Henvendelse af 13/11-24 fra Dansk Erhverv

DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
jar/JAR Side 1/4
Skatteministeriet
Att.: Jeanette Rose Hansen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 13. november 2024
Kunstnermoms
Skatteministeriet har den 6. november 2024 fremsat lovforslag om ændring af momsloven (Æn-
dring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). Lovforslaget er ikke sendt i
høring.
Generelle bemærkninger
Helt overordnet set vil Dansk Erhverv på det skarpeste kritisere beslutningen om ikke at sende
lovforslaget i høring. Høringsinstrumentet er en hjørnesten i den demokratiske lovgivningspro-
ces, som man vælger at kortslutte. Dermed undtager man også berørte virksomheder fra at
komme med indsigelser til lovforslaget og man sikrer ikke folketingspolitikerne det bedste beslut-
ningsgrundlag, når de skal tage stilling til lovforslaget.
Argumentationen om, at lovforslaget blev sendt i høring i 2021, og at der derfor ikke er behøv for
at gensende det i høring, forekommer arrogant og opfundet til lejligheden.
Siden 2021 har der været nye domme og en hed debat om emnet, som man ikke havde i forbin-
delse med de fire ugers høring, der var i 2021. Denne debat og de argumenter som er blevet frem-
ført i den mellemliggende periode, burde have været afspejlet og kommenteret i det fremsatte lov-
forslag, hvilket det på ingen måde gør.
Den eneste reelle begrundelse for ikke at sende lovforslaget i høring synes at være et ønske om at
presse lovforslaget igennem inden jul, hvilket ikke ville kunne have været nået, hvis der var givet
en tilstrækkelig høringsperiode.
Ydermere så er det kritisabelt, at man ikke overholder de høringsfrister som Folketinget har ned-
sat som passende i forhold til samspillet mellem Folketinget og regering. Tilbage i 2006 blev det
besluttet, at der som minimum ikke skulle gives under 4 ugers høringsfrist til nogen lovforslag.
Et andet yderst kritisabelt element i lovforslaget er den hurtige ikrafttræden. I forbindelse med at
Folketinget behandlede lovforslaget de to første gange, blev der eksplicit lagt vægt på, at virksom-
hederne skulle have mulighed for at kunne indrette IT-systemer og advicere kunder i god tid. Med
Offentligt
L 82 - Bilag 4
Skatteudvalget 2024-25
DANSK ERHVERV
Side 2/4
et lovforslag, der de facto vil kunne vedtages kort før jul, med ikrafttræden 1. januar 2025, så vil
dette ikke kunne nås. Dette argument bliver yderligere belyst under de specielle bemærkninger.
Som det tredje kritisable element må det bemærkes, at indførslen af moms på kunstneres ret-
tigheder i 2025 skal finansiere dele af aftalen om kriminalforsorgen. I denne aftale står der ud-
trykkeligt, at der alene skal indføres moms på kunstneres rettigheder, hvis det er et krav fra EU-
kommissionen.
EU-kommissionen har aldrig rettet dette krav, men har tværtimod i dialogen med Skatteministe-
riet, Dansk Erhverv og andre interessenter udtrykkeligt gjort det klart, at det er op til Danmark
selv, om man vil pålægge moms.
Dette fører til den endelige bemærkning, at det er yderst problematisk, at Skatteministeriet vil ha-
ste en så kompleks sag igennem. Konsekvensen ved at ændre i stand-still bestemmelsen vil nem-
lig være, at man aldrig vil kunne gå tilbage igen. Hvis reglerne først er ændret, så vil de ikke
kunne genindføres.
Dansk Erhverv mener fortsat, at Skatteministeriet ikke har påvist, at der et juridisk krav om, at
der skal pålægges moms på de pågældende transaktioner.
Med den usikkerhed in mente og med de konsekvenser som en forhastet vedtagelse af lovforslaget
vil have for de berørte parter, så vil Dansk Erhverv derfor endnu en gang opfordre regeringen til
som minimum at sende lovforslaget i høring, give ordentlig tid til lovbehandlingen og have tidligst
ikrafttræden 1. januar 2026.
