Fremsat den 13. november 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 13. november 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5.
november 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 57 a, stk. 1, indsættes efter »§§ 266«: », 276 a, 290«.
2. I § 263, stk. 2, nr. 2, ændres »hemmeligt« til: »skjult«.
3. I § 287, stk. 1, 1. pkt., ændres »de tilvendte genstandes
eller det lidte formuetabs ringe betydning« til: »genstandens
værdi, det lidte formuetabs størrelse«.
§ 2
I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
1270 af 29. november 2019, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 1786 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
1. Efter § 5 a indsættes:
»§ 5 b. Politiet kan standse en cyklist på områder omfat-
tet af færdselsloven med henblik på at kontrollere, om den
pågældendes cykel er meldt stjålet.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. februar 2025.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds-
vis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2024-25
Justitsmin., j.nr. 2024-08460
AA014465
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk kontrol i straffelovens § 57 a
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter straffelovens § 287
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at kontrollere cyklens stelnumre
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Alle skal kunne føle sig trygge i deres eget hjem og nærom-
råde. Det må ikke blive en del af hverdagen, at borgere
bekymrer sig om at få besøg af en indbrudstyv eller at få
stjålet sin cykel. Regeringen vil heller ikke acceptere, at de
lokale forretninger igen og igen udsættes for butikstyveri til
gene og utryghed for butiksejere, ansatte og kunder – og
med store økonomiske omkostninger for detailhandlen og
forbrugerne.
Derfor fremlagde regeringen den 1. februar 2024 udspillet
”Sammen om en tryggere hverdag”, der indeholder i alt
11 initiativer mod indbrudstyveri og anden kriminalitet, der
skaber utryghed i hverdagen. Dette lovforslag har til formål
at gennemføre de dele af udspillet, der kræver lovændring.
For det første foreslås det at udvide særvilkåret om økono-
misk kontrol i straffeloven til også at omfatte overtrædelse
af straffelovens § 276 a om indbrudstyveri og straffelovens
§ 290 om hæleri. Særvilkåret retter sig mod unge mellem 18
2
og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af
utryghedsskabende kriminalitet. Formålet er at understøtte
og vejlede unge dømte om økonomiske forhold og dermed
give unge, der står på kanten af en kriminel tilværelse, bedre
forudsætninger for at leve et liv uden kriminalitet på den
anden side af dommen.
For det andet foreslås det at præcisere straffelovens § 263,
stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse. Præciseringen har
til formål at tydeliggøre, hvornår det er muligt at foretage
aflytning og optagelse, herunder i butikker.
For det tredje foreslås det at hæve straffen for butikstyveri
og hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde
på mindst 1.000 kr. i førstegangstilfælde, og det samtidig
sikres, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af
det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i gentagelsestil-
fælde.
Endelig foreslås det at indføre hjemmel i politiloven til, at
politiet uden forudgående mistanke kan foretage stikprøve-
kontrol af cyklister med henblik på at kontrollere, om den
pågældende cykel er meldt stjålet. Formålet er at styrke
politiets muligheder for at sætte ind over for cykeltyveri.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om
økonomisk kontrol i straffelovens § 57 a
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Straffelovens § 57 a
Med vedtagelsen af lov nr. 892 af 21. juni 2022 blev der i
straffelovens § 57 a indsat et nyt særvilkår om økonomisk
kontrol, der er målrettet unge i alderen mellem 18 og 25 år,
der idømmes en betinget dom for visse typer af utrygheds-
skabende kriminalitet. Bestemmelsen trådte i kraft den 1.
juli 2022.
Særvilkåret om økonomisk kontrol indebærer, at den unge
skal opnå kriminalforsorgens godkendelse af alle økonomi-
ske dispositioner, der enkeltvis overstiger en beløbsgrænse,
som fastsættes af retten, dog minimum 10.000 kr., jf. Folke-
tingstidende 2021-2022, tillæg A, L 162 som fremsat, side
19. Det er op til domstolene under hensyntagen til den tiltal-
tes indtægts- og formueforhold at vurdere, hvornår der er
grundlag for at hæve beløbsgrænsen fra 10.000 kr., således
at beløbsgrænsen står i rimeligt forhold til den pågældendes
samlede indtægts- og formueforhold.
Hvis den økonomiske disposition vedrører et samlet beløb,
der overstiger den fastsatte beløbsgrænse, men betalingen
sker i flere rater, der enkeltvis ligger under den fastsatte be-
løbsgrænse, f.eks. som følge af en aftale om afbetaling, vil
dispositionen fortsat være omfattet af ordningen og således
kræve kriminalforsorgens godkendelse.
Kriminalforsorgen skal foretage en konkret vurdering af,
om en økonomisk disposition, der overstiger den fastsatte
beløbsgrænse, kan godkendes. Det afgørende er, om den
økonomiske disposition står i misforhold til den dømtes
samlede indtægts- og formueforhold. Det skal endvidere
indgå i vurderingen af, om en økonomisk disposition kan
godkendes, hvad formålet med den økonomiske disposition
er. Det skal endelig indgå i den samlede vurdering, om
den påtænkte økonomiske disposition er nødvendig, og om
målet kan nås med andre og eventuelt billigere midler.
Herudover skal den unge rette sig efter kriminalforsorgens
bestemmelser om at anvende indtægter og formue til at
indfri gæld til det offentlige. Kriminalforsorgen foretager
i forbindelse med vilkårets etablering en indhentning af op-
lysninger hos Gældsstyrelsen om den dømtes gæld til det
offentlige, som er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen,
herunder oplysninger om eventuelle eksisterende afdrags-
ordninger eller igangværende lønindeholdelse.
Særvilkåret om økonomisk kontrol indebærer desuden, at
kriminalforsorgen løbende følger med i den unges økono-
mi. Det sker som udgangspunkt ved månedlige samtaler
mellem kriminalforsorgen og den unge. Den løbende kon-
takt har til formål dels at sikre, at den unge løbende får den
vejledning og støtte, der er nødvendig for, at den unge bliver
understøttet i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigts-
mæssig måde, dels at kriminalforsorgen kan føre kontrol
med, at den unge overholder særvilkårets bestemmelser.
Hvis den unge ikke overholder bestemmelserne i særvilkåret
om økonomisk kontrol, vil der kunne være tale om en vil-
kårsovertrædelse, der vil kunne give anledning til et pålæg
om at overholde betingelserne, som i sidste ende kan føre til,
at den betingede dom fuldbyrdes.
Indbringes en overtrædelse af vilkåret for retten, er det
retten, der bestemmer følgerne heraf, jf. straffelovens §
60. Retten kan bl.a. ved dom træffe afgørelse om, at fæng-
selsstraffen skal fuldbyrdes, jf. straffelovens § 60, stk. 1, nr.
