskab),
jf. havmiljølovens § 45, stk. 1. Efter havmiljølovens § 45
b skal tilsynsmyndigheden foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
I den situation, der er nævnt i havmiljølovens § 45 b, skal
tilsynsmyndigheden meddele den ansvarlige, at det ulovlige
forhold skal bringes til ophør, jf. havmiljølovens § 45 d, stk.
1. Er der tale om et ulovligt forhold på en olie- og gasplat-
form eller et tilsluttet rørledningssystem, f.eks. at operatøren
ikke længere har kapacitet til at opfylde de relevante krav
til beredskab efter reglerne i havmiljølovens kapitel 11, eller
der er rimelig tvivl om sikkerheden, og det ulovlige forhold
ikke bringes til ophør, kan tilsynsmyndigheden forbyde fort-
sat drift af olie- og gasplatformen, jf. havmiljølovens § 45 d,
stk. 2.
47
Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 18, stk. 1, på havmiljølovens område.
Det foreslås at ændre havmiljølovens § 45 d, stk. 2, således,
at hvis det ulovlige forhold efter havmiljølovens § 45 d,
stk. 1, ikke bringes til ophør, kan tilsynsmyndigheden forby-
de fortsat drift af en olie- og gasplatform samt tilsluttede
rørledningssystemer beliggende inden for sikkerhedszonen,
havvindmøller og øvrige offshore platforme, herunder CO2-
lagringsplatforme og PtX-platforme.
Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen vil
kunne anvendes for alle typer af platforme på havet og
ikke være begrænset til olie- og gasplatforme. Det vil bl.a.
medføre, at platforme, som håndterer CO2-lagring eller PtX-
platforme, også kan blive mødt med et forbud mod fortsat
drift, hvis tilsynsmyndighederne har konstateret et ulovligt
forhold, og operatøren ikke har bragt det ulovlige forhold til
ophør.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade
på havet skal vurderes i henhold til reglerne i havmiljølo-
vens kapitel 14 a. Efter havmiljølovens § 47 b, stk. 1, er
det den ansvarlige for driften af et skib, en platform, et
luftfartøj eller en rørledning, som er den ansvarlige i tilfælde
af miljøskade eller overhængende fare herfor. Bestemmelsen
er ikke begrænset til bestemte platforme og må derfor anses
at finde anvendelse for alle platforme omfattet af havmiljø-
lovens generelle anvendelsesområde, som omfatter såvel be-
vægelige som fast anbragte platforme, boreplatforme, men
også andre anlæg på havet, for eksempel vindmølleanlæg,
jf. bemærkningerne til havmiljølovens § 2, stk. 1, nr. 3, jf.
Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7314.
I havmiljølovens § 47 b, stk. 4 og 5, reguleres ansvarsforde-
lingen mellem den driftsansvarlige og rettighedshaveren for
olie- og gasplatforme.
Uheld og forureningshændelser af havet med olie og kemi-
kalier vil imidlertid også kunne finde sted fra havvindmøller
eller andre offshore platforme. Der er på den baggrund be-
hov for bl.a. at udvide havmiljølovens § 47 b, stk. 5, til
også at omfatte havvindmøller og øvrige offshore platforme,
herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme.
Det fremgår således af havmiljølovens § 47 b, stk. 4, at den
ansvarlige for driften skal undersøge, forebygge og afhjælpe
en miljøskade eller overhængende fare herfor.
Det foreslås at ændre havmiljølovens § 47 b, stk. 4, således,
at der ved den ansvarlige for at undersøge forebygge og
afhjælpe en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, forstås den ansvarlige for driften, når en skade
eller en overhængende fare for en skade der hidrører fra
olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørledningssystemer
beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller og
øvrige offshore platforme, herunder CO2-lagringsplatforme
og PtX-platforme.
Med den foreslåede ændring vil ansvaret for en miljøska-
de eller overhængende fare herfor være delt mellem den
ansvarlige for driften og rettighedshaveren også i tilfælde,
hvor en miljøskade eller overhængende fare herfor hidrører
fra andre platforme end olie- og gasplatforme samt tilslut-
tede rørledningssystemer, herunder havvindmøller, CO2-lag-
ringsplatforme og PtX-platforme.
Dermed sikres en helhedsorienteret tilgang til bekæmpelsen
af miljøforureningshændelser på havet, uanset om forurenin-
gen stammer fra olie- og gasplatforme, en havvindmølle
eller andre offshore platforme.
Der henvises i øvrigt til den tilsvarende ændring i havmiljø-
lovens § 47 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade
på havet skal vurderes i henhold til reglerne i havmiljølo-
vens kapitel 14 a. Efter havmiljølovens § 47 b, stk. 1, er
det den ansvarlige for driften af et skib, en platform, et luft-
fartøj eller en rørledning, som er den ansvarlige i tilfælde af
miljøskade eller overhængende fare herfor. Bestemmelsen er
ikke begrænset til bestemte platforme og må derfor anses for
at finde anvendelse for alle platforme omfattet af havmil-
jølovens generelle anvendelsesområde, som omfatter såvel
bevægelige som fast anbragte platforme og boreplatforme,
men også andre anlæg på havet, for eksempel vindmøllean-
læg, jf. bemærkningerne til havmiljølovens § 2, stk. 1, nr. 3,
jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 7314.
I den gældende havmiljølovs § 47 b, stk. 4 og 5, regule-
res ansvarsfordelingen mellem den driftsansvarlige og ret-
tighedshaveren for olie- og gasplatforme. Bestemmelserne
om delingen af ansvaret for håndtering af miljøskader og
overhængende fare for miljøskader mellem den driftsansvar-
lige og rettighedshaveren for olie- og gasplatforme gennem-
fører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 7.
Uheld og forureningshændelser af havet med olie og kemi-
kalier vil imidlertid også kunne finde sted fra havvindmøller
eller andre offshore platforme. Der er på den baggrund be-
hov for bl.a. at udvide havmiljølovens § 47 b, stk. 5, til
også at omfatte havvindmøller og øvrige offshore platforme,
herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme.
Det foreslås at ændre havmiljølovens § 47 b, stk. 5, således,
at der ved den ansvarlige for at afholde alle omkostninger
ved undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøska-
de og overhængende fare for miljøskade, herunder stille sik-
48
kerhed og dække administrationsomkostninger efter miljø-
skadeloven og afholde udgifter efter §§ 47 e og 47 g, forstås
rettighedshaveren, når en skade eller overhængende fare for
en skade hidrører fra olie- og gasplatforme samt tilsluttede
rørledningssystemer, havvindmøller og øvrige offshore plat-
forme, herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme.
Med den foreslåede ændring af § 47 b, stk. 5, vil rettig-
hedshaveren til havvindmøller og øvrige offshore platforme,
herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme blive for-
pligtet til at afholde alle omkostninger ved undersøgelse, fo-
rebyggelse og afhjælpning af miljøskade og overhængende
fare for en miljøskade, herunder stille sikkerhed og dække
administrative omkostninger efter miljøskadeloven og afhol-
de udgifter efter havmiljølovens §§ 47 e og 47.
Med den foreslåede ændring vil ansvaret for en miljøska-
de eller overhængende fare herfor være delt mellem den
ansvarlige for driften og rettighedshaveren også i tilfælde,
hvor en miljøskade eller overhængende fare herfor hidrører
fra andre platforme end olie- og gasplatforme samt tilslut-
tede rørledningssystemer, herunder havvindmøller, CO2-lag-
ringsplatforme og PtX-platforme.
Dermed sikres en helhedsorienteret tilgang til bekæmpelsen
af miljøforureningshændelser på havet, uanset om forurenin-
gen stammer fra olie- og gasplatforme, en havvindmølle
eller andre offshore platforme.
Der henvises i øvrigt til den tilsvarende ændring i havmiljø-
lovens § 47 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Efter havmiljølovens § 49, stk. 1, skal afgørelser efter loven
meddeles skriftligt til adressaten. Derudover skal afgørelser
efter loven og regler fastsat i medfør af loven meddeles til
klageberettigede personer, organisationer og myndigheder,
og de foreninger og organisationer, der er nævnt i havmiljø-
lovens § 52, stk. 2, nr. 3 og 4, når de har anmodet ministeren
om underretning om afgørelserne.
En afgørelse, der kan påklages efter havmiljøloven, skal
indeholde oplysninger om, at klagen skal indgives til miljø-
ministeren, hvad klagefristen er, og at en klage skal være
modtaget inden klagefristens udløb, jf. § 50.
Af havmiljølovens § 51, stk. 1, fremgår det hvilke afgørelser
der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er,
bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26 og
afgørelser om udledninger og anden bortskaffelse af stoffer
og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg, som er
fastsat i medfør af havmiljølovens § 30, stk. 1.
Det foreslås, at der i havmiljølovens § 49, stk. 1, 2. pkt., §
50, nr. 2, og § 51, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 33, stk. 2
og 4,«: »§ 33 b, stk. 1 og 2,«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at afgørelser meddelt
efter regler udstedt efter den foreslåede § 33 b om marin
geoengineering, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, tillige skal med-
deles klageberettigede personer, organisationer og myndig-
heder, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i
sagens behandling, jf. § 49, stk. 1.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at afgørelser
meddelt efter regler udstedt efter den foreslåede § 33 b
om marin geoengineering, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, skal
indeholde oplysning om, at en klage skal indgives til miljø-
ministeren, jf. § 50, nr. 2, og at afgørelser kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 51, stk. 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 15
Efter havmiljølovens § 49, stk. 3 og 4, kan lokale og lands-
dækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse
af natur og miljø som hovedformål, meddele miljøministe-
ren, at de ønsker underretning om nærmere angivne afgørel-
ser efter loven eller i medfør af regler, der er fastsat med
hjemmel i loven. Det er f.eks. afgørelser om klapning efter
havmiljølovens § 26, stk. 1, og afgørelser om udledning af
stoffer og materialer til havet fra offshore olie- og gasanlæg
i medfør af udledningsbekendtgørelsen fastsat med hjemmel
i havmiljølovens § 30.
Det fremgår af havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 1, at afgørel-
ser efter lovens § § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a eller
regler fast i medfør af lovens § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, §
33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3, kan påklages af
1) enhver, der må antages at have en individuel væsentlig
interesse i sagens udfald.
Derudover har lokale og landsdækkende foreninger og orga-
nisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hoved-
formål eller som varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelsen berører sådanne interesser også klageberetti-
gelse, jf. havmiljølovens § 52, stk. 2, samt de myndigheder
og erhvervsorganisationer og foreninger, der er oplistet i
havmiljølovens § 52, stk. 1 klageberettiget.
Klager over afgørelser efter loven og efter regler fastsat
i medfør af loven, som oplistet i havmiljølovens § 53 a
og b har ikke opsættende virkning, herunder afgørelser om
dispensation for reglerne om udtømning af ballastvand efter
§ 19 b, afgørelser om udledninger fra offshore olie- og gas-
anlæg i medfør af § 30, stk. 1, og påbud om beredskab til
bekæmpelse af olie og kemikalieforurening fra offshore olie
og gasanlæg efter havmiljølovens § 34 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at i havmiljølovens § 49, stk. 3, 1. pkt., og stk.
49
4 og § 53 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 33, stk. 2,«: »§
33 b, stk. 1 og 2,«.
Den foreslåede ændring indebærer, at lokale og landsdæk-
kende foreninger og organisationer vil kunne meddele mil-
jøministeren, at de ønsker underretning om afgørelser om
marin geoengineering, som er meddelt efter regler udstedt i
medfør af den foreslåede § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at klager over
afgørelser, som er meddelt efter regler udstedt efter den
foreslåede § 33 b om marin geonengineering, ikke har
opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet bestemmer andet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af havmiljølovens § 51, stk. 1, hvilke afgørelser
der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er
bl.a. afgørelser om klapning efter havmiljølovens § 26, om
anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer fra
offshore olie- og gasanlæg, efter regler fastsat i medfør af
havmiljølovens § 30, afgørelser om dispensationer fra regler
om ballastvand efter havmiljølovens § 19 b, stk. 3.
Det foreslås, at det i havmiljølovens § 51, stk. 1, indsættes
som nr. 5: »5) Påbud efter § 27, stk. 2.«
Den foreslåede ændring indebærer, at et påbud efter den
foreslåede bestemmelse i havmiljølovens § 27, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Den foreslåede § 27, stk. 2, omhandler påbud
om udjævning af toppe af havbundsmateriale på et område,
hvor der er givet tilladelse til klapning, når vilkår fastsat
efter stk. 1, om mindstedybde og fordeling af materiale på
området, ikke er overholdt.
I medfør af den foreslåede ændring af § 52, stk. 5, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 19, vil det alene være afgørelsens adressat,
der kan påklage en afgørelse om påbud efter den foreslåede
§ 27, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 17
Af havmiljølovens § 52, stk. 1, fremgår det, at afgørelser om
bl.a. klapning efter havmiljølovens § 26 og afgørelser om
udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer
til havet fra offshore olie- og gasanlæg, som er fastsat i med-
før af havmiljølovens § 30, stk. 1, kan påklages af enhver,
der må antages at have en individuel væsentlig interesse i
sagens udfald.
Derudover har lokale og landsdækkende foreninger og orga-
nisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hoved-
formål eller som varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelsen berører sådanne interesser også klageberetti-
gelse, jf. havmiljølovens § 52, stk. 2.
Efter havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12, er også en
række offentlige myndigheder såsom Kommunalbestyrelsen
og Sundhedsstyrelsen klageberettiget. Det samme er For-
brugerrådet, Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Dan-
ske Ral- og Sandsugere, Danmarks Rederiforening, Bilfær-
gernes Rederiforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Danske Havne, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
(FLID) og Olie Gas Danmark.
Det foreslås, at havmiljølovens § 52, stk. 1, affattes således,
at afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a samt
afgørelser truffet efter regler, udstedt i medfør af § 19 b,
stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b, og § 34 a, stk. 3,
kan påklages af 1) afgørelsens adressat og 2) enhver, der må
antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagens
udfald.
Formålet med bestemmelsen er at udtage de oplistede myn-
digheder og primært erhvervsorganisationer og foreninger i
den nugældende § 52, stk. 1, nr. 2-12, således, at havmiljø-
lovens § 52, stk. 1, kun giver klageberettigelse til enhver,
der må antages at have en individuel og væsentlig interesse
i sagens udfald. De oplistede foreninger, organisationer og
myndigheder i havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12, gives
klageberettigelse i henhold til regler, som fastsættes i med-
før af den foreslåede § 52, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Med ændringen af havmiljølovens § 52, stk. 1, udvides
bestemmelsen til også at omfatte afgørelser om marin geo-
engineering, som meddeles med hjemmel i den foreslåede
§ 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Der vil i medfør af
bestemmelsen også blive givet klageberettigelse til enhver,
der må antages at have en individuel og væsentlig interesse
i afgørelser om anden bortskaffelse og udledning i havet
af stoffer og materialer fra offshore CO2-lagringsplatforme,
eftersom de omfattes af den foreslåede ændring af § 30, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 18
Af havmiljølovens § 52, stk. 5, kan et forbud eller påbud
efter havmiljølovens § 42 a, § 43 eller § 43 c, stk. 1 eller 2,
påklages af afgørelsens adressat.
Det foreslås, at der i havmiljølovens § 52, stk. 5, indsættes
efter »Et forbud eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at et påbud om at
udjævne toppe af havbundsmateriale på et område, hvor der
er meddelt tilladelse til klapning, når vilkår fastsat efter hav-
miljølovens § 27, stk. 1, om mindstedybde og fordeling af
50
materiale på området ikke er overholdt, alene kan påklages
af afgørelsens adressat.
Klageadgangen for afgørelser efter den foreslåede § 27, stk.
2, foreslås begrænset til adressaten for afgørelsen, idet det
skønnes, at det alene er adressaten, der vil have en interesse
i at påklage en afgørelse om påbud om udbedring af forhol-
dene på en klapplads.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 19
Efter havmiljølovens § 52, stk. 6, kan afgørelser truffet efter
regler udstedt i medfør af havmiljølovens § 33, stk. 4, om
pligt for ejeren af et vindmølleanlæg til for egen regning at
gennemføre egenkontrol af støj fra vindmølleanlæg, påkla-
ges af afgørelsens adressat og de personer, der er nævnt i §
52, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås, at der i havmiljølovens § 52, stk. 6, ændres »de
personer, som er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1« til: »enhver,
der må antages at have en individuel væsentlig interesse i
sagens udfald«.
Den foreslåede ændring indebærer, at at henvisningen til
havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 1, bliver erstattet med en-
hver, der må antages at have en individuel og væsentlig
interesse i sagens udfald.
Ændringen er en følge af nyaffattelsen af havmiljølovens §
52, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 20
Af havmiljølovens § 52, stk. 1, fremgår det, at afgørelser om
bl.a. klapning efter havmiljølovens § 26 og afgørelser om
udledninger og anden bortskaffelse af stoffer og materialer
til havet fra offshore olie- og gasanlæg, som er fastsat i med-
før af havmiljølovens § 30, stk. 1, kan påklages af enhver,
der må antages at have en individuel væsentlig interesse i
sagens udfald.
Derudover har lokale og landsdækkende foreninger og orga-
nisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hoved-
formål eller som varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelsen berører sådanne interesser også klageberetti-
gelse, jf. havmiljølovens § 52, stk. 2.
Efter havmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2-12 er også en
række offentlige myndigheder såsom Kommunalbestyrelsen
og Sundhedsstyrelsen klageberettiget. Det samme er For-
brugerrådet, Danmarks Fiskeriforening, Foreningen af Dan-
ske Ral- og Sandsugere, Danmarks Rederiforening, Bilfær-
gernes Rederiforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Danske Havne, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
(FLID) og Olie Gas Danmark.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i havmiljølovens § 52,
hvorefter miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
klageberettigelse for afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og
kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat
i medfør af § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b, og
§ 34 a, stk. 3, for lokale samt landsdækkende foreninger og
organisationer, som ikke er omfattet af stk. 2.
En oplistning i loven af klageberettigede myndigheder, for-
eninger og organisationer gør listen svær at opdatere, hvis
myndigheder, foreninger m.v. skifter navn, lægges sammen
med andre foreninger, eller ændrer deres formål. Der vil
derfor efter den foreslåede bestemmelse blive udstedt en
bekendtgørelse, som fastsætter klageberettigelsen for de en-
kelte foreninger, organisationer og myndigheder. Bekendt-
gørelsen vil lettere kunne opdateres løbende, og skal derfor
sikre, at der ikke gives ubegrundet klageberettigelse eller
ulig adgang til klageberettigelse for de relevante foreninger,
organisationer og myndigheder.
I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestem-
melsen i den foreslåede § 52, stk. 8, vil ingen af de nuvæ-
rende oplistede foreninger eller organisationer miste deres
klageberettigelse for sager, som ligger inden for deres inte-
resse eller formålsområde, medmindre de måtte ønske det. I
forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen vil der
dog blive taget stilling til, hvilke afgørelser efter loven som
de relevante foreninger, organisationer og myndigheder skal
være klageberettiget for, således at de ikke har adgang til
generelt at klage over alle afgørelser efter loven, men alene
de afgørelser som ligger inden for foreningens, organisatio-
nens eller myndighedens interesse- eller formålsområde, jf.
foreningens eller organisationens vedtægter. De samme inte-
resse- og formålsbestemte overvejelser vil gøre sig gælden-
de for så vidt angår offentlige myndigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af havmiljølovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at
udledning i havet af stoffer og materialer med henblik på
videnskabelig forskning i forureningsbekæmpelse eller på
at bekæmpe forurening af havet ikke må finde sted uden til-
ladelse fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
(tidligere miljøministeren). Det fremgår endvidere af hav-
miljølovens § 54, stk. 2, at tilladelse efter stk. 1, 1. pkt.,
kun kan gives i konkret foreliggende enkelttilfælde eller
under særlige omstændigheder for en nærmere angivet peri-
ode. Tilladelsen skal angive, hvilke stoffer eller materialer,
der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde og vilkår
om opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og
indberetning jf. § 54, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås at ændre havmiljølovens § 54, stk. 2, således,
51
at tilladelse til at udlede stoffer og materialer til havet med
henblik på videnskabelig forskning i forureningsbekæmpel-
se eller til brug for at bekæmpe forurening af havet, udover i
konkrete foreliggende enkelttilfælde eller under særlige om-
stændigheder for en nærmere angivet periode, fremover og-
så vil kunne gives som en forhåndstilladelse til flere mulige
forureningshændelser for en nærmere angivet periode. Det
foreslås endvidere at ændre bestemmelsen således, at tilla-
delsen skal angive, i hvilke tilfælde tilladelsen vil kunne
finde anvendelse.
Udvidelsen af havmiljølovens § 54, stk. 2, skal sikre et
mere effektivt beredskab i situationer, hvor almindelige be-
kæmpelsesmidler ikke er tilstrækkelige, og hvor akut for-
ureningsbekæmpelse ikke kan afvente en godkendelse fra
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det vil
f.eks. kunne være i særlige tilfælde, hvor mængderne af
olie eller særlige forhold som hård vind og høje bølger gør
almindelige bekæmpelsesmetoder utilstrækkelige, særligt af
hensyn til beskyttelsen af f.eks. et fuglebeskyttelsesområde,
Natura 2000-område eller lignende særligt havområde.
Det foreslås, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
redskab efter den foreslåede bestemmelse vil kunne meddele
forhåndstilladelse til anvendelsen af stoffer og materialer til
at bekæmpe forurening af havet (navnlig dispergeringsmid-
ler) til brug for flere mulige forureningshændelser. Med en
forhåndstilladelse vil operatørerne af et offshore olie- og
gasanlæg kunne anvende dispergeringsmidler i henhold til
tilladelsen, hvis en forureningshændelse af et større omfang
opstår, uden først at skulle søge om tilladelse fra Ministeriet
for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det foreslås endvi-
dere, at forhåndstilladelsen skal angive i hvilke specifikke
tilfælde, tilladelsen vil kunne anvendes.
Det vil f.eks. kunne være en ukontrolleret udblæsning af olie
fra en olieproducerende brønd, som vurderes at ville fortsæt-
te i en længere periode, og hvor udblæsningens omfang,
varighed og mængden af olie vurderes at udgøre en alvorlig
risiko for påvirkningen af havet, havfugle, marinearter og
kyster, og hvor alternativer til brug af dispergeringsmidler
miljømæssigt vil medføre større konsekvenser for miljøet
end brugen af dispergeringsmidler. Dette skal sikre, at der
ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler i videre omfang
end efter praksis i dag.
Det statslige havmiljøberedskab under Ministeriet for Sam-
fundssikkerhed og Beredskab vil endvidere kunne søge om
forhåndstilladelse til håndtering af forureningshændelser fra
skibe og efter hændelser fra olie- og gasplatforme i tilfæl-
de, hvor forureningsbekæmpelsen kræver det statslige be-
redskabs assistance, og hvor særlige omstændigheder som
f.eks. hård vind og høje bølger betyder, at almindelige be-
kæmpelsesmidler ikke er tilstrækkelige.
Den foreslåede ændring af havmiljølovens § 54, stk. 2,
ændrer ikke på, at håndteringen af forureningsbekæmpelse
som hidtil skal foregå med de mest skånsomme metoder for
havmiljøet, og altså som udgangspunkt ikke med anvendel-
sen af dispergeringsmidler. Det vil således skulle fremgå af
eventuelle forhåndstilladelser, i hvilke tilfælde der vil kunne
benyttes dispergeringsmidler, jf. ovenfor.
En forhåndstilladelse efter den foreslåede ændring af § 54,
stk. 2, til anvendelse af dispergeringsmidler vil kunne indgå
som et vilkår i godkendelsen af en olie- og gasplatforms
interne beredskabsplan, jf. beredskabsbekendtgørelsens § 5,
jf. § 3. En forhåndstilladelse vil skulle angive, for hvilken
periode tilladelsen gælder, i hvilke tilfælde den vil kunne an-
vendes samt hvilke stoffer og mængder der vil være omfattet
af tilladelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Det fremgår af havmiljølovens § 55, stk. 3, at miljøministe-
ren kan fastsætte regler om pligt for ejeren eller den ansvar-
lige for driften af en platform og et tilsluttet rørledningssy-
stem, beliggende indenfor sikkerhedszonen, som anvendes
i forbindelse med efterforskning, produktion eller transport
af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinental-
sokkelområde, til vederlagsfrit at stille transport til og fra
et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og
andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i
forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget.
Havmiljølovens § 55, stk. 3, finder således alene anvendel-
se på offshore olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørled-
ningssystemer.
Det foreslås at ændre havmiljølovens § 55, stk. 3, således, at
miljøministeren fastsætter regler om pligt for ejeren eller
den ansvarlige for driften af en offshore platform og et
tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikkerheds-
zonen, som anvendes i forbindelse med offshoreaktiviteter,
herunder fra olie- og gasplatforme og CO2-lagringsplatfor-
me, til vederlagsfrit at stille transport til og fra et anlæg,
herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre
fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbin-
delse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller
regler udstedt i medfør af loven.
Den foreslåede ændring indebærer, at miljøministeren vil
kunne fastsætte regler om, at ejeren eller operatøren af
en offshore platform, herunder CO2-lagringsplatforme, for
egen regning skal stille transport, kost og logi og andre
fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbin-
delse med tilsynsvirksomhed på platformen efter loven eller
regler udstedt i medfør af loven. Med ordningen vil alle
aktiviteter på platforme på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde være omfattet af bestemmelsen,
herunder olie og gasaktiviteter og CO2-lagring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
52
Til nr. 23
Det følger af havmiljølovens gældende § 55 a, at miljømini-
steren kan fastsætte regler om, i hvilken form oplysninger,
som kan kræves i medfør af denne lov, og de forskrifter, der
udstedes i henhold til loven, skal indsendes. Derimod kan
der ikke med den gældende bestemmelse fastsættes regler
om, at digital kommunikation skal anvendes.
Det følger af forvaltningslovens § 32 a, at vedkommende
minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital
kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvalt-
ning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digi-
tal kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a giver dog
ikke mulighed for at fastsætte en pligt til digital kommuni-
kation. Hjemmel til at kunne fastsætte regler om pligt til
at kommunikere digitalt skal derfor fastsættes i de enkelte
særlove.
Det foreslås at affatte havmiljølovens § 55 a, stk. 1, således,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form
oplysninger og øvrige informationer til brug for administra-
tion af regler, som kan kræves i medfør af denne lov og
de forskrifter, der udstedes i henhold til loven eller af EU-
retsakter om forhold omfattet af denne lov, skal indsendes,
herunder at det udelukkende skal foregå digitalt.
Den foreslåede § 55 a, stk. 1, indebærer, at der indføres
hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, således at
der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler for
obligatorisk digital kommunikation i medfør af loven og de
forskrifter, der udstedes i medfør af loven. Den foreslåede
bestemmelse forventes anvendt til at fastsætte regler om ob-
ligatorisk digital kommunikation på havmiljølovens område
efterhånden, som behovet opstår, og der udvikles tekniske
løsninger.
Bestemmelsen er møntet på myndighedens kommunikation
til og fra virksomheder, uanset om de er fysiske eller juridi-
ske personer, og borgere. Bestemmelsen påtænkes desuden
anvendt til at fastsætte regler om, at pligten til at kommu-
nikere digitalt ikke kun gælder over for virksomheder og
borgere, men også for kommunikation mellem myndigheder
og en rådgiver f.eks. en konsulent, advokat eller lignende,
som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over
for myndigheden.
Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om
pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med
skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af lo-
ven samt regler, som udstedes i medfør af loven.
Der kan efter den foreslåede bestemmelse fastsættes regler
med krav om, at virksomheden skal anvende bestemte it-sy-
stemer og særlige digitale formater for at sikre, at myndig-
heden kan håndtere de modtagne indberetninger, eller for at
sikre at indsendt dokumentationsmateriale har den fornødne
validitet. Det kan f.eks. dreje sig om indsendelse af ansøg-
ning om tilladelse til klapning eller udledning af stoffer og
materialer fra offshore CO2-lagringsplatforme, rapporterin-
ger i medfør af tilladelser eller godkendelser udstedt i med-
før af loven, indsendelse af oplysninger eller indsendelse af
oplysninger til brug for ministerens tilsyn. Bemyndigelsen
gælder også for oplysninger, som skal indgives i medfør af
regler udstedt efter loven.
Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via
det digitale system vil være, at oplysningerne ikke kan an-
ses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndig-
heden. Modtages oplysninger på anden måde end den for-
skrevne digitale måde, anses indsendelse af oplysningerne
for mangelfuld, og den relevante myndighed har herefter
en forpligtigelse til at vejlede om, hvorledes manglen kan
afhjælpes, dvs. om pligten til at kommunikere digitalt, jf.
forvaltningslovens § 7. Kun hvis indsender af oplysninger-
ne, for eksempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet
op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort
opmærksom på, kan oplysningerne anses for ikke at være
modtaget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage
en sag under realitetsbehandling på grund af manglende an-
vendelse af den obligatorisk digitale selvbetjeningsløsning
er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger
de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om
eksempelvis partshøring og begrundelse. En sådan afgørelse
om afvisning vil normalt ikke hindre, at sagen senere genop-
tages, når en fyldestgørende ansøgning er indsendt. Det er
ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommuni-
kation at ændre på, hvordan den offentlige myndighed hånd-
terer situationer, hvor en eventuel frist overskrides. Der vil
således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til
årsagen til, at en frist ikke er overholdt, herunder hensynet
til en smidig håndtering af sagen.
Det foreslås endvidere i havmiljølovens § 55 a, stk. 2, at
miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater og eID eller lignende.
Den foreslåede § 55 a, stk. 2, indebærer, at miljøministeren
kan fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer og
digitale formater, samt om brug af eID eller lignende, som
tjener som en sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette af-
sender. Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v.
om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er
udstedt i medfør af loven, til den relevante myndighed ikke
anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis
end den foreskrevne digitale måde. Det er i den forbindelse
uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågæl-
dendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har
mistet koden til sit eID eller oplever lignende hindringer,
som det er op til den pågældende at overvinde.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kunne
stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-
mailadresse, som myndighederne kan anvende til kontakt
i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller
henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den
pågældende virksomhed eller borger en pligt til at underrette
53
om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkre-
te sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-
mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadres-
se. Dette forventes i praksis typisk at være vedkommende
virksomheds eller borgers e-mailadresse i Offentlig Digital
Post.
Miljøministeren kan endvidere efter det foreslåede stk. 2
fastsætte regler, hvorefter der kan ske fritagelse af fysiske
og juridiske personer for digital kommunikation. En fysisk
person kan f.eks. fritages, hvis der foreligger særlige om-
stændigheder, som kan bevirke at personen er hindret i at
modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder
foreligger, hvis en person ikke har adgang til computer
i eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættel-
se, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagel-
se. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstændig-
hed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvi-
dere kan der være praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig
et eID. Der kan ligeledes ske fritagelse for fysiske personer,
for så vidt angår kommunikation om personers erhvervsak-
tiviteter samt juridiske personer. Kommunikation om perso-
ners erhvervsaktiviteter bør som altovervejende hovedregel
foregå digitalt, ligesom det er tilfældet for erhvervsvirksom-
heder. Kriterierne for fritagelse, når det drejer sig om kom-
munikation om personers private forhold beskrevet ovenfor,
finder derfor ikke anvendelse på kommunikation om perso-
ners erhvervsaktiviteter. Fritagelse for digital kommunika-
tion for fysiske personers erhvervsaktiviteter og juridiske
personer kan kun komme på tale, hvis der foreligger gans-
ke særlige omstændigheder, ligesom fritagelsen kan gøres
tidsbegrænset. Udenlandske virksomheder vil som udgangs-
punkt også være omfattet af pligten til obligatorisk digital
kommunikation, i det omfang pligten ikke strider mod EU-
retten. I den forbindelse er det bl.a. afgørende, om det er
teknisk muligt for virksomhederne at kommunikere digitalt
med myndigheden. Hvis der f.eks. stilles krav om et eID, og
har den udenlandske virksomhed ikke mulighed for at opnå
et eID, er det ikke teknisk muligt for virksomheden at kom-
munikere med myndigheden, og der må tilbydes alternative
løsninger.
Det forhold, at en virksomhed eller borger oplever, at den
pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-
de har mistet koden til sin eID-løsning eller oplever lignen-
de hindringer, som det er op til den pågældende selv at
overvinde, kan som udgangspunkt ikke føre til fritagelse
for pligten til digital kommunikation. I så fald må den på-
gældende eksempelvis anmode en rådgiver om at varetage
kommunikationen på den pågældendes vegne.
Endelig foreslås det i § 55 a, stk. 3, at en digital meddelelse
efter denne lov anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Den foreslåede § 55 a, stk. 3, indebærer, at en meddelelse
anses for at være kommet frem til adressaten på det tids-
punkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det
er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør
sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver
kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret og
sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af
postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem,
når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomst-
tidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter
får de tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet
for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af pro-
blemer med tilsynsmyndighedens it-system eller andre lig-
nende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis
der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til
skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb,
hvis dette skyldes systemnedbrud.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som
frivilligt sendes digitalt – hvis en borger eksempelvis er
undtaget fra digital fremsendelse – og på meddelelser, som
det er obligatorisk at sende digitalt.
Til nr. 24
Det fremgår af havmiljølovens § 59, stk. 1, hvilke regler ef-
ter loven, som ved overtrædelse kan straffes med bøde. Det
gælder bl.a. ved undladelse af at efterkomme et forbud eller
påbud efter havmiljølovens § 42 a eller § 43, stk. 1 og 2, om
indgreb over for skibe.
Det foreslås, at der i § 59, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »eller
§ 45 d, stk. 2, eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.
Den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2, omhandler påbud
som kan meddeles ved overtrædelse af vilkår i en klaptilla-
delse om bl.a. mindstedybde og fordeling af klapmaterialet
på klappladsen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at manglende efter-
levelse af et påbud efter den foreslåede § 27, stk. 2, vil
kunne straffes ligesom øvrige regler om påbud og forbud
efter loven.
Til nr. 25
Det følger af den havmiljølovens gældende § 60, at foræl-
delsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v.
som omhandlet i § 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6, samt for
overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3, §§
14, 18 og 19, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2,
§ 24, stk. 3, § 30, stk. 1, § 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2, § 33,
stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40 og 41 og § 58 a, stk. 1.
Det foreslås, at der i § 60, indsættes efter »§ 24, stk. 3,«: »§
29 b,«, og efter »§ 33, stk. 1,« indsættes: »§ 33 b,«.
Den foreslåede ændring af § 60 indebærer, at der vil blive
fastsat en forældelsesfrist på 5 år for overtrædelser af regler
udstedt i medfør af § 29 b om udledning af røggasrensevand
og § 33 b om marin geoengineering.
54
Baggrunden for ændringen er, at der vil kunne være tale om
”skjulte” overtrædelser, der først opdages på et langt senere
tidspunkt. Det er derfor fundet nødvendigt at fastlægge en
længere forældelsesfrist for disse overtrædelser.
Det bemærkes, at de almindelige regler om strafferetlig
forældelse i øvrigt finder anvendelse ved overtrædelse af
havmiljøloven, jf. bl.a. straffelovens §§ 92-94.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Det følger af havmiljølovens gældende § 61, stk. 1, pkt. 1, at
der i regler, der fastsættes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14 og
17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3,
§ 23, stk. 2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33, §
34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og
3, § 55 a og § 58 a, kan fastsættes straf af bøde. Det følger
endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som
anført i § 59, stk. 3. I bestemmelsens pkt. 3 fremgår det, at
for overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan det dog
alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år
under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 4.
Bestemmelsen i § 59, stk. 3, fastsætter, at straffen kan stige
til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsæt-
ligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædel-
sen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågælden-
de selv eller andre, herunder ved besparelser.
Bestemmelsen i § 59, stk. 4, fastsætter, at § 59, stk. 3, ikke
finder anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske
skibe, medmindre overtrædelsen er begået i indre territorialt
farvand. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe i
ydre territorialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil
2 år, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af
havmiljøet eller af luften.
Selskaber m.v. (juridiske personer) kan efter lovens § 62
pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås, at i § 61, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »28«: »,
29 b«, og at »§§ 32, og 33« ændres til: »§§ 32, 33 og 33 b«.
Den foreslåede ændring af § 61, stk. 1, 1. pkt., indebærer,
at der vil kunne fastsættes regler, hvorefter overtrædelse af
regler udstedt i medfør af de foreslåede § 29 b og § 33 b
vil kunne straffes med bøde. En virkning af den foreslåede
ændring af § 61, stk. 1, 1. pkt., er endvidere, at overtrædelse
af regler udstedt i medfør af de foreslåede § 29 b og §
33 a vil kunne medføre, at straffen kan stige til fængsel i
indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i
§ 59, stk. 3, hvorefter straffen kan stige til fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade
på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller til-
sigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser, og i § 59, stk. 4, for uden-
landske skibe, hvorefter § 59, stk. 3, ikke finder anvendelse
på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, medmindre
overtrædelsen er begået i indre territorialt farvand. For over-
trædelser begået fra udenlandske skibe i ydre territorialt
farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der er
tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet eller
af luften.
Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridi-
ske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt,
at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en
række tilfælde imidlertid være anledning til, ud over tiltalen
mod den juridiske person, tillige at rejse tiltale mod en el-
ler flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende
har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Har
ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat,
herunder direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller ud-
vist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juri-
diske person som udgangspunkt rejses mod den eller de
personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal
i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særli-
ge omstændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt
der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede
ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initi-
ativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der
henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om
strafansvar for juridiske personer.
Strafferetligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil
derfor primært blive gjort gældende over for rederiet. Straf-
feretligt ansvar over for andre end den juridiske person,
eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen), vil dog
fortsat bl.a. kunne komme på tale, hvis føreren har handlet
forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Efter havmiljølovens § 26, stk. 1, meddeler miljøministeren
tilladelse til og fører tilsyn med dumpning af optaget hav-
bundsmateriale. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse
til dumpning af optaget havbundsmateriale skal indgå de
forhold og hensyn, der er anført i bilag 1, jf. havmiljølovens
§ 26, stk. 2.
