Fremsat den 13. november 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jacob Mark (SF) og Mai Mercado (KF)

Fremsat den 13. november 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jacob Mark (SF) og Mai Mercado (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre beslutningsgrundlag til modernisering af regler om danskernes
støtte til velgørende organisationer
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2026 at tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag til at vurdere, om
indsamlingsloven skal revideres, med det formål at sikre, at danskerne altid både kan vælge at støtte med et fast beløb og et
medlemskab, når de bliver tilbudt at bakke op om velgørende fonde og foreninger.
Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2024-25
AX030429
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, det bør være nemt og enkelt for
danskerne at støtte de velgørende formål, de ønsker, og på
den måde, de ønsker det.
Når danskernes mulighed for at støtte begrænses, betyder
det, at de velgørende organisationer ikke kan hjælpe lige så
mange mennesker, som ellers var tilfældet.
I dag må de velgørende organisationer ikke tilbyde dan-
skerne at blive faste støtter, f.eks. ved en aftale om en fast
månedlig donation, når de foretager hus- og gadeindsam-
ling. Organisationerne må kun tilbyde gammeldags engangs-
donationer eller medlemskaber med alt, hvad det indebærer
af gensidige forpligtelser og modydelser.
Det er problematisk og besværligt for både danskerne
og de almennyttige formål, borgerne ønsker at støtte. Bor-
gerne får ikke valgfrihed til at bakke op på den måde, de
ønsker. De gode formål, borgerne ønsker at støtte, går glip
af midler ved den nuværende støttemulighed, idet månedlige
donationer fra private er den ubetinget største indtægtskil-
de for velgørende organisationer ifølge ISOBRO – Indsam-
lingsorganisationernes Brancheorganisation.
Derfor bør reglerne om indsamling og hvervning af faste
støtter tages op til revision. Dette bør ske på baggrund af
et grundigt fagligt forarbejde og en indstilling, f.eks. fra
Indsamlingsnævnet, der fører tilsyn og giver tilladelse til
indsamlinger i dag.
Indsamlingsloven skal sikre transparens og rammer for
indsamlinger i Danmark, så borgerne er trygge ved at done-
re, og sikre, at det også i fremtiden vil være muligt at lave
indsamlinger. Indsamlingsloven skal dog også være tidssva-
rende og sikre en balanceret vægtning mellem styring og
respekt for foreningsfrihedens rettigheder. Det vil sige, at
der skal være et proportionalt forhold mellem offentlig regu-
lering og de afledte følger, denne regulering har for fonde og
foreningers virke.
Koordinering, etisk kontrol og etiske retningslinjer er i
dag med til at sikre, at der er en høj grad af selvregulering
inden for medlemshvervning i indsamlingsbranchen. Denne
selvregulering vil også være gældende, når det gælder faste
støtter, eftersom indsamlingsbranchen vil regulere faste støt-
ter efter de samme principper, som gælder for regulering af
medlemshvervning. Denne balance ses i øvrigt uden brug af
forbud hos vores europæiske naboer, som vi i andre hense-
ender sammenligner os med.
De nuværende regler skævvrider de velgørende
organisationers incitamenter
Fordi det i dag er langt lettere at hverve medlemmer end
faste støtter, har organisationerne et stærkt incitament til
at forme deres indsamlingsindsats derefter. Det er uhensigts-
mæssigt af flere årsager:
For det første skaber det incitament til, at de velgørende
medlemsorganisationer som f.eks. Brystkræftforeningen og
Børns Vilkår hverver og leverer medlemsydelser til pseu-
domedlemmer, som blot ønsker at støtte økonomisk, men
skal indkalde til generalforsamlinger og andre medlemsakti-
viteter, der omkostningstunge og ikke skaber værdi for den
pågældende borger. Det betyder, at færre penge bruges til
formål, borgeren ønsker at støtte, og flere penge bruges til
administration og uønskede medlemsydelser.
For det andet betyder det, at velgørende fonde som f.eks.
Julemærkehjemmene og Verdensnaturfonden er afskåret fra
at hverve nogen form for fast indtægtskilde, da de i sagens
natur ikke har medlemmer. De velgørende fonde udgør ca.
25 pct. af indsamlingsorganisationerne, og det er derfor en
meget væsentlig grund til at revidere reglerne. I dag tvinger
de uhensigtsmæssige regler i nogle tilfælde fonde til at lave
støtteforeninger for at kunne tilbyde donorer at støtte på fast
basis.
For det tredje kan det virke undergravende for de demo-
kratiske medlemsorganisationer, da pseudomedlemmerne og
de »rigtige« medlemmer nødvendigvis må have samme sta-
tus, serviceres på lige fod og modtage de samme ydelser
og tilbud. Det devaluerer medlemskabet for dem, der faktisk
ønsker at være medlem, samtidig med at det tegner et skævt
billede af hvordan danskerne ønsker at bakke op om gode
formål.
Dertil er det som udgangspunkt lovligt i både Sverige,
Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og
Polen, men altså ikke i Danmark.
Et kvalificeret beslutningsgrundlag
Reglerne på indsamlingsområdet er komplekse. Foruden
at sikre lovmedholdelighed og transparens i brugen af ind-
samlede midler har reglerne til formål at balancere mulighe-
derne for at samle ind til gode formål på den ene side og
hensynet til borgerne på den anden side. Derfor skal enhver
ændring af reglerne på indsamlingsområdet nøje overvejes
og konsekvenserne belyses.
Af samme årsag blev indsamlingsloven i 2014 vedtaget,
hvor Indsamlingsnævnet samtidig blev oprettet. Nævnet har
til formål at give tilladelser til og føre kontrol med indsam-
linger.
I 2017 afgav Indsamlingsnævnet en evaluering af indsam-
lingsloven, i anledning af at den havde været i kraft i 3
år. Den model kan med fordel benyttes igen, så der tilveje-
bringes et grundigt fagligt beslutningsgrundlag for en revi-
sion af reglerne på indsamlingsområdet. I sidste ende skal
det bidrage til, at Folketinget får det bedst mulige beslut-
ningsgrundlag for at tage stilling til en modernisering af
reglerne, som sikrer, at danskerne får frihed til at støtte vel-
gørende organisationer af alle typer på den måde, de ønsker
det.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre
beslutningsgrundlag til modernisering af regler om
danskernes støtte til velgørende organisationer.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3