Fremsat den 13. november 2024 af Sólbjørg Jakobsen (LA), Susie Jessen (DD), Dina Raabjerg (KF) og Mette Thiesen (DF)

Fremsat den 13. november 2024 af Sólbjørg Jakobsen (LA), Susie Jessen (DD), Dina Raabjerg (KF) og Mette Thiesen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om begrænsning af retten til juridisk kønsskifte
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte de nødvendige lovforslag og
foretage de fornødne administrative ændringer, der kan sikre, at retten til og muligheden for at få foretaget juridisk kønsskifte
begrænses mest muligt inden for rammerne af den europæiske menneskerettighedskonvention.
Beslutningsforslag nr. B 47 Folketinget 2024-25
AX030425
Bemærkninger til forslaget
I debatten om kønsskifte og særlig juridisk kønsskifte hen-
vises der ofte til den europæiske menneskerettighedskon-
vention i spørgsmål om retten til at få nyt cpr-nummer og
personlige dokumenter, der stemmer overens med det køn,
man identificerer sig med. I konventionens artikel 8 slås
det fast, at »Enhver har ret til respekt for sit privatliv…«,
hvilket af mange betragtes som belæg for, at personer, der
oplever sig som tilhørende det andet køn, skal have ret til
at foretage juridisk kønsskifte (lovbekendtgørelse nr. 138
af 26. januar 2022 om Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention).
Juridisk kønsskifte har været tilladt i Danmark siden 2014,
hvor man med en ændring i cpr-loven gjorde det muligt for
personer over 18 år at få nyt personnummer efter skriftlig
ansøgning og et halvt års betænkningstid (lov nr. 752 af 25.
juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig
som tilhørende det andet køn).
Forslagsstillerne ønsker at begrænse denne rettighed mest
muligt. Læser man videre i den europæiske menneskeret-
tighedskonventions artikel 8, understreges det, hvordan en
offentlig myndighed ikke må gøre indgreb i udøvelsen af
retten til privatliv, medmindre det f.eks. er for at beskytte
andres rettigheder og frihed. I forslagsstillernes optik er
denne grænse overskredet som følge af den ubegrænsede
ret til juridisk kønsskifte, og dansk lovgivning går videre
end nødvendigt, i forhold til hvad vi er forpligtet til med
konventionen.
Kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard er et godt eksem-
pel på, hvordan én persons ret til juridisk kønsskifte kan
trække et langt spor af konsekvenser for omgivelserne og
samfundet efter sig. Forhenværende digitaliseringsminister
og minister for ligestilling Marie Bjerre (V) har selv ytret
sin bekymring med kronikken »Ibi-Pippi har fået mine øj-
ne op for, hvor problematisk juridisk kønsskifte er« på jyl-
lands-posten.dk den 14. august 2024, hvor hun maner til
besindighed i tidens kønspolitiske debat og italesætter de
etiske dilemmaer, der opstår, når »… enkeltpersoner eller
forsvindende små grupper af minoriteter forlanger den form
for særbehandling«. Det krænker nemlig kvinders rettighe-
der, hvis Ibi-Pippi Orup Hedegaard – som biologisk mand –
skal afsone sin straf side om side med kvinder, insistere på
at blive nøgenvisiteret og aflægge urinprøver ved kvindeligt
fængselspersonale.
Den bekymring kan vi i den borgerlige opposition kun
istemme os med hensynet til andres rettigheder in men-
te. Ibi-Pippi Orup Hedegaard er nemlig ikke et enkeltståen-
de eksempel på, hvornår juridisk kønsskifte bliver et spørgs-
mål, der ikke længere kun påvirker den enkeltes identitet,
frihed og ret.
I maj 2023 så vi et grelt tilfælde, hvor en voldtægtsdømt
transkønnet ønskede at flytte fra Herstedvester Fængsels
mandeafdeling til kvindeafdelingen (»Landsret slår fast:
Fængslet transkvinde er biologisk mand og skal blive i man-
defængsel«, kristeligt-dagblad.dk, den 24. maj 2023). Sagen
endte i Højesteret, som i september 2024 heldigvis slog
fast, at juridisk kønsskifte ikke altid giver ret til at afsone
dom med det køn, man er skiftet til (»For tredje gang går
voldtægtsdømt transkvinde rettens vej for at kunne afsone i
et kvindefængsel«, dr.dk, den 3. september 2024). En dom,
der understreger, at det biologiske køn har betydning, og at
transpersoner ikke per se skal have de samme rettigheder
som det køn, de er skiftet til.
I en anden sammenhæng kan vi skrue tiden tilbage til
OL i Tokyo i 2021, hvor transkvinden Lia Thomas, der var
født som mand og tidligere havde konkurreret som mand,
vandt guld i svømning for kvinder (»Der har i årevis været
støtte til særrettigheder til transkønnede. Men nu falder tole-
rancen«, kristeligt-dagblad.dk, den 29. juli 2022). Selv om
hun blev et forbillede for mange transkønnede, så vi også
en modreaktion, hvor der opstod større modvilje i forhold
til særrettigheder til transkønnede, og hvor de kvindelige
atleter blev frataget muligheden for at konkurrere på lige
vilkår.
Og i en helt tredje kategori kan også nævnes, hvordan
sundhedsdata og forskning i kvinders og mænds biologi kan
risikere at miste validitet, hvis transpersoner f.eks. besvarer
spørgeskemaundersøgelser for det køn, de juridisk har skif-
tet til, men ikke biologisk er født med.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at vi risikerer en gli-
debane, hvor for mange personer uden oprigtig kønsinkon-
gruens eller kønsdysfori får juridisk kønsskifte. Forslagsstil-
lernes bekymring er, at vi vil se stadig flere eksempler
som ovennævnte, der udhuler empatien og forståelsen for
de mennesker, der reelt mistrives i den krop, de er født i,
og hvor retten til juridisk kønsskifte er afgørende for deres
livskvalitet.
Som følge af den beskrevne bekymring er det forslags-
stillernes indstilling, at retten til juridisk kønsskifte skal be-
grænses til personer, hvor oprigtigheden i deres ønske og
hensynet til deres menneskerettigheder er utvetydigt. Derfor
pålægges regeringen med beslutningsforslaget at fremsætte
lovforslag og foretage de nødvendige administrative ændrin-
ger, der kan sikre, at retten til juridisk kønsskifte begrænses
mest muligt inden for rammerne af den europæiske menne-
skerettighedskonvention.
2
Skriftlig fremsættelse
Sólbjørg Jakobsen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af retten
til juridisk kønsskifte.
(Beslutningsforslag nr. B 47)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3