I overskriften til bilag 1 fremgår det, at det omhandler for-
hold, der skal vurderes i forbindelse med behandling af en
ansøgning om tilladelse til klapning.
Det foreslås i overskriften til bilag 1 at ændre »til klapning«
til: »dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)«.
Der er tale om en præcisering af overskriften til bilag 1 med
henblik på at strømline terminologien i havmiljølovens § 26,
55
stk. 1 og 2 med bilag 1. Der foretages ikke andre ændringer i
bilaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hav-
miljøloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens
§ 68, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
56
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 4. Stk. 1-4. – 1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Ved marin geoengineering forstås i denne lov,
ethvert bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at mani-
pulere naturlige processer, herunder for at modvirke menne-
skeskabte klimaforandringer eller deres virkninger, og som
har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger, særligt
hvor disse påvirkninger kan være udbredte, langvarige eller
alvorlige.
Stk. 2. Marin geoengineering efter stk. 1 omfatter ikke akva-
kultur, herunder havbrug, kunstige rev, eller øvrige marine
genopretningstiltag.«
§ 19 c. Stk. 1 --
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om typegod-
kendelse af anlæg til behandling af ballastvand, herunder
om, hvilke oplysninger en ansøgning om typegodkendelse
skal indeholde, og om inddragelse af FN’s søfartsorgani-
sation. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om,
at den, der ansøger om typegodkendelse af anlæg til be-
handling af ballastvand, for egen regning gennemfører og
indsender resultater af undersøgelser, der dokumenterer, at
anlægget lever op til de fastsatte behandlingsstandarder. An-
søgeren betaler det beløb på 50.000 USD, som FN’s søfart-
sorganisation opkræver, når organisationen skal inddrages i
behandlingen af en ansøgning om typegodkendelse.
Stk. 3-5 –
2. I § 19 c, stk. 2, 3. pkt., udgår »på 50.000 USD«.
§ 26, Stk. 5. Dumpning af optaget havbundsmateriale skal
fortrinsvis finde sted inden for dansk søterritorium. Den i
medfør af konventionen til beskyttelse af havmiljøet i Øster-
søområdet nedsatte kommission skal høres, inden der i Øs-
tersøen gives tilladelse til dumpning af optaget havbunds-
materiale uden for dansk søterritorium.
3. § 26, stk. 5, 1, pkt. ophæves.
§ 27, Stk. 1. --
4. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Miljøministeren kan meddele påbud om udjævning
af toppe af havbundsmateriale på et område, hvor der er
givet tilladelse til klapning, når vilkår fastsat efter stk. 1, om
mindstedybde og fordeling af materiale på området, ikke er
overholdt.«
57
§ 28, Stk. 1 –
6. I § 28 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod
dumpning af optaget havbundsmateriale i områder, hvor
vanddybden er under 6 meter.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod
dumpning af optaget havbundsmateriale i nærmere afgræn-
sede områder, herunder til brug for beskyttelse af naturgeno-
pretningstiltag.«
Kapitel 9
Forbud mod dumpning
§ 25 – 29 a
6. Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Udledning af røggasrensevand
§ 29 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om udledning af
røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe, herunder
med henblik på at opfylde internationale aftaler.«
§ 30, stk. 1. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse
af internationale aftaler, fastsætte regler om udledning i
havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der
stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske
mineralforekomster, herunder kulbrinter
7. I § 30, stk. 1, ændres » der stammer fra undersøgelse
eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder
kulbrinter« til: »som er en følge af eller har tilknytning til
aktiviteter fra offshore platforme, herunder olie- og gasplat-
forme og CO2-lagringsplatforme.«
Stk. 2 -
Stk. 3. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det endvide-
re bestemmes, at ejere eller brugere af platforme for egen
regning skal gennemføre og indsende resultater af undersø-
gelser af havmiljøets fysiske, kemiske og biologiske tilstand
til afdækning af eventuelle miljømæssige påvirkninger af
havmiljøet som følge af efterforskning og produktion af kul-
brinter.
8. I § 30, stk. 3, indsættes efter »brugere af«: »offshore«,
og »efterforskning og produktion af kulbrinter« ændres til:
»eller med tilknytning til aktiviteter fra offshore platforme,
herunder olie- og gasplatforme og CO2-lagringsplatforme«.
§ 33 a. –
9. Efter § 33 a indsættes i kapitel 10:
»§ 33 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om marin geo-
engineering, herunder til opfyldelse af internationale aftaler
herom.
Stk. 2. I regler udstedt efter stk. 1 kan det bestemmes, at
marin geoengineering, herunder anbringelse af stoffer og
materialer i havet, ikke må finde sted eller kun kan finde
sted efter tilladelse.
58
Stk. 3. I regler udstedt efter stk. 1, kan miljøministeren
fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen efter stk.
2, herunder om ansøgningens indhold, høringsprocedurer
og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger, prøve-
udtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og hav-
bunden og om vurdering og behandling af sager efter regler
udstedt i medfør af denne bestemmelse.
Stk. 4. I regler udstedt efter stk. 1, kan miljøministeren
fastsætte krav om, at ansøger for egen regning lader foreta-
ge analyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer og
peer reviews af ansøgningen.«
§ 34 b. Miljøministeren udarbejder efter forhandling med
forsvarsministeren og under inddragelse af den ansvarlige
for driften og, hvis det er relevant, rettighedshaveren en
ekstern beredskabsplan for bekæmpelse af olie- og kemika-
lieforurening af havet fra platforme og tilsluttede rørled-
ningssystemer beliggende inden for sikkerhedszonen, som
anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion eller
transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kon-
tinentalsokkelområde.
10. I § 34 b, stk. 1, ændres »Miljøministeren udarbejder ef-
ter forhandling med forsvarsministeren og« til: »Ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab udarbejder«, og »plat-
forme og tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden
for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde« ændres til:
»olie- og gasplatforme samt tilsluttede rørledningssystemer
beliggende inden for sikkerhedszonen, havvindmøller og øv-
rige offshore platforme, herunder CO2-lagringsplatforme.«
Stk. 2. –
§ 45 d. --
Stk. 2. Bringes det ulovlige forhold, jf. stk. 1, ikke til
ophør, kan tilsynsmyndigheden forbyde fortsat drift af en
platform og tilsluttet rørledningssystem beliggende inden
for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.
11. I § 45 d, stk. 2, ændres »en platform og tilsluttet rør-
ledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som
anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion el-
ler transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde« til: »olie- og gasplatforme samt
tilsluttede rørledningssystemer beliggende inden for sikker-
hedszonen, havvindmøller og øvrige offshore platforme,
herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme«.
§ 47 b. --
Stk. 4. Ved den ansvarlige for at undersøge, forebygge
og afhjælpe en miljøskade eller en overhængende fare for
miljøskade, der hidrører fra efterforskning, produktion eller
transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kon-
tinentalsokkelområde, forstås den ansvarlige for driften.
12. I § 47 b, stk. 4, udgår »der hidrører fra efterforskning,
produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-
rium og dansk kontinentalsokkelområde,«, og efter »driften«
indsættes: », når en skade eller overhængende fare for en
skade hidrører fra olie- og gasplatforme samt tilsluttede rør-
ledningssystemer, havvindmøller og øvrige offshore platfor-
me, herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-platforme«.
Stk. 5. Ved den ansvarlige for at afholde alle omkostninger
ved undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskade
og overhængende fare for miljøskade, der hidrører fra efter-
forskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk
søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, herunder
stille sikkerhed og dække administrationsomkostninger efter
miljøskadeloven og afholde udgifter efter §§ 47 e og 47 g,
forstås rettighedshaveren.
13. I § 47 b, stk. 5, udgår »der hidrører fra efterforskning,
produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-
rium og dansk kontinentalsokkelområde,«, og efter »rettig-
hedshaveren« indsættes: », når en skade eller overhængende
fare for en skade hidrører fra olie- og gasplatforme samt
tilsluttede rørledningssystemer, havvindmøller og øvrige off-
shore platforme, herunder CO2-lagringsplatforme og PtX-
platforme«.
§ 49. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til
adressaten. Afgørelser efter § 26 og § 34 a, stk. 3, samt
afgørelser truffet i medfør af regler, der er fastsat med hjem-
14. I § 49, stk. 1, 2. pkt., § 50, nr. 2, og § 51, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »§ 33, stk. 2 og 4,«: »§ 33 b, stk. 1-2,«.
59
mel i § 19 b, stk. 3, og § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og § 34
a, stk. 3, meddeles tillige klageberettigede personer, organi-
sationer og myndigheder, jf. § 52, og de myndigheder, der i
øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Afgørelser
skal dog alene meddeles de landsdækkende foreninger og
organisationer, der er nævnt i § 52, stk. 2, nr. 3 og 4, når
de har anmodet miljøministeren om at modtage underretning
om afgørelserne, jf. § 49, stk. 4 og 5.
Stk. 2. –
Stk. 3. Lokale foreninger og organisationer, der har be-
skyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan meddele
miljøministeren, at de ønsker underretning om afgørelser
efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a eller i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 19 b, stk. 3, og § 30,
stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3, jf. § 52, stk. 2. En
lokal forening eller organisation skal samtidig fremsende
vedtægter, der dokumenterer, at den er lokalt organiseret, og
at dens hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Tilsva-
rende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter
deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når
afgørelserne berører sådanne interesser.
Stk. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, der
efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål, kan meddele ministeren, at foreningen eller
organisationen ønsker underretning om afgørelser efter §
26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a eller i medfør af regler, der
er fastsat med hjemmel i § 19 b, stk. 3, og § 30, stk. 1, § 33,
stk. 2, og § 34 a, stk. 3.
15. I § 49, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og § 53 a, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 33, stk. 2,«: »§ 33 b, stk. 1-2,«.
Stk. 5-6. –
§ 50. nr. 1. –
Nr. 2. At klage over afgørelser, der er truffet i medfør af §
26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a eller i henhold til regler,
der er fastsat med hjemmel i § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og 4, og
§ 34 a, stk. 3, skal indgives til miljøministeren, mens klager
over afgørelser, der er truffet i medfør af § 43 og § 43 c, skal
indgives til det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte
Ankenævn for Søfartsforhold, og
Nr. 3. –
§ 51, Stk. 1, nr. 1-2. –
Nr. 3. Afgørelser efter § 34 a, stk. 3, og afgørelser truffet
efter regler fastsat med hjemmel i § 30, stk. 1, § 33, stk. 2 og
4, og § 34 a, stk. 3.
Nr. 4. Afgørelser efter kapitel 14 a.
16. I § 51, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Påbud efter § 27, stk. 2.«
60
Stk. 2-7 --
§ 52. Afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a
samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat i medfør af
19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk. 3, kan
påklages af
1) enhver, der må antages at have en individuel væsent-
lig interesse i sagens udfald,
2) kommunalbestyrelsen,
3) Sundhedsstyrelsen,
4) Forbrugerrådet,
5) Danmarks Fiskeriforening,
6) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere,
7) Danmarks Rederiforening,
8) Bilfærgernes Rederiforening,
9) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
10) Danske Havne,
11) Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og
12) Olie Gas Danmark.
17. § 52, stk. 1, affattes således:
»Afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og kapitel 14 a samt
afgørelser truffet efter regler, udstedt i medfør af § 19 b, stk.
3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b og § 34 a, stk. 3, kan
påklages af
1) afgørelsens adressat og
2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig
interesse i sagens udfald.«
Stk. 2-4. –
Stk. 5. Et forbud eller påbud efter § 42 a, § 43 eller § 43 c,
stk. 1 eller 2, kan påklages af afgørelsens adressat
18. I § 52, stk. 5, indsættes efter »Et forbud eller påbud
efter«: »§ 27, stk. 2,«.
Stk. 6. Afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af
§ 33, stk. 4, kan påklages af afgørelsens adressat og de
personer, som er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1.
29. I § 52, stk. 6, ændres »de personer, som er nævnt i §
52, stk. 1, nr. 1« til: »enhver, der må antages at have en
individuel væsentlig interesse i sagens udfald«.
20. I § 52 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
klageberettigelse for afgørelser efter § 26, § 34 a, stk. 3, og
kapitel 14 a samt afgørelser truffet efter regler, der er fastsat
i medfør af § 19 b, stk. 3, § 30, stk. 1, § 33, stk. 2, § 33 b
og § 34 a, stk. 3, for lokale samt landsdækkende foreninger
og organisationer samt myndigheder, som ikke er omfattet af
stk. 2.«
§ 53 a. stk. 1 nr. 1 –
Nr. 2 Påbud efter § 34 a, stk. 3, og godkendelser og tilladel-
ser meddelt i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i
§ 30, stk. 1, § 33, stk. 2, og § 34 a, stk.
Stk. 2. –
§ 54. stk. 1. –
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun gives i
konkret foreliggende enkelttilfælde eller under særlige om-
stændigheder for en nærmere angivet periode. Tilladelsen
skal angive, hvilke stoffer eller materialer der omfattes af
tilladelsen, den samlede mængde og vilkår om opbevaring,
udtagning af periodiske kontrolprøver og indberetning.
21. I § 54, stk. 2, 1. pkt., udgår »kun«, og efter »særlige om-
stændigheder« indsættes: », som forhåndstilladelse til flere
mulige forureningshændelser«, og i 2. pkt., indsættes efter
»skal angive,«: »i hvilke tilfælde tilladelsen vil kunne finde
anvendelse, samt«.
61
§ 55. Stk. 1-2. –
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om pligt for ejeren
eller den ansvarlige for driften af en platform og et tilslut-
tet rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen,
som anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion
eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at stille transport
til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og
logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndig-
heden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter
loven eller regler udstedt i medfør af loven.
22. I § 55, stk. 3, indsættes efter »driften af en«: »offshore«,
og »efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter
på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde«
ændres til: »offshoreaktiviteter, herunder fra olie- og gas-
platforme og CO2-lagringsplatforme«.
§ 55 a.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form op-
lysninger, som kan kræves i medfør af denne lov og de for-
skrifter, der udstedes i henhold til loven, skal indsendes.
23. § 55 a affattes således:
»Miljøministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form
oplysninger, og øvrige informationer til brug for administra-
tion af regler, som kan kræves i medfør af denne lov og de
forskrifter, der udstedes i medfør af loven eller af internatio-
nale og EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, skal
indsendes, herunder at det udelukkende skal foregå digitalt.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om digital kom-
munikation, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-
mer, særlige digitale formater, skemaer og den til enhver tid
gældende, nationale eID-løsning eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.«
§ 59 stk. 1, nr. 1-2. –
Nr. 3. undlader at efterkomme et forbud eller påbud efter §
42 a eller § 43, stk. 1 og 2, forbud efter § 43 c, stk. 1 og 2,
eller § 45 d, stk. 2, eller påbud efter § 34 a, stk. 2 og 3, eller
§ 47 e,
24. I § 59, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »eller § 45 d, stk. 2,
eller påbud efter«: »§ 27, stk. 2,«.
Nr. 4-7. –
Stk. 2-4. --
§ 60. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for over-
trædelser m.v. som omhandlet i § 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6,
samt for overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 11, stk.
3, §§ 14, 18 og 19, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23,
stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 1, § 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2,
§ 33, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40 og 41 og § 58 a, stk. 1.
25. I § 60 indsættes efter »§ 24, stk. 3,«: »§ 29 b,«, og efter
»§ 33, stk. 1,« indsættes: »§ 33 b,«.
§ 61, stk. 1
I regler, der udstedes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14 og
17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3,
§ 23, stk. 2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33, §
34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og 3,
§ 55 a og § 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan
endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil
2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59,
stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan
det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i
26. I § 61, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »28«: », 29 b«, og
»§§ 32, og 33« ændres til: »§§ 32, 33 og 33 b«.
62
indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i §
59, stk. 4.
Stk. 2. --
Bilag 1. Forhold, der skal vurderes i forbindelse med be-
handling af en ansøgning om tilladelse til klapning:
27. I overskriften til bilag 1 ændres »til klapning« til:
»dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
63
Bilag 2
RESOLUTION LP. 4(8)
ON THE AMENDMENT TO THE LONDON PROTOCOL TO REGULATE THE PLACEMENT
OF MATTER FOR OCEAN FERTILIZATION AND OTHER MARINE GEOENGIENERING
ACTIVITIES
(Adopted on 18 October 2013)
THE EIGHTH MEETING OF CONTRACTING PARTIES TO THE 1996 PROTOCOL TO THE
CONVENTION ON THE PREVENTION OF MARINE POLLUTION BY DUMPING OF WA-
STES AND OTHER MATTER 1972
RECALLING the objectives of the 1996 Protocol to the London Convention ("London Protocol") that
include the protection and preservation of the marine environment from all sources of pollution,
RECALLING that, in implementing the London Protocol, Contracting Parties are obliged to apply a
precautionary approach to environmental protection,
RECOGNIZING the importance of the conservation and sustainable use of the oceans and seas and of
their resources for sustainable development and that oceans, seas and coastal areas form an integrated and
essential component of the Earth´s ecosystem and are critical to sustaining it,
NOTING the ongoing work on geoengineering within the context of the Intergovernmental Panel on
Climate Change (IPCC) and the relevant parts of the IPCC Fifth Assessment Report as well as the
outcomes of the IPCC expert meeting on geoengineering (Lima, Peru, 2011),
NOTING United Nations General Assembly resolution A/RES/67/78 on “Oceans and the law of the
sea” which recalled the importance of marine scientific research for understanding and conserving the
world´s marine environment and resources; and United Nations General Assembly resolution 62/215,
concerning “Oceans and the law of the sea”, adopted on 22 December 2007, which in its paragraph
98 “encourages States to support the further study and enhance understanding of ocean iron fertilization”,
RECALLING resolution LC-LP. 1(2008) that agreed that the scope of the London Convention and the
London Protocol includes ocean fertilization activities,
REITERATING ongoing concerns about the potential environmental impacts of ocean fertilization and
noting the concerns about ocean fertilization expressed by, inter alia, the United Nations General Assem-
bly, the United Nations Conference on Sustainable Development, the Conference of the Parties to the
Convention on Biological Diversity and the Intergovernmental Oceanographic Commission of UNESCO,
RECALLING resolution LC-LP. 2(2010) which affirmed that the London Convention and the London
Protocol should continue to work towards providing a global, transparent and effective control and
regulatory mechanism for ocean fertilization and other activities that fall within the scope of the London
Convention and the London Protocol and have the potential to cause harm to the marine environment,
64
CONCERNED about the potential widespread, long-lasting or severe impacts on the marine environment
of the placement of matter from unregulated ocean fertilization activities and other proposed marine
geoengineering techniques, and determined to put in place a science based, global, transparent and
effective control and regulatory mechanism for such activities,
NOTING decisions X/33 and XI/20 of the Conference of the Parties to the Convention on Biological
Diversity which invited Parties to ensure, in accordance with the precautionary approach, that no clima-
te-related geoengineering activities take place "in the absence of science based, global, transparent and
effective control and regulatory mechanisms for geoengineering and that the Eleventh Conference of
the Parties to the Convention on Biological Diversity concluded "that there is no single geoengineering
approach that currently meets basic criteria for effectiveness, safety and affordability and that approaches
may prove difficult to deploy or govern",
EMPHASIZING that ocean fertilization and other types of marine geoengineering should not be conside-
red as a substitute for mitigation measures to reduce carbon dioxide emissions,
1 ADOPTS the following amendments to the London Protocol, in accordance with Article 21 of the
Protocol, as set out in the annex to this resolution;
2 REAFFIRMS that resolutions LC-LP. 1(2008) and LC-LP. 2(2010) continue to apply for all Contracting
Parties, pending the entry into force of the amendments to the London Protocol set out in the annex to this
resolution for those Contracting Parties that accept them;
3 CONFIRMS that the Assessment Framework for Scientific Research involving Ocean Fertilization
adopted by the Contracting Parties to the London Convention and the London Protocol in 2010 is the
relevant specific assessment framework referred to in annex 4 for ocean fertilization and should continue
to be used to determine, with utmost caution, whether a proposed ocean fertilization activity constitutes
legitimate scientific research that is not contrary to the aims of the London Protocol;
4 REAFFIRMS that new and relevant scientific information and knowledge on ocean fertilization and
other marine geoengineering activities should continue to be reviewed by the Contracting Parties to the
London Protocol in the context of the amendments; and
5 DECIDES that the Contracting Parties to the London Protocol should continue to develop guidance for
listing additional marine geoengineering1 activities in annex 4 that includes a multi-stakeholder approach
consistent with article 21;
6 DECIDES ALSO that Contracting Parties to the London Protocol should undertake further work to
develop the arrangements for seeking independent expert advice referred to in paragraph 12 of annex 5.
ANNEX
AMENDMENTS TO ARTICLE 1 AND NEW ARTICLE 6BIS AND NEW ANNEXES 4 AND 5
Article 1
65
DEFINITIONS
Add new paragraph, as follows:
"5bis "Marine geoengineering" means a deliberate intervention in the marine environment to manipulate
natural processes, including to counteract anthropogenic climate change and/or its impacts, and that has
the potential to result in deleterious effects, especially where those effects may be widespread, long
lasting or severe."
Add new article, as follows:
"Article 6bis
MARINE GEOENGINEERING ACTIVITIES
1 Contracting Parties shall not allow the placement of matter into the sea from vessels, aircraft, platforms
or other man-made structures at sea for marine geoengineering activities listed in annex 4, unless the
listing provides that the activity or the subcategory of an activity may be authorized under a permit.
2 Contracting Parties shall adopt administrative or legislative measures to ensure that the issuance of
permits and permit conditions comply with provisions of annex 5 and takes into account any Specific
Assessment Framework developed for an activity and adopted by the Meeting of the Contracting Par-
ties. A permit shall only be issued after the activity has undergone assessment which has determined that
pollution of the marine environment from the proposed activity is, as far as practicable, prevented or
reduced to a minimum. A permit shall only be issued if the outcome of the assessment is that the activity
is not contrary to the aims of the Protocol.
3 Article 4 does not apply to activities listed in annex 4.
" Add new annex, as follows:
"Annex 4
MARINE GEOENGINEERING ACTIVITIES
1 OCEAN FERTILIZATION
. 1 Ocean fertilization is any activity undertaken by humans with the principal intention of stimulating
primary productivity in the oceans. Ocean fertilization does not include conventional aquaculture, or
mariculture, or the creation of artificial reefs.
. 2 All ocean fertilization activities other than those referred to in paragraph . 3 shall not be permitted.
66
. 3 An ocean fertilization activity may only be considered for a permit if it is assessed as constituting
legitimate scientific research taking into account any specific placement assessment framework."
Add new annex, as follows:
"Annex 5 ASSESSMENT FRAMEWORK FOR MATTER THAT MAY BE CONSIDERED FOR PLA-
CEMENT UNDER ANNEX 4
GENERAL
1 The purpose of this Framework is:
. 1 to assess placement activities listed in annex 4; and
. 2 to be the basis for developing Specific Assessment Frameworks for placement activities listed in annex
4.
2 Specific Assessment Frameworks developed for placement activities listed in annex 4 shall meet the
requirements of this annex and may provide further guidance for assessing and issuing permits.
3 Parties meeting the terms of any Specific Assessment Framework that has been adopted by the Parties
shall be deemed to be in compliance with this annex.
DESCRIPTION OF ACTIVITY
4 It first has to be determined whether the proposed activity is an activity covered by the listing in annex
4 and may be permitted in accordance with that annex. The determination requires a full description of
the proposed placement activity, including its purpose and covering all stages. It furthermore requires a
description of both the working practices during the different stages and the wastes produced (if any) in
the relevant stage.
5 The proposal shall demonstrate that:
– the proposed activity is for a purpose other than mere disposal;
– it is designed to fulfil its purpose;
– the rationale, goals, methods, scale, timings and locations as well as predicted benefits and risks are
stated as a clear justification for the proposal;
– the proposed activity has the financial resources available to fulfil the programme of work before it
commences.
6 A detailed description and characterization of the placement and all its constituents is an essential
precondition for the assessment of the proposed activity and the basis for a decision as to whether a
permit may be issued. If the proposed activity is so poorly characterized that proper assessment cannot be
made a permit shall not be issued.
Marine Scientific Research related to Marine Geoengineering
67
7 Potential marine geoengineering techniques may require specific marine scientific research in order to,
inter alia:
– better understand the natural processes which will be affected;
– understand their potential impacts on the marine environment;
– understand their potential efficacy for geoengineering purposes; and
– be able to effectively apply the assessment framework(s) to proposals for marine geoengineering
8 In case of such a specific marine scientific research activity, the following considerations apply:
– the proposed activity is designed to answer questions that will add to scientific knowledge. Proposals
should state their rationale, research goals, scientific hypotheses and methods, scale, timings, duration
and locations with clear justification for why the expected outcomes cannot reasonably be achieved by
other methods.
– the research methodology to be applied should be appropriate and based on best available scientific
knowledge and technology. The methodology should be described in sufficient detail to allow a peer
review.
– the proposed activity is subject to scientific peer review at appropriate stages in the assessment
process.
– economic interests do not influence the design, conduct and/or outcomes of the proposed activity. The-
re should not be any financial and/or economic gain arising directly from the experiment or its
outcomes. This does not preclude payment for services rendered in support of the experiment or future
financial impacts of patented technology.
– the proponents of the proposed activity make a commitment to publish the results in peer reviewed
scientific publications and include a plan in the proposal to make the data and outcomes publicly
available in an appropriate and specified time frame.
– the proposed activity has the financial resources available before the work commences to fulfil the
program of work.
9 Paragraphs 4 and 6 above also apply to marine scientific research.
CONSULTATION
10 Where the placement activity proposed for consideration by a Contracting Party may have any effect
in any area of the sea in which another State is entitled to exercise jurisdiction in accordance with
international law or in any area of the sea beyond the jurisdiction of any State, potentially affected
countries and relevant regional intergovernmental agreements and arrangements should be identified and
notified and a plan should be developed for ongoing consultations on the potential impacts, and to
encourage scientific cooperation.
11 Contracting Parties should encourage proponents of listed activities to initiate early consultations
with stakeholders so that they can address any issues prior to submitting proposals. Contracting Parties
shall establish a consultation process with all relevant stakeholders nationally or internationally when a
proposal is submitted. This consultation process shall be carried out during the assessment process and
before a final permit decision is made. Consent should be sought from all countries with jurisdiction or
interests in the region of potential impact without prejudice to international law. Where the placement
activity has the potential to have any effects on an area subject to a regional intergovernmental agreement
or arrangement, the process should include consultation with the relevant regional organization, with a
view to ensuring consistency with applicable regional objectives and requirements.
68
12 Contracting Parties should consider any advice on proposals for activities listed in annex 4 from
independent international experts or an independent international advisory group of experts, especially in
situations where paragraph 10 applies. The advice could address scientific, technical, social or economic
aspects of the proposal. It shall, as appropriate, include a peer review of the information and data
provided by the proponent with regard to its scientific and technical quality. In situations where paragraph
10 applies, potentially affected countries could seek such advice from independent international experts or
an independent international advisory group of experts.
INFORMATION FOR ASSESSMENT
13 A common set of information is required for each of the assessment elements of the framework below,
namely:
– Placement site selection
– Assessment of matter to be placed into the marine environment
– Assessment of potential effects including the Impact Hypothesis
– Risk management
– Monitoring including the environmental baseline
PLACEMENT SITE SELECTION
14 In order to address placement site selection, Contracting Parties shall require the following informa-
tion, as appropriate, to evaluate and to justify the selection of the site(s):
– the physical, geological, chemical, and biological conditions at the proposed site and the area of
potential impact, and the uncertainties in these conditions in relation to the proposed activity;
– the impact on amenities, values and other uses of the sea at the proposed site and in the area of
potential impacts;
– any constituent fluxes associated with the activity in relation to existing fluxes of substances in the
marine environment; and
– economic and operational feasibility.
ASSESSMENT OF MATTER TO BE PLACED INTO THE MARINE ENVIRONMENT
15 Characterization and assessment of matter proposed to be placed into the marine environment, inclu-
ding its constituents shall take into account as appropriate:
. 1 origin, total amount, form and average composition and fate;
. 2 properties: physical, chemical, biochemical and biological;
. 3 toxicity;
. 4 persistence: physical, chemical and biological; and
. 5 accumulation and biotransformation in biological materials or sediments.
ASSESSMENT OF POTENTIAL EFFECTS
69
16 Assessment of potential effects shall lead to the "Impact Hypothesis", a concise statement of the
expected consequences of the placement activity within the area of the activity and within the area of
potential impacts, including transboundary effects. It provides a basis for deciding whether to approve,
reject or suggest revisions to the proposed placement activity and for defining risk management and
mitigation measures and environmental monitoring requirements.
17 The assessment of potential effects should integrate information on the characteristics of the proposed
placement activity, conditions at the proposed site(s), any relevant fluxes, and any proposed construction
techniques. The assessment shall specify the potential effects on human health, on marine ecosystem
structure and dynamics including sensitivity of species, populations, communities, habitats and processes,
amenities and other legitimate uses of the sea. It shall define the nature, temporal and spatial scales and
duration of expected impacts based on reasonably conservative assumptions.
18 An analysis of the proposed placement activity should be considered in the light of an assessment
of the following concerns: human health risks, environmental costs, hazards, (including accidents), eco-
nomics and exclusion of future uses. Cumulative impacts from repeated activities or from other activities
may also be a relevant consideration. If this assessment reveals that adequate information is not available
to determine the likely effects of the proposed placement activity then this activity shall not be considered
further.
19 Each assessment of potential effects shall conclude with a statement supporting a decision to approve,
reject or suggest revisions to a proposed placement activity.
RISK MANAGEMENT
20 Risk Management procedures are necessary to ensure that, as far as practicable, environmental risks
are minimized, inter alia, through mitigation and contingency planning, and the benefits maximized and
that a precautionary approach is applied.
21 Strategies to manage or mitigate risks need to be appropriate for the risks under consideration. They
may be imposed as additional conditions by a Contracting Party or included as an intrinsic part of the
proposal. The strategies may include temporal, spatial or operational restrictions.
22 Contingency planning will also need to be considered for responding to monitoring in cases where the
Impact Hypothesis is found to be incorrect. This may include the cessation of placement activities.
MONITORING
23 A well-designed monitoring regime is necessary and should consider both short and long-term impacts
and, where possible, determine whether the activity has achieved its purpose.
24 The purpose of monitoring is to verify that permit conditions are met – compliance monitoring – and
that the assumptions made during the permit review and site selection process were correct and sufficient
to protect the environment and human health – field monitoring. It is essential that such monitoring
programmes have clearly defined objectives. The type, frequency and extent of monitoring will depend
on the Impact Hypothesis as well as on predicted local and regional consequences.
70
25 Monitoring is also used to determine the area of impact and to ascertain that changes are within the
range of those predicted. The establishment of baseline conditions prior to a placement activity as well as
monitoring of control sites is essential for ongoing monitoring and the detection of any impacts beyond
those predicted.
PERMIT AND PERMIT CONDITIONS
26 A decision to issue a permit shall only be made if:
. 1 the assessment has been satisfactorily completed and has shown that the proposed activity is an
activity covered by the listing in annex 4 and may be permitted in accordance with that annex;
. 2 the activity is designed to fulfil its purpose. It has to be demonstrated that the proposed activity has the
financial resources available before it commences to fulfil the programme of work including any permit
conditions requiring e.g. mitigation, contingency planning and monitoring;
. 3 all impact evaluations are satisfactorily completed;
. 4 the risk management and monitoring requirements have been determined;
. 5 conditions are in place to ensure that, as far as practicable, environmental disturbance and detriment
would be minimized and the benefits maximized;
. 6 the consultation requirements are fulfilled pursuant to paragraphs 10, 11 and 12;
. 7 it is determined that pollution of the marine environment from the proposed activity is, as far as
practicable, prevented or reduced to a minimum, therefore not contrary to the aims of the Protocol.
27 In case that adequate information is not available to make the determinations in paragraph 26, the
permitting authority shall request additional information before taking a decision or shall not issue a
permit.
28 The provisions of the permit shall ensure, as far as practicable, that risks for human health and the
marine environment are avoided, environmental disturbance and detriment are minimized and the benefits
maximized. Any permit issued shall contain conditions specifying among others:
. 1 the types and sources of matter to be placed;
. 2 the location of the placement site(s);
. 3 the methods to be used in achieving the placement activity;
. 4 risk management, monitoring and reporting requirements; and
. 5 removal and/or disposal/reuse/recycling of items, as appropriate, at the end of placement activity.
29 Permits should be reviewed at regular intervals, taking into account the results of monitoring, the
objectives of monitoring programmes and relevant research. Review of monitoring results will indicate
whether field programmes need to be continued, revised or terminated and will contribute to informed
decisions regarding the continuance, modification or revocation of permits. Monitoring provides an
71
important feedback mechanism into future permitting decisions for the protection of human health and the
marine environment.
REPORTING
30 The outcomes of any assessment and documentation of any permit issued shall be reported to the
Secretariat and shall be made publicly available at or shortly after the time the decision is made. The
Secretariat should then inform Contracting Parties."
72
Bilag 3
RESOLUTION LP. 4(8)
OM ÆNDRING AF LONDON-PROTOKOLLEN FOR AT REGULERE ANBRINGELSE AF
STOFFER OG MATERIALER VED OCEAN FERTILIZATION OG ANDRE MARIN GEOEN-
GINEERING-AKTIVITETER.
(Vedtaget den 18. oktober 2013)
DET OTTENDE MØDE MELLEM DE DELTAGENDE PARTER I 1996-PROTOKOLLEN TIL KON-
VENTIONEN OM FORHINDRING AF HAVFORURENING VED DUMPNING AF AFFALD OG
ANDRE STOFFER FRA 1972
ERINDRER OM målsætningen i protokollen af 1996 til London-konventionen ("London-protokollen"),
der omfatter beskyttelse og bevarelse af havmiljøet mod alle forureningskilder,
ERINDRER OM, at de deltagende parter som led i implementeringen af London-protokollen er forpligtet
til at anvende et forsigtighedsprincip i tilgangen til miljøbeskyttelse,
ANERKENDER betydningen af bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene og søerne og af deres
ressourcer med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling og af at havene, søerne og kystområderne
udgør en integreret og væsentlig del af Jordens økosystem og er afgørende for at opretholde det,
BEMÆRKER det igangværende arbejde med geoengineering inden for de rammer, som FN᾽s klimapanel
(IPCC) har etableret, og de relevante dele af IPCC᾽s femte vurderingsrapport samt resultaterne af IPCC᾽s
ekspertmøde om geoengineering (Lima, Peru, 2011),
BEMÆRKER FN᾽s Generalforsamlings resolution A/RES/67/78 om havene og havets love ("Oceans and
the law of the sea"), der erindrede om betydningen af havforskning med det formål at forstå og bevare
verdens havmiljø og -ressourcer, og FN᾽s Generalforsamlings resolution 62/215 om havene og havets
love ("Oceans and the law of the sea"), vedtaget den 22. december 2007, der i afsnit 98 opfordrer staterne
til at støtte yderligere op om undersøgelser samt forbedre forståelsen af jerngødning af havet,
ERINDRER OM resolution LC-LP. 1(2008), hvorved det aftaltes at London-konventionens og London-
protokollens anvendelsesområde også omfatter havgødningsaktiviteter,
GENTAGER den vedvarende bekymring over de potentielle miljømæssige konsekvenser af havgødning,
og bemærker den bekymring over havgødning, som blandt andre FN᾽s Generalforsamling, FN᾽s kon-
ference om bæredygtig udvikling, partskonferencen under Biodiversitetskonventionen og UNESCO᾽s
mellemstatslige oceanografiske kommission har givet udtryk for,
ERINDRER OM resolution LC-LP. 2(2010), der bekræftede, at London-konventionen og London-proto-
kollen fortsat bør arbejde på at tilvejebringe en global, gennemsigtig og effektiv kontrol- og regulerings-
mekanisme i forbindelse med havgødning og andre aktiviteter, der falder inden for London-konventio-
nens og London-protokollens anvendelsesområde, og som potentielt kan skade havmiljøet,
73
ER BEKYMRET over de potentielt udbredte, langvarige eller alvorlige virkninger på havmiljøet forår-
saget af anbringelse af stof fra uregulerede havgødningsaktiviteter og andre foreslåede geoengineering-
teknikker til anvendelse i havmiljøet og fast besluttet på at indføre en videnskabeligt baseret, global,
gennemsigtig og effektiv kontrol- og reguleringsmekanisme for sådanne aktiviteter,
BEMÆRKER beslutningerne X/33 og XI/20 fra partskonferencen under Biodiversitetskonventionen,
som opfordrede parterne til, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, at sikre, at ingen klimarela-
terede geoengineering-aktiviteter finder sted i mangel på videnskabeligt baserede, globale, gennemsigtige
og effektive kontrol- og reguleringsmekanismer for geoengineering, og at den 11. partskonference under
Biodiversitetskonventionen konkluderede, at der endnu ikke findes én enkel geoengineering-metode, der
opfylder grundlæggende kriterier for effektivitet, sikkerhed og økonomisk overkommelighed, og at visse
fremgangsmåder kan vise sig at være vanskelige at implementere eller styre",
UNDERSTREGER, at ocean fertilization og andre former for marin geoengineering ikke bør betragtes
som en erstatning for afværgeforanstaltninger, hvis formål det er at reducere udledningen af CO2,
1 VEDTAGER følgende ændringer i London-protokollen i overensstemmelse med protokollens artikel
21, som anført i bilaget til denne resolution,
2 BEKRÆFTER PÅ NY, at resolutionerne LC-LP. 1(2008) og LC-LP. 2(2010) fortsat gælder for alle
deltagende parter, indtil ændringerne af London-protokollen, der er anført i bilaget til denne resolution,
træder i kraft for de deltagende parter, der accepterer dem,
3 BEKRÆFTER, at vurderingsrammen for videnskabelig forskning i ocean fertilization, der blev ved-
taget af de deltagende parter i London-konventionen og London-protokollen i 2010, er den relevante
og specifikke vurderingsramme, der henvises til i bilag 4 vedrørende ocean fertilization, og at den
fortsat bør anvendes til at afgøre, med yderste forsigtighed, om en foreslået ocean fertilizationsaktivitet
udgør legitim videnskabelig forskning, der ikke er i strid med London-protokollens mål,
4 BEKRÆFTER PÅ NY, at nye og relevante videnskabelige oplysninger samt viden om ocean ferti-
lization og andre marin geoengineering-aktiviteter fortsat bør gennemgås af de deltagende parter i
London-protokollen i forbindelse med ændringerne, og
5 BESLUTTER, at de deltagende parter i London-protokollen skal fortsætte med at udarbejde retnings-
linjer for angivelse af flere marin geoengineering-aktiviteter i bilag 41), der omfatter en tilgang med
inddragelse af mange interessenter i overensstemmelse med artikel 21,
6 BESLUTTER OGSÅ, at de deltagende parter i London-protokollen skal arbejde videre med at
udvikle de ordninger, der er behov for i forbindelse med at søge den uafhængige ekspertrådgivning,
der er nævnt i afsnit 12 i bilag 5.
BILAG
ÆNDRINGER AF ARTIKEL 1 OG NY ARTIKEL 6BIS
SAMT NYE BILAG 4 OG 5
ARTIKEL 1
74
DEFINITIONER
Tilføj nyt afsnit, som følger:
"5bis "Marin geoengineering" betyder et bevidst indgreb i havmiljøet med henblik på at manipulere
naturlige processer, herunder for at modvirke menneskeskabte klimaændringer og/eller deres virkninger,
og som har potentiale til at resultere i skadelige påvirkninger, særligt hvor disse påvirkninger kan være
udbredte, langvarige eller alvorlige."
Tilføj ny artikel, som følger:
"Artikel 6bis
MARIN GEOENGINEERING-AKTIVITETER
1 De deltagende parter må ikke tillade anbringelse af stoffer og materialer i havet fra skibe, fly, platforme
eller andre menneskeskabte strukturer på havet, med henblik på marin geoengineering-aktiviteter, som
er anført i bilag 4, medmindre det er anført, at aktiviteten eller underkategorien af en aktivitet er blevet
godkendt med en tilladelse.
2 De deltagende parter skal træffe administrative eller lovmæssige foranstaltninger for at sikre, at udste-
delsen af tilladelser og de forhold, tilladelsen er givet under, overholder bestemmelserne i bilag 5 og tager
hensyn til alle specifikke vurderingsrammer, der er udviklet med henblik på en aktivitet og vedtaget af
mødet mellem de deltagende parter. En tilladelse må først udstedes, når aktiviteten har gennemgået en
vurdering, der har fastslået, at forurening af havmiljøet forårsaget af den foreslåede aktivitet, forhindres
eller reduceres til et minimum, så vidt det er praktisk muligt. En tilladelse må kun udstedes, hvis resultatet
af vurderingen er, at aktiviteten ikke er i strid med protokollens mål.
3 Artikel 4 finder ikke anvendelse i forbindelse med de aktiviteter, der er anført i bilag 4."
Tilføj nyt bilag, som følger:
"BILAG 4
MARIN GEOENGINEERING-AKTIVITETER
2 OCEAN FERTILIZATION
. 1 Ocean Fertilization betyder enhver aktivitet, der udføres af mennesker, der har det hovedformål at sti-
mulere den primære produktivitet i havene. Ocean fertilization omfatter ikke konventionel akvakultur,
marikultur eller etablering af kunstige rev.
. 2 Ingen andre ocean fertilizationsaktiviteter, end dem der er nævnt i afsnit . 3, er tilladt.
. 3 En ocean fertilizationsaktivitet kan kun komme i betragtning til at få udstedt en tilladelse, hvis den
vurderes at udføre legitim videnskabelig forskning under hensyntagen til enhver specifik vurderings-
ramme for anbringelse."
75
Tilføj nyt bilag, som følger:
"BILAG 5
VURDERINGSRAMME FOR STOFFER, DER KAN KOMME I BETRAGTNING
TIL ANBRINGELSE I HENHOLD TIL BILAG 4
GENERELT
1 Formålet med denne vurderingsramme er:
. 1 at vurdere de anbringelsesaktiviteter, der er anført i bilag 4, og
. 2 at danne grundlag for udvikling af specifikke vurderingsrammer i forhold til anbringelsesaktiviteter,
der er anført i bilag 4.
2 Specifikke vurderingsrammer, der er udviklet til anbringelsesaktiviteter anført i bilag 4, skal opfylde
kravene i nærværende bilag og kan være en kilde til yderligere vejledning i forbindelse med vurdering og
udstedelse af tilladelser.
3 Parter, der opfylder betingelserne i enhver specifik vurderingsramme, som er blevet vedtaget af parter-
ne, anses for at overholde bestemmelserne i nærværende bilag.
BESKRIVELSE AF AKTIVITET
4 Det skal først afgøres, om den foreslåede aktivitet er omfattet af listen i bilag 4, og om den kan
godkendes i henhold til bilag 4. Afgørelsen kræver en fyldestgørende beskrivelse af den foreslåede
anbringelsesaktivitet, hvilket omfatter dens formål og samtlige af dens faser. Det kræver desuden en
beskrivelse af både arbejdsmetoderne i de forskellige faser og det affald, der produceres (hvis der
produceres noget affald) i den relevante fase.
5 Forslaget skal vise, at:
• den foreslåede aktivitet har et andet formål end blot bortskaffelse,
• aktiviteten er udviklet til at opfylde sit formål,
• rationalet, målene, metoderne, omfanget, tidspunkterne og stederne samt de forventede fordele og
risici er angivet som klare begrundelser for forslaget,
• den foreslåede aktivitet har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed til at kunne dække hele
arbejdsplanen, før arbejdet påbegyndes.
6 En detaljeret beskrivelse og karakteristik af anbringelsen og alle dens bestanddele er en afgørende
forudsætning for vurderingen af den foreslåede aktivitet og beslutningsgrundlaget for, hvorvidt der kan
udstedes en tilladelse. Hvis den foreslåede aktivitet er så ringe beskrevet, at der ikke kan foretages en
egentlig vurdering, kan der ikke udstedes en tilladelse.
Videnskabelig havforskning relateret til marin geoengineering
76
7 Potentielle marin geoengineering-teknikker kræver muligvis specifik videnskabelig havforskning for
bl.a. at:
• opnå en bedre forståelse af de naturlige processer, som vil blive påvirket,
• opnå en forståelse af deres potentielle indvirkning på havmiljøet,
• opnå en forståelse af deres potentielle effektivitet i forbindelse med at opnå geoengineering-formål,
og
• være i stand til effektivt at anvende vurderingsrammerne på forslag til marin geoengineering
8 I tilfælde af sådanne specifikke, videnskabelige havforskningsaktiviteter gælder følgende overvejelser:
• Den foreslåede aktivitet er udviklet til at besvare spørgsmål og på den måde bidrage til videnskabelig
viden. Forslagene bør angive deres rationale, forskningsmål, videnskabelige hypoteser og metoder,
omfang, tidspunkter, varighed og steder med en klar begrundelse for, hvorfor de forventede resulta-
ter ikke med rimelighed kan opnås ved at benytte andre metoder.
• Den forskningsmetode, der skal anvendes, skal være passende og baseret på den bedste videnskabe-
lige viden og teknologi, der er til rådighed. Metoden skal beskrives tilstrækkeligt detaljeret til at
muliggøre et peer review (fagfællevurdering).
• Den foreslåede aktivitet kan gøres til genstand for videnskabelig peer review på passende stadier i
vurderingsprocessen.
• Økonomiske interesser må ikke påvirke udformningen, gennemførelsen og/eller resultaterne af den
foreslåede aktivitet. Der bør ikke være nogen finansiel og/eller økonomisk gevinst, der hidrører
direkte fra eksperimentet eller dets resultater. Dette udelukker ikke betaling for tjenester, der ydes til
støtte for eksperimentet eller fremtidige økonomiske virkninger af patenteret teknologi.
• Fortaleren for den foreslåede aktivitet forpligter sig til at offentliggøre resultaterne i peer reviewed,
videnskabelige publikationer samt til at inkludere en plan i forslaget om at gøre data og resultater
offentligt tilgængelige inden for en passende og nærmere defineret tidsramme.
• Inden arbejdet påbegyndes, skal den foreslåede aktivitet have tilstrækkelige økonomiske ressourcer
til rådighed til at arbejdet kan færdiggøres.
9 Afsnit 4 og 6 ovenfor gælder også videnskabelig havforskning.
HØRING
10 Hvis den anbringelsesaktivitet, der foreslås overvejet af en deltagende part, kan påvirke et havområde,
som hører under en anden stats jurisdiktion i henhold til folkeretten, eller et havområde, som ikke hører
under nogen stats jurisdiktion, bør potentielt berørte lande og relevante regionale, mellemstatslige aftaler
og ordninger identificeres og underrettes, og der bør udarbejdes en plan for løbende høringer om de
potentielle virkninger og for at tilskynde til videnskabeligt samarbejde.
11 De deltagende parter bør opfordre fortalere for anførte aktiviteter til at indlede tidlige høringer af
interessenter, så de kan løse eventuelle problemer, inden de indsender forslag. De deltagende parter skal
etablere en høringsproces, hvori alle relevante interessenter nationalt eller internationalt kan deltage, når
et forslag fremsættes. Denne høringsproces skal gennemføres under vurderingsprocessen, og inden der
træffes en endelig beslutning om tilladelse. Der bør indhentes samtykke fra alle lande med jurisdiktion
eller interesser i den region, der potentielt påvirkes, med forbehold af folkeretten. Hvis anbringelsesakti-
viteten har potentiale til at påvirke et område, der er omfattet af en regional mellemstatslig aftale eller
77
ordning, bør processen omfatte høring af den relevante regionale organisation med henblik på at sikre
overensstemmelse med gældende regionale målsætninger og krav.
12 De deltagende parter bør overveje enhver rådgivning vedrørende forslag til aktiviteter, der er anført
i bilag 4, fra uafhængige internationale eksperter eller en uafhængig international rådgivende ekspertgrup-
pe, især i situationer, hvor afsnit 10 finder anvendelse. Rådgivningen kan indbefatte videnskabelige,
tekniske, sociale eller økonomiske aspekter af forslaget. Den skal, hvor det er relevant, omfatte et peer
review af de oplysninger og data, som forslagsstilleren har fremlagt, med hensyn til disses videnskabelige
og tekniske kvalitet. I situationer, hvor afsnit 10 finder anvendelse, kan potentielt berørte lande søge råd
fra uafhængige internationale eksperter eller en uafhængig international rådgivende ekspertgruppe.
VURDERINGENS OPLYSNINGER
13 Et fælles sæt oplysninger er påkrævet for hvert af vurderingselementerne i nedenstående ramme,
nemlig:
• Valg af anbringelsessted
• Vurdering af stof, der skal anbringes i havmiljøet
• Vurdering af potentielle virkninger, herunder en "effekthypotese" (the Impact Hypothesis)
• Risikostyring
• Kontrol, herunder den miljømæssige baseline
VALG AF ANBRINGELSESSTED
14 Med henblik på valg af anbringelsessted skal de deltagende parter kræve følgende oplysninger, alt
efter hvad der er relevant, for at kunne evaluere og begrunde valget af sted(er):
• de fysiske, geologiske, kemiske og biologiske forhold på det foreslåede sted og i det område,
der potentielt påvirkes, samt graden af usikkerhed i disse forhold set i relation til den foreslåede
aktivitet,
• påvirkningen på faciliteter, værdier og andre former for anvendelse af havet på det foreslåede sted og
i området, der potentielt påvirkes.
• alle flusmidlers bestanddele, der er forbundet med aktiviteten i forhold til eksisterende flusmidler i
stoffer, som findes i havmiljøet og
• den økonomiske og driftsmæssige gennemførlighed
VURDERING AF STOFFER OG MATERIALER, DER SKAL ANBRINGES I HAVMILJØET
15 Ved karakterisering og vurdering af stof, der foreslås anbragt i havmiljøet, herunder dets bestanddele,
skal der tages hensyn til følgende, hvor det er relevant:
. 1 oprindelse, samlet mængde, form samt gennemsnitlig sammensætning og skæbne,
. 2 egenskaber: fysiske, kemiske, biokemiske og biologiske,
. 3 toksicitet,
. 4 persistens: fysisk, kemisk, biokemisk og biologisk, og
. 5 akkumulering og biologisk omdannelse i biologiske materialer eller sedimenter.
78
VURDERING AF POTENTIELLE VIRKNINGER
16 Vurdering af potentielle virkninger skal føre til en effekthypotese (the Impact Hypothesis), en kortfat-
tet redegørelse for de forventede konsekvenser af anbringelsesaktiviteten inden for aktivitetens område
og inden for området, der potentielt påvirkes, herunder grænseoverskridende virkninger. Dette danner
grundlag for enten at godkende, afvise eller foreslå ændringer af en foreslået anbringelsesaktivitet og for
at definere risikostyring, afværgeforanstaltninger og krav til miljøkontrol.
17 Vurderingen af potentielle virkninger bør indeholde oplysninger om kendetegn ved den foreslåede
anbringelsesaktivitet, forholdene på det/de foreslåede sted(er), eventuelle relevante flusmidler og eventu-
elle foreslåede konstruktionsteknikker. Vurderingen skal angive potentielle indvirkninger på menneskers
sundhed, på marine økosystemers struktur og dynamik, herunder følsomhed hos arter, populationer,
samfund, habitater og processer, faciliteter og andre former for legitim anvendelse af havene. Den skal
definere arten, de tidsmæssige og geografiske omfang og varigheden af de forventede indvirkninger
baseret på forholdsvist forsigtige antagelser.
18 En analyse af den foreslåede anbringelsesaktivitet bør overvejes i lyset af en vurdering af følgende for-
hold: Sundhedsrisici for mennesker, miljøomkostninger, farer (heriblandt ulykker), økonomi og udeluk-
kelse af fremtidig anvendelse. Kumulative indvirkninger forårsaget af gentagne aktiviteter eller fra andre
aktiviteter kan også være en relevant overvejelse. Hvis denne vurdering viser, at der ikke er tilstrækkelige
oplysninger til rådighed til at fastslå, hvilke sandsynlige virkninger den foreslåede anbringelsesaktivitet
har, skal denne aktivitet ikke overvejes yderligere.
19 Hver vurdering af potentielle virkninger skal afsluttes med en erklæring, der understøtter en beslutning
om at godkende, afvise eller foreslå ændringer af en foreslået anbringelsesaktivitet.
RISIKOSTYRING
20 Risikostyringsprocedurer er nødvendige for at sikre, at miljørisici minimeres, så vidt det er praktisk
muligt, bl.a. gennem forebyggelse og beredskabsplanlægning, således at fordelene maksimeres, og at der
anvendes et forsigtighedsprincip.
21 Strategier, der anvendes til at styre eller afbøde risici, skal være passende i forhold til de foreliggende
risici. Disse kan pålægges som yderligere betingelser af en deltagende part eller indgå som en integreret
del af forslaget. Strategierne kan omfatte tidsmæssige, geografiske eller operationelle begrænsninger.
22 Det vil også være nødvendigt at overveje beredskabsplanlægning for at kunne reagere på overvågnin-
gen i tilfælde, hvor effekthypotesen viser sig at være fejlbehæftet. Dette kan blandt andet omfatte ophør af
anbringelsesaktiviteterne.
KONTROL
23 Et veludtænkt kontrolsystem er nødvendigt og bør tage højde for både kort- og langsigtede virkninger
og afgøre, hvor det er muligt, om aktiviteten har opfyldt sit formål.
79
24 Kontrol bruges til at bekræfte, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt – kontrol af overholdelse – og
at de antagelser, der blev lagt til grund for gennemgangen af tilladelsen og valget af pladsen er korrekte
og tilstrækkelige til at beskytte miljøet og menneskers sundhed – kontrol i felten. Det er afgørende, at
sådanne kontrolordninger har klart definerede mål. Kontrollens type, hyppighed og omfang afhænger af
effekthypotesen samt af de forventede lokale og regionale konsekvenser.
25 Kontrol bruges også til at bestemme påvirkningsområdet og til at sikre, at ændringerne ligger inden
for det forventede omfang. Oprettelse af baseline-forhold før en anbringelsesaktivitet samt overvågning
af kontrolsteder er afgørende for løbende kontrol og påvisning af eventuelle virkninger, der ikke kunne
forudsiges.
TILLADELSE OG TILLADELSESBETINGELSER
26 En beslutning om at udstede en tilladelse må kun træffes, hvis:
. 1 Vurderingen er udført tilfredsstillende og har vist, at den foreslåede aktivitet er anført på listen i bilag 4
og kan godkendes i henhold til bilaget.
. 2 Aktiviteten er udviklet til at opfylde sit formål. Det skal bevises, at den foreslåede aktivitet har de
økonomiske ressourcer til rådighed til at opfylde arbejdsprogrammet, før det påbegyndes, herunder alle
tilladelsesbetingelser, der f.eks. kræver forebyggelse, beredskabsplanlægning og kontrol.
. 3 Alle effektevalueringer er gennemført på tilfredsstillende vis.
. 4 Kravene til risikostyring og overvågning er blevet fastlagt.
. 5 Betingelser er på plads for at sikre, at miljømæssige forstyrrelser og skader minimeres så vidt muligt
og at fordelene maksimeres.
. 6 Høringskravene er opfyldt i henhold til afsnit 10, 11 og 12.
. 7 Det er fastslået, at forurening af havmiljøet forårsaget af den foreslåede aktivitet så vidt muligt er
blevet forhindret eller reduceret til et minimum, og derfor ikke strider imod protokollens mål.
27 Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelserne i overensstemmelse med
afsnit 26, skal godkendelsesmyndigheden anmode om yderligere oplysninger, før den træffer en afgørelse,
og ellers må den ikke udstede en tilladelse.
28 Bestemmelserne for tilladelsen skal i det omfang det er praktisk muligt sikre, at risici for menne-
skers helbred og havmiljøet undgås, miljøforstyrrelsen og miljøskaden minimeres, og fordelene maksime-
res. Enhver tilladelse, der udstedes, skal indeholde følgende betingelser, som blandt andet angiver:
. 1 typerne og kilderne til det stof, der skal anbringes,
. 2 placeringen af anbringelsesstedet/-stederne,
. 3 de metoder, der skal bruges til at gennemføre anbringelsesaktiviteten,
. 4 risikostyring, kontrol, indberetningskrav, og
. 5 fjernelse og/eller bortskaffelse/genbrug/genanvendelse af genstande alt efter hvad der er hensigtsmæs-
sigt ved afslutningen af anbringelsesaktiviteten.
29 Tilladelser skal gennemses regelmæssigt, idet der tages højde for kontrolresultater, målene med
kontrolordningerne og relevant forskning. Gennemgangen af kontrolresultaterne angiver, hvilke feltord-
ninger der skal fortsættes, ændres eller lukkes, og skal skabe grundlag for informerede beslutninger om
80
fortsættelse, ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser. Kontrol udgør en vigtig feedbackfunktion til brug
ved fremtidige beslutninger om tilladelser, der vedrører beskyttelse af menneskers sundhed og havmiljøet.
INDBERETNING
30 Resultaterne af alle vurderinger og dokumentation af alle udstedte tilladelser skal indberettes til
sekretariatet og gøres offentligt tilgængelige på eller kort efter det tidspunkt, hvor beslutningen træf-
fes. Sekretariatet bør derefter informere de deltagende parter."
BEKRÆFTET KOPI af teksten vedrørende ændringerne af artikel 1, ny artikel 6bis og de nye bilag 4 og
5 i London-protokollen, vedtaget den 18. oktober 2013 af det ottende møde mellem de deltagende parter
i 1996-protokollen til konventionen om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre
stoffer fra 1972, som angivet i bilaget tilhørende resolution LP. 4(8), hvis oprindelige tekst er deponeret
hos Generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation.
P.v.a. Generalsekretæren for Den Internationale Søfartsorganisation: [Underskrevet]
London, [7. april 2018]
81
1) Se også den forklarende tekst i rapporten fra mødet mellem de deltagende parter, afsnit 4.12.
82


NOTAT
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2023 - 5044
Ref. JUEMS/TANJL
Den 26. september 2024
Høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet
Miljø- og Ligestillingsministeriet sendte den 28. august 2024 udkast til lovforslag om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod
klapning i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til
havet fra offshore CO2-lagringsplatforme og marin geoengineering m.v.) i offentlig høring med frist for
afgivelse af høringssvar den 25. september 2024.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget høringssvar fra i alt 17 kommuner, organisationer og
universiteter.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger: Havsamarbejdet Østjylland (Norddjurs,
Syddjurs, Aarhus, Samsø, Odder, Horsens og Hedensted kommune), Lemvig Kommune, Hjørring
Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune på vegne af det kommunale samarbejde i
Naturpark Lillebælt med Kolding og Fredericia, Tænketanken Hav, Danske Maritime, Finnlines, Dansk
Miljøteknologi, Danmarks Naturfredningsforening, Norges Rederiforbund, Danske Havne, Danske
Rederier, Color Line, Dansk Industri, International Chamber of Shipping, Foreningen af Lystbådehavne
i Danmark (FLID).
Miljø- og Ligestillingsministeriet takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
I det følgende gennemgås høringssvarene opdelt ud fra lovforslagets emner. Miljø- og
Ligestillingsministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i
hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget høringssvar fra International Chamber of Shipping og
Finnlines på engelsk. Hovedpointerne er gengivet kort på dansk nedenfor og det fulde høringssvar kan
findes på høringsportalen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at opgaver vedrørende kystredningstjenesten
samt sager vedrørende havmiljøberedskabet, herunder ansvaret for og dedikerede kapaciteter til
bekæmpelse af miljøhændelser i havet og omkring maritim energiinfrastruktur ved kongelig resolution
af 29. august 2024, overgik til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, hvorfor enkelte af
høringssvarene besvares af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og ikke Miljø- og
Ligestillingsministeriet.
Der er efter endt høring foretaget følgende ændringer af lovforslaget:
Offentligt
L 104 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
- Havmiljølovens § 45 d, stk. 2, (tilsyn med offshore platforme) og havmiljølovens § 47 b, stk. 4-
5 (miljøskade) er blevet ændret. Ændringerne er lavet i lyset af, at andre og lignende
bestemmelser foreslås udvidet til at gælde for andre offshore platforme og dermed ikke
begrænses til at gælde for olie- og gasplatforme.
- Der indsættes en bemærkning i lovforslaget om mulighed for fastsættelse af regler om
dispensation fra forbuddet mod udledning af røggasrensevand i helt særlige tilfælde. Det er ikke
hensigten, at der skal være mulighed for en generel dispensationsadgang.
- Der er tilføjet beskrivelser af ressortdelingen mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet og
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
- Lovtekniske ændringer for så vidt angår definitionen af klapning i bilag 1.
- Diverse sproglige og lovtekniske ændringer og præciseringer.
Generelle bemærkninger
Danmarks Naturfredningsforening mener, at de fleste af ændringerne i lovforslaget har været
drøftet i offentligheden og ikke giver anledning til bemærkninger.
Forbud mod udledning fra røggasrensesystemer (scrubbere)
Danske Havne og Østjyllands Havsamarbejde tilkendegiver indledningsvist, at de støtter
forbuddet. Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune forholder sig positive til forslaget. Flere
organisationer tilkendegiver også, at de støtter forslagets formål, men at de ser en række udfordringer
forbundet med forbuddet. Disse er særskilt håndteret nedenfor.
Teknologineutralitet
Danske maritime og Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at der i stedet for et forbud mod
udledning af røggasrensevand bør fastsættes emissionsgrænser.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at der i den
seneste tilstandsvurdering for vandmiljøet fra 2021 er for høje niveauer for flere af de stoffer, der
udledes med røggasrensevandet i de danske farvande. Det er derfor besluttet, at der bør fastsættes et
udledningsforbud, ligesom det er tilfældet i stigende grad i en række andre lande. Der vil fortsat kunne
vælges mellem brug af lukket røggasrensesystem med opsamling af bleed-off og lavsvovlsbrændstof.
Emissionsgrænser vil i øvrigt skulle dokumenteres ved løbende faktuelle målinger (ikke kun på
teoretiske beregninger) på en række stoffer.
Under FN’s søfartsorganisation (IMO) er der allerede fastsat grænseværdier for udledninger af
røggasrensevand. Hvis der ønskes en miljømæssig forbedring af havmiljøets dårlige tilstand i den
nærmeste fremtid, er det vurderingen, at fastsættelse af tilstrækkeligt lave internationale
grænseværdier tager meget lang tid at udvikle. Dertil kommer sandsynligheden for, at sådanne
internationale grænseværdier ikke vil være lave nok til at skabe den miljømæssige forbedring, der vil
kunne skabes med det foreslåede forbud. Under FN’s søfartsorganisation er der allerede fastsat
grænseværdier for udledninger af røggasrensevand. Disse er imidlertid for høje i forhold til at kunne
gøre en positiv forskel for havmiljøet i særligt kystvandene. Dette er netop også årsagen til, at flere
lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, også vælger at indføre forbud i deres kystvande
frem for at arbejde for lavere grænseværdier.
I takt med at flere og flere skibe på verdensplan har installeret røggasrensesystemer – primært åbne
røggasrensesystemer - er de samlede udledninger steget betydeligt, hvilket grænseværdier ikke er i
stand til at tage højde for. På baggrund af de betydelige udledninger og påvirkningerne herfra er der
i FN’s søfartsorganisation i 2022 besluttet en vejledning, der kan anvendes af landene til at fastsætte
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
nationale regler om udledninger af røggasrensevand. Heri fremgår det, at landene kan vælge et
forbud, hvis der er dårlig tilstand i konkrete vandområder, hvilket netop er tilfældet i det danske
territorialfarvand.
Carbon capture
Danske Maritime mener, at der i forbindelse med opsamling af CO2 (carbon capture) skal anvendes
røggasrensningsteknologi, hvilket gør røggasrensesystemer centrale i fremtidens klimavenlige skibsfart.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen bemærker, at der ikke er nogen hindring for at
installere ”carbon capture” på scrubbere i lukket operation frem for i åben operation. Søfartsstyrelsen
bemærker også, at der ikke umiddelbart udledes større mængder CO2 ved brug af lavsvovlsbrændstof
end ved brug af tung bunkerolie (HFO) samt scrubber.
Udledning af CO2
Danske Martime påpeger, at lavsvovlholdigt brændstof er meget energitungt at producere, da svovlets
kovalente bindinger er svære at bryde, og ser man samlet på klimaaftrykket inkl. produktionsfasen,
overstiger CO2- emissionerne ved brug af lavsvovlholdigt brændstof de emissioner, der ses ved brugen
af traditionelt brændstof sammen med et røggasrensesystem.
Dansk Miljøteknologi mener, at der ved forbuddet vil være en øget raffinering af olie, da skibe de
facto ikke længere kan anvende HFO (heavy fuel oil) i søterritoriet. Olieraffinering skaber desuden
olieholdigt spildevand, som herefter skal håndteres og renses inden udledning til havet. Problemet med
spildevand forsvinder således ikke ved at anvende lavsvovlolie, da der alt andet lige vil være en
restfraktion, som skal håndteres på land.
Danske Rederier henviser ligeledes til merudledning ved olieraffinering og brug af
lavsvovlsbrændstof uden et røggasrensesystem.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet vil først og fremmest
understrege, at det er en misforståelse, at der de facto ikke længere kan anvendes HFO, idet det fortsat
vil være muligt at anvende et lukket røggasrensesystem så længe man efter 1. juli 2029 opsamler det
såkaldte ”bleed-off”-vand.
Ift. håndtering af spildevand er det korrekt, at der også skabes olieholdigt spildevand på raffinaderier,
som skal håndteres på land.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen bemærker, at et scrubbersystem forøger skibets
samlede brændstofforbrug hovedsageligt pga. pumpearbejdet af vand til overbrusning af røggassen.
Flere kilder redegør for en brændstofforøgelse fra 1% til 10%. Brændstofforøgelsen afhænger af flere
parametre såsom systemets opbygning og svovlindholdet i HFO. Desuden udleder HFO 3% mere CO2
per energienhed ift. diesel ved sammenligning af brændværdi og Cf-faktorer. Svovlindholdet i råolie
varierer fra kilde til kilde og indeholder typisk mellem 0,1 og 6% svovl (vægt %), inden det raffineres
til olieprodukter som fx dieselolie (destillater). Forøgelsen af CO2 aftrykket ved fjernelse af svovl i
raffineringsprocessen kan være lige fra 1% til 25%, men ligger mest sandsynligt mellem 1,5% og 11%.
Dvs. at gevinsten ved at bruge brændstoffer med lavt svovlindhold fra tank til propeller (tank to wake)
højst sandsynligt udlignes af bidraget ved svovlfjernelse i raffineringsprocessen (well to tank). Så set
fra et livscyklusperspektiv (well to wake) er der umiddelbart ikke nogen entydig reduktion af CO2
emissioner ved brug af den ene metode frem for den anden (HFO og scrubber frem for lavsvovlholdig
brændstoffer).
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Luftforurening
Danske Maritime, Dansk Miljøteknologi og Danske Rederier mener, at forbuddet vil medvirke
til, at de positive gevinster ved brug af scrubberteknologi, som mindsker luftforureningen, forsvinder.
Danske Rederier påpeger i den forbindelse også, at PM-forureningen omkring Danmark vil stige igen,
da skibene ikke vil skifte til MGO/MDO (marine diesel), men til et afsvovlet tungolieprodukt, som har
stort set samme udledninger af partikler, som ses ved afbrænding af heavy fuel oil uden brug af scrubber.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det er vigtigt at
fastholde udviklingen med faldende PM-emissioner fra skibsfart. Det er vurderingen, baseret på
rapporter om emnet, at udledningen af partikler generelt vil være lavere fra skibe, der sejler på
brændstof, der opfylder de strenge krav til svovlindhold i brændstoffet (0,1 pct.), der gælder i fx
Østersøen, Nordsøen og de indre danske farvande, i forhold til PM-udledningen fra
røggasrensesystem + HFO. Det bemærkes, at data for partikel-emissioner fra røggasrensesystemer
og forskellige brændstofkvaliteter er usikre.
Globalt set er der i disse år et stort fokus på udviklingen af renere brændstoffer, herunder også
mulighederne for at udvikle endnu bedre filterløsninger, som potentielt kan reducere både klima- og
luftemissioner yderligere.
Udenlandsk kritik
Danske Maritime påpeger, at det kommende forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer
møder negativ kritik i udlandet. Danske Maritime påpeger, at Holland giver deres formelle støtte
omkring carbon capture-teknologien, som Danske Maritime endvidere påpeger kræver anvendelse af
røggasrensesystem.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser for carbon capture
til besvarelsen ovenfor. Ift. den udenlandske kritik henvises der til, at der også mødes opbakning fra
flere lande, og at vi ser flere og flere lande indføre lignende regulering. Lande som Frankrig, Belgien,
Irland, Letland, Tyskland, Norge, Spanien og Portugal har allerede indført forbud mod at udlede
røggasrensevand i havne, fjorde og/eller indre vandveje, mens enkelte har forbud ud til 3 eller 12
sømil. Samtidig har Sverige, Finland og Tyskland i deres nationale indsatsprogram under
havstrategidirektivet meldt til EU-Kommissionen, at de vil undersøge muligheder for restriktioner for
udledning af røggasrensevand, og Sverige har i juni 2024 ligeledes forslået et forbud mod udledning
af røggasrensevand svarende til det danske forslag.
Inddragelse
Danske Maritime, Danske Rederier og Dansk Industri nævner, at de gerne ville have haft
mulighed for yderligere inddragelse inden den politiske beslutning om et forbud blev truffet. Der
henvises endvidere til, at der ikke er blevet taget højde for flere tekniske input. Der henvises bl.a. til, at
der bør være emissionsgrænser frem for forbud mod udledning.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: De modtagne tekniske input er taget med i arbejdet, men det
er besluttet at vedtage et forbud frem for emissionsgrænser, idet der i den seneste tilstandsvurdering
for vandmiljøet fra 2021 er for høje niveauer for flere af de stoffer, der udledes med røggasrensevandet
i de danske farvande.
Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for first-movers
Danske Maritime udtrykker bekymring for, at forbuddet vil resultere i, at innovation flyttes til andre
lande.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Danske Rederier, International Chamber of Shipping og Dansk Industri mener, at de
økonomiske konsekvenser vil være højere end beregnet, idet der vil skulle skiftes til lavsvovlsbrændstof
120 sømil inden et skib sejler ind i det danske søterritorium. Danske Rederier beskriver situationen
således: hvis et skib er udstyret med en open loop scrubber, der ikke kan skifte til closed loop drift, skal
brændstoffet skiftes fra højsvovl brændstof til brændstof med maksimum 0,1% svovl. Det beskrives, at
dette skift ikke kan foregå samtidig med, at scrubberen stoppes, da der i en periode vil blive udledt for
meget SOx, fordi der findes en vis mængde højsvovlbrændstof i skibets brændstofsystemer, som først
skal bruges, før det svovlfattige brændstof når frem til selve motoren. Med andre ord, skal der først
skiftes brændstof, og senere kan scrubberen stoppes. Den periode, hvor der både bruges lavsvovl
brændstof og køres med scrubberen, kan afhængigt af skibets indretning være op til 8 timer. Hvis skibet
sejler 15 knob, er det reelt 120 sømil, før 12 sømil grænsen krydses. Det taget i betragtning mener
organisationerne, at de økonomiske konsekvenser, der er udregnet i studiet, ikke kommer til at holde,
og vil være væsentligt højere, end der er lagt til grund.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Danske
Maritimes bekymring. Det er korrekt, at det indtil nu har været accepteret i dansk ret at udlede
røgagasrensevand til havmiljøet. Der er dog set en stor stigning af antallet af røggasrensesystemer
og udledningen herfra de seneste år. Bl.a. har nye tal fra Miljøstyrelsen vist, at tilførslen af nikkel kan
reduceres med op til 20 procent og anthracen med op til 7 procent, hvis udledningen af
røggasrensevandet stoppes inden for 12 sømil fra kysten. Det er derfor blevet besluttet, at denne
udledning ikke længere kan accepteres. Se også besvarelsen af ”Det videnskabelige grundlag”. Samme
tendens ses også i flere andre lande, jf. ovenfor om ”Udenlandsk kritik”.
Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at de økonomiske konsekvenser, der angives i
lovforslaget, tager udgangspunkt i rapport fra EY og Litehauz, som kan findes her. Rapporten opgør
de forventede omstillingsomkostninger og løbende omkostninger for danske skibe. Konsekvenserne er
beregnet ud fra den forventede adfærd for rederierne.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen henviser til den ovenfor nævnte rapport, der skulle
afklare potentielle økonomiske konsekvenser af et potentielt forbud mod udledning af vaskevand fra
scrubbers. Søfartsstyrelsen deltog som samarbejdspartner. Det samme gjorde Danske Maritime og
Danske Rederier. Projektet blev afsluttet i oktober 2023. Søfartsstyrelsen har ikke kendskab til de
økonomiske konsekvenser, ud over hvad Miljø- og Ligestillingsministeriets studie viser.
Søfartsstyrelsen kan ikke be- eller afkræfte estimatet, der er angivet, ift. hvor lang tid omskiftning vil
tage for det enkelte skib. Det er vurderingen, at det vil afhænge af størrelsen på dagtank, skibets
hastighed og dermed olieforbrug. Det vil derfor være individuelt for skibene.
Sundhedsmæssige konsekvenser
Danske Maritime mener, at et forbud på udledningen fra scrubbere ikke løser udfordringen med
luftforurening, og at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2022 har vurderet, at luftforurening
forårsager 6,7 millioner for tidlige dødsfald årligt. Danske Maritime mener, at scrubbere er et effektivt
værktøj til at nedbringe skibsfartens bidrag til dette problem, og alternativer som lavsvovlholdigt
brændstof kan stadig medføre betydelige udledninger af skadelige stoffer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Det er, jf. svar ovenfor, Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at udledningen af partikler generelt vil være lavere fra skibe, der sejler på brændstof, der
opfylder de strenge krav til svovlindhold i brændstoffet (0,1 pct.), der gælder i fx Østersøen, Nordsøen
og de indre danske farvande, i forhold til PM-udledningen fra røggasrensesystem + HFO. Under alle
omstændigheder er det vigtigt at fortsætte udviklingen af endnu renere brændstoffer og endnu bedre
filterløsninger, som potentielt kan reducere både klima- og luftemissioner yderligere.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Det kan ligeledes nævnes, at tungmetaller og tjærestoffer ophobes på havbunden og i havets fødekæder
og forårsager skadelige effekter i havmiljøet. Når stofferne først er kommet ud i havmiljøet, nedbrydes
de meget langsomt. Tungmetaller i fisk og skaldyr til konsum kan i større mængder give alvorlige
negative effekter for mennesker. Fx kan for høje mængder af bly påvirke centralnervesystemets
udvikling, herunder evnen til at lære og huske, mens cadmium kan påvirke nyrernes funktion.
Håndhævelse
Danske Maritime, Dansk Miljøteknologi, Danske Rederier, International Chamber of
Shipping, Dansk Industri og Color Line mener, at det vil være vigtigt, at de kommende regler vil
blive håndhævet effektivt, og mener, at de manglende håndhævelsesmuligheder er
konkurrenceforvridende.
Dansk Miljøteknologi opfordrer i den forbindelse til at genindføre svovlovervågningen til søs ved
hjælp af de såkaldte ”sniffere” på Storebæltsbroen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet understreger, at alle skibe
skal overholde de kommende regler i det danske søterritorium, men er opmærksom på udfordringerne
for skibe, der ikke går i havn, grundet havretskonventionens regler om uskadelig passage. Ministeriet
henleder opmærksomheden på, at håndhævelse af reglerne vil blive nemmere i takt med at flere lande
indfører lignende lovgivning, hvor et forbud også vil kunne håndhæves. I den forbindelse vil
ministeriet også arbejde for regionale eller internationale regler på området.
