Fremsat den 14. november 2024 af Mike Villa Fonseca (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30441

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b59/20241_b59_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. november 2024 af Mike Villa Fonseca (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at nedsætte den nuværende pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 pct. til
    13 pct.
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at nedsætte PAL-skatten med 2,3 procentpoint fra 15,3 pct. til 13
    pct.
    Beslutningsforslag nr. B 59 Folketinget 2024-25
    AX030441
    Bemærkninger til forslaget
    Formålet med forslaget er at øge incitamentet til pensions-
    opsparing med fokus på tilskyndelsen til opsparing til livs-
    lang pension. Dette er for at øge den samlede pensionsop-
    sparing for borgere med en pensionsopsparing.
    Restlevetiden for en 60-årig vurderes at stige med mere
    end 6,4 år i perioden 2024-2080 (»Udvikling i den lovbe-
    stemte tilbagetrækningsalder«, dreamgruppen.dk, den 4. juni
    2024). Dette er en fortsættelse af en historisk tendens. For
    begge køn er middellevetiden således stort set steget uaf-
    brudt siden starten af 1990᾽erne (Statistikbanken, DST, vari-
    ablen HISB7).
    Hvis pensionsalderen fastholdes på 70 år, vil den forven-
    tede pensionsalder i forhold til i dag (2024) kun øges med
    3 år. Forøges pensionsperioden på denne måde, vil det øge
    behovet for en væsentlig større opsparing. Det skal ikke
    mindst ses i sammenhæng med, at de fleste ratepensioner
    alene har en udbetalingslængde på 10 år.
    Derfor er et incitament til øget opsparing i livsvarige pen-
    sionsordninger nødvendigt. For at øge tilvæksten i borgernes
    pensionsformue foreslås derfor en nedsættelse af pensions-
    afkastbeskatningen (PAL-skatten) med 2,3 procentpoint på
    livslang pension.
    Forslagsstiller finder, at staten forventeligt vil få et større
    provenu på den lange bane end ved fastholdelse af de 15,3
    pct., hvorfor en nedsættelse af PAL-skatten med 2,3 procent-
    point er at anbefale nu, hvor der er fuld beskæftigelse og et
    incitament til en øget opsparing må anses for at være rettidig
    omhu.
    Med beslutningsforslaget foreslås således en nedsættelse
    af den nuværende PAL-skat på 15,3 pct. til 13 pct. på livsva-
    rig pension.
    PAL-skatten er i dag 15,3 pct. af den løbende værdiforø-
    gelse i et givent pensionsdepot. Midler, der indsættes på et
    pensionsdepot, kan fradrages i indkomstskatten og pålægges
    således først indkomstskat senere ved udbetaling.
    Den foreslåede skattebesparelse giver opsparerne mulig-
    hed for at investere et større beløb. En større privat pen-
    sionsformue vil isoleret set være til gavn for staten, der vil
    beskatte 13 pct. af den løbende værditilvækst i hele pensio-
    nens løbetid.
    Den almindelige såkaldte frie opsparing beskattes i dag
    med mellem 27 og 42 pct. I den sammenhæng udgør PAL-
    skattens 15,3 pct. således umiddelbart en væsentlig bespa-
    relse.
    Forslagsstiller vil dog gerne pege på, at man ikke umid-
    delbart alene kan sammenligne de formelle satser. PAL-skat-
    tens lagerprincip, der beskatter den løbende værdiforøgelse,
    udgør en ulempe. Den frie opsparing beskattes derimod ale-
    ne ved realisation af en given gevinst, dvs. eksempelvis ved
    udbetaling af udbytte eller ved salg af aktien. Med lager-
    beskatningen svinger beskatningen af pensionsopsparingen
    med konjunkturerne og rentebevægelserne. Det kan lede til,
    at opspareren samlet set over en årrække ender med at betale
    skat af et relativt stort negativt afkast.
    Hertil kommer, at der betales almindelig indkomstskat
    af rater, som hæves fra pensionsopsparingen, ligesom pen-
    sionsudbetalinger modregnes i en række offentlige ind-
    komstoverførsler. På trods af den formelt lavere PAL-skat
    kan den samlede faktiske beskatning af pensionsopsparing
    således godt overstige beskatningen af såkaldt frie midler.
    Økonomi
    Forslagsstiller fremsætter forslaget nu, da statens økono-
    miske råderum bør anvendes til at give borgerne generelt
    bedre mulighed for at investere i egen fremtid. Der bør
    derfor være plads i det økonomiske råderum til en nedsæt-
    telse af lagerbeskatningen af pensionsafkast på 2,3 procent-
    point. På sigt vil forslaget samtidig øge statens indtægter
    både direkte og indirekte.
    Forslagsstiller har ikke læst væsentlige argumenter imod
    forslaget, hvorfor en hurtig behandling af lovforslaget anbe-
    fales.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mike Villa Fonseca (UFG):
    Jeg tillader mig herved at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte den
    nuværende pensionsafkastskat (PAL-skat) på 15,3 pct. til 13
    pct.
    (Beslutningsforslag nr. B 59)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3