Fremsat den 14. november 2024 af Mai Mercado (KF), Helle Bonnesen (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Mona Juul (KF) og Frederik Bloch Münster (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30437

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b54/20241_b54_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. november 2024 af Mai Mercado (KF), Helle Bonnesen (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF),
    Mona Juul (KF) og Frederik Bloch Münster (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om, at forsvars- og familieretsadvokater skal omfattes af straffelovens § 119
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i indeværende folketingsår, der medfører, at beskikkede forsvars-
    og familieretsadvokater bliver omfattet af straffelovens § 119.
    Beslutningsforslag nr. B 54 Folketinget 2024-25
    AX030437
    Bemærkninger til forslaget
    Advokater er den eneste professionelle aktør i et retsloka-
    le, som ikke har en særlig beskyttelse i straffeloven, fordi de
    ikke er offentligt ansatte som f.eks. anklagere og dommere.
    Det betyder, at en trussel mod en dommer eller anklager
    straffes hårdere end en trussel mod en advokat.
    Forslagsstillerne mener, at familieretsadvokater og for-
    svarsadvokater bør omfattes af straffelovens § 119 og der-
    ved sikres den samme særlige beskyttelse som deres offent-
    ligt ansatte kollegaer i retsvæsenet.
    Forslagsstiller mener, at denne gruppe af advokater bør
    nyde en særlig beskyttelse, fordi forsvars- og familieretsad-
    vokater i særlig grad er udsat for trusler, chikane og vold
    (»2020 - Advokaten 2 Trusler«, Advokatsamfundet, den 3.
    juni 2020). Herudover er forsvars- og familieretsadvokater
    kendetegnet ved i mange tilfælde at blive beskikket af retten
    til at repræsentere deres klienter. De løser således en opgave
    på vegne af samfundet, der kan sammenlignes med de per-
    soner, der i dag er omfattet straffelovens §119.
    Uddybning af gældende regler
    Folketinget besluttede i 1924, at der var et særligt behov
    for at beskytte personer i offentlig tjeneste (Rigsdagstiden-
    de, folketingsåret 1924-25 (1. samling), Tillæg A, spalte
    3193, folketingstidende.dk). Baggrunden for beslutningen
    var, at personer i offentlig tjeneste kan være særlig udsatte
    for angreb og derfor have behov for yderligere beskyttel-
    se. I dag er det straffelovens § 119, der giver personer, der
    handler i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, en særlig
    strafferetlig beskyttelse mod vold og trusler. I dag omfattes
    næsten alle personer i offentlig tjeneste af denne bestemmel-
    se. Det vil sige, at personer i private virksomheder, eksem-
    pelvis buschaufføren, som udfører en opgave på vegne af en
    offentlig myndighed, også er omfattet af straffelovens § 119.
    Forsvarsadvokater og familieretsadvokater løser en opgave
    på vegne af samfundet på samme vis som dommere og
    anklagere
    Forsvars- og familieretsadvokater løfter en uundværlig op-
    gave i det danske retssamfund ved at sikre, at alle borgere
    uanset deres økonomiske situation har adgang til juridisk
    repræsentation og en retfærdig rettergang. At opgaven udfø-
    res på vegne af samfundet og derved svarer til offentligt
    ansattes, kommer til udtryk på flere måder, herunder ved
    beskikkelse og advokatpålæg, hvilket uddybes nedenfor.
    I straffesager foranlediger politiet eller retten, at en for-
    svarsadvokat bliver beskikket, hvis ikke den anklagede selv
    har valgt en advokat, idet vedkommende i udgangspunktet
    skal være repræsenteret af en advokat. Selve beskikkelsen
    understreger, at advokaten udfører sin opgave på vegne af
    samfundet. At der er tale om en opgave, som udføres på
    vegne af samfundet – og ikke blot klienten – understreges
    yderligere af, at der i straffesager i mange tilfælde er såkaldt
    advokatpålæg, hvor tiltalte skal repræsenteres af en forsvars-
    advokat. Det medfører, at hvis en forsvarsadvokat udtræder
    af sagen, skal en anden forsvarsadvokat udpeges i dennes
    sted, da retten ellers ikke kan gå sin gang.
    Familieretsadvokater bliver ligeledes beskikket af retten i
    sager, hvor det er nødvendigt, at begge parter har juridisk
    bistand, som f.eks. i tvister om forældremyndighed. Derfor
    bør familieretsadvokater ligesom forsvarsadvokater omfattes
    af straffelovens § 119.
    Når advokater handler som beskikkede repræsentanter for
    deres klienter, optræder de reelt som udpegede af det of-
    fentlige, og de bør derfor beskyttes af straffelovens § 119
    ligesom dommere, anklager og retsbetjente, der ligeledes
    udfører en vigtig samfundsmæssig funktion i retten.
    Det er ligeledes værd at bemærke, at en advokat, som er
    blevet beskikket til en klient, ikke kan udtræde af en sag,
    medmindre særlige omstændigheder er opfyldt. Det øger
    risikoen for chikane, vold og trusler, da en advokat ikke blot
    kan udtræde af en sag, hvis relationen til klienten bevæger
    sig i en forkert retning.
    Vold og trusler rettet mod forsvars- og familieadvokater
    understreger behovet for en særlig beskyttelse
    Fælles for forsvars- og familieretsadvokater er, at de påta-
    ger sig opgaver med højt konfliktniveau. De placerer sig
    gennem deres arbejde i en langt mere udsat position end
    mange andre personer, der er beskyttet af § 119, som f.eks.
    embedsmænd i ministerier, kommuner og regioner uden
    borgerkontakt.
    Ifølge Advokatsamfundet er især forsvars- og familieret-
    sadvokater udsat for vold, trusler og chikane. En undersø-
    gelse foretaget af Advokatsamfundet i 2020 viser, at mere
    end hver tredje familie- og forsvarsadvokat har været udsat
    for trusler inden for de sidste tre år (»2020 - Advokaten 2
    Trusler«, Advokatsamfundet, den 3. juni 2020). Der er tale
    om alt fra dødstrusler og involvering af rockere til falske
    indberetninger af advokaters børn til kommunen. Ligeledes
    er der cirka 10 pct. af forsvars- og familieretsadvokaterne,
    som ifølge undersøgelsen overvejer at opgive deres hverv
    som advokat. Det er afgørende for borgernes retssikkerhed,
    at nogen påtager sig den opgave, selv om det kan indeholde
    betydelige risici.
    Forslagsstillerne mener derfor, at det er vores ansvar som
    samfund at beskytte forsvars- og familieretsadvokaterne, når
    de varetager en afgørende funktion i vores retsvæsen. Det
    er en bekymrende tendens, hvis disse advokater afholder
    sig fra at arbejde som forsvars- eller familieretsadvokater af
    frygt for trusler eller chikane.
    Det Konservative Folkeparti mener derfor, at forsvars- og
    familieadvokaterne skal beskyttes på lige vilkår med deres
    kolleger i retsvæsenet ved at blive omfattet af straffelovens
    § 119.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mai Mercado (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at forsvars- og
    familieretsadvokater skal omfattes af straffelovens § 119.
    (Beslutningsforslag nr. B 54)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3