Fremsat den 14. november 2024 af Nick Zimmermann (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)

Fremsat den 14. november 2024 af Nick Zimmermann (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i
naturen
Folketinget pålægger regeringen i løbet af folketingsåret 2025-26 at prioritere udbygningen af solceller på offentlige og
industrielle bygninger ved bl.a. at fjerne administrative byrder inden for opsætning og drift af solcelleanlæg. Derudover
pålægges det regeringen at standse udbygningen af markanlæg.
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2024-25
AX030443
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en opdateret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 125, folketingsåret 2023-24.
Solcelleenergi spiller en rolle i realiseringen af den danske
ambition om, at elforbruget skal være dækket med 100 pct.
vedvarende energi i 2030. Denne ambition støtter forslags-
stillerne, men mener, at den nuværende strategi vil få store
konsekvenser for dansk natur.
Danmark står over for en konkret udfordring i forhold til
at opnå det nationale mål om 20 GW fra solceller senest i
2030 (»Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grøn-
nere og sikrere Danmark – Danmark kan mere II«, Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, 2022, side 6), hvilket sva-
rer til over en femdobling af den energi, som produceres fra
solceller i dag (»Solcelleudbygningen i Danmark pr. 2. kvar-
tal 2024«, Energistyrelsen, ens.dk, den 9. juli 2024, »Fakta
om solenergi«). Forslagsstillerne ønsker derfor i forlængel-
se af det nationale mål at prioritere solceller på offentlige
bygninger fremadrettet og ligeledes undgå markanlæg i den
danske natur.
Fremskrivninger af solcelleanlæg
Energistyrelsens fremskrivning af solceller viser, at antal-
let af markanlæg frem mod 2035 kan blive tidoblet. Det
fremgår af Energistyrelsens »Analyseforudsætninger til
Energinet 2023«, figur 10 i sammenfatningsnotatet og data-
arket, ens.dk, den 13. oktober 2023. Når jordarealer forvand-
les til solcelleanlæg, forvandler det store landområder til øde
arealer, der ellers kunne udnyttes til andre foretagender. Na-
turen vil derfor lide overlast.
Energistyrelsens fremskrivning viser samtidig kun en min-
dre stigning i opsætningen af solcelleanlæg på tage, jf.
»Analyseforudsætninger til Energinet 2023« som omtalt
ovenfor. Dermed er der lagt op til store forandringer for
dansk natur, mens der samtidig ikke udnyttes et potentiale
for taganlæg.
Potentialet for opsætning af solcelleanlæg på tage er ble-
vet beskrevet som »absurd stort« blandt eksperter (»Solcel-
ler på offentlige tage er gået i stå: Regioner og minister
splittede om regler«, børsen.dk, den 9. januar 2023), og af
artiklen »Potentialet for solceller på tage er enormt – men
rigide regler spænder ben for udviklingen« fremgår det, at
Brian Vad Mathiesen og Aalborg Universitet allerede i 2017
stod bag en rapport, der viste, at de største tage på bygninger
større end 500 m² teknisk set kan levere, hvad der svarer
til næsten to tredjedele af Danmarks elforbrug (energiforum-
danmark.dk, den 8. juni 2023). Solceller på tage kan dermed
leve op til målsætningen om 20 GW fra solcelleenergi senest
i 2030 i Danmark.
I dette lys finder forslagsstillerne det naturligt, at der
indføres en skånsom strategi for naturen i udbygningen af
solcelleanlæg.
Taganlæggene har derudover den fordel, at de er nemme
at opsætte og samtidig har lave driftsomkostninger. Derfor
kan opsætningen af taganlæg påbegyndes og færdiggøres
inden for kort tid. Ligeledes er der et sikkerhedspolitisk
hensyn, i forhold til at danske offentlige institutioner i frem-
tiden vil kunne producere strøm lokalt og ikke skal være
afhængige af det kollektive elnet.
Administrative udfordringer lokalt
Regionale og kommunale interessenter har gentagne gan-
ge påpeget, at administrative byrder står i vejen for udvik-
lingen af taganlæg på offentlige bygninger. Der kan f.eks.
henvises til anbefaling nr. 4 i KL´s 48 anbefalinger til at
styrke den lokale klimaindsats (»KL´s udspil: Kommuner-
nes CO2-reduktion«, kl.dk). På nuværende tidspunkt skal
kommunerne og regionerne f.eks. oprette et særskilt selskab
med tilhørende bestyrelse, hvis de ønsker at sætte solceller
på tagene af offentlige bygninger. Forslagsstillerne mener
på den baggrund, at reglerne for opsætning og drift skal
simplificeres.
Derudover skal der yderligere fokus på administrative bar-
rierer for lokale borgere og virksomheder. En øget lokal
produktion af strøm vil medføre, at strømmen i højere grad
kan benyttes lokalt og dermed ikke vil belaste det kollektive
elnet. Herved mindskes nettabet, og man holder omkostnin-
ger nede, der ellers ville pålægges kundernes i forvejen høje
elregninger. Det er samtidig en fordel, at potentialet for
solcelleanlæg spredes ud til hele landet.
Konkret foreslås følgende:
– Solcelleanlæg på offentlige tage prioriteres fremadrettet
i udbygningen af vedvarende energi.
– Administrative byrder for kommuner, regioner og priva-
te fjernes i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg
på tage.
– Der introduceres ny lovgivning, som skal sikre, at kom-
munernes og regionernes økonomi ikke belastes ved op-
sætning og drift af solcelleanlæg på tage.
Finansiering
Eventuel finansiering findes i det finanspolitiske råderum.
2
Skriftlig fremsættelse
Nick Zimmermann (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fremme solceller
på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i
naturen.
(Beslutningsforslag nr. B 56)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3