Fremsat den 14. november 2024 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30442

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b60/20241_b60_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. november 2024 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
    Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at stoppe profit på drift af tilbud på det sociale område
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at sikre, at tilbud til udsatte børn, unge og voksne
    og mennesker med handicap, der har ophold på eller benytter sociale tilbud (private tilbud på det sociale område), oprettes og
    drives som selvejende institutioner, med henblik på at fællesskabets velfærdskroner går til velfærd og til at hjælpe dem med
    behov herfor, ved at der sættes en stopper for, at et overskud kan trækkes ud som profit.
    Beslutningsforslag nr. B 60 Folketinget 2024-25
    AX030442
    Bemærkninger til forslaget
    Med jævne mellemrum dukker der historier op i pressen
    om privatejede kommercielle sociale tilbud, hvor ejerkred-
    sen har trukket enorme profitter ud. Det er skattekroner, der
    f.eks. er gået til dyr vin og veteranbiler (»Leder af privat
    bosted for unge med autisme brugte 77.000 skattekroner på
    vin«, Politiken, den 28. oktober 2024) eller udbetalinger i
    millionklassen til ejeren (»Bosted i Nordsjælland tvangsluk-
    kes efter ejers millionhævninger«, Politiken, den 2. novem-
    ber 2024), frem for hvor de politisk bestemt var tiltænkt –
    nemlig borgere med handicap, der bor på eller bruger de
    sociale tilbud.
    Vi skal passe bedre på udsatte børn, unge og voksne. Fæl-
    lesskabets velfærdskroner skal gå til velfærd og til at hjælpe
    dem, der har behov for det. Fællesskabets velfærdskroner
    skal ikke gå til, at private firmaer kan tjene store summer
    på de mest udsatte ved at trække overskud ud som profit, så
    pengene i stedet går til privatforbrug og luksusliv.
    Selvejende institutioner er karakteriseret ved, at de ikke
    er ejet af en ejerkreds, men ejer sig selv. Det ligger i selv-
    ejekonstruktionen, at der ikke kan trækkes overskud ud af
    den selvejende institution, men at et eventuelt overskud skal
    anvendes til det formål, som den selvejende institution er
    etableret til at varetage.
    På den måde sikrer vi, at offentlige midler bliver i tilbud-
    dene og geninvesteres i de børn, unge og voksne, der har
    brug for en kvalificeret indsats.
    Dette forslag har derfor til hensigt at pålægge regeringen
    at indføre en ny regulering af sociale tilbuds organisations-
    former, der skal sikre, at offentlige velfærdskroner bruges til
    gavn for udsatte børn, unge og voksne og mennesker med
    handicap, der har ophold på eller benytter sociale tilbud. Der
    stilles med forslaget krav om, at overskuddet på driften skal
    geninvesteres i tilbuddene og medvirke til en bedre kvalitet i
    indsatsen for borgerne.
    Dette forslag vil omfatte alle tilbud på det sociale område,
    f.eks. socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge
    (§ 66, stk.1, nr. 6, i serviceloven) samt botilbudslignende
    tilbud, længerevarende botilbud, sikret botilbud, botilbud
    målrettet unge mellem 18 og 35 år (§ 108 og § 108 a),
    midlertidige botilbud (§ 107), aktivitets- og samværstilbud
    (§ 104), beskyttede beskæftigelsestilbud (§ 103), forsorgs-
    hjem/herberger (§ 110), kvindekrisecentre (§ 109) og stof-
    og alkoholmisbrugsbehandling (§ 101 og sundhedslovens
    §141) på voksenområdet.
    Der er et særligt hensyn at tage til borgere, der har deres
    blivende hjem på sociale tilbud. Ved denne nye regulering
    – profitstop på sociale botilbud – kan man risikere at lukke
    eksisterende permanente tilbud (kommercielle private læn-
    gerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og botilbuds-
    lignende tilbud til voksne omfattet af socialtilsynslovens §
    4, stk. 1, nr. 3) og dermed nogle borgeres private hjem. På
    disse områder kan der derfor være behov for overgangsord-
    ninger for eksisterende botilbud for at sikre, at der ikke er
    borgere, der kommer i klemme. I overgangsperioden kan
    disse tilbud underlægges en overgrænse for, hvor meget af
    tilbuddets overskud, der må udbetales som udbytte til ejer-
    kredsen, for at sikre, at overskud geninvesteres i tilbuddet til
    gavn for beboerne.
    Med den sociale selvejemodel vil der fortsat være private
    tilbud som alternativ til de offentlige tilbud på det sociale
    område i form af selvejende institutioner eller fonde. For-
    slagsstillerne ønsker således ikke, at private sociale tilbud
    lukkes, men modellen indebærer, at eksisterende private
    kommercielle sociale tilbud skal omlægges til selvejende
    institutioner.
    Krav til tilbuddenes organisering løser kun delvis proble-
    met med, at kommunernes betaling til de sociale tilbud ikke
    anvendes efter hensigten. Det skyldes, at der er andre veje
    til at trække penge ud af de sociale tilbud end som egent-
    lig profit. Bl.a. er der set eksempler på »unaturligt« høje
    lønninger til ledelsen (»Direktør og søn levede i luksus –
    nu reagerer politikere: – Det er svindel med skatteborgernes
    penge«, fyens.dk, den 24. oktober 2024) og særlige husleje-
    konstruktioner, hvor tilbuddet lejer sig ind i en bygning, som
    ejes af tilbuddets ejer, til en alt for høj husleje i forhold
    til markedsprisen. Krav til organiseringen bør derfor følges
    af en reel styrkelse og ikke en svækkelse af socialtilsynets
    tilsyn med tilbuddenes økonomi, hvor det overordnede for-
    mål er at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
    og efter hensigten. Det er uden for omfanget af dette beslut-
    ningsforslag, men bør indgå i eventuelle forhandlinger, hvis
    regeringen ønsker at sætte en stopper for profit på sociale
    tilbud.
    Til finansiering afsættes 15 mio. kr. i varige midler (i
    2025-priser). Forslagsstillerne foreslår, at midlerne tages fra
    det økonomiske råderum, men er åbne for forhandlinger om
    andre finansieringskilder.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Rosa Lund (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at stoppe profit på
    drift af tilbud på det sociale område.
    (Beslutningsforslag nr. B 60)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3