I forhold til opfordringen til at genindføre svovlovervågningen med de såkaldte ”sniffere”, var der fra
2015-2022 snifferovervågning af svovludledning til luften fra skibe. Der var dels en stationær sniffer
monteret på Storebæltsbroen, som indgik i den danske overvågning indtil slutningen af 2021, og dels
en mobil sniffer-overvågning med helikopter, der var i drift indtil udgangen af 2022. Snifferne gav
mulighed for også at føre tilsyn med skibe, der kun passerer gennem dansk farvand, men det førte ikke
til mange sanktioner. For at håndhæve svovlindholdet i brændstof kræver det, at der udtages
olieprøver, mens skibet er i dansk havn.
Det er den samlede vurdering, at der er en høj efterlevelse af svovlreglerne, og at stikprøverne ved
udtagning af olieprøver fører til tilstrækkelig effektiv håndhævelse. Der udtages årligt mindst 150
olieprøver, og der er meget få overskridelser af svovlgrænsen.
Straf
International Chamber of Shipping har endvidere en række spørgsmål om straf for udenlandske
skibe vedrørende: 1) hvordan begrebet ”alvorlig forurening” af havmiljøet vil blive defineret, 2) om det
vil blive accepteret som ikke at udgøre en ”alvorlig forurening”, hvis udledningerne af røggasrensevandet
overholder de kriterier, som er fastsat i sektion 10 i FN’s søfartsorganisations retningslinjer fra 2021, og
3) om det er den registrerede skibsejer, som vil være strengt ansvarlig for ikke at overholde reglerne,
eller om myndighederne også vil se på f.eks. operatøren eller charteren, hvis der kan fastlås skyld hos
den pågældende part.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser ifm. spørgsmålene
vedr. straf for udenlandske skibe, at begrebet ”alvorlig forurening” kommer fra havretskonventionen.
Havretskonventionen indeholder ingen definition af begrebet, og derfor må det bero på en konkret
vurdering, om der er tale om en sådan. Denne vurdering vil blive foretaget af domstolene i en konkret
sag.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Selvom udledningerne overholder retningslinjer fra FN’s søfartsorganisation, er der således tale om
et strengere nationalt forbud mod udledninger, og det vil derfor være op til domstolene at afgøre,
hvorvidt forureningen kan anses for alvorlig.
Fastsættelsen af straf skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med internationale regler.
Ift. ansvaret er dette beskrevet i lovforslagets bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:
”Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg
af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde imidlertid
være anledning til, ud over tiltalen mod den juridiske person, tillige at rejse tiltale mod en eller flere
fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Har ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat, herunder direktøren, eksempelvis
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod den juridiske person som
udgangspunkt rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede ansatte skal i
almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være
tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået
forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der
henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.
Strafferetligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelserne vil derfor primært blive gjort gældende over
for rederiet. Strafferetligt ansvar over for andre end den juridiske person, eksempelvis føreren af et
skib (udover for rederen), vil dog fortsat bl.a. kunne komme på tale, hvis føreren har handlet forsætligt
eller udvist grov uagtsomhed.”
SSP-direktivet
International Chamber of Shipping, nævner også, at lovforslaget indeholder en reference til SSP-
direktivet. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at det ikke er ICS’ forståelse, at det er hensigten,
at direktivet skal forbyde udledninger fra røggasrensesystemer, men snarere at det er hensigten at
opretholde status quo iht. de eksisterende aftaler i FN’s søfartsorganisation.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at når
det reviderede direktiv om forurening fra skibe mv. (SSP-direktivet) træder i kraft, vil
anvendelsesområdet blive udvidet, således at Danmark i tilfælde af national regulering af udledninger
til havet fra røggasrensesystemer på skibe, som det foreslås med dette lovforslag, i medfør af direktivet
bliver forpligtet til at sikre håndhævelse af reglerne. Det sker bl.a. ved, at der i havmiljøloven indføres
bestemmelser om, at overtrædelse af reglerne vil kunne straffes ligesom øvrige overtrædelser af loven.
Fejl i lovforslaget
Danske Maritime og Dansk Miljøteknologi påpeger, at det er en fejl, at det er anført, at
udledningen af bleed-off-vand er ”syreholdig”.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet beklager, at det af
lovforslaget fremgår, at bleed-off-vandet er syreholdigt, og takker for at gøre opmærksom på fejlen.
Vaskevandet fra lukkede røggasrensesystemer er ikke surt. Det er derimod fra de åbne systemer, at
pH er mindre end 3. Dette er nu rettet i lovforslagets bemærkninger.
Forbud i stræderne
Finnlines nævner, at der er uklarhed om, hvad der gælder ved Storebælt, Øresund og Bornholm.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at kyststatens
mulighed for regulering af skibsfarten i et historisk stræde bygger på reglerne om uskadelig passage.
Det kommende forbud vil derfor også gælde i disse stræder inden for terrotorialfarvandet i
overensstemmelse med reglerne om uskadelig passage.
Sikkerhed ved skift til lavsvovlsbrændstof
Finnlines påpeger, at der er en sikkerhedsrisiko ved skift fra HFO, som ikke er let under sejladsen. Der
vil endvidere være en risiko for navigationen ved at forsøge at undgå territorialfarvande i stedet for at
skifte brændstof. Finnelines mener i den forbindelse, at sikkerhedsrisiciene vil være større end de
positive miljøeffekter.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen oplyser, at hver gang et skib udfører et ”fuel
changeover”, vil der altid være en risiko for, at der kan ske fejl. Dette skal skibene tage hensyn til i
deres ISM procedure, for at denne risiko bliver så minimal som mulig. Det er ikke Søfartsstyrelsens
vurdering, at et ”fuel changeover” i forbindelse med forbuddet mod udledning af scrubber vaskevand,
er mere risikabelt end i andre situationer, hvor skibet foretager et fuel changeover.
Ikrafttrædelsesdatoer
Finnlines, Norges Rederiforbund, Danske Rederier, Dansk Industri og Color Line
efterspørger længere indfasningsperiode grundet ombygning. Der henvises bl.a. til den femårs cyklus
mellem skibes tørdokninger.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø og Ligestillingsministeriet henviser til besvarelsen oven
for vedr. teknologineutralitet, hvoraf det fremgår, at der i den seneste tilstandsvurdering for
vandmiljøet fra 2021 er for høje niveauer for flere af de stoffer, der udledes med røggasrensevandet i
de danske farvande. Det er derfor besluttet, at der bør fastsættes et udledningsforbud, som for åbne
røggasrensesystemer skal træde i kraft allerede 1. juli 2025. Der vil fortsat kunne vælges mellem brug
af lukket røggasrensesystem med opsamling af bleed-off-vand og alternativt lavsvovlsbrændstof. For
skibe med lukkede røggasrensesystemer er der dog valgt en længere ikrafttrædelsesperiode på 4 år
for at imødekomme rederier, der allerede har valgt en løsning med mindre udledninger. Fra
lovforslaget blev sendt i høring til den 1. juli 2025 vil der være en periode på næsten 5 år.
Forslag om tilladelse til at passere gennem danske farvande ved korte distancer
Finnlines foreslår, at det skal være tilladt at passere gennem danske farvande ved fortsat udledning af
røggasrensevand ved korte distancer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at det er
besluttet, at forbuddet skal gælde i hele det danske søterritorium, uanset hvor længe et skib opholder
sig der. Derfor vil skibe, der kun passerer gennem søterritoriet kortvarigt, ikke være undtaget, idet
dette vil underminere forbuddets formål.
Bekymring om modalskift
Finnlines skriver, at de er bekymrede for et såkaldt modalskift. Især på en rute mellem Travemunde
til Aarhus og fra Travemunde til Malmø transporterer Finnlines’ skibe en last, der ellers vil blive
transporteret til lands gennem Danmark. Et modalskift vil være en trussel, hvis Finnlines’ priser ikke
kan konkurrere med mulighederne til lands. Nye miljøregler, herunder ETS, FuelEU Maritime og det
nu kommende forbud mod scrubberudledninger vil tvinge Finnlines til at øge deres priser markant de
næste år, hvilket muligvis vil resultere i et skift af transportmidler.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret sig Finnlines’
bekymring for et modalskift som følge af et stigende antal miljøregler.
Søfartsstyrelsens bemærkninger: Søfartsstyrelsen bemærker, at Miljø- og Ligestillingsministeriet i
2023 udarbejdede et forslag til et projekt, der skulle afklare potentielle økonomiske konsekvenser af et
potentielt forbud mod udledning af vaskevand fra scrubbers. Søfartsstyrelsen deltog som
samarbejdspartner. Det samme gjorde Danske Maritime og Danske Rederier. Projektet blev afsluttet
i oktober 2023. Søfartsstyrelsen har ikke kendskab til de økonomiske konsekvenser, ud over hvad
Miljø- og Ligestillingsministeriets studie viser.
Søfartsstyrelsen har således ikke viden om, hvorvidt et scrubberforbud kan lede til et skift fra
søtransport til andre transportformer.
Overensstemmelse med internationale forpligtelser
International Chamber of Shipping udtrykker bekymring for, hvorvidt det kommende forbud mod
udledning af scrubbervand er i strid med internationale forpligtelser, herunder havretskonventionens
bestemmelser om uskadelig passage. ICS henviser også til FN’s søfartsorganisations guidelines for
udledninger af røggasrensevand. Norges Rederiforbund henviser endvidere til ICS’ høringssvar.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at
havretskonventionens artikel 21(f) i kapitel II, afsnit 3, fastsætter, at kyststaten, i overensstemmelse
konventionens bestemmelser og andre folkeretlige regler, kan udstede love og forskrifter vedrørende
uskadelig passage gennem søterritoriet af hensyn til bevarelse af kyststatens miljø og forebyggelse,
begrænsning og kontrol med forurening heraf. Sådanne forskrifter må dog, som ICS også nævner,
ikke vedrøre fremmede skibes udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr, medmindre
forskrifterne gennemfører almindeligt anerkendte, folkeretlige regler eller normer.
Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at et forbud mod udledning af
røggasrensevand i søterritoriet er i overensstemmelse med havretskonventionen. Ministeriet har
herved lagt vægt på, at havretskonventionen ikke er til hinder for, at der fastsættes et nationalt forbud
mod udledninger af røggasrensevand i søterritoriet i det omfang, der ikke er tale om en regulering af
skibets udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr.
Formålet med de foreslåede regler er at beskytte havmiljøet mod miljøfarlige stoffer samt at bidrage
til at opfylde forpligtelserne under vandramme- og havstrategidirektiverne, herunder at mindske den
betydelige mængde af tungmetaller og tjærestoffer, som udledes fra røggasrensesystemer på skibe i
det danske havområde.
Det er hertil Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der ikke er tale om en regulering af skibets
udformning, konstruktion, bemanding eller udstyr, idet en ombygning af skibet ikke vil være
nødvendigt for at kunne passere gennem danske territorialfarvande. I stedet vil det være muligt at
anvende lavsvovlsbrændstof i forbindelse med passagen eller hvis muligt anvende
røggasrensesystemet i lukket tilstand. Forbuddet hindrer dermed ikke retten til uskadelig passage,
men indebærer blot, at gennemfarten styres af kyststatens miljøregler.
Det bemærkes dog, at reglerne om uskadelig passage forhindrer, at tilsynsmyndighederne kan stoppe
et udenlandsk skib, der er i uskadelig passage gennem dansk farvand, jf. artikel 17-19.
Tilsynsmyndigheden vil derfor kun kunne foretage fysisk inspektion af udenlandske skibe, hvis de går
i havn.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Til støtte for Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering kan i øvrigt henvises til, at der i regi af FN’s
søfartsorganisation er besluttet en vejledning (2022 Guidelines for risk and impact assessments of the
discharge water from exhaust gas cleaning systems (MEPC.1/Circ.899)), som ICS også henviser til,
som kan anvendes af medlemslandene til at fastsætte nationale regler. I vejledningen fremgår det, at
“The adoption of restrictions or a ban on discharge water from EGCSs should be considered in areas
where any of the following indicative criteria are fulfilled…” efterfulgt af en række forhold, hvoraf to
gør sig gældende i de danske territorialfarvande. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmålet
om ”Det videnskabelige grundlag for reguleringen” nedenfor.
Hensigtsmæssigheden af national vs. international regulering
Norges Rederiforening, Danske Rederier, International Chamber of Shipping, Dansk
Industri og Color Line henviser til, at udgangspunktet for reguleringen af scrubbervand bør være
internationale regler. Der henvises i den forbindelse også til, at international regulering vil sikre bedre
muligheder for håndhævelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det på lang sigt
vil være hensigtsmæssigt med internationale regler, der ligeledes også vil gøre
håndhævelsesmulighederne nemmere. Miljø- og Ligestillingsministeriet afsøger netop derfor også
muligheden for regulering i internationale fora.
På nuværende tidspunkt fastsættes der i FN’s søfartsorganisation udelukkende internationale rammer
for at fastsætte national regulering, og da det tager lang tid at fastsætte regulering regionalt og
internationalt, har aftalepartierne besluttet at handle nu for at beskytte havmiljøet omkring
Danmark, hvilket i stigende grad også er tilgangen i flere andre lande. Der henvises i den forbindelse
også til Miljø- og Ligestillingsministeriets besvarelser ovenfor af bemærkningerne vedr. hhv.
”teknologineutralitet” og ”udenlandsk kritik”.
Undtagelse fra Baselkonventionen
Dansk Miljøteknologi skriver, at da slammet og spildevandet fra røggasrensningen er affald, der er
dannet ombord som en del af skibets primære drift, forventes det, at dette er undtaget fra Basel
Konventionens regler om transport af farligt affald over grænser - TransFrontier Shipment of Waste.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser, at såfremt slammet
og spildevandet stammer fra almindelig drift på skibe, er dette undtaget fra
affaldstransportforordningens regulering indtil det losses med henblik på nyttiggørelse eller
bortskaffelse, jf. art. 2, stk. 2, litra b (den gamle forordnings art. 1, stk. 3, litra b). Dette fremgår
ligeledes af Baselkonventionens art. 1, stk. 3.
Der verserer på nuværende tidspunkt en sag ved EU-domstolen om, hvornår affald der stammer fra
havari ombord på skibe (og derfor ikke fra den almindelige drift af skibet), bliver omfattet af
affaldstransportforordningens art. 2, stk. 2, litra b. Denne type affald vil muligvis blive omfattet af
forordningens regler fra det tidspunkt skibet, som sejler med affaldet ombord, ankommer til en
medlemsstats havn.
Misforståelse vedr. forbud mod brugen af lukkede røggasrensesystemer
Dansk Miljøteknologi mener, at de lukkede scrubbere er nøglen til at tilgodese både havmiljøet,
luften og klimaet, og nævner, at det derfor ærgrer dem, at de forbydes fra 2029 med de foreslåede
restriktioner.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Color Line skriver endvidere, at de forstår, at lovforslaget fokuserer på forbud mod udslip frem for
teknologiske løsninger. Color Line skriver dog også, at i forhold til forslaget om ændringer i loven om
beskyttelse af havmiljøet, må tiltagene rettes ind mod selve udledningen til havet frem for den
bagvedliggende teknologi.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet understreger, at der er tale
om et forbud mod udledningen fra røggasrensesystemer og ikke et forbud mod installationen i sig selv
eller anvendelsen heraf uden at udlede røggasrensevand, herunder ”bleed-off”-vand. Det vil således
fortsat være muligt at anvende lukkede røggasrensesystemer i danske territorialfarvande, der kan
opsamle ”bleed-off”-vand efter 1. juli 2029.
Det videnskabelige grundlag for reguleringen
Norges Rederiforbund, Danske Rederier, International Chamber of Shipping og Color
Line efterspørger et bedre videnskabeligt grundlag for at forbyde udledningen af scrubbervand, særligt
fra lukkede scrubbere. International Chamber of Shipping påpeger i den forbindelse også, at
medlemsstaterne skal informere FN’s søfartsorganisation om national regulering. Norges
Rederiforbund henviser særligt til emissionsfaktorerne.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser, at hav- og
vandmiljøet mange steder er belastet af blandt andet miljøfarlige stoffer. Skibes udledning af
røggasrensevand vurderes at være en væsentlig kilde til udledning af tungmetaller og tjærestoffer. I
takt med at flere og flere skibe har installeret røggasrensesystemer, er de samlede udledninger steget
betydeligt (når man tager hensyn til al skibstrafikken). I de seneste vandområdeplaner er der ’ikke
god’ tilstand i en række kyst- og territorialfarvande (ud til 12 sømil) for en række tungmetaller og
tjærestoffer, som netop udledes med røggasrensevand.
På baggrund af de betydelige udledninger og påvirkningerne fra røggasrensesystemer, er der i regi
af FN’s søfartsorganisation besluttet en vejledning (2022 Guidelines for risk and impact assessments
of the discharge water from exhaust gas cleaning systems (MEPC.1/Circ.899)), hvor man ser på den
samlede belastning fra udledningerne af røggasrensevand. Vejledningen kan anvendes af
medlemslandene til at fastsætte nationale regler.
Konkret er der taget udgangspunkt i følgende afsnit 7.4.1:
7.4 The adoption of restrictions or a ban on discharge water from EGCSs should be considered in areas
where any of the following indicative criteria are fulfilled:
.1 environmental objectives in the areas are not met, e.g. good chemical status, good ecological status
or good environmental status are not achieved under applicable legislation;
.2 the discharge of EGCS effluents represents an additional risk of deteriorating the environment and
the resiliency of the climate system;
.3 the EGCS discharge water conflicts with the conventions and regulations formulated to protect the
marine environment (see UNCLOS Article 195, etc.); and
.4 the EGCS discharge effluent represents an increase in the costs of management of dredged materials
in ports.
Som nævnt er der i de seneste vandområdeplaner ’ikke god’ tilstand i en række kyst- og
territorialfarvande (ud til 12 sømil) for en række tungmetaller og tjærestoffer, som netop udledes med
røggasrensevand. I den forbindelse er punkt 1 i citatet ovenfor relevant.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Derudover er der taget højde for, hvor store niveauer af miljøfarlige stoffer, der udledes via
røggasrensevand til havområdet ud til 12 sømil. Miljøstyrelsen har estimeret, at en række
tungmetaller tilføres i ca. dobbelt så store mængder via røggasrensevand end via
spildevandstilførsler. Udledning af røggasrensevand kan derfor betragtes som en betydelig kilde til
en række miljøfarlige stoffer. I den forbindelse er punkt 2 i citatet oven for relevant.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er dog enige i, at mængden af miljøfarlige stoffer, der tilføres
havmiljøet fra røggasrensesystemer med lukket operation, er væsentligt mindre end mængden, der
tilføres fra den åbne operation. Til gengæld er det en meget koncentreret mængde vaskevand, der
udledes fra de lukkede røggasrensesystemer. Den regionale havkonvention OSPAR har i 2022 udgivet
en rapport, hvori det opgøres hvor store mængder af miljøfarlige stoffer, der udledes med skibes
røggasrensevand. I rapporten er der beregnet hvor store mængder, der udledes fra hhv.
røggasrensesystemer med åben operation og med lukket operation inden for forskellige afstande fra
kysten for OSPAR-landene. Miljøstyrelsen har på denne baggrund sammenholdt den mængde af
miljøfarlige stoffer, der tilføres havmiljøet fra røggasrensevand fra hhv. åben og lukket operation,
med mængden af miljøfarlige stoffer, der tilføres via en række andre kilder og transportveje, link. Idet
det forventes, at flere skibe vil omstille det hybride røggasrensesystem fra åben til lukket operation,
vil udledningerne fra de lukkede røggasrensesystemer stige betydeligt.
Mængden af røggasrensevand, der udledes fra et røggasrensesystem i hhv. åben og lukket operation,
afhænger bl.a. af skibets motorstørrelse. I et nyligt studie (link), hvor der ses på miljøpåvirkningen fra
udledning af røggasrensevand i Østersøen, Nordsøen og Stillehavet, tages der udgangspunkt i, at der
fra et røggasrensesystem i åben operation udledes 90 m3 vaskevand per MWt, mens der fra den
lukkede operation udledes 0,45 m3 vaskevand per MWt. Det betyder, at mængden af røggasrensevand,
der udledes fra de lukkede systemer, er 200 gange mindre end mængden fra de åbne systemer. Hvis
der ses på den samlede mængde af miljøfarlige stoffer, der udledes fra ét røggasrensesystem i lukket
operation sammenlignet med ét i åben operation, vil det være en mindre mængde og variere efter,
hvilket miljøfarligt stof, det er.
De emissionsfaktorer, som er anvendt i bl.a. OSPAR’s beregninger, er de emissionsfaktorer, der er
internationalt anerkendt i IMO på nuværende tidspunkt. Forslaget på IMO-mødet MEPC 82 om en
revision af disse er blevet udskudt til møde i PPR-undergruppen i januar 2025. Der kan i den
forbindelse også henvises til, at selvom disse i fremtiden bliver justeret op eller ned, vil der stadig være
tale om en tilførsel til områder, der ikke er i god tilstand.
Danmark vil orientere FN’s søfartsorganisation om reguleringen og baggrunden herfor, når den er
endeligt vedtaget.
Håndtering af røggasrensevand i havne
Danske Havne støtter forbuddet mod open loop scrubbere i dansk farvand. Samtidig understreges
det, at håndteringen af en evt. scrubbervand-rest, der skal bortskaffes på land, ikke må belaste
erhvervshavnene unødigt økonomisk eller pladsmæssigt. Havnene kan formidle kontakt til en
specialiseret operatør, der kan afhente kemikalieresten. Afregning skal foregå direkte mellem
skibsoperatør og affaldsvirksomhed.
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at Danske Havne kun vil blive berørt indirekte af
reguleringen, idet det er de berørte skibe, der er ansvarlige for at bortskaffe scrubberaffaldet. Der kan
dog, som nævnt i Danske Havnes høringssvar være pladsproblemer på visse havne. Hvis havnene får
ekstraomkostninger, vil de sende denne regning videre til skibsejere. Der henvises i den forbindelse til
rapporten om erhvervsøkonomiske konsekvenser fra EY og Litehauz, som kan findes her.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Dispensationsmuligheder
Color Line nævner, at der ikke må være dispensationsmuligheder, idet dette vil være
konkurrenceforvridende for skibe, der allerede har påbegyndt en ombygning.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyser, at der ikke påtænkes
nogen generel dispensationsmulighed for skibe, der passerer gennem dansk farvand, og f.eks. ikke kan
nå at ombygge inden fristen, idet der, som oplyst til Color Line, vil være mulighed for at anvende
lavsvovlsbrændstof.
Det kan dog ikke udelukkes, at det bør være muligt at få en dispensation i helt særlige tilfælde, f.eks.
forskningsmæssig sammenhæng, og på nærmere angivne vilkår, hvor det vil være nødvendigt at
anvende et røggasrensesystem. Bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslaget vil i fremtiden kunne
bruges til at fastsætte sådanne regler om dispensationer ved bekendtgørelse. Dette er tilføjet til
lovforslagets bemærkninger, så det fremgår eksplicit, men det er ikke hensigten, at de kommende
regler skal give mulighed for generelle dispensationer.
Klapning
Generelle høringssvar angående klapning
Hjørring kommune finder, at det er meget uheldigt, at der ikke er konsistens og en entydighed i
ordvalget for dumpning og klapning i havmiljøloven. Hjørring kommune gør opmærksom på, at
dumpning er defineret i lovens § 4, stk. 2, men at bilag 1 anvender ordet klapning. Hjørring Kommune
gør endvidere opmærksom på, at ordet ”klapning” stammer fra metoden man tømmer en sandsuger, og
at ”klapning” som metode anvendes, såfremt materiale skal ”dumpes”, men at klapning også anvendes,
når man placerer materiale på en given placering med et specifikt positivt formål uden negativ
miljøpåvirkning, og at ”Dumpning” og ”klapning” således ikke er synonymer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet er enig med Hjørring
Kommune i, at klapning ikke er nærmere defineret i loven. Miljø- og Ligestillingsministeriet retter
bilag 1 til loven, så det fremgår, at klapning forstås som dumpning af opgravet havbundsmateriale.
Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer endvidere Hjørring Kommunes bemærkning om, at klapning
som metode også kan anvendes til at placere materiale med et positivt formål. Miljø- og
Ligestillingsministeriet gør dog opmærksom på, at lovforslaget omhandler tiltag for dumpning af
opgravet havbundsmateriale (som populært kaldes klapning) og som sker med henblik på
bortskaffelse af havbundsmaterialet, der kan påvirke havmiljøet negativt.
Havsamarbejdet Østjylland mener, at der bør skelnes mellem tilladelser til nødvendig drift af
eksisterende anlæg og klaptilladelser til nye anlæg, og at praksis omkring naturhensyn ved placering af
klappladser, klapteknik og procedure, kan strammes op, så forvaltningen af et område i højere grad
understøtter opnåelse af god økologisk tilstand i havet.
Havsamarbejdet Østjylland mener derudover, at der med fordel kan iværksættes undersøgelser af
miljøeffekter ved klapning, og at et øget vidensniveau vil gøre det lettere at lave retvisende
miljøkonsekvensvurderinger af klaptilladelserne. Havsamarbejdet Østjylland påpeger, at det vil være en
mulighed at der i højere grad stilles krav til effektmonitering af klapaktiviteter over en vis størrelse,
hvorved der vil være større viden om effekterne af klapaktiviteterne.
Havsamarbejdet Østjylland mener også, at øgede krav til nyttiggørelse af klapmateriale også vil kunne
reducere miljøpåvirkningerne i havet. Havsamarbejdet Østjylland finder, at der er et uudnyttet
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
potentiale for ”sandcapping” i stedet for at klappe på en klapplads, år efter år, og at havbundsmaterialet
i nogle tilfælde vil kunne nyttiggøres og bruges til naturgenoprettende tiltag med ”sandcapping”.
Havsamarbejdet foreslår, at staten stiller et online værktøj til rådighed for koordinering af dette, så alle
aktører til havs kan se, hvor der er havbundsmateriale til rådighed, således at det bliver lettere at
gennemføre sandcapping.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Havsamarbejdet
Østjyllands synspunkt om, at der i reglerne skelnes mellem tilladelser til almindelig oprensning og
tilladelser til uddybning af havne mv., til brug for nye anlæg samt at praksis omkring naturhensyn
kan strammes op. Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at som reglerne er i dag,
foretages der en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved klapningen herunder bl.a. vurdering
af klapningens effekt på kvalitetselementerne for vandområdets økologiske tilstand.
Kvalitetselementerne vurderes uanset, om klapningen foretages på en ny klapplads, eller på en
klapplads hvor der tidligere er blevet klappet. I den sammenhæng sikres det, at en ansøgt aktivitet
ikke forhindrer, at miljømålene for området opnås og ikke medfører yderligere forringelse af
tilstanden i et vandområde.
Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Havsamarbejdet Østjyllands synspunkt om, at der med
fordel kan iværksættes undersøgelser af miljøeffekter ved klapning og øgede krav til
effektmonitorering. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der i forbindelse med behandling
af en ansøgning om tilladelse til klapning vurderes, om der er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag
med hensyn til karakteriseringen og sammensætning af klapmaterialet for at kunne vurdere
påvirkningen af livet i havet og over for den menneskelige sundhed.
Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Havsamarbejdet Østjyllands synspunkt om brugen af
”sandcapping”, og at staten skal stille et online værktøj til rådighed. Miljø- og Ligestillingsministeriet
anser metoden med ”sandcapping” som nyttiggørelse, og er derfor ikke omfattet af tiltag i lovforslaget.
Regeringen og samtlige af Folketingets partier har vedtaget ti tiltag i ”Danmarks Havplan” som
samlet set har til formål at minimere den negative påvirkning på havmiljøet. Der er også tiltag som
skal sikre at havbundsmateriale i højere grad nyttiggøres frem for klappes. Disse ændringer
gennemføres ved ændring af bekendtgørelsen om bypass, nyttiggørelse og klapning af opgravet
havbundsmateriale, og kræver ikke lovændringer.
Danske Havne mener at vilkårene i en klap/ bypasstilladelse til havs skal overholdes, men at havet og
de naturlige forhold ved f.eks. en klapplads eller bypass-område kan være meget dynamiske, og dermed
kræve lidt rummelighed i vilkårene. Danske Havne henviser til Thyborøn Havn hvor der i vilkårene for
tilladelse til klapning for Thyborøn Havn bør kunne indbygges en nedre grænse for f.eks. klapning af
sand på ca. 2-3% af den sandmængde, som vandrer gennem Thyborøn Kanal årligt i klaptilladelsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Danske Havnes
synspunkt om bedre mulighed for, at der i vilkårene til en klaptilladelse kan klappes 2-3 pct. af
sandmængden. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der i de nugældende regler er mulighed
for at stille vilkår ifm. en klaptilladelse, men at det vil være en konkret vurdering af sagens
omstændigheder, hvilke vilkår der er relevante og proportionale.
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune er bekymret for, at vidensgrundlaget bag
klappladserne i Lillebælt generelt er forældet og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til sårbar havnatur,
eftersom klappladserne i området blev udlagt af amterne. Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune
er derfor af den opfattelse, at klappladserne i Lillebælt skal vurderes ud fra nyere viden omkring
hydrografi og sedimentspredning. Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune mener, at der ikke kan
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
meddeles tilladelse til klapning til klappladserne i Lillebælt så længe, at de eksisterende klappladser ikke
er revurderet ud fra de nye krav.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at en
klapplads ikke er et fast anlæg. En klapplads eksisterer kun så længe, at der er en tilladelse tilknyttet.
En ansøger kan i forbindelse med en ansøgning om klapning vælge at søge om at klappe i et område,
hvor der tidligere er blevet klappet, eller i et område, hvor der ikke tidligere er blevet klappet. Uanset
hvor der er søgt om tilladelse til klapning, vurderes klappladsen efter nyeste viden om miljøforholdene
og krav i gældende lovgivning. Hvis ansøger vælger at søge om at klappe i et område, hvor der
tidligere har ligget en klapplads, ligger Miljøstyrelsen inde med større viden og data om dette område,
fordi området er blevet behandlet flere gange.
Dansk Industri (DI) mener, at der anvendes for mange forskellige udtryk for anbringelse af
havmaterialer på havbunden, herunder dumpning, klapning og bypass, og at det i øvrigt også anvendes
om marin geoengineering. DI anbefaler, at lovbemærkningerne udvides med en liste over definitioner.
DI bemærker endvidere, at de ikke mener det er korrekt, når der i lovforslaget står, at der ved klapning
i Danmark sker en udledning af ”miljøfarlige stoffer”, og at en sådan konklusion er unuanceret, idet
forskellige sedimentsammensætninger, i forskellige typer havbund, vil have forskellig indvirkning på
havmiljøet. DI mener, at der i konkrete tilfælde viser sig, at klapning kan have positive indvirkninger på
havmiljøet.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at dumpning er
defineret i havmiljølovens § 4, og at begrebet klapning i lovforslagets bemærkninger er defineret som
forbud mod dumpning af opgravet havbundsmateriale. Begrebet anbringelse anvendes alene i
afsnittet om marin geoengineering med en definition af, hvorfor anbringelse af stoffer og materialer
i havet ikke er det samme som dumpning af stoffer og materialer. Miljø- og Ligestillingsministeriet
foretager på den baggrund ikke nogen ændringer af lovforslaget.
Miljø- og Ligestillingsministeriet mener endvidere, at der er fagligt belæg for, at klapning kan påvirke
havmiljøet med bl.a. indholdet af miljøfarlige stoffer i det sediment, der kan klappes. Der foretages
dog en ændring i afsnittet om klapning, så det fremgår, at klapning kan påvirke havmiljøet.
Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter
Lemvig kommune gør opmærksom på, at kommunen i flere havne jævnligt og flere steder hvert år
oprenser store mængder af sand fra indsejlinger, sejlløb og bassiner, og at der jævnligt søges om
tilladelser til bypass, klapning og nyttiggørelse af oprenset havbundsmateriale. Der gøres endvidere
opmærksom på, at såfremt der indføres et forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter i
Limfjorden, vil det medføre en større udgift til transport af sediment til en klapplads uden for
Limfjorden, selvom der vil være tale om relativ begrænsede mængder af materiale. Lemvig Kommune
vil endvidere gerne støtte op om en undtagelse for Limfjorden for forbuddet mod klapning i vanddybder
under 6 meter.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret sig Lemvig
Kommunes bemærkninger. Miljø- og Ligestillingsministeriet har til opgave - som følge af den politiske
aftale om Danmarks havplan - at fremlægge en model for klapning i Limfjorden, som fortsat gør det
muligt at klappe i vanddybder under 6 meter. Hensynet til Limfjorden er blevet besluttet, fordi der er
særlige forhold som en lav gennemsnitsdybde og lang afstand til alternative klappladser, som også
påpeget af Lemvig Kommune i høringssvaret.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Tænketanken Hav hilser et generelt forbud mod klapning på havdybder under 6 meter velkommen,
og gør opmærksom på, at de lavvandede farvande generelt udgør værdifulde habitater med potentielt
høj biodiversitet. Det gælder både ålegræsengene og barbundssamfundene. I den forbindelse vil
Tænketanken Hav opfordre til at den påtænkte model med undtagelser for Limfjorden bliver så
restriktiv som muligt.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret sig Tænketanken
Havs bemærkninger i forhold til en konkret model for klapning i Limfjorden. Miljø- og
Ligestillingsministeriet har til opgave - som følge af den politiske aftale om Danmarks havplan - at
fremlægge en model for klapning i Limfjorden, som fortsat gør det muligt at klappe i vanddybder
under 6 meter.
Danske Havne gør opmærksom på, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslaget til, at ministeren
kan fastsætte regler om forbud mod dumpning af havbundsmateriale i vanddybder under 6 meter er
meget generel, og at hvis den implementeres uhensigtsmæssigt kan være til stor gene for erhvervslivet,
erhvervshavnene og de mange mindre havne. Danske Havne mener derfor, at det bør tilføjes til
lovforslaget, at den bredere bemyndigelse udelukkende kan finde anvendelse, når natur- og miljøfaglige
analyser dokumenterer nødvendigheden af forbuddet. Danske Havne mener, at implementeringen af
reglerne ikke må gå videre, end hvad der er aftalt i den politiske aftale om Havplanen fra juni 2023,
hvoraf det fremgår at ændringerne skal være ”håndterbare” for havnene.
Danske Havne mener derudover i forhold til en undtagelse for Limfjorden, at det er vigtigt, at sikre
fleksibiliteten i forhold til at klappladser i Limfjorden evt. kan ligge på en lavere dybde end 6 meter.
Danske Havne har endvidere konkrete forslag til bestemmelserne i lovforslaget, herunder at ordet
”dumpning” erstattes med ordet ”genplacering” i den foreslåede § 28, stk. 2 og 3.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter har til
formål at beskytte de lavvandede områder, som er særligt produktive med hensyn til en række vigtige
forhold for havmiljøet såsom ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv. Forbuddet er besluttet som led i den
politiske aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem regeringen og samtlige
af Folketingets partier, og som bl.a. skal sikre en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet.
Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter vil medføre erhvervsøkonomiske merudgifter,
som er opgjort til 6,7 mio. kr. pr. år, som bl.a. er begrundet i længere sejlafstand til alternative
klappladser.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har noteret sig Danske Havnes bemærkninger i forhold til en konkret
model for klapning i Limfjorden. Miljø- og Ligestillingsministeriet har til opgave - som følge af den
politiske aftale om Danmarks havplan - at fremlægge en model for klapning i Limfjorden, som fortsat
gør det muligt at klappe i vanddybder under 6 meter.
Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at ordet ”dumpning” er den betegnelse, der anvendes i
internationale konventioner, herunder IMO’s Londonprotokol om dumpning af stoffer og materialer i
havet, om den handling at stoffer og materialer bortskaffes i havet, på havbunden og under
havbunden. Bestemmelserne i havmiljøloven har til formål at regulere dumpning generelt, og er
derfor ikke begrænset til dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning). Miljø- og
Ligestillingsministeriet mener derfor ikke at genplacering er den rette betegnelse at anvende i de
foreslåede § 28, stk. 2, og 3, uanset at disse alene handler om dumpning af havbundsmateriale.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune forholder sig positivt til lovforslaget og vurderer, at
lovforslagets forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter gavner den kystnære havnatur.
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune opfordrer dog til at der indføres forbud mod klapning i
hele Lillebælt, som begrundes med at klapning i området fører til et øget iltforbrug i de omkringliggende
områder, hvor der årligt observeres iltsvind.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for det positive
høringssvar og mener ligesom Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune, at forbuddet mod
klapning i vanddybder under 6 meter vil gavne de kystnære områder og havmiljøet generelt. Klapning
tillades af Miljøstyrelsen, når det vurderes at være miljømæssigt forsvarligt. Havnene i Danmark er
forpligtet til at oprense og uddybe havne og sejlrender, så skibe mv. ikke støder på grund. Der er derfor
behov for håndtering af det opgravede sediment som årligt opgraves, og såfremt det kan bypasses
eller nyttiggøres skal det først og fremmest det. Et forbud mod klapning i hele Lillebælt vil dog
begrænse muligheden for at håndtere det opgravede sediment ved klapning, og der skal derfor
anvendes alternativer. Miljø- og Ligestillingsministeriet tager gerne imod input og tiltag fra
kommunerne i forhold til konkrete eksempler og metoder til anvendelsen af det opgravede sediment.
Havsamarbejdet Østjylland vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt med et forbud mod klapning i
vanddybder under 6 meter, fordi måldybden for ålegræs flere steder er 8,5 meter, og at der skal være
mindst 10 % dækning med ålegræs i kystområderne, for at et vandområde kan opnå god økologisk
tilstand. Havsamarbejdet Østjylland mener derfor, at et forbud mod klapning bør følge måledybden for
ålegræs i det enkelte vandområde inklusiv en bufferafstand.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter har til
formål at beskytte de lavvandede områder, som er særligt produktive med hensyn til en række vigtige
forhold for havmiljøet såsom ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv. Forbuddet er besluttet i den politiske
aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem regeringen og samtlige af
Folketingets partier, og skal bl.a. sikre en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Miljø- og
Ligestillingsministeriet skal endvidere bemærke, at dybden for ålegræsforekomsten varierer mellem
ca. 3,5 og 8,5 meter forskellige steder i Danmark, og at der i hver enkelt sag om klapning vurderes,
hvorvidt klapningen vil påvirke ålegræs i henhold til vandområdets dybdegrænse for ålegræs.
Dansk industri bemærker, at Miljø- og Ligestillingsministeriet bør udarbejde et kort over 6-
meterlinjen langs dansk søterritorium med henblik på at sikre overblik over lovgivningens konkrete
ændring af klappladser, og hvilken betydning det vil have for eksisterende klappladser. Dansk industri
mener derudover, at forbuddet medfører usikkerhed om muligheden for oprensning og klimasikring af
kysten i det danske søterritorium.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: havområder under 6 meters dybde findes forskellige steder i
hele Danmarks havområde og er ikke en fast meterlinje, der kan indtegnes på kort. Hvorvidt
klappladser anses for at ligge under 6 meters dybde vurderes af Miljøstyrelsen på baggrund af
pejlinger af det konkrete område, hvor ansøger har søgt om klapning. Ud fra pejlingerne, som
sammenholdes med oplysninger om mængden af materiale, der ansøges om at klappe, kan
Miljøstyrelsen vurdere, om der er tale om en klapplads, som ligger over eller under 6 meters dybde.
Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID) anerkender, at klapning på under 6 meter
vand i visse tilfælde kan være uhensigtsmæssig rent miljømæssigt. FLID pointerer dog, at et generelt
forbud mod klapning på under 6 meter vand vil medføre, at en lang række klappladser ikke fremover
kan anvendes, og fører øget sejlafstand til alternative klappladser. FLID mener, at det vil medføre, at
lystbådehavnene vil få betydeligt øgede udgifter, og at ekstra lang sejlafstand til en klapplads, vil ramme
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
lystbådehavnenes spinkle økonomier hårdt og i visse tilfælde true deres fremtid. Et forbud vil samtidig
medføre en væsentligt større CO2 belastning. FLID appellerer derfor til, at der ikke gennemføres et
generelt forbud mod klapning på under 6 meter vand, at det skal være muligt at klappe almindeligt
oprensningsmateriale på lavere vanddybder end 6 meter i Limfjorden samt i Ringkøbing Fjord, at
klimabelastningen fra entreprenørfartøjer, som øges markant ved en længere sejlafstand, indgår i
vurderingen af om der skal være forbud mod klapning, at staten opretter erstatningsklappladser, som
kompensation for de klappladser beliggende på under 6 meter vand, der fremover vil blive omfattet af
et forbud.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Forbuddet mod klapning i vanddybder under 6 meter har til
formål at beskytte de lavvandede områder, som er særligt produktive med hensyn til en række vigtige
forhold for havmiljøet såsom ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv. Forbuddet er besluttet i den politiske
aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023, som blev indgået mellem regeringen og samtlige af
Folketingets partier, og skal bl.a. sikre en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet. Forbuddet
mod klapning i vanddybder under 6 meter vil medføre erhvervsøkonomiske merudgifter, som er
opgjort til 6,7 mio. kr. pr. år, som bl.a. er begrundet i længere sejlafstand til alternative klappladser.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har til opgave - som følge af den politiske aftale om Danmarks
havplan - at fremlægge en model for klapning i Limfjorden, som fortsat gør det muligt at klappe i
vanddybder under 6 meter. Ringkøbing Fjord er ikke en del af den politisk aftale om Danmarks
Havplan. Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig FLID’s synspunkter i forhold til en model for
Limfjorden.
Tiltaget med forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter er ét af i alt ti tiltag på klapområdet.
Der er også tiltag som skal sikre at havbundsmateriale i højere grad nyttiggøres frem for klappes, så
behovet for flere klappladser mindskes, og en evt. øgning af udledning af CO2 fra skibene også
mindskes. Disse ændringer gennemføres ved ændring af bekendtgørelsen om bypass, nyttiggørelse og
klapning af opgravet havbundsmateriale, og kræver ikke lovændringer. Miljø- og
Ligestillingsministeriet mener ikke, at der kan udpeges erstatningspladser til klapning. En tilladelse
til klapning er altid en konkret faglig vurdering som sker på baggrund af forholdene på det specifikke
område, hvor ansøger har søgt om klapning.
Hjemmel til at påbyde udjævning af toppe af klapmateriale på klappladsen
Tænketanken Hav hilser det velkomment at indføre mulighed for at give et påbud om udjævning af
toppe på en klapplads.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for det positive
høringssvar.
Dansk Industri (DI) gør opmærksom på, at som DI læser lovforslaget skal manglende overholdelse
af klaptilladelser fremover være påbudsberettiget og have sammenhæng med Miljøministeriets adgang
til at foretage indgreb overfor skibe, herunder forbyde fortsat sejlads efter havmiljølovens § 42 a. DI
mener, at en myndigheds mulighed for at skride direkte til påbud er ude af proportioner, og opfordrer
derfor til en genovervejning heraf.
DI henviser til, at der efter den foreslåede ordning vil kunne meddeles påbud til indehaveren af en
klaptilladelse i tilfælde, hvor Miljøstyrelsen på grundlag af oplysninger fra borgere, vurderer, at der er
klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse. DI henviser til, at det i praksis vil betyde, at
Miljøministeriet ud fra en formodning på baggrund af en borgerhenvendelse, i yderste konsekvens, vil
kunne udstede påbud efter § 42 a. DI understreger, at myndigheders håndhævelsesakter skal ske på et
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
oplyst og begrundet grundlag – officialprincippet, og der kan Dansk Industri ikke støtte når det foreslås,
at myndighederne kan iværksætte påbud på baggrund af ’formodninger’ alene.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet gør også opmærksom på, at
det ikke er korrekt forstået, at hjemlen om påbud kan finde anvendelse i sammenhæng med
havmiljølovens § 42 a. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har hjemlen et meget
specifikt anvendelsesområde, som er begrænset til udjævning af toppe af materiale på en klapplads,
såfremt der er klappet i strid med vilkår om bl.a. mindstedybden på en klapplads. Dette for at sikre
sejladssikkerheden i området, så skibe ikke risikere at støde på grund. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen vurderes hensigtsmæssig fordi havmiljølovens § 42
a ikke vil finde anvendelse i den situation, eftersom havbundsmateriale som klappes på havbunden i
strid med et vilkår om opretholdelse af en bestemt mindstedybde, ikke vil være en situation med akut
fare for forurening, men snarere en fare for sejladssikkerheden i området, og eftersom klapningen i
sig selv forudgående er tilladt af myndighederne.
Det er heller ikke korrekt forstået, at der alene på baggrund af oplysninger fra borgere kan udstedes
påbud efter havmiljølovens § 42 a. Henvisningen til, at Miljøstyrelsen på baggrund af oplysninger fra
andre myndigheder eller borgere kan gøres opmærksom på uhensigtsmæssige forhold på en
klapplads, og dermed kan have en formodning om, at der kan være klappet i strid med vilkårene i en
klaptilladelse, var alene for at give eksempler på, hvorfra Miljøstyrelsen kan opnå viden om forkerte
dybdeforhold på en klapplads, og ikke et udtryk for, at der alene på den baggrund, kan udstedes et
påbud. For god ordens skyld præciseres det i lovforslaget, at oplysninger fra f.eks. en lystfisker,
fritidssejler eller lign., om dybdeforholdene på et givent område, ikke i sig selv kan føre til et påbud fra
Miljøstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse, men at udstedelse af et påbud altid vil være en
konkret vurdering ud fra alle sagens omstændigheder.
Hjemmel til forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder
Tænketanken Hav hilser forbud mod klapning i nærmere afgrænsede områder velkommen, og
opfordrer til, at man samler klapningerne i særlige havområder, som generelt udlægges til intensiv
anvendelse og henviser til deres anbefalinger fra april 2022 ”Anbefalinger til en økosystembaseret havplan
med stærkere fokus på naturbeskyttelse”. Tænketanken Hav mener, at der bør sættes et maksimalt arealmål
til brug for klapning, og at området skal være så begrænsede i areal, at deres presfaktorer ikke
kombineret vil forhindre opnåelse af en god tilstand i havet.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig Tænketanken
Havs forslag om, at samle klapninger på forudpegede områder, der så vidt muligt begrænses.
Klapning indgår ikke i Danmarks Havplan i forhold til kortlægningen af områder til specifikke formål.
Miljø- og Ligestillingsministeriet tager gerne imod input fra Tænketanken Hav i forbindelse med en
fremtidig revision af de udlagte områder til udnyttelse i Danmarks havplan for så vidt angår
klapning.
Danske Havne mener, at bemyndigelsen til at fastsætte forbud mod klapning i nærmere afgrænsede
områder, herunder til brug for beskyttelsen af naturgenopretningstiltag, i princippet kan bruges langt
mere vidtgående end der er natur- og miljøfagligt belæg for.
Danske Havne foreslår, at der i lovforslagets § 28, stk. 3, tilføjes ”hvis dette kan dokumenteres at være
nødvendigt af naturbeskyttelseshensyn”. Danske Havne mener, at den ekstra gene og fordyrelse, der
pålægges erhvervslivet, skal kunne dokumenteres at være proportional, og at om muligt må udpeges en
erstatningsplads til klapning.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Hjemlen til at fastsætte regler om forbud mod klapning i
nærmere afgrænsede områder, herunder til brug for beskyttelse af marine natur- og
genopretningstiltag har til formål at sikre en helhedsorienteret tilgang til naturbeskyttelsen på havet
til gavn for livet i havet. Bestemmelsen skal bl.a. understøtte de politiske aftaler om hhv. Danmarks
Havplan, som bl.a. skal sikre en ambitiøs tilgang til beskyttelsen af havmiljøet og aftalen om Grøn
Fond, herunder Havnaturfonden, som skal bidrage til genopretning af havnatur og biodiversitet.
Marine naturgenopretningstiltag kan f.eks. være genetablering af stenrev og ålegræs, og hvor et
forbud mod klapning kan være med til at sikre, at livet i havet får bedre vilkår.
Bemyndigelsesbestemmelsen er bredt formuleret for at kunne rumme forskellige marine
beskyttelsestiltag på havet. Vedtagelsen af marine naturbeskyttelsestiltag skal ske på et fagligt
velfunderet grundlag og forbuddet mod klapning i nærmere afgrænsede områder har bl.a. til formål
at sikre, at der ikke klappes ovenpå eller i nærheden af nyetablerede stenrev e.lign., hvormed formålet
med tiltaget ville gå tabt. Miljø- og Ligestillingsministeriet ser derfor ikke nogen merværdi i, at
forbuddet kun kan gennemføres, når det kan dokumenteres, at det er nødvendigt.
Miljø- og Ligestillingsministeriet mener ikke at der kan udpeges erstatningspladser til klapning,
såfremt et forbud mod klapning vedtages i forbindelse med et tiltag om bl.a. stenrev eller ålegræs. En
tilladelse til klapning er altid en konkret faglig vurdering som sker på baggrund af forholdene på det
specifikke område, hvor ansøger har søgt om klapning.
Naturpark Lillebælt og Fredericia Kommune støtter op om, at klapning kan forbydes i områder,
hvor der gennemføres naturgenopretningstiltag, herunder i marine naturnationalparker for at beskytte
gyde- og opvækstområder for fisk og bunddyr.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og ligestillingsministeriet takker for det positive
høringssvar.
Ændring af bestemmelsen om, at klapning fortrinsvis skal ske på søterritoriet
Dansk Industri (DI) mener, at der med den foreslåede bestemmelse om ophævelse af havmiljølovens
§ 26, stk. 5, hvorefter klapning fortrinsvis skal ske på søterritoriet, åbnes for videre mulighed for at
placere klaptilladelser tættere på projekter, hvilket vil kunne føre til både omkostningsbesparelser,
mindre udledning af emissioner og en mere effektiv arbejdsgang, som de anser for positivt. DI mener
dog, at lovforslaget vil kunne medføre at fremtidige klaptilladelser vil blive udstedt med tilladelser til at
klappe længere fra kystlinjen, hvilket kan betyde længere transport mellem projektet og klappladsen,
hvilket medfører øgede omkostninger, tidsforbrug og udledning af emissioner. DI opfordrer derfor til
en pragmatisk tilgang.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og ligestillingsministeriet henviser til, at ophævelsen af
havmiljølovens § 26, stk. 5, 1. pkt., ikke ændrer på den generelle praksis for at meddele tilladelse til
klapning, som altid kræver en konkret afvejning af saglige hensyn og en vurdering af de miljømæssige
påvirkninger. Det er derfor også Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse, at den foreslåede
ændring ikke vil betyde en lempeligere praksis for meddelelse af tilladelse til klapning i den eksklusive
økonomiske zone.
Udledning og anden bortskaffelse af stoffer og materialer til havet fra offshore
CO2-lagringsplatforme
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Tænketanken Havn hilser velkommen at geologisk lagring af CO2 i fremtiden påtænkes reguleret
efter de samme regler som gælder for fx olie- og gasudvinding. Tænketanken Hav finder dog ikke
nødvendigvis reglerne fyldestgørende, men mener, at det er et spørgsmål som kan tages op i andre
sammenhænge.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Miljø- og ligestillingsministeriet takker for det positive
høringssvar, og tager gerne imod input fra Tænketanken Hav omkring den nærmere regulering.
Dansk Industri (DI) mener, at lovforslaget mangler en redegørelse for, hvordan det er afgrænset til
og skal fortolkes i forhold til den godkendelsesprocedure, som for indvindingsplatforme skal
gennemføres under direktivet om industrielle emissioner, og at miljøvurderingslovens procedurer også
skal tages med i redegørelsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Den foreslåede ændring af havmiljølovens § 30 har til formål
at udvide den ordning for tilladelse til anden bortskaffelse og udledning af stoffer og materialer til
havet fra offshore olie- og gasplatforme til også at gælde for CO2-lagringsplatforme. Dette eftersom
der også fra CO2-lagringsplatforme kan være behov for anvendelse af antikorrosionsmidler mv. til
aktiviteten med lagring af CO2. Reglerne knytter sig derfor til aktiviteten på platformen, når denne er
etableret. Miljø- og Ligestillingsministeriet forstår DI bemærkninger således, at der spørges til, hvad
snitfladerne til anden lovgivning er, når der er tale om en indvindingsaktivitet på platformene.
Reglerne om miljøgodkendelse i henhold til EU´s direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet) er
gennemført ved miljøbeskyttelsesloven, og finder alene anvendelse i tilfælde af en indvindingsaktivitet.
IE-direktivet omfatter således aktiviteten med opsamling af CO2-strømme fra anlæg med sigte på
geologisk lagring. En sådan indvindingsaktivitet er ikke omfattet af lovforslaget, hvorfor det ikke
vurderes relevant at beskrive snitfladerne til lovgivningen til IE-direktivet i dette lovforslag. I forhold
til miljøvurderingsloven er Energistyrelsen kompetent myndighed til udarbejdelse af
miljøvurderinger af konkrete offshoreprojekter med lagring af CO2. I afgørelser efter de foreslåede
regler i havmiljølovens § 30, vil praksis derfor være, at henvise til miljøvurderingen af det konkrete
projekt. Lovforslaget ændres, så det fremgår, at der henvises til miljøvurderingen af det konkrete
projekt i afgørelser efter den foreslåede bestemmelse.
Marin geoengineering
Tænketanken Hav opfordrer til den største tilbageholdenhed med hensyn til at give tilladelser til
marin geoengineering, især ocean fertilization. Tænketanken Hav henviser til, at de danske farvande
generelt er præget af eutrofiering, og at det er konsekvenserne af for høje udledninger af næringsstoffer,
som en af de væsentligste presfaktorer, og måske den væsentligste presfaktor på det danske marine
miljø. Tænketanken Hav henviser til, at ocean fertilization i den situation ikke bør overvejes som løsning
på CO2-krisen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Med lovforslaget sikres de nødvendige lovgivningsmæssige
rammer til brug for tiltrædelse af reglerne i resolution LP.4 (8) om marin geoengineering i
Londonprotokollen om dumpning af stoffer og materialer i havet. Med tiltrædelsen vil Danmark være
forpligtet til at forbyde såkaldt ocean fertilization, hvormed der anbringes stoffer i havet med henblik
på at stimulere havets primærproduktivitet, herunder for at modvirke udledninger af CO2. Der vil dog
efter reglerne kunne gives tilladelse til forskningsprojekter. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriet
vurdering, at marin geoengineeringsprojekter dermed begrænses i ret væsentligt omfang, og kun vil
kunne tillades med henblik på forskning, og efter strenge krav til at mindske påvirkningen af
havmiljøet. Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige med Tænketanken Hav i, at marin
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
geoengineeringsprojekter og ocean fertilization ikke skal ske på bekostning af havmiljøet, hvilket er
hensigten med den foreslåede regulering.
Forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse af
olieforurening i særlige tilfælde
Danmarks Naturfredningsforening (DN) anfører, at foreningen er betænkelig ved forslaget om at
give mulighed for forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler, da DN mener, at det danske
beredskab overfor olieforurening mildest talt er utidssvarende og utilstrækkeligt. DN henviser til, at
Danmark først i 2021 er gået i gang med en ”udvikling af en ny skibstype til mange formål”, og at kyndige
fra Søværnet har påpeget, at olieskibene ikke lever op til HELCOM’s krav til et olieberedskab. DN
henviser også til, at de gamle danske miljøskibe ikke kan bemandes så hurtigt som krævet, og at de heller
ikke kan sejle særligt hurtigt, ikke er gastætte, ikke har funktionsdygtige flydespærringer, og at deres
besætninger er ret uerfarne. DN finder samtidigt, at Danmark står med en kombination af meget tæt
skibstrafik i de snævre danske farvande og en stor sårbarhed i farvandene overfor olieforurening, med
store lavvandede områder, der tiltrækker kæmpe fugleforekomster og er opvækstområder for store
fiskebestande. Olieforureninger kan derfor potentielt have katastrofale konsekvenser i danske farvande.
DN finder det uansvarligt og ude af proportioner, at Danmark ikke har et topmoderne beredskab og
udstyr.
DN udtrykker bekymring for, at øget brug af dispergeringsmidler til oliebekæmpelse vil være en bekvem
udvej fremfor at leve op til kravene til et beredskab, som anbefalet af HELCOM, hvor hovedpointen er
fjernelse af så meget olie så hurtigt som muligt og ikke – som dispergering betyder – at olien efterlades
som små dråber i havmiljøet til bakteriel nedbrydning, med de alvorlige virkninger det har på alle havets
organismer. DN anser det derfor for særdeles betænkeligt, hvis der gives forhåndstilladelser til brug af
dispergeringsmidler med det nuværende danske olieberedskabsniveau.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker hertil, at der med forslaget om at give
mulighed for forhåndstilladelser til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse af
olieforurening under særlige omstændigheder alene er tiltænkt en praktisk ændring i, hvordan
tilladelsen kan gives. Som det fremgår af punkt 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, så er
ændringen således ikke tiltænkt at medføre øget anvendelse af dispergeringsmidler, idet der fortsat
vil være samme krav til, i hvilke situationer eller tilfælde og under hvilke vilkår en tilladelse vil kunne
finde anvendelse.
I praksis har det vist sig, at udslip fra f.eks. olie- og gasplatforme kan have meget voldsomme følger
eftersom eventuelle uheld kan være af et sådant omfang og medføre så store gener i forhold til
mængden af olie eller gas, at mekanisk opsamling ikke vil være nok til at bekæmpe olieudslippet. I helt
særlige tilfælde med meget store olieudslip vil det således være nødvendigt inden for meget kort tid
(typisk to-tre timer) at kunne iværksætte såvel mekanisk opsamling som dispergering med henblik på
at undgå mulig forurening af f.eks. fuglebeskyttelsesområder, Natura 2000-områder eller lignende.
Der vil i disse helt særlige tilfælde ikke altid være den fornødne tid til at indhente en tilladelse til
anvendelse af dispergeringsmidler. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der er behov for
en ændring af processen for at få tilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler.
Det er hensigten med lovforslaget, at f.eks. olie- og gasplatformsoperatører kan ansøge om
forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler i helt særlige tilfælde i forbindelse med
godkendelsen af deres interne beredskabsplaner. I den forbindelse vil myndighederne tage stilling til
de samme vilkår mv., som ville have været tilfældet ved ansøgning om tilladelse til anvendelse af
dispergeringsmidler under de nuværende lovkrav.
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Bl.a. med henblik på at imødekomme DN’s bemærkninger til lovforslaget er det besluttet at ændre den
foreslåede bestemmelse, således at det præciseres, at en tilladelse skal angive, i hvilke tilfælde
tilladelsen vil kunne finde anvendelse. Det bemærkes, at tilladelsen derudover fortsat skal angive,
hvilke stoffer eller materialer der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde og vilkår om
opbevaring, udtagning af periodiske kontrolprøver og indberetninger. Der er endvidere givet
eksempler i bemærkninger til lovforslaget på, i hvilke særlige tilfælde en forhåndstilladelse vil kunne
finde anvendelse. Det bemærkes endvidere, at de gældende regler for bl.a. krav om indberetning af
alle tilfælde, hvor dispergeringsmidler anvendes, samt tilsyn i henhold til havmiljølovens § 45, stk. 1,
ligeledes vil finde anvendelse i forbindelse med forhåndstilladelser.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker i øvrigt, at DN’s øvrige bemærkninger
vedr. det operative havmiljøberedskab, herunder den nuværende kapacitet, ikke retter sig mod selve
lovforslaget. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har dog noteret sig DN’s synspunkter
og kan oplyse, at der pågår et arbejde med at se på, hvordan havmiljøberedskabet kan forbedres.
Administrative bestemmelser
Danske Havne bemærker, at der ”moderniseres” vedr. formuleringerne for klageadgang. Danske
Havne går ud fra, at der er gode juridiske hensyn til dette, men at det ikke er til at sige, om de ændrede
formuleringer vil medføre færre eller flere klager. Danske Havne mener, at det er vigtigt i forhold til
klager fra borgere, som generelt er bekymrede over havmiljøets tilstand, at det hurtigt afgøres om
klageren er klageberettiget, så der ikke klages over alle aktiviteter til havs. Danske Havne mener, at det
ellers vil føre til yderligere belastning af et i forvejen overbelastet klagesystem, med høje
samfundsøkonomiske omkostninger til følge.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Der er med ændringen af klagebestemmelsen i havmiljølovens
§ 52 ikke tilsigtet en ændring af de klageberettigede efter loven, hvorfor det ikke har været hensigten
at justere på antallet af klager. Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at det er Miljø- og
Fødevareklagenævnet, der vurderer, om en klager er berettiget eller ej efter havmiljøloven. Miljø- og
Fødevareklagenævnet indleder enhver sag med at vurdere, hvorvidt en klage skal afvises eller
godtages og gør dette som hurtigt som muligt.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Dansk industri (DI) finder det aldeles uhensigtsmæssigt, at der påføres erhvervslivet yderligere
omkostninger som følge af øget administration, eftersom de påpeger, at relevante aktører bruger
betydelige ressourcer og omkostninger til administration, ansøgninger, tilladelser og compliance med
regler og forskrifter.
DI bemærker også, at de mener lovforslaget vil medføre betydelige forøgede omkostninger for
erhvervslivet end antaget af Miljø- og Ligestillingsministeriet, herunder i særdeleshed, hvis rederiets
skibe kan påbydes sejlads på baggrund af borgerhenvendelser og formodninger for klapning i strid med
klaptilladelser. Dansk industri henviser til, at der i tilfælde af en de facto arrest vil tabet kunne beløbe
sig til et tocifret millionbeløb.
Miljø- og Ligestillingsministeriets svar: Det er uklart for Miljø- og ligestillingsministeriet om Dansk
Industris bemærkninger i forhold til yderligere omkostninger som følge af administration knytter sig
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
til enkelte dele af lovforslaget eller lovforslaget generelt. For så vidt angår de dele af lovforslaget som
har administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder særligt reglerne om scrubber og
klapning, henvises der til, at der er indgået en politisk aftale om hhv. forbud mod udledninger af
scrubbervand og Danmarks Havplan, hvori konsekvenserne for erhvervslivet har været behandlet.
I forhold til bemærkningen om, at lovforslaget vil medføre betydelige forøgede omkostninger for
erhvervslivet på grund af hjemlen til påbud om udjævning af toppe af havbundsmateriale, henviser
Miljø- og Ligestillingsministeriet til svaret på det ovenstående, hvoraf det fremgår, at Dansk Industri
ikke har forstået bestemmelsens omfang korrekt. Hjemlen medfører ikke arrest i skibe.


Miljøministeriets departement
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Sendt pr. email: mim@mim.dk,med kopi til tanjl@min.dk og juems@min.dk
Oslo, 25. september 2024
Høringssvar vedr. Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Innledning: Color Line bygger om fire skip i løpet av 1. kvartal 2025 for å imøtekomme lovforslaget
Color Line er et norsk-eid rederi med lang historie som en av de viktigste transportørene av både
reisende og gods sjøveien mellom Norge og Danmark, og er en ledende aktør innenfor bærekraftig
skipsfart. Color Line har derfor vært tidlig ute i implementeringen av ulike teknologier for å redusere
sitt klima- og miljøavtrykk, slik som å ta i bruk høyspent landstrøm i Oslo allerede i 2011 og sette i
drift verdens største plug-in hybridskip, M/S Color Hybrid, på ruten mellom Norge og Sverige i 2019.
Tilsvarende var Color Line tidlig ute med innstallering av skrubbere på alle skip, inklusive M/S
SuperSpeed 1 og M/S SuperSpeed 2, som seiler to daglige rundturer mellom henholdsvis
Kristiansand og Larvik i Norge og Hirtshals i Danmark. I tillegg gjaldt dette også skipene M/S Color
Fantasy og M/S Color Magic, som går innenfor dansk territorialfarvann på store deler av sine daglige
seilaser mellom Oslo og Kiel. Siden Color Line implementerte skrubbere på samtlige av disse skipene
i en tidlig fase, ble dette miljøtiltaket utført med såkalt «open-loop»-teknologi. Color Lines «open-
loop» skrubbere er derfor ikke forenlig med det nye forslaget om å forby utslipp av skrubbervann
innenfor dansk territorialfarvann, slik at Color Line nå må utføre teknisk kompliserte og kostbare
ombygginger for å imøtekomme lovendringen.
Color Line er et rederi med lange tradisjoner i Danmark, og er av stor betydning for det danske
reiselivet. Selv om Color Line mener forslaget er basert på et sviktende faktagrunnlag og i strid med
prinsippet om å etterstrebe internasjonal regulering av internasjonal skipsfart, innretter Color Line
seg naturligvis etter alle relevante danske lover og regler. Color Line kan derfor bekrefte at
skrubbersystemene på samtlige fire skip nevnt ovenfor vil oppgraderes allerede i løpet av 1. kvartal
2025 for å imøtekomme den foreslåtte lovendringen.
Color Lines overordnede kommentarer til lovforslaget
• Siden skipsfarten er en høyst global og konkurranseutsatt næring, bør næringen i størst
mulig grad underlegges internasjonale lover og bestemmelser og dermed like
konkurransevilkår. Dette er et innarbeidet prinsipp for de nordiske rederiforbundene,
herunder både Danske Rederier og Norges Rederiforbund, selv om Danske Rederier i denne
saken har avveket fra dette likhetsprinsippet.
Offentligt
L 104 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
• Når danske myndigheter velger å innføre nasjonale særbestemmelser som går utover
internasjonale avtaler, både for seilinger til og fra Danmark og for såkalt uskyldig
gjennomfart, vil det kunne resultere i økt usikkerhet rundt gjeldende regelverk, høyere
kostnader for etterlevelse og mulige ruteendringer for å unngå nasjonale særkrav. Når
Danmark likevel velger å innføre slike særregler, blir det også avgjørende at danske
myndigheter av konkurransehensyn påser at reglene etterleves og sanksjonerer brudd på
reglene. Tilsvarende vil det være viktig at det ikke innføres dispensasjonsmuligheter og
overgangsregler som utsetter ikrafttredelse, etter at danske myndigheter først har gitt klare
signaler om at loven vil gjelde for alle uten unntak fra og med 1. juli 2025.
Color Lines kommentarer til tekniske forhold i forbindelse med lovforslaget
• Color Line forstår lovforslaget som fokusert på forbud mot utslipp framfor teknologiske
løsninger (ref. bl.a. §29b og referansen til «utledning av røggassrensevand») innenfor dansk
territorialfarvann/12 nautiske mil
• I henhold til dette anser Color Line at forslaget ikke forbyr bruk av såkalt «closed-loop»
skrubbersystemer innenfor dansk territorialfarvann etter 1. juli 2025 og frem til 2029, og
heller ikke etter 2029 dersom systemene har oppsamling av alle utslipp (dvs. inklusive
«bleed-off») og dermed heller ikke har utslipp til sjø
• Color Line vil i denne sammenhengen opplyse om at rederiets ombygging i 1. kvartal 2025
fra «open-loop» til «closed-loop» skrubbersystemer vil gjøre samtlige fire skip kapable til å
seile helt uten utslipp fra scrubbere til sjø i dansk territorialfarvann. Dette vil også inkludere
oppsamling av «bleed-off»-vann når dette blir påkrevet i 2029.
Color Lines juridiske kommentarer
• I forhold til forslaget om endringer i loven om beskyttelse av havmiljøet, må tiltakene
nødvendigvis rettes inn mot selve utslippene til sjø framfor den bakenforliggende
teknologien. Videre anser Color line dette som nødvendig sett i lys av øvrige regelverk og
bestemmelser på området, herunder EU-direktiv 2005/35 og MARPOL anneks IV, regel 4.
Således kan ikke lovforslaget omhandle forbud mot skrubberteknologi som sådan eller
enkelte variasjoner av denne miljøteknologien, så lenge utslippsmålet overholdes.
• Lovforslaget er utformet som en fullmakt til å gi forskrifter. Forskriftene må sikre like
konkurransevilkår gjennom streng håndhevelse og sanksjonering av brudd på forbudet, og
ikke inneholde dispensasjonsmuligheter eller overgangsregler som vil være
konkurransevridende i disfavør av rederier som lojalt tilpasser seg det foreslåtte forbudet
mot utslipp av skrubbervann fra og med 1. juli 2025, og utslipp av «bleed-off» fra 2029.
Color Line er takknemlig for muligheten til å gi innspill til lovforslaget, da forslaget om forbud av
skrubbervann har store operasjonelle og kostnadsmessige implikasjoner for rederiet. Den korte
perioden mellom annonsering og ikrafttredelse har imidlertid gjort det påkrevet for Color Line å
fatte beslutning om ombygging allerede i forkant av at lovforslaget ble sendt på høring for å kunne
imøtekomme fristen 1. juli 2025. Color Line vil derfor oppfordre til grundigere sonderinger for å
unngå slike situasjoner i fremtiden. Color Line bidrar gjerne i slike prosesser på bakgrunn av vår
betydelige aktivitet i Danmark.
Med vennlig hilsen
For Color Line AS
Erik Brynhildsbakken
Konserndirektør, Kommunikasjon og samfunnskontakt
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Udkast Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet – J.nr. 2023-5044
Dansk Industri takker for modtagelse af høringen om udkast til lov om ændring af lov om beskyt-
telse af havmiljøet – J.nr. 2023-5044. Vi anerkender i forbindelse med høringen vigtigheden af at
beskytte havmiljøet.
Med henvisning til høringsbrevet af 28. august 2024, har vi i vores svar benyttet identiske
overskrifter for hver af elementerne i høringen.
Scrubbervand
Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at Miljøministeriets departement bemærker, at reglerne
om uskadelig passage forhindrer, at tilsynsmyndighederne kan stoppe et udenlandsk skib, der er i
uskadelig passage gennem dansk farvand, jf. artikel 17-19. Tilsynsmyndigheden vil derfor kun
kunne foretage fysisk inspektion af udenlandske skibe, hvis de går i havn.
Det er derfor Dansk Industris forventning, at det vil blive vanskeligt for de danske myndigheder at
håndhæve kravet for skibe, der er i transit gennem danske farvande til og fra Østersøen. De
danske myndigheder har ifølge de internationale konventioner, som omtalt af Miljøministeriet
ovenfor, ikke mulighed for at stoppe og inspicere skibe, der passerer i internationalt farvand,
selvom skibene er under 12 sømil fra den danske kyst. Selv hvis et skib bruger open loop scrubber
under passage i danske farvande og dette identificeres, vil danske myndigheder ikke kunne bede
om en inspektion af skibet i den udenlandske havn, skibet efterfølgende anløber, da der er tale om
danske særregler og ikke et IMO-krav. Således vil kravet kun kunne håndhæves over for skibe, der
anløber dansk havn, og det mener Dansk Industri kan være konkurrenceforvridende over for disse
skibe.
Dansk Industri mener også, at eftersom søfart er globalt, er det som klart udgangspunkt i IMO, at
der laves regler for indretning og drift af skibe. Som minimum bør regelgrundlaget være gældende
europæisk grundet den grænsenære aktivitets karakter. Regler, der vedtages i IMO, kan lettere
håndhæves, da der er bred opbakning til dem fra medlemslandene og dermed mindre risiko for at
ende i en situation som denne, hvor et regelsæt reelt ikke kan håndhæves.
Miljøministeriet
Departementet
Att.: Tanja Lücking
E-mail: mim@mim.dk
CC e-mail: tanjl@mim.dk og juems@mim.dk
25. september 2024
MOLO/MOHM/JESE
2
Er et skib udstyret med en open loop scrubber, der ikke kan skifte til closed loop drift, skal brænd-
stoffet skiftes fra højsvovl brændstof til brændstof med maksimum 0,1% svovl. Dette skift kan ikke
foregå samtidig med at Scrubberen stoppes, da der i en periode vil blive udledt for meget svovl
(SOx). Dette skyldes, at der findes en vis mængde højsvovlbrændstof i skibets brændstofsystemer,
som først skal bruges, før det svovlfattige brændstof når frem til selve motoren. Det betyder, at
der først skiftes brændstof, og senere kan Scrubberen stoppes. Den periode, hvor der både bruges
lavsvovl brændstof og køres med Scrubber, kan afhængigt af skibets indretning være op til flere
timer. Hvis skibet f.eks. sejler med 15 knob svarer det til, at der skal skiftes 120 sømil før 12 sømil
grænsen krydses. Vi mener ikke at de økonomiske konsekvenser, som fremgår af lovforslaget tager
højde for sådanne forhold. Som Dansk Industri er oplyst, så har danske producenter af scrubber-
teknologi deltaget aktivt i det faglige arbejde, der ligger til grund for lovforslaget, og alligevel er en
række tekniske og faktuelle input ikke blevet inddraget. Dette anser Dansk Industri som værende
problematisk, da den politiske debat dermed kommer til at hvile på et uoplyst grundlag. Politisk
indblanding i valg af specifikke teknologier vil være skadelig for innovation og udvikling, mens en
teknologineutral tilgang vil sikre de bedste løsninger for miljøet.
Dansk Industri er af den opfattelse, at indfasningen af forbuddet mod udledninger fra open og
closed loop-systemer er for kort. Som et internationalt krav følger skibe en fem års-cyklus mellem
skibenes tjek og vedligeholdelse i tørdok. Indfasningen bør derfor ske over en minimum 5-årig pe-
riode for hver af de to systemer således, at rederierne har mulighed for at tilpasse skibenes udstyr
ved sådan en type dokning.
Klapning
Overordnet
I lovforslaget anvendes flere udtryk for anbringelse af havmaterialer på havbunden: Dumpning,
klapning og by-pass, samt i øvrigt også i afsnittet om geo-engineering. Dansk Industri anbefaler, at
lovbemærkningerne udvides med en liste over definitioner, som klargør hvornår hvilke udtryk bru-
ges om hvilke aktiviteter.
Lovforslaget anvender flere steder udtrykket klapning under 6 meter. Det bør konsekvent ændres
til klapning på ”mindre end 6 meters havdybde”, således at læsningen bliver helt klar.
Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3
Det bemærkes at prioriteringen af, hvor klapning af havbundmateriale må finde sted, med lov-
forslaget ændres således, at klapning ikke længere ”fortrinsvis” skal finde sted inden for dansk sø-
territorium. Herefter vil udstedelse af klaptilladelser ikke prioriteres tilladelser i dansk søterrito-
rium, men at der nu – på lige fod – også prioriteres klappetilladelser i den danske eksklusive øko-
nomiske zone. Ved udstedelse af klaptilladelser bør hensynet til sejladsafstanden mellem projektet
og klappladsen derfor vægtes tungt.
3
Ved lovforslaget åbnes der for videre mulighed for at placere klappetilladelser tættere på projek-
ter, hvilket vil kunne føre til både omkostningsbesparelser, mindre udledning af emissioner og en
mere effektiv arbejdsgang, hvilket vi anser for positivt.
Omvendt vil lovforslaget kunne medføre at fremtidige klaptilladelser vil blive udstedt med tilladel-
ser til at klappe længere fra kystlinjen, hvilket kan betyde længere transport mellem projektet og
klappepladsen, hvilket medfører øgede omkostninger, tidsforbrug og udledning af emissioner.
Ovenstående forhold og konsekvenser afhænger af administrationen i forbindelse med udstedelse
af klaptilladelser. Dansk Industri opfordrer derfor til en pragmatisk tilgang til udstedelse af klaptil-
ladelser, hvor ovenstående forhold tages i betragtning ved udstedelse af Miljøministeriets afgørel-
ser og klaptilladelser.
Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4
Som Dansk Industri læser lovforslaget, skal manglende overholdelse af en klaptilladelse fremover
være påbudsberettiget og have sammenhæng med Miljøministeriets adgang til at foretager ind-
greb overfor skibe, herunder forbyde fortsat sejlads efter § 42 a. Dansk Industri mener, at en myn-
digheds mulighed for at skride direkte til påbud er ude af proportioner, og skal derfor opfordre til
en genovervejning heraf;
Ved den forslåede ændring indføres en generel adgang for Miljøministeriet til at meddele påbud
om udjævning af toppe af havbundsmateriale på et område, hvor der er givet tilladelse til klap-
ning. Miljøministeriet har ikke tidligere haft hjemmel til at udstede sådanne påbud.
Hvis klapning i uoverensstemmelse med en klaptilladelse medfører fare for forurening af havet, vil
Miljøministeriet i henhold til § 42 a, kunne foretager indgreb overfor skibe, herunder forbyde fort-
sat sejlads.
