Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
1
Advokatrådet
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 16. oktober 2024
SAGSNR.: 2024 - 2748
ID NR.: 1041153
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse
af anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en forening, der
foreløbig er forbudt eller opløst ved dom) - j.nr. 2024-05625
Ved brev af 16. september 2024 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om
en udtalelse til ovenstående udkast.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Ved forslaget lægges der op til en udvidelse af anvendelsesområdet for
straffelovens § 132 a, så bestemmelsen også omfatter forsamlinger, hvor personer
mødes på en sådan måde, der er egnet til at fremstå som videreførelse af den
forbudte eller opløste forening. Med ændringen vil det således ikke være en
betingelse for overtrædelse af bestemmelsen, at der med en handling reelt er tale
om en videreførelse af en forening, der er foreløbigt forbudt eller opløst ved dom,
men tilstrækkeligt, hvis handlingen er egnet til at fremstå som en deltagelse i
videreførelse.
Det fremgår af udkastet, at der ved vurderingen af, om en handling eller aktivitet
er egnet til at fremstå som videreførelse, vil skulle foretages en samlet vurdering
af omstændighederne omkring den pågældende handling. Herunder vil det indgå
med betydelig vægt, hvis handlingen udføres med andre, hvor alle eller de fleste
har været medlem af eller haft tilknytning til den pågældende forening. Det vil
derimod ikke være afgørende, om handlingen foregår på væsentligt samme måde
som forud for forbuddet eller opløsning af foreningen, eller om handlingen foregår
samme sted eller i samme område, eller om der er tale om samme aktiviteter som
før forbuddet eller opløsningen. Som eksempler, der efter de konkrete
omstændigheder vil kunne omfattes af forbuddet nævnes et gril arrangement i en
Offentligt
L 101 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
2
Advokatrådet
park, et besøg på restaurant eller beværtning eller kørsel på motorcykel i en
gruppe.
Advokatrådet skal i den forbindelse bemærke, at den nuværende bestemmelses
anvendelsesområde, hvor det er et krav, at det kan lægges til grund, at der rent
faktisk er sket en videreførelse af foreningen, efter Advokatrådets opfattelse er
fuldt tilstrækkeligt dels i forhold til formålet med bestemmelsen, og dels i forhold
til grundlaget for straf, hvorfor den foreslåede udvidelse af bestemmelsen
forekommer unødigt vidtgående med betydelige retssikkerhedsmæssige
problemstillinger.
I den forbindelse bemærker Advokatrådet, at udkastet ikke indeholder en prøvelse
af forslagets overensstemmelse med – og proportionalitet i forhold til - forenings-
og forsamlingsfriheden, hvilket Justitsministeriet opfordres til at redegøre for i
lovforslaget.
Desuden risikerer forbuddet at danne grundlag for strafskyld i situationer, som
ikke ville kunne forudses af de enkelte deltagere. Det forekommer ganske
vidtgående, at personer, der af politiet er (eller har været) vurderet tilknyttet en
forening, således ikke uden risiko for straf, ville kunne deltage i ganske
almindelige hverdagsaktiviteter, som ikke tidligere har været forbundet med den
pågældende forening, og som reelt heller ikke behøver at være en videreførelse af
foreningen, hvis de blot er egnet til at fremstå som sådan. Det bemærkes i den
forbindelse, at lovforslagets bemærkninger kun giver særdeles vag vejledning om
grænserne for den kriminaliserede adfærd. Dette vil kunne medføre risiko for en
vilkårlig håndhævelse af reglerne.
Advokatrådet skal opfordre til, at der foretages en grundigere afdækning af den
nuværende bestemmelses anvendelsesområde i praksis, således at det afklares, om
der overhovedet er et behov for den fremsatte lovændring. Den omstændighed, at
Rigsadvokaten har oplyst, at det i praksis i visse tilfælde har vist sig vanskeligt at
løfte bevisbyrden for, at handlinger foretaget af medlemmer eller tidligere
medlemmer af en forbudt eller opløst forening faktisk udgør videreførelse af
foreningen, og at handlingerne ikke alene har karakter af f.eks. et socialt
arrangement, bør efter Advokatrådets opfattelse ikke føre til, at man i
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
3
Advokatrådet
stedet kriminaliserer al adfærd, der er egnet til at fremstå som en videreførelse,
hvis det beviseligt ikke er det.
Det er velkendt, at der er områder inden for strafferetten, hvor det kan være
vanskeligt at bevise, om der reelt er foregået noget strafbart, men dette bør ikke
medføre en kriminalisering af ellers lovlige aktiviteter under henvisning til, at de
er egnet til at fremstå som kriminelle (i dette tilfælde som en videreførelse af en
forbudt forening).
Med venlig hilsen
Nicolai Pii
Fagdirektør
4
Justitsministeriet
Sendt til: jm@jm.dk og kforkr@jm.dk
Sagsnr. 2024-05625
Dato 14. oktober 2024
Danske Advokater
Høringssvar over lovforslag om udvidelse af anvendelsesområdet for
forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller
opløst ved dom
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og
straffeproces.
Foreningsfrihed er en grundlovssikret ret i Danmark. Dog kan en forening blive
erklæret ulovlig, hvis den forsøger at nå sine mål med vold. Reglerne ser ud til at
virke i praksis, da voldelige foreninger, rent faktisk bliver opløst.
Personer, der efterfølgende deltager i videreførelse af en forbudt forening kan straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 132 a. Rigsadvokaten har oplyst,
at det i visse tilfælde kan være svært at løfte bevisbyrden for, at en handling foretaget
af tidligere medlemmer af en forbudt forening faktisk er videreførelse af foreningen
og ikke bare er socialt samvær.
Dette lovforslag har til hensigt at gøre det muligt at straffe for handlinger, der ikke
alene direkte er, men også bare er egnet til at fremstå som, videreførelse af en ulovlig
forening.
Danske Advokater bemærker, at forsamlingsfriheden er en grundlovssikret ret, og at
man skal være meget varsom med at indskrænke denne ret.
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
cho@danskeadvokater.dk
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-040995
5
Fra: Liva Hartvig Hansen <LIVHH@regioner.dk>
Sendt: 17. september 2024 13:08
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet <KFOKR@jm.dk>
Cc: Julie Kjærgaard <JULIK@regioner.dk>
Emne: Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Sagsnr. 2024-05625.)
Danskeregioner
Til justitsministeriet
Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Udvidelse af anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller
opløst ved dom).
Med venlig hilsen
Liva Hartvig Hansen
Student
Team Psykiatri og Social
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
M 23616403
E livhh@regioner.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T 35 29 81 00
6
Til Justitsministeriet
Den Danske Dommerforening
Ved mail af 16. september 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til lov
om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en
forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Anvendelsen af foreningsforbud i indsatsen mod bandekriminalitet samt håndhævelsen af sådanne forbud er
emner af udpræget retspolitisk karakter, som Dommerforeningen som udgangspunkt ikke ønsker at udtale
sig om.
Dommerforeningen finder imidlertid anledning til at bemærke, at indholdet af og formålet med det foreslåede
egnethedskriterium kan give anledning til tvivl, og at udvidelsen af det strafbare område derfor kan være
vanskeligt at fastlægge på forhånd.
Med udkastets bemærkning om, at det ”ikke længere [vil] være en betingelse for overtrædelse af
bestemmelsen, at der med en handling reelt er tale om en videreførelse af foreningen” fremstår det således
uklart, om det er hensigten også at straffe deltagelse i forsamlinger og aktiviteter, som af udenforstående
kan opfattes som en videreførelse af en forbudt forening, selv i situationer, hvor det må lægges til grund, at
dette faktisk ikke er tilfældet.
I betragtning af at de aktiviteter, der er beskrevet i udkastet, omfatter private og offentlige forsamlinger, som
også vil kunne bestå af personer, som ikke har direkte tilknytning til en forbudt forening, må det forventes, at
der vil kunne opstå afgrænsningsproblemer i situationer, hvor personer henholdsvis med og uden tilknytning
til en forbudt forening forsamles fx i socialt eller politisk øjemed. Det er derfor påfaldende, at der i udkastet
ikke er bemærkninger om ændringens forhold til grundlovens § 79.
Dommerforeningen bemærker dog også, at rækkevidden af den foreslåede bestemmelse under alle
omstændigheder vil henhøre under domstolenes konkrete vurdering.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-08376.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
7
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
8
Fra: Anne Skov Anhøj <asa@politiklagemyndigheden.dk>
Sendt: 24. september 2024 08:55
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; kforkr@jm.dk
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for
forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom) - j.nr. 2024-05625
Til Justitsministeriet
Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler
Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler har ikke bemærkninger til ovenfornævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne Skov Anhøj
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
Fra: Mette Lilje <MELI@domstolsstyrelsen.dk>
Sendt: 22. oktober 2024 13:38
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet <KFOKR@jm.dk>
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af
anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst
ved dom) - j.nr. 2024-05625
Til Justitsministeriet
Udover det anførte i Domstolsstyrelsens høringssvar af 6. september 2024 (vedhæftet) skal
Domstolsstyrelsen henvise til Østre Landsrets høringssvar af 11. oktober 2024 vedrørende lovforslaget
(vedhæftet), hvor det bemærkes, at den foreslåede ændring af straffelovens § 132 a vil kunne betyde flere
straffesager ved domstolene, og at der i sådanne sager vil kunne blive tale om mere tidskrævende
bevisførelse, procedurer mv. i relation til, om der konkret er tale om handlinger, der er egnet til at fremstå
som deltagelse i videreførelsen af en forbudt forening.
Domstolsstyrelsen har i øvrigt ikke bemærkninger til lovudkastet.
Vi skal beklage overskridelse af høringsfristen.
Med venlig hilsen
Mette Lilje
Teamleder for Jura
meli@domstolsstyrelsen.dk
Direkte telefon: +45 21 68 53 75
Domstolsstyrelsen
Center for Forretning og Udvikling, Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Tlf.: +45 70 10 33 22
E-mail: post@domstolsstyrelsen.dk
www.domstol.dk
9
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og kforkr@jm.dk
WILDERS PLA DS 8 K
1403 KØ BENHAV N K
TELEFON 32 69 888 8
MOB IL +45 9132570 8
ANAR@ HUMAN RIGHTS. DK
MENNESKERET. DK
DOK. NR. 24 /02 037 -2
14 . OKT OBE R 202 4
Institut for Menneskerettigheder
H Ø R I N G S SV A R O VE R UD K A ST T I L F O R S L A G T I L LO V
O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N ( U D V I D E L S E A F
A N VE N D E L SE SO M R Å D E T F O R F O R B U D D E T M O D
V I D E R E F Ø RE L S E A F E N F O RE N I N G , D E R F O R E LØ B I G T
E R F O R B U D T E L L E R O P L Ø S T V E D D O M )
Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2024 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders bemærkninger til udkast til forslag til
lov om ændring af straffeloven (udvidelse af anvendelsesområdet for
forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbigt er forbudt
eller opløst ved dom) under sagsnr. 2024-05625.
LOVUDKASTETS INDHOLD
Med lovudkastet foreslås det at udvide forbuddet mod videreførelse af
en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom, så forbuddet
ikke blot omfatter faktisk videreførelse af en sådan forening, men også
handlinger, der er egnet til at fremstå som videreførelse.
Med lovforslaget ønsker man således også at forbyde handlinger, der
alene har karakter af sociale arrangementer, hvis de for omverdenen er
egnede til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst
forening.
Ifølge bemærkningerne skal der foretages en konkret vurdering af, om
der er tale om handlinger, der er egnede til at fremstå som
videreførelse af foreningen, eller om der blot er tale om f.eks. et rent
socialt arrangement, som ikke er egnet til at fremstå som relateret til
den forbudte eller opløste forening. På baggrund af de eksempler på
handlinger, der er egnede til at fremstå som videreførelse, lægges der
dog op til, at aktiviteter, hvor der indgår medlemmer af den opløste
eller forbudte forening som udgangspunkt må anses som egnede til at
fremstå som videreførelse, hvis foreningen i øvrigt må anses for aktiv,
uanset om den pågældende forening har fortsat sine eventuelle
kriminelle aktiviteter.
10
Som eksempler på aktiviteter nævnes grillarrangementer i parker,
besøg på beværtninger og restauranter eller kørsel på motorcykel i en
gruppe, og det er ikke afgørende, om der er tale om samme aktiviteter,
foreningen har beskæftiget sig med før forbuddet eller opløsningen, og
om disse udøves i samme område, som foreningen før har været aktiv i.
FORENINGS- OG FORSAMLINGSFRIHEDEN
Justitsministeriet har ikke i lovudkastets bemærkninger forholdt sig til
beskyttelsen af forenings- og forsamlingsfriheden.
Formålet bag grundlovens § 78, stk. 2 og 3 er at åbne mulighed for, at
man i ekstraordinære tilfælde kan opløse foreninger, der bruger vold og
andre ulovlige midler som et led i deres virksomhed, eller som forfølger
ulovlige formål. Retsvirkningerne af et sådant forbud må ses i dette lys
og have til formål at sikre, at en opløst forening ikke kan fortsætte sin
virksomhed.
Det betyder efter instituttets opfattelse, at retsvirkningerne af et
sådant forbud ikke bør udvides i en udstrækning, så reguleringen
snarere får karakter af en generel begrænsning af tidligere
foreningsmedlemmers rettigheder og friheder, frem for at knytte sig
mere snævert til en illegitim videreførelse af foreningen.
Forsamlingsfriheden er beskyttet i grundlovens § 79, der beskytter
borgernes ret til uden forudgående tilladelse at forsamle sig
ubevæbnede. Det er almindeligt antaget, at der kan gøres indgreb over
for forsamlinger af hensyn til andre væsentlige offentlige eller private
interesser. Dette følger også af Højesterets dom gengivet i UfR
1999.1798, om lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
(rockerloven). Her udtalte Højesteret, at grundlovens § 79 ikke er til
hinder for, at der ved lov fastsættes regler, som – uden at være rettet
mod en forsamlings meningstilkendegivelser – begrænser
forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige
interesser, herunder andres liv og velfærd. Der indfortolkes et
proportionalitetskrav i grundlovens § 79, og begrænsninger må derfor
ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre beskyttelse af de
modstående interesser.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 11
beskytter både forenings- og forsamlingsfriheden. Forenings- og
forsamlingsfriheden er dog heller ikke efter EMRK absolut, og
foreninger og forsamlinger kan opløses, hvis der er tungtvejende
hensyn til eksempelvis den offentlige tryghed, forebyggelse af uro eller
11
forbrydelse eller at beskytte andres rettigheder og friheder, og hvis
opløsning efter en konkret vurdering er proportionalt.
FORBUDDET MOD VIDEREFØRELSE AF FORBUDTE ELLER OPLØSTE
FORENINGER BØR INDSKRÆNKES
Det er instituttets vurdering, at forbuddet er meget vidtgående, da det
ifølge bemærkningerne kan omfatte sociale sammenkomster, uanset
om de består af aktiviteter, foreningen tidligere beskæftigede sig med,
og om de udføres i det område, foreningen opererede i, hvis de efter en
bredere vurdering er egnede til at fremstå som videreførelse af den
opløste eller forbudte forening. Hertil bemærkes, at der efter
bemærkningerne ikke lægges vægt på, om den konkrete handling
eksempelvis skaber en fare for den offentlige orden eller i øvrigt er
utryghedsskabende.
Hvorvidt en handling er egnet til at fremstå som videreførelse af
foreningen vil afhænge af en skønsmæssig vurdering. Dette kan skabe
usikkerhed om forbuddets udstrækning, og det er i sig selv
problematisk, særligt da der er tale om en straffebestemmelse, der i
videst muligt omfang bør sikre et forudsigeligt anvendelsesområde.
Forslaget betyder, at personer der har haft tilknytning til foreningen
kan straffes for rent sociale aktiviteter, som fx at grille i en park, spise
på restaurant eller køre på motorcykel, så længe disse aktiviteter
foretages sammen med andre, hvoraf de fleste også har haft tilknytning
til den opløste forening. Det gælder, selv om disse sociale aktiviteter
foregår i private rammer.
I disse situationer vil aktiviteterne ifølge lovbemærkningerne kunne
være egnet til at fremstå som deltagelse i videreførelse af foreningen,
og dermed være omfattet af det udvidede anvendelsesområde.
Dette udgør et meget intensivt indgreb i de berørtes rettigheder, da det
i praksis kan forhindre et helt almindeligt socialt liv med de
pågældendes bekendtskabskreds.
Der er således tale om et meget vidtgående indgreb i
forsamlingsfriheden.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at forbuddet ikke blot gælder
foreninger, der er opløst ved dom, men også foreninger, der alene er
administrativt forbudt. Det betyder, at personer kan straffes for at
deltage i handlinger som beskrevet i lovbemærkningerne, uanset at
domstolene senere finder, at der ikke er grundlag for at opløse
foreningen.
12
Efter instituttets opfattelse er det tvivlsomt, om der er så stærke og
tvingende grunde til at udvide anvendelsesområdet på den angivne
måde, at det er i overensstemmelse med proportionalitetskravene i
grundlovens § 79 og EMRK art. 11 at åbne op for disse intensive indgreb
i forsamlingsfriheden.
Justitsministeriet angiver, at baggrunden for lovforslaget er, at det i
nogle tilfælde har vist sig svært at bevise, at der er tale om faktisk
videreførelse af en forening efter den eksisterende bestemmelse.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at Københavns Byret ved dom
af 20. marts 2024 idømte 11 personer fængselsstraffe på mellem 30
dage og 4 måneder for at overtræde det nuværende forbud mod
videreførelse af en ved dom opløst forening i straffelovens § 132 a, stk.
1.1Det nuværende forbud er altså egnet til at danne grundlag for straf.
Instituttet anbefaler på denne baggrund:
• At lovforslagets bemærkninger ændres for at begrænse
lovforslagets anvendelsesområde, så det alene omfatter
handlinger, der foregår på væsentligt samme måde og i samme
område, som handlinger relateret til den pågældende forening
foregik forud for forbuddet, og under forudsætning af, at
handlingen efter en konkret vurdering er utryghedsskabende
eller skaber en fare for den offentlige orden.
LOVBEMÆRKNINGERNE BØR REDEGØRE FOR FORHOLDET TIL
MENNESKERETTEN
Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at ’hvis et
lovforslag er udformet på en sådan måde, at retsanvendende
myndigheder skal træffe skønsprægede afgørelser, der ofte rejser
spørgsmål i forhold til konventionerne, bør lovforslagets bemærkninger
indeholde en rimelig vejledning om indholdet af de menneskeretlige
forpligtelser, herunder om de kriterier og forhold, der som følge af disse
forpligtelser har betydning for myndighedernes afgørelser’. 2 Instituttet
bemærker, at lovudkastet ikke indeholder en vurdering af Danmarks
menneskeretlige forpligtelser.
1 Dom af 20. marts 2024 fra Københavns Byret i sag med
journalnummer SS2-26855/2022.
2 Vejledning om lovkvalitet, afsnit 5.4.1, tilgængelig på:
https://lovkvalitet.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/11/Vejledning-
om-lovkvalitet.pdf
13
Instituttet anbefaler på denne baggrund:
• At Justitsministeriet i lyset af lovforslagets konsekvenser for
forenings- og forsamlingsfriheden foretager en udtrykkelig
vurdering af forholdet til grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Med venlig hilsen
Anne Arvidsen
FULDMÆ GTIG
13
Fra: Hanne Aaskov Paroli <hapa@kl.dk>
Sendt: 24. september 2024 11:21
Til: £Kontoret for Organiseret Kriminalitet <KFOKR@jm.dk>; Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for
forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom) - j.nr. 2024-05625
Kommunernes Landsforening
Til Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af
anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom) -
j.nr. 2024-05625.
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Chefsekretær
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3495
HAPA@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
15
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
HØRINGSSVAR
Retspolitisk Forening
Til Justitsministeriet
Forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for
forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er opløst ved dom)
Modtaget ved høringsbrev af 16. september 2024 - med svarfrist 14. oktober 2024
Svar fremsendt pr. mail til jm@jm.dk med kopi til kforkr@jm.dk
Sagsnr. 2024-05625.
Retspolitisk Forenings overordnede indstilling:
Retspolitisk Forening har forståelse for behovet for at give Politi- og Anklagemyndighed nye
værktøjer i forsøget på at komme den verserende bandekonflikt til livs. Det svækker
retsfølelsen og den generelle respekt for statens magtudøvelse, hvis foreninger, der er blevet
opløst ved dom jf. Grundlovens § 78, de facto videreføres.
Retspolitisk Forening vil på trods heraf gerne advare imod, at lovforslaget fremsættes i sin
nuværende form. Det skyldes tre forhold, som der er redegjort nærmere for i det følgende
høringssvar.
1. Ny strafferetlig lovgivning bør ikke indføres med det formål at løfte bevisbyrden i
straffesager.
2. Det følger ikke tilstrækkelig klart af bestemmelsens ordlyd og forarbejder, hvilken
adfærd der reelt kriminaliseres.
3. Bestemmelsens udformning kan medføre uheldig grundlæggende forskydning af
forsætsvurderingen (kravet om subjektiv skyld), fordi den tiltalte efter ordlyden ikke
længere skal have forsæt til en strafværdig adfærd, men i stedet til at dennes adfærd af
andre kan opfattes som strafværdig. En sådan forskydning af forsætsvurderingen kan
reelt gøre det næsten umuligt for den tiltalte at forudsige, om denne indgår i en strafbar
adfærd, hvilket harmonerer dårligt med hensynene bag EMRK artikel 7 og STRFL § 1.
Derudover vil Retspolitisk Forening på det kraftigste anbefale, at regeringen søger at indhente
et solidt fagligt funderet vidensgrundlag for, hvordan myndighederne reelt kan stoppe den
fortsatte rekruttering og videreførelse af kriminelle grupperinger.
16
Endelig vil Retspolitisk Forening sætte spørgsmålstegn ved, om lovforslaget kan og bør
gennemføres, uden at der tilføjes Politi- og Anklagemyndighed nye ressourcer. Det følger af
forslaget, at Anklagemyndigheden foreløbig har haft svært ved at løfte bevisbyrden for, at
forskellige grupperinger reelt viderefører opløste foreninger. Det er Retspolitisk Forenings
opfattelse, at bevismæssige problemstillinger snarere bør løses ved at tilføje Politi- og
Anklagemyndighed flere ressourcer til at gennemføre efterforskning og bevissikring end ved
at man gennem nykriminalisering angriber det grundlæggende princip i straffesager, hvorefter
rimelig tvivl om sagens faktiske forhold kommer den tiltalte til gode.
Bevisregler og grundlaget for nykriminalisering
I en retsstat kan staten alene straffe borgerne for forhold, hvis strafbarhed på forhånd er klart
defineret ved lov. Siden oplysningstiden har idømmelse af straf været anset for et særligt
indgreb i borgernes privatliv og integritet, som staten kun bør foretage, når dette er nødvendigt
og forsvarligt af hensyn til det fælles vel.1
Det accepteres i forlængelse heraf i alle moderne
samfund, herunder i stater som Danmark normalt sammenligner sig med, at staten bør have
vægtige grunde til at kriminalisere en bestemt adfærd.2
Den foreslåede ændring af STRFL § 132 a medfører en nykriminalisering, hvorefter adfærd
der ikke tidligere har været strafbar fremadrettet vil kunne blive mødt med straf i form af bøde
eller fængsel indtil 2 år. Det er Retspolitisk Forenings opfattelse, at der henset til det intensive
indgreb i borgernes liv som straf og ikke mindst frihedsberøvelse udgør, bør udarbejdes en
generel redegørelse for af behovet og bevæggrundene bag ny strafferetlig lovgivning i
forbindelse med nykriminaliseringer. Det gælder navnlig, når man vælger ikke at lade
nykriminaliseringer behandle i Straffelovsrådet. En sådan vurdering udgør en integreret del af
lovgivningsprocessen i både Sverige og Norge.3
I Norge begrunder Justis- og
Beredskapsdepartementet således systematisk behovet for ny straffelovgivning i forbindelse
med fremsættelse af lovforslag (lovproposisjon) for det norske Storting.4
En lignende vurdering synes med fordel at kunne foretages i relation til det fremsendte forslag
om ændring af STRFL § 132 a. Justitsministeriet angiver allerede i indledningen til
lovforslaget, at nykriminaliseringen foreslås, fordi Rigsadvokaten har haft vanskeligt ved at
løfte bevisbyrden i sager vedrørende overtrædelse af den eksisterende STRFL § 132 a.
Udvidelsen af STRFL § 132 a skyldes altså ikke, at ministeriet reelt anser det foreslået
nykriminaliserede (at handle på en måde der er egnet til at fremstå som videreførelse af opløst
forening) for strafværdig adfærd. Det skyldes i stedet en formodning om, at de personer der
udviser en sådan adfærd reelt også vil være skyldige i at videreføre den opløste forening, men
at denne egentlige videreførelse bare ikke kan bevises. Det er udtryk for en ekstremt
uhensigtsmæssig lovgivningsteknik på den måde at forsøge at løfte bevisbyrden gennem
ændring af straffelovgivningen.
1
Greve, Vagn “Det strafferetlige ansvar” (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København, 2004) s. 40 og
Elholm, Thomas i ”Strafferettens almindelige del” (Djøf Forlag, København, 2022) 2. udgave s. 76ff.
2
Det kommer på europæisk plan blandt andet til udtryk i Europa-Parlamentets resolution af 22. maj 2012 ”An EU
approach to criminal law” og i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 49, stk.
3.
3
Asp, Petter, Ulväng, Magnus og Jareborg, Nils ”Kriminalrättens grunder” (Iustus Förlag, Uppsala, 2013) 2.
udgave.
4
Se eksempelvis Prop.42 L (2023-2024) Endringer i straffeloven mv. (påvirkning fra fremmed etterretning),
navnlig propositionens pkt. 8 og 9.
17
Hvis Anklagemyndigheden gav udtryk for, at det var svært at løfte bevisbyrden i andre typer
af strafbare forhold eksempelvis butikstyverier/seksualforbrydelser eller drab, ville det næppe
heller være en hensigtsmæssig respons at straffe personer, der opfører sig på en måde, der af
omverdenen kan opfattes som om de var butikstyve/voldtægtsmænd/mordere, på samme måde
som hvis faktisk havde begået den ikke-bevisbare forbrydelse.
Det er, uagtet det retsfølelsesmæssigt anstødelige i den fortsatte videreførelse af ved dom
opløste foreninger, fra et retsstatsligt perspektiv bekymrende, at lovgivningsmagten opererer
med en formodning for strafskyld hos en gruppe borgere, der ikke har kunnet dømmes for
overtrædelse af STRFL § 132 a.5
Det er så meget desto mere bekymrende, når lovforslaget i vidt omfang begrundes i en
frifindende landsretsdom (UfR 2021 s. 4371), om hvilken Justitsministeriet altså mener at vide,
at de tiltalte på trods af frifindelsen ved domstolene, rent faktisk var skyldige i ulovlig
videreførelse af grupperingen Loyal to Familia (LTF). Mest bekymrende er det fra et
retsstatsligt perspektiv, at nyaffatningen af STRFL § 132 a ifølge forarbejderne vil kunne føre
til strafansvar for borgere, der reelt ikke har videreført en opløst forening, og derved ikke har
haft en strafværdig adfærd.
Sammenfattende er der tale om et nybrud i dansk strafferet, fordi lovændringen som noget
ganske nyt vil gøre det strafbart ikke bare at være kriminel, men at opføre sig som om man
var det. Retspolitisk Forening vil advare imod, at regeringen tilsidesætter grundlæggende
kriminaliseringsprincipper, selvom dette sker i kampen mod alvorlig bandekriminalitet.
Regeringen bør erindre sig, at principperne tjener til at sikre en større balance mellem borger
og stat, og i sidste ende at beskytte borgerne mod arbitrær statslig magtudøvelse, disse hensyn
er også væsentlige i 2024.
Lovforslaget bør derfor omformuleres, således at man ikke kriminaliserer det at fremstå
kriminel, men i stedet tydeliggør, hvilke typer af adfærd der efter lovgivningsmagtens
opfattelse udgør strafbar videreførelse af en ulovlig forening. I samme ombæring kan der
eventuelt overflyttes yderligere ressourcer til Politi- og Anklagemyndigheden øremærket til at
efterforske videreførelse af opløste foreninger, ligesom det kan være en kærkommen lejlighed
til at igangsætte en generel vidensudredning vedrørende den fortsatte videreførelse og
rekruttering til opløste bander. 6
Det strafbare område (legalitetsprincippet)
Det strafferetlige legalitetsprincip udgør en kerne af det retsstatslige straffesystem. Princippet
er i dansk ret beskyttet i både STRFL § 1 og i EMRK artikel 7. Hensynene bag det strafferetlige
legalitetsprincip tilsiger, at straffebestemmelser formuleres så klart som muligt, således at det
ud fra ordlyden af straffebestemmelsen er muligt for borgerne at forudsige, hvad der udgør
strafbar adfærd.7
5
Se eksempelvis lovforslagets s. 7, hvor Justitsministeriet begrunder lovforslaget med frygten for, at medlemmer
af forbudte foreninger viderefører deres forening ”under dække af sociale aktiviteter”. Noget sådant vil jo netop
allerede være strafbar efter den nuværende STRFL § 132 a som videreførelse af en opløst forening, såfremt
Anklagemyndigheden, præcist som det kræves ved alle andre straffelovsovertrædelser, kan bevise at den sociale
aktivitet rent faktisk var en videreførelse af den opløste forening.
6
Jf. også betragtninger under det første punkt om foreningens overordnede indstilling til lovforslaget.
7
18
Forslaget om ændring af STRFL § 132 a er desværre ikke klart formuleret, når det kommer til
beskrivelsen af den strafbare adfærd. Lovforslaget synes således ikke at give noget klart svar
på, hvornår en adfærd ”er egnet til at fremstå som deltagelse i eller videreførelsen af en
forening”. Det følger i stedet af lovforslaget, at dette beror på en ”samlet vurdering af
omstændighederne omkring den pågældende handling”, men det efter forslaget tillægges
betydelig vægt, om handlingen udøves sammen med andre personer, der har været medlemmer
af den opløste forening, mens det til gengæld ikke er afgørende, at de omfattede personer
udfører handlinger eller mødes de samme steder, som den opløste forening gjorde før
forbuddet. Forsamlinger, der ikke forbindes med den opløste forening vil således kunne være
omfattet af forbuddet ”efter omstændighederne.”
Det beror ifølge lovforslaget på en konkret vurdering, om en begivenhed har karakter af et
straffrit ”rent socialt arrangement”, eller udgør en (strafbar) adfærd, der er egnet til at fremstå
som en videreførelse af en ulovlig forening. I lovforslaget nævnes ”grillarrangement i en park”
/ ”besøg på en restaurant eller beværtning” eller ”kørsel på motorcykel i gruppe”, som
handlingerne der kan være egnet til at fremstå som deltagelse i videreførelse af en opløst
forening, og dermed strafbare. De oplistede handlinger har alle ganske dagligdags social
karakter, og det synes derfor næsten umuligt at afgrænse legitime sociale arrangementer fra
handlinger, der er strafbare (med fængsel indtil 2 år) efter bestemmelsen.
Man kunne forestille sig, at et tidligere medlem af en opløst forening (A) mødes med en ven
(B), der ikke har associationer til den opløste forening, og griller i en park. Det vil næppe i
sig selv være omfattet af STRFL § 132 a. I den situation at to af A’s tidligere venner fra den
opløste forening (C og D) kommer forbi og tilslutter sig grillaftenen, er der så tale om en
strafbar overtrædelse? Kan B straffes for passiv deltagelse, hvis han ved, at de to nytilkomne
har haft tilknytning til den samme opløste forening som A? Har det nogen betydning, om A
også kender C og D udenfor den opløste forening, sådan som tilfældet var i UfR 2021 s. 4371?
Efter forarbejderne kan der lægges vægt på, hvor mange tidligere medlemmer af foreningen,
der er forsamlede, men hvornår bliver grillaftenen til en alvorlig straffelovsovertrædelse, er det
ved det andet tilkomne tidligere medlem? Det tredje? Hvad hvis B indledningsvist ikke
opfatter, at C og D har associationer til den opløste forening, men finder ud af det i løbet af
samtalen, er han så forpligtet til at rejse sig og forlade grillaftenen? Realiteten synes at være, at
STRFL § 132 a overlader Domstolene et næsten komplet skøn til at vurdere, om en given
forsamling ”er egnet til at fremstå som videreførelse af en ulovlig forening”. Det anbefales, at
Justitsministeriet inden fremsættelsen klargør rækkevidden af lovforslaget, og eventuelt tilføjer
eksempler på adfærd, der efter Justitsministeriet opfattelse vil være en ulovlig social aktivitet.
Det geografiske anvendelsesområde for STRFL § 132 a er også uklart. Det følger af
lovforslaget, at også medlemmer af en udenlandsk afdeling af en i Danmark forbudt eller opløst
forening vil kunne straffes for overtrædelse af STRFL § 132 a. Dette gælder antageligvis kun,
hvis de medvirker til foreningens videreførelse i Danmark. I modsat fald kriminaliserer STRFL
§ 132 a principielt deltagelse i en i Danmark opløst forening i et andet land, selvom foreningen
fortsat opererer fuldt lovligt i eksempelvis Tyskland eller Sverige. Det følger af lovforslaget,
at det eksempelvis vil være strafbart for medlemmer af en forenings udenlandske afdelinger at
deltage i en forsamling med medlemmer af den opløste danske afdeling. Rækkevidden heraf
synes uklar. Det fremgår eksempelvis ikke, om udenlandske medlemmer af en eksempelvis i
Danmark opløst motorcykelklub kan pådrage sig strafansvar i Danmark, hvis medlemmer af
klubbens danske afdeling deltager i eksempelvis et internationalt træf i foreningen. Det
anbefales, at Justitsministeriet inden
19
fremsættelsen klargør bestemmelsens geografiske rækkevidde og samspillet med
jurisdiktionsreglerne i STRFL § 6-12.
Forudsigelighed og forskydning af forsætsvurderingen
Det er en grundlæggende del af straffesystemet, at lovovertrædelser kun straffes, hvis der er
noget at bebrejde gerningspersonen. I relation til den nuværende udformning af STRFL § 132
a betyder det, at gerningsmanden skal have haft forsæt til videreførelse af eller deltagelse i den
opløste forening. Gerningsmanden kan altså kun straffes, hvis han (med ond vilje) foretager en
handling, der objektivt fører til videreførelsen af en opløst forening.
Den foreslåede udformning af STRFL § 132 a fører imidlertid til en uheldig forskydning af
forsætsvurderingen. Efter nyaffatningen skal gerningsmanden ikke længere have til forsæt til
at hans handlinger ”objektivt” udgør en videreførelse af den opløste forening. Han kan i stedet
også straffes, hvis hans handlinger ”er egnede til at fremstå” som videreførelse af den opløste
forening. Det vil sige, at gerningsmanden ikke skal have forsæt til de handlinger, han foretager
sig, men til hvordan de handlinger som han foretager sig er egnede til at fremstå.
Gerningsmanden skal altså så at sige se-sig-selv-udefra, hvis han vil undgå at pådrage sig
strafansvar. Det er imidlertid menneskeligt næsten umuligt at forudsige, hvordan ens
fremtræden og handlinger tager sig ud set udefra. Hvordan handlinger fremstår vil uundgåeligt
være præget af forskellige kulturelle forestillinger og normer. Lovforslagets utydelighed er
derfor særligt problematisk for borgere, der er henvist til at formode hvad lovgivernes hensigt
faktisk er.
Retspolitisk Forening vil derfor gentage, at lovforslaget bør omformes, sådan at de handlinger
der kan siges at udgøre videreførelse af en opløst forening klargøres (og eventuelt udvides i
forhold til den nugældende STRFL § 132 a), uden at der anvendes en lovformulering, hvor det
kriminaliseres at fremstå kriminel.
Retspolitisk Forening 7. oktober 2024.
Søren Verdoner
Københavns Byret
Justitsministeriet Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR 21 65 95 09
adm.kbh@domstol.dk
J.nr. 24/22985
Den 22. oktober 2024
Ved mail af 16. september 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for
forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan tilslutte sig
høringssvarene af 11. oktober 2024 fra Østre Landsret og Dommerforeningen.
Der henvises til J.nr. 2024-05625.
Med venlig hilsen
�,C?tit?�
20
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
14. oktober 2024
J.nr.: 24/23091-2
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og kfokr@jm.dk Sagsbehandler: Dorte Stilling
Vestre Landsret
Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2024 (sagsnr. 2024-05625) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for forbuddet
mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom).
Af pkt. 2.3 i bemærkningerne til lovudkastet fremgår bl.a., at også forsamlinger eller handlinger, der
foregår i områder, der ikke forbindes med den forbudte eller opløste forening, efter omstændighederne
vil kunne være omfattet af forbuddet efter straffelovens § 132 a med den foreslåede ændring. I
bemærkningerne nævnes i den forbindelse som eksempel et grillarrangement i en park, et besøg på en
restaurant eller en beværtning eller kørsel på motorcykel i en gruppe, som alle efter omstændighederne
vil være egnet til at fremstå som deltagelse i videreførelse af en forbudt eller opløst forening.
Landsretten bemærker hertil, at lovudkastet ikke ses at indeholde bemærkninger om den foreslåede
lovændring og forholdet til forsamlingsfriheden, jf. grundlovens § 79.
Landsretten bemærker endvidere, at den foreslåede ændring af straffelovens § 132 a vil kunne betyde
flere straffesager ved domstolene, og at der i sådanne sager vil kunne blive tale om mere tidskrævende
bevisførelse, procedurer mv. i relation til, om der konkret er tale om handlinger, der er egnet til at fremstå
som deltagelse i videreførelsen af en forbudt forening. Det anføres i lovudkastets almindelige
bemærkninger, at forslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for domstolene, og at
udgifterne håndteres inden for domstolenes eksisterende økonomiske ramme. Landsretten finder det
generelt væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer,
som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaftale for domstolenes
økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de kommende år.
Landsretten henviser i øvrigt til Dommerforeningens høringssvar af 11. oktober 2024.
Landsretten ønsker i øvrigt ikke at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Jens Røn
21
rsten Kristian Vollmer
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
11. oktober 2024
J.nr.: 24/22979-2
Sagsbehandler: CRJ
Østre Landsret
Justitsministeriet har ved brev af 16. september 2024 (sagsnr. 2024-05625) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for forbuddet
mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom).
Af pkt. 2.3 i bemærkningerne til lovudkastet fremgår bl.a., at også forsamlinger eller handlinger, der
foregår i områder, der ikke forbindes med den forbudte eller opløste forening, efter omstændighederne
vil kunne være omfattet af forbuddet efter straffelovens § 132 a med den foreslåede ændring. I be-
mærkningerne nævnes i den forbindelse som eksempel et grillarrangement i en park, et besøg på en
restaurant eller en beværtning eller kørsel på motorcykel i en gruppe, som alle efter omstændighederne
vil være egnet til at fremstå som deltagelse i videreførelse af en forbudt eller opløst forening.
Landsretten bemærker hertil, at lovudkastet ikke ses at indeholde bemærkninger om den foreslåede
lovændring og forholdet til forsamlingsfriheden, jf. grundlovens § 79.
Landsretten bemærker endvidere, at den foreslåede ændring af straffelovens § 132 a vil kunne betyde
flere straffesager ved domstolene, og at der i sådanne sager vil kunne blive tale om mere tidskrævende
bevisførelse, procedurer mv. i relation til, om der konkret er tale om handlinger, der er egnet til at fremstå
som deltagelse i videreførelsen af en forbudt forening. Det anføres i lovudkastets almindelige bemærk-
ninger, at forslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for domstolene, og at udgifterne
håndteres inden for domstolenes eksisterende økonomiske ramme. Landsretten finder det generelt
væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som
medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaftale for domstolenes øko-
nomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de kommende år.
Landsretten henviser i øvrigt til Dommerforeningens høringssvar af 11. oktober 2024.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Ca
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Med venlig hilsen
Ellen Busck Porsbo
22


Side 1/11
HØRINGSNOTAT
Om forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af
anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en forening,
der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom)
Indholdsfortegnelse:
1. Høringen ...............................................................................................2
1.1. Høringsperiode ..............................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v....................................2
2. Høringssvarene .....................................................................................3
2.1. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag...........................3
2.1.1. Baggrunden for lovforslaget ..........................................................4
2.1.2. Bevisvurderingen og det strafbare område ....................................5
2.1.3. Bestemmelsens geografiske anvendelsesområde...........................7
2.1.4. Forsæt.............................................................................................7
2.1.5. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
.................................................................................................................8
2.1.6. Økonomi ......................................................................................10
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .................................................11
Dato: 13. november 2024
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Christina Husted Lundø
Sagsnr.: 2024-05625
Dok.: 3434066
Offentligt
L 101 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/11
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af
anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en forening, der
foreløbig er forbudt eller opløst ved dom) har i perioden fra den 16.
september 2024 til den 14. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
en række myndigheder, organisationer mv.
Udkastet til lovforslag blev offentliggjort på Høringsportalen den 16.
september 2024.
Herudover blev udkastet til lovforslag sendt til orientering til Folketingets
Retsudvalg den 14. oktober 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Det bemærkes, at der ikke er modtaget høringssvar fra øvrige interessenter,
ud over de hørte myndigheder, organisationer mv.
Høringspart Høringssv
ar
modtaget
Bemærknin
ger
Ingen
bemærkning
er
Ønsker
ikke at
afgive
høringssv
ar
Aalborg Universitet
(juridisk institut)
Aarhus Universitet
(Juridisk institut)
Aarhus Retshjælp
Advokatrådet X X
Amnesty International
Copenhagen Business
School (Juridisk institut)
Danske advokater X X
Danske regioner X X
Side 3/11
Den Danske
Dommerforening
X X
Det Kriminalpræventive
Råd
Dommerfuldmægtigforeni
ngen
Domstolsstyrelsen X X
Det Uafhængige Tilsyn
med Bevismidler
X X
Foreningen af Offentlige
anklagere
Institut for
menneskerettigheder
X X
Justitia
Kommunernes
Landsforening (KL)
X X
Retspolitisk Forening X X
Københavns Retshjælp
Københavns universitet
(Juridisk fakultet)
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen KRIM
Odense Retshjælp
Politiforbundet
Retspolitisk Forening
Samtlige byretter X X
Syddansk universitet
(Juridisk Institut)
Vestre Landsret X X
Østre Landsret X X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er skrevet med kursiv.
2.1. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Danske Regioner, Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler og
Kommunernes Landsforening (KL) har ingen bemærkninger til lovudkastet.
2.1.1. Baggrunden for lovforslaget
Side 4/11
Advokatrådet opfordrer til en grundigere afdækning af den nuværende
bestemmelses anvendelsesområde i praksis, så det afklares, om der er behov
for den fremsatte lovændring.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at Københavns Byret ved
dom af 20. marts 2024 idømte 11 personer fængsel for overtrædelse af det
nuværende forbud mod videreførelse af en ved dom opløst forening, og at
det nuværende forbud er egnet til at danne grundlag for straf.
Retspolitisk Forening bemærker, at ny strafferetlig lovgivning ikke bør
indføres med det formål at løfte bevisbyrden i straffesager, og anbefaler, at
der indhentes et solidt fagligt funderet vidensgrundlag for, hvordan
myndighederne reelt kan stoppe den fortsatte rekruttering og videreførelse
af kriminelle grupperinger.
Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet oplyst, at det i praksis i visse
tilfælde har vist sig vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at handlinger
foretaget af medlemmer eller tidligere medlemmer af en forbudt eller opløst
forening faktisk udgør videreførelse af foreningen, og at handlingerne ikke
alene har karakter af f.eks. et socialt arrangement.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovudkastet
inddraget både Rigsadvokatens og Rigspolitiets erfaringer med
håndhævelsen af forbuddet i straffelovens § 132 a, stk. 1, mod at videreføre
foreninger, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom.
Som det fremgår af indledningen til lovudkastet finder Justitsministeriet på
den baggrund, at anvendelsesområdet for bestemmelsen har vist sig for
snævert i forhold til myndighedernes mulighed for at håndhæve et foreløbigt
forbud eller opløsning af en forening. Endvidere fremgår det af pkt. 2.2. i
lovudkastet, at det i praksis kan være vanskeligt at skelne mellem, hvornår
der er tale om videreførelse af den forbudte eller opløste forening, og
hvornår der er tale om sociale arrangementer, der ikke kan betragtes som
en sådan videreførelse. Det gælder ikke mindst, når der er tale om
foreninger, som også forud for et forbud eller en opløsning har haft sociale
arrangementer og samvær som en del af foreningens aktiviteter.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke noget til hinder for, at
straffebestemmelsen ændres, når det har vist sig, at bestemmelsens
Side 5/11
anvendelsesområde i praksis ikke stemmer overens med de handlinger, som
regeringen finder bør være strafbare.
2.1.2. Bevisvurderingen og det strafbare område
Advokatrådet bemærker, at det er ganske vidtgående, at personer, der af
politiet vurderes tilknyttet en forening, ikke uden risiko for straf vil kunne
deltage i almindelige hverdagsaktiviteter. Advokatrådet bemærker
herudover, at lovforslagets bemærkninger kun giver særdeles vag
vejledning om grænserne for den kriminaliserede adfærd, hvilket medfører
en risiko for vilkårlig håndhævelse af reglerne.
Dommerforeningen bemærker, at det foreslåede egnethedskriterium kan
give anledning til tvivl, og at udvidelsen af det strafbare område derfor kan
være vanskeligt at fastlægge på forhånd. Dommerforeningen bemærker
yderligere, at der vil kunne opstå afgrænsningsproblemer i situationer, hvor
personer henholdsvis med og uden tilknytning til en forbudt forening
forsamles f.eks. i socialt eller politisk øjemed.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at vurderingen af om en
handling er egnet til at fremstå som videreførelse af en forening er
skønsmæssig, hvilket kan skabe usikkerhed om forbuddets udstrækning. Da
der er tale om en straffebestemmelse, bør der i videst muligt omfang sikres
et forudsigeligt anvendelsesområde. Det anbefales derfor, at lovforslagets
bemærkninger ændres for at begrænse lovforslagets anvendelsesområde, så
det kun omfatter handlinger, der foregår på væsentligt samme måde og i
samme område, som handlinger relateret til den pågældende forening
foregik forud for forbuddet, og under forudsætning af, at handlingen efter
en konkret vurdering er utryghedsskabende eller skaber en fare for den
offentlige orden.
Instituttet bemærker herudover, at forbuddet også gælder foreninger, der
alene er administrativt forbudt. Det betyder, at personer kan straffes for at
deltage i handlinger som beskrevet i lovbemærkningerne, selvom
domstolene senere måtte finde, at der ikke er grundlag for at opløse
foreningen. På baggrund af dette finder instituttet ikke, at der er
tungtvejende hensyn til at gøre indgreb i forsamlingsfriheden.
Retspolitisk Forening anfører bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt beskrevet i
bestemmelsen eller i forarbejderne, hvilken adfærd der reelt kriminaliseres.
Der opfordres til, at lovudkastet omformuleres, så det ikke kriminaliserer at
Side 6/11
fremstå kriminel, men i stedet tydeliggør, hvilke typer adfærd der efter
lovgivningsmagtens opfattelse udgør strafbar videreførelse af en ulovlig
forening.
Justitsministeriet bemærker hertil, at der ved vurderingen af, om en
handling eller aktivitet er egnet til at fremstå som videreførelse af en forbudt
eller opløst forening, vil skulle foretages en samlet vurdering af
omstændighederne omkring den pågældende handling. Justitsministeriet er
enig i, at der ved denne vurdering tillægges domstolene et vist skøn. Det
fremgår i den forbindelse bl.a. af lovudkastets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3, at det vil skulle indgå med betydelig vægt, hvis handlingen udøves
sammen med andre, hvor alle eller de fleste af personerne har været medlem
af eller har eller har haft tilknytning til den pågældende forening, og
foreningen på trods af det foreløbige forbud eller opløsningen fortsat
udøver aktiviteter i et vist omfang og fortsat har flere aktive medlemmer.
Det vil i den forbindelse ikke være afgørende, om den pågældende forening
har fortsat sine ulovlige aktiviteter, hvis foreningen i øvrigt må anses som
fortsat aktiv.
For så vidt angår den af Dommerforeningen anførte afgrænsning i
situationer, hvor personer henholdsvis med og uden tilknytning til en
forbudt forening forsamles f.eks. i socialt eller politisk øjemed, kan
Justitsministeriet henvise til lovudkastets bemærkninger til § 1. Det fremgår
bl.a. heraf, at det ved vurderingen af, om en handling er egnet til at fremstå
som videreførelse af foreningen, vil skulle indgå med betydelig vægt, hvis
handlingen udøves sammen med andre, hvor alle eller de fleste af
personerne har været medlem af eller har eller har haft tilknytning til den
pågældende forening. Der vil således kunne lægges vægt på antallet af
personer, der har eller har haft tilknytning til den forbudte eller opløste
forening, der indgår i forsamlingen. Det vil i den forbindelse gælde for hver
enkelt person, at de skal have det fornødne forsæt. Justitsministeriet
bemærker herudover, at der også efter den gældende bestemmelse vil kunne
opstå afgrænsningsproblemer, når personer henholdsvis med og uden
tilknytning til en forbudt forening forsamles f.eks. i socialt eller politisk
øjemed.
Justitsministeriet er ikke enig i Institut for Menneskerettigheders forslag om,
at udvidelsen alene skal omfatte handlinger, der foregår på væsentligt
samme måde og i samme område, som handlinger relateret til den
pågældende forening foregik forud for forbuddet. Der er efter
Side 7/11
Justitsministeriets opfattelse behov for, at forbuddet mod handlinger, der er
egnede til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst forening,
også omfatter handlinger, der ikke foregår på væsentligt samme måde og i
samme område, som forud for forbuddet eller opløsningen. Det fremgår
således af lovudkastets almindelige bemærkninger pkt. 2.3, at det ikke er
afgørende for, om en handling er egnet til at fremstå som videreførelse af
en forbudt eller opløst forening, om de pågældende personer udfører samme
aktiviteter eller mødes i samme område som forud for forbuddet eller
opløsningen.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af bemærkningerne
til den gældende bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 1, at formålet med
bestemmelsen er at sikre håndhævelsen af et foreløbigt forbud eller en
endelig opløsning af en forening, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
208 som fremsat s. 10. Bestemmelsen varetager således hensynet til den
nationale sikkerhed, offentlige tryghed og forebyggelse af uorden eller
forbrydelse.
Baggrunden for, at overtrædelse af et foreløbigt forbud eller en opløsning
ved dom skal kunne straffes, er, at et sådant forbud i vidt omfang vil være
indholdsløst, hvis det ikke kan håndhæves strafferetligt. Justitsministeriet
bemærker i den forbindelse, at der er tale om en videreførelse af gældende
ret, jf. bemærkningerne til straffelovens § 132 a, stk. 1, pkt. 2.2.2.1.
2.1.3. Bestemmelsens geografiske anvendelsesområde
Retspolitisk Forening bemærker, at bestemmelsens geografiske
anvendelsesområde er uklart, og at det ikke fremgår, om udenlandske
medlemmer af en i Danmark opløst motorcykelklub kan pådrage sig
strafansvar i Danmark, hvis medlemmer af klubbens danske afdeling
deltager i et internationalt træf i foreningen. Det anbefales derfor, at
bestemmelsens geografiske rækkevidde og samspillet med
jurisdiktionsreglerne afklares.
Straffelovens §§ 6-9 a indeholder de almindelige bestemmelser om, hvornår
en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), og
dermed også, hvilke sager der kan pådømmes ved danske domstole.
Justitsministeriet har ikke ved lovudkastet fraveget straffelovens
almindelige regler om dansk straffemyndighed.
Side 8/11
Det må i øvrigt vurderes konkret fra sag til sag, om en strafbar handling er
omfattet af dansk straffemyndighed.
2.1.4. Forsæt
Retspolitisk forening anfører, at bestemmelsens udformning kan medføre
en grundlæggende forskydning af forsætsvurderingen, fordi den tiltalte efter
ordlyden ikke længere skal have forsæt til en strafværdig adfærd, men i
stedet til at dennes adfærd af andre kan opfattes som strafværdig. Denne
forskydning af forsætsvurderingen kan gøre det næsten umuligt for den
tiltalte at forudsige, om denne indgår i en strafbar adfærd, hvilket
disharmonerer med EMRK-artikel 7 og straffelovens § 1.
Justitsministeriet bemærker hertil, at der med lovudkastet tilsigtes et forbud
mod, at medlemmer af forbudte foreninger forsamler sig under dække af
sociale aktiviteter, når disse for omverdenen fremstår som en videreførelse
af foreningen, uanset at det ikke måtte kunne konstateres, at aktiviteterne
reelt er et led i videreførelse foreningens aktiviteter. At en handling skal
være egnet til at fremstå som deltagelse i videreførelse af en forening, er
ikke udtryk for en fravigelse eller ændring af straffelovens § 19 om forsæt,
idet gerningsmanden efter den foreslåede udvidelse fortsat vil skulle have
forsæt til at udøve en handling, der er egnet til at fremstå som videreførelse
af en forbudt eller opløst forening, for at kunne blive straffet for
overtrædelse af bestemmelsen.
Der er således ikke tale om en ændring af forsætsvurderingen, men derimod
en udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelsen, således at
anvendelsesområdet stemmer bedre overens med de handlinger, som
regeringen finder bør være strafbare for effektivt at kunne håndhæve et
foreløbigt forbud mod eller en opløsning af en forening.
For så vidt angår muligheden for den enkelte for at forudsige, hvornår
denne indgår i en strafbar adfærd, skal det bemærkes, at der også efter den
gældende bestemmelse vil kunne opstå afgrænsningsproblemer, når
personer henholdsvis med og uden tilknytning til en forbudt forening
forsamles f.eks. i socialt eller politisk øjemed.
2.1.5. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser
Danske Advokater bemærker, at forsamlingsfriheden er en grundlovssikret
ret, og at man skal være meget varsom med at indskrænke denne ret.
Side 9/11
Advokatrådet, Dommerforeningen, Vestre Landsret og Østre Landsret
bemærker, at der i udkastet ikke er bemærkninger om ændringens forhold
til forenings- og forsamlingsfriheden i grundlovens §§ 78 og 79.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at Justitsministeriet ikke i
lovudkastets bemærkninger har forholdt sig til beskyttelsen af forenings- og
forsamlingsfriheden, og at retsvirkningerne af et forbud ikke bør udvides i
en udstrækning, så reguleringen får karakter af en generel begrænsning af
tidligere foreningsmedlemmers rettigheder og friheder. Instituttet vurderer,
at der er tale om et meget vidtgående indgreb i forsamlingsfriheden, og at
det er tvivlsomt, om der er så stærke og tvingende grunde til at udvide
anvendelsesområdet, at det er i overensstemmelse med
proportionalitetskravene i grundlovens § 79 og EMRK artikel 11. Instituttet
anbefaler med henvisning til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,
at Justitsministeriet i lyset af lovforslagets konsekvenser for forenings- og
forsamlingsfriheden foretager en vurdering af forholdet til grundloven og
EMRK.
Justitsministeriet kan indledningsvis bemærke, at formålet med lovforslaget
er at sikre en effektiv håndhævelse af et foreløbigt forbud eller opløsning af
en forening. Baggrunden er, at Rigsadvokaten har oplyst, at det i praksis i
visse tilfælde har vist sig vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at handlinger
foretaget af medlemmer eller tidligere medlemmer af en forbudt eller opløst
forening faktisk udgør videreførelse af foreningen, og at handlingerne ikke
alene har karakter af f.eks. et socialt arrangement. Med lovforslaget lægges
der op til at udvide straffelovens § 132 a, stk. 1, så bestemmelsen også
omfatter den, der handler på en måde, som er egnet til at fremstå som
deltagelse i videreførelsen af en forening, der foreløbig er forbudt eller
opløst ved dom. Med ændringen vil det således ikke længere være en
betingelse for overtrædelse af bestemmelsen, at der med en handling reelt
er tale om en videreførelse af foreningen.
Som det bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 2.3, vil der skulle foretages en
konkret vurdering af, om der er tale om handlinger, der er egnede til at
fremstå som videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller
opløst ved dom, eller om der blot er tale om f.eks. et rent socialt
arrangement, som ikke er egnet til at fremstå som relateret til den forbudte
eller opløste forening. Bestemmelsen regulerer således ikke, hvornår der
kan gøres indgreb i foreningsfriheden, ligesom der ikke med lovforslaget
Side 10/11
lægges op til at forbyde forsamlinger som sådan. Bestemmelsen gør det
alene strafbart at handle på en måde, som er egnet til at fremstå som
deltagelse i videreførelsen at en forening, der foreløbig er forbudt eller
opløst ved dom. Den foreslåede ordning udgør således efter
Justitsministeriets opfattelse ikke en generel begrænsning af tidligere
foreningsmedlemmers rettigheder og friheder. Det bemærkes i den
forbindelse, at den foreslåede ordning ikke er rettet mod
meningstilkendegivelser, og at den foreslåede ordning har til formål at
varetage tungtvejende hensyn til bl.a. den offentlige orden og forebyggelse
af kriminalitet.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke
rejser spørgsmål i forhold til grundloven eller Danmarks internationale
forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK), herunder beskyttelsen af forenings- og forsamlingsfriheden.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke udarbejdet et afsnit om
lovforslagets forhold til grundloven eller Danmarks internationale
forpligtelser, jf. herved Lovkvalitetsvejledningens pkt. 4.2.6.2, hvoraf det
bl.a. fremgår, at et lovforslag kun bør indeholde en redegørelse for
forholdet til bl.a. grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, hvis
lovforslaget giver anledning til mere omfattende overvejelser om forholdet
hertil.
2.1.6. Økonomi
Retspolitisk Forening foreslår, at der afsættes yderligere ressourcer til
politiet og anklagemyndigheden til efterforskning af videreførelse af opløste
foreninger.
Domstolsstyrelsen, Vestre Landsret og Østre Landsret anfører, at den
foreslåede ændring vil kunne indebære flere straffesager ved domstolene,
og at sådanne sager kan blive tidskrævende. Vestre Landsret og Østre
Landsret finder det generelt væsentligt, at domstolene tilføres de fornødne
midler i forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for
domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaftale for domstolenes
økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de kommende år.
Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets pkt. 3 om
økonomiske konsekvenser for det offentlige, at lovforslaget forventes at
medføre merudgifter for politiet på ca. 1,5 mio. kr. (2024-pl) i 2025 og frem,
for anklagemyndigheden på ca. 1,2 mio. kr. (2024-pl) årligt i 2025 og frem
Side 11/11
og for domstolene på ca. 0,5 mio. kr. (2024-pl) årligt i 2025 og frem. Det er
Justitsministeriets vurdering, at udgifterne er af en sådan størrelse, at de vil
kunne håndteres inden for myndighedernes eksisterende økonomiske
rammer.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det lovudkast, der har været sendt i høring, indeholder det
fremsatte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer. Der er foretaget visse
mindre ændringer af sproglig, lovteknisk og redaktionel karakter.


Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven
(Udvidelse af anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en
forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom) vedlægges en
kommenteret høringsoversigt og kopi af de indkomne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato: 13. november 2024
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Christina Husted Lundø
Sagsnr.: 2024-05625
Dok.: 3452828
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 101 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25