Svar på spm. nr. S 242: Er ministeren enig i, at det ud fra et dyrevelfærdsmæssigt og etisk perspektiv er dybt uforsvarligt, at der i Danmark er tilfælde, hvor store dele af en fårebesætning eller kvægbesætning er blevet syge grundet bluetongue, hvor sygdommen nemt kunne forebygges med en lovpligtig vaccination?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Til: Jacob Jensen
- Minister: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Spørger: Kristian Bøgsted
(20231) MOF alm. del - svar på spm. 1189.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s242/svar/2088321/2936541.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk J.nr. 2024 - 5530 Den 13. oktober 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1189 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD). Spørgsmål nr. 1189 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ”Vil ministeren redegøre for, hvornår man modtog første anmodning om vaccination af får mod blue- tongue serotype 3 virus?” Svar Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Fødevarestyrelsen holdt det første møde med erhvervet vedrørende bluetongue virus serotype-3 (BTV- 3) den 1. februar 2024. Her blev der blandt andet drøftet vaccination. Dansk Fåreavl og Dansk Gede Union tilkendegav i den forbindelse, at de gerne ville kunne vaccinere mod BTV-3. Vaccination er også drøftet efterfølgende med erhvervet. Imidlertid er der for nuværende ikke en BTV-3 vaccine tilgængelig, der har opnået en EU markedsføringstilladelse. Det betyder, at der først, og under særlige vilkår, kan tillades brug af BTV-3 vaccinen, når der er konstateret udbrud af BTV-3 i Danmark. Det var således ikke muligt for Fødevarestyrelsen at tillade brug af en vaccine mod BTV-3, før der var konstateret tilfælde af BTV-3 i Danmark. Da der blev konstateret udbrud af BTV-3 i Danmark, blev det gjort muligt med virkning fra den 19. august 2024 at tillade brug af en vaccine mod BTV-3. Når Fødevarestyrelsen i forbindelse med et udbrud har tilladt brug af en vaccine mod BTV-3, har Statens Serum Institut (SSI) mulighed for at hjemtage vaccinen som et beredskabsprodukt. Vaccinen skal ordineres af den praktiserende dyrlæge, som kan bestille den hos Statens Serum Institut.” Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Jacob Jensen / Paolo Drostby ./. Offentligt S 242 endeligt svar 2024-25
(20231) MOF alm. del - svar på spm. 1188.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s242/svar/2088321/2936542.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk J.nr. 2024 - 5530 Den 13. oktober 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 17. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD). Spørgsmål nr. 1188 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ”Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeriet bliver gjort opmærksom på det første danske udbrud af bluetongue serotype 3 virus, samt hvornår Fødevarestyrelsen reagerer med en konkret handleplan mod sygdommen?” Svar Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Fødevarestyrelsen blev gjort opmærksom på det første danske udbrud af bluetongue serotype-3 (BTV- 3) den 9. august 2024, da Statens Serum Institut meddelte Fødevarestyrelsen, at prøvesvarene fra et får med kliniske symptomer på bluetongue fra en besætning ved Travsted i Tønder Kommune var positive. Fødevarestyrelsen orienterede samme dag departementet om udbruddet. De danske beredskabsplaner mod husdyrsygdomme udarbejdes og tilpasses løbende. Som følge af spredningen af BTV-3 i EU forberedte Fødevarestyrelsen i samarbejde med erhvervet løbende håndte- ringen af smittens introduktion og udbredelse i Danmark. Fødevarestyrelsen holdt det første møde med erhvervet den 1. februar 2024. Fødevarestyrelsen har lø- bende sammen med erhvervet justeret håndteringen i tråd med sygdommens spredning både i EU og Danmark.” Jacob Jensen / Paolo Drostby Offentligt S 242 endeligt svar 2024-25
Svar på spm. S 242.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s242/svar/2088321/2936540.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk J.nr. 2024 - 6477 Den 14. november 2024 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 242, som medlem af Folketinget Kristian Bøgsted (DD) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. november 2024. Spørgsmål nr. S 242 fra medlem af Folketinget Kristian Bøgsted (DD). ”Er ministeren enig i, at det ud fra et dyrevelfærdsmæssigt og etisk perspektiv er dybt uforsvarligt, at der i Danmark er tilfælde, hvor store dele af en fårebesætning eller kvægbesætning er blevet syge grundet bluetongue, hvor sygdommen nemt kunne forebygges med en lovpligtig vaccination?” Svar Når det drejer sig om vaccination mod bluetongue virus, er det vigtigt at fremhæve, at der findes flere typer af bluetongue virus, og at vaccination mod sygdommen desværre ikke kan forhindre, at dyrene smittes, eller at de bliver syge. Specifik vaccination mod den enkelte type af bluetongue- virus kan imidlertid ofte mildne sygdomsforløbet. Derfor er jeg også tilfreds med, at der kort tid efter, at det første udbrud var konstateret i Danmark, og Dansk Veterinær Konsortium havde type- bestemt den specifikke type virus, var en målrettet vaccine mod lige netop denne variant tilgænge- lig. Danmark havde ved udbrudsstart sygdomsfri status for bluetongue virus, hvor et af vilkårene er forbud mod vaccination. Endvidere har den relevante vaccine ikke markedsføringstilladelse i EU. EU-lovgivningen kræver derfor, at de kompetente myndigheder har erklæret udbrud af sygdom- men, før en tilladelse til vaccination kan gives. Det første udbrud af bluetongue virus serotype 3 (BTV-3) blev konstateret den 9. august, og den 19. august var det muligt for ejere af fåre- og kvæg- besætninger at få deres dyr vaccineret mod BTV-3. Der henvises endvidere til besvarelsen af 13. oktober 2024 af spørgsmål nr. 1189 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Jacob Jensen / Paolo Drostby Offentligt S 242 endeligt svar 2024-25