Der henvises i den forbindelse til ordlyden i § 42 a, hvorefter Miljøministeriet kan forbyde et skib
at fortsætte sejlads eller andre aktivitet, såfremt ”udtømning eller udledning” (klapning) sker ”i
strid med loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf” (klaptilladelsen).
Det er Dansk Industris bekymring, at en sådan retsstilling vil betyde, at Miljøministeriet de facto vil
kunne foretage arrest i skibe – der i øvrigt forudsætter en kendelse fra Fogedretten – i tilfælde,
hvor der klappes i strid med vilkårene i en klaptilladelse, med fare for forurening til følge.
Henset til Miljøministeriets meget vide konklusioner vedrørende klapnings forurenende påvirkning
af havmiljøet, herunder at klapningsmateriale ”bidrager til øget forurening med næringsstoffer og
miljøfarlige stoffer til havmiljøet”, er det vores bekymring og forståelse, at lovforslaget vil give Mil-
jøministeriet en udvidet adgang til at anvendelse § 42 a.
4
Det bemærkes i den forbindelse, at klaptilladelsen typisk vil være udstedt til havnen, hvorfor rede-
riet ikke vil have indflydelse på vilkårene heri. Der er endvidere ofte flere entreprenører involveret
i forbindelse med uddybningsarbejder, herunder hoved- og underentreprenører, og eftersom flere
aktører arbejder under den samme klaptilladelse, anser Dansk Industri det derfor at være vigtigt,
at alt ansvar for at overholde vilkår i klaptilladelser ligger hos tilladelsesindehaveren.
Borgerhenvendelser
Det bemærkes i øvrigt, at Miljøministeriet efter den foreslåede ordning, vil kunne meddele påbud
til indehaveren af en klaptilladelse i tilfælde, hvor Miljøstyrelsen på grundlag af oplysninger fra
borgere, vurderer, at der er klappet i strid med vilkårene i en klaptilladelse.
Ovenstående fremgangsmåde vil i praksis betyde, at Miljøministeriet ud fra en formodning på bag-
grund af en borgerhenvendelse, i yderste konsekvens, vil kunne udstede påbud efter § 42 a.
Et sejladsforbud som følge af et påbud, vil for et rederis skibe medføre et meget betydeligt tab,
idet skibet ikke vil kunne udføre arbejde med tabt omsætning til følge. Samtidig vil rederiet skulle
afholde omkostninger til skibets drift, herunder besætningslønninger, brændstof, forsikring, vedli-
gehold m.v.
Dansk Industri skal her understrege, at myndigheders håndhævelsesakter skal ske på et oplyst og
begrundet grundlag – officialprincippet. Derfor kan Dansk Industri ikke støtte når det foreslås, at
myndighederne kan iværksætte påbud på baggrund af ’formodninger’ alene. Indsamling af data
kan ikke overlades til ikke-uvildig tredjemand, som foreslået.
Henset til de store konsekvenser, bør et så indgribende indgreb efter Dansk Industris opfattelse
baseres på et mere tungtvejende grundlag end en ”formodning” baseret på en borgerhenven-
delse. Dette endvidere for at sikre forvaltningslovens proportionalitets- og legalitetsprincip.
Det er således vigtigt, at lovændringen ikke medfører en ”forbindelse” mellem efterlevelse af hav-
nens klappetilladelse og adgangen til indgreb overfor rederiets skibe.
Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5
Med ændringen indføres et generelt forbud mod klapning i områder, hvor vanddybden er under 6
meter.
Herudover gives Miljøministeriet bemyndigelse til at indføre konkrete forbud mod klapning i af-
grænsede områder til brug for beskyttelse af naturgenopretningstiltag.
1) Kort over klappepladser
Det bemærkes indledningsvist, at Miljøministeriet bør udarbejde et kort over 6-meterlinjen langs
dansk søterritorium. Dette med henblik på at sikre overblik over lovgivningens konkrete ændring
5
af klappladser i det danske søterritorium samt, hvilken betydning det har for eksisterende klap-
pladser (Bilag 1 - MOF Alm.del - Bilag 712: Kort over klappladser (mst.dk).
2) Forskellig sammensætning af havbundsmateriale
Lovforslaget ses endvidere ikke at tage højde for sedimentsammensætning af det havbundsmate-
riale, der klappes i det konkrete tilfælde. I lovforslaget konkluderes følgende i afsnit 2.2.1.1.:
”Klapning påvirker således de dyr og planter, der lever i det påvirkede område, og det deponerede
materiale bidrager til øget forurening med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til havmiljøet.”
Det bemærkes først og fremmest, at der ved klapning i Danmark ikke sker en udledning af ”miljø-
farlige stoffer”.
En sådan konklusion er unuanceret, idet forskellige sedimentsammensætninger, i forskellige typer
havbund, vil have forskellig indvirkning på havmiljøet. I konkrete tilfælde viser det sig endda, at
klapning kan have positive indvirkninger på havmiljøet.
Lovforslaget belyser således ikke korrekt effekten af klapning, hvilket efter Dansk Industris mening
strider mod grundlæggende principper for udarbejdelse af lovgivning.
3) Klapning i praksis
Lovforslaget indebærer endvidere et generelt forbud mod klapning på områder, hvor vanddybden
er under 6 meter. Dette medfører en bekymring i forhold til fremtidige projektopgaver, der inde-
bærer klapning af havbundsmateriale på disse områder.
Lovforslaget medfører eksempelvis usikkerhed om, hvorvidt muligheden for oprensning og klima-
sikring af kysten i det danske søterritorium vil blive begrænset som følge af det foreslåede gene-
relle forbud mod klapning på områder, hvor vanddybden er under 6 meter. Dansk Industri skal
derfor opfordre til, at der udarbejdes et kortmateriale, så man både i lovgivningsprocessen og ef-
terfølgende i forbindelse med udstedelse af tilladelser vil kunne se, hvilke områder, der er omfat-
tet af forbuddet.
Bemærkninger til økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Dansk Industri finder det aldeles uhensigtsmæssig, at der påføres erhvervslivet yderligere omkost-
ninger som følge af øget administration. Relevante aktører bruger allerede i dag betydelige res-
source og omkostninger til administration, ansøgninger, tilladelser og compliance med regler og
forskrifter.
6
Dertil bemærkes at lovforslaget, vil kunne medføre betydeligt forøgede omkostninger for er-
hvervslivet, end antaget af Miljøministeriet (DKK 6,7 mio. + 1,2 mio. årligt), herunder i særdeles-
hed, hvis rederiets skibe kan påbydes fortsat sejlads på baggrund af borgerhenvendelser og for-
modninger for klapning i strid med klappetilladelser. I tilfælde af en de facto arrest vil tabet kunne
beløbe sig til tocifret millionbeløb.
Derudover mangler lovforslaget at tage højde for, at en ændring af klappepladser vil medføre æn-
dringer i sejladstid mellem projekt og klappeplads, hvilket alt efter de konkrete omstændigheder
vil kunne medføre enten en besparelse eller øgede omkostninger forbundet til udførelsen af ud-
dybningsarbejde i det danske søterritorium.
Beredskab og udledning fra CO2-lagringsplatforme
Lovforslaget mangler en redegørelse for hvordan det er afgrænset til og skal fortolkes i forhold til
den godkendelsesprocedure, som for indvindingsplatforme skal gennemføre under direktivet om
industrielle emissioner (revideret sommer 2024, EUR-Lex - 02010L0075-20240804 - EN - EUR-Lex
(europa.eu)). Endvidere bør Miljøvurderingslovens procedurer også inddrages i redegørelsen for,
hvordan det formål, som havmiljøloven har, håndhæves uden overlap til anden lovgivning. Det er
nødvendigt, at det er tydeligt, hvilke lovgivninger, som håndterer hvilke dele af en et projekt og
dets faser, fra opbygning/projektering til drift.
Dansk Industri står gerne til rådighed for en uddybning af vores bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Dansk Industri
Jesper Sebbelin
Seniorchefkonsulent
1 / 4
Miljøministeriet
Scrubber høring – journalnummer 2023-5044
Kære Tanja Lücking
Tak for muligheden for at kommentere på forslaget. Danske Rederier har føl-
gende kommentarer til reguleringen af udledninger af scrubber vaskevand i
danske farvande.
Generelt
Danske Rederier har for længst erkendt nødvendigheden af at drive virksom-
hed under hensyn til miljøet. Skibsfarten støtter stringent lovgivning og bifalder
ny teknologi, der medregner miljø- og klimahensyn. Danske Rederier sætter en
ære i at være en konstruktiv medspiller for myndighederne, uanset om det gæl-
der miljø og klima eller andre af erhvervets rammevilkår.
I det konkrete tilfælde ærgrer Danske Rederier sig derfor over såvel forslaget
som processen frem mod vedtagelse af den politiske aftale, hvor man ikke
fandt anledning til at høre erhvervet behørigt før indgåelse.
Danske Rederier anerkender det kommende forbud mod udledning fra open
loop-scrubbersystemer. Samtidig efterspørger erhvervet fortsat dokumentation
for miljøpåvirkningen fra closed-loopsystemer samt miljøeffekten af at forbyde
udledninger fra disse. Denne del af forbuddet fremstår desværre umiddelbart
uden oplyst grundlag. Derudover fremsendes til ministeriets oplysning en række
bemærkninger til yderligere oplysning af forslagets forventede konsekvenser,
herunder for klima.
Mangel på håndhævelsesmuligheder er konkurrenceforvridende
Vi forventer, at det vil blive meget vanskeligt for de danske myndigheder at
håndhæve kravet for skibe, der er i transit gennem danske farvande til og fra
Østersøen. De danske myndigheder har ikke mulighed for at stoppe og inspi-
cere skibe, der passerer i internationalt farvand, selvom skibene er under 12
25. sept. 2024
2 / 4
sømil fra den danske kyst. Selv hvis et skib bruger open loop scrubber under
passage i danske farvande og dette identificeres, vil danske myndigheder ikke
kunne bede om en inspektion af skibet i den udenlandske havn, skibet anløber
efterfølgende i fx Østersøen, da der er tale om danske særregler og ikke et
IMO-krav. Således vil kravet kun kunne håndhæves over for skibe, der anløber
dansk havn, og det vil være stærkt konkurrenceforvridende over for disse skibe.
Samtidig kan de dårlige muligheder for håndhævelse af kravet resultere i en
meget mindre miljøeffekt end forventet, da det kun er en lille del af de skibe, der
passerer danske farvande, der rent faktisk anløber dansk havn.
Højere omkostninger end beregnet kan forventes
Miljøstyrelsen har gennemført et studie af de mulige økonomiske konsekvenser
(Erhvervsøkonomiske konsekvenser af regulering af udledning af scrubber-
vand) af den foreslåede regulering og har regnet på merudgiften for rederierne,
når der skal brændes dyrere og mindre svovlholdigt brændstof inden for 12 sø-
mil zonen. Er et skib udstyret med en open loop scrubber, der ikke kan skifte til
closed loop drift, skal brændstoffet skiftes fra højsvovl brændstof til brændstof
med maksimum 0,1% svovl. Dette skift kan ikke foregå samtidig med, at scrub-
beren stoppes, da der i en periode vil blive udledt for meget SOx, fordi der fin-
des en vis mængde højsvovlbrændstof i skibets brændstofsystemer, som først
skal bruges, før det svovlfattige brændstof når frem til selve motoren. Med an-
dre ord, skal der først skiftes brændstof, og senere kan scrubberen stoppes.
Den periode, hvor der både bruges lavsvovl brændstof og køres med scrubbe-
ren, kan afhængigt af skibets indretning være op til 8 timer. Hvis skibet sejler 15
knob, er det reelt 120 sømil, før 12 sømil grænsen krydses. Det taget i betragt-
ning, kan det konkluderes, at de økonomiske konsekvenser, der er udregnet i
studiet, ikke kommer til at holde, og ergo vil de være væsentligt højere, end der
er lagt til grund.
Forslaget har afledte klimakonsekvenser
Det anføres, at lovforslaget ikke forventes at have klimamæssige konsekven-
ser. Dette er ikke korrekt, da fremstillingen af lavsvovlsolie på raffinaderierne
har en større klimaomkostning end fremstillingen af højsvovlsolie. Ifølge CE
Delft studiet ”Comparison of CO2 emissions of MARPOL Annex VI compliance
options in 2020” kan CO2 merudledningen på raffinaderierne ved fremstilling af
lavsvovlsolie væsentligt overstiger 15% og i nogle tilfælde ligger merudlednin-
gen på 20-25%. Der er også en CO2 merudledning ved at bruge en scrubber,
og den ligger typisk på 2-3%. Netto er der således en klimaregning på minimum
12%-20% ekstra CO2-udledning ved brug af lavsvovlolien (uden scrubber).
I forhold til miljø skal det forventes, at PM-forureningen omkring Danmark vil
stige igen, da skibene ikke vil skifte til MGO/MDO (marine diesel), men til et
3 / 4
afsvovlet tungolieprodukt, som har stort set samme udledninger af partikler,
som ses ved afbrænding af heavy fuel oil uden brug af scrubbers.
Mangelfuld dokumentation for miljøeffekt af udledninger fra closed loop
Danske Rederier mener ikke, at miljøeffekten ved forbud mod udledninger af
bleed off-vand fra closed loop scrubbers er underbygget. Vandet, der udledes
fra closed loop systemer, er renere og mængden er ca. 300 gange mindre per
kWh end den fra open loop systemer. I forarbejdet til lovudkastet henvises der
til et studie fortaget af OSPAR, og dette studie indeholder stort set ingen data
fra closed loop-systemer. Faktisk siger studiet eksplicit, at 99% af data stammer
fra open loop scrubbers, men alligevel vælger man at udvide forbuddet til også
at omhandle closed loop-systemer fra 2029. Danske Rederier vil anbefale, at
dette genovervejes pba. de i dette høringssvar nævnte andre afledte effekter
samt ud fra princippet om, at miljøgevinsten bør stå mål med omkostningerne
for tiltaget. IMO’s guidelines for risikovurdering (MEPC.1/Circ.899) bør anven-
des, og ud fra denne fremgangsmåde skal der præsenteres valide data, som
retfærdiggør forbuddet mod closed loop-systemer.
Behov for længere tid til omstilling
Danske Rederier mener, at der er behov for en længere indfasningen (sat til fire
år) af forbuddet mod udledninger fra closed loop-systemer. Skibe følger en fem
års-cyklus mellem tørdokninger. Derfor bør indfasningen som minimum løbe
over fem år, således at rederierne har mulighed for at tilpasse skibenes udstyr
inden deadline. Dette vil sikre, at alle når en dokning før de omfattes af de nye
regler.
IMO-regulering bør være udgangspunktet
Danske Rederier vil gerne minde om, at det som udgangspunkt er i IMO, der la-
ves regler for indretning og drift af skibe. Regler, der vedtages i IMO, kan bedre
håndhæves, da der er bred opbakning til dem fra medlemslandene og dermed
mindre risiko for at ende i en situation som denne, hvor et regelsæt ikke kan
håndhæves effektivt.
Opsummering
Da reglerne ikke kan håndhæves, er der en overvejende risiko for, at de i bed-
ste fald vil få en meget lille effekt på vandkvaliteten, da størsteparten af ski-
bene, der sejler i danske farvande, ikke anløber dansk havn. Det foreslåede for-
bud kan i tillæg forventes at medføre en negativ effekt på klima generelt og luft-
kvalitet (lokalt).
4 / 4
Omkostninger for de rederier, der anløber dansk havn, vurderes at være under-
vurderet, og den manglende mulighed for håndhævelse vil medføre en konkur-
renceforvridning for de skibe, der anløber danske havne og transporterer gods
til og fra Danmark.
Med venlig hilsen
Per Winther Christensen
Teknisk Chef
Oslo, 25.09.24
Comments to the Danish draft proposal to amend the Danish
Act on the Protection of the Marine Environment 2023
The Norwegian Shipowners Association appreciates the opportunity to provide feedback on
the amendment of the Act on the Protection of the Marine Environment, which gives the
Minister of the Environment the legal basis to regulate on the discharge from exhaust gas
cleaning systems (EGCS) on ships.
We support the Danish Ministry of the Environment`s commitment to regulating emissions
from the maritime sector. The Norwegian Shipping Association is generally positive to
stricter environmental requirements that contribute to the sustainable management of
marine nature. However, it is important that the measures are implemented on a sound
scientific basis and are in accordance with international regulations. It is also paramount
that industry is given sufficient lead time in order to securing compliance with new
regulations without compromising operational viability.
Regulations should be harmonized at the international level
While we understand and appreciate the Danish authorities' commitment to protecting the
marine environment it is crucial to emphasize the need for a harmonized international
regulatory framework. Shipping is inherently global, and discrepancies in environmental
regulations between countries can lead to operational inefficiencies and distortions in
competition.
It is essential that regulations concerning EGCS, including any restrictions on discharge, are
uniformly implemented through the International Maritime Organization (IMO), the global
standard-setting body for the shipping industry. The IMO has already developed a
comprehensive framework through MARPOL Annex VI to regulate air emissions from ships
and manage washwater discharges from scrubbers. Any additional national-level
regulations risk creating a patchwork of standards, leading to confusion, higher compliance
costs, and potential rerouting of vessels to avoid stricter national rules.
A consistent global approach under the IMO ensures fair competition, prevents carbon
leakage, and fosters an efficient transition toward greener technologies in a balanced
manner, without undermining the operational viability of the international shipping sector.
Thus, we encourage Danish authorities to engage with the IMO to address concerns about
2
EGCS discharge through globally recognized standards rather than national initiatives that
could fragment regulatory efforts.
Ensuring innocent passage of foreign ships
We are aware of the submission from The International Chamber of Shipping (ICS) and
would hereby strongly urge the Danish Ministry of Environment to carefully consider
safeguarding that the national regulations are in line with Denmarks international
obligations.
Insufficient time before implementation
The proposal suggests that the regulation for ships with exhaust gas cleaning systems
(ECGS) that operate in open operation will enter into effect from 1. July 2025. The short
deadline between the announcement of the regulation in August 2024 and the proposed
implementation date will be challenging to meet, as retrofitting of ships with ECGS is
technically complicated and demanding, and waiting time must be expected both for the
purchase of equipment and for qualified shipyards that can carry out the work itself. Meeting
this short deadline without compromising operational viability will be challenging for the
industry.
Unclear scientific basis
The proposal suggests that the regulation for ships with ECGS that operate in closed
operation will enter into effect from 1. July 2029.
There is significant disagreement regarding the scientific basis for regulating the discharge
from EGCS making it difficult to draw firm conclusions about long-term environmental risks.
For example, the emissions factors (EFs) used to calculate the environmental impact of
discharges from EGCS vary across studies, leading to uncertainty of the overall
environmental impact of the discharge.
Studies on the environmental effects of discharge from EGCS in closed-loop operation are
also more limited. Because fewer ships have installed closed-loop systems compared to
open-loop systems, there is limited data on the long-term environmental consequences,
especially with regard to waste disposal practices. Furthermore, the effectiveness and
environmental performance of closed-loop systems can vary significantly based on the
design of the scrubber, the operational conditions, and the water chemistry, which makes it
difficult to generalize findings across different ships and operating environments.
We believe that it is essential that any regulations banning the discharge from EGCS are
grounded in robust scientific evidence. A regulation without a sound scientific basis risks
imposing unnecessary burdens on shipowners and the maritime industry, potentially stifling
innovation and the adoption of cleaner technologies. Furthermore, it is crucial to
differentiate between various systems based on their actual environmental impact to ensure
that regulations are effective, proportionate, and support the broader goal of reducing
pollution without creating unintended consequences.
3
Therefore, we recommend that the regulation for ships with ECGS that operate in closed
operation is postponed until there is a thorough understanding of the potential
environmental effects.
Thank you for considering our input. We remain available for further discussions and
collaboration to refine the regulation for the benefit of the maritime industry and the
environment.
Yours sincerely,
Helene Tofte
Director of International Cooperation and Climate
Tænketanken Hav
Læderstræde 20
1201 København K
Tlf: +45 4498 800
E-mail: info@tænketankenhav.dk
www.taenketankenhav.dk
CVR: 42479446 - Støttet af VELUX FONDEN
Miljøministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
19. september 2024
Høringssvar, Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet, J.nr. 2023-5044.
Tænketanken Hav takker for muligheden for af afgive høringssvar i forbindelse med ændring
af Havmiljøloven. I det følgende inddeler vi vores kommentarer i de samme afsnit, som
angives i høringsbrevet.
Overordnet ser vi mange gode elementer blandt de foreslåede ændringer.
Klapning
Forbud mod klapning i vanddybder under 6 m
Tænketanken Hav hilser et generelt forbud mod klapning på havdybder under 6 m
velkommen. De lavvandede farvande udgør generelt værdifulde habitater med potentielt høj
biodiversitet. Det gælder både fx ålegræsengene og barbundssamfundene. I den forbindelse
vil vi opfordre til at den påtænkte model med undtagelser for Limfjorden blive så restriktiv
som muligt.
Forbud mod klapning i afgrænsede områder
Tænketanken Hav hilser sådanne forbud velkommen. Vi opfordrer til at man ikke blot afstår
fra (forbyder) klapning i særligt sårbare og/eller økologisk set værdifulde havområder, men
at man også samler klapningerne i særlige havområder, som generelt udlægges til intensiv
anvendelse. I den forbindelse vil vi henvise til vores anbefalinger fra april 2022:
”Anbefalinger til en økosystembaseret havplan med stærkere fokus på naturbeskyttelse”,
særligt vores anbefalinger om at inddele det danske havområde i fire zoner, hvor af en Zone
4: Kraftig påvirkning. Meget begrænsede områder inden for zone 3 (fx råstofindvinding,
klapning, landindvindinger, inddæmmede øer, punktkildeudledninger, platforme,
lossepladser for dumpet ammunition, områder til bortsprængning af miner, områder
defineret som ”godt økologisk potentiale” osv.). Der bør sættes et maksimalt arealmål
herfor. Områderne skal være så begrænsede i areal, at deres presfaktorer ikke kombineret
vil forhindre opnåelse af en god tilstand i havet.
Påbud om udjævning af toppe af klapmateriale
Tænketanken Hav hilser det velkomment at indføre mulighed for at give sådanne påbud.
- Støttet af VELUX FONDEN
Anden bortskaffelse og udledning af stoffer til havet, herunder CO2-
lagringspaltforme
Tænketanken Hav hilser velkommen at geologisk lagring af CO2 i fremtiden påtænkes
reguleret efter de samme regler som gælder for fx olie- og gasudvinding. Vi har ikke dermed
sagt at vi nødvendigvis findes disse regler fyldestgørende, men det er et spørgsmål som kan
tages op i andre sammenhænge.
Marin geoengineering
Tænketanken Hav vil gerne opfordre til den største tilbageholdenhed med hensyn til at give
tilladelser til marin geoengineering, især ocean fertilization. De danske farvande er generelt
præget af eutrofiering, altså konsekvenserne af for høje udledninger af næringsstoffer, som
er en af de væsentligste presfaktorer, måske den væsentligste presfaktor på det danske
marine miljø. I den situation bør ocean fertilization ikke overvejes som løsning på CO2-
krisen.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen,
Søren Laurentius Nielsen
Faglig programchef, Marin Forurening
1
Julie Emma Schade
Fra: Henning Mørk Jørgensen <hmj@dn.dk>
Sendt: 24. september 2024 17:47
Til: mim@mim.dk; tanjl@mim.dk; juems@mim.dk
Cc: Jens Anton Tingstrøm Klinken; Claus Garde Bergmann
Emne: DN høringssvar til høring om Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet - j.nr 2023-5044
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til ændring af havmiljøloven.pdf
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Miljøministeriet har sendt Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet i høring med frist til
25. september.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har følgende kommentarer til lovforslaget:
Lovforslaget rummer en lang række ændringer – jf. titlen i høringsbrevet
” Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod
udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter
og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-
lagringsplatforme og marin geoengineering m.v.)
De fleste af disse ændringer har været drøftet i offentligheden og DN har ingen bemærkninger til disse.
Men under titlens ”m.v.” gemmer sig dette punkt, som DN finder betænkeligt:
2.6. Forhåndstilladelse til anvendelse af dispergeringsmidler til bekæmpelse af olieforurening i særlige
tilfælde
Det fremgår at der skal kunne gives forhåndstilladelse til brug af dispergeringsmidler når der er tale om
særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder vil f.eks. være i tilfælde, hvor det på grund af
mængden af olie eller særlige forhold som hård vind og høje bølger mm. gør almindelige
bekæmpelsesmetoder utilstrækkelige, særligt i forhold til beskyttelsen af f.eks. et
fuglebeskyttelsesområde, Natura 2000-område eller lignende særligt havområde.
Grunden til DNs betænkelighed er at det danske beredskab overfor olieforurening er mildest talt
utidssvarende og utilstrækkeligt.
DN skal således påpege følgende forhold:
1. DN kan konstatere at vi her 20 år efter olieulykken i Kadetrenden og den efterfølgende store debat
om det mangelfulde danske beredskab stadig har præcis de samme olieberedskabsskibe og at man
først i 2021 er gået i gang med en ”udvikling af en ny skibstype til mange formål”
2. i 2001 og siden har det flere gange af kyndige fra Søværnet været påpeget at olieskibene ikke lever
op til HELCOMs krav til et olieberedskab. Kravene er ganske enkelt at det drejer sig om at nå frem
til en forurening så hurtigt som muligt og få inddæmmet og opsamlet så store mængder af olien så
hurtigt som muligt.
2
3. De gamle danske miljøskibe kan ikke bemandes til start så hurtigt som krævet, de kan heller ikke
sejle særligt hurtigt – 10-12 knob – og derfor ikke nå hurtigt frem til olieulykker, de er ikke
gastætte, så de kan ikke påbegynde olieoptagning før oliens lette fraktioner er dampet af pga
eksplosionsfare, de har flydespærringer, der ikke dur i bare lidt hårdt vejr og deres besætninger er
ret uerfarne (pga manglende karrierevej i beredskabet)
4. Samtidigt står vi i Danmark med en kombination af meget tæt skibstrafik i de snævre danske
farvande og en stor sårbarhed af farvandene overfor olieforurening, med store lavvandede
områder, der tiltrækker kæmpe fugleforekomster og er opvækstområder for store fiskebestande.
Olieforureninger har derfor potentielt katastrofale konsekvenser i danske farvande.
5. DN finder det uansvarligt og ude af proportioner at DK ikke har et topmoderne beredskab og
udstyr, men på mere end 20. år henviser til at vi samarbejder med Sverige, Tyskland, Holland. Vi
kan ikke overlade det til andre at leve op til et effektivt beredskab og hvem siger nabolandene i en
given situation er i stand til at prioritere olieudslip i danske farvande? Og hvad kan vi i øvrigt selv
bidrage med i sådan et samarbejde?
6. Danmark har et godt trafiksepareringssystem og skibsfarten følges elektronisk og med kontakt i
danske farvande, så den del virker fint. MEN når ulykken sker – og ikke hvis, for det gør den på et
tidspunkt – så er vi håbløst forældet udrustet og har nu været det i årtier.
7. Det sidste det nødlidende og ekstremt trængte danske havmiljø har brug for er massiv
olieforurening oveni
Det er i det lys DN frygter at øget brug af dispergeringsmidler til oliebekæmpelse vil være en bekvem udvej
fremfor at leve op til kravene til et beredskab, som anbefalet af HELCOM hvor hovedpointen er fjernelse af
så meget olie så hurtigt som muligt og ikke – som dispergering betyder – at olien efterlades som små
dråber i havmiljøet til bakteriel nedbrydning med de alvorlige virkninger det har på alle havets organismer.
Det turde fremgå af ovenstående at ”særlige omstændigheder” vil optræde ganske hyppigt med det
eksisterende beredskab.
Derfor anser DN det for særdeles betænkeligt hvis der gives forhåndstilladelser til brug af
dispergeringsmidler med det nuværende danske olieberedskabsniveau.
Venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
___________________________
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.: +45 39 17 40 00
Mobil: +45 31 19 32 35
E-mail: hmj@dn.dk
3
Fra: DN Hovedpostkasse <dn@dn.dk>
Sendt: 29. august 2024 15:07
Til: Henning Mørk Jørgensen <hmj@dn.dk>
Emne: VS: Offentlig høring om Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Fra: Stinus Amtrup Kruse <stakr@mim.dk>
Sendt: 28. august 2024 11:32
Cc: Tanja Lücking <tanjl@mim.dk>; Julie Emma Schade <juems@mim.dk>
Emne: Offentlig høring om Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Kære høringsparter
Hermed sendes nedenstående udkast til ”Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod klapning i vanddybder
under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-
lagringsplatforme og marin geoengineering m.v.)” i offentlig høring.
Miljøministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest den 25. september
2024.
Høringssvar
 Udkast til lovforslag er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Høringsmaterialet er tillige lagt på høringsportalen: www.hoeringsportalen.dk.
 Høringssvar bedes sendes til mim@mim.dk med kopi til tanjl@mim.dk og juems@mim.dk med
angivelse af journalnummer 2023-5044 i emnefeltet. Høringen gennemføres i perioden fra den 28.
august 2024 til den 25. september 2024
Det bemærkes, at vedlagte udkast til lovforslag stadig undergår lovteknisk bearbejdning og korrektur.
Høringsparternes svar vil blive sendt til Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget og vil desuden blive
offentliggjort på Høringsportalen efter endt høring.
Ved afgivelse af høringssvar gives der samtykke til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse.
Spørgsmål
 Spørgsmål vedrørende klapning, beredskaber, marin geoengineering, klageregler, udledninger fra
CO2-lagringsplatforme kan rettes til Tanja Lücking på telefon 20 35 31 55 eller mail tanjl@mim.dk.
 Spørgsmål til ændringer vedrørende udledning af scrubbervand, digital kommunikation og
ændringer af ballastvandgebyr kan rettes til Julie Schade på telefon 21 29 14 87 eller mail
juems@mim.dk.
4
Venlig hilsen
Stinus Amtrup Kruse
Studentermedhjælper | Vild natur og biodiversitet
+45 23 82 84 53 | stakr@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Youtube | Privatlivspolitik
25. september 2024
Sagsnr.2024-013577
Nytorv 9
5500 Middelfart
www.middelfart.dk
Niels Ole Præstbro
Telefon +45 8888 5500
Side 1 af 2
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet
Havmiljøet og havnaturen i de indre danske farvande er under pres som
følge af mange presfaktorer, og derfor er der behov for flere indsatser.
Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark og et samarbejde
mellem kommunerne: Middelfart, Fredericia og Kolding. Et samarbejde om
et bedre havmiljø og en natur i balance.
Vi forholder os positive over for lovforslagets ændringer, da udledninger fra
scrubbervand og klapning er aktuelle presfaktorer i Lillebælt. Naturpark
Lillebælt støtter op om, at klapning kan forbydes i områder, hvor der
gennemføres naturgenopretningstiltag, herunder i marine
naturnationalparker, og for at beskytte gyde- og opvækstområder for fisk og
bunddyr jf. pkt. 2.2.2.3 i bemærkningerne til lovforslaget.
Naturpark Lillebælt opfordrer til at indføre forbud mod klapning i hele
Lillebælt.
Baggrunden herfor er, at der forekommer klappladser i både den nordlige
og sydlige del af Lillebælt, hvor der årligt er iltsvindshændelser.
Klapmateriale har ofte et højt indhold af organisk materiale (gytje), som har
en lav faldhastighed. Kombinationen med høje strømhastigheder i Lillebælt
fører til, at organisk materiale spredes langt uden for klappladsområderne.
Klapning medfører derfor øget iltforbrug i de omkringliggende områder, hvor
der årligt observeres iltsvind.
Ved klappladsen ud for Trelde Næs (K_164_01) er der sket en væsentlig
stigning i klapmængderne de seneste år. Sedimentspredning ifm. klapning
ved K_164_01 fører potentielt til sedimentaflejring i værdifulde
kystvandområder (f.eks. Kasser Odde Flak og Natura 2000-området N108),
som følge af dynamiske hydrografiske forhold i Nordlige Lillebælt og Vejle
Fjord. Vindretningerne og –styrken har bl.a. betydning for strømretningen,
som kan føre sediment ind på lave vanddybder i ydre Vejle Fjord.
Miljøstyrelsen og NIRAS bekræftede disse strømnings- og
spredningsforhold i hhv. klaptilladelsen til Motorbådsklubben Kappelsbjerg
(Miljøstyrelsen, 2022) og i VVM af ny jernbaneforbindelse ved Vejle Fjord
(NIRAS, 2016).
Miljøministeriet
Vild Natur og Biodiversitet
J.nr. 2023 - 5044
mim@dma.dk; tanjl@mim.dk; juems@mim.dk
Side 2 af 2
Ved oprettelse af nye klappladser stilles der krav til forundersøgelser (Miljøstyrelsen, 2020). Klappladserne i
Lillebælt blev oprettet under amterne, men det fremgår ikke hvilket datagrundlag, som ligger bag
udpegningerne. Naturpark Lillebælt er bekymret for, at vidensgrundlaget bag klappladserne generelt er
forældet og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til sårbar havnatur. Nærværende lovforslags forbud mod
klappladser, som ligger ved vanddybder <6 meter, og potentielt i nærheden af marine
naturgenopretningsområder samt gydeområder, vurderes at gavne den kystnære havnatur. Dog bør
klappladserne i Lillebælt vurderes ud fra nyere viden omkring hydrografi og sedimentspredning, da
klapmateriale her spredes langt fra klappladsernes områdeafgrænsning. Derfor er det væsentligt at vurdere
de geofysiske og biologiske havbundsforhold i nærområdet til klappladserne. Især med henblik på
beskyttede og trawlfri områder i Lillebælt, værdifuld havnatur som Kasser Odde Flak og Flækøjet Flak samt
igangværende marine naturgenopretningsprojekter.
Naturpark Lillebælt mener ikke, at der kan meddeles tilladelse til klapning så længe, at de eksisterende
klappladser ikke er revurderet ud fra de nye krav.
Referencer:
Miljøstyrelsen, 2020. Faglig beskrivelse af klapområdet. Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20. MOF Alm. del
- Bilag 712.
Miljøstyrelsen, 2022. Kappelsbjerg indsejlings- og bådpladsområde, Klaptilladelse. Miljøministeriet,
Miljøstyrelsen. Erhverv, Ref. CHEBH, J.nr. 2020 – 57180, Den 30. november 2022.
NIRAS, 2016. VVM–undersøgelse for ny jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Kortlægningsrapport –
Del 2 Marine forhold.
1
Julie Emma Schade
Fra: Lene Bast Larsen <Lene.Bast@lemvig.dk>
Sendt: 24. september 2024 15:34
Til: 'mim@mim.dk'
Cc: 'tanjl@mim.dk'; 'juems@mim.dk'
Emne: Journalnummer 2023-5044, svar på offentlig høring om Lovforslag om ændring af
lov om beskyttelse af havmiljøet
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til ændring af havmiljøloven.pdf
Til Miljøministeriet
Lemvig Kommunes høringssvar vedr. sag 2023-5044, lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet,
forslag om forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter.
Lemvig Kommune er afgrænset af Limfjorden mod nord og med udløb til Vesterhavet ved Thyborøn. I Kommunen
findes der adskillige havne med både Fritids- og Erhvervsaktiviteter, her kan nævnes Remmerstrand Havn, som både
er erhvervs- og fritidshavn, Lemvig Marina, Thyborøn Havn, som er Kommunens store erhvervshavn med mange
arbejdspladser, Thyborøn-Agger Færgelejer med sejlrende, Lemvig Havn, som rummer mange fritidsbåde og mindre
erhvervsbåde.
Lemvig Kommune ejer bl.a. Thyborøn-Agger Færgefart sammen med Thisted Kommune, hvor overfarten er vigtig at
opretholde for udvikling af området mod vest. Her transporteres årligt 7.000 lastbiler, 60.000 personbiler og
150.000 passagerer. Færgeruten er en del af ”Den grønne kystvej”, som strækker sig fra Holland til Stavanger i
Norge.
Der foretages jævnligt og nogle steder hvert år oprensning af store mængder af sand fra indsejlinger, sejlløb og
bassiner for at kunne opretholde en sikker overfart, bassindybde m.v. på de respektive lokaliteter.
Ift. driften af Thyborøn-Agger Færgefart, Lemvig Havn og Lemvig Marina søger vi jævnligt om tilladelser til bypass af
oprenset sediment fra sejlrender og havnebassiner, uddybninger af sejlrender med klapning af materialet,
nyttiggørelse på land og evt. bortskaffelse af forurenet sediment på land, hvor henholdsvis Kystdirektoratet og
Miljøstyrelsen er myndighed.
Ift. høringsbrevet betragter vi udelukkende, at der er fremsat forslag om forbud mod klapning i vanddybder under 6
meter og ikke forbud ift. bypass.
Lemvig Kommune kan have et behov for uddybning af sejlrender særligt ved Thyborøn Agger Færgefart, som gør at
vi får behov for at ansøge om klapning af rent sediment/sand efter en vurdering hos den respektive myndighed. Hvis
vi ikke længere kan opnå tilladelse til klapning på Gåsholm Plads (K_156_14) i Limfjorden, vil det betyde en relativ
større udgift til transport af sedimentet til klapplads Agger (K_161_02). I vores tilfælde er der tale om ansøgning om
relative begrænsede mængder til klapning.
Det fremgår af høringsbrevet side 17 nederst, at ”Aftaleparterne er videre enige om, at der i bl.a. Limfjorden er
særlige forhold som en lav gennemsnitsdybde og lang afstand til alternative klappladser, som indebærer, at der
fortsat skal være mulighed for at klappe på lavere vanddybder end 6 meter”.
Dette vil Lemvig Kommune gerne støtte op om, idet en klapning på Agger klapplads fremfor Gåsholm klapplads
fordyrer et mindre havneprojekt væsentligt. Denne vurdering bør også foretages ud fra
proportionalitetsprincipperne, og særligt ift. den store sediment transport der pågår igennem kanalen ved
Thyborøn.
Derfor anbefaler Lemvig Kommune, at Lovforslaget tager hensyn til ovenstående argumenter og fastholder at der
fortsat skal være mulighed for klapning på lavere vanddybder end 6 meter i Limfjorden i Lemvig Kommune.
Med venlig hilsen
2
Lene Bast Larsen
Projektleder
Natur og Miljø
Lemvig Kommune Telefon: 9663 1200
Rådhusgade 2 Direkte: 9663 1118
DK-7620 Lemvig Mobil: 61543750
www.lemvig.dk Mail: Lene.Bast@lemvig.dk
Sendt: 28. august 2024 11:32
Cc: Tanja Lücking <tanjl@mim.dk>; Julie Emma Schade <juems@mim.dk>
Emne: Offentlig høring om Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Kære høringsparter
Hermed sendes nedenstående udkast til ”Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod klapning i vanddybder
under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-
lagringsplatforme og marin geoengineering m.v.)” i offentlig høring.
Miljøministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest den 25. september
2024.
Høringssvar
 Udkast til lovforslag er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Høringsmaterialet er tillige lagt på høringsportalen: www.hoeringsportalen.dk.
 Høringssvar bedes sendes til mim@mim.dk med kopi til tanjl@mim.dk og juems@mim.dk med
angivelse af journalnummer 2023-5044 i emnefeltet. Høringen gennemføres i perioden fra den 28.
august 2024 til den 25. september 2024
Det bemærkes, at vedlagte udkast til lovforslag stadig undergår lovteknisk bearbejdning og korrektur.
Høringsparternes svar vil blive sendt til Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget og vil desuden blive
offentliggjort på Høringsportalen efter endt høring.
Ved afgivelse af høringssvar gives der samtykke til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders
navn og mailadresse.
Spørgsmål
 Spørgsmål vedrørende klapning, beredskaber, marin geoengineering, klageregler, udledninger fra
CO2-lagringsplatforme kan rettes til Tanja Lücking på telefon 20 35 31 55 eller mail tanjl@mim.dk.
3
 Spørgsmål til ændringer vedrørende udledning af scrubbervand, digital kommunikation og
ændringer af ballastvandgebyr kan rettes til Julie Schade på telefon 21 29 14 87 eller mail
juems@mim.dk.
Venlig hilsen
Stinus Amtrup Kruse
Studentermedhjælper | Vild natur og biodiversitet
+45 23 82 84 53 | stakr@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Youtube | Privatlivspolitik
Danske Maritime
info@danskemaritime.dk
www.danskemaritime.dk
Symfonivej 18
2730 Herlev
Tlf.: 33 13 24 16
CVR-nr. 25 71 66 12
Rue du Cornet 79
1040 Bruxelles
Tlf. +32 22 30 69 34
23. september 2024
Vedr. Miljøministeriets ”Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod
udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, m.m.)”
Høringssvar til totalforbud mod udledning fra scrubbere i danske farvande
Danske Maritime ønsker hermed at udtrykke bekymring over regeringens planer om et totalforbud mod
udledning fra scrubbere i danske farvande. Det påpeges endvidere, at der er faktuelle fejl i lovforslaget.
En teknologi udviklet efter politisk ønske og med diverse grønne gevinster: Scrubbere er en
internationalt anerkendt teknologi til reduktion af svovlforurening og blev netop udviklet med støtte fra
Miljøministeriet for at håndtere disse miljøudfordringer. Teknologien har også vist sig at kunne afhjælpe
en række andre klima- og miljømæssige udfordringer og er essentiel, da den nedbringer skibsfartens
samlede klima- og miljøpåvirkning, hvor fossile brændstoffer fortsat vil finde anvendelse mange år
frem. Den reducerer emissioner fra både nuværende og fremtidige ”grønne” brændstoffer, som heller
ikke er uden klima- og miljøbelastning. Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt er, at der i forbindelse
med opsamling af CO2 (carbon capture) skal anvendes røggasrensningsteknologi, hvilket gør
scrubbere centrale i fremtidens klimavenlige skibsfart. En holistisk tilgang til regulering af skibenes
miljøpåvirkning bør derfor prioriteres frem for at forhindre brugen af specifikke teknologier.
Teknologineutralitet er et væsentligt princip ved forhandling af ny regulering, og dette princip
tilsidesættes med et forbud. Alternativet til en scrubber er at anvende lavsvovlholdigt brændstof,
hvorved førnævnte positive effekter og muligheder forsvinder. Samtidig er lavsvovlholdigt brændstof
meget energitungt at producere, da svovlets kovalente bindinger er svære at bryde, og ser man samlet
på klimaaftrykket inkl. produktionsfasen, overstiger CO2- emissionerne ved brug af lavsvovlholdigt
brændstof de emissioner, der ses ved brugen af traditionelt brændstof + en scrubber.
Udenlandsk kritik: Det danske lovforslag vækker også negativ opmærksomhed i udlandet: I et notat
fremhæver Danske Maritimes hollandske søsterorganisation NMT, at Holland (Dutch Government)
giver deres formelle støtte omkring carbon capture teknologien (som kræver anvendelse af
scrubberteknologi). Den hollandske regering fremhæver carbon capture som vigtigt i forbindelse med
reduktion af den globale klimabelastning, og regeringen støtter op om at opbygge stabile systemer,
som påskønner denne teknologi og muliggør en positiv business case.
Manglende inddragelse i den politiske proces: Danske Maritime og danske producenter af
scrubberteknologi har deltaget aktivt i det faglige arbejde. Alligevel er en række tekniske og faktuelle
input ikke blevet inddraget. Dette er problematisk, da den politiske debat dermed hviler på et forkert
grundlag, hvor bæredygtighed ses i et snævert perspektiv fremfor en helhedsorienteret vurdering af
miljø-, klima- og erhvervsmæssige perspektiver. I stedet burde lovforslaget rumme tiltag med
skærpede krav til emissioner og udledninger, hvilket industrien kan tilpasse sig. Politisk indblanding i
valg af specifikke teknologier vil være skadelig for innovation og udvikling, mens en teknologineutral
tilgang vil sikre de bedste løsninger for miljøet. Scrubbere giver også en bedre mulighed for at
Danske Maritime
info@danskemaritime.dk
www.danskemaritime.dk
Symfonivej 18
2730 Herlev
Tlf.: 33 13 24 16
CVR-nr. 25 71 66 12
Rue du Cornet 79
1040 Bruxelles
Tlf. +32 22 30 69 34
kontrollere og håndhæve emissioner effektivt, hvilket ikke er muligt, hvis skibe i stedet anvender
lavsvovlholdigt brændstof. Aktuelt udestår også en afklaring af, hvorledes kontrollen skal ske i praksis,
da gennemsejlende international skibstrafik ikke kan kontrolleres, medmindre den anløber dansk
havn.
Økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser: Et forbud vil få store økonomiske konsekvenser for
den maritime sektor og kan hæmme investeringer i fremtidige grønne teknologier. Når virksomheder
investerer store summer i teknologisk udvikling, forventes det, at denne teknologi har en fremtid på
markedet. Et pludseligt politisk skift, som forbuddet repræsenterer, vil skade investeringslysten og føre
til, at innovationen flyttes til andre lande, der har mere stabile grønne ambitioner.
Samtidig vil et forbud på scrubbere – udover den beskrevne anvendelse – ikke løse udfordringen med
luftforurening. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i 2022 vurderet, at luftforurening forårsager
6,7 millioner for tidlige dødsfald årligt. Scrubbere er et effektivt værktøj til at nedbringe skibsfartens
bidrag til dette problem, og alternativer som lavsvovlholdigt brændstof kan stadig medføre betydelige
udledninger af skadelige stoffer.
Faktuelle fejl i lovforslaget: Det skal samtidig påpeges, at der i lovforslaget på side 13-14 står følgende:
“Røggasrensesystemer i lukket operation recirkulerer vaskevandet, akkumulerer slam og udleder en
lille, men koncentreret syreholdig mængde vaskevand.” Dette er faktuelt forkert. Vandet kan ikke være
syreholdigt, da det er en delmængde af cirkulationsvandet, der skal opfange svovlen og skal som
minimum have en neutral pH-værdi for at virke. Bleed off er typisk mellem pH 7,5 til 8,5, enkelte gange
højere.
Vandet bliver ikke udledt pga. surhedsgraden, men fordi det indeholder for mange salte, som vil
udfælde i systemet, hvis koncentrationen af dem ikke holdes nede. Derfor udblødningen. Så at skrive
”koncentreret syreholdig mængde vaskevand” i relation til lukket operation er direkte forkert, for pH er
netop ikke under 7,0. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 en neutral vandig opløsning, mens
højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Syre har pH under 7,0 og base har pH over 7,0.
Det bekymrer både Danske Maritime og vores medlemsvirksomheder med dette speciale, at
Miljøministeriet tilsyneladende ikke kender teknologien tilstrækkeligt godt.
Opfordring til ændring af lovforslaget: Danske Maritime opfordrer til, at regeringen ændrer forslaget
om et totalforbud mod udledning fra scrubbere og i stedet for udarbejder strenge, men fair, krav til
emissioner og udledninger. Vi anbefaler, at man tilstræber en langsigtet og teknologineutral tilgang,
der giver plads til, at industrien selv kan finde de bedste løsninger til at reducere klima- og
miljøpåvirkningen fra skibsfarten. Scrubberteknologien er essentiel for fremtidens grønne skibsfart og
bør ikke obstrueres, men i stedet anvendes som et vigtigt redskab i kampen for et bedre klima og miljø.
På vegne af Danske Maritime
Valdemar Ehlers
Consultation Response Regarding the Ban on Open-Loop Scrubbers
We at Finnlines would like to thank you for the opportunity to give a statement regarding the ban of scubber
wash water discharges in the Danish waters. We would like to start by emphasizing that we understand and
acknowledge the importance of protecting the marine environment. As a company, we have always prioritized
compliance with environmental regulations and have made significant investments in open-loop scrubbers
based on international legislation, which approved them as a sustainable solution for reducing sulphur dioxide
emissions.
In principle, we do support the recent proposals to ban open-loop scrubber wash water discharges made by
not only Denmark but also some other Baltic states. However, we see that companies like us, whose
investments in scrubber technology were made in good faith and with the expectation of long-term use,
should be given enough time to adapt to the changing regulation. The proposal to ban the use of open-loop
scrubbers next year puts us in a difficult position. We are now facing a potential devaluation of our
investments. In our view, this affects strongly to the market competition placing us at an unfair disadvantage
compared to competitors who have not chosen this technology. Implementation of the ban in mid-2025 does
not give us enough time to convert open-loop scrubbers to closed loop scrubbers. A conversion can be only
made in a ship’s next scheduled dry dock, that is depending on the ship, between 1-5 years from now.
When closed-loop scrubber utilization is not an option, the ships are forced to changeover to low sulphur
fuel. In this respect, it is not clearly stated in the proposal, how the ban in territorial waters would affect to
the ships in transit through Storebelt and Oresund as well as when passing by Bornholm. Requirement for
vessels to carry out extra fuel changeovers even if only shortly passing through Danish waters should not be
placed lightly. Fuel changeover from HFO to low sulphur fuel oil during a voyage is not a fast and easy
operation. It creates always an additional risk for technical failures and thus a safety risk. In case no
changeover was made, trying to avoid territorial waters in densely trafficked area such as the traffic
separation scheme outside Bornholm could also lead to hazardous navigational situations. The risks related
to changeovers and avoiding Danish waters in this case would be much bigger than positive environmental
effects gained.
Finnlines is a major roro and ropax ship operator in the Baltic Sea and North Sea and several of our ships pass
daily through the Danish waters, calling also weekly Danish ports. Especially on our routes from Travemunde
to Aarhus and from Travemunde to Malmö, our vessels carry major part of the rolling cargo which would
otherwise be transported via roads through Denmark. For us, modal shift from sea to road is a real threat, if
our pricing cannot compete with the road option. The new environmental regulations, ETS, FuelEU Maritime
and now scrubber discharge bans will force us to increase our service charges significantly during the next
few years, which may result an unwanted modal shift.
In conclusion, we fully understand the need to protect the marine environment and support the initiatives
for it. However, in order to avoid additional safety risks and excessive extra costs, which would distort market
competition and cause a risk for modal shift from sea to road, we see that a transition period of 3-5 years
would be essential for the existing ships with scrubbers. Also, we see that despite the ban, the vessels should
be allowed to pass through short distances of the Danish waters without having to do extra fuel changeovers.
We would also like to invite relevant personnel from the Ministry of Environment to visit one of our ships
equipped with open-loop scrubbers when it is in port in Aarhus, to gain insight into how the systems operate
in practice. This will also provide an opportunity to see that the installation of closed-loop scrubbers is neither
a simple nor a quick task, as the required equipment must be specially manufactured and tailored to each
vessel.
We hope this invitation will contribute to a better understanding of the challenges we face, and we look
forward to continued dialogue regarding a fair transition arrangement.
Oversat til dansk
Vi hos Finnlines vil gerne takke jer for muligheden for at afgive en hørrings svar vedrørende forbuddet mod
udledning af scrubber-spildevand i de danske farvande. Vi vil gerne starte med at understrege, at vi forstår og
anerkender vigtigheden af at beskytte havmiljøet. Som virksomhed har vi altid prioriteret overholdelse af
miljøreglerne og har foretaget betydelige investeringer i open-loop scrubbere baseret på international
lovgivning, som har godkendt dem som en bæredygtig løsning til at reducere svovldioxidudledninger.
I princippet støtter vi de seneste forslag om at forbyde udledning af scrubber-spildevand, som ikke kun
Danmark, men også nogle andre baltiske lande har fremsat. Vi mener dog, at virksomheder som vores, der i
god tro har investeret i scrubber-teknologi med forventning om langsigtet brug, bør gives tilstrækkelig tid til
at tilpasse sig de ændrede regler. Forslaget om at forbyde brugen af open-loop scrubbere allerede næste år
stiller os i en svær situation, hvor vi nu står over for en potentiel nedskrivning af vores investeringer. Efter
vores opfattelse påvirker dette markeds konkurrencen markant og stiller os i en unfair ulempe i forhold til
konkurrenter, der ikke har valgt denne teknologi. Implementeringen af forbuddet i midten af 2025 giver os
ikke tilstrækkelig tid til at konvertere open-loop scrubbere til closed-loop scrubbere. En konvertering kan kun
foretages ved næste planlagte tørdok for skibet, hvilket, afhængigt af skibet, kan være mellem 1-5 år fra nu.
Når brugen af closed-loop scrubbere ikke er en mulighed, tvinges skibene til at skifte til lavsvovlsbrændstof. I
denne henseende er det ikke klart specificeret i forslaget, hvordan forbuddet i territoriale farvande vil påvirke
skibe, der er i transit gennem Storebælt og Øresund samt ved passage forbi Bornholm. Kravet om, at skibe
skal foretage ekstra brændstofskift, selvom de kun kort passerer gennem danske farvande, bør ikke træffes
let. Skift fra HFO til lavsvovlsolie under en rejse er ikke en hurtig eller enkel operation. Det medfører altid en
øget risiko for tekniske fejl og dermed en sikkerhedsrisiko. I tilfælde af, at der ikke foretages et brændstofskift,
kan undgåelse af territoriale farvande i et tæt trafikeret område, såsom trafikseparationssystemet uden for
Bornholm, også føre til farlige navigationssituationer. Risiciene forbundet med brændstofskift og undgåelse
af danske farvande vil i dette tilfælde være større end de positive miljømæssige effekter, der opnås.
Finnlines er en stor roro- og ropax-skibsoperatør i Østersøen og Nordsøen, og flere af vores skibe passerer
dagligt gennem de danske farvande og anløber også ugentligt danske havne. Især på vores ruter fra
Travemünde til Aarhus og fra Travemünde til Malmö transporterer vores skibe en stor del af det rullende gods,
som ellers ville blive transporteret via veje gennem Danmark. For os er en modal skift fra sø til vej en reel
trussel, hvis vores priser ikke kan konkurrere med vejoptionen. De nye miljøregler, ETS, FuelEU Maritime og
nu forbuddet mod scrubber-udledninger vil tvinge os til at hæve vores servicepriser markant i løbet af de
næste par år, hvilket kan resultere i et uønsket modalskift.
Afslutningsvis forstår vi fuldt ud behovet for at beskytte havmiljøet og støtter initiativerne hertil. Men for at
undgå yderligere sikkerhedsrisici og store ekstraomkostninger, som vil forvrænge markedskonkurrencen og
skabe en risiko for modalskift fra sø til vej, ser vi, at en overgangsperiode på 3-5 år vil være essentiel for
eksisterende skibe med scrubbere. Vi mener også, at skibe, trods forbuddet, bør have tilladelse til at passere
korte afstande gennem de danske farvande uden at skulle foretage ekstra brændstofskift.
Vi vil også gerne invitere relevante personer fra Miljøministeriet til at besøge et af vores skibe udstyret med
open-loop scrubbere, når det er i havn i Aarhus, for at få indsigt i, hvordan systemerne fungerer i praksis.
Dette vil også give en mulighed for at se, at installationen af closed-loop scrubbere hverken er en simpel eller
hurtig opgave, da det nødvendige udstyr skal specialfremstilles og tilpasses hvert skib.
Vi håber, at denne invitation vil bidrage til en bedre forståelse af de udfordringer, vi står over for, og vi ser
frem til en fortsat dialog om en fair overgangsordning
Med venlig hilsen
Finnlines Danmark A/S, As agent for Finnlines PLC.
Rune Klintrup Nielsen
Managing Director I Finnlines Danmark A/S
p +45 8620 6650 I d +45 8620 6651
a Multivej 16,8000Aarhus C I www.finnlines.com
___________________________________________
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 1/3
D a n s k e H a v n e s h ø r i n g s s v a r v e d r . f o r s l a g t i l æ n d r i n g
a f l o v o m b e s k y t t e l s e a f h a v m i l j ø e t
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til
ændring af havmiljøloven.
Generelle bemærkninger
Klapning under 6 meters vanddybde. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, så
miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om forbud mod udledning af
scrubbervand og forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter, følger et vedtaget
forlig.
• Bemyndigelserne som foreslås i lovforslaget, er dog meget generelle, og
Danske Havne bemærker, at de, hvis de implementeres uhensigtsmæssigt, kan
være til stor gene for erhvervslivet, erhvervshavnene og de mange mindre
havne.
• Bemyndigelsen om forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter og i
nærmere afgrænsede områder, herunder til brug for beskyttelsen af
naturgenopretningstiltag, kan i princippet bruges langt mere vidtgående end
der er natur- og miljøfagligt belæg for.
• Derfor er det afgørende, at der i loven tilføjes, at den bredere bemyndigelse
udelukkende kan finde anvendelse, når natur-og miljøfaglige analyser
dokumenterer nødvendigheden af forbuddet.
• Fleksibiliteten, i forhold til at klappladser i Limfjorden evt. kan ligge på en
lavere dybde end 6 meter, skal sikres.
• Når bemyndigelserne relateret til klapning på et senere tidspunkt udmøntes i
bekendtgørelser, er det vigtigt at sikre, at implementeringen ikke går videre
end hvad der er aftalt i den politiske aftale om Havplanen, fra juni 2023. I
denne fremgår det tydeligt, at ændringerne skal være ”håndterbare” for
havnene.
Forbud mod brug af open-loop scrubbere i dansk farvand.
Danske Havne støtter forbuddet mod open loop scrubbere i dansk farvand. Samtidig
er det vigtigt at understrege, at håndteringen af en evt. scrubbervand-rest, der skal
bortskaffes på land, ikke må belaste erhvervshavnene unødigt økonomisk eller
pladsmæssigt.
Havnene kan formidle kontakt til en specialiseret operatør, der kan afhente
kemikalieresten. Afregning skal foregå direkte mellem skibsoperatør og
affaldsvirksomhed.
25. september 2024
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 2/3
Bemyndigelse til at sikre, at vilkår i tilladelserne overholdes.
Danske Havne er helt enige i, at vilkårene i en klap/ bypasstilladelse til havs skal
overholdes. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at havet og de naturlige forhold
ved fx en klapplads eller bypass-område kan være meget dynamiske, og dermed kræve
lidt rummelighed i vilkårene, hvad følgende eksempel viser:
• Thyborøn Havn ligger hvor Limfjorden udmunder i Vesterhavet. Med den
beliggenhed kan det være en udfordring at gennemføre hele klapningen under
et. Hvis vi skal lave en mindre uddybning til Thyborøn Havn på f.eks. 5
meters vanddybde kommer vi til at grave i sand og dermed samme materiale,
som naturligt vandrer ud og ind igennem Thyborøn Kanal.
Kystdirektoratet har anslået at der sker en sandvandring ud og ind af
Thyborøn Kanal på mellem 1-2 mio. m³.
Klapplads/bypassplads ”klapplads K_156_14” (Gåseholm), lige over for
Thyborøn Havn, som er meget anvendelig til at klappe opgravet sand fra
vedligehold af sejlrenden.
Jf. god forvaltningsskik og proportionalitet i lovforslaget bør der i vilkårene
kunne indbygges en nedre grænse for fx klapning af sand på ca. 2-3% af den
sandmængde, som vandrer gennem Thyborøn Kanal årligt i klaptilladelsen.
En sådan mængde er meget lille i forhold til, hvor dynamisk Thyborøn Kanal
og området syd herfor er.
Ændret formulering vedr. klageadgang
Det bemærkes, at der ”moderniseres” vedr. formuleringerne vedr. klageadgang.
Danske Havne går ud fra, at der er gode juridiske hensyn til dette. Det er ikke til at
sige, om de ændrede formuleringer vil medføre færre eller flere klager, men for at
undgå, at borgere, som er generelt bekymrede over havmiljøets tilstand, ikke klager
over alle aktiviteter til havs, så er det yderst vigtigt, at det hurtigt kan afgøres, om
klageren er klageberettiget. Ellers risikeres yderligere belastning af et i forvejen
overbelastet klagesystem, med høje samfundsøkonomiske omkostninger til følge.
Specifikke bemærkninger
• §28, stk. 2 og 3. ”Miljøministeren kan fastsætte regler om forbud mod
dumpning af optaget havbunds-materiale i områder, hvor vanddybden er
under 6 meter”. Danske Havne foreslår, at der i loven anvendes det mere
neutrale og præcise ord ”genplacering” i stedet for ”dumpning”, når der
omtales genplacering af havbundsediment på dertil udpegede klappladser.
• I slutningen af §28 stk. 3 tilføjes ”hvis dette kan dokumenters at være nødvendigt af
naturbeskyttelseshensyn”. Den ekstra gene og fordyrelse, der pålægges
erhvervslivet, skal kunne dokumenteres at være proportional, og der må om
muligt udpeges en erstatningsplads. I den politiske aftale nævnes eksplicit
områder i Køge Bugt, og at der skal undersøges om det er nødvendigt med et
sådant indgreb til gene for erhvervslivet: ”47. Aftalepartierne er desuden enige
om, at der, ud fra et ønske om at fremme biodiversitet, igangsættes en
undersøgelse af mulighederne for og konsekvenser ved et forbud mod
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 3/3
klapning i udvalgte områder, hvor råstofområder minimeres, herunder i Køge
Bugt”. Derfor er den foreslåede bemyndigelse for bred ift., at den skal
implementere den politiske aftale indgået ifm. Havplanen og ikke bør gå
videre end det aftalte.
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·
T: 4345 4360 · E: info@FLIDhavne.dk · W: FLIDhavne.dk · W: havneguide.dk
Til
Miljøministeriet
Departementet
Bemærkninger til Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(journalnummer 2023-5044)
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, FLID, takker for tilsendte udkast og har følgende
bemærkninger til lovforslaget:
Forbud mod klapning på under 6 meter vand vil lukke havne
Af lovforslaget fremgår det, at Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om forbud mod
klapning på under 6 meter vand. FLID anerkender, at klapning på under 6 meter vand i visse
tilfælde kan være uhensigtsmæssig rent miljømæssigt. Samtidig må vi dog pointere, at et generelt
forbud mod klapning på under 6 meter vand vil medføre, at en lang række klappladser ikke
fremover kan anvendes.
Det medfører, at sejlafstanden til alternative klappladser – hvis nogen - beliggende på over 6
meter vand kan blive meget lang.
Det vil medføre, at lystbådehavnene vil få betydeligt øgede udgifter til at leve op til deres
forpligtigelse til at opretholde den offentliggjorte vanddybde i sejlrender og havnebassiner.
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) mener, at ekstra lang sejlafstand til en klapplads, vil
ramme lystbådehavnenes spinkle økonomier hårdt og i visse tilfælde true deres fremtid.
Et forbud vil samtidig medføre en væsentligt større CO2 belastning.
FLID appellerer til:
• At der ikke gennemføres et generelt forbud mod klapning på under 6 meter vand.
• At det fortsat skal være muligt at klappe almindeligt oprensningsmateriale på lavere
vanddybder end 6 meter i Limfjorden samt i Ringkøbing Fjord pga. lav gennemsnitsdybde
og lang sejlafstand til alternative klappladser.
• At klappladser der kun delvist befinder sig på over 6 meters vanddybde, fortsat godt kan
benyttes som klapplads for den del af klappladsen, der befinder sig over 6 meters
vanddybde.
• At klimabelastningen fra entreprenørfartøjer, som øges markant ved en længere
sejlafstand, indgår i vurderingen af om der skal være forbud mod klapning på en given
klapplads beliggende på under 6 meter vand.
• At staten opretter erstatningsklappladser, som kompensation for de klappladser
beliggende på under 6 meter vand, der fremover vil blive omfattet af et forbud.
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·
T: 4345 4360 · E: info@FLIDhavne.dk · W: FLIDhavne.dk · W: havneguide.dk
• At der ikke indføres regler om forbud mod klapning af almindeligt oprensningsmateriale fra
lystbådehavne i nærmere afgrænsede områder.
Begrundelse
FLID har set på, hvordan sejlafstanden påvirker udgiften til klapning for havnene i bl.a. Limfjorden.
Ved en klappet mængde på 3.500 m3 vil prisen for oprensningen være hhv. 840.000 kr. og 2,1
million kr. dyrere, hvis sejlafstanden øges fra 0,7 sømil til hhv. 13 og 25 sømil. For samtlige havne i
Limfjorden vil 6 meter reglen medfører en forsøget sejlafstand på mellem 13 og 25 sømil. Derfor
bruger vi i det følgende en merudgift på mellem 840.000 og 2,1 mio. kr. som regneeksempel.
Bemærk, at 13 sømil svarer til 24 km og 25 sømil svarer til 46 km. I regneeksemplet nedenfor bruger
vi 3.500 m3, da det efter FLIDs erfaringer er dækkende for behovet for klapning i mange danske
lystbådehavne.
Ovenstående ekstraudgifter skal ses i sammenhæng med, at omsætningen og overskuddet i
mange lystbådehavne er relativt begrænset. De fleste lystbådehavne er mindre havne, hvor
økonomien balancerer efter hvile i sig selv princippet.
Mange lystbådehavne vil derfor slet ikke have mulighed for at betale for de markant større
klapudgifter og vil langsomt sande til, miste kunder og på sigt lukke.
Stor klimabelastning – hvis et forbud mod klapning på under 6 meter vand gennemføres
De længere transporter vil indebære, at miljøbelastningen på den enkelte opgave vil være markant
større af den simple grund, at brændstofforbruget vokser enormt. Som det fremgår af tabellen
nedenfor, vil CO2-belastningen fra en klapning på en klapplads beliggende 25 sømil fra havnen
være over 200 gange større end ved en klapning på en plads 0,7 sømil fra havnen.
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·
T: 4345 4360 · E: info@FLIDhavne.dk · W: FLIDhavne.dk · W: havneguide.dk
Afstand til
klapplads
Dags-
produktion
Antal ture til
klapplads
Antal sejlture Sejl-
afstand
Sejl-
afstand
C02
udledning
(sømil) (m3)* (pr. dag) (v. 3500 m3 i
alt)
(sømil i
alt)
(km i
alt)
(kg)**
0,7 600 6 5,8 8,2 15,1 1,7
13 200 2 17,5 455,0 842,7 92,7
25 100 1 35,0 1750,0 3241,0 356,5
*Fartøjets lastkapacitet: 100 m3
**Fartøjets CO2 udledning når det sejler: 110 gram CO2 pr. km
Et forbud mod klapning på under 6 meter vand i Ringkøbing Fjord vil lukke havne
I Ringkøbing Fjord findes der i dag 5 klappladser. Alle ligger på under 6 meter vand. Placeringen
fremgår af kortet nedenfor. FLID mener det er afgørende, at der ikke gennemføres et forbud med
klapning på under 6 meter vand i Ringkøbing Fjord. Det dybeste sted i Ringkøbing Fjord er 5,5
meter. Det vil altså ikke være muligt at udlægge klappladser på over 6 meters vanddybde i fjorden.
Borgmester for Ringkøbing Skjern Kommune udtaler i den forbindelse:
I “Naturens Rige” er vi stolte af vores fantastiske fjord, som er med til at gøre vores område helt
unikt. De små og større havne omkring Ringkøbing Fjord betyder, at selve fjorden og naturen
omkring den, er tilgængelig for jagt og fiskeri, og giver rig mulighed for mange rekreative
aktiviteter for borgerne.
De 3 kommunale lystbådehavne har stor turistmæssig betydning og en gunstig indflydelse på
huspriser, butiks- og byliv, restauranter mv.
Alle fjordhavnene gemmer desuden på
historier og en kulturarv, som er vigtig at
bevare for de næste generationer. Her vil jeg
særligt fremhæve de traditionelle
klinkbyggede smakkejoller, som i 2021 blev
optaget på Unesco’s verdensarvsliste.
Ringkøbing-Skjern Kommune prioriterer det
maritime område højt, og der investeres hvert
år mange penge på at sikre fremtiden for de 3
kommunale havne i Ringkøbing, Bork og
Stauning.
Det er vigtigt og en høj prioritet for
Ringkøbing-Skjern Kommune at passe på
miljøet i fjorden, og vi er derfor helt
indforstået med, at der skal være endnu bedre
kontrol med, at driften af havnene ikke
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·
T: 4345 4360 · E: info@FLIDhavne.dk · W: FLIDhavne.dk · W: havneguide.dk
påvirker fjorden negativt. Men jeg henstiller til, at de nye regler ikke gør det økonomisk umuligt for
os at holde liv i havnene.
Jeg håber derfor, at Ringkøbing Fjord kan få samme status som Limfjorden, når det gælder
reglerne for klapning på lave vanddybder.
Hans Østergaard
Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune
Økonomiske konsekvenser for havnene i Ringkøbing Fjord
I Ringkøbing Fjord ligger der 5 større lystbådehavn samt en række mindre havne, der alle har
behov for oprensning og klapning af sediment fra havnebassinerne. Hvis det ikke længere er
muligt at klappe sediment i Ringkøbing Fjord, vil det være nødvendigt at sejle sedimentet til
klappladsen beliggende i Vesterhavet vest for Hvide Sande (klappladsen er den lille røde firkant
vest for Hvide Sande). Det betyder, at sejlafstanden og ekstraomkostningerne forbundet med
oprensningerne vil stige markant.
Ringkøbing-Skjern Kommune estimerer de samlede ekstraudgifter for transport og klapning på
klappladsen vest for Hvide Sande vil beløbe sig til i omegnen af 20 mio. kr. de kommende 5 år.
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·
T: 4345 4360 · E: info@FLIDhavne.dk · W: FLIDhavne.dk · W: havneguide.dk
FLID står meget gerne til rådighed for uddybning af beregningerne og afklaring af lokale forhold.
Med venlig hilsen
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
Jesper Højenvang
Direktør
M: Direkte: 3052 8738
T: Hovednummer: 4345 4360
E: jesper@FLIDhavne.dk
www.FLIDhavne.dk
www.havneguide.dk
Natur og Miljø
25. september 2024
Sagsnr.
24/19062
Gothersgade 20
7000 Fredericia
W: www.fredericia.dk
CVR:
69116418
Kontaktperson
Tobias Berthel Bendixen
M: +45 61921194
E: tobias.bendixen@fredericia.dk
Natur og Miljø | Fredericia Kommune Side 1 af 4
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet
Havmiljøet og havnaturen i de indre danske farvande er under pres som
følge af mange presfaktorer, og derfor er der behov for flere indsatser.
Fredericia Kommune deltager i marine naturgenopretningsprojekter i regi af
Naturpark Lillebælt og i samarbejde med Sund Vejle Fjord. Hertil
samarbejder vandoplandsstyregrupperne i Lillebælt/Fyn og Lillebælt/Jylland
om marine indsatser samt reduktion af udledninger til vandmiljøet. Det
fælles formål er at opnå god miljøtilstand i Lillebælt og de omkringliggende
fjorde (Vejle Fjord, Kolding Fjord mf.l.).
Fredericia Kommune forholder sig positivt over for lovforslagets ændringer,
da udledning af scrubbervand og klapning er aktuelle presfaktorer i
Lillebælt. Fredericia Kommune støtter op om, at klapning kan forbydes i
områder, hvor der gennemføres naturgenopretningstiltag, herunder i marine
naturnationalparker, og for at beskytte gyde- og opvækstområder for fisk og
bunddyr jf. pkt. 2.2.2.3 i bemærkningerne til lovforslaget.
Fredericia Kommune opfordrer dog til at indføre forbud mod klapning i hele
Lillebælt.
Baggrunden herfor er, at der forekommer klappladser i både den nordlige
og sydlige del af Lillebælt, hvor der årligt er iltsvindshændelser.
Klapmateriale har ofte et højt indhold af organisk materiale (gytje), som har
en lav faldhastighed. Kombinationen med høje strømhastigheder i Lillebælt
fører til, at organisk materiale spredes langt uden for klappladsområderne.
Klapning medfører derfor øget iltforbrug i de omkringliggende områder, hvor
der årligt observeres iltsvind.
Ved klappladsen ud for Trelde Næs (K_164_01) er der sket en væsentlig
stigning i klapmængderne de seneste år. Sedimentspredning ifm. klapning
ved K_164_01 fører potentielt til sedimentaflejring i værdifulde
kystvandområder (f.eks. Kasser Odde Flak og Natura 2000-området N108),
som følge af dynamiske hydrografiske forhold i Nordlige Lillebælt og Vejle
Fjord. Vindretningerne og –styrken har bl.a. betydning for strømretningen,
som kan føre sediment ind på lave vanddybder i ydre Vejle Fjord.
Miljøstyrelsen og NIRAS bekræftede disse strømnings- og
spredningsforhold i hhv. klaptilladelsen til Motorbådsklubben Kappelsbjerg
(Miljøstyrelsen, 2022) og i VVM af ny jernbaneforbindelse ved Vejle Fjord
(NIRAS, 2016).
Miljøministeriet
Vild Natur og Biodiversitet
J.nr. 2023 - 5044
Afsender:
Natur og Miljø
Gothersgade 20, 7000 Fredericia
Natur og Miljø
Natur og Miljø | Fredericia Kommune Side 2 af 4
Tilbage i regionplanen for Vejle Amt var der udpeget en række vigtige havnaturområder med skærpet
miljømålsætning, bl.a. Kasser Odde Flak og Flækøjet Flak (Bilag 1). Flækøjet Flak er netop blevet udpeget til
streng beskyttelse, hvilket Fredericia Kommune finder positivt.
Ca. en sømil fra K_164_01 ligger Kasser Odde Flak, som er et værdifuldt revområde med vanddybder på 2-8
meter. Jf. Vejle Amts tidligere kortlægning (Bilag 2) ses det, at Kasser Odde Flak er karakteriseret ved en
stor udbredelse af stenrev samt som gydeområde. Foreløbig kortlægning indikerer hertil, at Kasser Odde
Flak har potentiale som marin habitatnatur.
Fredericia Kommune er i gang med forundersøgelser af Kasser Odde Flak mhp. marin naturgenopretning,
da det er gydeområde for silden og levested for marsvin, ål, torsk, hummer, havørred mv. Der er i området
også registreret stor østersømusling, som er klassificeret som sårbar art på HELCOM’s rødliste.
Ved oprettelse af nye klappladser stilles der krav til forundersøgelser (Miljøstyrelsen, 2020). Klappladserne i
Lillebælt blev oprettet under amterne, men det fremgår ikke hvilket datagrundlag, som ligger bag
udpegningerne. Fredericia Kommune er bekymret for at vidensgrundlaget bag klappladserne generelt er
forældet og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til sårbar havnatur. Nærværende lovforslags forbud mod
klappladser, som ligger ved vanddybder <6 meter, og potentielt i nærheden af marine
naturgenopretningsområder samt gydeområder, vurderes at gavne den kystnære havnatur. Dog bør
klappladserne i Lillebælt vurderes ud fra nyere viden omkring hydrografi og sedimentspredning, da
klapmateriale her spredes langt fra klappladsernes områdeafgrænsning. Derfor er det væsentligt at vurdere
de geofysiske og biologiske havbundsforhold i nærområdet til klappladserne. Især med henblik på
beskyttede og trawlfri områder i Lillebælt, værdifuld havnatur som Kasser Odde Flak samt igangværende
marine naturgenopretningsprojekter.
Fredericia Kommune mener derfor ikke, at der reelt er lovhjemmel til at meddele tilladelse til klapning så
længe at de eksisterende klappladser ikke er revurderet ud fra de nye krav.
Referencer:
Miljøstyrelsen, 2020. Faglig beskrivelse af klapområdet. Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20. MOF Alm. del
- Bilag 712.
Miljøstyrelsen, 2022. Kappelsbjerg indsejlings- og bådpladsområde, Klaptilladelse. Miljøministeriet,
Miljøstyrelsen. Erhverv, Ref. CHEBH, J.nr. 2020 – 57180, Den 30. november 2022.
NIRAS, 2016. VVM–undersøgelse for ny jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Kortlægningsrapport –
Del 2 Marine forhold.
Natur og Miljø
Natur og Miljø | Fredericia Kommune Side 3 af 4
Bilag 1 – Kortudsnit fra Vejle Amts regionplan (2001-2013) vedrørende overfladevand
Natur og Miljø
Natur og Miljø | Fredericia Kommune Side 4 af 4
Bilag 2 – Vejle Amts kortlægning af marine naturværdier (stenrev mv.) og fiskeri
Hjørring Kommune
Teknik- & Miljøområdet
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 72 33 33 33
Fax 72 33 30 30
hjoerring@hjoerring.dk
www.hjoerring.dk
Miljøministeriet
Departementet
Vild natur og biodiversitet
mim@mim.dk
tanjl@mim.dk
juems@mim.dk
Hjørring den 25-09-2024
Sagsnr.: 09.05.00-G00-1-24
Høring: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Hjørring Kommune har følgende kommentarer til det udkast til lovforslag om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, som Miljøministiet d. 28. august 2024
har udsendt i høring:
Lovforslaget har i § 4 stk. 2 og 3 defineret ”dumpning”. I det efterfølgende afsnit om
dumpning fastsættes i §§ 25-29 regler for, hvorledes ”dumpning” skal reguleres,
således skade på havmiljøet undgås. Blandet andet fastsættes det i § 26 stk. 2, at
emnerne i bilag 1 skal vurderes ved ansøgning om dumpning i nærmere fastsatte
situationer. Men i selve bilaget skifter ordvalget pludselig, således man i stedet for
”dumpning” pludselig anvender ordet ”klapning”.
Hjørring kommune finder at det er meget uheldigt, at der ikke er konsistens og en
entydighed i ordvalget i lovforslaget. Dels er ”klapning” ikke defineret i lovforslaget
og det virker som om, man anvender ordene ”dumpning” og ”klapning” som
synonymer. Hjørring Kommune må i den forbindelse gøre opmærksom på, at
”klapning” stammer fra metoden man tømmer en sandsuger - altså at klapperne i
bunden af sandsugeren åbnes og lasten tømmes. ”Klapning” kan som metode
anvendes, såfremt materiale skal ”dumpes”, men klapning anvendes også når man
ønsker at placere materiale på en given placering med et specifikt positivt formål
uden negativ miljøpåvirkning. Klapning anvendes således også i situationer, hvor
der ikke er tale om et ønske om at bortskaffe materiale – altså hvor der ikke er tale
om dumpning jf. lovforslagets definition. ”Dumpning” og ”klapning” er således ikke
synonymer.
Side 2
Dette er særligt tilfældet ved sandfodring som kystbeskyttelsesforanstaltning på de
Danske vesterhavskyster. Imodsætning til øst-Danmark findes der her typisk ikke
muslingebanker, ålegræsbælter eller andre marine naturtyper, som vil kunne skades
ved materialetilførsel.
Kysterne i Hjørring Kommune er udsat for voldsom erosion, da transporten af
sediment ud af vores område er større end tilførslen. Dette sedimentunderskud
giver anledning til en markant kysterosion, som igennem årene har betydet at talrige
ejendomme er styrtet i havet. Sandfodring er den kystbeskyttelsesmetode, som
Kystdirektoratet anbefaler til at imødegå denne erosion og det er den eneste
metode, der kan beskytte fast ejendom imod erosionen og samtidigt bevare det
unikke kystlandskab. Hjørring Kommune frygter, at det upræcise ordvalg i
lovforslaget i sin nuværende form vil medføre helt uacceptable problemer i forhold til
vores arbejde med at sikre fast ejendom og beskytte det naturlige kystlandskab.
Hjørring kommune har fremsat tilsvarende synspunkt over for andre statslige
myndigheder i forbindelse med andre høringer, blandt andet i forbindelse med
Søfartsstyrelsens hørings af Havplanen.
Anbefaling:
Hjørring Kommune anbefaler, at ordet ”klapning” i bilag 1 erstattes af ordet
”dumpning”.
Der vil herefter være sammenhæng mellem lovforslaget og det tilhørende bilag 1
ligesom den upræcise anvendelse af ord, der ikke er defineret, undgås.
Med venlig hilsen
Thomas Lomholt
Specialkonsulent
Tlf. +4572336751
25. september 2024
Side 1 af 3
Til
Miljøministeriet
Email: mim@mim.dk
Kopi til tanjl@mim.dk og ju-ems@mim.dk
Journalnummer 2023-5044.
Teknisk høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af
Lov om beskyttelse af havmiljøet
(Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe,
forbud mod klapning i vanddybder under 6 meter og i nærmere af-
grænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore
CO2-lagringsplatforme og marin geoengineering m.v.)
Dette brev sendes på vegne af syv østjyske kommuner, Norddjurs, Syddjurs,
Aarhus, Samsø, Odder, Horsens og Hedensted Kommune. Vi er gået sam-
men i et partnerskab til forbedring af livet i havet ud for disse syv kommuner.
Partnerskabet hedder Havsamarbejdet i Østjylland (herefter benævnt ”vi”) .
Vi ønsker at afsende et høringssvar til ovennævnte forslag til lov om æn-
dring af Lov om beskyttelse af havmiljøet. Lovbek. Nr. 147, af 19. februar
2024. Høringen gennemføres i perioden fra den 28. august 2024 til den 25.
september 2024.
Det er ikke muligt at afsende et politisk behandlet høringssvar inden for fri-
sten 25. september 2024, og derfor fremsendes dette tekniske høringssvar i
første omgang, indenfor høringsfristen.
Dette tekniske høringssvar følges forventeligt op med et politisk behandlet
høringssvar fra de syv kommuner i Havsamarbejdet.
Havsamarbejdet i Østjylland
HAVSAMARBEJDET
Sekretariat: Aarhus Kommune
Direkte telefon: 23 47 51 50
Direkte e-mail:
atto@aarhus.dk
Sagsbehandler:
Torben Tran Ankjærø
25. september 2024
Side 2 af 3
Bemærkninger til det aktuelle forslag om ændring af Lov om havmiljø:
Vi støtter som udgangspunkt de tiltag, som har til formål at reducere påvirk-
ningerne på det marine miljø og havnaturen, med følgende suppleringer:
Klapning:
Det fremgår, at der lægges op til forbud mod klapning af havbundsmateriale
på dybder lavere end 6 meter. Vi gør her opmærksom på, at måldybden for
ålegræs flere steder er 8,5 meter, altså den påkrævede dybde, hvor der skal
være mindst 10 % dækning med ålegræs i kystområderne, for at et vandom-
råde kan opnå god økologisk tilstand. Det vurderes derfor ikke tilstrækkeligt
at forbyde klapning på dybder lavere end 6m. Derimod bør dybdegrænsen
for klapning (dumpning af havbundsmateriale) følge måldybden for ålegræs i
det enkelte vandvandområde, samt derudover en bufferafstand ift. påvirk-
ning til vanddybder, hvor ålegræsset skal kunne vokse for at vandområdet
kan opnå god økologisk tilstand inden 2027.
Havne og sejlrender: Her er der brug for løbende vedligeholdelse og opgrav-
ning for at bibeholde sejldybden. I bekendtgørelsen bør der således skelnes
mellem tilladelser til nødvendig drift af eksisterende anlæg, samt klaptilladel-
ser til nye anlæg. Praksis omkring naturhensyn ved placering af klappladser,
klapteknik og procedure, kan med fordel strammes op, således at forvaltnin-
gen af dette område i højere fra understøtter opnåelse af god økologisk til-
stand i havet. Øgede krav til nyttiggørelse af klapmateriale vil også kunne re-
ducere miljøpåvirkningerne i havet.
Øget vidensniveau om effekterne af klapning:
Der kan med fordel iværksættes flere undersøgelser af miljøeffekterne ved
klapning, da der er få af disse i Danmark. Et øget vidensniveau vil gøre det
lettere at lave retvisende miljøkonsekvensvurderinger af klaptilladelserne. Et
eksempel: Ved Lynetteholm projektet blev der foretaget en klapning af blød-
bundsmateriale, og spredningen af sedimentet passede med modelbereg-
ningerne. Men ved førstkommende vinter, under en storm, blev sedimentet
spredt over så store afstande, at der efterfølgende ikke kunne ses en bund-
hævning på klappladsen. Beregningerne af udledning af næringsstoffer og
miljøfremmede stoffer til vandfasen tager ikke nødvendigvis højde for dette,
hvilken kan være en mangel i miljøkonsekvensvurderingerne.
En mulighed er, at Miljøstyrelsen i højere grad stiller krav til effektmonitering
af klapaktiviteter over en vis størrelse, hvorved der vil være større viden om
effekterne af klapaktiviteterne.
Øget nyttiggørelse af klapmateriale:
Når der er tale om sandholdigt, uforurenet havbundsmateriale, er der et uud-
nyttet potentiale for ”sandcapping”. I stedet for at klappe materialet på en
25. september 2024
Side 3 af 3
klapplads, år efter år, så kan man udlægge det sandholdige materiale på
havbund, der i dag enten er for hård eller blød til, at tabte ålegræsbede kan
retableres. Ved at sandcappe, kan man derefter kickstarte processen ved at
udplante ålegræs ovenpå havbunden. Havbundsmateriale vil derfor i nogle
tilfælde kunne nyttiggøres og bruges til naturgenoprettende tiltag. Vi foreslår,
at staten kunne stille et online værktøj til rådighed for koordinering af dette,
så alle aktører til havs kan se, hvor der er havbundsmateriale til rådighed,
således at det bliver lettere at gennemføre sandcapping. Online værktøjet
kunne være en udbygning af LER databasen, hvor man har samlet alle gra-
veaktiviteter på land.
Røggasrensning fra skibe:
Da røggasrensning er en væsentlig kilde til udledning af miljøskadelige tung-
metaller og tjærestoffer, støtter vi et forbud mod udledning af røggasrense-
vand i det danske havområde ud til 12 sømil fra kysten. Tiltaget bidrager
også til at opfylde forpligtelserne under vandramme- og havstrategidirekti-
verne.
Med venlig hilsen
Havmiljøkoordinator for Havsamarbejdet i Østjylland
Torben Tran Ankjærø
Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder, Samsø, Horsens og Hedensted kom-
muner
T +45 23 47 51 50
E atto@aarhus.dk
www.havsamarbejdet.dk
EAN nr.: 579 800 577 0176
1
Consultation on the draft bill to amend the Act on the Protection of
the Marine Environment (Ban on the discharge of water from
exhaust gas cleaning systems on ships, ban on dumping in water
depths less than 6 meters and in designated areas, regulation of
discharges into the sea from offshore CO2 storage platforms and
marine geoengineering, etc.): LBKG 2024-02-19 nr 147 Protection of
the Marine Environment.
Response by the International Chamber of Shipping
The International Chamber of Shipping submits the following comments to the
consultation to the proposals of the Danish Government to amend the Act on the
Protection of the Marine Environment (LBKG 2024-02-19 nr 147 Protection of the
Marine Environment).
About ICS
The International Chamber of Shipping (ICS) is the global trade association for
shipowners and operators, representing the world’s national shipowner
associations from 40 countries and over 80% of the world merchant fleet
comprising all sectors (passenger, tanker, bulk carriers, etc) and trades.
ICS was established to ensure the development and application of best practices
throughout the shipping industry to ensure high operational standards and safe
shipping. To that end, ICS strives for a regulatory environment which embraces safe
shipping operations, protection of the environment, maintenance of open markets
and adherence to internationally adopted standards and procedures.
The global shipping industry that ICS represents functions within a comprehensive
regulatory framework and principles, under the auspices of international
organisations, primarily the United Nations (UN), and the International Maritime
Organization (IMO). The international frameworks and principles that govern
shipping are intricate and complex, and recognise that globally applicable regulations
and norms are indispensable for the smooth and safe functioning of the global
shipping industry.
Proposal to amend the Act on the Protection of the Marine Environment:
(LBKG 2024-02-19 nr 147 Protection of the Marine Environment).
ICS’ comments and inputs provided in this consultation document relate to that part
of the bill that seeks to implement the political agreement of 11 April 2024
2
concerning the introduction of a ban on the discharge of wash water from Exhaust
Gas Cleaning Systems (EGCS) from all ships within Denmark's maritime territory.1
In order to implement this political agreement of 11 April 2024, the Danish
government has proposed that after chapter 9 of the Act on the Protection of the
Marine Environment (The Act), a new chapter 9a on "Discharge of exhaust gas
cleaning water" and a new section 29b be inserted, according to which the Minister
of the Environment can lay down rules on the use of EGCS on ships. Pursuant to
this new section 29b a ban is proposed on the use of EGCS in open operation, to
come into force on 1 July 2025. For emissions from ships with EGCS in closed
operation, the ban will enter into force on 1 July 2029. It is understood that the aim
of the ban is to improve the state of the marine environment and at the same time
contribute to the obligations of the Danish State in both the EU Water Framework
and Marine Strategy Directives.
ICS understands that the prohibition will apply to all ships in the Danish Sea area up
to 12 nautical miles from the coast and therefore it will apply to foreign flagged ships
while in Denmark’s internal waters or its territorial sea.
ICS also understands that in addition to setting national rules on EGCSs currently
used as an alternative method for compliance with Regulation 14 MARPOL Annex VI
in the context of sulphur emissions, it is also intended that the proposed
authorisation could potentially be used to set other rules on EGCSs with a view to
fulfilling Denmark's existing and future EU legal or international obligations in relation
to discharges of EGCS wash water. The legislation could also be used to issue
regulations for EGCSs other than sulphur gas cleaning systems.
1. General basis for ICS Concerns
As a first and fundamental point, ICS, is wholly supportive of measures to protect the
environment and the prevention of pollution from ships. For ICS, representing an
industry which trades globally, and whose members’ ships cross multiple
jurisdictions during the course of a single voyage, it is vitally important that all such
measures and regulations applicable to those ships, must be agreed and adopted at
the international level and implemented by national governments in a manner which
is uniform. In addition, when a government is considering any potential national
legislation affecting ships trading globally, it is essential that such regulations are
aligned with international frameworks and principles to which that government is a
Party.
ICS is concerned that the proposals to amend the Act are not in line with the
international regulations – and to which Denmark is a party – that govern pollution of
1 The bill does not apply to the Faroe Islands and Greenland, as the Marine Environment Act does
not apply to these parts of the country,
3
the marine environment and also the innocent passage of foreign ships, as
enshrined in UNCLOS.
2. Existing International Framework for the Use, Regulation and Control of
EGCSs on Ships Trading Globally.
a. MARPOL Annex VI
EGCSs are a common and internationally accepted solution as a means for the
international industry to ensure compliance with agreed international limits on the
sulphur content of fuel oil, as agreed by the IMO.
Regulation 4 of MARPOL Annex VI provides that:
"The Administration of a Party may allow any fitting, material, appliance or apparatus
to be fitted in a ship or other procedures, alternative fuel oils, or compliance methods
used as an alternative to that required by this Annex if such fitting, material,
appliance or apparatus or other procedures, alternative fuel oils, or compliance
methods are at least as effective in terms of emissions reductions as that required by
this Annex, including any of the standards set forth in regulations 13 and 14."
The use of an EGCS is therefore permitted and accepted under MARPOL as an
alternative means to meet the regulations for sulphur oxides (SOx) and Particulate
Matter as required by regulation 14 of MARPOL Annex VI. Furthermore, extensive
and regularly updated guidance has been provided at IMO level on the survey,
certification, and approval of EGCSs. The footnote to regulation 4 of MARPOL Annex
VI makes particular reference to the 2021 Guidelines for exhaust gas cleaning
systems2. These Guidelines update previous guidance provided by the IMO in 2015,
2009 and 2008. It should be noted that Paragraph 10 of Guidelines concern EGCS
discharge water quality criteria and discharge monitoring.
b. THE UNITED NATIONS CONVENTION ON THE LAW OF THE SEA, 1982
(UNCLOS)
UNCLOS seeks to balance the rights and jurisdiction of coastal States and the rights
and jurisdiction of flag States over ships when they are on innocent passage in
territorial waters of coastal States. In particular:
The flag State has jurisdiction over the ship. Article 94 of UNCLOS sets out the
duties of the flag State and requires that every State shall effectively exercise its
jurisdiction and control in administrative, technical and social matters over ships
flying its flag. This includes measures relating to the construction, equipment and
seaworthiness of ships within the flag State jurisdiction and each State is required “to
conform to generally accepted international regulations, procedures and practices
2
MEPC. 340(77)
4
and to take any steps which may be necessary to secure their observance.” (Article
94(5)).
The coastal State enjoys sovereignty, and with it the power to apply national law, in
its territorial sea. This is subject however to conformity with generally accepted
principles of international law. In the context of the present proposals, while Articles
21(1)(f) and 211(4) of UNCLOS grant rights to coastal States to prescribe stricter
national standards for “the prevention, reduction, and control of marine pollution
from foreign vessels” in innocent passage, UNCLOS also provides for two important
restrictions in that regard:
• Firstly, such laws and regulations shall not apply to the design, construction,
manning, or equipment of foreign flagged vessels unless they are giving effect
to generally accepted international rules or standards. (Article 21 (2)); and
• Secondly, the coastal State shall not hamper the innocent passage of foreign
flagged vessels and should not impose requirements on foreign flagged
vessels that have the practical effect of denying or impairing the right of
innocent passage (Article 24 and Article 211(4)).
The balance between flag State jurisdiction and coastal State jurisdiction is
fundamentally important and must be upheld. The underlying principle underpinning
UNCLOS is that coastal States cannot impose requirements on foreign vessels that
are more stringent than international rules and standards i.e. those adopted by the
IMO, that they have agreed.
In the context of EGCSs, pursuant to MARPOL, regulation 4 of Annex VI, a flag
Administration is permitted to approve the use of EGCS by ships flying its flag as an
alternative mechanism to ensure compliance with the sulphur oxides (SOx) and
Particulate Matter regulations as required by regulation 14 of MARPOL Annex VI.
Clear guidance on EGCSs has been provided by IMO and in applying and following
the 2021 EGCS Guidelines flag States are conforming to generally accepted
international regulations, procedures and practices as required by Article 94(5) of
UNCLOS.
ICS considers that a decision by Denmark to summarily ban EGCS discharges by
ships on innocent passage would constitute an infringement of UNCLOS. More
specifically, the proposed prohibition on the use of open loop scrubbers by
1 July 2025 and the prohibition on the use of closed loop scrubbers by 1 July 2029 is
contrary to the provisions of Article 21(2) of UNCLOS on the basis that it relates to
the design, construction, manning, or equipment of foreign flagged vessels and
imposes stricter standards than accepted international rules or standards. ICS is
therefore concerned that the proposed law will hamper the innocent navigation of
foreign flagged ships contrary to Article 24 of UNCLOS.
Moreover, as the Danish territorial sea falls within a designated emission control area
if the proposed ban on EGCS discharges comes into force then from July 2025 a
5
ship equipped with an open-loop scrubber that cannot switch to closed-loop
operation, would need to switch from high-sulphur fuel to fuel with a maximum
sulphur content of 0.1%. In order to ensure that all high sulphur fuel has been
consumed before entering the Danish territorial sea the switch to low sulphur fuel
with a content of 0.1% must take place before use of the EGCS is suspended.
Depending on the ship’s design, the period during which both low-sulphur fuel is
used, and the EGCS is still running can be up to 8 hours. Assuming a speed of 15
knots, that would mean changing to low sulphur fuel approximately 120 nautical
miles before crossing the 12-mile boundary.
c. Enforcement
ICS has concerns about how the intended prohibition on the use of EGCSs will be
enforced. ICS notes from the draft proposal that reference is made to Art 220 of
UNCLOS and specifically Art 220 (1) and Article 220 (2).
Article 220(1) provides that when a foreign flagged vessel is voluntarily within a port
or off-shore terminal of a State, a State may institute proceedings in respect of any
violation of its laws and regulations adopted in accordance with this Convention or
applicable international rules and standards for the prevention, reduction and control
of pollution from vessels when the violation has occurred within the territorial sea or
the exclusive economic zone of that State. Without prejudice to the points above, it
is not clear how proof of any such violation will be established. Furthermore, as the
proposed ban on the discharge of wash water from EGCS can only be enforced on
ships that call at a Danish port, such enforcement would create significant
competitive distortion for these foreign flagged ships.
In terms of Article 220 (2), the basis for any physical inspection of the ship is where
there are “clear grounds for believing that a vessel navigating in the territorial sea of
a State has, during its passage, violated laws and regulations of that State adopted
in accordance with this Convention or applicable international rules and standards
for the prevention, reduction and control of pollution from vessels.”
If a ship is operating an EGCS in accordance with the IMO 2021 Guidelines then this
is in accordance with applicable international rules and standards for the prevention,
reduction and control of such pollution and therefore there is no violation. Stricter
national standards adopted by a coastal State must be in accordance with
provisions of UNCLOS and for the reasons set out above ICS considers that
regulation of the discharge of EGCS wash water in the territorial sea would
contravene Article 21(2) and Article 24 of UNCLOS and as such there can be no
such violation for the purposes of Article 220. Moreover, Danish authorities do not
have the authority to stop and inspect ships passing through international waters,
even if the ships are within 12 nautical miles from the Danish coast. Any physical
inspection of foreign vessels navigating the territorial sea would constitute a
requirement on foreign flagged vessels that has the practical effect of denying or
impairing the right of innocent passage.
6
d. Penalties
ICS understands that for foreign ships the sanction for non-compliance with the rules
issued pursuant to the proposed section 29 b, will be through means of a fine.
However, ICS also understand that this penalty could be increased to up to 2 years
imprisonment if the non-compliance has occurred in internal territorial waters and
has been done intentionally or through gross negligence, and if it has caused
damage to the environment or caused danger to it, or obtained or was intended to
obtain a financial advantage for the person concerned or others, including through
savings. For foreign ships in external territorial waters, i.e. the territorial sea, the
penalty can increase to imprisonment for up to 2 years, if there is intentional and
serious pollution of the marine environment or of the air.
ICS further understand that criminal liability will primarily be made applicable to the
shipping company but that criminal liability towards others than the legal person, for
example the master of a ship (in addition to the shipowner), can still, among other
things, come into question if the latter has acted intentionally or displayed gross
negligence.
Article 230(2) of UNCLOS provides that only monetary penalties may be imposed
with respect to violations of national laws and regulations or applicable international
rules and standards for the prevention, reduction and control of pollution of the
marine environment, committed by foreign vessels in the territorial sea, except in the
case of a wilful and serious act of pollution in the territorial sea.
In addition to the points above about the legitimacy of any measures that hinder
innocent passage of foreign vessels, ICS has the following concerns about the
proposed penalties for alleged pollution of the marine environment due to non-
compliance with the prohibition on discharge of wash water from EGCS.
(i) how will “serious pollution” of the marine environment be determined
particularly as there is currently no agreement at IMO on the effects of EGCS
discharge water on the marine environment?;
(ii) If the discharge of EGCS wash water from ship of complies with the criteria in
section 10 of the 2021 IMO Guidelines, will it be accepted by the Danish
authorities that such a discharge would not constitute serious pollution?; and
(iii) Is it the registered owner who will be strictly liable for any non-compliance or
will the authorities also look to for example the operator or charterer, if the
fault of that party can be established?
7
e. The Ship Source Pollution (SSP) Directive
The explanatory notes to the draft proposal include a reference to the proposed
amendments to the SSP Directive (Directive No. 2005/35/EC of 7 September 2005
as amended by Directive 2009/123/EC of 21 October 2009), which aim to extend the
scope of application of the Directive to other parts of MARPOL, including discharges
of sewage waste water, waste and water from EGCSs. However, ICS understands
that pursuant to the text of the final draft revised SSP Directive agreed in trilogue, a
discharge shall be considered as an infringement for the purposes of the Directive
unless Exhaust Gas Cleaning System residue, satisfies the conditions set out in
Annex VI Regulations 4, 14.1, 14.4, 14.6, 3.1.1 and 3.1.2 to MARPOL and taking into
account the IMO’s Guidelines, including Resolution MEPC.340 (77). As such ICS
understands that it is not intended that the updated SSPD will prohibit EGCS
discharges but rather that it is intended to maintain the status quo regarding EGCSs
as per the agreements within IMO as much as possible.
f. The Need for Global not Regional or National Regulation
Shipowners seek and need regulatory certainty. Regional and national regulation
results in a lack of uniformity and creates uncertainty for shipowners and operators.
In recent years, the use of EGCS has become the subject of debate and scrutiny: it
is understood that the purpose of the proposed section 29 b and the prohibition on
the discharge of EGCS wash water is to improve the state of the marine environment
and at the same time contribute to the obligations of the Danish State in both the EU
Water Framework and Marine Strategy Directives. However, there is no agreement
at international level as to the effects of EGCS discharge water on the marine
environment.
ICS is supportive of all measures to prevent pollution however it also believes that
decisions to regulate the use of EGCS or EGCS wash water discharges should be
based on clear evidence and scientific data and that Member States should support
and feed into the IMO process. Presently, there is a lack of clear conclusive
evidence and ICS believes that the 2022 Guidelines for risk and impact assessments
of the discharge water from exhaust gas cleaning systems (MEPC.1/Circ.899)
should be implemented by States. It should be noted that these Guidelines also
stipulate that "The Member States that have undertaken risk and impact
assessments should notify the Organization of the result of the assessments
together with the notification of local regulations on the discharges of discharge
water from EGCSs."
ICS advocates a consistent approach to analysis and impact assessment which will
then facilitate a scientific evidence-based approach to determine if and to what
extent further regulation is required on a global level. Regulation of EGCS
discharges by following the risk and impact assessment guidelines in
MEPC.1/Circ.899 would promote transparency, would provide the industry with a
clear understanding of the reasons behind Member States' decisions and enable
8
better informed decisions by the industry. If the need to improve the quality of EGCS
discharges is identified through the accumulated scientific data and analysis, it is
suggested that the best approach is to mitigate discharge risks through the existing
international regulatory framework, i.e. update and revise the discharge water quality
criteria in the latest guidelines for EGCS (resolution MEPC.340(77)).
Therefore, ICS requests that Denmark reconsiders its proposed amendments to the
Act and awaits the outcome of further impact assessments conducted pursuant to
MEPC.1/Circ.899 and agreement in the matters related to EGCS discharges by IMO
Member States.
g. Long Term Impact on the Confidence of the Shipping Industry
In the run up to the implementation of the IMO 2020 0.5% sulphur limit3, shipowners
were encouraged and incentivized to choose EGCSs as the preferred compliance
method for both existing and new ships. As an example, the European Union (EU)
awarded a grant4 totalling €48 million in 2015 to support the installation of EGCSs to
meet the 0.5% sulphur limit. At that time, this grant was provided as a demonstration
of the EU's commitment to reducing sulphur emissions from ships and was a
significant step in assisting the industry in complying with the new regulation. The EU
grant was part of a broader initiative to promote the use of EGCS in the maritime
industry and encouraged investment in EGCS installations both within the EU and
across the globe.
ICS notes that as part of its analysis on the impact of this proposed legislation the
Danish government has considered arguments around break-even calculations for
existing EGCS installations. However, ICS is concerned that such arguments are
perhaps too simplistic and ignore the need to provide and ensure regulatory certainty
to early adopters of emerging innovations. Prohibiting the use of existing EGCSs that
were installed in accordance with and are compliant with current IMO Guideline risks
penalising many shipowners that were early adopters of the technology and who
made these investments in good faith relying on IMO approval, and in many cases
encouragement and financial assistance, from national maritime and regional
administrations.
Regional or national “U-turns” on previously approved technology risks creating an
unfortunate precedent at a crucial time for the shipping industry. The industry is at a
crossroads. The reduction of GHG emissions and compliance with IMO targets will
necessitate that shipowners and operators seek to improve efficiencies and invest in
alternative zero- and near-zero GHG fuels and technologies. Retroactively applying
restrictive measures on previously accepted emission abatement technologies like
3
The sulphur content limit of 0.5% applies to the fuel oil used on board ships operating outside
designated emission control areas.
4
'Interferry members win EU aid for scrubber projects' (2015) SAFETY4SEA, 30 July. Available at:
https://safety4sea.com/interferry-members-win-eu-aid-for-scrubber-projects/ (Accessed: 3 September
2023
9
EGCS will set an unfortunate negative precedent for early movers investing in low-
and zero-GHG ships, who are already dealing with uncertainties regarding the global
availability of their chosen alternative fuel option and the cost implications of taking
up new fuels and technologies. In addition, until such time as low- and zero-carbon
fuels become widely available, many (onboard) carbon capture and storage (OCCS)
technologies depend on the use of EGCS. Local regulation of EGCSs installed in
the context of complying with regulation of sulphur emissions has wider, potentially
far-reaching implications. It raises concerns that similar future investments in
technology may also be subject to similar U-turns and prohibitions at national or
regional level within a few years of such an investment. Legal certainty and effective
global, not national and regional regulation is crucial to encourage shipowners to
make investment decisions regarding new technologies and fuels which are vital for
not only for long term environmental targets.
Conclusion
ICS reiterates the primacy of international law and the importance of ensuring that
this is not undermined by regional or national law. Indeed, the Vienna Convention
On the Law of Treaties, 1969, sets out (in Article 27) a clear and logical imperative
for national laws to cede to international obligations given that it is the objective of
many law-making treaties to change the parties’ domestic legal situation; treaties
would be doomed to immediate failure if non-performance could be justified with
deviating domestic laws.
International treaty law also requires states parties to cooperate with each other to
ensure the smooth operation of the respective agreement. The significance of the
obligations under international law to cooperate cannot be overestimated in the
particular circumstances of a global industry where flag, port and coastal States have
interrelated and interlocking duties and obligations to each other. This makes it
incumbent on all states Parties to work together, and in this particular context, within
the IMO, to fulfil their independent but related responsibilities and not to deviate from
them or impose differing standards and obligations through national laws.
København den 24. september 2024
Til Miljøministeriet
e-mail: mim@mim.dk
cc.: tanjl@mim.dk; ju-ems@mim.dk
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af havmiljøloven j. nr. 2023-5044
Tak for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget om forbud mod udledning af vand fra
røggasrensesystemer på skibe m.m. Dansk Miljøteknologi hilser lovforslaget velkomment, og vi er
helt overordnet enige i forslagets hensigt om at begrænse tilledning af miljøfarlige stoffer til havet. Vi
er dog uforstående over for måden, forbuddet ønskes gennemført på, særligt herunder forbuddet
mod de lukkede skrubbere.
I stedet for et forbud mener vi, at der bør fastsættes en lav grænseværdi for udledningen af den
sidste mængde spildevand (bleed-off), så forslaget flugter med princippet om teknologineutralitet.
Forslaget vurderes herudover at medføre øget luftforurening og en større udledning af CO2. Sidst,
men ikke mindst, er vi bekymrede for det allerede adresserede problem med manglende kontrol og
håndhævelse af, om reglerne overholdes – særligt for skibe på gennemsejling.
Fastsæt en lav grænseværdi for udledning af spildevand fra de lukkede scrubbere
Vi kan kun bifalde, at det nu bliver ulovligt at anvende åbne scrubbere uden nogen form for rensning
indtil 22 km fra de danske kyster. Vi har dog svært ved at se fornuften i også at forbyde de lukkede
scrubbere, hvor der kun udledes en lille mængde spildevand. I stedet for et forbud bør der fastsættes
en lav grænseværdi for indholdsstofferne af bleed-off spildevandet. En lav grænseværdi vil samtidig
motivere teknologivirksomhederne til at udvikle endnu mere effektive renseteknologier. Op til at
IMO’s skærpede svovlkrav trådte i kraft i 2020, har danske teknologivirksomheder investeret
væsentlige millionbeløb i at udvikle løsninger til røggasrensning og overvågning. Flere af disse
løsninger er støttet gennem Miljøministeriets eget udviklingsprogram MUDP.
Når der vedtages ny lovgivning i Danmark, har vi normalt det mantra, at opnåelsen af målet skal være
teknologineutralt. Det vil sige, at virksomhederne har frit teknologivalg i forhold til, hvordan de vil
leve op til disse mål. Derfor mener vi, at høje udlederkrav for de miljøfremmede stoffer og
tungmetaller er vejen at gå. En lukket scrubber udleder 100-200 gange mindre spildevand end en
åben scrubber. Slammet fra renseprocessen opsamles og afleveres i havn. Som det foreslås i
lovforslaget, foreligger der også den mulighed, at skibene kan opbevare bleed-off spildevandet
ombord og aflevere det i havn til viderebehandling. Som nævnt mener vi, at rederierne skal have frit
valg af teknologi - om de ønsker at rense spildevandet yderligere om bord eller opbevare det. I nogle
tilfælde kan det være en udfordring at finde plads på et i forvejen kompakt skibsdesign, hvorfor
yderligere rensning til nærmere fastsatte grænseværdier vil være at foretrække inden udledning til
havet.
For at sikre, at skibe kan skille sig af med det opsamlede slam og evt. spildevand, er det særligt vigtigt,
at der for alle væsentlige danske havne etableres modtagelsesfaciliteter, så slam og spildevand kan
renses på stedet eller sendes videre til specialrensning. Da slammet og spildevandet fra
røggasrensningen er affald der er dannet ombord, som en del af skibets primære drift forventer vi, at
dette er undtaget fra Basel Konventionens regler om transport af farligt affald over grænser -
TransFrontier Shipment of Waste.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at bleed-off-vandet er en stærk syre. Dette mener vi ikke er
korrekt, idet den delmængde af cirkulationsvandet, som skal opfange svovlen, som minimum skal
have en neutral pH-værdi for at virke.
Forbuddet vil medføre mere luftforurening og øget raffinering af råolie
Lavsvovlolie indeholder rigtigt nok ned mod 0,1 % svovl, men der udledes stadig store mængder
partikler og andre luftforurenende stoffer ved forbrænding i skibenes motorer. Scrubberteknologien
bringer luftforureningen på væskeform, - hvor den kan håndteres efterfølgende. En effektiv scrubber
er i stand til at vaske 98 % af svovlen ud af udstødningen, som ender i et lukket system. Tidligere
svovlovervågningsdata viser, at introduktionen af scrubberne betød, at mange skibe udleder mindre
end 0.1% svovl, fordi scrubberne ofte vasker mere svovl ud, end loven kræver. Denne gevinst vil gå
tabt ved skiftet lavsvovlolie. Nogle scrubbersystemer fjerner desuden partikler og black carbon. Med
et forbud mod de lukkede scrubbere gør vi således luften og klimaet en bjørnetjeneste pga. et
ensidigt fokus på udledning af en lille mængde spildevand.
Forslaget vil medføre øget raffinering af olie, da skibene de facto ikke længere kan anvende HFO
indenfor 22 km grænsen. Olieraffinering bidrager årligt med ca. 1 mio. tons CO2-ækvivalenter,
svarende til ca. 2 % af Danmarks samlede klimagasudledninger. På raffinaderierne forarbejdes
råolien via en række processer, der bl.a. kræver opvarmning til høje temperaturer. Energiforbruget til
raffinering dækkes hovedsageligt af raffinaderigas, som er et oliebiprodukt. Olieraffinering skaber
desuden olieholdigt spildevand, som herefter skal håndteres og renses inden udledning til havet.
Problemet med spildevand forsvinder således ikke ved at anvende lavsvovlolie, da der alt andet lige
vil være en restfraktion, som skal håndteres på land.
I høringsmaterialet savner vi at problemet med øget luftforurening og udledning af klimagasser som
konsekvens af scrubberforbuddet bliver adresseret og vurderet. De lukkede scrubbere mener vi er
nøglen til at tilgodese både havmiljøet, luften og klimaet. Derfor ærgrer det os at de forbydes fra
2029 med de foreslåede restriktioner.
Genindfør svovlovervågningen til søs for at håndhæve reglerne
Af lovbemærkningerne fremgår det, at reglerne om uskadelig passage forhindrer, at
tilsynsmyndighederne kan stoppe et udenlandsk skib, der sejler gennem dansk farvand.
Tilsynsmyndigheden vil derfor kun kunne foretage fysisk inspektion af udenlandske skibe, hvis de går
i en dansk havn.
Den manglende mulighed for håndhævelse af reglerne for skibe på gennemfart mener vi er et stort
problem for at sikre, at reglerne faktisk efterleves – herunder tilliden til, at den nye lovgivning faktisk
virker. Vi vil derfor opfordre til at genindføre svovlovervågningen til søs ved anvendelse af såkaldte
”sniffere”. I årene 2019-2022 var der på finansloven afsat 12 mio. kr. (3 mio. kr. årligt) til ”at prioritere
en effektiv håndhævelse af svovlreglerne ved at overvåge og kontrollere skibes udledninger af svovl i
danske farvande, således at der sikres en øget overholdelse af kravene hertil”. Overvågningen var
særdeles effektiv med en beviselig præventiv effekt og bestod af en sniffer under Storebæltsbroen
og stikprøvekontroller med helikopter.
Hvis sniffermålingen indikerer en overskridelse af svovlkravet, kan der gives besked til den
nærmeste havn, hvor skibet skal lægge til med henblik på udtagelse af en olieprøve og/eller en
udskrift af skibets emissionsdata for at vise, om brændstoffet overholder svovlkravene. På den måde
er det faktisk muligt at foretage en effektiv håndhævelse af de nye regler uden at forstyrre skibe i
uskadelig passage.
I 2022 blev der udført ca. 600 sniffermålinger til søs, som viste overskridelser af svovlkravet i 3,7 % af
tilfældene. Flere af disse overskridelser var i den grove ende. Fra 2021 til 2022 skete der en
væsentlig stigning i antallet af målte overskridelser. Med de foreslåede regler vurderer, vi at
incitamentet til at snyde med reglerne stiger yderligere, idet skibe der hidtil har kunne sejle gennem
danske farvande med en velfungerende scrubber, ikke længere har den mulighed.
Afsluttende bemærkninger
I Dansk Miljøteknologi er vi optaget af, at vi udnytter de teknologiske muligheder for at skabe et
bedre miljø og klima. Vi mener at lovforslaget går i den gale retning, da hensigten med at løse
problemet med udledning af miljøfarlige stoffer til havet sker på bekostning af, at der kommer øget
luftforurening og større udledning af CO2. Danmark er førende indenfor udvikling af
scrubberteknologi og spildevandsrensning. Giv det maritime erhverv frihed til at vælge teknologi og
stil i stedet øgede udlederkrav til spildevandet fra de lukkede scrubbere. På land har vi flere
industrielle renseanlæg som er i stand til at håndtere slammet og spildevandet fra scrubberne.
Industrien er klar til at imødekomme endnu strammere udlederkrav, så påvirkningen af havet bliver
minimal.
Ny og forbedret miljø- og klimalovgivning spiller en vigtig rolle som driver for teknologiudviklingen
og muligheden for, at danske grønne virksomheder kan bruge hjemmemarkedet som
udstillingsvindue for deres løsninger. Lad os udnytte disse muligheder i stedet for at begrænse dem
med et ensidigt fokus.
Med venlig hilsen
Erik Christiansen
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi