Skriftlig fremsættelse (14. november 2024)
Tilhører sager:
Aktører:
DD491
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l104/20241_l104_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (14. november 2024) Miljøministeren (Magnus Heunicke): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale i vanddybder under 6 meter og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme, marin geoengineering m.v.) (Lovforslag nr. L 104) Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tiltag til gavn for havmiljøet. Det omhandler et forbud mod udled- ning af røggasrensevand til havet fra skibe som følge af den politiske aftale om forbud mod udledning af scrubbervand af 11. april 2024 indgået mellem regeringen, SF, DD, LA, K, EL, RV og ALT. Røggasrensevand er en væsentlig kilde til udledning af tungmetaller og tjærestoffer, der ophobes i havbunden og i havets fødekæder og forårsager skadelige effekter i havmiljøet. Miljøministeren bemyndiges til at fast- sætte regler om udledning af røggasrensevand, som vil blive udmøntet ved bekendtgørelse. Lovforslaget sikrer derudover, at de tiltag om klapning, som blev besluttet af aftalepartierne bag havplanen (regerin- gen, SF, DD, LA, K, EL, RV, DF, ALT og NB) i juni 2023, og som kræver en lovændring, får den nødvendige hjem- mel. Med lovforslaget fastsættes bemyndigelse til at fastsæt- te regler om forbud mod klapning i vanddybder under 6 me- ter. Forbuddet udmøntes i bekendtgørelse, når der er truffet politisk beslutning om en model for klapning i Limfjorden i henhold til havplansaftalen. Miljøministeren bemyndiges også til at kunne forbyde klapning i nærmere afgrænsede områder, herunder i forbindelse med marine naturgenopre- tningstiltag såsom etablering af stenrev eller udplantning af ålegræs. Der foreslås endvidere indsat en udtrykkelig hjem- mel til at kræve udjævning af toppe af klapmateriale på en klapplads ved overtrædelse af vilkår for klapning. Lovforslaget skal derudover sikre regulering af udlednin- ger fra offshore CO2-lagringsplatforme, udvide reglerne for platforme på havet til at gælde alle offshore platforme, herunder også havvindmøller og CO2-lagringsplatforme, og ændre processen for at opnå tilladelse til at anvende såkaldte dispergeringsmidler til brug for bekæmpelse af olieforure- ning af havet under helt særlige omstændigheder. Der introduceres med lovforslaget endvidere et nyt om- råde, som ikke tidligere har været reguleret, som omhand- ler aktiviteter, der kategoriseres som marin geoenginee- ring. Marin geoengineering er en betegnelse for menneskeli- ge indgreb i havet, hvor de naturlige processer påvirkes for bl.a. at imødegå klimaforandringer, men som kan resultere i omfattende, langvarige eller alvorlige konsekvenser for hav- miljøet. Med lovforslaget foreslås det derfor, at Danmark til- træder de internationale miljøbeskyttelsesregler i resolution LP. 4(8) under FN’s søfartsorganisations Londonprotokol om forebyggelse af forurening af havet mod dumpning af stoffer og materialer, og at miljøministeren i den forbindelse bemyndiges til at fastsætte regler om marin geoengineering. Lovforslaget indeholder herudover en række administra- tive ændringer, som dels er konsekvensrettelser som følge af de ovenstående ændringer, herunder regler om klagemulig- heder og straf, men også en række ændringer, der skal rette op på uhensigtsmæssige bestemmelser, såsom oplistningen af klageberettigede organisationer og myndigheder, hjemmel til digital kommunikation og gebyr for typegodkendelse af ballastvandanlæg. Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2025. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 104 Folketinget 2024-25 Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2023-5044 DD000491