Specielle bemærkninger
Implementeringskonsekvenser
Med den tidsplan, som Regeringen har lagt op til, vil lovforslaget tidligt blive vedtaget i Fol-
ketinget i midten af december. Det betyder, at distributørerne kun vil have to uger hen over
jul og nytår til at varsle kunderne om prisstigningerne og til at tilrette de it-systemer, som
håndterer kundefakturaer. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.
I bedste fald har kunderne krav på en måneds varsel i forhold til prisstigninger, men realite-
ten er, at de fleste kunder har op til tre måneders varsel. Mange kunder vil i løbet af decem-
ber betale deres tv-abonnement forud for første kvartal i 2025, og i deres tilfælde kan moms-
indbetalingen først ændres med virkning fra 2. kvartal i 2025.
Konsekvensen er, at distributørerne må se frem til et direkte økonomisk tab på mellem 50 og
75 mio. kr. i første kvartal 2025 inden momsbetalingen vil være fuldt overvæltet på forbru-
gerpriserne.
Dertil kommer de tekniske udfordringer med at omstille it-systemerne til at begynde at ind-
regne moms af rettighedsbetalingen. Det kan i sig selv være en kompliceret proces, men at
DANSK ERHVERV
Side 3/4
presse det igennem hen over jul og nytår er helt urealistisk.
For et tv-marked, der allerede i dag er under enormt pres fra kundeafgang og voldsomt sti-
gende udgifter til produktion og sportsrettigheder vil det mildest talt være en katastrofe.
Alene pga. implementeringsfristen og konsekvenserne for virksomhederne og de mange tv-
kunder bør ikrafttræden som minimum udskydes til 1. januar 2026.
EU’s holdning
Det fremhæves i lovforslagets bemærkninger, at man med lovforslaget sikrer, at dansk lovgiv-
ning kommer i overensstemmelse med EU-retten.
Det må i den sammenhæng bemærkes, at der i forbindelse med behandlingen af de to foregå-
ende lovforslag – L 106 og L 82 – har været en fyldig kommunikation med EU-kommissio-
nen. Der foreligger således svar fra EU-kommissionen til Skatteministeriet som tydeligt viser,
at der ikke foreligger et krav fra EU om at implementere reglerne på den måde, der bliver lagt
op til i lovforslaget.
Dansk Erhverv har også haft møde med de relevante embedsmænd i Kommissionen som op-
lyste, at der ikke foreligger noget krav fra EU, om at man skal nedlægge den indskrænkende
fortolkning af stand-still bestemmelsen, som der lægges op til lovforslaget.
Det er derfor fortsat Dansk Erhvervs holdning, at risikoen for, at EU vil komme med en åb-
ningsskrivelse, hvis lovforslaget ikke gennemføres endsige, hvis det ikke gennemføres med
virkning fra 1. januar 2025, må siges at være mikroskopisk.
Aftale om kriminalforsorgens økonomi
Lovforslagets provenu benyttes i 2022-25 til at finansiere aftalen om kriminalforsorgens øko-
nomi. Denne aftale er indgået mellem Regeringen, K, DF og SF. Aftalepartnerne er enige om,
at finansieringen kun skal medgå til finansieringen, hvis der foreligger et krav fra EU.
Helt konkret aftalte partierne følgende: ”Aftalepartierne er endvidere enige om, at moms på
tv-abonnementer mv. fastholdes som finansieringskilde for aftalen, under forudsætning
af at EU-Kommissionen tilkendegiver, at den er enig i, at den danske momsfrita-
gelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet har et personligt særkende og derfor
ikke kan anvendes af forvaltningsorganisationer eller andre formidlere.”
Da der ikke foreligger en enighed mellem Kommissionen og SKM endsige krav fra EU, jf.
ovenstående, så er der svært at se, hvordan regeringen vil kunne gennemføre lovforslaget fæl-
dende allerede fra 1. januar 2025 uden at have forligskredsen med om bord.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
DANSK ERHVERV
Side 4/4
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef