Fremsat den 14. november 2024 af Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Mona Juul (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30444

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b62/20241_b62_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. november 2024 af Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Mona Juul (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at afsøge rammerne for Danmarks internationale forpligtelser
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at efterleve regeringsgrundlaget og afsøge
    rammerne for Danmarks internationale forpligtelser, herunder i relation til den europæiske menneskerettighedskonvention
    (EMRK) og statsborgerretskonventionen.
    Beslutningsforslag nr. B 62 Folketinget 2024-25
    AX030444
    Bemærkninger til forslaget
    Det Konservative Folkeparti bakker op om folkeretten og
    de konventioner, som i mange år har sat retningslinjerne
    og standarden for, hvordan det internationale samfund har
    samarbejdet og ageret i forhold til vigtige, menneskeretlige
    spørgsmål.
    Flere af nutidens centrale konventioner, som Danmark
    har ratificeret, var et vigtigt skridt efter jødeforfølgelserne
    under Anden Verdenskrig. Det var et tydeligt signal om,
    hvilken retning vi ønskede at det internationale samfund
    skulle udvikle sig i, så noget lignende aldrig skulle gentage
    sig. Konventionernes tilblivelse havde således en altafgøren-
    de signalværdi.
    Siden flere af de centrale konventioners tilblivelse har
    verdenssamfundet oplevet markante ændringer. De blev til i
    en anden tid og er derfor ikke udarbejdet til at passe ind i en
    verden, der er så globaliseret som den, vi lever i i dag.
    Som regeringen skriver i regeringsgrundlaget fra 2022,
    findes der »uhensigtsmæssigheder ved dele af konventioner-
    ne og fortolkningen af dem«: »Der er f.eks. snævre rammer
    for at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsbor-
    gerskab og begrænsede muligheder for at udvise kriminelle
    udlændinge, hvilket er en udfordring«, skriver regeringen i
    regeringsgrundlaget og tilkendegiver dermed, at vi skal være
    klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventioner-
    ne sætter op, så de negative bivirkninger minimeres (»An-
    svar for Danmark – det politiske grundlag for Danmarks
    regering«, regeringen.dk, 2022).
    Regeringen forpligter sig i regeringsgrundlaget til at
    igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser
    og muligheder i forbindelse med den europæiske menneske-
    rettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Euro-
    pæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Det bakker Det
    Konservative Folkeparti op om.
    Som en del af dette arbejde ønsker forslagsstillerne at
    pålægge regeringen at afsøge muligheden for og konsekven-
    serne af, at Danmark udtræder af Europarådets konvention
    af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskon-
    ventionen), idet lande som Belgien, Storbritannien, Italien,
    Spanien og Frankrig aldrig har ratificeret konventionen og
    stadig, formodes det, lever op til deres internationale for-
    pligtelser.
    Endvidere ønsker forslagsstillerne, at muligheden for og
    konsekvenserne af, at Danmark udtræder af EMRK med
    henblik på at indtræde igen med forbehold for EMRK’s
    artikel 8 om retten til familieliv, således at det, at den udsiv-
    ningsdømte har herboende familie, ikke skal være til hinder
    for, at en seriekriminel udvisningsdømt reelt udvises, under-
    søges. Hjemlen til ikkegenerelle forbehold findes i EMRK᾽s
    artikel 57, stk. 1, og bakkes blandt andet op af juraprofessor,
    Mads Bryde Andersen: »Går man frem efter ordlyden – som
    man jo må holde sig til, hvis ikke der er tvingende grunde til
    andet – kan medlemmer af Konventionen derfor frit opsige
    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med seks
    måneders varsel for herefter at indtræde i Menneskerettig-
    hedskonvention på ny, men nu med forbehold efter artikel
    57« (»Juraprofessor: Tidligere ambassadør har i sit udfald
    mod Rasmus Stoklund fået juraen galt i halsen«, Altinget,
    den 13. september 2024)
    I Danmark er der bred konsensus om at føre en stram
    udlændingepolitik. For Det Konservative Folkeparti betyder
    det bl.a., at Danmark i højere grad skal kunne udvise krimi-
    nelle udlændinge, når de bryder loven, og tage det danske
    statsborgerskab fra udlændinge, hvis de begår alvorlig kri-
    minalitet. De nævnte konventioner står netop i vejen for
    dette.
    Årtiers indvandring til Danmark fra MENAPT-landene
    har både ændret befolkningssammensætningen og kriminali-
    tetsbilledet i Danmark. Derfor er det forslagsstillernes opfat-
    telse, at der er behov for, at vi i Danmark tager et kritisk
    blik på konventionernes konsekvenser for den politik, som
    et flertal i Folketinget har besluttet at der skal føres. Rege-
    ringsgrundlaget er 2 år gammelt, og vi kan ganske enkelt ik-
    ke vente 2 år mere på, at regeringen leverer på dette. Derfor
    ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at igangsætte
    en grundig udredning af konventionerne.
    Forslagsstillerne håber derfor på bred opbakning til forsla-
    get.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at afsøge rammerne
    for Danmarks internationale forpligtelser.
    (Beslutningsforslag nr. B 62)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3