Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. november 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30435

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l27/20241_l27_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. november 2024
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil1)
    (Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo)
    § 1
    I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4.
    september 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 533 af 27.
    marts 2021, § 1 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 1 i lov
    nr. 467 af 8. maj 2024, foretages følgende ændringer:
    1. I § 3 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Afholdelse af landbaseret lotteri, hvor den samle-
    de årlige salgssum er under 15.000 kr., kræver ikke tilladel-
    se, men tilladelse kan gives, jf. § 10.«
    2. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:
    Ȥ 10. Der kan gives tilladelse til afholdelse af landba-
    seret lotteri til fordel for et almennyttigt formål eller til
    et politisk parti, som er opstillingsberettiget til Folketinget
    eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, og
    som afholder lotteri til fordel for sig selv. Hele overskuddet
    fra lotteriet skal udloddes til det eller de formål, der er givet
    tilladelse til.
    Stk. 2. Tilladelse kan gives til foreninger og offentligt
    støttede enheder, hvor lotterierne har en årlig salgssum fra
    og med 15.000 kr. til og med 200.000 kr., og hvor der alene
    må benyttes frivillig ulønnet arbejdskraft i forbindelse med
    lotteriet. Offentligt støttede enheder er undtaget fra reglerne
    i kapitel 4 bortset fra § 32.
    Stk. 3. Tilladelse til lotterier med en årlig salgssum fra
    og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. kan gives til
    foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder,
    dog ikke til enkeltmandsvirksomheder og til personligt eje-
    de mindre virksomheder. For foreninger skal overskuddet
    udgøre minimum 15 pct. af salgssummen. For øvrige skal
    overskuddet udgøre minimum 35 pct. af salgssummen.
    Stk. 4. Tilladelse til lotterier med en årlig salgssum over
    5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. kan gives til for-
    eninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder,
    dog ikke til enkeltmandsvirksomheder og til personligt ejede
    mindre virksomheder. Overskuddet skal udgøre minimum
    35 pct. af salgssummen.
    Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2-4 kan gives for 1 eller 3 år ad
    gangen. Tilladelse kan alene opnås, hvis ansøger ikke allere-
    de har tilladelse til udbud af spil efter denne lov, bortset fra
    tilladelser efter § 18 a.
    Stk. 6. Der kan ikke efter stk. 2-4 gives tilladelse til at
    afholde klasselotteri.
    Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke
    kriterier almennyttige lotterier og politiske partier, som hol-
    der lotterier til fordel for sig selv, skal opfylde, for at der
    kan gives tilladelse, samt regler om, hvordan lotterierne kan
    afholdes.
    Landbaseret bingo
    § 10 a. Der kan gives tilladelse til udbud af landbaseret
    bingo.
    Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.
    § 10 b. Personer under 18 år må ikke få adgang til lokaler
    eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo.
    § 10 c. Landbaseret bingo må afholdes mellem kl. 07.00
    og 24.00.
    Stk. 2. Lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landba-
    seret bingo, skal være bemandet i hele åbningstiden.
    Stk. 3. Bemandingen skal forestås af tilladelsesindehave-
    ren, bestyreren eller en af tilladelsesindehaveren eller besty-
    reren ansat person, der er til stede i lokalet eller på lokalite-
    ten, hvor der afholdes landbaseret bingo.«
    1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure
    med hensyn til tekniske forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
    Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2024-25
    Skattemin., j.nr. 2024-3682
    AX030435
    3. I § 31 indsættes efter »landbaserede kasinoer«: », til
    udbud af landbaseret bingo«.
    4. I § 34 a indsættes efter »alderskravene i §§«: »10 b,«,
    og efter »spillehal« indsættes: »og i lokaler eller lokaliteter,
    hvor der afholdes landbaseret bingo,«.
    5. I § 37 indsættes efter »landbaserede kasinoer,«: »lokaler
    eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,« og
    efter »§§ 6« indsættes: », 10 a«.
    6. I § 40 indsættes efter »væddemål,«: »ansatte i lokaler
    eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,«.
    7. I § 42 c, 1. og 3. pkt., ændres »og § 42 b« til: »§§ 42 b, 42
    g og 42 h«.
    8. I § 42 e indsættes efter »§§ 42-42 b«: », 42 g og 42 h«.
    9. I § 42 f ændres »og 42 d« til: »42 d, 42 g og 42 h«.
    10. Efter § 42 f indsættes:
    Ȥ 42 g. For tilladelser til opstilling og drift af gevinstgi-
    vende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et årligt gebyr
    afhængigt af tilladelsesindehaverens årlige afgiftspligtige
    spilleindtægt, jf. § 12 i lov om afgifter af spil, til spille-
    myndigheden. Gebyret skal betales, senest 1 måned efter at
    tilladelsen har fået virkning, og efterfølgende årligt inden
    udgangen af januar måned efter følgende skala:
    Spilleindtægtens størrelse Gebyr
    (2010-niveau)
    Under 100.000 kr. 1.300 kr.
    100.000 kr. indtil 250.000 kr. 2.100 kr.
    250.000 kr. indtil 500.000 kr. 5.200 kr.
    500.000 kr. indtil 1.000.000 kr. 10.400 kr.
    1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 24.800 kr.
    2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 44.900 kr.
    5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 88.900 kr.
    10.000.000 kr. indtil 15.000.000 kr. 123.000 kr.
    15.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 158.700 kr.
    20.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 241.900 kr.
    25.000.000 kr. indtil 35.000.000 kr. 325.200 kr.
    35.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 499.700 kr.
    50.000.000 kr. indtil 75.000.000 kr. 674.100 kr.
    75.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 880.300 kr.
    100.000.000 kr. indtil 125.000.000 kr. 1.100.300 kr.
    125.000.000 kr. indtil 250.000.000 kr. 2.220.500 kr.
    250.000.000 kr. indtil 375.000.000 kr. 3.330.700 kr.
    375.000.000 kr. og derover 4.361.700 kr.
    § 42 h. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til ud-
    bud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøgere, som på
    ansøgningstidspunktet ikke har tilladelse fra spillemyndig-
    heden, betale et gebyr på 15.900 kr. (2010-niveau) til spille-
    myndigheden. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til
    udbud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøgere, som på
    ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden,
    betale et gebyr på 7.900 kr. (2010-niveau) til spillemyndig-
    heden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af an-
    søgningen.
    Stk. 2. For tilladelser udstedt til landbaseret bingo, jf. §
    10 a, betales et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesindeha-
    verens årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 5 i lov om
    afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales,
    senest 1 måned efter at tilladelsen har fået virkning, og
    efterfølgende årligt inden udgangen af januar måned efter
    følgende skala:
    Spilleindtægtens størrelse Gebyr
    (2010-niveau)
    Under 1.000.000 kr. 11.900 kr.
    1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 23.800 kr.
    2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 47.600 kr.
    5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 95.200 kr.
    10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 142.700 kr.
    20.000.000 kr. og derover 190.300 kr.«
    11. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 10,
    stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10, stk. 4, 2. pkt.,
    § 10 b, § 10 c,«.
    § 2
    I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209
    af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af
    29. december 2020 og § 2 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »eller af § 3,
    stk. 3, eller § 10 i lov om spil«, og i 2. pkt. ændres »omfattet
    af denne lov« til: »nævnt i 1. pkt.«
    2. Overskriften før § 5 affattes således:
    »Landbaseret bingo«.
    3. § 5 affattes således:
    Ȥ 5. Indehavere af tilladelse til at udbyde landbaseret
    bingo efter § 10 a i lov om spil skal betale en afgift beregnet
    som en procentdel af bruttospilleindtægten. I 2025 udgør
    procenten 28. I 2026 udgør procenten 33. I 2027 udgør pro-
    centen 38. Fra og med den 1. januar 2028 udgør procenten
    41.«
    4. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6« til: »§§ 5, 6«.
    5. I § 24, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§§ 5, 15 og 17«
    til: »§§ 15 og 17«.
    2
    § 3
    I lov nr. 467 af 8. maj 2024 om ændring af lov
    om spil (Styrket indsats mod aftalt spil, forbedrede
    sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling,
    ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer
    af spilområdet) foretages følgende ændringer:
    1. § 1, nr. 23, ophæves.
    2. I § 3, stk. 2, ændres »9, 23« til: »9«.
    3. I § 3, stk. 7, ændres »22 eller 23« til: »22«.
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 21. november 2024.
    Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning fra og med den 1. januar
    2025, jf. dog stk. 3 og 4.
    Stk. 3. Loven har virkning for almennyttige lotterier, der
    ifølge tilladelsen kan påbegyndes den 1. januar 2025 eller
    senere. For almennyttige lotterier, hvor tilladelsen er med-
    delt før den 21. november 2024, har loven dog kun virkning,
    i det omfang tilladelsesindehaveren vælger det. Valget efter
    2. pkt. kan ikke omgøres. Uanset meddelelsestidspunktet
    for tilladelsen skal der for almennyttige lotterier, der ifølge
    tilladelsen kan påbegyndes før den 1. januar 2025, men hvor
    tilladelsen udløber den 1. januar 2025 eller senere, ikke
    betales afgift for gevinster, hvor gevinstudbetalingen sker
    den 1. januar 2025 eller senere.
    Stk. 4. Spillemyndigheden kan fra og med den 21. novem-
    ber 2024 behandle ansøgninger og træffe afgørelse om ud-
    stedelse af tilladelser efter §§ 10 og 10 a i lov om spil som
    affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Samtidig med indgivelse af
    ansøgningen efter § 10 a i lov om spil skal der betales gebyr
    efter § 42 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om spil som affattet ved
    denne lovs § 1, nr. 10.
    Stk. 5. For ansøgninger om afholdelse af almennyttigt
    lotteri, jf. § 10 i lov om spil som affattet ved denne lovs
    § 1, nr. 2, der indgives i perioden fra og med den 21.
    november 2024 til og med den 30. juni 2025, udstedes der
    automatisk en foreløbig tilladelse, der tidligst gælder fra den
    1. januar 2025 og udløber den 30. juni 2025. Konstateres
    det ved spillemyndighedens behandling af ansøgningen, at
    den kan imødekommes, afløses den foreløbige tilladelse, jf.
    1. pkt., af en egentlig tilladelse efter de almindelige regler
    herom. Konstateres det, at ansøgningen ikke kan imødekom-
    mes, bortfalder den foreløbige tilladelse, jf. 1. pkt.
    Folketinget, den 14. november 2024
    Søren Gade
    / Birgitte Vind
    3