Fremsat den 14. november 2024 af Nick Zimmermann (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30443

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b56/20241_b56_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. november 2024 af Nick Zimmermann (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
    Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i
    naturen
    Folketinget pålægger regeringen i løbet af folketingsåret 2025-26 at prioritere udbygningen af solceller på offentlige og
    industrielle bygninger ved bl.a. at fjerne administrative byrder inden for opsætning og drift af solcelleanlæg. Derudover
    pålægges det regeringen at standse udbygningen af markanlæg.
    Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2024-25
    AX030443
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en opdateret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 125, folketingsåret 2023-24.
    Solcelleenergi spiller en rolle i realiseringen af den danske
    ambition om, at elforbruget skal være dækket med 100 pct.
    vedvarende energi i 2030. Denne ambition støtter forslags-
    stillerne, men mener, at den nuværende strategi vil få store
    konsekvenser for dansk natur.
    Danmark står over for en konkret udfordring i forhold til
    at opnå det nationale mål om 20 GW fra solceller senest i
    2030 (»Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grøn-
    nere og sikrere Danmark – Danmark kan mere II«, Klima-,
    Energi- og Forsyningsministeriet, 2022, side 6), hvilket sva-
    rer til over en femdobling af den energi, som produceres fra
    solceller i dag (»Solcelleudbygningen i Danmark pr. 2. kvar-
    tal 2024«, Energistyrelsen, ens.dk, den 9. juli 2024, »Fakta
    om solenergi«). Forslagsstillerne ønsker derfor i forlængel-
    se af det nationale mål at prioritere solceller på offentlige
    bygninger fremadrettet og ligeledes undgå markanlæg i den
    danske natur.
    Fremskrivninger af solcelleanlæg
    Energistyrelsens fremskrivning af solceller viser, at antal-
    let af markanlæg frem mod 2035 kan blive tidoblet. Det
    fremgår af Energistyrelsens »Analyseforudsætninger til
    Energinet 2023«, figur 10 i sammenfatningsnotatet og data-
    arket, ens.dk, den 13. oktober 2023. Når jordarealer forvand-
    les til solcelleanlæg, forvandler det store landområder til øde
    arealer, der ellers kunne udnyttes til andre foretagender. Na-
    turen vil derfor lide overlast.
    Energistyrelsens fremskrivning viser samtidig kun en min-
    dre stigning i opsætningen af solcelleanlæg på tage, jf.
    »Analyseforudsætninger til Energinet 2023« som omtalt
    ovenfor. Dermed er der lagt op til store forandringer for
    dansk natur, mens der samtidig ikke udnyttes et potentiale
    for taganlæg.
    Potentialet for opsætning af solcelleanlæg på tage er ble-
    vet beskrevet som »absurd stort« blandt eksperter (»Solcel-
    ler på offentlige tage er gået i stå: Regioner og minister
    splittede om regler«, børsen.dk, den 9. januar 2023), og af
    artiklen »Potentialet for solceller på tage er enormt – men
    rigide regler spænder ben for udviklingen« fremgår det, at
    Brian Vad Mathiesen og Aalborg Universitet allerede i 2017
    stod bag en rapport, der viste, at de største tage på bygninger
    større end 500 m² teknisk set kan levere, hvad der svarer
    til næsten to tredjedele af Danmarks elforbrug (energiforum-
    danmark.dk, den 8. juni 2023). Solceller på tage kan dermed
    leve op til målsætningen om 20 GW fra solcelleenergi senest
    i 2030 i Danmark.
    I dette lys finder forslagsstillerne det naturligt, at der
    indføres en skånsom strategi for naturen i udbygningen af
    solcelleanlæg.
    Taganlæggene har derudover den fordel, at de er nemme
    at opsætte og samtidig har lave driftsomkostninger. Derfor
    kan opsætningen af taganlæg påbegyndes og færdiggøres
    inden for kort tid. Ligeledes er der et sikkerhedspolitisk
    hensyn, i forhold til at danske offentlige institutioner i frem-
    tiden vil kunne producere strøm lokalt og ikke skal være
    afhængige af det kollektive elnet.
    Administrative udfordringer lokalt
    Regionale og kommunale interessenter har gentagne gan-
    ge påpeget, at administrative byrder står i vejen for udvik-
    lingen af taganlæg på offentlige bygninger. Der kan f.eks.
    henvises til anbefaling nr. 4 i KL´s 48 anbefalinger til at
    styrke den lokale klimaindsats (»KL´s udspil: Kommuner-
    nes CO2-reduktion«, kl.dk). På nuværende tidspunkt skal
    kommunerne og regionerne f.eks. oprette et særskilt selskab
    med tilhørende bestyrelse, hvis de ønsker at sætte solceller
    på tagene af offentlige bygninger. Forslagsstillerne mener
    på den baggrund, at reglerne for opsætning og drift skal
    simplificeres.
    Derudover skal der yderligere fokus på administrative bar-
    rierer for lokale borgere og virksomheder. En øget lokal
    produktion af strøm vil medføre, at strømmen i højere grad
    kan benyttes lokalt og dermed ikke vil belaste det kollektive
    elnet. Herved mindskes nettabet, og man holder omkostnin-
    ger nede, der ellers ville pålægges kundernes i forvejen høje
    elregninger. Det er samtidig en fordel, at potentialet for
    solcelleanlæg spredes ud til hele landet.
    Konkret foreslås følgende:
    – Solcelleanlæg på offentlige tage prioriteres fremadrettet
    i udbygningen af vedvarende energi.
    – Administrative byrder for kommuner, regioner og priva-
    te fjernes i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg
    på tage.
    – Der introduceres ny lovgivning, som skal sikre, at kom-
    munernes og regionernes økonomi ikke belastes ved op-
    sætning og drift af solcelleanlæg på tage.
    Finansiering
    Eventuel finansiering findes i det finanspolitiske råderum.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Nick Zimmermann (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fremme solceller
    på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i
    naturen.
    (Beslutningsforslag nr. B 56)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3