Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven og
lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
vedlægges høringsnotat og kopi af de modtagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. november 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Malthe Krusell Krarup
Sagsnr.: 2024-12810
Dok.: 3507247
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 100 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25


Side 1/12
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af straffeloven og lov
om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
Indhold
1. Høringen ............................................................................................. 2
1.1. Høringsperiode ............................................................................. 2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.................................... 2
2. Høringssvarene................................................................................... 4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...................................... 4
2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk
kontrol i straffelovens § 57 a................................................................... 4
2.3. Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og
optagelse.................................................................................................. 6
2.4. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter
straffelovens § 287 .................................................................................. 9
2.5 Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at
kontrollere cyklens stelnumre ............................................................... 10
2.6 Økonomi ......................................................................................... 11
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet............................................. 11
Dato: 13. november 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Malthe Krusell Krarup
Sagsnr.: 2024-12810
Dok.: 3479122
Offentligt
L 100 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/12
1. Høringen
1.1.Høringsperiode
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2024 til og med
den 21. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndig-
heder og organisationer mv.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
23. september 2024.
Udkastet til lovforslag blev beklageligvis ikke sendt til Folketingets Rets-
udvalg til orientering i forbindelse med høringen den 23. september 2024.
Lovforslaget blev eftersendt til Folketingets Retsudvalg den 8. oktober
2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-
kastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har sendt be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten
markeret med *.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærknin-
ger
Ingen be-
mærkninger
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Amnesty International
Copenhagen Business School
(CBS) – CBS LAW
Danmarks Jurist- og Økonomfor-
bund
Danske Advokater
Side 3/12
Dansk Detail
Dansk Erhverv (DE) x x
Danske Regioner x x
Datatilsynet x x
De Samvirkende Købmænd (DSK) x x
Den Danske Dommerforening x x
Den Uafhængige Politiklagemyn-
dighed
x x
Det Kriminalpræventive Råd
(DKR)
x x
Dansk Industri
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening
Domstolsstyrelsen x x
Foreningen af Offentlige Anklagere
Fængselsforbundet
Gadejuristen
HK Handel x x
HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole
HK Landsklubben Politiet og An-
klagemyndigheden
x x
Institut for Menneskerettigheder
IT-Politisk Forening* x x
Justitia
Kommunernes Landsforening (KL) x x
Kriminalforsorgsforeningen
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet – Det Juri-
diske Fakultet
Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater
Landsforeningen KRIM
Politidirektørforeningen
Politiforbundet x x
Retspolitisk Forening
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4/12
Samtlige byretter x x
Syddansk Universitet – Det Sam-
fundsvidenskabelige Universitet
Aarhus
Sø- og Handelsretten
Vestre Landsret x x
Østre Landsret x x
Aalborg Universitet – Juridisk Insti-
tut
Aarhus Universitet – Juridisk Insti-
tut
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er fo-
retaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Der er blandt høringsparterne generelt opbakning til lovforslaget. Samtidig
udtrykker Dansk Erhverv (DE) ønske om flere tiltag mod butikstyveri,
navnlig forebyggende tiltag rettet mod unge, ligesom De Samvirkende
Købmænd (DSK) opfordrer til, at lovforslaget følges op af yderligere poli-
tiske tiltag.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle bemærkninger
til lovudkastet.
2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk kontrol
i straffelovens § 57 a
DE fremhæver behovet for forebyggelse af kriminalitet, og hvis erfarin-
gerne med den nuværende § 57 a i straffeloven er positive i den henseende,
bakker DE op om, at anvendelsesområdet udvides. DE finder, at det vil være
Side 5/12
relevant at undersøge, om bestemmelsen skal udvides til også at omfatte §
276, så butikstyverier inkluderes i bestemmelsens anvendelsesområde.
Det Kriminalpræventive Råd (DKR) fremhæver, at rådet anerkender be-
hovet for at understøtte og vejlede unge om økonomiske forhold og dermed
skabe bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet. Rådet anfører sam-
tidig, at der kan være en risiko for, at den unge forsøger at omgå kontrollen,
f.eks. ved at stifte kontant gæld. Rådet anbefaler, at Justitsministeriet evalu-
erer brugen af økonomisk kontrol med henblik på at afdække, om tiltaget
virker efter hensigten, og hvordan tiltaget kan anvendes bedst muligt.
Det fremgår af afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet forud for indførsel af straffelovens § 57 a fandt, at retssy-
stemet i højere grad skulle bidrage i forhold til at resocialisere unge men-
nesker, og at dette f.eks. kunne ske ved, at den unge understøttes i og vejle-
des om væsentlige livsforhold, herunder økonomiske forhold. Det var end-
videre Justitsministeriets opfattelse, at en betinget dom ikke nødvendigvis i
tilstrækkeligt omfang bidrager til at støtte den unge, der står på kanten til
at fortsætte en kriminel tilværelse, til at fravælge et liv med kriminalitet.
Med indførelsen af straffelovens § 57 a har kriminalforsorgen fået bedre
rammer til at understøtte og arbejde med den unges tilgang til personlig
økonomi. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst,
at den tilsynsførende i kriminalforsorgen bl.a. kan sætte fokus på den unges
langsigtede økonomiske planlægning for at imødegå impulsive økonomiske
handlinger, der kan være tæt knyttet til risikoen for at begå ny kriminalitet.
Det sker som udgangspunkt ved månedlige samtaler mellem kriminalforsor-
gen og den unge. Den løbende kontakt har til formål dels at sikre, at den
unge løbende får den vejledning og støtte, der er nødvendig for, at den unge
bliver understøttet i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig
måde, dels at kriminalforsorgen kan føre kontrol med, at den unge overhol-
der særvilkårets bestemmelser.
Justitsministeriet finder, at de hensyn, der lå bag indførelse af ordningen i
2022, herunder i forhold til at understøtte den unge til et liv uden krimina-
litet, også gør sig gældende for så vidt angår indbrudstyveri og hæleri. Det
er Justitsministeriets opfattelse, at når unge begår indbrudstyveri eller hæ-
leri, kan det – i lighed med når unge begår anden utryghedsskabende kri-
minalitet – være udtryk for, at de unge har svært ved at administrere deres
økonomi og foretage fornuftige økonomiske prioriteringer i dagligdagen.
Side 6/12
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne, men har ikke fundet anled-
ning til at foretage ændringer i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i over-
ensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på even-
tuelle behov for ændringer af bestemmelserne.
2.3.Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og opta-
gelse
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at aflytning og opta-
gelse, som indeholder personoplysninger og dermed kan være omfattet af
databeskyttelsesreglerne, vil skulle ske inden for de databeskyttelsesretlige
rammer. Datatilsynet bemærker dertil, at Justitsministeriet kan overveje at
tilføje en henvisning til reglerne i tv-overvågningsloven.
Justitsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger på baggrund af
Datatilsynets høringssvar.
DE og DSK er positive over for præciseringen af den allerede gældende
retstilstand. DSK betoner i den forbindelse, at lydoptagelser ikke skal an-
vendes ansættelsesretligt over for ansatte, men udelukkende til forebyggelse
og dokumentation af kriminalitet.
DE foreslår desuden, at det undersøges, om trusler og vold mod butiksan-
satte kan omfattes af en skærpet straframme.
Justitsministeriet har noteret sig forslaget, der imidlertid ligger uden for
rammerne af dette lovforslag. Justitsministeriet har derfor ikke fundet an-
ledning til at ændre lovforslaget på den baggrund.
DKR finder det positivt at styrke indsatsen mod trusler mod butiksansatte,
da trusler kan have betydelige følgevirkninger for ofrene. DKR fremhæver
samtidig, at brugen af dette tiltag skal kunne retfærdiggøres i forhold til dets
potentielle negative konsekvenser. DKR opfordrer derfor til, at det evalue-
res, hvorvidt tiltaget virker i forhold til at forebygge og dokumentere trusler,
herunder under hvilke forudsætninger det virker, og om det også vil have
negative konsekvenser.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet og har ikke fundet anledning
til at foretage ændringer i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i
Side 7/12
overensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på
eventuelle behov for ændringer.
HK HANDEL og IT-Politisk Forening forholder sig generelt kritisk til
lovforslagets forslag om ændring af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, og
giver udtryk for, at der ikke bør indføres mulighed for lydoptagelser i butik-
ker, da der efter deres opfattelse er tale om et stort indgreb i borgernes rets-
sikkerhed.
HK Handel og IT-Politisk Forening redegør for deres opfattelse af retstil-
standen med henvisning til bl.a. forarbejderne til tv-overvågningsloven. HK
Handel anfører, at de forstår forslaget til ændringen af straffelovens § 263,
stk. 2, nr. 2, sådan, at det er klart, at der med de nuværende lovforarbejder
til tv-overvågningsloven ikke er muligt for arbejdsgiver at foretage lydopta-
gelse i butikker, og at der ønskes en adgang hertil fremadrettet.
Det er desuden IT-Politisk Forenings opfattelse, at skiltning ved indgangen
til en butik ikke vil være egnet til at skabe et konkret kendskab hos de ta-
lende om, at der sker optagelse eller aflytning af lyd. På samme måde er det
HK Handels opfattelse, at det ikke er åbenlyst, at en stor butik aflyttes i alle
afdelinger, fordi der er skiltes ved indgangen.
HK Handel mener derudover, at der i lovforslaget ikke er redegjort tilstræk-
keligt for reglerne i persondataforordningen, herunder reglerne om saglig-
hed og proportionalitet. Det skal efter HK Handels opfattelse som led i pro-
portionalitetsafvejningen overvejes, om det er sagligt og nødvendigt at lyd-
optage i alle enheder, eller om det f.eks. kan begrænses til der, hvor penge-
udveksling sker. HK Handel foreslår derudover, at der indføres krav om
logning af, hvem der tilgår oplysningerne. HK Handel mener endvidere, at
der efter deres opfattelse skal være særlige dokumenterede kriminalitetsfor-
hold, som godtgør brugen af lydovervågning, ligesom medarbejderen skal
kunne få indsigt i beslutningsgrundlaget, således sagligheden heraf kan vur-
deres. HK Handel anfører endvidere, at såfremt lovforslaget vedtages, er det
efter HK Handels vurdering nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse,
inden lydoptagelser iværksættes i den enkelte butik, idet lydoptagelser in-
debærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.
Endelig fremgår det af høringssvaret, at der mellem HK Handel og DE er
indgået en aftale om, at der ikke må foretages lydovervågning på arbejds-
pladsen, medmindre den ansatte selv giver samtykke i forbindelse med ek-
sempelvis et overfald.
Side 8/12
IT-Politisk Forening foreslår, at lovforslagets § 1, nr. 2, udgår, når det frem-
sættes. I stedet kan der laves målrettede løsninger med mulighed for lydop-
tagelse af samtaler ved f.eks. kasseområdet med bodycams til de ansatte i
butikken.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der ikke med lovforslaget fo-
reslås ændringer af de databeskyttelsesretlige regler. Derfor har Justitsmi-
nisteriet ikke fundet anledning til i lovforslaget at beskrive de databeskyttel-
sesretlige regler nærmere. Justitsministeriet kan dog generelt anføre, at mi-
nisteriet er enig i det anførte om, at lydoptagelser, som indeholder person-
oplysninger, vil skulle leve op til de databeskyttelsesretlige regler, herunder
kravene om hjemmelsgrundlag, proportionalitet, saglighed samt reglen om
behandlingssikkerhed i databeskyttelsesforordningens artikel 32, hvorefter
bl.a. logning kan være et relevant værktøj. Justitsministeriet bemærker der-
udover, at et vejledende overblik over mulighederne for at foretage lydop-
tagelser i forbindelse med tv-overvågning i øjeblikket er under udarbej-
delse.
Derudover kan Justitsministeriet bemærke, som det også er beskrevet i af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er Justits-
ministeriets opfattelse, at aflytning og optagelse i eksempelvis butikker ikke
er omfattet af forbuddet mod hemmelig aflytning og optagelse, jf. straffelo-
vens § 263, stk. 2, nr. 2, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat
tydelig skiltning herom. Den foreslåede ændring af straffeloven har til for-
mål at præcisere retstilstanden for at undgå tvivl herom.
Endvidere kan Justitsministeriet bemærke, som det også fremgår af be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at der med den foreslåede ændring
af straffeloven lægges op til, at en aflytning eller en optagelse vil være åben-
lys, hvis der f.eks. er opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning
eller optagelse. Skiltningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens
placering og indhold. Det vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt med
skiltning ved indgangen til en butik, hvor der fremgår, at der foretages af-
lytning eller optagelse i butikken. Som det således fremgår, er der tale om
et udgangspunkt, som kan fraviges efter de nærmere omstændigheder.
På den baggrund har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
Side 9/12
2.4. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter straffelo-
vens § 287
DSK bemærker, at skærpelse af straffen for bl.a. butikstyveri er ønskværdig
og nødvendig og ser med tilfredshed på det foreslåede bødeniveau. DSK
foreslår bl.a., at der indføres et eller flere yderligere trin i strafskærpelsen
for gentagelsestilfælde, da der navnlig findes en gruppe af butikstyve, for
hvem der er tale systematisk og ofte organiseret kriminalitet. DE bemærker
desuden, at det til stadighed bør sikres, at tyverier med professionelt præg,
tyverier begået med henblik på videresalg og gentagne butikstyverier begået
af samme gerningsmand takseres hårdere end almindelige butikstyverier.
Justitsministeriet bemærker, at ved gentagne overtrædelser af straffelovens
§ 276, der almindeligvis vil blive straffet efter straffelovens § 287, efter om-
stændighederne kan straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, 1. pkt., der har
en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Der lægges med lov-
forslaget ikke op til at ændre på, hvornår overtrædelser af straffelovens §
276, der almindeligvis straffes efter straffelovens § 287, skal straffes efter
straffelovens § 285. Justitsministeriet bemærker desuden, at der alene kan
straffes efter straffelovens § 287, stk. 1, når overtrædelsen er af mindre
strafværdighed. Herudover bemærkes det, at straffen for tyveri kan stige til
fængsel i indtil 6 år efter straffelovens § 286, hvis forbrydelsen er af særlig
grov beskaffenhed. Justitsministeriet har på den baggrund noteret sig for-
slagene, men har ikke fundet anledning til på den baggrund at foretage til-
pasninger i lovforslaget.
DE er positive over for, at der lægges op til en øget straf. DE foreslår her-
udover en række yderligere tiltag. For det første foreslås det, at sager om
butikstyveri kumuleres. For det andet foreslås det, at bøder for tyveri skal
kunne anvendes som fundament for en fogedretssag, og at der skal kunne
ske lønindeholdelse. For det tredje foreslås det, at det øgede provenu fra de
højere bødeindtægter anvendes direkte til forebyggelse af yderligere butiks-
tyverier. For det fjerde foreslås det, at det sikres, at politiet har de nødven-
dige ressourcer til at kunne øge fokus på efterforskning af butikstyverier.
Justitsministeriet bemærker, at de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse fremgår af straffelovens kapitel 10. Det følger bl.a. af straffelovens §
88, stk. 1, 1. pkt., at såfremt nogen ved en eller flere handlinger har begået
flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den
Side 10/12
foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragt-
ning, den strengeste af disse. Udgangspunktet ved anvendelse af straffelo-
vens § 88 er, at der ikke sker en sammenlægning af de straffe, der ville være
forskyldt for hver lovovertrædelse for sig, men udmåles en fællesstraf, der
efter omstændighederne indebærer en modereret kumulation. Det følger
desuden af straffelovens § 50, stk. 1, at bøder tilfalder statskassen.
Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af regeringens ud-
spil ”Sammen om en tryggere hverdag” fra februar 2024, som nærværende
lovforslag har til formål at implementere, at kampen mod butikstyvene ud-
gør en vigtig del af politiets arbejde, og sigtelsesprocenten i anmeldelser
om butikstyveri generelt ligger højt på tværs af landet. Det fremgår i den
forbindelse af udspillet, at i Københavns Politi sigtes en gerningsperson i
over 90 pct. af de anmeldte butikstyverier i politikredsen, og i Østjyllands
Politi ligger sigtelsesprocenten i anmeldelser af butikstyverier på ca. 90 pct.
Forslagene om, at bøder for tyveri skal kunne anvendes som fundament for
en fogedretssag, og at der skal kunne ske lønindeholdelse, ligger efter
Justitsministeriets opfattelse uden for rammerne af dette lovforslag.
Justitsministeriet har på den baggrund noteret sig forslagene, men har ikke
fundet anledning til på den baggrund at foretage tilpasninger i lovforslaget.
2.5 Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at kontrol-
lere cyklens stelnumre
DKR finder det positivt, at lovforslaget lægger op til at styrke indsatsen mod
cykeltyverier, da dette er en udbredt kriminalitetsform i Danmark, som ofte
ikke bliver opklaret. DRK bemærker samtidig, at tiltaget bør evalueres med
henblik på at afklare effekten målt op mod politiets brug af ressourcer på
tiltaget.
Dommerforeningen bemærker, at der med lovforslaget indføres hjemmel
til, at cyklister vil kunne blive standset af politiet på ethvert tidspunkt og på
ethvert sted som led i politiets undersøgelse af, om en cykel er stjålet, uden
at der er en mistanke eller formodning om en lovovertrædelse. Dommer-
foreningen finder dette ganske vidtgående, men bemærker, at det er et rets-
politisk spørgsmål.
Side 11/12
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at give
politiet hjemmel til at kunne foretage stikprøvekontrol af cyklister med hen-
blik på at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet. Det vil
derfor være op til politiet at planlægge sin indsats mod cykeltyverier ved
f.eks. stikprøvekontroller på baggrund af en politifaglig vurdering.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslagets afsnit
2.4.3, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er tale om et særligt
vidtgående indgreb, da der allerede i dag findes regler, der giver politiet
hjemmel til at standse og kontrollere køretøjer uden forudgående mistanke-
grundlag. Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 2, at bestemmelsen ikke giver politiet mulighed for
at foretage andre tvangsindgreb som f.eks. legemsindgreb, ransagning af
andre genstande eller beslaglæggelse mod den pågældende cyklist. Politiet
vil efter den foreslåede bestemmelse således alene kunne standse cyklisten
med henblik på at undersøge, om cyklen er stjålet, herunder ved at under-
søge cyklens stelnummer.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og har ikke fundet anled-
ning til at foretage tilpasninger i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i
overensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på
eventuelle behov for ændringer af bestemmelsen.
2.6 Økonomi
Vestre Landsret og Østre Landsret finder det generelt væsentligt, at dom-
stolene tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som
medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede fler-
årsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet
i de kommende år.
Justitsministeriet bemærker hertil, at Domstolsstyrelsen har vurderet, at
lovforslaget vil medføre merudgifter for domstolene på 0,6 mio. kr. årligt. I
forlængelse heraf bemærker Justitsministeriet, at partierne bag aftalen om
domstolenes økonomi for 2024-2027 er enige om, at domstolene som det
klare udgangspunkt skal håndtere mer- og mindreudgifter i aftaleperioden
inden for de økonomiske rammer.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Side 12/12
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag ikke nogen indholdsmæssige ændringer.
Justitsministeriet har dog foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktio-
nel og lovteknisk karakter i lovbemærkningerne.


Høringssvar
Indholdsfortegnelse
Dansk Erhverv…..…………………………………………………………………………………..1
Danske Regioner…………………………………………………………………………………….6
Datatilsynet………………………………………………………………………………………….7
De Samvirkende Købmænd……………………………………………………….……………….8
Den Danske Dommerforening…………………………………………………………..................12
Det Kriminalpræventive Råd.……………………………………………………………………..13
Den Uafhængige Politiklagemyndighed…………………………………………………………..15
Domstolsstyrelsen………………………………………………………………….……………….16
HK Handel…………………………………...……………………………………………………..17
HK Landsklubben Politi og Anklagemyndigheden……………………………………………...24
IT-Politisk Forening……………………………………………………………………………….25
Kommunernes Landsforening……………………………………………………………………29
Politiforbundet…………………………………………………………………….........................30
Samtlige byretter…………………………………………………………………………………..31
Vestre Landsret…………………………………………………………………………………....32
Østre Landsret…………………………………………………………………………………….34
Offentligt
L 100 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: 2024-10465 hls@danskerhverv.dk
hls/HLS
Side 1/5
Justitsministeriet
Att.: Malthe Krusell Krarup
Slotsholmsgade 10
1216 København K
politikontoret@jm.dk
Den 21. oktober 2024
Forlag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og straffeloven
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
Justitsministeriet har den 23. september 2024 udsendt udkast til forslag om lov om ændring
af lov om politiets virksomhed og straffeloven (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Anmeldte butikstyverier er i perioden fra og med fjerde kvartal 2021 til og med andet kvartal
2024 steget med knapt 90% - altså næsten en fordobling i antallet af anmeldte butikstyverier,
og antallet af anmeldte butikstyverier er nu det højeste i knap 25 år. Selvom tredje kvartal
2024 viser et ganske beskeden fald i antallet af anmeldte tyverier, er der desværre næppe tale
om et egentlig knæk i kurven, og under alle omstændigheder er faldet så beskedent, at det i
sig selv ikke har nogen egentlig betydning.
I samme periode, fra 2021 og frem til i dag, har der ikke være nogen former for nye tiltag fra
politisk side eller fra myndighedernes side, for at standse og vende udviklingen.
Der synes at være en gængs opfattelse af, at butikstyverier blot drejer sig om småtterier,
drengestreger eller deciderede ligegyldigheder. Det er imidlertid ikke tilfældet, og der er be-
hov for, at den opfattelse bliver ændret.
Butikstyverier er et symptom på en større tendens i samfundet, hvor den medmenneskelige
tillid, som vores samfund i betydelig grad bygger på, langsomt eroderes.
Butikstyverier kan næppe forklares ud fra at folk stjæler af nød. Danskerne har rekordmange
penge og rekordmange er i arbejde. Så trods inflation mv. vil størstedelen af danskerne kunne
klare sig – også uden at have behov for at stjæle.
Når der ses nærmere på hvad der stjæles, så tegner der også et billede af, at tyverier i det væ-
sentligste ikke sker af nød. Der stjæles bl.a. i stor stil parfumer, dyre oksestege, kaffe, spiritus
og slik – ting der ikke er et basalt behov for.
Grundlæggende oplever butikkerne tre typer butikstyve:
1) Dem der stjæler af nød, hvor lommer og tasker fyldes med brød, pålæg og bleer.
2) Dem der stjæler til videresalg, hvor der stjæles let omsættelige varer, typisk kaffe, slik,
vin, kød og små dyrere varer – typisk har tyveriet et professionelt præg, og det er ofte
grupper der stjæler sammen.
1 af 34
DANSK ERHVERV
Side 2/5
3) Dem der stjæler, fordi det er en genstand de gerne vil eje, men ikke vil betale for den
– her er det typisk parfumer og andre ting til personlig pleje, tøj, slik og tilsvarende
der stjæles. Også dagligvarer stjæles af denne type butikstyv, når tyven hellere vil be-
nytte pengene, der er til rådighed, til andre køb.
Butikkerne har de senere år oplevet, at der er sket en stigning i antallet af tyverier fra alle tre
typer af grupper. Det er en tendens, som vi også kender fra andre lande.
Der blev i 2023 anmeldt ca. 25.000 butikstyverier, hvilket var en stigning på 25% fra året før.
I år er der til og med tredje kvartal anmeldt knapt 21.000 butikstyverier – dermed er der tale
om en stigning på ca. 15% sammenlignet med samme periode sidste år, og forventeligt ender
antallet af anmeldte butikstyverier i år på mellem 27.000 og 28.000.
Imidlertid er der et meget betydeligt mørketal, som vi ikke kender det præcise omfang af. Et
estimat er imidlertid, at det reelle overordnede antal butikstyverier er mindst 10 gange større
end de anmeldte – for nogle butikker måske nærmere op mod 100 gange større. Der er der-
med tale om, at der forsvinder varer for milliarder af kroner fra butikkerne.
Butikstyveriers omfang er nu så betydeligt, at det uvægerligt vil medføre stigende priser på
varerne, da butikkerne ikke har andre steder af indhente tabet. Butikstyverier er ikke forsik-
ringsdækket.
Butikstyverier skaber en generel utryghed for de ansatte i butikkerne, og medfører en generel
mistillid til kunderne, hvilket allerede nu har medført ændret indretning af butikkerne, varer
er låst inde eller gemt væk, der er indført øget overvågning, øget mærkning og sikring af varer
osv. Det har ikke blot en negativ betydning for købsoplevelsen for kunderne, men også en ne-
gativ betydning for omsætningen i butikkerne, ligesom det medfører øgede udgifter til sikker-
hed for butikkerne. Også dette er omkostninger, der i sidste ende skal bæres af kunderne.
Dansk Erhverv er særligt bekymrede for børn og unge der begår butikstyverier. Det kan blive
starten på en kriminel løbebane og med en plet på straffeattesten kan det desuden skabe ud-
fordringer for den unge at få et job.
Dansk Erhverv mener derfor, at der skal iværksættes væsentlige forebyggede tiltag, særligt
rettet mod unge, så vi i fællesskab kan få vendt den negative butikstyveritendens.
Grundlæggende består de nye tiltag i fremsendte forslag alene i højere bødestraffe. Det er
utilstrækkeligt og vil i sig selv alene have en yderst begrænset effekt på forebyggelsen af bu-
tikstyverier. Der er derfor behov for yderligere tiltag.
Dansk Erhverv bakker imidlertid op om et hvert tiltag til at nedbringe kriminalitet rettet mod
butikkerne og bakker således også op om de nye tiltag i dette forslag.
2 af 34
DANSK ERHVERV
Side 3/5
Konkrete bemærkninger
§1, 1. I § 57 a, stk. 1, indsættes efter »§§ 266«: », 276 a, 290« - Udvidelse af anvendelsesom-
rådet for særvilkåret om økonomisk kontrol i straffelovens § 57 a
For Dansk Erhverv er forebyggelse af kriminalitet helt afgørende og hvis erfaringerne med
den nugældende §57a er positive i den henseende, bakker Dansk Erhverv op om, at anvendel-
sesområdet udvides.
Med den betydeligt stigende tendens inden for butikstyverier, finder Dansk Erhverv, at det vil
være relevant at undersøge, om bestemmelsen skal udvides til også at omfatte §276.
§1, 2. I § 263, stk. 2, nr. 2, ændres »hemmeligt« til: »skjult« - Præcisering af straffelovens §
263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse
Butiksansatte bliver i tiltagende grad udsat for verbale overfald gående fra almindelige
ukvemsord, chikane og andre verbale ubehageligheder til egentlige kriminelle ytringer, som
fx trusler. Desuden har butikkerne oplevet en stigende tendens til at flere butikstyverier end
tidligere udvikler sig til at blive overfald eller røverier.
Det er helt uacceptabelt, og trods bl.a. butikkernes kampagner for at vende den kedelige ten-
dens, har der ikke været en egentlig effekt.
Det er afgørende for butikkerne at have mulighed for og redskaber til at kunne forebygge, at
ansatte udsættes for ubehageligheder, og her har lydoptagelser vist sig som et effektivt våben.
Flere butikker har allerede benyttet sig af lydoptagelser og har set omgående positiv effekt,
idet skiltningen om, at der foretages lydoptagelser, har medført et positivt drastisk fald i ube-
hagelige ytringer. Desuden har lydoptagelser også allerede nu bidraget til at kunne løfte be-
visbyrden ved alvorlige trusler mod ansatte.
Dansk Erhverv har i flere år været i dialog med Justitsministeriet om mulighederne for at fo-
retage lydoptagelser, hvilket tidligere efter ministeriets opfattelse ikke har været tilladt.
Dansk Erhverv ser derfor positivt på præciseringen af den allerede gældende retstilstand, og
præciseringen i bemærkninger af hvornår optagelser er tilladt.
Dansk Erhverv foreslår imidlertid at det desuden undersøges, om trusler og vold mod butiks-
ansatte kan omfattes af en skærpet straframme, med inspiration i straffelovens §119.
§1, 3. I § 287, stk. 1, 1. pkt., ændres »de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs
ringe betydning« til: »genstandens værdi, det lidte formuetabs størrelse« - Skærpelse af
straffen for butikstyveri og andre tyverier efter straffelovens § 287
Det er Dansk Erhvervs forståelse, at den ændrede ordlyd af bestemmelsen, ikke tilsigter en
realitetsændring i anvendelsen af bestemmelsen, men at ændringen derimod i det væsentlig-
ste har til formål at give mulighed for, at der i bemærkningerne kan indsættes nye vejledende
bødetakster for butikstyverier.
3 af 34
DANSK ERHVERV
Side 4/5
Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at straffen for butikstyveri skal være rimelig og tidssva-
rende. Derfor er det positivt, at der lægges op til en øget straf. Det er naturligvis op til dom-
stolene at fastlægge niveauet, men vi forventer, at forslaget til de nye vejledende takster vil
blive anvendt af domstolene.
Imidlertid er det Dansk Erhvervs vurdering, at en øget straf for butikstyverier i sig selv vil
have ingen eller alene en ganske begrænset forebyggende effekt. Der er derfor behov for yder-
ligere tiltag.
Dansk Erhverv foreslår derfor følgende:
1) Sagerne kumuleres
I dag får en butikstyv rabat, hvis han bliver tiltalt for flere butikstyverier. Sagt på en anden
måde: Jo flere butikstyverier man begår og bliver tiltalt for, jo ”billigere” bliver hvert enkelt
tyveri. I nogle tilfælde ender tyven med helt at slippe for straf (tiltalefrafald) – det sker i til-
fælde hvor tyven allerede er straffet for tilsvarende forbrydelser. Det støder butikkernes rets-
følelse og synes ikke at være rimeligt.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at der indføres en model som allerede kendes fra færdselslo-
vens område, hvor forseelser kumuleres. Dermed vil hver enkelt overtrædelse udløse en bøde
iht. takstrammen – også i tilfælde, hvor tyven først efter der allerede er afsagt dom i en til-
svarende sag rejses tiltale.
Desuden bør det til stadighed sikres, at tyverier med professionelt præg, tyverier begået med
henblik på videresalg og gentagne butikstyverier begået af samme gerningsmand takseres
hårdere end ”almindelige” butikstyverier, jf. herved bl.a. straffeloven § 286 og §290.
2) Bøde kan anvendes som fundament
En lang række tyveriforhold ender med en bøde, hvor gerningsmanden har erkendt forholdet
og derfor accepteret bøden. Det er godt og effektivt, men giver butikkerne den udfordring, at
erstatningskrav efterfølgende skal afklares i en selvstændig civil retssag.
Når gerningsmanden har erkendt forholdet og accepteret bøden, er der således ikke tvivl om
at et erstatningskrav består. Der bør derfor på baggrund heraf kunne fastlægges et funda-
ment for en fogedretssag, uden en selvstændig civil retssag – på samme vis som et betalings-
påkrav.
Desuden bør et sådant fundament kunne anvendes til lønindeholdelse.
3) Øget provenu anvendes direkte til forebyggelse
Det er helt afgørende af få vendt den negative butikstyveritendens. Der skal derfor sættes
massivt ind med forebyggelse.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at det øgede provenu fra bødeindtægterne anvendes direkte til
forebyggelse af yderligere butikstyverier.
4 af 34
DANSK ERHVERV
Side 5/5
4) Øget fokus på efterforskning af butikstyverier hos politiet.
Alt for mange butikstyverisager ender med tiltalefrafald, påtaleopgivelser, henlæggelser mv.
En øget bødestraf har kun en egentlig effekt, hvis gerningsmanden findes og straffes.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at det sikres, at politiet har de nødvendige ressourcer til at
kunne øge fokus på efterforskning af butikstyverier, så antallet af tiltalefrafald, påtaleopgivel-
ser, henlæggelser mv. nedbringes betragteligt.
For yderligere uddybning af tal og tendenser inden for butikstyverier henviser Dansk Erhverv
til Crimestats årsberetning for 2023 der kan læses her:
https://www.crimestat.dk/media/1203/20206-crimestat_2023_a5_enkeltsidet_rgb_fi-
nal.pdf
Dansk Erhverv står til rådighed for spørgsmål og uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for detailhandelssikkerhed
5 af 34
1
Malthe Krusell Krarup
Fra: Liva Hartvig Hansen <LIVHH@regioner.dk>
Sendt: 27. september 2024 10:31
Til: £Politikontoret (951s13) <Politikontoret@jm.dk>
Cc: Anne Sofie Bæk-Sørensen <annbs@regioner.dk>
Emne: Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og straffeloven (styrket
indsats mod borgernær kriminalitet)
Til jus tsministeriet
Danske Regioner har ingen bemærkninger l høring over udkast l forslag l lov om ændring af lov om poli ets
virksomhed og straffeloven (styrket indsats mod borgernær kriminalitet).
Med venlig hilsen
Liva Hartvig Hansen
Student
Team Psykiatri og Social
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
M 23616403
E livhh@regioner.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T 35 29 81 00
6 af 34
J.nr. 2024-11-0191
Dok.nr. 652647
Sagsbehandler
Rumaisa Hajaj
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Sendt til politikontoret@jm.dk
Justitsministeriets j.nr. 2024 -10465 – Høring over udkast til forslag til
lov om ændring af lov om politiets virksomhed og straffeloven
(styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
Justitsministeriet har den 23. september 2024 rettet henvendelse til Datatilsynet og anmodet
om tilsynets bemærkninger til ovenfor nævnte udkast til lovforslag.
Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, at det foreslås, at der laves en rent sproglig ændring
af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, således at ordet ”hemmeligt” ændres til ”skjult”.
Justitsministeriet har i de almindelige bemærkninger (side 11) og de specielle bemærkninger
(side 23) hertil anført følgende: ”Det bemærkes, at ovenstående ikke ændrer på, at aflytning
og optagelse, som indeholder personoplysninger og dermed kan være omfattet af databeskyt-
telsesreglerne, vil skulle ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer.”
Datatilsynet bemærker, at det kan overvejes, om det i forlængelse bør tilføjes ”og i overens-
stemmelse med reglerne i TV-overvågningsloven”, idet der i denne lovs § 3, stk. 1, er fastsat
krav om, at der ved skiltning eller på anden tydelig måde skal gives oplysninger om tv-over-
vågning, når private foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig
adgang.
Med venlig hilsen
Rumaisa Hajaj
16. oktober 2024
7 af 34
1
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. lovforslag om styrket indsats mod borgernær kriminalitet
Justitsministeriet, Politikontoret
politikontoret@jm.dk
kopi til: malk@jm.dk
J.nr. 2024-10465
København, 16. oktober 2024
Høringssvar vedr. styrket indsats mod borgernær
kriminalitet (butikstyverier mv.)
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at give kommentarer til
lovforslaget om en styrket indsats mod den borgernære kriminalitet.
Nedenfor findes først vores generelle bemærkninger til forslaget efterfulgt af en række
specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele. DSK forholder sig udelukkende til de dele
af lovforslaget, der omhandler en indsats mod butikstyveri og hæleri.
Generelle bemærkninger til forslaget
DSK har to overordnede bemærkninger til forslaget:
Lovforslaget er et vigtigt opgør med et stigende samfundsproblem
Dette lovforslag er både nødvendigt og vigtigt. Trygfonden har med sin seneste
tryghedsmåling vist, at 1/5 af danskerne ikke afviser butikstyverier, og at mere end 1/3 ikke er
afvisende over for at købe tyvegods. Retsbevidstheden er under pres, og derfor skal der sættes
ind over for den borgernære kriminalitet.
Inden for den borgernære kriminalitet, er butikstyverierne klart den største udfordring, da det
især er her, at udviklingen er gået den forkerte vej. Antallet af anmeldte butikstyverier er
historisk højt og 2024 vil være et nyt rekordår – men på den negative måde.
Derfor vil DSK gerne kvittere for dette lovforslag, der udmønter udspillet ”Sammen om en
tryggere hverdag”, som justitsministeren fremlagde den 1. februar 2024 under et besøg hos
formanden for DSK. DSK’s bemærkninger skal ses i lyset af vores generelt positive indstilling til
alle dette lovforslags elementer.
8 af 34
2
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. lovforslag om styrket indsats mod borgernær kriminalitet
Men lovforslaget er kun et første skridt
Hos DSK er vi dog også overbeviste om, at lovforslaget ikke er tilstrækkeligt, hvis uvæsenet
med butikstyverier skal bankes ned på et tåleligt niveau. Vi vil derfor allerede nu gerne
opfordre til en opfølgende, politisk indsats.
Vi har i DSK’s eget udspil ”Til kamp mod tyveriet” fra september 2024 peget på en række
indsatsområder, der kan og bør supplere nærværende lovforslag.
Vores udspil er sendt til Retsudvalget (alm. del, bilag 19, folketingsåret 2024-2025). Det er vores
intention at bringe dette på bane i form af en deputation i forbindelse med Folketingets
behandling af lovforslaget.
Specifikke bemærkninger til forslagets enkelte dele
DSK har nærmere kommentarer til en række af forslagets enkelte dele.
Præcisering af mulighed for lydoptagelse
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det i f.eks. butikker er muligt at foretage lydoptagelser,
når dette sker åbenlyst. Det vil f.eks. være opfyldt, når kunder og medarbejdere er tydeligt
oplyst; f.eks. tydelig opsat skiltning.
DSK støtter varmt denne præcisering. Der har i en længere årrække været tvivl om, hvorvidt
butikkerne måtte foretage lydoptagelser efter samme retningslinjer som billedoptagelser. Den
tvivl synes nu endeligt elimineret med nærværende præcisering. Det er vores forventning, at
det - i mindre omfang – både vil virke forebyggende på kriminelle aktiviteter ligesom og
medvirke til bedre dokumentation af begået kriminalitet. For god ordens skyld vil vi gerne
understrege, at lydoptagelser ikke skal anvendes ansættelsesretligt over for ansatte, men
udelukkende til forebyggelse og dokumentation af kriminalitet.
Lovforslagets bemærkninger om erstatning
Det er flere bemærkninger i lovforslaget om ”der er/bliver betalt erstatning.” Et er, at
domstolene fastslår, at en forretningsdrivende har et retskrav på, at den kriminelle betaler
erstatning. Noget andet er virkeligheden. Det sker nemlig kun uhyre sjældent, at butikker rent
faktisk modtager den erstatning for mistede varer. Chancen for at vinde en stor gevinst i Lotto
synes større.
Som lovgiver bør man derfor være opmærksom på, at den forretningsdrivende konsekvent står
tilbage med betydelige økonomiske tab. Vel at mærke tab, der hverken dækkes af de
9 af 34
3
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. lovforslag om styrket indsats mod borgernær kriminalitet
kriminelle eller af nogle former for forsikringer, da simpelt tyveri i butikkerne (indbrud uden for
åbningstid er noget andet) udelukkende medfører tab for de forretningsdrivende.
Højere bøder for butikstyveri og hæleri
Justitsministeriet foreslår at tilpasse straffelovens § 287 og de dertilhørende bemærkninger for
at skærpe bødestraffen for butikstyveri og hæleri (forslagets § 1, nr. 3, med dertilhørende
bemærkninger), herunder at ”der i alle gentagelsestilfælde af butikstyveri (…) udmåles en
skærpet bøde svarende til den almindelige bødestørrelse for det pågældende forhold med
tillæg af 50 pct.” (bemærkningernes side 25).
Det er DSK’s vurdering, at denne skærpelse afgjort er ønskværdig og nødvendigt. DSK ser med
tilfredshed på det foreslåede bødeniveau. Butikstyverier er kriminalitet, og de hidtidige lave
bøder har formentlig været en medvirkende årsag til den markant stigende kriminalitet.
Butikstyveri er simpelthen mindre risikofyldt end praktisk talt alle andre former for kriminalitet.
Bøderne har heller ikke været justeret i rigtig mange år og derfor ikke er ”fulgt med tiden.”
Det er dog samtidig DSK’s vurdering, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad skærper straffen ved
gentagelsestilfælde. På baggrund af tal, som Justitsministeriet 2023 gav Folketinget, kan man
således konkludere, at ca. hver fjerde af de strafferetligt sanktionerede butikstyve har mindst ti
lignende forhold bag sig (Justitsministeriet (2023): Besvarelse af spørgsmål nr. 1342 (alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg. Folketingsåret 2022-23, 2. samling). Der er således en betydelig
gruppe af butikstyve, for hvem ”gentagelsestilfælde” ikke blot er to eller tre gange, men
derimod systematisk og ofte organiseret kriminalitet. Dette bør også afspejles i straffen.
Derfor bør der indføres et eller flere yderligere ”trin” i strafskærpelsen for gentagelsestilfælde.
Dette kan gøres inden for rammerne af det politiske udspil, hvori der alene tales om ”skærpelse
af bødestraffen for gentagelsestilfælde”. Dette kan også dække over en trappemodel som
foreslået af DSK. Dette bør selvsagt også omfatte hæleri.
DSK’s anbefaling
• Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, tilpasses, så der skabes hjemmel til ekstra
strafskærpelse ved gentagelsestilfælde over et vist antal (en trappemodel for
bødeniveauet).
10 af 34
4
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. lovforslag om styrket indsats mod borgernær kriminalitet
Hos DSK håber vi, at bemærkningerne kan bidrage til Justitsministeriets arbejde. Vi står
naturligvis altid til rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Kegel Nielsen
Vicedirektør
cbn@dsk.dk / 23 45 30 59
11 af 34
1
Malthe Krusell Krarup
Fra: Anders Raagaard <AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>
Sendt: 22. oktober 2024 18:39
Til: £Poli kontoret (951s13) <Poli kontoret@jm.dk>
Cc: Me e Lyster Knudsen <Me eLysterKnudsen@OestreLandsret.dk>
Emne: Høringssvar - sagsnr. 2024-10465
Til Justitsministeriet – Politikontoret
Ved mail af 23. september 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed og straffeloven (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet op til at give politiet hjemmel til at kunne foretage standsning af cyklister med henblik på at
kontrollere, om cyklen er meldt stjålet. Dette indebærer, at politiet bl.a. i forbindelse med opstillede stikprøvekontroller
eller under den almindelige patruljetjeneste vil kunne bringe cyklister til standsning med henblik på at undersøge
cyklens stelnummer. Der vil ved en sådan standsning ikke gælde et mistankekrav, og politiet vil derfor kunne standse
cyklister uden anden anledning end for at undersøge stelnummeret. Udkastet indebærer således, at man som borger
vil kunne blive standset af politiet på ethvert tidspunkt og på ethvert sted som led i politiets undersøgelse af, om en
genstand er stjålet, uden at der er en mistanke eller formodning om en lovovertrædelse. Dette er efter
Dommerforeningens opfattelse ganske vidtgående, men det er i sidste ende et retspolitisk spørgsmål, om man ønsker
en sådan ordning.
Der lægges med udkastet desuden op til at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 57 a om særvilkår om
økonomisk kontrol og til at skærpe straffene for butikstyveri og hæleri. Begge forslag må forventes at kunne medføre
flere sager ved domstolene, herunder sager om vilkårsovertrædelser. Selv om det i bemærkningerne anføres, at
merudgifterne forventes at blive begrænsede og vil skulle håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer,
finder Dommerforeningen dog anledning til at påpege vigtigheden i, at domstolene fremover tilføres de fornødne
midler i forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede
flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende blive udhulet i de kommende år.
Udkastet giver i øvrigt ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Dommerforeningen er bekendt med høringssvarene fra Østre og Vestre Landsret.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-10465.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
12 af 34
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed og straffeloven (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
Ved en mail af den 23. september 2024 har Justitsministeriet anmodet Det
Kriminalpræventive Råd (DKR) om en udtalelse vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed og straffeloven (Styrket indsats mod
borgernær kriminalitet).
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt vidensbaseret råd, og vores
formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk kontrol i
straffelovens § 57 a
Dårlig økonomi kan være en risikofaktor i forhold til kriminalitet. Derfor skal DKR
anerkende behovet for at understøtte og vejlede unge om økonomiske forhold og
dermed skabe bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet. Dog kan der være en
risiko for, at den unge forsøger at omgå kontrollen, f.eks. ved at stifte kontant gæld til
personer, som det ikke er hensigtsmæssigt at stå i gæld til.
Her kan også henvises til rådets høringssvar til høring om forslag til lov om ændring af
lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social
service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)1
.
Rådet anbefaler, at Justitsministeriet evaluerer brugen af økonomisk kontrol med
henblik på at afdække, om tiltaget virker efter hensigten, og hvordan tiltaget kan
anvendes bedst muligt.
Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse
Rådet finder det positivt, at forslaget lægger op til at styrke indsatsen mod trusler
mod butiksansatte. Trusler kan have betydelige følgevirkninger for ofrene. Derfor er
det vigtigt at iværksætte ordninger, som dels kan forebygge, at butiksansatte bliver
udsat for trusler, dels kan styrke efterforskningen ved at dokumentere sådanne
trusler.
Det skal dog nævnes, at brugen af dette tiltag skal kunne retfærdiggøres i forhold til
dets potentielle negative konsekvenser.
Rådet skal derfor opfordre til, såfremt tiltaget tages i brug, at brugen af lydoptagelser
samt skiltning om lydoptagelse i butikker evalueres med henblik på at undersøge, om
1
https://dkr.dk/hoeringssvar/2022/mar/hoeringssvar
18. oktober 2024
Sagsnr.: 24-316
Sagsbehandler: LFB
13 af 34
det virker i forhold til at forebygge og dokumentere trusler, herunder under hvilke
forudsætninger det virker, og om det også vil have negative konsekvenser.
Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at kontrollere
cyklens stelnumre
Cykeltyveri er en udbredt kriminalitetsform i Danmark. Samtidig er det en
kriminalitetsform, hvor de stjålne genstande ofte ikke bliver identificeret og returneret
til ejerne. Rådet finder det derfor positivt, at forslaget lægger op til at styrke
indsatsen mod cykeltyverier og hæleri af cykler.
Såfremt stikprøvekontroller kan være med til at identificere stjålne cykler og returnere
disse til ejerne, taler dette for anvendelsen af tiltaget.
Det vil også tale for anvendelsen af tiltaget, hvis det kan bidrage til at øge
opdagelsesrisikoen for cykeltyveri og hæleri af cykler. Opdagelsesrisikoen for
cykeltyverier er meget lav, og det vides, at en øget opdagelsesrisiko kan virke
kriminalpræventivt.
Samtidig skal rådet opfordre til, såfremt tiltaget tages i brug, at tiltaget evalueres
med henblik på at afdække, om stikprøvekontroller virker effektivt efter hensigten,
samt opveje dette mod politiets brug af ressourcer på tiltaget.
Venlig hilsen
Anne-Julie Boesen Pedersen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
14 af 34
1
Malthe Krusell Krarup
Fra: Poli klagemyndigheden <mail@poli klagemyndigheden.dk>
Sendt: 7. oktober 2024 08:24
Til: £Poli kontoret (951s13) <Poli kontoret@jm.dk>
Emne: SV: Høring over udkast l forslag l lov om ændring af lov om poli ets virksomhed og straffeloven (styrket
indsats mod borgernær kriminalitet) - j.nr. 2024-10465
Til Poli kontoret
Den Ua ængige Poli klagemyndighed har ikke bemærkninger l ovenfornævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
15 af 34
1
Malthe Krusell Krarup
Fra: Jura og Forretning <jur@domstolsstyrelsen.dk>
Sendt: 21. oktober 2024 22:54
Til: Jus tsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: SV: Høring over udkast l forslag l lov om ændring af lov om poli ets virksomhed og straffeloven (styrket
indsats mod borgernær kriminalitet) - j.nr. 2024-10465
Til Jus tsministeriet
Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning l bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lasse Leerhøy
Fuldmæg g
Direkte: + 45 30 43 15 24
lale@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S.
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
16 af 34
HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S – Mail: handel@hk.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København V
Den 22. oktober 2024
/LN
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af straffelovens § 263, stk. 1 – Lydoptagelser i
butikker
HK HANDEL har modtaget forslag til ændring af straffelovens § 263, stk. 1, som vi fremsender
nedenstående bemærkninger til. HK HANDEL takker for muligheden for at afgive høringssvar.
I vores svar kommer vi ind på følgende punkter:
1) Ændring af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2
2) Lovforarbejder om tv-overvågning, herunder lydoptagelser fra 1998/99 og 2006
3) Manglende evidens for at lydoptagelser virker kriminalitetsforebyggende
4) Proportionalitet og inddragelse af medarbejdere
5) Risikovurdering efter Persondataforordningen
6) Godtgørelse
7) Den foreslåede ordning
8) Skiltning
9) Risikovurdering efter Persondataforordningen
10) Afsluttende bemærkninger
Det er HK HANDELs opfattelse, at det ikke vil være legitimt at foretage aflytning i alle områder af ikke mindst
en større butik, ligesom det heller ikke er åbenlyst, at en stor butik aflyttes i alle afdelingerne, fordi der skiltes
ved indgangen.
Som et led i proportionalitetsafvejningen skal det nøje overvejes, om det er sagligt og nødvendigt at
lydoptage i alle enheder af et varehus, eller om det fx kun er, hvor der finder pengeudveksling sted.
Et skiltningskrav på døren til et stort varehus vil efter HK HANDELs opfattelse ikke yde tilstrækkelig
information. Er det eksempelvis kun et eller få steder, hvor der foretages lydoptagelser, må det kunne
markeres tydeligt fx på en digital skærm. Der er under alle omstændigheder behov for at se på en mere
moderne information således, at der ikke er tvivl om, hvorvidt man befinder sig på et område, der overvåges.
1) Ændring af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 fra hemmeligt til skjult aflytning
Det fremgår af lovforslaget, at det foreslås at ændre ordet "hemmeligt” til ”skjult” i straffelovens § 263, stk. 2,
nr. 2, ligesom det fremgår, at baggrunden er, at man i bemærkningerne ønsker at beskrive, hvornår det er
muligt at foretage aflytning og optagelser i butikker.
17 af 34
HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S – Mail: handel@hk.dk
HK HANDEL forstår det således, at det er klart, at det med de nuværende lovforarbejder til tv-
overvågningsloven ikke er muligt for arbejdsgiver at foretage lydoptagelser i butikker, og at der ønskes en
adgang hertil fremadrettet.
Efter HK HANDELs opfattelse er den foreslåede ændring yderst betænkelig. I lovforslaget ligger implicit, at
kunders samtaler og de ansattes samtaler kan overvåges. Det er særdeles indgribende, idet det giver
mulighed for en intens overvågning af både billede og lyd, hvilket i udgangspunktet er en krænkelse af den
enkeltes privatliv. Da der er tale om en særdeles indgribende foranstaltning over for ikke mindst de ansatte,
skal der være tungtvejende grunde til at indføre en mulighed for at optage alle medarbejdernes samtaler,
grunde der efter HK HANDELs opfattelse ikke er til stede.
Derfor mener HK HANDEL også, at de nuværende bemærkninger til tv-overvågningsloven og den
retstilstand, de er udtryk for, fortsat bør være gældende. Det vil vi komme ind på i det følgende afsnit.
2) Lovforarbejder til tv-overvågningsloven
I Folketingstidende 1998/99, s. 559 anføres følgende, jf. lovforslag nr. L 38 om ændring af lov om forbud
mod privates tv-overvågning: 2.4 straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3 (aflytning):
”En hemmelig optagelse af en samtale vil ikke være strafbar, hvis en af de personer, der deltager i samtalen,
har givet samtykke til optagelsen. Dette gælder, uanset om de øvrige deltagere i samtalen er vidende herom.
Bestemmelsen omfatter også eventuel optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning. Medmindre
arbejdsgiveren selv deltager i den samtale, der aflyttes, eller en af deltagerne i samtalen har givet sit
samtykke til aflytning, kan der således ikke lovligt ske optagelse af lyd i tilknytning til tv-overvågning.
På den baggrund vil den praktiske hovedregel være, at arbejdsgiveren ikke lovligt kan foretage lydoptagelser
på arbejdspladsen, hverken isoleret eller i tilknytning til tv-overvågning.”
I betænkning nr. 1483 om TV-overvågning 2006, s. 80 anføres ligeledes følgende:
”For så vidt angår optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning, har Justitsministeriet anført, at
bestemmelsen også omfatter sådan lydoptagelse. Medmindre den, som foretager optagelsen, selv deltager
i den samtale, der aflyttes, eller en af deltagerne i samtalen har givet sit samtykke til aflytning, kan der
således ikke lovligt ske optagelse af lyd i tilknytning til tv-overvågning.”
Det fremgår således klart af de nævnte lovforarbejder, at hovedreglen er, at der ikke kan foretages
lydoptagelse, medmindre en af de deltagende i samtalen har givet sit samtykke.
Dette understreges også af, at det af lovforslaget s. 10, hvor der henvises Straffelovsrådets betænkning nr.
1563/2017 om freds- og æreskrænkelser fremgår, at hemmelig aflytning ikke alene foreligger, når det sker
ved skjulte mikrofoner men også, når de er synlige, når blot de talende ikke er klar over, at de er i funktion.
Der er altså et klart beskyttelseshensyn til den enkelte, som vægtes højt, idet det er meget indgribende at
aflytte andres samtaler. Det gælder både de ansattes samtaler, men også de handlende borgere.
I de nuværende regler vægtes hensynet til de overvågedes integritet, og det er derfor også HK HANDELs
opfattelse, at den nuværende retstilstand, hvorefter indførelse af lydoptagelser i butikken ikke kan ske, bør
opretholdes.
Lovforslaget er et stort indgreb i de ansattes retssikkerhed, idet det berører de ansattes ret til frit at kunne
kommunikere i butikken, uden at samtalen bliver optaget. Konstante lydoptagelser er skadelige for et godt
psykisk arbejdsmiljø, og det kan være yderst belastende for den enkelte. Det er samtidigt dybt problematisk,
18 af 34
HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S – Mail: handel@hk.dk
at der med muligheden for at optage lyd, kan skabes en praksis ude i virksomhederne for, at lydoptagelser
er en integreret del af tv-overvågning uden, at der gøres væsentlige tiltag for at sikre, at
Persondataforordningens regler om saglighed og proportionalitet overholdes. Persondataforordningen
nævnes således kun som en bisætning i lovforslaget s. 12, og der mangler efter HK HANDELs opfattelse en
redegørelse for de begrænsninger, der følger af Persondataforordningen og dermed også en beskrivelse af
den reelle anvendelsesmulighed af lydoptagelser for en virksomhed.
Da lydoptagelser i kombination med tv-overvågning er et alvorligt indgreb i medarbejdernes personlige
integritet og privatliv, som skal veje tungt, skal det grundigt afsøges, om andre mindre indgribende midler
kan anvendes, inden det iværksættes. Efter HK HANDELs opfattelse bør hensynet til medarbejderne privatliv
og integritet derfor også inddrages og belyses i lovforarbejderne, hvilket desværre ikke er tilfældet i det
fremlagte lovforslag. Her nævnes alene følgende om de ansatte på s. 12 under pkt. 2.2.2, som vedrører
Justitsministeriets overvejelser: ”Det fremgår af udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, at det er yderst
problematisk, når butikstyve truer butiksansatte, og butikkerne har svært ved at dokumentere truslerne. Det
øger både utrygheden for de ansatte, og den manglende dokumentation besværliggør det efterfølgende
efterforskningsarbejde”.
Dette afsnit undrer i øvrigt HK HANDEL. Butikstyve truer normalt ikke de ansatte, idet simpelt tyveri normalt
udføres i det skjulte. Så ved langt de fleste simple butikstyverier vil en lydoptagelse ikke øge trygheden for
de ansatte, og lydoptagelserne vil heller ikke lette et efterfølgende efterforskningsarbejde, idet der ingen
dialog har været. De ansatte trues i andre sammenhænge af utilfredse kunder, men det er er anden
problematik, som i langt de fleste tilfælde ikke indbefatter simpelt tyveri, og derfor også kalder på en anden
løsning, hvor den ansatte inddrages.
3) Manglende evidens for at lydoptagelser virker kriminalitetsforebyggende
Det fremgår af lovforslaget, at baggrunden for ændringen er udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”,
hvor De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv har bidraget, og hvor der ønskes en øget adgang til
lydoptagelser i butikkerne.
Efter HK HANDELs opfattelse burde vi have været inddraget i dette arbejde, idet lovforslaget efter vores
opfattelse dels er et opgør med den tidligere retstilstand, og dels ikke afspejler hensynet til de ansatte, som
nu foreslås lydovervåget. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at HK HANDEL ved tidligere
ændringer har været en del af det lovforberedende arbejde, hvor hensynet til beskyttelse af medarbejderne
blev inddraget.
Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der ved udarbejdelse af betænkning om tv-
overvågning nr. 1483/2006 blev indsamlet data fra diverse lande. Af undersøgelserne fra Finland fremgår det
af s. 105 følgende; ”Undersøgelserne har samtidig påvist, at forventningen til virkningen af tv-overvågning er
større end den faktiske nytteværdi. Nytteværdien synes således at begrænse sig til at lette
opklaringsarbejdet af kriminalitet, men effekten i relation til forebyggelse af kriminalitet har vist sig
begrænset”.
Det fremgår desuden af s. 112 i betænkningen, at det hollandske datatilsyn i 2003 gennemførte en
undersøgelse af de lokale myndigheders anvendelse af tv-overvågning: ”Undersøgelsen påviste, at effekten
af tv-overvågning var noget varierende. Nogle steder kunne det konstateres, at kriminaliteten var mindsket
på det overvågede sted uden samtidig at være blevet forhøjet på steder uden overvågning. Andre steder
blev der konstateret mere kriminalitet og flere anmeldelser herom. Atter andre steder konstateredes ingen
effekt på omfanget af begået kriminalitet.”
19 af 34
HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S – Mail: handel@hk.dk
Herudover fremgår det af et notat fra Justitsministeriets forskningsenhed fra april 2006, som er optrykt i
betænkningen s. 210, ”Det er vanskeligt at angive en entydig, overordnet konklusion om effekten af tv-
overvågning. Det skyldes dels, at mange undersøgelser ikke giver klare resultater.”
HK HANDEL skal derfor opfordre til, at det indgår i det videre arbejde, at det nærmere undersøges i hvilket
omfang lydoptagelser kan medvirke til at forebygge og opklare kriminalitet, idet der er tale om en indgribende
foranstaltning, hvorfor der skal tungtvejende grunde til at indføre en mulighed for at optage alle
medarbejdernes samtaler.
Overvågning med både lyd og billede går tæt på den enkeltes privatliv, og der vil være tusindvis af timer med
lydoptagelser, som ikke er relevante for at bekæmpe kriminalitet, men som let kan misbruges og dermed
stille medarbejderne dårligt. Det forhold at alt, hvad der bliver sagt, bliver optaget, og at arbejdsgiveren har
mulighed for at tilgå optagelserne, er et stort indgreb i den enkeltes privatliv.
4) Proportionalitet og inddragelse af medarbejdere
I lovforslaget henvises blot i et kort afsnit til, at Persondataforordningen skal overholdes. Som led i en
proportionalitetsvurdering er der imidlertid behov for en gennemgang af de tiltag, som butikken nødvendigvis
må have afprøvet, inden der sættes en intensiv lyd-overvågning op. Er butikken hensigtsmæssigt indrettet
med henblik på at forebygge tyveri?, er der tilstrækkelig bemanding? osv. Vi går ud fra, at det i lovforslaget
eller i vejledningsmateriale til virksomhederne vil blive understreget således, at det er tydeligt, at
anvendelsesområdet for lydoptagelser er begrænset. Herudover finder vi, at der er behov for at understrege,
at der skal være særlige dokumenterede kriminalitetsforhold, som godtgør brugen af lydovervågning,
ligesom medarbejderen skal kunne få indsigt i grundlaget for beslutningen om at opsætte lydovervågning,
således sagligheden heraf kan vurderes.
I forlængelse heraf kan vi oplyse, at vi har en aftale med Dansk Erhverv om, at der ikke må foretages
lydovervågning på arbejdspladsen, medmindre den ansatte selv giver samtykke i forbindelse med
eksempelvis et overfald, og hvor samtykket sker ved, at man trykker på en optageknap. Det mener vi fortsat
er tilstrækkeligt til at løse udfordringerne. Også dette kunne indgå i vurderingen af, om målene kan opnås
med mindre indgribende tiltag.
Vi anbefaler derfor, at denne løsning i stedet afprøves i en forsøgsperiode i udvalgte butikker, da
medarbejderne herved inddrages aktivt, hvilket kan bidrage til at skabe tryghed, når medarbejderne
observerer, at der er personer til stede, som de fatter mistanke til. Medarbejderne er således en nødvendig
forudsætning for at forebygge og opklare kriminalitet, og det er vigtigt, at de aktivt inddrages, idet dette kan
øge trygheden og nedbringe kriminaliteten.
Endelig ved vi, at Lidl i England har indført denne type medarbejderaktiverede tiltag, som de har positive
erfaringer med. Erfaringer, der kunne være nyttiggjort i det lovforberedende arbejde.
HK HANDEL skal endvidere gøre opmærksom på, at hvis der først åbnes op mulighed for at overvåge med
lyd, er det HK HANDELs erfaring, at det breder sig hurtigt, og at der langt fra alle steder foretages den
nødvendige afvejning af, om mindre indgribende midler kan anvendes, og om hjemmelsgrundlaget fortsat er
til stede.
20 af 34
HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S – Mail: handel@hk.dk
Inddragelse af medarbejderne er essentiel, hvilket også fremgår af gældende aftaler, herunder DA/LO-
aftalen om kontrolforanstaltninger og samarbejdsaftalen, tillige med HK HANDELs aftaler med
arbejdsgiverforeningerne.
5) Logning
Ved tv-overvågning er der meget overskudsinformation. Det er i sig selv betænkeligt med tv-overvågning,
men når dette kombineres med lydovervågningen, er det langt mere indgribende. For at beskytte
medarbejdernes data, foreslår HK HANDEL, at der indføres logning af, hvem der tilgår oplysninger og
hvornår således, at den enkelte medarbejder kan bede om indsigt i, hvilke personer, der har logget deres
oplysninger.
HK HANDEL kan i forlængelse heraf oplyse, at vi løbende har fået henvendelser fra vores medlemmer, som
fortæller, at der ikke er den nødvendige persondatasikkerhed i forbindelse med tv-overvågning, som også
nogle steder bruges, fordi det er en lettere måde at lokalisere medarbejdere rundt omkring i butikken. I
hverdagen vil lovforslaget derfor i stedet kunne føre til, at enkeltpersoner uberettiget aflyttes, og at private
informationer, som intet har med kriminalitetsforebyggelse, kommer til arbejdsgivernes kendskab og kan føre
til uberettigede afskedigelser m.v.
6) Godtgørelse
Generelt er det nødvendigt med vidtgående sikkerhedsforanstaltninger, og det er også nødvendigt, at det let
kan konstateres, hvis sikkerhedsreglerne er brudt. Hvis det sker, er det HK HANDELs opfattelse, at den
ansatte bør sikres en godtgørelse.
Der bør derfor indføres en hjemmel, som giver den ansatte ret til en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren
uberettiget indhenter, anvender eller gemmer oplysninger om den ansatte.
7) Den foreslåede ordning
Det fremgår af forslaget til de nye bemærkninger til straffeloven under pkt. 2.2.3, at såfremt en aflytning eller
optagelse er åbenbar, så er det muligt at foretage lydoptagelser, idet optagelserne herefter ikke er skjulte.
Dette er efter HK HANDELs opfattelse et retssikkerhedsmæssigt skred.
I bemærkningerne beskrives det, at lydoptagelser kan være åbenbar for de pågældende personer, der
aflyttes, idet de nemt kan se, at apparatet, som optager, er i brug. Efter HK HANDELs erfaring anvendes der
sjældent et stort og iøjenfaldende udstyr, som blinker ved optagelse, så alle er klar over, at der er gang i en
optagelse. Derimod er det en diskret optagelse, som den enkelte ikke bemærker, og som derfor fremstår
som skjult for personen.
HK HANDEL er også uenig i, at en aflytning eller optagelse i praksis vil være åbenlys, hvis der kun er opsat
tydelig skiltning ved indgangen til en butik, hvoraf det fremgår, at der foretages aflytning eller overvågning i
butikken. Ved et så indgribende tiltag forekommer det bydende nødvendigt også at se nærmere på
informationskravet
21 af 34
HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S – Mail: handel@hk.dk
8) Skiltning
Det er HK HANDELs opfattelse, at det ikke vil være legitimt at foretage aflytning i alle områder af en butik,
ligesom det heller ikke er åbenlyst, at en stor butik aflyttes i alle afdelingerne, fordi der skiltes ved indgangen.
Som et led i proportionalitetsafvejningen skal det nøje overvejes, om det er sagligt og nødvendigt at
lydoptage i alle enheder af et varehus, eller om det fx kun er, hvor der finder pengeudveksling sted.
Et skiltningskrav på døren til et stort varehus vil efter HK HANDELs opfattelse ikke yde tilstrækkelig
information. Er det eksempelvis kun et eller få steder, hvor der foretages lydoptagelser, må det kunne
markeres tydeligt fx på en digital skærm. Der er under alle omstændigheder behov for at se på en mere
moderne information således, at der ikke er tvivl om, hvorvidt man befinder sig på et område, der overvåges.
9) Risikovurdering efter Persondataforordningen
Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at såfremt lovforslaget vedtages, er det nødvendigt, at der
foretages en konsekvensanalyse inden lydoptagelse iværksættes i den enkelte butik, idet lydoptagelser
indebærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.
10) Afsluttende bemærkninger.
HK HANDEL finder det overordnet vigtigt, at de ansatte inddrages i forebyggelsen af tyverier, vold og
røverier, da det belaster de ansatte, og da de er en vigtig ressource i bekæmpelse heraf og en forudsætning
for, at det lykkes.
Vi mener ikke, at der skal være mulighed for at optage alle samtaler i butikken, idet lydoptagelser griber dybt
ind i de ansattes privatliv, og idet der er en stor risiko for, at disse oplysninger kan misbruges.
Som det gerne skulle fremgå af ovenstående, ser HK HANDEL mange risici forbundet med indførelsen af
lydovervågning, og vi finder ikke, at der er proportionalitet eller evidens for, at lydoptagelser i butikker vil
styrke opklaring af kriminalitet. De ansatte er en vigtig medspiller, og det er afgørende, at de inddrages ved
opklaring af tyverier.
Det er HK HANDELs opfattelse, at den foreslåede løsning ikke er proportionel, og at ønsket om opklaring af
tyverier i stedet kan styrkes ved at gå efter en løsning, hvor de ansatte aktiverer en knap og dermed giver
samtykke til, at der sker lydoptagelser. Dette vil formentlig kunne bidrage til at sikre de ansatte samt bidrage
til forebyggelse og opklaring af kriminalitet.
HK HANDEL opfordrer i øvrigt Justitsministeriet til alene at indføre mulighed for lydovervågning i en
forsøgsperiode i udvalgte butikker. Denne forsøgsperiode bør efterfølgende evalueres med henblik på at
vurdere den kriminalitetsforebyggende effekt.
Herudover skal HK HANDEL i fald lovforslaget fremmes i nuværende form, opfordre til, at bestemmelsen om
2 år tages op til revision på baggrund af den i perioden indsamlede erfaring. I den forbindelse vil HK
HANDEL naturligvis gerne inddrages.
22 af 34
HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S – Mail: handel@hk.dk
Endelig undrer det HK HANDEL, at Forbrugerrådet og Sikkerhedsbranchen ikke er på høringslisten, uagtet
at forslaget berører overvågning af potentielt alle butikskunder i Danmark.
Med venlig hilsen
HK HANDEL
Mette Høgh
Formand
23 af 34
1
Malthe Krusell Krarup
Fra: MJA029@poli .dk <MJA029@poli .dk>
Sendt: 21. oktober 2024 05:20
Til: £Poli kontoret (951s13) <Poli kontoret@jm.dk>
Emne: SV: Høring over udkast l forslag l lov om ændring af lov om poli ets virksomhed og straffeloven (styrket
indsats mod borgernær kriminalitet) - j.nr. 2024-10465
Kære Jm
HK Poli et og Anklagemyndigheden, har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen
Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden
Arbejde (+45) 24 99 16 32
Privat (+45) 42 44 25 60
Mail: MJA029@politi.dk
24 af 34
IT-Politisk Forening
Web: www.itpol.dk
Email: bestyrelsen@itpol.dk
21. oktober 2024
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af straffeloven og lov
om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær
kriminalitet)
IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til lovforslaget § 1, nr. 2 vedr. ændring af straffelovens
§ 263, stk. 2, nr. 2 (uberettiget hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler, som man ikke selv
deltager i).
I selve lovteksten ændres ”hemmeligt” til ”skjult”, hvilket jf. de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.3 er en rent sproglig ændring, der har til formål i bemærkningerne nærmere at beskrive, hvornår
der er tale om en skjult aflytning eller optagelse.
Justitsministeriet beskriver i lovforslaget denne ændring som en præcisering, men efter IT-Politisk
Forenings opfattelse er der tale om en kraftig udvanding af forbuddet mod hemmelig lydoptagelse
af andres samtaler, specielt i det offentlige rum.
TV-overvågning med optagelse af lyd
I de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 vurderer Justitsministeriet, at den nuværende formulering
(og bemærkninger) af straffelovens § 263, stk. 2. nr. 2 ikke omfatter lydoptagelse i forbindelse med
tv-overvågning, men at dette med fordel kan præciseres.
Denne fortolkning af den eksisterende § 263, stk. 2 nr. 2 undrer IT-Politisk Forening. I
bemærkningerne til lovforslag L 38 i folketingsåret 1998-99 om tv-overvågning af ansatte på
arbejdspladser anfører Justitsministeriet således følgende:
Bestemmelsen [den daværende § 263, stk. 1, nr. 3 i straffeloven] omfatter også eventuel
optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning. Medmindre arbejdsgiveren selv deltager i
den samtale, der aflyttes, eller en af deltagerne i samtalen har givet sit samtykke til
aflytning, kan der således ikke lovligt ske optagelse. På den baggrund vil den praktiske
hovedregel være, at arbejdsgiveren ikke lovligt kan foretage lydoptagelse på
arbejdspladsen, hverken isoleret eller i tilknytning til tv-overvågning.
Samme vurdering af mulighederne for lydoptagelse i forbindelse med tv-overvågning fremgår af
kapitel 2, afsnit 4.1.1 i betænkning 1483/2006 om tv-overvågning:
1
25 af 34
For så vidt angår optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning, har Justitsministeriet
anført, at bestemmelsen også omfatter sådan lydoptagelse. Medmindre den, som foretager
optagelsen, selv deltager i den samtale, der aflyttes, eller en af deltagerne i samtalen har
givet sit samtykke til aflytning, kan der således ikke lovligt ske optagelse af lyd i tilknytning
til tv-overvågning.
Den nuværende § 263, stk. 2, nr. 2 i straffeloven viderefører den tidligere § 263, stk. 1., nr. 3 alene
med sproglige ændringer (”han” erstattes af det kønsneutrale ”den pågældende”), jf. de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 4 i lovforslag L 20, folketingsåret 2018-19 (lovændringer vedr. freds- og
ærekrænkelser m.v efter Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017).
En fortolkning af straffelovens § 263, stk. 2. nr. 2, som tillader lydoptagelse af andres samtaler i
forbindelse med tv-overvågning, må derfor betragtes som en helt ny fortolkning af bestemmelsen,
der går stik imod tidligere fortolkninger.
I lovforslaget præsenteres de ændrede bemærkninger til straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 som en
præcisering, men reelt er der tale om en ganske betydelig ændring, der bl.a. kan bane vejen for tv-
overvågning med optagelse med lyd, hvis der blot sker skiltning om dette.
Ifølge de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2 vil Justitsministeriet senere i samarbejde med De
Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv udarbejde et overblik over mulighederne for at foretage
lydoptagelser i forbindelse med tv-overvågning.
De foreslåede ændringer af bemærkningerne til § 263, stk. 2, nr. 2
Efter forarbejderne til straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 er en lydoptagelse hemmelig/skjult, hvis den
eller de personer, hvis udtalelser, samtaler eller forhandlinger aflyttes eller optages, ikke er bekendt
med aflytningen eller optagelsen.
Betænkning nr. 601/1971 om privatlivets fred, der gav anledning til den oprindelige bestemmelse i
straffelovens § 263 om aflytning og optagelse (lovforslag L 37, folketingsåret 1971-72), og
betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser har en række eksempler (side 50-52 og 59-
60 i 601/1971 og side 71 i 1563/2017), som konkretiserer hvornår aflytning må antages at være
hemmelig/skjult.
Disse eksempler kan opsummeres med et hensyn om at beskytte borgerne mod aflytning eller
optagelse af private samtaler, som ingen af deltagerne er klar over. Hvis de talende konkret er klar
over, at der sker aflytning eller optagelse af deres samtale, kan de tage deres forholdregler og
eksempelvis afbryde samtalen. En optagelse er efter disse kriterier hemmelig, hvis der i lokalet er
en synlig mikrofon, som de talende ikke er klar over er i funktion.
Lovforslaget (de nye bemærkninger) ændrer disse forarbejder til fortolkning af hemmelig/skjult, så
en aflytning eller optagelse ikke er skjult, hvis den sker ved hjælp af et apparat, som er placeret så
den eller de personer, der aflyttes eller optages, nemt kan se, at det er i brug, og som har en karakter,
der gør, at det i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller optagelse.
2
26 af 34
Aflytningen eller optagelsen vil heller ikke være skjult, hvis der er opsat tydelig skiltning om, at der
foretages aflytning eller optagelse. Skiltningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens
placering og indhold. Skiltning ved indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der foretages
aflytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt være tilstrækkelig.
Den første ændring synes at være i direkte modstrid med den eksisterende fortolkning af
hemmelig/skjult, hvor en synlig mikrofon ikke er tilstrækkelig til at gøre en optagelse åbenlys og
dermed bringe forholdet (aflytningen/optagelsen) uden for kriminaliseringen.
Apparater der ”i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller
optagelse” omfatter potentielt et ganske stort antal apparater, som kan forefindes både i det
offentlige og private rum. Mange videovervågningskameraer er i dag udstyret med en mikrofon,
som dog ikke nødvendigvis er aktiveret (og forhåbentlig ikke er aktiveret i de lande, hvor det i
forbindelse med overvågning kun er tilladt at optage billeder, ikke lyd). Kun ved detaljeret visuel
inspektion af enheden kan det måske konstateres, om den er udstyret med en mikrofon.
Smartphones og smart-højttalere er enheder med mikrofoner, der kan bruges til optagelse, men
borgerne har, og bør fortsat kunne have, en berettiget forventning om, at der ikke sker optagelse,
medmindre de selv aktiverer mikrofonen.
Skiltning ved indgangen til en butik vil efter IT-Politisk Forenings opfattelse ikke være egnet til at
skabe et konkret kendskab hos de talende om, at der sker optagelse eller aflytning af lyd. Det
skyldes først og fremmest, at der ikke er nogen garanti for, at de talende personer ser skiltningen.
Ved indgangen til butikker i detailhandelen er der typisk en større skilteskov med information om
denne uges tilbud på dagligvarer.
Der er generelt et større beskyttelseshensyn for lydoptagelse af private samtaler end videooptagelse
(uden lyd) af personer i det offentlige rum. Samtaler mellem personer vil ofte indeholde meget
private oplysninger, hvilket ikke på samme måde gør sig gældende ved fotografering af personer i
almindelige situationer i det offentlige rum. Disse forskelle er afspejlet i de gældende lovkrav: for
tv-overvågning (billeder) stiller tv-overvågningsloven og GDPR krav om skiltning m.v., som de
registrerede har mulighed for at se, mens optagelse af andres samtaler kun kan være lovlig, hvis de
talende personer konkret er klar over, at deres samtale bliver optaget.
De nye bemærkninger til straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2 vil imidlertid kraftigt udvande kravene for
at optagelse af lyd (andres samtaler) er lovlig, således at en skiltning svarende til den eksisterende
for tv-overvågning i princippet er tilstrækkelig.
Der er i Danmark mindst to millioner tv-overvågningskameraer, og det er efterhånden kun en
beskeden overdrivelse at sige, at der er tv-overvågning overalt i det offentlige rum. Udbredelsen af
overvågningskameraer gør det nærmest omsonst at kigge efter skiltning, medmindre man påtænker
at fremsætte en anmodning om indsigt efter GDPR artikel 15, og til dette formål skal bruge
kontaktinformation om den dataansvarlige. Den gældende praksis i Danmark for skiltning vedr. tv-
overvågning synes i øvrigt at være et piktogram af ganske beskeden størrelse, som ofte er sværere at
spotte end selve kameraerne.
3
27 af 34
Det vil have vidtrækkende konsekvenser for borgernes ret til privatliv, hvis de fremover skal gå ud
fra, at det store antal videoovervågningskameraer ikke bare kan optage billeder men også lyd.
Private samtaler i det offentlige rum vil blive nærmest umulige, fordi der kan være opsat
aflytningsudstyr overalt. Intentionen i den eksisterende bestemmelse om, at borgerne kan tage deres
forholdsregler og afbryde samtalen, når de får konkret kendskab til aflytning/optagelse (hvorved
den ikke længere er hemmelig), giver kun mening, hvis denne situation forekommer
undtagelsesvist.
Anbefaling vedr. lovforslagets § 1, nr. 2
IT-Politisk Forening vil anbefale, at § 1, nr. 2 udgår af lovforslaget, når det fremsættes. Der er tale
om en vidtgående ændring af mulighederne for lydoptagelse af andres samtaler, som går langt
videre end overvejelserne i betænkningerne nr. 601/1971 og nr. 1563/2017.
I stedet for at skabe lovgrundlag (fjerne lovbarrierer) for en generel adgang til lydoptagelse i det
offentlige rum vil IT-Politisk Forening anbefale målrettede tiltag, som adresserer de ønsker om
bedre beskyttelse mod butikstyverier og af de ansatte i detailhandelen, som De Samvirkende
Købmænd og Dansk Erhverv har givet udtryk for i en række henvendelser til Justitsministeriet og
Folketinget.
Et eksempel på målrettede løsninger kunne være en mulighed for begrænset lydoptagelse af
samtaler ved eksempelvis kasseområdet med bodycams til de ansatte i butikken, svarende til hvad
billetkontrollører gør brug af visse steder i den offentlige transport. Sådanne løsninger er mulige
inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, herunder forbuddet mod at optage andres
samtaler i straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2.
4
28 af 34
1
Malthe Krusell Krarup
Fra: Hanne Aaskov Paroli <hapa@kl.dk>
Sendt: 25. september 2024 09:30
Til: £Poli kontoret (951s13) <Poli kontoret@jm.dk>
Emne: Høring over udkast l forslag l lov om ændring af lov om poli ets virksomhed og straffeloven (Styrket
indsats mod borgernær kriminalitet) - j.nr. 2024-10465
Til Jus tsministeriet
KL har ingen bemærkninger l Høring over udkast l forslag l lov om ændring af lov om poli ets virksomhed og
straffeloven (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) - j.nr. 2024-10465.
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Chefsekretær
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3495
HAPA@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
29 af 34
1
Malthe Krusell Krarup
Fra: Jan Hempel <Jan.Hempel@poli forbundet.dk>
Sendt: 3. oktober 2024 10:27
Til: £Poli kontoret (951s13) <Poli kontoret@jm.dk>
Emne: VS: Høring over udkast l forslag l lov om ændring af lov om poli ets virksomhed og straffeloven (styrket
indsats mod borgernær kriminalitet) - j.nr. 2024-10465
Til Jus tsministeriet.
Poli forbundet har ingen bemærkninger l høringen.
Poli forbundets jr.nr. 2024-01059.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Poli forbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her h ps://www.poli forbundet.dk/om-poli forbundet/poli forbundets-
databesky elsespoli k
Denne e-mail fra Poli forbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt sle e e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæ ede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan re es skri ligt l Poli forbundet. Der kan sendes sikkert l mail@poli forbundet.dk. Det forudsæ er dog, at du selv har adgang l at sende
fra sikkermail.
30 af 34
31 af 34
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
14. oktober 2024
J.nr.: 24/24159-2
Sendt pr. mail til politikontoret@jm.dk Sagsbehandler: Dorte Stilling
Justitsministeriet har ved brev af 23. september 2024 (sagsnr. 2024-10465) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af lov om politiets virksomhed og straffeloven (Styrket indsats
mod borgernær kriminalitet).
Lovudkastet har til formål bl.a. at give politiet hjemmel til at kunne foretage stikprøvekontrol af cyklister
med henblik på at kontrollere om den pågældende(s) cykel er stjålet. Det fremgår af bemærkningerne,
at den foreslåede bestemmelse bl.a. indebærer, at politiet vil kunne bringe cykler til standsning med
henblik på at undersøge cyklens stelnummer i forbindelse med f.eks. almindelig patruljetjeneste. Der
vil efter lovudkastet ikke gælde et mistankekrav, og politiet vil derfor kunne standse cyklister uden anden
anledning end for at undersøge stelnummeret.
Lovudkastet indebærer således, at man som borger vil kunne blive standset af politiet på ethvert
tidspunkt og på ethvert sted som led i politiets undersøgelse af, om en genstand er stjålet, uden at der
er en mistanke eller formodning om en lovovertrædelse. Det er et retspolitisk spørgsmål, om man
ønsker at indføre en sådan ordning.
For så vidt angår de øvrige dele af lovudkastet bemærker landsretten, at den foreslåede ændring af
straffelovens § 57 a om særvilkår om økonomisk kontrol vil kunne betyde flere sager om
vilkårsovertrædelser ved domstolene. Tilsvarende vil den foreslåede ændring af straffelovens § 287 om
strafskærpelse for butikstyveri og hæleri kunne betyde flere straffesager ved domstolene. Det anføres
i bemærkningerne, at forslaget vedrørende særvilkår forventes at medføre merudgifter for bl.a.
domstolene, og at de økonomiske konsekvenser håndteres inden for domstolenes eksisterende
økonomiske rammer. Det anføres videre, at forslaget vedrørende strafskærpelse ligeledes vurderes at
have begrænsede merudgifter, som håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Landsretten finder det generelt væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i
forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den
indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de
kommende år.
32 af 34
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
33 af 34
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til politikontoret@jm.dk
11. oktober 2024
J.nr.: 24/23826-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 23. september 2024 (sagsnr. 2024-10465) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af lov om politiets virksomhed og straffeloven (Styrket indsats
mod borgernær kriminalitet).
Lovudkastet har til formål bl.a. at give politiet hjemmel til at kunne foretage stikprøvekontrol af cyklister
med henblik på at kontrollere om den pågældende(s) cykel er stjålet. Det fremgår af bemærkningerne,
at den foreslåede bestemmelse bl.a. indebærer, at politiet vil kunne bringe cykler til standsning med
henblik på at undersøge cyklens stelnummer i forbindelse med f.eks. almindelig patruljetjeneste. Der
vil efter lovudkastet ikke gælde et mistankekrav, og politiet vil derfor kunne standse cyklister uden anden
anledning end for at undersøge stelnummeret.
Lovudkastet indebærer således, at man som borger vil kunne blive standset af politiet på ethvert
tidspunkt og på ethvert sted som led i politiets undersøgelse af, om en genstand er stjålet, uden at der
er en mistanke eller formodning om en lovovertrædelse. Det er et retspolitisk spørgsmål, om man
ønsker at indføre en sådan ordning.
For så vidt angår de øvrige dele af lovudkastet bemærker landsretten, at den foreslåede ændring af
straffelovens § 57 a om særvilkår om økonomisk kontrol vil kunne betyde flere sager om
vilkårsovertrædelser ved domstolene. Tilsvarende vil den foreslåede ændring af straffelovens § 287 om
strafskærpelse for butikstyveri og hæleri kunne betyde flere straffesager ved domstolene. Det anføres
i bemærkningerne, at forslaget vedrørende særvilkår forventes at medføre merudgifter for bl.a.
domstolene, og at de økonomiske konsekvenser håndteres inden for domstolenes eksisterende
økonomiske rammer. Det anføres videre, at forslaget vedrørende strafskærpelse ligeledes vurderes at
have begrænsede merudgifter, som håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Landsretten finder det generelt væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i
forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den
indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de
kommende år.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Med venlig hilsen
arsten Kristian Vollmer
eside: www.oestrelandsr
Ellen Busck Porsb
34 af 34