3.
Det er forudsat i bemærkningerne til loven, at der i de tilfæl-
de, hvor en ung mellem 18 og 25 år idømmes en betinget
dom for bl.a. vold, trusler på livet eller hærværk, som det
klare udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om
økonomisk kontrol, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg
A, L 162 som fremsat, side 18. Den tiltaltes økonomiske
forhold skal således ikke tillægges betydning i forhold til
vurderingen af, om der skal fastsættes et særvilkår om øko-
nomisk kontrol. Der vil derfor i almindelighed skulle fast-
sættes vilkår om økonomisk kontrol, uanset om den tiltalte
ikke har en indkomst eller kun har en beskeden indkomst
på tidspunktet for domsafsigelsen. Tilsvarende gælder for
tiltaltes eventuelle formue. Det er heller ikke en betingelse
3
for at fastsætte et særvilkår om økonomisk kontrol, at der er
udarbejdet en personundersøgelse.
Domstolene kan dog undtagelsesvist undlade at fastsætte
vilkåret som led i en betinget dom. Det kan f.eks. ske i
tilfælde, hvor den tiltalte varigt er uden fast bopæl, eller
hvor den pågældende tidligere har været underlagt et særvil-
kår om økonomisk kontrol, men hvor gennemførelsen af
vilkåret ikke har været vellykket, f.eks. fordi den unge over-
trådte vilkåret. Det kan omvendt også være i tilfælde, hvor
den tiltalte f.eks. har særdeles gode personlige forhold, her-
under fast arbejde med en stabil lønindkomst, ikke tidligere
er straffet, og hvor der på baggrund af en konkret vurdering
ikke vurderes at være særlig risiko for recidiv.
For at være omfattet af særvilkåret, er det den tiltaltes alder
på gerningstidspunktet, der er afgørende for, om den alders-
mæssige betingelse er opfyldt. Hvis den unge f.eks. var 25
år på gerningstidspunktet, men er fyldt 26 år på tidspunktet
for dommens afsigelse, er den pågældende omfattet af be-
stemmelsen om særvilkåret.
Det er endvidere anført i bemærkningerne til loven, at hvis
en betinget dom vedrører flere lovovertrædelser, hvoraf det
ikke er alle, som er omfattet af § 57 a, skal der foretages en
konkret vurdering af, om den overtrædelse, der er omfattet
af § 57 a, i sig selv ville kunne begrunde et særvilkår om
økonomisk kontrol jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg
A, L 162 som fremsat, side 42.
Hvis den unge f.eks. idømmes en betinget fængselsstraf for
hærværk og dokumentfalsk, og det alene er overtrædelsen
vedrørende dokumentfalsk, der er udslagsgivende for den
betingede straf, fordi hærværksovertrædelsen isoleret set vil-
le medføre en bødestraf, kan der ikke fastsættes et særvilkår
om økonomisk kontrol.
Der fastsættes heller ikke særvilkår om økonomisk kontrol i
relation til en udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller
fast bopæl i Danmark. Endvidere skal der ikke fastsættes
vilkår om økonomisk kontrol i relation til en udlænding, der
skal udvises.
Særvilkåret i § 57 a omfatter ikke dom til anden strafferet-
lig retsfølge af frihedsberøvende karakter i medfør af straf-
felovens §§ 68 og 69 eller forvaring efter straffelovens §
70. Endvidere omfatter ordningen ikke kombinationsdomme
i medfør af straffelovens § 58 eller betingede domme, hvor
der fastsættes vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens §
62, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 162
som fremsat, side 42.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Straffelovens § 57 a trådte i kraft den 1. juli 2022. Baggrun-
den for indførelsen af bestemmelsen var, at Justitsministeriet
fandt, at retssystemet i højere grad skulle bidrage i forhold
til at resocialisere unge mennesker. Dette kunne f.eks. ske
ved, at den unge understøttes i og vejledes om væsentlige
livsforhold, herunder økonomiske forhold.
Det var endvidere Justitsministeriets opfattelse, at en betin-
get dom ikke nødvendigvis i tilstrækkeligt omfang bidrager
til at støtte den unge, der står på kanten til at fortsætte en
kriminel tilværelse, til at fravælge et liv med kriminalitet.
Med indførelsen af straffelovens § 57 a har kriminalforsor-
gen fået bedre rammer til at understøtte og arbejde med
den unges tilgang til personlig økonomi. Direktoratet for
Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at den til-
synsførende i kriminalforsorgen bl.a. kan sætte fokus på den
unges langsigtede økonomiske planlægning for at imødegå
impulsive økonomiske handlinger, der kan være tæt knyttet
til risikoen for at begå ny kriminalitet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at
kriminalforsorgen har ført løbende kontrol med den unges
økonomiske dispositioner i sagerne ved f.eks. at pålægge
den unge at fremvise kontoudskrifter fra banken i forbindel-
se med tilsynssamtalerne. De tilsynsførende i kriminalfor-
sorgen er i den forbindelse særligt opmærksomme på, hvor-
vidt enkeltstående økonomiske posteringer overstiger den af
retten fastsatte beløbsgrænse, om der er økonomiske poste-
ringer, der går igen hver måned, og som kunne være udtryk
for en afbetalingsordning, samt om der er økonomiske po-
steringer, f.eks. kontanthævninger eller Mobilepay-overførs-
ler, som den pågældende ikke kan redegøre for, og som
kan være et tegn på en omgåelse af den af retten fastsatte
beløbsgrænse.
Justitsministeriet finder, at de hensyn, der lå bag indførelse
af ordningen i 2022, herunder i forhold til at understøtte den
unge til et liv uden kriminalitet, også gør sig gældende for så
vidt angår indbrudstyveri og hæleri. Det er således Justits-
ministeriets opfattelse, at når unge begår indbrudstyveri eller
hæleri, kan det – i lighed med når unge begår utryghedsska-
bende kriminalitet – være udtryk for, at de unge har svært
ved at administrere deres økonomi og foretage fornuftige
økonomiske prioriteringer i dagligdagen.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov
for at udvide særvilkåret om økonomisk kontrol for unge
lovovertrædere mellem 18 og 25 år i straffelovens § 57 a,
så der fremover gives mulighed for at benytte særvilkåret
også i sager, hvor unge idømmes en betinget dom for over-
trædelse af straffelovens § 276 a om indbrudstyveri eller
straffelovens § 290 om hæleri.
Et særvilkår om økonomisk kontrol indeholder et resociali-
serende og kriminalitetsforebyggende element, idet særvilk-
året vil have til formål at støtte den unge i at leve på en
økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde og dermed
hjælpe den unge til at fravælge et liv med kriminalitet. Vel-
ordnede økonomiske forhold er et godt fundament for en
mere stabil livsførelse, der i sidste ende kan være afgørende
for, at den unge ikke fortsætter en levevej med kriminali-
tet. Samtidig vil vilkåret signalere, at der er klare rammer
for acceptabel adfærd og mærkbare konsekvenser for dem,
der ikke kan finde ud af at overholde spillereglerne på be-
kostning af andre.
4
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for særvilkår om
økonomisk kontrol efter straffelovens § 57 a, således at sær-
vilkåret tillige finder anvendelse over for unge i alderen 18
til 25 år, der idømmes en betinget dom for overtrædelse af
straffelovens § 276 a om indbrudstyveri eller straffelovens §
290 om hæleri. Den foreslåede udvidelse vil tillige omfatte
forsøg eller medvirken til de nævnte lovovertrædelser, jf.
straffelovens §§ 21 og 23.
Der lægges ikke i øvrigt op til en ændring af betingelserne
for idømmelse af særvilkåret eller af særvilkårets indhold,
etablering eller løbende kontrol.
Det forudsættes således, som med den eksisterende ordning,
at der i de tilfælde, hvor den unge idømmes en betinget
fængselsstraf for overtrædelse af en eller flere af de bestem-
melser, som foreslås tilføjet til § 57 a, og hvor den alders-
mæssige betingelse er opfyldt, som det klare udgangspunkt
vil skulle fastsættes et særvilkår om økonomisk kontrol.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2 Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om
aflytning og optagelse
2.2.1. Gældende ret
Det følger af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, at med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget
ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udta-
lelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale
mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den
pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågælden-
de uberettiget har skaffet sig adgang.
Straffelovens § 263 blev nyaffattet ved lov nr. 1719 af 17.
december 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven (Freds- og
ærekrænkelser m.v.). Ifølge bemærkningerne til § 263, stk.
2, nr. 2, jf. Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), tillæg
A, L 20 som fremsat, s. 48, betyder det, at en aflytning
eller optagelse er hemmelig, at den eller de personer, hvis
udtalelser, samtaler eller forhandlinger aflyttes eller optages,
ikke er bekendt med aflytningen eller optagelsen.
Nyaffattelsen af straffelovens § 263 skete på baggrund af
Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds- og
ærekrænkelser.
Det fremgår af betænkningen, s. 71, at hemmelig aflytning
eller optagelse ikke alene foreligger, når aflytningen eller
optagelsen uden de talendes vidende foregår ved anvendelse
af skjulte mikrofoner m.v., men også når der f.eks. er synlige
mikrofoner i lokalet, som de talende blot ikke er klar over,
er i funktion.
Det fremgår endvidere, at eftersom samtykke fra blot én
deltager i samtalen eller berettiget deltager i forhandlingen
i lukket møde bringer en aflytning eller optagelse helt uden
for kriminaliseringen, har begrænsningen til hemmelig aflyt-
ning og optagelse ikke stor betydning i praksis. Når der
foreligger samtykke fra én sådan person, er det således
under alle omstændigheder uden betydning, om aflytningen
eller optagelsen sker hemmeligt eller åbenlyst for de øvrige
deltagere i samtalen eller forhandlingen.
Derudover fremgår det, at begrænsningen til hemmelig af-
lytning og optagelse dog har den praktiske betydning, at når
aflytningen eller optagelsen sker åbenlyst for alle deltagere
i samtalen eller forhandlingen, er der ikke behov for at vur-
dere, om mindst én af deltagerne – i og med, at de taler
uanset viden om aflytningen eller optagelsen – har givet
(stiltiende) samtykke til aflytningen eller optagelsen. Selve
det, at aflytningen eller optagelsen sker åbenlyst, bringer
nemlig forholdet uden for kriminaliseringen.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det
afgørende for, om en aflytning eller en optagelse er hemme-
lig efter straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, er, at den eller
de personer, der aflyttes eller optages, konkret er bekendt
med, at de aflyttes eller optages, eller at aflytningen eller
optagelsen sker åbenlyst.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at det i eksem-
pelvis butikker er muligt at foretage aflytning eller optagel-
se, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat tydelig
skiltning herom.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af udspillet ”Sammen om en tryggere hver-
dag”, at det er yderst problematisk, når butikstyve truer
butiksansatte, og butikkerne har svært ved at dokumentere
truslerne. Det øger både utrygheden for de ansatte, og den
manglende dokumentation besværliggør det efterfølgende
efterforskningsarbejde. Det er derfor vigtigt, at der er klare
rammer for butikkernes muligheder for at foretage lydopta-
gelser som led i kampen mod butikstyveri.
Som beskrevet ovenfor er det Justitsministeriets opfattelse,
at aflytning og optagelse i eksempelvis butikker ikke er
omfattet af forbuddet mod hemmelig aflytning og optagelse,
jf. straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, hvis dette sker åbenlyst,
f.eks. hvis der er opsat tydelig skiltning herom. Det er dog
Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen med fordel
kan præcises med henblik på at undgå tvivl herom.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås en rent sproglig ændring af straffeloven §
263, stk. 2, nr. 2, således at ordet »hemmeligt« ændres til
»skjult«. Ændringen har til formål at give mulighed for i
bemærkningerne nærmere at beskrive, hvornår der er tale
om en skjult aflytning eller optagelse.
Aflytning eller optagelse skal således ikke anses for at være
skjult, hvis den eller de personer, der aflyttes eller optages,
5
konkret er bekendt med, at de aflyttes eller optages, eller
hvis aflytningen eller optagelsen foregår åbenlyst.
En aflytning eller en optagelse vil f.eks. være åbenlys, hvis
den sker ved hjælp af et apparat, som er placeret så den
eller de personer, der aflyttes eller optages, nemt kan se,
at det er i brug, og som har en karakter, der gør, at det i
almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for
aflytning eller optagelse.
Ligeledes vil en aflytning eller en optagelse være åbenlys,
hvis der f.eks. er opsat tydelig skiltning om, at der foretages
aflytning eller optagelse. Skiltningen skal være tydelig både
i forhold til skiltningens placering og indhold. Skiltning ved
indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der foretages
aflytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt
være tilstrækkelig.
Det bemærkes, at ovenstående ikke ændrer på, at aflytning
og optagelse, som indeholder personoplysninger og dermed
kan være omfattet af databeskyttelsesreglerne, vil skulle
ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer, herunder
i overensstemmelse med reglerne i TV-overvågningsloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
2.3. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyve-
rier efter straffelovens § 287
2.3.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 276, 1. pkt., straffes for tyveri den, som
uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting
for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens
tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles en energimængde, der
er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse
af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk
øjemed, jf. straffelovens § 276, 2. pkt.
Efter straffelovens § 276 a straffes for indbrudstyveri den,
som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus og uden
besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for
at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tileg-
nelse. Om afgrænsningen mellem straffelovens § 276 og
§ 276 a henvises til forarbejderne til lov nr. 1680 af 26.
december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
34 som fremsat, side 4 og 5.
Der eksisterer ikke en selvstændig bestemmelse om butiks-
tyveri i straffeloven. Sager om butikstyveri henføres i prak-
sis under straffelovens § 276 om tyveri.
Strafferammen for tyveri og indbrudstyveri fremgår af straf-
felovens §§ 285-287. Udgangspunktet er en strafferamme
på fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens §
285, stk. 1, 1. pkt. Straffen kan stige til fængsel indtil 6
år efter straffelovens § 286, stk. 1, hvis lovovertrædelsen
er af særligt grov beskaffenhed, eller der kan idømmes en
bøde eller strafbortfald efter straffelovens § 287, stk. 1, hvis
lovovertrædelsen er mindre strafværdig. En sag kan efter
omstændighederne også afgøres med et tiltalefrafald efter
retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1.
Efter straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., er straffen bøde,
hvis lovovertrædelsen er af mindre strafværdighed på grund
af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de
tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betyd-
ning eller af andre grunde. Straffen kan i øvrigt under for-
mildende omstændigheder bortfalde, jf. straffelovens § 287,
stk. 1, 2. pkt.
Forsøg på en forbrydelse, der er omfattet af straffelovens
§ 287, stk. 1, er også strafbart, jf. straffelovens § 287, stk.
2. Bestemmelsen fraviger udgangspunktet efter straffelovens
§ 21, stk. 3, hvorefter der kun kan straffes for forsøg, når
der for lovovertrædelsen er hjemlet straf, der overstiger 4
måneders fængsel, medmindre andet er bestemt ved lov.
Om et forhold skal henføres under § 287, beror ifølge
bestemmelsens forarbejder på en samlet konkret vurdering
af strafværdigheden, omfattende lovovertrædelsens omfang
og omstændigheder, anvendelsen af udbyttet, sigtedes al-
der og personlige forhold og oplysninger om tidligere sag-
er, jf. Folketingstidende 1981-82, 2. samling, tillæg A,
sp. 4524-4525. Indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a
skal efter forarbejderne til bestemmelsen som udgangspunkt
ikke henføres under straffelovens § 287, jf. Folketingstiden-
de 2017-18, tillæg A, L 34 som fremsat, s. 3.
Det følger af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet ”Formue-
forbrydelser – de almindelige berigelsesforbrydelser”, pkt.
5.1.3, at tyveri i reglen ikke kan afgøres efter straffelovens
§ 287, hvis gerningen har rettet sig mod værdier (udsalgs-
prisen), der overstiger 8.000 kr., eventuelt lidt højere, når
erstatning er betalt, jf. cirkulære nr. 9610 af 23. juni 2023.
Det fremgår endvidere, at bødepåstanden for butikstyverier
og andre tyverier omfattet af straffelovens § 287 som ud-
gangspunkt følger nedenstående retningslinjer.
Værdi (udsalgspris) Bøde
- 1.000 kr. Bøde svarende til det dobbelte af det stjålnes værdi,
dog mindst 500 kr. Beløbet oprundes til det nærmeste
beløb deleligt med 100 kr.
1.000 kr. – 1.499 kr. 2.000 kr.
1.500 kr. – 2.999 kr. 2.500 kr.
3.000 kr. – 3.999 kr. 3.000 kr.
4.000 kr. – 4.999 kr. 3.500 kr.
5.000 kr. – 5.999 kr. 4.000 kr.
6.000 kr. – 6.999 kr. 4.500 kr.
7.000 kr. – 7.999 kr. 5.000 kr.
Det er en forudsætning for anvendelsen af de angivne bøde-
påstande, at det stjålne er tilbageleveret, eller at der er/bliver
betalt erstatning. Hvis forurettede frafalder erstatningskrav,
og tilbagelevering af det stjålne ikke er sket, skal der ned-
lægges påstand om en forhøjet bøde, der kan fastsættes til
værdien af det stjålne med et tillæg med udgangspunkt i de
ovennævnte takster, således at gerningspersonen ikke stilles
bedre i disse tilfælde, end hvor der er sket tilbagelevering
eller betalt erstatning.
6
Efter praksis anvendes bødetaksterne for butikstyveri og an-
dre tyverier, der kan henføres under straffelovens § 287,
også ved andre formueforbrydelser. F.eks. fremgår det af
pkt. 5.5 i ovennævnte afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen, at
der ved hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, kan anven-
des de samme bødepåstande som ved butikstyveri og andre
tyverier.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
De seneste år har der været en stigning i antallet af butiksty-
verier. Tyverierne er forbundet med store udgifter for butiks-
ejerne, og det skaber utryghed blandt de butiksansatte, der
hver dag møder ind for at passe deres arbejde, og blandt
kunderne. Det er også et stort problem, når hælere modtager
eller køber stjålne varer.
Et butikstyveri af f.eks. mad- eller drikkevarer til et par
hundrede kroner vil typisk blive straffet med en bøde på ned
til 500 kr. I nogle tilfælde vil der blive udmålt en bøde, der
er lavere end værdien af det, der er stjålet, hvis det er er sket
tilbagelevering eller betalt erstatning.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at bødestraffen for
butikstyveri og andre tyverier efter straffelovens § 276, som
kan henføres under straffelovens § 287, i både førstegangs-
tilfælde og gentagelsestilfælde bør skærpes.
I dag anvendes bødetaksterne for butikstyveri og andre tyve-
rier også som udgangspunkt ved andre formueforbrydelser,
herunder hæleri, bedrageri og underslæb. Der lægges derfor
op til, at bødestraffen for hæleri og andre former for formue-
forbrydelser hæves tilsvarende.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at foretage en sproglig mo-
dernisering af straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestem-
melsen. Der tilsigtes ikke andre ændringer af bestemmel-
sen. Der er med lovforslaget desuden ikke tilsigtet ændring
af, i hvilke tilfælde der kan anvendes tiltalefrafald efter rets-
plejelovens § 722, stk. 1, nr. 1.
Der lægges med forslaget nærmere op til, at der skal ske en
generel forhøjelse af bødeniveauet i sager om butikstyveri
og andre tyverier efter straffelovens § 276. I førstegangstil-
fælde lægges der op til, at den laveste bødetakst stiger fra
500 til 1.000 kr., mens de øvrige bødeniveauer hæves, så
bødetaksten altid overstiger værdien af den stjålne vare. Det
forudsættes f.eks., at et tyveri, der i dag straffes med en bøde
på 4.000 kr., efter lovens ikrafttrædelse skal straffes med
7.000 kr., og et tyveri, der i dag straffes med en bøde på
5.000 kr., efter lovens ikrafttrædelse skal straffes med 9.000
kr.
Med forslaget lægges der også op til, at der i alle gentagel-
sestilfælde af butikstyveri og andre tyverier efter straffelo-
vens § 276, der henføres under straffelovens § 287, udmåles
en skærpet bøde svarende til den almindelige bødestørrelse
for det pågældende forhold med tillæg af 50 pct.
Det vil fortsat være en forudsætning for anvendelsen af de
angivne bødetakster, at det stjålne er tilbageleveret, eller
at der er/bliver betalt erstatning. Ellers skal der fortsat ned-
lægges påstand om en forhøjet bøde, der kan fastsættes til
værdien af det stjålne med et tillæg, der tager udgangspunkt
i de nye bødetakster, således at gerningspersonen ikke stilles
bedre i disse tilfælde, end hvor der er sket tilbagelevering
eller betalt erstatning.
Der lægges med forslaget ikke op til at ændre, hvordan
flere forhold til samtidig pådømmelse kumuleres, idet der
dog vil skulle tages udgangspunkt i de foreslåede, forhøjede
bødetakster. Der lægges med forslaget desuden ikke op til at
ændre på, hvornår gentagne overtrædelser, der almindeligvis
straffes efter straffelovens § 287, skal straffes efter straffelo-
vens § 285.
Den foreslåede ordning tager udgangspunkt i en forhøjelse
af bødeniveauet i sager om butikstyveri og andre tyverier
efter straffelovens § 276, som kan henføres under straffelo-
vens § 287. I det omfang andre formueforbrydelser baserer
sig på bødetaksterne for butikstyveri og andre tyverier, læg-
ges der op til, at bødeniveauerne for disse lovovertrædelser
hæves tilsvarende, og at der i gentagelsestilfælde af den
pågældende lovovertrædelse udmåles en skærpet bøde på
den almindelige bødestørrelse med tillæg af 50 pct. Dette vil
f.eks. kunne være tilfældet for hæleri efter straffelovens §
290, stk. 1. Der vil også være tale om gentagelsestilfælde,
såfremt der tidligere er straffet med frihedsstraf for samme
lovovertrædelse.
Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angive strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med
henblik på at kontrollere cyklens stelnumre
2.4.1. Gældende ret
Politiet kan efter reglerne i retsplejelovens kapitel 73 fore-
tage ransagninger som led i efterforskningen af strafbare
forhold.
Politiet kan foretage ransagning af boliger og andre husrum,
dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste
genstande, jf. retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1. Politiet
kan endvidere efter § 793, stk. 1, nr. 2, foretage ransagning
af andre genstande samt lokaliteter uden for husrum. Andre
7
genstande omfatter efter praksis f.eks. køretøjer der føres
på offentlig vej, jf. Østre Landsrets dom af 9. september
1997 (Trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, 2. dom på side
1572).
Det følger af retsplejelovens § 796, stk. 1, at afgørelse om
ransagning vedrørende de i § 793, stk. 1, nr. 2, nævnte
genstande eller lokaliteter, som en mistænkt har rådighed
over, træffes af politiet. I andre tilfælde træffes afgørelse om
ransagning ved rettens kendelse, jf. § 796, stk. 2.
Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande,
som en mistænkt har rådighed over, må kun foretages,
hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for
en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for
efterforskningen, jf. § 794, stk. 1.
Som udgangspunkt skal den person, der har rådighed over
den lokalitet eller genstand, som ransages, gøres bekendt
med ransagningens foretagelse og grundlaget herfor, jf. rets-
plejelovens § 798, stk. 2 og 3.
Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande,
som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over,
kan ske med samtykke fra den pågældende. I så fald er
ransagningen i medfør af § 795, stk. 1, 1. pkt., ikke omfat-
tet af retsplejelovens kapitel om ransagning. Er der ikke
givet samtykke, kan ransagning af husrum, andre lokaliteter
eller genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har
rådighed over, kun ske, såfremt efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf,
og der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller
genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagnin-
gen, jf. § 795, stk. 1, 2. pkt.
For så vidt angår politiets mulighed for at besigtige genstan-
de på offentligt tilgængelige steder fremgår det af betænk-
ning nr. 1159 af 1989 om ransagning under efterforskning,
side 36, at de undersøgelser, som en privatperson lovligt
og straffrit kan foretage, f.eks. besigtigelser på offentligt
tilgængelige steder, kan politiet også foretage. Hertil kræves
ingen særlig hjemmel. Det fremgår endvidere af retsplejelo-
vens § 793, stk. 2, at undersøgelse af lokaliteter eller gen-
stande, som er frit tilgængelige for politiet, ikke er omfattet
af retsplejelovens kapitel om ransagning.
Efter de gældende regler kan politiet således f.eks. besigti-
ge en cykel, der holder parkeret på et offentligt tilgænge-
ligt sted, med henblik på at fastslå, om cyklen er meldt
stjålet. Politiet kan imidlertid ikke standse en cyklist med
henblik på at kontrollere, om en cykel er meldt stjålet, uden
at politiet forinden har en rimelig mistanke om, at cyklen er
stjålet, og at ransagningen må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Cykeltyverier rammer mange mennesker i hverdagen, sær-
ligt i hovedstadsområdet. Der blev i 2023 anmeldt 44.000
cykeltyverier svarende til 120 daglige anmeldelser om cy-
keltyveri.
Politiet har i dag et register over stjålne cykler, som kan
tilgås på politiets hjemmeside. Her kan både politiet og
borgere ved at indtaste et stelnummer undersøge, om en
cykel er meldt stjålet. Registeret har til formål at hjælpe
borgerne til at undgå at købe hælervarer, ligesom registeret
understøtter politiets arbejde med at bekæmpe cykeltyveri
og hæleri af cykler.
Justitsministeriet finder, at der er behov for at styrke politi-
ets indsats mod cykeltyverier og hæleri med cykler, og at
en hjemmel til at standse cyklister med henblik på at kon-
trollere stelnumre vil være et effektivt værktøj for politiet i
den sammenhæng. Politiet kan således i dag ikke standse en
cyklist for at kontrollere, om cyklen er meldt stjålet, uden at
politiet forinden har en mistanke om, at cyklen er stjålet.
En sådan hjemmel vil gøre det muligt for politiet at udføre
målrettede indsatser mod cykeltyverier ved f.eks. stikprøve-
kontroller og dermed gøre det nemmere at opdage cykeltyve
og bringe stjålne cykler tilbage til deres retsmæssige ejere.
Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at der
ikke er tale om et særligt vidtgående indgreb. Der findes
således allerede i dag regler, der giver politiet hjemmel til at
standse og kontrollere køretøjer uden forudgående mistanke-
grundlag. Politiet kan således i medfør af § 19 i lov om
registrering af køretøjer standse et køretøj for at kontrollere,
om køretøjet er registreret i overensstemmelse med loven
eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven. En sådan
standsning kan ske uden nogen forudgående mistanke om, at
køretøjet ikke er registreret korrekt (en stikprøvekontrol), jf.
Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side 607.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Der lægges op til at indføre hjemmel i politiloven til, at
politiet kan standse cyklister med henblik på at kontrollere,
om den pågældende cykel er meldt stjålet.
Den foreslåede ordning vil indebære, at politiet vil kunne
opstille stikprøvekontroller på områder omfattet af færdsels-
loven, herunder offentlige veje og private fællesveje, med
henblik på at kontrollere cyklister og sikre sig, at cyklisterne
ikke benytter sig af en stjålet cykel. Bestemmelsen indebæ-
rer også, at politiet vil kunne bringe cykler til standsning
med henblik på at undersøge f.eks. cyklens stelnummer for
at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet i
forbindelse med f.eks. almindelig patruljetjeneste.
Hvis det ved et opslag i politiets cykelregister viser sig, at
cyklen er meldt stjålet, vil cyklisten efter omstændighederne
kunne sigtes for hæleri eller brugstyveri, ligesom cyklen vil
kunne beslaglægges efter reglerne i retsplejelovens kapitel
74 om beslaglæggelse og edition.
Det bemærkes, at politiet med den foreslåede hjemmel ikke
vil kunne foretage visitation af den pågældende cyklist, men
8
alene standse cyklisten med henblik på at undersøge cyklens
stelnummer og kontrollere, hvorvidt den er meldt stjålet. En
visitation af den pågældende person vil kræve, at betingel-
serne i retsplejelovens § 792 a om legemsbesigtigelse er
opfyldt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets del om særvilkår om økonomisk kontrol vil
medføre merudgifter i politiet, anklagemyndigheden, dom-
stolene og kriminalforsorgen. De økonomiske konsekvenser
i politiet, anklagemyndigheden og domstolene vurderes be-
grænsede. Det skønnes, at kriminalforsorgen vil have udgif-
ter på 2,4 mio. kr. årligt (2025-pl). Udgifterne håndteres
inden for myndighedens eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslagets del om at hæve straffen for butikstyveri og
hæleri vurderes at medføre merudgifter for politiet på ca. 2,6
mio. kr. (2025-pl) i 2025 og frem. Hertil forventes merudgif-
ter for anklagemyndigheden på ca. 1,7 mio. kr. (2025-pl)
årligt i 2025 og frem og merudgifter for ca. 0,6 mio. kr.
(2025-pl) årligt for domstolene i 2025 og frem. Udgifterne
håndteres inden for myndighedernes eksisterende økonomi-
ske rammer.
Lovforslagets del om hjemmel til stikprøvekontrol af cyk-
ler forventes at få visse implementeringskonsekvenser og
driftskonsekvenser for politiet, der skal gennemføre stikprø-
vekontrollerne. De økonomiske konsekvenser forbundet her-
med håndteres inden for politiets eksisterende økonomiske
ramme.
Endvidere vil det foreslåede særvilkår om økonomisk kon-
trol og den foreslåede forhøjelse af bødestraffen ved bu-
tikstyveri medføre implementeringskonsekvenser for ankla-
gemyndigheden, som vil skulle ændre praksis i forbindelse
med nedlæggelse af påstande i visse straffesager vedrørende
butikstyveri, indbrud og hæleri.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
relevante for lovforslaget.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser og implementeringskonsekvenser for regionerne og
kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes endvidere ikke at medføre administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører begrænsede administrative konse-
kvenser for borgerne, idet politiets mulighed for at standse
en cyklist på områder omfattet af færdselsloven med henblik
på at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet
udgør en mindre administrativ byrde for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. septem-
ber 2024 til den 21. oktober 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW, Dan-
marks Jurist- og Økonomforbund, Danske Advokater, Dansk
Detail, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, De
Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening,
Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstole-
nes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, Gadejuristen,
HK Handel, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK
Landsklubben Politiet og Anklagemyndigheden, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Landsforening
(KL), Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp,
Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Fore-
ning, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden
på Færøerne, samtlige byretter, Syddansk Universitet – Ju-
ridisk Institut, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Østre
Landsret, Aalborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus
Universitet – Juridisk Institut.
9
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Udvidelsen af særvilkåret for unge forven-
tes at medføre varige merudgifter i krimi-
nalforsorgen på i alt 2,4 mio. kr. (2025-pl)
årligt. Hertil forventes begrænsede merud-
gifter for politiet, anklagemyndigheden og
domstolene.
Lovforslagets del om at hæve straffen for
butikstyveri og hæleri vurderes at medføre
merudgifter for politiet på ca. 2,6 mio. kr.
(2025-pl) i 2025 og frem. Hertil forventes
merudgifter for anklagemyndigheden på ca.
1,7 mio. kr. (2025-pl) årligt i 2025 og frem
og merudgifter for ca. 0,6 mio. kr. (2025-pl)
årligt for domstolene i 2025 og frem. Udgif-
terne håndteres inden for myndighedernes
eksisterende økonomiske rammer.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre visse
implementeringskonsekvenser for anklage-
myndigheden og kriminalforsorgen.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af straffelovens § 57 a, stk. 1, at retten, for
personer, der på gerningstidspunktet var mellem 18 og 25
år, og som idømmes en betinget dom for overtrædelse af §§
119, 119 a, 119 b, 123 eller 134 a, § 244, stk. 1, § 252,
stk. 1, § 260, stk. 1, §§ 266 eller 291 eller overtrædelse
af lov om euforiserende stoffer, for så vidt angår salg eller
vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg, som
vilkår for udsættelsen kan bestemme, at den dømte skal
opnå tilsynsmyndighedens godkendelse af økonomiske dis-
positioner, der overstiger en beløbsgrænse, der fastsættes af
retten, og rette sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser
om at anvende indtægter og formue til at indfri gæld til det
offentlige.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 57 a, stk. 1, at indsætte ”, 276 a, 290” efter
”§§ 266”. Udvidelsen omfatter tillige forsøg eller medvirken
til de nævnte lovovertrædelser, jf. straffelovens §§ 21 og 23.
Det indebærer, at anvendelsesområdet for § 57 a udvides
til at omfatte overtrædelser af straffelovens § 276 a om
indbrudstyveri og § 290 om hæleri.
Det foreslås ikke at ændre i de eksisterende betingelser for
bestemmelsen ellers retsvirkningen ved dom, hvori der fast-
sættes særvilkår efter straffelovens § 57 a.
Det forudsættes således, som med den eksisterende ordning,
at der i de tilfælde, hvor den unge idømmes en betinget
fængselsstraf for overtrædelse af en eller flere af de bestem-
melser, som foreslås tilføjet til § 57 a, og hvor den alders-
mæssige betingelse er opfyldt, som det klare udgangspunkt
vil skulle fastsættes et særvilkår om økonomisk kontrol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, at med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget
ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udta-
lelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale
mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den
pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågælden-
de uberettiget har skaffet sig adgang.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det afgørende for, om
en aflytning eller en optagelse er hemmelig, jf. straffelovens
§ 263, stk. 2, nr. 2, er, at den eller de personer, der aflyttes
eller optages, konkret er bekendt med, at de aflyttes eller
optages, eller at aflytningen eller optagelsen sker åbenlyst.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at det i eksem-
pelvis butikker er muligt at foretage aflytning eller optagel-
se, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat tydelig
skiltning herom.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 263, stk. 2, nr. 2, at ændre »hemmeligt« til:
»skjult«.
Der er tale om en rent sproglig ændring af bestemmelsens
ordlyd, der har til formål at give mulighed for i bemærknin-
gerne nærmere at beskrive, hvornår der er tale om en skjult
aflytning eller optagelse.
Aflytning eller optagelse skal således ikke anses for at være
skjult, hvis den eller de personer, der aflyttes eller optages,
konkret er bekendt med, at de aflyttes eller optages, eller
hvis aflytningen eller optagelsen foregår åbenlyst.
En aflytning eller en optagelse vil f.eks. være åbenlys, hvis
den sker ved hjælp af et apparat, som er placeret så den
eller de personer, der aflyttes eller optages, nemt kan se,
at det er i brug, og som har en karakter, der gør, at det i
almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for
aflytning eller optagelse.
Ligeledes vil en aflytning eller en optagelse være åbenlys,
hvis der f.eks. er opsat tydelig skiltning om, at der foretages
aflytning eller optagelse. Skiltningen skal være tydelig både
i forhold til skiltningens placering og indhold. Skiltning ved
indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der foretages
aflytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt
være tilstrækkelig.
Det bemærkes, at der ikke er tiltænkt nogen ændring af
de øvrige gerningsbetingelser i § 263, stk. 2, nr. 2. Bestem-
melsen vil således fortsat være afgrænset til uberettigede
aflytninger eller optagelser af udtalelser fremsat i enrum,
telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller for-
handlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv
deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaf-
fet sig adgang.
Det bemærkes desuden, at ovenstående ikke ændrer på, at
aflytning og optagelse, som indeholder personoplysninger
og dermed kan være omfattet af databeskyttelsesreglerne, vil
skulle ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer.
Til nr. 3
Det fremgår af straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., at er
nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283 (tyveri,
indbrudstyveri, ulovlig omgang med hittegods, underslæb,
bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, åger og
skyldnersvig), af mindre strafværdighed på grund af de om-
stændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte
genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af
andre grunde, er straffen bøde.
11
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffelovens § 287, stk. 1, nr. 1, at ændre
»de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe
betydning« til: »genstandens værdi, det lidte formuetabs
størrelse«.
Der er alene tale om en sproglig modernisering af lovtek-
sten, som har til formål at give mulighed for i bemærknin-
gerne at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet ef-
ter bestemmelsen. Der tilsigtes ikke andre ændringer af be-
stemmelsen. Der er med lovforslaget desuden ikke tilsigtet
ændring af, i hvilke tilfælde der kan anvendes tiltalefrafald
efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1.
Med ændringen forudsættes det, at der sker en forhøjelse
af bødestraffen for butikstyveri og andre tyverier i første-
gangstilfælde, således at der i førstegangstilfælde fastsættes
en bøde i overensstemmelse med taksterne i nedenstående
oversigt. Dette indebærer eksempelvis, at en sag om butiks-
tyveri, der i dag ville blive afgjort med en bødestraf på
4.000 kr., efter forslaget skal afgøres med 7.000 kr.
Værdi af det stjålne (ud-
salgspris)
Nye bødetakster (førstegangstilfælde)
< 1.000 kr. Bøde svarende til det dobbelte af det stjålnes værdi,
dog mindst 1.000 kr. Beløbet oprundes til det nærme-
ste beløb deleligt med 100 kr.
1.000 kr. – 1.499 kr. 2.500 kr.
1.500 kr. – 2.999 kr. 4.000 kr.
3.000 kr. – 3.999 kr. 5.000 kr.
4.000 kr. – 4.999 kr. 6.000 kr.
5.000 kr. – 5.999 kr. 7.000 kr.
6.000 kr. – 6.999 kr. 8.000 kr.
7.000 kr. – 7.999 kr. 9.000 kr.
Det vil fortsat være en forudsætning for anvendelsen af de
angivne bødetakster, at det stjålne er tilbageleveret, eller
at der er/bliver betalt erstatning. Ellers skal der fortsat ned-
lægges påstand om en forhøjet bøde, der kan fastsættes til
værdien af det stjålne med et tillæg, der tager udgangspunkt
i de nye bødetakster, således at gerningspersonen ikke stilles
bedre i disse tilfælde, end hvor der er sket tilbagelevering
eller betalt erstatning.
Med forslaget forudsættes det også, at der i alle gentagelses-
tilfælde af butikstyveri og andre tyverier, der henføres under
straffelovens § 287, udmåles en skærpet bøde svarende til
den almindelige bødestørrelse for det pågældende forhold
med tillæg af 50 pct.
Det tilsigtes ikke med forslaget at ændre, hvordan flere for-
hold til samtidig pådømmelse kumuleres, idet der dog vil
skulle tages udgangspunkt i de foreslåede, forhøjede bøde-
takster. Det tilsigtes med forslaget desuden ikke at ændre på,
hvornår gentagne overtrædelser, der almindeligvis straffes
efter straffelovens § 287, skal straffes efter straffelovens §
285.
Den foreslåede ordning tager udgangspunkt i en forhøjelse
af bødeniveauet i sager om butikstyveri og andre tyveri efter
straffelovens § 276, som kan henføres under straffelovens §
287. I det omfang andre formueforbrydelser baserer sig på
bødetaksterne for butikstyveri og andre tyverier, forudsættes
det, at bødeniveauerne for disse lovovertrædelser hæves til-
svarende, og at der i gentagelsestilfælde af den pågældende
lovovertrædelse udmåles en skærpet bøde på den almindeli-
ge bødestørrelse med tillæg af 50 pct. Dette vil f.eks. kunne
være tilfældet for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1. Der
vil også være tale om gentagelsestilfælde, såfremt der tidli-
gere er straffet med frihedsstraf for samme lovovertrædelse.
Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angive strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, at poli-
tiet kan foretage ransagning af boliger og andre husrum,
dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste
genstande. Politiet kan endvidere efter § 793, stk. 1, nr. 2,
i samme lov foretage ransagning af andre genstande samt
lokaliteter uden for husrum.
Det fremgår af retsplejelovens § 794, stk. 1, at ransagning af
husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt
har rådighed over, kun må foretages, hvis den pågældende
med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der
er undergivet offentlig påtale, og ransagningen må antages
at være af væsentlig betydning for efterforskningen.
Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande,
som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over,
kan ske med samtykke fra den pågældende. Er der ikke
givet samtykke, kan ransagning af husrum, andre lokaliteter
eller genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har
rådighed over, kun ske, såfremt efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf,
og der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller
genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagnin-
gen, jf. retsplejelovens § 795, stk. 1, 2. pkt.
Politiet har i dag ikke hjemmel til uden forudgående mistan-
ke at foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på
at tjekke en cykels stelnummer eller på anden måde kontrol-
lere, om den er meldt stjålet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 b i politiloven,
hvorefter politiet kan standse en cyklist på områder omfattet
12
af færdselsloven med henblik på at kontrollere, om den på-
gældendes cykel er meldt stjålet.
Den foreslåede ændring har til formål at give politiet hjem-
mel til at kunne foretage stikprøvekontrol af cyklister med
henblik på at kontrollere om den pågældendes cykel er stjå-
let.
Udtrykkene »cykel« og »cyklist« skal forstås i overensstem-
melse med reglerne i færdselsloven og vil således omfatte
enhver form for cykel, herunder modificerede cykler som
f.eks. elcykler og ladcykler. Bestemmelsen omfatter også
gående, der trækker en cykel.
Bestemmelsen medfører, at der ikke vil gælde et mistanke-
krav, og politiet derfor kan standse cyklister uden anden
anledning end for at undersøge f.eks. stelnummeret eller
anden registrering med henblik på at kontrollere, om cyklen
er meldt stjålet. Bestemmelsen giver ikke politiet mulighed
for at foretage andre tvangsindgreb mod den pågældende
cyklist. Politiet vil efter den foreslåede bestemmelse således
alene kunne standse cyklisten med henblik på at undersøge,
om cyklen er stjålet, herunder ved at undersøge cyklens
stelnummer.
Foretagelse af andre tvangsindgreb som f.eks. legemsind-
greb, ransagning af andre genstande eller beslaglæggelse,
kræver, at betingelserne i retsplejeloven for at foretage disse
er opfyldt.
Bestemmelsen medfører, at politiet kan foretage stikprøve-
kontroller på områder omfattet af færdselslovens § 1, som
f.eks. offentlige veje, parkeringspladser, cykelstier og priva-
te fællesveje. Politiet kan ikke i medfør af bestemmelsen gå
ind på privat grund, f.eks. en garage, en carport eller lignen-
de, for at gennemføre den pågældende stikprøvekontrol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.
Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen i straffelovens
§ 57 a, hvor der skabes mulighed for at knytte vilkår om
økonomisk kontrol til en betinget dom for unge mellem 18
og 25 år, kan anvendes i straffesager om overtrædelse af
§§ 276 a og 290, der påkendes efter lovens ikrafttræden,
jf. straffelovens § 4, stk. 1. Det afgørende er således ikke
handlingstidspunktet, men påkendelsestidspunktet.
I sager, der er pådømt i byretten eller landsretten før lovens
ikrafttræden, og som pådømmes i en højere ret efter lovens
ikrafttræden, vil der skulle tages stilling til, om der er grund-
lag for at idømme et særvilkår om økonomisk kontrol, selv
om reglerne herom ikke var gældende ved pådømmelsen i
byretten. Det forudsættes således, som med den eksisterende
ordning, at der i de tilfælde, hvor den unge idømmes en
betinget fængselsstraf for overtrædelse af en eller flere af
de bestemmelser, som foreslås tilføjet til § 57 a, og hvor
den aldersmæssige betingelse er opfyldt, som det klare ud-
gangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om økonomisk
kontrol.
Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmålet om
straf for handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden,
efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler,
men at afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de
tidligere regler. De tilsigtede strafskærpelser for butikstyveri
og andre tyverier efter straffelovens § 287, får derfor virk-
ning for forhold begået efter lovens ikrafttræden.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, men at lovens § 2 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske
forhold tilsiger.
Det foreslås, at § 1 ikke vil gælde for Færøerne og Grøn-
land. Baggrunden herfor er, at Færøerne pr. 1. marts 2020
har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige
område, og at der i Grønland gælder en særlig kriminallov.
13
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. novem-
ber 2024, foretages følgende ændringer:
§ 57 a. For personer, der på gerningstidspunktet var mel-
lem 18 og 25 år, og som idømmes en betinget dom for
overtrædelse af §§ 119, 119 a, 119 b, 123 eller 134 a, §
244, stk. 1, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, §§ 266 eller 291
eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, for så vidt
angår salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på
senere salg, kan retten som vilkår for udsættelsen bestemme,
at den dømte skal opnå tilsynsmyndighedens godkendelse af
økonomiske dispositioner, der overstiger en beløbsgrænse,
der fastsættes af retten, og rette sig efter tilsynsmyndighe-
dens bestemmelser om at anvende indtægter og formue til at
indfri gæld til det offentlige.
Stk. 2 og 3. ---
1. I § 57 a, stk. 1, indsættes efter »overtrædelse af §§ 119,
119 a, 119 b, 123 eller 134 a, § 244, stk. 1, § 252, stk. 1, §
260, stk. 1, §§ 266«: », 276 a, 290«.
§ 263. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, uberettiget
1) ---
2) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller opta-
ger udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden
samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde,
som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den
pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 3. ---
2. I § 263, stk. 2, nr. 2, ændres »hemmeligt« til: »skjult«.
§ 287. Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§
276-283, af mindre strafværdighed på grund af de omstæn-
digheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte gen-
standes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af
andre grunde, er straffen bøde.
Stk. 2. ---
3. I § 287, stk. 1, 1. pkt., ændres »de tilvendte genstandes
eller det lidte formuetabs ringe betydning« til: »genstandens
værdi, det lidte formuetabs størrelse«.
§ 2
1. Efter § 5 a indsættes:
»§ 5 b. Politiet kan standse en cyklist med henblik på at
kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet. «
14